| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark
Det første imprægneringsanlæg i Danmark blev introduceret i 1862 med kobbersulfat som
imprægneringsmiddel (Miljøstyrelsen, 2002d). Fra 1889 frem til 1950’erne var
kreosot (tjæreprodukt) det dominerende træbeskyttelsesmiddel. Herefter overtog andre
imprægneringsmidler gradvist markedet, hvor kobber-, krom-, og arsenholdige midler var de
dominerende frem til 1990’erne, uden dog at være enerådige. De anvendte
imprægneringsmetoder har siden 1960’erne været tryk-, vakuum- og
overfladeimprægnering.
Imprægneret træ er defineret som træ, der helt eller delvist er behandlet med
træbeskyttelsesmidler, som indeholder biologisk aktive stoffer til beskyttelse af
træværk mod træødelæggende svampe og/eller skadedyr (Miljøstyrelsen, 2002d). Det
omfatter både tryk- og vakuumimprægneret træ samt træ imprægneret ved
overfladebehandling f.eks. strygning, sprøjtning og dypning.
Mængderne af overfladebehandlet træ er ikke opgjort officielt (Miljøstyrelsen,
1997e). Overfladebehandlet træ er således ikke omfattet af denne affaldskortlægning, og
mængderne angivet i dette kapitel omfatter kun tryk- og vakuumimprægneret træ samt
master og sveller (opgørelse af mængder er angivet i Tabel 4.2). Der findes data for
mængden af godkendte midler til overfladebehandling, som kan anvendes til at estimere
mængderne af overfladebehandlet træ. En eventuel opgørelse kompliceres imidlertid af at
de fleste midler til overfladebehandling ikke er godkendelsespligtige (Miljøstyrelsen,
1997e).
Tabel 4.1 viser en oversigt over de forskellige imprægneringsformer samt disses
karakteristika.
Tabel 4.1:
Oversigt over forskellige imprægneringsmidler, det tidsmæssige omfang for
brug af disse samt anvendelsesområder, visuelle karakteristika og nuværende behandling
(Miljøstyrelsen, 2002d).
Se her!
Visse træsorter som eksempelvis fyrre- og grantræ har fra naturens side en begrænset
holdbarhed, især ved kontakt med jord. Holdbarheden af træet kan forlænges væsentligt
ved at imprægnere det med forskellige kemikalier mod råd og svamp. Imprægneret træ har
en holdbarhed på 25-60 år, afhængigt af det omgivende miljøs aggressivitet samt
imprægneringsmetode. I nogle tilfælde er levetiden op til 100 år, mens
gennemsnitslevetiden anslås til 32 år (Dansk Center for Affald, 1999). Imprægneret træ
anvendes især til konstruktioner, hvor træet er udsat for biologisk nedbrydning, f.eks.
til legeredskaber, togsveller, carporte, hegn, facadebeklædninger, havneanlæg o. lign.
(Miljøstyrelsen, 2000d).
Mange af de kemikalier der tidligere blev anvendt til imprægneringen (især krom,
kobber, arsen, tin og kreosot), kan være sundhedsskadelige og belaste miljøet.
Miljøpåvirkningerne kan finde sted både når træet imprægneres, anvendes og kasseres.
Problemet med udsorteringen af imprægneret træaffald er at man ofte ikke kan se forskel
på træaffald, og derfor er der udarbejdet en rapport om håndtering af imprægneret
træaffald som hjælp til en bedre udsortering (Miljøstyrelsen, 2002d).
I Affaldsbekendtgørelsen fremgår det at imprægneret træ skal håndteres som
ikke-forbrændingsegnet affald og deponeres. Når der er udviklet bedre
behandlingsmetoder, skal imprægneret træ indsamles særskilt. Deponering af imprægneret
træ foregår efter de samme principper som for andet farligt affald (Affaldsinfo, 2002a).
