| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Havnesedimenters indhold af miljøfremmede organiske forbindelser
Den anden del af projektet har bestået i at foretage en gennemgang af amternes
nuværende strategi for klapning og deponering af havnesedimenter, herunder en oversigt
over det fremtidige behov for oprensning af sediment og deponeringsmulig-heder. Et
spørgeskema blev udarbejdet og fremsendt af Miljøstyrelsen til alle amterne,
Miljøkontrollen og Statshavneadministrationen. I det følgende gives et oversigt over de indkomne svar.
I tabel 7 er givet en oversigt over svarene på spørgsmål no. 4:
"Er havnesedimenter blevet analyseret for antibegroningsmidler, LAS, total olie og
organiske forureninger. I givet fald bedes man rapportere de fundne niveauer for de
undersøgte havnesedimenter, samt tørstof og glødetabsværdier for prøverne."
Antallet af havne, som er blevet undersøgt i de forskellige amter, varierer fra en
enkelt havn til flere havne. Glødetabet er altid blevet analyseret sammen med de øvrige
analyser. Hovedparten af amterne har undersøgt indholdet af kobber i havnesedimenterne,
fordi det har indgået i undersøgelser af andre tungmetaller i havnesedimenter.
Undersøgelser af indholdet af TBT er blevet foretaget af amterne i København,
Frederiksborg, Fyn, Sønderjylland, Ribe og Nordjylland, som vist i tabel 7. Det er stort
set kun Lillebæltsamterne, 1998, og Århus Amt, 1998, der har undersøgt sedimenter for
organiske forureninger. Fem amter har undersøgt indholdet af total hydrocarboner i
havnesedimenter.
Sammenslutningen af danske Havne har svaret på spørgeskemaet, som blev sendt til
Statshavneadministrationen. De har udarbejdet en fyldig oversigt over analyse af total
tin, org. tin, TBT, DBT og MBT. Oplysninger er hovedsaglig baseret på tidligere
publiceret materiale (Miljøstyrelsen, 1998 og 1993, Sønderjyllands Amt, 1998), samt
undersøgelser foretaget af Fyns Amt af sedimenter fra Odense Havn og Lindøværftet.
Desuden er inkluderet data fra endnu ikke rapporterede undersøgelse foretaget af DMU i
samarbejde med Ribe og Sønderjyllands Amt samt Esbjerg Havn over antibegroningsmidler i
Vadehavet samt Esbjerg og Rømø Havn. I tabel 8 er også inkluderet data fra denne
oversigt. Data fra Miljøstyrelsen, 1998 og 1993, er ikke inkluderet i tabel 8.
Det fremgår af tabel 8, at meget høje koncentrationer af TBT er fundet i Rungsted
Havn (1844 mg Sn/kg TS), Årøsund Fiskerihavn (48-1500 mg Sn/kg TS) og Lindøværftet (343-5712 mg
Sn/kg TS). I nærværende undersøgelse er der fundet op til 1122 mg
Sn/kg TS i Århus Havn (figur 8). De fundne niveauer ved Lindøværftet er meget høje.
Desuden er der fundet en meget højt indhold af irgarol i Augustenborg Lystbådehavn (380 mg Sn/kg TS). Dette indhold er meget forhøjet i forhold til
nærværende undersøgelse, hvor der maximalt er fundet 23 mg
Sn/kg TS (figur 7).
