| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark

10 Glasemballage

Glas fremstilles af sand, kalk, soda og en række tilsætningsstoffer. Selve fremstillingen af glasmaterialet sker altid (til emballageformål) direkte på glasværket, som så også producerer selve emballagen (Miljøstyrelsen, 2002i). På verdensplan bestod produktionen af glas i 1992 af følgende glastyper: 45% emballageglas, 35% planglas, 10% specialglas samt 10% fiberglas (Christensen, 1998).

10.1 Lovgrundlaget

Glasemballage er omfattet af EU's Emballagedirektiv, Bekendtgørelse om afgifter på detailsalgspakninger (Skatteministeriet, 1998a), Bekendtgørelse af lov om råstoffer (Miljøministeriet, 1997a) samt Affaldsbekendtgørelsen. Ifølge Affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2000b) skal kommunerne iværksætte indsamlingsordninger for emballageaffald af glas fra husholdninger i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 2000 husstande.

10.2 Potentiale

Glasemballagepotentialet baseres på opgørelserne i Statistik for glasemballage for 2000 (Miljøstyrelsen, 2002l) og Emballageforsyningen for 2000 (Miljøstyrelsen, 2002i).

Glasemballagepotentialet i (Miljøstyrelsen, 2002l) baseres på mængden af solgt vin og spiritus i Danmark og inddrager resultaterne fra (Miljøstyrelsen, 2002i). Data indhentes dels fra brancheorganisationen Vin- og Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD) samt Danmarks Statistik. Der korrigeres for vin og spiritus købt i grænsehandel i henhold til skatteministeriets opgørelser for grænsehandel (Skatteministeriet, 2002). Desuden er der foretaget særskilte indberetninger til (Miljøstyrelsen, 2002l) fra de kommunale containerpladser, flaskehandlere og skyllerier, og data herfra kombineres med data fra Kommunedatabasen, der opdateres af Videncenter for Affald og Genanvendelse på baggrund af spørgeskemaer til danske kommuner. Primæroplysninger om dansk produktion af emballageglas herunder engangsøl og -vandflasker hentes fra Rexam Holmegaard, der er Danmarks eneste virksomhed, der modtager og oparbejder væsentlige mængder glasskår til glasemballager. Data for konserves- og fødevareglas, medicinglas m.m. hentes fra emballageforsyningsstatistikken (Miljøstyrelsen, 2002i).

Potentialet af glasemballage defineres som bestående af følgende typer glas: Vin- og spiritusflasker, konserves-, medicin- og fødevareglas samt engangsøl og -vandflasker. Pantbelagte øl- og vandflasker er ikke medregnet, da de indgår i et lukket retursystem. Der kan i de genanvendte og deponerede mængder dog indgå skår fra pantbelagte flasker som stammer fra skyllerier. Mængden udgør en meget lille andel af de samlede mængder, idet størstedelen af skår stammer fra kommunale pladser (Miljøstyrelsen, 2002l), og ligeledes deponeres der ikke skår fra skyllerier, som i stedet leveres til omsmeltning hos Holmegaard (Kaysen 2002).

De fleste glasemballager der anvendes til emballering af produkter i Danmark, bliver også fremstillet her (Miljøstyrelsen, 2002i). Dog importeres en del glasemballage med produkter i fyldt tilstand. Rexam Holmegaard er den eneste danske producent af glasemballager. Tomme glasemballager består udelukkende af salgsemballage, og der findes derfor ikke tomme glasemballager som transportemballage. Glasemballagen består primært af flasker og konservesglas, men også i mindre grad af medicinalemballager, glasampuller samt propper og låg.

Hvis der ses bort fra pantbelagte øl- og vandflasker fra retursystemet, udgøres hovedparten af den samlede glasemballage af vin- og spiritusflasker. Vin importeret på flaske udgør ca. 2/3 af det banderolerede salg og har mængdemæssigt været stigende gennem en lang årrække (Miljøstyrelsen, 2002l). Ud over de registrerede mængder af nye, tomme glasemballager i Danmarks Statistik, er der også en mængde tomme vinflasker, som indsamles til genbrug. Denne mængde kan betragtes som "nye" flasker, idet de erstatter brugen af flasker som ellers ville være nye.

Tabel 10.1:
Potentialet af Glasemballage i Danmark 1) (Miljøstyrelsen, 2002l).