Målene for år 2004 er ifølge Affald 21 (Miljøstyrelsen, 1999a):
 | 90% genanvendelse |
| Sortering og separat indsamling af miljøbelastende affaldstyper |
| Øget anvendelse af miljørigtig projektering |
Fra den 1. april 2001 har alle landets kommuner skullet anvise imprægneret træ til
deponering og etablere indsamlingsordninger fra husholdninger og erhverv. Det begrundes
med at afbrænding af imprægneret træ er farligt for miljøet, idet metallerne fra
imprægneringsmaterialerne ikke nedbrydes ved forbrændingsprocessen og derfor akkumuleres
i restprodukterne og herved spredes i miljøet.
I Affaldsbekendtgørelsen fremgår det at imprægneret træ skal udsorteres som
ikke-forbrændingsegnet affald. I dag deponeres alt indsamlet imprægneret træ, bortset
fra neddelt kreosotbehandlet træ, som kan afbrændes i anlæg godkendt til dette
(Miljøstyrelsen, 2002d).
Import og salg af træ imprægneret med krom er fortsat tilladt. Det skyldes at de
kemiske forbindelser i krom især er farlige i forbindelse med produktion og bortskaffelse
– men ikke i den daglige anvendelse af det færdige træ. Der er givet dispensation
til produktion af imprægneret træ med kromholdige midler ved anvendelse til specielle
formål som kystsikring, havne og andre maritime anlæg. Stoffet kreosot, der også er
forbundet med sundhedrisici, er ikke godkendt til imprægnering i Danmark. Træ behandlet
med kreosot, som overholder Miljøstyrelsens bekendtgørelse om kreosot, må importeres og
findes på det danske marked (Miljøstyrelsen, 2000d).
Den danske produktion har siden starten af 1980'erne frem til 1992 ligget i
størrelsesordenen 120.000 tons/år (Miljøstyrelsen, 1997e). I 2000 var den danske
produktion også på omkring 100.000-140.000 tons (Miljøstyrelsen, 2000d), (Henriksen,
2002). Tabel 4.2 viser den beregnede tilvækst fra 1960-2000, og det ses at produktionen
har været stabil i Danmark i en periode på ca. 20 år.
En del af den producerede mængde eksporteres. Der er ikke fundet oplysninger om de
eksporterede mængder, men det antages at være i størrelsesordenen 10.000 m3/år
(5.000 tons/år), som eksporteres med vinduer (Henriksen, 2002). I 1992 eksporteredes ca.
25.000 tons imprægnerede produkter (Miljøstyrelsen, 1997e). Herudover importeres der i
dag 500.000 m3 imprægneret træ, svarende til ca. 240.000 tons (Henriksen,
2002).
Tabel 4.2:
Beregnet tilvækst af imprægneret træ, 1960-2000 (ton) (Miljøstyrelsen,
2002d). 1)
År |
Produktion |
Import |
Eksport |
Ophobning 2) |
Akkumuleret |
1960-1992 3) |
2.839.747 |
168.350 |
266.379 |
2.741.718 |
2.741.718 |
1993 |
126.060 |
23.517 |
20.117 |
129.460 |
2.871.178 |
1994 |
131.139 |
57.440 |
23.380 |
165.199 |
3.036.377 |
1995 |
125.346 |
103.100 |
26.530 |
201.916 |
3.238.293 |
1996 |
130.184 |
65.820 |
19.524 |
176.480 |
3.414.773 |
1997 |
138.710 |
72.049 |
25.500 |
185.259 |
3.600.032 |
1998 |
137.766 |
71.170 |
17.668 |
191.268 |
3.791.300 |
1999 |
113.674 |
42.672 |
24.206 |
132.140 |
3.923.440 |
2000 |
115.475 |
39.135 |
38.732 |
115.878 |
4.039.318 |
Total |
3.858.101 |
643.253 |
462.036 |
4.039.318 |
- |
|
|
| 1) |
Data for perioden 1960-1992 omfatter kun
trykimprægnering, vakuumimprægnering samt imprægnering af master og sveller.
Overfladebehandlet træ er således ikke medtaget, hvilket begrundes med at det ikke har
været muligt at fremskaffe historiske data for overfladebehandling (Miljøstyrelsen,
1997e).