Tabel 7
Oversigt over analyserede havnesedimenter
Amt |
Kobber |
TBT1 |
Irgarol/
Diuron/
Triazin |
Organiske forure-
ninger |
Total
hydro-
carboner |
Havne
undersøgt |
Københavns Kommune |
ja |
Sn/TBT |
nej |
nej |
nej |
Svanemøllen+
0rientbassinet |
København |
ja |
TBT |
nej |
nej |
nej |
Hvidovre |
Frederiks-
borg |
ja |
Sn/TBT |
nej |
nej |
ja |
Lynæs, Rungsted,
Hundested,
Gilleleje, Nivå (THC), Helsingør Skibsværft (THC) |
Roskilde |
ja |
Sn |
nej |
få analyser |
ja |
Garderhøj Lystbådehavn, Køge Lystbådehavn, Køge
Nordhavn, Roskilde Havn |
Vestsjælland |
? |
nej |
nej |
phenol, cresol, xylenol |
ja |
Stigsnæs, Kalundborg |
Storstrøm |
nej |
nej |
nej |
nej |
nej |
nej |
Bornholm |
nej |
nej |
nej |
nej |
nej |
nej |
Fyn |
ja |
ja |
nej |
ja2 |
3 |
Marstal, Søby, Bagenkop,
Fåborg, Ærøskøbing, Lindø Værft, Sejlrende Odense Fjord,
Kerteminde og Lundeborg. |
Sønderjyl-
land |
ja |
TBT |
Irgarol |
ja2 |
nej |
Rømø, Augustenborg lystb., Kalvø, Årøsund,
Haderslev, Augustenborg, Sønderborg Lystb. og Åbenrå Lystb. |
Ribe |
ja |
4 |
4 |
4 |
ja |
Esbjerg |
Vejle |
ja |
nej |
nej |
ja2 |
nej |
2 |
Århus |
ja |
Sn |
nej |
ja |
Århus Havn, 1989 |
Århus og Randers samt Århus Bugt, Stavns Fjord,
Randers Fjord, Mariager Fjord |
Ringkøbing |
|
|
|
|
|
Ingen besvarelse, da Amtet har højere prioriterede
opgaver. |
Viborg |
nej |
nej |
nej |
nej |
nej |
nej |
Nordjylland |
ja |
TBT |
nej |
nej |
nej |
Gjøl Lystbådehavn (TBT) og Frederikshavn ved at
blive undersøgt for TBT, |
1 |
Sn/TBT betyder, at total tin og/eller TBT er blevet
analyseret. |
2 |
Lillebælssamarbejdet, 1998, har foretaget undersøgelser
af sedimenterne i kystområder samt i det åbne Lillebælt. |
3 |
Fyns Amt har undersøgte enkelte havnesedimenter for
indhold af PAHer. |
4 |
DMU er ved at færdiggøre en rapport til Ribe og
Sønderjyllands Amt over antibegroningsmidler og PAHer i Vadehavet samt Esbjerg og
Rømø Havn. |
I dette afsnit resumeres i tabel 9 svarene på spørgsmålet:
"Beskriv de grænseværdier, som amtet anvender for klapning af havnesediment med
indhold af ovennævnte stoffer, og/eller beskriv amtets fremtidige strategi for
klapning/deponering af havnesedimenter indeholdende disse stoffer."
Tabel 9 viser, at de fleste amter har grænseværdier for kobber vedr. klapning af
opgravet sediment. Derimod har ingen af amterne fastsat grænseværdier for de øvrige
miljøfremmede stoffer med undtagelse af Fyns Amt, som har anvendt en grænseværdi for
TBT, som nu er under revision. Vejle Amt og delvist Århus Amt har udarbejdet en strategi
for klapning/deponering af forurenede havnesedimenter. Flere amter efterlyser, at
Miljøstyrelsen udarbejder ensartede retningslinier for fastlæggelse af grænseværdier
for de undersøgte stoffer vedr. klapning/deponering af opgravede havnesedimenter.
Tabel 8
Oversigt over analyser af TBT, DBT, MBT og Irgarol i havnesedimenter (mg Sn/kg TS). <d.l. = koncentration lavere end detektionsgrænsen.
IK = ikke kvantificeret.
Havn |
År |
TBT |
DBT |
MBT |
Irgarol |
Københavns
Amt |
