Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark

1 Registrering af affald i ISAG

1.1 Forbedret ISAG fra år 2000
1.2 Anvendelse af data fra ISAG i nærværende rapport
   

Miljøstyrelsen har udviklet affaldsregistreringssystemet ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) til registrering af affaldsmængderne. Beskrivelsen af ISAG baseres primært på beskrivelsen i (Miljøstyrelsen, 2000a).

I ISAG indsamles data via affaldsbehandlingsanlæggene. Dataene anvendes til udarbejdelse af en årlig affaldsstatistik. Statistikken giver et overblik over affaldets fordeling på affaldskilder, affaldstyper og behandlingsformer siden 1993. Herudover bliver data fra det senest kortlagte år løbende anvendt til at vurdere målsætningerne for genanvendelse, forbrænding og deponering for de enkelte affaldstyper. Iht. Affaldsbekendtgørelsen skal affaldsbehandlingsanlæggene årligt indberette modtagne mængder affald til Miljøstyrelsen efter en veldefineret indberetningsform på edb-læsbart medie til ISAG. Affaldsbehandlingsanlæg omfatter forbrænding-, deponerings- og genanvendelsesanlæg.

Alle materialer omfattet af Affaldsbekendtgørelsen bliver indberettet til ISAG som ”niveau 1”, mens visse materialer tillige registreres som ”niveau 2”. Niveau 1 betyder angivelse af den registrerede affaldsmængde med forskellige koder for generelt affald og farligt affald. Niveau 2 er en mere detaljeret opdeling af affaldsfraktionerne end niveau 1. For eksempel registreres papir og pap som niveau 1 og opdeles i niveau 2 i ”aviser og blade”, ”bølgepap”, ”bedre papirkvaliteter” og ”andet papir og pap”. Der henvises til Affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2000b) for nærmere oplysninger om, hvilke affaldsfraktioner der er omfattet af niveau 1 og 2.

Nogle oplysninger indgår ikke i ISAG. Dette gælder f.eks. mængden af restprodukter fra kulfyrede kraftværker, mængden af slam fra kommunale rensningsanlæg til landbrugsjord og mængden af roejord fra sukkerfabrikkerne (som indgår i industriaffaldsmængden). Disse oplysninger indhentes af Miljøstyrelsen parallelt med ISAG og indgår i den årlige affaldsstatistik på lige fod med ISAG-indberetningerne. Forurenet jord vil fra år 2001 blive registreret i ISAG. Der er desuden en række affaldstyper, der ikke er omfattet af affaldsbekendtgørelsen og affaldsstatistikken.

En del af stigningen i affaldsmængderne i 1990’erne kan tilskrives at ISAG i årenes løb er blevet mere og mere dækkende. Således indberettede 401 anlæg fordelt på 257 virksomheder til ISAG ved den første indberetning i 1993. Ved indberetningen for 1994 indberettede 454 anlæg fordelt på 306 virksomheder, mens 470 anlæg fordelt på 301 virksomheder indberettede for 1995. Siden er antallet af indberettende anlæg faldet. Således har 420 anlæg fordelt på 313 virksomheder indberettet for 1998. Som eksempel kan nævnes at 260.000 tons af stigningen i 1996 kan henføres til behandlere, som ikke tidligere havde været omfattet af indberetningspligten; heraf stod kilden ”bygge og anlæg” alene for 92 %. Selvom en del af stigningen i affaldsmængderne i begyndelsen af 1990’erne kan tilskrives at ISAG er blevet bedre dækkende, så er hovedforklaringen på stigningen i affaldsmængderne dog stadig den generelle økonomiske vækst i samfundet, som har medført et større forbrug og dermed større affaldsmængder.

1.1 Forbedret ISAG fra år 2000

I forbindelse med ændringen af Affaldsbekendtgørelsen i år 2000 er der foretaget en udvidelse og forbedring af registreringssystemet ISAG.

1.2 Anvendelse af data fra ISAG i nærværende rapport

Indberetningerne til ISAG er mangelfulde for visse materialer omfattet af denne rapport. Det drejer sig f.eks. om metallerne (kobber, aluminium, tin, jern/stål og rustfrit stål), der i ISAG er omfattet af fraktionen "jern og metal". For disse materialer er det i højere grad en nødvendighed at undersøge den eksisterende litteratur for at estimere affaldsmængderne.

Opgørelsen af materialerne er ikke nødvendigvis fyldestgørende ved udelukkende at anvende de indberettede mængder til ISAG. Det kan f.eks. dreje sig om aluminium, der umiddelbart tænkes at blive registreret i ISAG under "jern og metal", men en del af materialet vil også være at genfinde i f.eks. forbrændingsegnet affald, idet aluminium anvendes til emballage og bortskaffes med dagrenovationens brændbare affald.

Ligeledes vil papir og pap som bliver til affald, være registreret i flere fraktioner i ISAG. Affald af papir og pap kan i ISAG således findes i fraktionerne ”papir og pap”, ”slam” samt ”andet brændbart” og ”andet ikke-brændbart”.

I kapitel 24 er mængderne for de anvendte affaldsfraktioner opgjort og sammenlignet med opgørelsen for de enkelte materialer.

Derudover findes der i kapitel 2 i hovedrapporten en ordforklaring, der indeholder definitioner af begreberne, der anvendes i hoved- og bilagsrapporten.

Referencer til bilaget indgår i hovedrapportens referenceliste.