Data for perioden 1993-2000 dækker udelukkende industrielt imprægneret træ, hvilket
igen drejer sig om trykimprægnering, vakuumimprægnering samt imprægnering af master og
sveller (Miljøstyrelsen, 2002d). Overfladebehandlet træ omfattes således ikke af
tabellen. |
| 2) |
Ophobning er beregnet ud fra formlen:
Ophobning = Produktion + Import ÷ Eksport. |
| 3) |
Data for 1960-1992 er oplyst af (Miljøstyrelsen, 1997e). |
Den årlige tilvækst af affald af imprægneret træ er i 1992 estimeret til ca.
3.600-13.400 tons/år og antaget at være 8.000 tons/år (Miljøstyrelsen, 1997e).
Estimatet inkluderer ikke overfladebehandlet træ og er behæftet med stor usikkerhed på
grund af flere usikre antagelser, bl.a. om fordeling af imprægneret træ anvendt i
henholdsvis byggeri og andre anvendelser samt levetider af træet. Der er angivet
levetider på 20-100 år, og der er anvendt en gennemsnitlig levetid på 32 år
(Miljøstyrelsen, 1997e). Brugen af imprægneret træ startede i 1960'erne, og det
forventes på baggrund af levetiden at affaldsmængderne i dag er steget i forhold til de
estimerede mængder i 1992. I 1968 var forbruget af imprægneret træ ca. 52.000 tons
(Miljøstyrelsen, 1997e), og de årlige affaldsmængder for 2000 antages at være i
størrelsesordenen 50.000 tons/år. Affaldsmængden er yderligere beskrevet i Tabel 4.3.
I Figur 4.1 vises en massebalance for imprægneret træ i Danmark for år 2000.
Figur 4.1:
Massebalance for imprægneret træ i Danmark for år 2000.
| 1) |
Produktionen af imprægneret træ har været stabil,
omkring 120.000 tons/år siden 1983 frem til 1992 (Miljøstyrelsen, 1997e). For år 2000
blev der produceret 115.000 tons imprægneret træ (Miljøstyrelsen, 2002d). Dette stemmer
overens med (Henriksen, 2002), der angiver produktionen for år 2000 til 200-250.000 m3,
hvilket svarer til ca. 110-140.000 tons/år. (Der er anvendt følgende omregningsfaktor,
som har været uændret siden 1983: 552 kg/m3 (Dansk Imprægneringskontrol,
2001)). |
| 2) |
Se Tabel 4.2. |
| 3) |
(Henriksen, 2002) oplyser at de importerede mængder er
på omkring 500.000 m3, svarende til ca. 280.000 tons. Dette er en voldsom
forøgelse, og det er i nærværende rapport valgt at anvende importdataene som er angivet
i Tabel 4.2. |
| 4) |
Pulje: Puljen for år 2000 er angivet i
Tabel 4.2. Puljen beregnes som den akkumulerede mængde af det danske forbrug (produktion
+ import ÷ eksport) for årene frem til år 2000. Herfra skal der trækkes de mængder
som er forsvundet ved biologisk nedbrydning, forbrænding og deponi. Desuden omfatter den
akkumulerede mængde for perioden 1960-1992 kun vakuum- og trykimprægneret træ, og
derfor skal der også adderes den mængde som består af overfladebehandlet træ.
Det har ikke været muligt at estimere mængden af overfladebehandlet træ og mængderne
der forsvinder ved biologisk nedbrydning. Affaldsmængden er antaget at være 50.000 tons,
og det bemærkes at denne mængde er meget usikker (se desuden Tabel 4.3).
Tilvækst: Den årlige tilvækst beregnes som de forbrugte mængder
(produktion + import ÷ eksport) fratrukket de mængder, der bliver til affald
(forbrænding og deponi) og naturligt nedbrydes. |
Tilvæksten af imprægneret træ i samfundet fremgår af Tabel 4.2, og den samlede pulje
af imprægneret træ i Danmark estimeres til 4.040.000 tons for år 2000. Af de 4.040.000
tons vil der være en del som er blevet til affald (forbrænding og deponi), og en del der
vil være nedbrudt af biologiske processer, men det har ikke været muligt at sætte tal
på disse mængder. For perioden 1960-1992 er der ikke medregnet de akkumulerede mængder
af overfladebehandlet træ, hvilket forklares med at det ikke har været muligt at
fremskaffe historiske data for overfladebehandling (Miljøstyrelsen, 1997e). Det kan på
denne baggrund konstateres at den akkumulerede mængde på 4.040.000 tons i år 2000 er
meget usikker.
Der findes flere kilder, der skønner mængden af imprægneret træ. I materiale fra
Danmarks Statistik fremgår der ikke direkte affaldsmængder af imprægneret træ, men der
er anført en produktgruppe ”affald og skrot af træ”, som delvist kan indeholde
materiale af imprægneret træ (Miljøstyrelsen, 1997e). Det vurderes i (Miljøstyrelsen,
1997e) at det er relativt begrænsede mængder imprægneret træ, der importeres og
eksporteres med denne produktgruppe. Nettoimporten af ”affald og skrot af træ”
var i 1992 ca. 40.000 tons og i 2000 ca. 120.000 tons. Det antages at der i dag
distribueres en ret beskeden mængde imprægneret træ med ”affald og skrot af
træ”, idet afsætningen af fraktionen givetvis vil være svær at komme af med,
såfremt den indeholder imprægneret træ.
En oversigt over affaldsmængderne er vist i Tabel 4.3.
Tabel 4.3:
Skønnede affaldsmængder af imprægneret træ i Danmark 1).
År |
Affaldspotentiale
tons/år |
1992 2) |
17.000 |
1997 3) |
20.000 |
1999 4) |
40.000 |
2004 5) |
50.000 |
2008 5) |
75.000 |
2010 3) |
87.500 |
2010 5) |
100.000 |
2020 3) |
125.000 |
|
|
| 1) |
Som et groft skøn angives i Affald 21 at 95% af
træaffaldet stammer fra bygge- og anlægssektoren, mens 5% stammer fra storskrald
(Miljøstyrelsen, 1999a). |
| 2) |
(Miljøstyrelsen, 1997a) |
| 3) |
(Dansk Center for Affald, 1999) angiver
affaldspotentialet af imprægneret træaffald fra bygge- og anlægssektoren. For årene
1997, 2010 og 2020 er disse angivet til henholdsvis 8.000, 35.000 og 50.000 tons. Det
antages i referencen at affaldspotentialet for år 2004 (50.000 tons som angivet i Affald
21, (Miljøstyrelsen, 1999a)) består af 40% bygge- og anlægsaffald. Under forudsætning
af at denne fordeling også gælder for årene 1997, 2010 og 2020, opskaleres til det
samlede affaldspotentiale i tabellen på basis af affaldspotentialet fra bygge- og
anlægssektoren. |
| 4) |
I (Affaldsinfo, 2002a) vurderes det at ca. 4.000 tons
imprægneret træ blev forbrændt, og at dette svarer til 10% af affaldspotentialet. På
baggrund af dette kan affaldspotentialet estimeres til at udgøre 40.000 tons for år
1999. |
| 5) |
(Miljøstyrelsen, 1999a) |
Levetiden på 32 år, som estimeret i (Miljøstyrelsen, 1997e), kan anvendes til at
vurdere de samlede affaldsmængder, idet forbruget af imprægneret træ for 32 år siden i
dag kan antages at genfindes i affaldet, idet de har udtjent deres levetid. Forbruget af
imprægneret træ var i 1965-1970 jævnt stigende fra 42-59.000 tons (Miljøstyrelsen,
1997e). Forbruget af imprægneret træ var i 1968 ca. 52.000 tons, og under antagelse af
at denne mængde reelt vil have udtjent sin levetid i år 2000, forventes det at de
samlede affaldsmængder af imprægneret træ i 2000 er i størrelsesordnen 50.000 tons.
Dette stemmer overens med de nyere opgørelser af affaldsmængderne i Tabel 4.3.
Ved at se på forbruget siden 1960'erne forventes det at affaldsmængderne vil stige
markant fremover. Ifølge Figur 4.1 er tilvæksten i år 2000 således 105.000 tons/år.
For at undgå yderligere deponering er der igangsat udvikling af nye metoder til
genanvendelse af imprægneret træ (Kristensen, 2002), (Miljøstyrelsen, 2001b), men der
findes endnu ingen metode som fjerner alle uønskede stoffer, således at genanvendelse
bliver mulig.
Som situationen er i dag, afleveres imprægneret træ typisk sammenblandet med
ikke-brændbart eller øvrigt brændbart affald til henholdsvis deponi og forbrænding
(Dansk Center for Affald, 1999). 10% af affaldsmængden af imprægneret træ vurderedes
for 1999 at blive forbrændt, mens der fremover forventes at blive forbrændt en mindre
del af affaldsmængden (Miljøstyrelsen, 2001b). Antages 10% af affaldsmængden at gå til
forbrænding i 2000, svarer dette til 5.000 tons. Størstedelen af det imprægnerede træ
bliver deponeret, og det antages at denne mængde udgør 43.000 tons, mens de resterende
2.000 tons går til genbrug.
For at opnå en højere indsamling af imprægneret træ, er det nødvendigt med bedre
oplysning omkring håndtering og sortering af affaldstræet. I både Norge og Sverige er
der udarbejdet håndbøger til sortering af imprægneret træ, hvor affaldet sorteres i
fire kategorier, som alle skal indleveres til godkendt affaldsanlæg (Miljøstyrelsen,
2002d):
| Trykimprægneret træ (CCA) |
| Kreosotimprægneret |
| Vakuumimprægneret (tin) |
| PCP-imprægneret |
Da der i dag ikke findes effektive genanvendelsesmuligheder for imprægneret træ,
antages det teoretiske genanvendelsespotentiale at være nul. Det antages at de mængder
som i dag bortskaffes til forbrænding og genbrug, teoretisk set bør kunne frasorteres
til deponi med henblik på senere at kunne genanvende disse mængder, såfremt en egnet
teknologi udvikles.
Tabel 4.4 viser affaldsmængderne for imprægneret træ samt det realistiske potentiale
for imprægneret træ.
Tabel 4.4:
Affaldsmængder af imprægneret træ.
Bortskaffelse
tons/år |
Deponi 1) |
Affalds- for-
brænding 2) |
Genan- vendelse |
Genbrug 3) |
Affalds- mængde 4) |
2000 |
43.000 |
5.000 |
0 |
2.000 |
50.000 |
Realistisk potentiale |
43.000 |
5.000 |
0 |
2.000 |
50.000 |
|
|
| 1) |
De deponerede mængder antages at udgøre 43.000 tons. |
| 2) |
Det antages at 10% af affaldsmængden bliver forbrændt
(Miljøstyrelsen, 2001b), svarende til 5.000 tons. Mængden er sandsynligvis større, idet
en ukendt mængde forventes at blive forbrændt hos private. Neddelt kreosotbehandlet træ
hører til forbrændingsegnet træ (Miljøstyrelsen, 2002d), og det antages at de
forbrændte affaldsmængder primært består af denne type imprægneret træaffald.
|
| 3) |
Det antages at 2.000 tons går til genbrug. |
| 4) |
Affaldsmængden antages at være 50.000 tons for år
2000, hvilket er i samme størrelsesorden som forbruget af imprægneret træ i 1968
(levetiden er ca. 32 år), der var på ca. 52.000 tons (Miljøstyrelsen, 1997e).
|
Der sker ikke genanvendelse af imprægneret træ, idet størstedelen af træet
deponeres på grund af de miljøfarlige påvirkninger, som træet kan give anledning til
ved genanvendelse eller forbrænding. Kun en mindre mængde neddelt træ behandlet med
creosot kan forbrændes på specielle anlæg. (Miljøstyrelsen, 1999a).
Det realistiske potentiale for genanvendelse er dermed lig nul, og det realistiske
potentiale har samme fordeling som affaldsmængden havde i 2000, idet der i øjeblikket
ikke findes andre behandlingsformer for imprægneret træ. Sådanne er dog under
udvikling.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |
|