Hvidovre Lystbådehavn |
1999 |
222-274 |
62-102 |
151-220 |
|
Frederiksborg
Amt |
Lynæs Havn |
1999 |
220±
2 |
47±
1 |
12±
2 |
|
Gilleleje C |
1999 |
136 |
29 |
20 |
|
Gilleleje B |
1999 |
58±
11 |
5,9±
0,7 |
<2 |
|
Rungsted S1 |
1998 |
1844±
76 |
211±
17 |
|
|
Rungsted S2 |
1998 |
890±
1 |
276±
1 |
|
|
Rungsted S3 |
1998 |
162±
18 |
106±
6 |
|
|
Sønderjyllands
Amt |
Rømø |
1998 |
23-61 |
1,3-9,9 |
<1 |
|
Augustenborg Lystbådehavn |
1998 |
205-291 |
|
|
380 |
Kalvø Havn |
1998 |
54-120 |
11-23 |
7-22 |
|
Årøsund Fiskerihavn |
1998 |
48-1500 |
6,7-170 |
2,3-32 |
|
Haderslev Havn |
1998 |
47 |
78 |
11 |
3,5 |
Augustenborg Havn |
1998 |
29 |
58 |
17 |
18,5 |
Sønderborg Lystbådehavn |
1998 |
51 |
4 |
1 |
10 |
Åbenrå Lystbådehavn |
1998 |
<d.l. |
<d.l. |
<d.l |
<d.l |
Fyns Amt1 |
Marstal Færgehavn. 98, T |
1998 |
33 |
10 |
IK |
|
Søby industrihavn (værft), 97, A |
1997 |
5201 |
1082 |
1185 |
|
Søby Fiskerihavn, 97, A |
1997 |
1681 |
280 |
IK |
|
Søby Færgehavn, 97, A |
1997 |
1154 |
176 |
IK |
|
Søby Lystbådehavn, 97, A |
1997 |
1293 |
414 |
192 |
|
Bagenkop Færgehavn. 98, T |
1998 |
11 17 |
IK-2,67 |
<d.l |
|
Fåborg Værft, udenfor molen. 99 |
1999 |
82 |
34 |
23 |
|
Ærøskøbing Havn. 99, A |
1999 |
757 |
145 |
56 |
|
Marstal Industrihavn. 99, A |
1999 |
1.614 |
155 |
88 |
|
Lindø Terminal, svejebassin, før
oprensning |
1997 |
352-397 |
10-12 |
3-5 |
|
Lindø Terminal, svejebassin, efter
oprensning |
1998 |
155 |
22 |
<2 |
|
Sejlløb på fjorden, ved Flintholm |
1996 |
170 |
|
|
|
Sejlløb på fjorden, ved Flintholm |
1997 |
41 |
51 |
8 |
|
Sejlløb på fjorden, ved Flintholm |
1997 |
198 |
434 |
28 |
|
Kanalen ved spulefelt |
1997 |
49-72 |
<20 |
<20-38 |
|
Klapplads i Kattegat |
1997 |
1-2 |
<20 |
<20 |
|
Lindøværftet |
1998 |
343-5712 |
29-145 |
<24 |
|
Bagenkop Fiskerihavn, 99, A |
1999 |
171 |
53 |
11 |
|
BagenkopHavn bassin 3, 99, A |
1999 |
234 |
42 |
20 |
|
Kerteminde Lystbådehavn, 99 |
1999 |
38 |
14 |
14 |
|
Kerteminde Fiskerihavn, 99 |
1999 |
1908 |
307 |
161 |
|
Lundeborg Havn, 99 |
1999 |
128 |
13 |
3,3 |
|
Vejle Amt |
Kolding, ny lystbådehavn |
1999 |
38-103 |
<2-51 |
<2-10 |
|
DMU/Ribe og
Sønderjyllands Amt |
Rømø |
1998 |
24-61 |
<1-10 |
<1 |
|
Vadehavet 10 forskellige lokaliteter |
1998 |
<0,2-4,0 |
<0,2-2,5 |
<0,2-3 |
|
Esbjerg Havn forskellige bassiner |
1998 |
3-96 |
<2 |
<1 |
|
Nordjyllands
Amt (Gjøl Havn) |
Fruens Holm, st. 1 |
1998 |
2,50±
0,63 |
<0,3 |
<0,3 |
|
Fruens Holm,, st. 2 |
1998 |
0,47±
0,02 |
<0,3 |
<0,3 |
|
Gjøl st. 3 |
1998 |
0,18±
0,04 |
<0,3 |
<0,3 |
|
Gjøl sejlrende, st. 4 |
1998 |
0,07±
0,01 |
<0,3 |
<0,3 |
|
Nibe Bredning, st. 5 |
1998 |
0,19 |
<0,3 |
<0,3 |
|
Tabel 9
Oversigt over grænseværdier for klapning af miljøfremmede stoffer.
Amt |
Kobber |
TBT/
Irgarol/
Diuron/
Triazin |
Organiske foruren- inger |
Total hydro-
carboner |
Kommentarer |
Københavns Kommune |
nej |
nej |
nej |
nej |
Alle havnesedimenter er forurenede og
deponeres på et depot ved Lynetten bortset fra en lille mængde fra Sundby Sejlforening.
