| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Havnesedimenters indhold af miljøfremmede organiske forbindelser
Formålet med denne undersøgelse har været dels at beskrive forureningen af
havnesedimenter med miljøfremmede organiske forbindelser, dels at kortlægge nuværende
strategier og fremtidige behov for klapning og deponering af havnesedimenter.
Forureningen af havnesedimenter med miljøfremmede organiske forbindelser
er undersøgt i industrihavne (Frederiksholmløbet, Odense Havn, Vejle Havn, Kolding Havn
og Åbenrå Havn), oliehavne (Prøvestenen og Århus Havn), fiskerihavn (Århus
Fiskerihavn) og lystbådehavne (Svanemøllen Lystbådehavn, Fåborg Lystbådehavn,
Marselisborg Lystbådehavn og Sønderborg Lystbådehavn). Af de i alt 113 stoffer, der
blev analyseret for i havnesedimenterne, er kun 34 stoffer påvist, og det er stort set de
samme stoffer, som forekommer i alle havnesedimenterne. Forekomsten indenfor forskellige
stofgrupper er opsummeret i tabel:
1
I tre prøver er en eller flere af
PAHer under detektionsgrænsen.
2
En prøve under detektionsgrænsen for irgarol.
Fem prøver under detektionsgrænsen for dibutyltin og 8 prøver under detektionsgærnsen
for monobutyltin.
Forekomsten af phosphat-triestere (3), chlorerede pesticider (16) og pesticider og
diverse organiske stoffer (27) i havnesedimenterne var alle under detektionsgrænserne.
Antibegroningsmidlerne atrazin og simazin var ligeledes under detektionsgrænsen i alle
prøver.
Belastningen i de enkelte havne er meget afhængig af hvilke stof, som man ser på. Der
er fundet de højeste koncentrationer (rækkefølgen er med aftagende indhold) af
| blødgørere i Frederiksholmløbet, Århus Fiskerihavn, Odense Havn, Kolding Havn og
Svanemøllen Lystbådehavn; |
| nonylphenol i Frederiksholmsløbet og Odense Havn; |
| 3/4-methylphenol i Vejle Havn og Kolding Havn; |
| sum PAHer i Århus Fiskerihavn, Svanemøllen Lystbådehavn, Odense Havn og Århus
Havn; |
| LAS i Frederiksholmløbet, Åbenrå Havn, Odense Havn og Kolding havn; |
| diuron i Marselisborg Lystbådehavn, Vejle Havn og Odense Havn; |
| irgarol i Marselisborg Lystbådehavn og Sønderborg Lystbådehavn; |
| TBT i Århus Havn og Odense Havn; |
| DBT i Århus Havn; |
| kobber i Svanemøllen Lystbådehavn, Frederiksholmløbet, Århus Fiskerihavn,
Marselisborg Lystbådehavn og Odense Havn; |
| total hydrocarboner i Svanemøllen Lystbådehavn, Århus Havn og Odense Havn. |
Nedbrydningsprodukterne fra TBT, som er mono- og dibutyltin, fandtes i sedimenterne fra
Århus Oliehavn, Frederiksholmløbet, Åbenrå Havn og Marselisborg Lystbådehavn.
Dibutyltin blev ligeledes påvist i Svanemøllen, Fåborg og Sønderborg lystbådehavne.
Korrelationsanalyser viser, at der generelt ikke er en sammenhæng mellem glødetabet
af sedimentet og de fundne stofkoncentrationer, samt at der ikke er en entydig sammenhæng
imellem de fundne koncentrationer og havnenes anvendelse.
Strategier vedr. klapning/deponering af havnesedimenter, herunder nuværende og
fremtidige behov for klapning hhv. deponering er kortlagt ved en spørgeskemaundersøgelse
udsendt til amter samt Københavns Kommune og Statshavne. I næsten alle amter er der
foretaget undersøgelse af kobberindholdet (samt andre tungmetaller) i havnesedimenter i
forbindelse med klaptilladelser. Seks amter har undersøgt indholdet af
antibegroningsmidlet TBT (DBT og MBT) i havnesedimenter; mens kun et amt har rapporteret
analyser af antibegroningsmidlet irgarol. Fem amter har undersøgt indholdet af total
hydrocarboner i havnesedimenter.
Næsten alle amter anvender en grænseværdi for kobber for klapning af havnesediment.
De fleste anvender en grænseværdi lig med to gange diffust belastet sediment baseret på
glødetab. Generelt findes der ingen grænseværdier for organiske forureninger, LAS og
total hydrocarboner. Kun Vejle Amt og delvist Århus Amt har udarbejdet en strategi for
klapning/deponering af havnesedimenter.
Hovedparten af amterne har rapporteret de klappede mængder i 1998-99, hvor 800-900.000
t er blevet klappet pr. år. Det skønnede behov for 2000-2003 varierer fra 1,5 mill. t i
2000 til 0,8 mill t i 2003. Gedser, Esbjerg, Hanstholm og Hirtshals Havn klapper årligt
150-300.000 t pr. havn bestående hovedsageligt af sandet uforurenet sediment.
De fleste klappladser ligger i områder, hvor det klappede materiale borttransporteres
af moderat til stærk strøm. Meget få klappladser ligger i sedimentationsbassiner, hvor
sedimentet bliver liggende. De fleste klappladser har derfor mindst 10 års kapacitet
eller ubegrænset kapacitet. Ni amter har etableret 24 landdepoter/kystdepoter eller
indspulingsbassiner. I 1998 er der deponeret ca. 230.000 t forurenet sediment og i 1999
ca. 425.000 t. Det skønnede behov er i 2000 ca. 340.000 t og i 2001-2003 ca. 240.000 t
pr. år. Det opgravede sediment pumpes som regel til depotet. Nogle depoter er
midlertidige for at afvande sedimentet, hvorefter det deponeres på kontrolleret
losseplads. Ingen depoter har membraner. De fleste depoter har et overløb, hvor
overskydende vand udledes til havet efter en vis opholdstid for at reducere indholdet af
partikler.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |