|
Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark 13 Madaffald
13.1 DefinitionerIfølge bekendtgørelse om affald (Miljøministeriet, 2000b) defineres madaffald/andet organisk som kildesorteret organisk affald, indsamlet med henblik på oparbejdning til dyrefoder, kompostering eller biogasproduktion bortset fra have-/parkaffald. Madaffald bortskaffes også med dagrenovation og forbrændes med fraktionen andet brændbart. 13.2 LovgrundlagBekendtgørelsen om indsamling af mad fra storkøkkener (Miljøministeriet, 1986) forpligter kommunerne til at indsamle madaffald fra storkøkkener, der frembringer mere end 100 kg madaffald pr. uge, med henblik på oparbejdning til dyrefoder. Oparbejdning til dyrefoder stoppes i nær fremtid, og den fremtidige indsamling og disponering er under overvejelse. Kommunerne kan enten selv etablere indsamlingen eller lade andre virksomheder stå for denne. Oparbejdningsanlæggene har enten indgået aftaler med kommunerne om indsamling af madaffald, eller også har de aftaler med transportører, der leverer direkte til anlæggene. Der er ingen krav om særskilt indsamling af madaffald fra detailhandel og fremstillingsvirksomheder, og indsamling herfra sker således gennem frivillige ordninger. 13.3 PotentialeDer findes ingen samlede opgørelser over potentialerne af madaffald i Danmark. Nedenfor redegøres for diverse referencers opgørelser af madaffald. Flere af opgørelserne af potentialerne er forbundet med væsentlige usikkerheder. 13.3.1 Dagligvarehandel(Miljøstyrelsen, 2002f) opgør mængden af organisk affald fra dagligvarebutikker på baggrund af beregnede nøgletal i projektet fra indsamlingsforsøg for flere forskellige typer dagligvarebutikker. Dagligvarebutikkerne består af hypermarkeder, varehuse, supermarkeder, minimarkeder og discountbutikker. Resultaterne er opskaleret til landsniveau ud fra blandt andet butikkernes omsætning sammenholdt med oplysninger fra Danmarks Statistik. Affaldspotentialerne totalt set fra dagligvarehandelen opgøres til 211.000 tons (for 2001), hvoraf potentialet af organisk affald er 45.700 tons/år eller 22%, hvoraf 2.500 tons er kødaffald. Mængderne er beregnet for år 2001, men antages i nærværende projekt at være identiske med mængderne for år 2000. Den indsamlede mængde udgør 8.700 tons/år. Det er væsentligt at bemærke at kortlægningen af affaldsmængderne fra dagligvarehandelen ikke omfatter specialbutikker som f.eks. slagtere, bagere og fiskeforretninger (Miljøstyrelsen, 2002f). Potentialet fra hele dagligvarehandelen kendes således ikke. 13.3.2 Storkøkkener(Miljøstyrelsen, 2002r) definerer storkøkkener som køkkener, der leverer mad direkte til andre. Leveringen kan ske gennem salg, servering eller forplejning (heri indgår også restaurationer). Storkøkkener producerer mere end 100 kg madaffald pr. uge og er derfor omfattet af bekendtgørelsen om kommunal indsamling af mad fra storkøkkener. Madaffaldet kan f.eks. bestå af rester og levninger fra tilberedning og servering. (Miljøstyrelsen, 2002r) angiver potentialet af madaffald til 20-25.000 tons pr. år, og de indsamlede mængder udgør 20.825 tons. Der indsamles fra i alt ca. 2.100 storkøkkener. 13.3.3 Øvrig servicesektor (skoler/institutioner, kontorer)Den øvrige servicesektor omfatter her skoler/institutioner og kontorer. Potentialerne herfra er skønnet til henholdsvis 2.500 tons/år og 2.500 tons/år (Miljøstyrelsen, 2002j). Mængden af madaffald fra institutioner afhænger af graden af bespisning på de enkelte institutioner. 13.3.4 HusholdningerDer findes forskellige referencer, som har undersøgt mængderne af organisk affald fra husholdninger. Nedenfor præsenteres disse, og potentialerne for mængden af madaffald angives for hver reference. Herefter opsummeres resultaterne, og det endelige potentiale skønnes. Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger (Miljøstyrelsen, 2002u) redegør for de indsamlede mængder madaffald fra husholdninger. Der er i alt registreret 37.000 tons vegetabilsk og animalsk affald i dagrenovationen fra 267.000 husstande i 2000, svarende til ca. 2,7 kg pr. husstand pr. uge. Opskaleres med antallet af husstande i Danmark for år 2000 (Danmarks Statistik, 2000c), fås et samlet potentiale på ca. 340.000 tons pr. år. Det pointeres at potentialet er beregnet ud fra de mængder, som husstandene i indsamlingsordningerne sorterer fra til genanvendelse. I referencen er der ikke vurderet i hvilket omfang der forekommer fejlsorteringer. De registrerede mængder organisk madaffald baseres på de reelt indsamlede mængder fra husstande fra etablerede indsamlingssystemer til kompost- og biogasanlæg i Danmark. Det forventes at en mindre del af det organiske affald i realiteten ikke sorteres fra til genanvendelse, men i stedet bortskaffes med den brændbare del af dagrenovationen. Denne mængde er ikke med i beregningen af potentialet på de 340.000 tons og i realiteten er potentialet derfor større. Der udarbejdes en tilsvarende statistik for organisk affald, som hjemmekomposteres. I 1999 er det estimeret at i alt 28.400 tons vegetabilsk dagrenovation går til lokal- eller hjemmekompostering fra 202.000 husstande (Miljøstyrelsen, 2001g). Det antages at denne mængde også gælder for år 2000. Dette svarer til ca. 2,7 kg pr. husstand pr. uge eller et potentiale på 340.000 tons pr. år. Det kunne forventes at dette tal ville være noget lavere end mængden beregnet ovenfor, der både består af vegetabilsk samt animalsk madaffald fra husholdninger. (Miljøstyrelsen, 2001g) vurderer at der er en række skøn, der ligger til grund for beregningerne, som alle er forbundet med større eller mindre usikkerhed. I en undersøgelse af vegetabilsk affald fra 1992 blev potentialet skønnet til 1 kg vegetabilsk affald til kompostering pr. indbygger pr. uge (Miljøstyrelsen, 1992b). En anden undersøgelse fra 1993 viste at mængden af vegetabilsk affald til kompostering udgjorde 0,8 kg pr. indbygger pr. uge. Regnet om til år 2000 niveau svarer disse mængder til henholdsvis 278.000 og 222.000 tons vegetabilsk affald pr. år. Nye sorteringsforsøg viser at potentialet af madaffald fra husholdninger udgør 474.000 tons, hvoraf vegetabilsk og animalsk affald udgør henholdsvis ca. 80% og 20% (Petersen, 2002). Tabel 13.1 sammenfatter potentialerne fra de forskellige kilder. Tabel 13.1:
13.3.5 Ikke-opgjorte potentialerUd over de potentialer som er vist i Tabel 13.1, er der fra følgende kilder et ikke-opgjort potentiale:
Fremstillingsindustri. I Affald 21 er potentialet af organisk affald fra industrien opgjort til ca. 8.400.000 tons (Miljøstyrelsen, 1999a), (Miljøstyrelsen, 1998). Størstedelen af denne mængde genanvendes enten som foder (ca. 47%) eller som gødning (ca. 44%). Kun omkring 1% bliver deponeret eller forbrændt, mens de resterende ca. 10% bioforgasses. Det antages at denne mængde går uden om ISAG-systemet og er derfor heller ikke omfattet af denne kortlægning. Små erhvervskøkkener. Der vil efter al sandsynlighed være et potentiale fra små erhvervskøkkener, hvorfra der i dag ikke indsamles madaffald. Eksperter skønner at der fra små erhvervskøkkener kan indsamles i størrelsesordenen 30 kg pr. køkken pr. uge, svarende til ca. 1,5 tons pr. køkken pr. år. Potentialet kendes ikke for år 2000 og indgår ikke i opgørelsen. Specialbutikker. Specialbutikker hører under dagligvare-/detailhandel, men er ikke med i opgørelsen for dagligvarehandel i Tabel 13.1. Eksperter på området vurderer at der fra kan indsamles i størrelsesordenen 80 kg madaffald pr. butik pr. uge svarende til ca. 4 tons pr. butik pr. år. Potentialet kendes ikke for år 2000 og indgår ikke i opgørelsen. En del madaffald bestående af frugt, grønsager og gammelt brød hentes ofte af landmænd, zoologiske haver eller lignende, og det vides ikke om denne mængde bliver registreret til genanvendelse. 