Derfor ingen grænse-
værdier fastsat. |
København |
nej |
nej |
nej |
nej |
Ingen formulerede grænseværdier eller
fremtidig strategi. |
Frederiksborg |
ja |
nej |
nej |
nej |
Grænseværdi for Cu svarende til diffust
belastet sediment
og afhængig af glødetab. Ingen fremtidig strategi. |
Roskilde |
nej |
nej |
nej |
nej |
Forventer at anvende detektionsgræn-
serne som grænseværdi for klapning. For landdeponering skeles til "Vejledning i
håndtering og bortskaffelse af forurenet og renset jord på Sjælland og Lolland-Falster.
|
Vestsjælland |
ja |
nej |
nej |
nej |
Enkelte tilfælde anvendt 2x
baggrundsværdien for Cu (ca. 10 mg Cu/kg). Fremtidig strategi ikke fastlagt, da udspil
fra MST afventes. |
Storstrøm |
nej |
nej |
nej |
nej |
Problemer i fremtiden med mere forurenede
sedimenter. Afventer vejledning fra MST. |
Bornholm |
nej |
nej |
nej |
nej |
ingen strategi p.g.a. få sager. |
Fyn |
ja |
ja |
nej |
nej |
Grænseværdi for Cu svarende til ca. 2x
baggrundsværdi. Grænseværdi for
TBT 190 mg/kg TS i 1998 og efterfølgende 100 mg/kg TS. |
Sønderjylland |
ja |
nej |
nej |
nej |
Cu sammenstilles med regional
baggrundsværdier eller MSTs værdier for diffust belastet sediment. |
Ribe |
ja |
nej |
nej |
nej |
Grænseværdi for Cu svarende til ca. 2x
baggrundsværdi. |
Vejle |
ja |
nej |
nej |
nej |
Grænseværdi for dumpning for Cu: 500 mg
Cu/kg GT ved GT³ 10%,
50 mg Cu/kg TS ved GT£ 10%. Udarbejdet "Retningslinier
for bortskaffelse af optagne havbunds-
materialer, 1996." |
Århus |
ja |
nej |
nej |
nej |
I mange år: grænseværdi for Cu
svarende til ca. 2x baggrundsværdi på GT-basis. Nu tages både koncentration og mængde
i betragtning ved dumpning. I vandkvalitets-
planen for Århus Amt, 1997, er udarbejdet en strategi/plan for klapning af opgravede
sedimenter. |
Ringkøbing |
|
|
|
|
Ingen besvarelse, da Amtet har højere
prioriterede opgaver. |
Viborg |
nej |
nej |
nej |
nej |
Planer om nedsættelse af fælles
klapgruppe for Limfjordsamterne. Afventer vejledning fra MST. |
Nordjylland |
ja |
nej |
nej |
nej |
Grænseværdi for Cu: 34 mg/kg TS,
bevirket, at materiale fra inderhavne er blevet deponeret, mens mindre belastet sediment
er klappet. |
I bilag 8 er vist svarene på spørgsmålet:
"Beskriv i nedenstående tabel de havne, hvor klapning/landdeponering er udført
og skal udføres med et skøn over det fremtidige mængder."
Det fremgår af bilag 9, at hovedparten af amterne har opgivet de klappede mængder i
1998-99 samt det skønnede behov for klapninger i perioden 2000-2003. I 1998 er klappet
ca. 870.000 t og i 1999 ca. 800.000 t. Det fremtidige behov i årene 2000-2001 er ca. 1,5
mill. tons pr. år, mens det falder til 1,2 mill. t i 2002 og 0,8 mill. t i 2003. De
lavere tal for 2002 og 2003 skyldes formentlig manglende viden om behovet. I Gedser,
Esbjerg, Hanstholm og Hirtshals havne klappes årligt fra hver havn 150.000-300.000 t,
hovedsageligt uforurenet sand.
Indberetninger fra amterne til Miljøstyrelsen over klappede mængder har normalt
ligget i intervallet 3-5 mill. tons pr. år. Det tyder på, at opgørelserne i denne
rapport er for lave. Dette kan delvist være forårsaget af, at mange amter har angivet
antal m3 klappet sediment, som i denne rapport er blevet omregnet til tons ved
at gange med en faktor 1,25. Nogle amter har anvendt en faktor på 1,8.
I tabel 10 er vist en oversigt over svarene på spørgsmålet.
"Beskriv klapområdet for hver havn med angivelse af afstand til klapområdet.
| Hvorledes transporteres det opgravede sediment til klappladsen? |
| Hvor længe forventes, at der forsat kan klappes i området? |
| Beskriv strømforholdene i klapområdet. |
| Beskriv sedimenttypen i klapområdet." |
Det fremgår af tabel 10, at
| det opgravede havnesediment enten transporteres med klappram eller skib
(uddybningsfartøj) til klappladsen; |
| de fleste klappladser har fra mindst 10 års kapacitet til ubegrænset kapacitet; |
| de fleste klappladser ligger på mere end 10 m dybde; |
| på de fleste klappladser er der moderat til stærk strøm, hvilket bevirker, at
sedimentet spredes fra klappladsen; |
| sedimenttyperne på klappladser er sand og silt og enkelte steder mudder. Meget få
klappladser ligger i sedimentationsområder. |
De fremsendte besvarelser viser, at de fleste klappladser ligger i områder, hvor det
klappede materiale bliver borttransporteret, da områderne ikke er sedimentationbassiner.