10.3 Indsamling af glasemballage

10.3.1 Kommunale indsamlingsordninger

Indsamling af ikke-pantbelagte flasker og glasemballager sker ved en blanding af obligatoriske og frivillige ordninger. Kommunerne er forpligtede til at etablere indsamlingsordninger for glasaffald fra private husstande (Miljøministeriet, 2002b). Dette sker typisk ved brug af opstilling af indsamlingscontainere og containerpladser, men også direkte fra private husstande. De kommunale indsamlingsordninger benævnes også henteordning eller bringeordning (Isaksen, 1998). Ved henteordninger afhentes kildesorteret glas ved husstande, mens husstande i bringeordninger selv afleverer glasset til opsamlingspunktet (flaskecontainere og containerpladser). Flaskecontainere er mest benyttede i områder med etageejendomme.

Som supplement til de kommunale ordninger forekommer også indsamlinger gennem frivillige organisationer og organiserede indsamlinger ved ejendomsfunktionærer i etageejendomme. Disse indsamlinger omfatter i reglen kun hele flasker, der sælges til private flaskehandlere eller flaskeskyllerier, der også modtager flasker fra restaurationer, detailhandel mv. (Christensen, 1998).

Alle butikker inden for detailhandel der sælger pantbelagte flasker, tager også disse retur. Visse supermarkeder tager også andre pantbelagte flasker retur, hvilket drejer sig om snapsflasker fra De Danske Spritfabrikker samt en lang række vine med etiketpant. Der er kun etiketpant på dansktappede vin- og spiritusflasker. Flaskehandlere vurderer at 80% af pantbelagte vin- og spiritusflasker indsamles gennem detailhandelen, og yderligere 10% indsamles via de kommunale indsamlingsordninger.

Langt størstedelen af de indsamlede mængder skår stammer fra de kommunale indsamlinger, dels som følge af at mange flasker og glas knuses ved indsamlingen og dels på grund af indsamlingens indhold af andet emballageglas end flasker (Miljøstyrelsen, 2002l). Ofte vil containerpladser og affaldsselskaber foretage en grovsortering, hvor hele, genbrugelige flasker sorteres fra. De genbrugelige flasker sorteres fra til flaskehandlerne, som laver en finsortering, og herefter bruges flaskerne til genpåfyldning. Den resterende mængde glas defineres som skår og distribueres enten til eksport eller til omsmeltning hos Rexam Holmegaard (Miljøstyrelsen, 2002l). Figur 10.1 viser en skitse over de indsamlede mængder glasemballage. Det er overvejende sandsynligt at det ikke er mængder der deponeres fra flaskeskyllerier og containerpladser (Kaysen, 2002).

Figur 10.1:
Skitse af indsamling og sortering af glasemballage til genanvendelse.

10.4 Indsamlede mængder

Indsamling opgøres for genbrugte flasker, genanvendte skår samt eksport af skår.

10.4.1 Genbrug

Mængden af importeret vin på flaske har været stigende gennem en årrække og udgør ca. 2/3 af det banderolerede salg i Danmark (Miljøstyrelsen, 2002l). Flaskehandlere og flaskeskyllerier efterspørger i størrelsesordnen 50-100 flasketyper, hvoraf hovedparten er vinflasker (Christensen, 1998). I henhold til (Skatteministeriet, 1998a) betales en afgift på nyproducerede samt importerede fulde og tomme flasker. Virksomheder der importerer fyldte flasker, kan imidlertid få godtgjort denne udgift ved at eksportere en tilsvarende mængde tomme flasker til genbrug i udlandet. Mængden af flasker der indsamles i Danmark og eksporteres med henblik på genbrug har været stigende gennem en årrække, og skyldes at størstedelen af vin på det danske marked bliver påfyldt flasker i udlandet.

Tabel 10.2 viser mængden af indsamlede flasker i Danmark. Indsamling af genbrugelige flasker opgøres i styk. Omregning til tons foretages efterfølgende.

Tabel 10.2:
Indsamlede mængder flasker til genbrug (Miljøstyrelsen, 2002l).

10.4.2 Skår til genanvendelse

Den største mængde skår leveres til Rexam Holmegaard. Der er en mindre, men ubetydelig mængde emballageglas som forarbejdes af glaskunstnere. Denne mængde er ikke med i statistikken. (Miljøstyrelsen, 2002l)

Den samlede mængde skår til genanvendelse er angivet i Tabel 10.3.