13.4 GenanvendelsespotentialeNedenfor diskuteres det teoretiske genanvendelsespotentiale for de forskellige kilder, der er angivet i Tabel 13.1. 13.4.1 DagligvarehandelNogle forretninger har pladsproblemer, som bevirker at det kan være vanskeligt at kildesortere. Dette vurderes at udgøre et overgangsproblem, og bør løses enten ved at indføre hyppigere afhentning eller at sørge for containere, der passer til det enkelte afhentningssted. Ifølge (Miljøstyrelsen, 2002f) er der et stort ikke-udnyttet potentiale for organisk affald fra butikker. Organisk affald håndteres i dag i de fleste butikker som forbrændingsegnet affald. Mellem en tredjedel og halvdelen af det forbrændingsegnede affald består nemlig af organisk affald. De nemmest tilgængelige mængder findes i dagligvarebutikker, der både har de største og reneste mængder organisk affald, idet en relativt stor del af de kasserede mængder stammer fra varer i løsvægt (æbler, kartofler mv.). Undersøgelsen viser desuden at der er stor forskel på affaldsmængderne fra små købmænd med få ferskvarer og supermarkederne, som er karakteriseret ved et større udbud af friske varer som kød, frugt/grønt og brød. Supermarkederne har mere spild i form af usolgte varer, der må kasseres. Desuden opstår der en del affald fra større butikkers specialafdelinger som delikatesse og bager, hvor en betragtelig mængde varer kasseres ved lukketid. Opgørelsen af potentialet fra dagligvarehandelen baseres på konkrete sorteringsforsøg i udvalgte butikker, og potentialet udtrykker det realistiske indsamlingspotentiale (Miljøstyrelsen, 2002f). Der er således et realistisk potentiale på 45.700 tons. 13.4.2 StorkøkkenerDer er et ikke-udnyttet potentiale fra små erhvervskøkkener, detailhandel m.m., som ikke er omfattet af lovgivningen om indsamling af madaffald. Nogle af de små erhvervskøkkener er med i indsamlingsordninger for organisk dagrenovation. Generelt er det antaget at der ikke bliver indsamlet madaffald fra kilder med en madaffaldsproduktion på mindre end 100 kg pr. uge. Hvis der indsamles madaffald fra mindre køkkener, sker dette udelukkende på basis af frivillige aftaler. Det kan tænkes at mindre køkkener, som er tætbeliggende, kan være gået sammen om en fælles indsamlingsordning af organisk affald. Dette er dog ikke vurderet i nærværende projekt og anses desuden for at være mindre relevant i forhold til usikkerhederne på de opgjorte potentialer. Potentialet fra storkøkkener er 20-25.000 tons pr. år, og de indsamlede mængder i 2000 udgør 20.825 tons. Det antages at dette svarer til den realistiske indsamlingsmængde. 13.4.3 Øvrig servicesektorDet antages at det realistiske potentiale for indsamling fra skoler/institutioner og kontorer er 25%. Den relativt lave indsamlingsprocent begrundes med at en eventuel indsamlingsordning skal indgå i en indsamlingsordning for dagrenovationsaffald. Da potentialet fra disse kilder kun udgør en meget lille del af det samlede potentiale (se evt. Tabel 13.1), vurderes det dog at den teoretisk opnåelige indsamlingsprocent fra disse kilder ikke har større betydning for fastsættelsen af det samlede teoretiske genanvendelsespotentiale. 