Se her!
Amterne er også blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål:
"Beskriv eventuelle deponeringsområder på land for hver havn med angivelse af
afstand til deponeringsområdet.
| Sker der afvanding af det opgravede sediment før deponering? Beskriv hvorledes? |
| Hvorledes transporteres det opgravede sediment til deponeringspladsen? |
| Hvor længe forventes det, at der kan deponeres i depotet? |
| Beskriv jordtype i deponeringsområdet. |
| Hvad er der foretaget/bliver foretaget for at forhindre evt. nedsivning til grundvandet
(membran eller andre tiltag)? |
| Hvad er der foretaget for at forhindre udsivning til havet?" |
Svarene på spørgsmålene kan resumeres som følger:
| Ni amter har etableret 24 landdepoter/kystdepoter eller indspulingsbassiner; |
| i 1998 er der deponeret ca. 230.000 t og i 1999 ca. 425.000 t; |
| det skønnede behov er i 2000 ca. 340.000 t og i 2001-2003 ca. 240.000 t. |
| det opgravede sediment pumpes som regel til deponeringspladsen; |
| nogle depoter er midlertidige, hvor det opgravede sediment afvandes, hvorefter det
afvandede sediment deponeres på kontrolleret losseplads; |
| København Havns depot ved Lynetten er det største kystnære, lukkede depot; |
| Ålborg havn har etableret et depot på et inddæmmet fjordareal, hvor der årligt
deponeres ca. 170.000 t/år. Depotet er godkendt i 1990 og har tilladelse til at anvende
depotet indtil 2010; |
| ingen depoter har membraner; men de er i de fleste tilfælde placeret langs kysten eller
i havneområder, hvor der ikke er fare for grundvandsforurening; |
| ingen oplysninger er givet om jordtyper under depotet; |
| udsivning til havet er forhindret ved at opbygge dæmninger; |
| i mange depotet udledes overskydende vand til havet via et overløb. Der er i de fleste
tilfælde i godkendelsen givet en minimum opholdstid for overskydende vand før udledning
til havet. I landdepoter afvandes depotet ved nedsivning til grundvandet og ved
fordampning. Depotet er normalt placeret tæt ved kysten, så grundvandet siver til havet.
|
Landdeponering af havnesedimenter er omfattet af Miljølovens bestemmelser for
landdepoter. Dette betyder, at havnen skal have en miljøgodkendelse for depotet. I denne
godkendelse indgår også krav til indholdet af forurenede stoffer i
overløbs-/overskydende vand fra depotet.
I de fleste tilfælde er yderhavnen mindre forurenet end inderhavnen. Dette
betyder, at sediment fra yderhavnen oftere kan klappes, mens sedimentet fra inderhavnen
ofte er forurenet, så der ikke kan gives tilladelse til klapning. Det må derfor
landdeponeres.
De store havne har økonomiske midler til at foretage undersøgelser af sedimenter,
inden de fremsender en klaptilladelse. De får derved belyst omfanget af forureningen af
det sediment, som skal opgraves. Derimod har små havne, som ofte har mindre områder at
uddybe, vanskeligt ved at finansiere prøvetagning og de dyre kemiske analyser.
Havnesediment, som skal deponeres i et landdepot, er afgiftsfrit, hvis det kun bruges
til havnesedimenter. Hvis depotet anvendes til andre formål, er der pålagt en
affaldsafgift, som p.t. er 375 kr per ton, samt et gebyr som afhænger af lossepladsen.
Derimod er der ingen afgift på klapning af havnesediment.
Analyseudgifterne vil blive væsentlig større, hvis der både skal analyseres for
tungmetaller og organiske forureninger. Mange små havne vil derfor få et endnu større
incitament til at landdeponere.
Der er lille incitament til at genanvende havnesedimenter, idet Skov- og Naturstyrelsen
kan bevilge fritagelse for råstofafgift, som p.t er ca. 4-5 kr/m3.
Miljøstyrelsen udsendte et spørgeskema om amternes strategi vedr. klapning/deponering
af havnesedimenter til Københavns Kommune, alle amterne og Statshavneadmini-strationen (i
det følgende benævnt amterne). Alle amterne har besvaret spørgeskemaet.
I næsten alle amter er der foretaget undersøgelse af kobberindholdet (samt andre
tungmetaller) i havnesedimenter i forbindelse med klaptilladelser. Seks amter har
undersøgt indholdet af antibegroningsmidlet TBT (DBT og MBT) i havnesedimenter; men kun
Sønderjyllands Amt har rapporteret analyser af antibegroningsmidlet irgarol.
Undersøgelser af organiske miljøfremmede stoffer er kun blevet foretaget af
Lillebæltsamterne og Århus Amt. Fem amter har undersøgt indholdet af total
hydrocarboner i havnesedimenter. Desuden har Sammenslutningen af danske Havne svaret på
MSTs henvendelse til Statshavneadminstrationen, idet de har lavet en oversigt over
TBT analyser udført i danske havne fra 1992-99. Hovedparten af disse data er publiceret i
Miljøprojektrap-porter fra Miljøstyrelsen og er derfor ikke medtaget i denne rapport.
Meget høje koncentrationer af TBT er fundet i Rungsted Lystbådehavn (1844 mg Sn/kg TS), Årøsund Fiskerihavn (48-1500 mg
Sn/kg TS) og Lindøværftet (343-5712 mg Sn/kg TS). Disse
niveauer, især ved Lindøværftet, ligger væsentligt over denne undersøgelses
resultater, hvor max. værdien er på 1122 mg Sn/kg TS. I
Augustenborg Lystbådehavn er der fundet et meget højt indhold af irgarol (380 mg Sn/kg TS), hvor nærværende undersøgelse har fundet en max.
værdi på 23 mg Sn/kg TS i Marselisborg Lystbådehavn.
Næsten alle amter anvender en grænseværdi for kobber for klapning af havnesediment.
De fleste anvender en grænseværdi lig med to gange diffust belastet sediment baseret på
glødetab. Derimod har ingen amter rapporteret grænseværdier for antibegroningsmidler,
organiske forureninger, LAS og total hydrocarboner. Vejle Amt og delvist Århus Amt har
udarbejdet en strategi for klapning/deponering af havnesedimenter. Flere amter efterlyser,
at Miljøstyrelsen udarbejder ensartede retningslinier for fastlæggelse af
grænseværdier for de undersøgte stoffer vedr. klapning/deponering af opgravede
havnesedimenter.
Hovedparten af amterne har rapporteret de klappede mængder i 1998-99, hvor 800-900.000
t er blevet klappet pr. år. Det skønnede behov for 2000-2003 varierer fra 1,5 mill. t i
2000 til 0,8 mill t 2003. Gedser, Esbjerg, Hanstholm og Hirtshals Havn klapper årligt
150-300.000 t pr. havn bestående hovedsageligt af sandet, uforurenet, sediment.
I de fleste tilfælde transporteres det opgravede sediment til klappladsen med
opgravningsfartøjet eller med klappram. De fleste klappladser ligger i områder, hvor det
klappede materiale borttransporteres af moderat til stærk strøm. Meget få klappladser
ligger i sedimentationsbassiner, hvor sedimentet bliver liggende. De fleste klappladser
har derfor mindst 10 års kapacitet eller ubegrænset kapacitet.
Ni amter har etableret 24 landdepoter/kystdepoter eller indspulingsbassiner. I 1998 er
der deponeret ca. 230.000 t forurenet sediment og i 1999 ca. 425.000 t. Det skønnede
behov er i 2000 ca. 340.000 t og i 2001-2003 ca. 240.000 t pr. år. Det opgravede sediment
pumpes som regel til depotet. Nogle depoter er midlertidige for at afvande sedimentet,
hvorefter det deponeres på kontrolleret losseplads. Ingen depoter har membraner. De
fleste depoter har et overløb, hvor overskydende vand udledes til havet efter en vis
opholdstid for at reducere indholdet af partikler.
1 I skemaet er de havne, hvor
det målte indhold af TBT har givet anledning til et afslag på ansøgning om
klaptilladelse mærket med A og de havne, hvor der efter målingen er udstedt
klaptilladelse er mærket med T. Der er endnu ikke truffet afgørelse i sagerne om
Lundeborg Havn og Kerteminde Havn. De havne som ikke er mærket med A eller T er havne,
hvor andre forurenende stoffer ( f.eks. tungmetaller) har givet anledning til et afslag.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|