Tabel 10.3:
Indsamlede mængder skår til genanvendelse (Miljøstyrelsen, 2002l).

10.4.3 Skår til deponi

Forurenede skår deponeres typisk. De deponerede mængder stammer ifølge (Miljøstyrelsen, 2002l) fra glas- og flaskehandlere og udgør i alt ca. 2.400 tons. Tabel 10.4 viser fordelingen af de registrerede mængder skår som deponeres.

Tabel 10.4:
Fordeling af registrerede mængder skår til deponi (Miljøstyrelsen, 2002l).

Ved håndteringen af flasker i skyllerier arbejdes med en spildprocent på omkring 5%, som bliver til skår (Kaysen, 2002). Denne mængde afsættes til oparbejdning hos Rexam Holmegaard (Kaysen, 2002), og der deponeres således ikke skår fra skyllerier.

De kommunale containerpladser er først i 2002 blevet bedt om at indberette eventuelle deponerede mængder til Kommunekataloget hos Videncenter for Affald, og disse indberetninger omfatter udelukkende behandlingsformer og ikke mængder (Winkler, 2002). Der hvor der kan opstå forurenede skår er sandsynligvis ved grovsortering af indleverede flasker. På de kommunale containerpladser og hos mindre flaskehandlere foregår der imidlertid ingen grovsortering, og ifølge (Kaysen, 2002) er det derfor overvejende sandsynligt, at der ikke deponeres glas herfra.

På baggrund af ovenstående oplysninger laves i Tabel 10.5 en opgørelse af det samlede glasemballagepotentiale samt de indsamlede mængder. Differencen mellem disse angiver mængden af glas, som antages at bortskaffes med dagrenovation.

Tabel 10.5:
Potentialet af glasemballage samt de genanvendte mængder. Efter (Miljøstyrelsen, 2002l).

De registrerede mængder flasker og glas indsamlet til genanvendelse er ifølge indberetninger til ISAG 108.000 tons (Miljøstyrelsen, 2002h). ISAG opererer ikke med opdeling i forskellige flaske- og glasfraktioner, og heri kan således også indgå planglas og andet glas der ikke er glasemballage. I Tabel 10.5 er de indsamlede mængder 129.095 tons, og denne opgørelse betragtes som bedre dokumenteret end ISAG's opgørelse. De indsamlede mængder angivet i Tabel 10.5 giver en indsamlingsprocent på 66%.

10.5 Genanvendelsespotentiale

Da glas kan oparbejdes uden tab af lødighed, antages det teoretiske genanvendelsespotentiale at være identisk med potentialet, men fratrukket den mængde som er forurenet på en måde, så genanvendelse ikke er mulig, f.eks. hvis det indeholder keramik, stentøj eller porcelæn. Det forudsættes altså at den mængde glasemballage på ca. 67.000 tons, der forventes at blive forbrændt med dagrenovationslignende affald, kan indsamles til genanvendelse. Det teoretiske potentiale er 194.000 tons, idet en mindre mængde glasskår er forurenet og derfor deponeres.

10.6 Sammenfatning

I tabel 10.6 ses affaldsmængderne for glasemballage i 2000 samt det realistiske potentiale.

Tabel 10.6:
Affaldsmængder af glasemballage.

Indsamling af glasemballage omfatter alle typer ikke-pantbelagte flasker og glas. 30% af disse genbruges direkte, og der forudsættes at denne mængde ikke let kan øges på grund af manglende standard. I 2000 blev der ved genanvendelse kasseret cirka 2400 tons skår, og disse skår blev deponeret. Denne mængde vurderes også at gælde for det realistiske potentiale.

Det teoretiske genanvendelsespotentiale for glasemballage vurderes at være 70%. Ud af dette skønnes det at være praktisk muligt at øge indsamlingen af emballageglas der i dag kommer via dagrenovationen til 80%, hvilket praktiseres i Tyskland [Duales System, 2000]. Det realistiske genanvendelsespotentiale bliver dermed lig 56%, svarende til cirka 110.000 tons/år.

Det ses af tabel 11.6 at der i 2000 blev forbrændt cirka 67.000 tons, der således er en del af det realistiske genanvendelsespoteniale.