13.4.4 HusholdningerDen største mængde madaffald genereres fra husholdninger, og derfor er de teoretiske og realistiske genanvendelsespotentialer herfra af væsentlig betydning. En effektiv kildesortering virker kun med brugernes gode vilje. Sorteringsforsøg i de kommuner som har etableret kildesortering for organisk dagrenovation, viser at fejlsorteringer mængdemæssigt typisk drejer sig om at madrester der stadig er indpakket i emballage, bliver bortskaffet med den øvrige dagrenovation og af en eller anden grund ikke bliver taget ud af emballagen og sorteret korrekt (Lübben, 2002). Det kan f.eks. være en rugbrøds- eller leverpostejrest som stadig er indpakket i emballage, der sorteres som restaffald, uden at den organiske rest først er fjernet. En god sortering kræver at brugerne skal have et enkelt og klart system at sortere efter med tydelig mærkning af materiale samt en god service og løbende information. Der er p.t. en række udredningsprojekter i gang, som skal belyse forskellige forhold omkring indsamling, forbehandling og videre bearbejdning af organisk affald. Som udgangspunkt for fastsættelse af det realistiske genanvendelsespotentiale bruges de data som er indsamlet af Vejle og Jelling kommuner, som i en lang årrække nu har indsamlet kildesorteret affald fra husholdningerne og visse erhvervsvirksomheder. Undersøgelser fra disse kommuner viser at mængden af organisk affald har været relativt stabil i perioden 1996-2001, hvorimod de samlede affaldsmængder i samme periode er steget med 11% (Lübben, 2002). Det tyder på at det kun er mængden af restaffald som er steget, idet der ingen tegn er på at husholdningerne er blevet dårligere til at frasortere organisk affald (Lübben, 2002). Organisk affald indsamles i Vejle og Jelling kommuner i grønne poser, mens restaffald indsamles i sorte. I 2000 blev der indsamlet 85 kg organisk affald pr. indbygger pr. år med de grønne poser (Lübben, 2002). En finsortering af de grønne poser viser at de vægtmæssigt indeholder 86% organisk affald (heraf 4% bleer), 11% restaffald (=fejlsortering) og 3% poser (de grønne indsamlingsposer). Det giver således en faktisk indsamling af organisk affald på ca. 73 kg pr. indbygger pr. år, hvoraf bleer udgør ca. 3 kg pr. indbygger pr. år, og dette tal er det realistiske indsamlingspotentiale. En sortering af de sorte poser viser at de indeholder 17% organisk affald, som teoretisk burde være sorteret i de grønne sække. Der blev i 2000 indsamlet 136 kg restaffald pr. indbygger, og det organiske indhold heri udgør således ca. 23 kg pr. indbygger pr. år. Ud over organisk affald i de grønne og sorte sække er der også organisk affald, som enten falder ud ved sortering eller er sorteret i almindelige plastposer, som sorteringsanlægget ikke kan genkende. Ved at opgøre de samlede mængder af organisk affald i Vejle og Jelling kommuner er affaldsmængden af organisk affald fundet til ca. 105 kg pr. indbygger pr. år, som er det teoretiske potentiale. De samlede mængder organisk affald fordeler sig på følgende måde (Lübben, 2002):
Ved at opskalere mængderne fra Vejle og Jelling kommuners indbyggertal til henholdsvis et teoretisk og realistisk genanvendelsespotentiale for landet som en helhed, findes det teoretiske genanvendelsespotentiale til ca. 560.000 tons og det realistiske genanvendelsespotentiale til ca. 390.000 tons/år. Det realistiske genanvendelsespotentiale udgør i dag ca. 70% af det teoretiske. Ved bedre information til borgerne forventes det at fejlsorteringsprocenten kan mindskes og at der tillige kan opnås et mindre spild ved en blidere håndtering af det indsamlede affald f.eks. i skraldebilerne og ved sorteringen (Lübben, 2002). Det anses for realistisk at kunne indsamle omkring 1/3 af det organiske affald som i dag ikke indsamles, mens de sidste 2/3 ikke vil kunne indsamles (Lübben, 2002). Heraf skønnes at det realistiske genanvendelsespotentiale er 80%. Det realistiske genanvendelsespotentiale angives i Tabel 13.2 sammen med potentialet og de mængder der i 2000 blev indsamlet til genanvendelse. Tabel 13.2:
13.5 SammenfatningTabel 13.3 viser behandlingen af madaffald i år 2000 samt det realistiske potentiale. Tabel 13.3:
|
