Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekomposteringSammenfatning og konklusionerMed denne undersøgelse er mængde og sammensætning af dagrenovation blevet kortlagt. Desuden er der gennemført en vurdering af ordninger for hjemmekompostering af den organiske del af dagrenovationen. I undersøgelsen indgår affaldsanalyser af dagrenovation fra næsten 2.200 husstande. Parallelt hermed er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de samme husstande. Undersøgelsens population Der er udvalgt 10 stikprøver omfattende i alt 1.607 husstande i enfamilieboliger og 603 husstande i etageboliger. Stikprøverne er udpeget fra områder spredt over hele landet. Hver stikprøve afspejler sammensætningen af boligtyper i det pågældende område, mens sammensætningen af en stikprøve er valgt, så den i videst muligt omfang svarer til fordelingen af husstandsstørrelse og boligtype på landsplan. Proceduren for udvælgelse af stikprøver tilgodeser først og fremmest kriterierne for data til affaldsanalyserne. I anden række er det tilstræbt at sikre en bred dækning af ordninger for hjemmekompostering. Blandt de 1.607 enfamilieboliger er der indsamlet 1.421 identificerbare affaldssække. Af disse indgår de 1.321 i den endelige undersøgelse. Affaldsanalyser Fra hver husstand er der udtaget én uges dagrenovation. Affaldet fra den enkelte husstand er manuelt sorteret i 19 fraktioner, der alle er blevet vejet og registreret. Den mængde, der registreres, svarer til sammensætningen af affald efter en uges henstand. Mens affaldet henstår, opsuger nogle fraktioner væde fra andre. Denne fugtvandring er der taget højde for i analysen. Usikkerhed Usikkerhed på bestemmelse af affaldsmængden for de respektive fraktioner er beregnet. Usikkerheden varierer for de forskellige fraktioner. Dette skyldes:
Benyttes undersøgelsens resultater til at bestemme affaldsdannelsen i et givet område, bør man derfor være opmærksom på, at der kan forekomme afvigelser i forhold til de anførte middelværdier. Dagrenovationens mængde og sammensætning Boligtype og husstandsstørrelse er vigtige parametre, når mængde og sammensætning af dagrenovation skal beskrives. Blandt enfamilieboliger er mængde og sammensætning af de 19 fraktioner fastlagt for hver sin husstandsstørrelse. I etageboliger benytter flere husstande fælles opsamlingsudstyr, og affaldets sammensætning kan derfor ikke opgøres på husstandsstørrelse. Affaldsmængden opgjort for etageboliger hhv. enfamilieboliger fremgår af Tabel 1. For enfamilieboliger er fordelingen på husstandsstørrelse også anført. Affaldets relative sammensætning fremgår af Tabel 2. Blandt enfamilieboliger stiger mængden af de 19 fraktioner generelt med husstandsstørrelsen. To fraktioner skiller sig dog ud på dette punkt. Mængden af haveaffald i dagrenovation falder signifikant med voksende husstandsstørrelse. Dette forklares med, at mindre husstande har et restvolumen til rådighed i affaldssækken. Nogle af disse mindre husstande udnytter dette restvolumen til at fylde haveaffald i affaldssækken. Mængden af genanvendeligt papir og pap er stort set uafhængig af husstandsstørrelsen. Sammenligning med andre undersøgelser antyder, at mængden af aviser/ugeblade og reklamer/tryksager falder med voksende husstandsstørrelse, mens mængden af genanvendeligt papir og pap stiger med husstandsstørrelsen. Tilsyneladende bruger de mindre husstande oftere affaldssækken til at bortskaffe aviser/ugeblade og reklamer/tryksager end større husstande. Dette kan skyldes, at de mindre husstande har et restvolumen til rådighed. Fra etageboliger indsamles i gennemsnit knap 8 kg dagrenovation pr. uge. Sammensætningen er bestemt for en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 1,9 person. Husstande i etageboliger frembringer i gennemsnit mindre dagrenovation end husstande i enfamilieboliger. På baggrund af undersøgelsens resultater er den samlede, frembragt mængde dagrenovation i Danmark beregnet til 1,14 millioner tons pr. år – jf. Tabel 3. Den beregnede mængde er alene den del af dagrenovationen der bortskaffes gennem husholdningernes affaldssæk/-beholder. Den beregnede mængde dækker således ikke det affald, der indsamles som dagrenovationslignende affald fra erhverv eller glas og papir indsamlet gennem andre ordninger. Siden 1979, hvor den første danske kortlægning af dagrenovation blev gennemført, er mængden af dagrenovation pr. husstand fra enfamilieboliger reduceret fra 11,8 kg (1979) til 9,9 kg (2001). Den største reduktion er sket for papirfraktionen og for glasemballage. I den samme periode er mængden af bleer m.v. til gengæld steget. Den relative fordeling af dagrenovationens sammensætning er derfor også ændret fra 1979 til 2001. Andelen af madaffald er steget, mens andelen af papir og andelen af diverse andet ej brændbart (glas) er faldet. Fra 1993 til 2001 er der sket en stigning i andelen af madaffald, mens andelen af papir er faldet. Vurdering af ordninger for hjemmekompostering Ordninger for hjemmekompostering er vurderet gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt de samme husstande, som indgik i affaldsanalysen. Den enkelte husstands selvrapporterede svar om håndteringen af det organiske affald er sammenholdt med det faktiske indhold af affaldssækken. På den baggrund har det været muligt at beregne, hvor stor en del af det organiske affald, der reelt bliver komposteret i egen have. Undersøgelsen viser, at en husstand, der deltager i en ordning for hjemmekompostering, i gennemsnit komposterer i 45-55 kg vegetabilsk madaffald pr. husstand pr. år. Det viser sig, at en husstand i gennemsnit kun hjemmekomposterer en tredjedel af den mængde vegetabilsk madaffald, i forhold til hvad der blev antaget i tidligere undersøgelser. Det er beregnet, at de husstande, som angiveligt komposterer mest, maksimalt komposterer i størrelsesordenen 1,5-1,8 kg om ugen eller 78-94 kg pr. år. Denne mængde opnås kun af de husstande, der selv oplyser, at de komposterer alle (100 procent) deres frugt- og grøntsagsrester. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at selv blandt de husstande, der selv angiver, at de komposterer alle frugt- og grøntsagsrester, findes der alligevel hver uge omkring 1 kg ikke forarbejdet vegetabilsk affald i sækken til restaffald. Et andet resultat er, at det kun er hos de husstande, der ved spørgeskemaundersøgelsen har angivet, at de komposterer næsten alt deres vegetabilske madaffald, at der har kunnet ses en væsentlig reduktion af denne type affald i affaldssækken. Der komposteres mere vegetabilsk affald i kommuner med en ordning end i kommuner uden en sådan ordning. Gratis udlevering af kompostbeholder fremmer komposteringsaktiviteten, og udsendelse af vejledning om kompostering understøtter yderligere aktiviteten. Det var ikke muligt at konstatere forskel i effektiviteten af de undersøgte ordninger for hjemmekompostering. Det skønnes, at omkring en tredjedel af husstandene i enfamilieboliger på eget initiativ komposterer vegetabilsk madaffald i egen have. |
