Den seneste massestrømsanalyse for tin er fra fra 1997, og data stammer fra 1994
(Miljøstyrelsen, 1997c). Data herfra anvendes i vid udstrækning.
Forbruget af tin var i 1994 640-1.030 tons metallisk tin, 27-43 tons tin med kemiske
forbindelser og 80-210 tons som følgestof, i alt 740-1.280 tons tin pr. år
(Miljøstyrelsen, 1997c).
De væsentligste anvendelser af metallisk tin var loddetin (ca. 32% af totalforbruget),
blik til emballage (ca. 33% af totalforbruget) og kobber-tin legeringer (ca. 10% af
forbruget). For de kemiske forbindelser var den væsentligste anvendelse af tin som
stabilisator i PVC (ca. 1,6% af totalforbruget). Som følgestof i andre produkter findes
de største mængder tin som forureningskomponent i stål (ca. 9% af totalforbruget) og
med kul (ca. 4% af totalforbruget) (Miljøstyrelsen, 1997c).
Som for bly opgøres det teoretiske genanvendelsespotentiale på bortskaffelsesformerne
deponi, forbrænding og genanvendelse, hvor data hentes dels fra den seneste
massestrømsanalyse fra 1994 og dels fra Danmarks Statistik.
Mængden af tin til deponier har ikke været mulig at estimere til data gældende for
år 2000, og derfor anvendes opgørelsen fra den seneste massestrømsanalyse (data for
1994/1995), som udgjorde 90-200 tons tin (middelværdi 145 tons) (Miljøstyrelsen, 1997c).
For emballager antages differencen mellem forbrug og indsamlet mængde at ende i
husholdningernes dagrenovation til forbrænding.
Tin indgår i dåseemballager fremstillet af hvidblik. Dette potentiale kendes ikke,
idet metalemballagestatistikken (Miljøstyrelsen, 2002o) angiver stålemballage som en
blanding af hvidblik og ståltromle/flasker. Hvis det antages at hele potentialet af
stålemballager (45.070 tons) (Miljøstyrelsen, 2002o) indeholder 0,55% tin, svarende til
indholdet i hvidblik (Miljøstyrelsen, 1997c), er der et potentiale af tin i emballager
på ca. 250 tons for år 2000. Der blev i 2000 indsamlet 3.970 tons emballage af hvidblik,
svarende til ca. 20 tons tin. Differencen på ca. 230 tons tin antages at bortskaffes med
dagrenovation til forbrænding.
Det har ikke været muligt at estimere mængden af tin, som bortskaffes med
affaldsforbrænding for år 2000, for andet end emballage, og derfor anvendes mængderne
fra den seneste massestrømsanalyse (data for 1994/1995), som udgjorde 320-581 tons tin
(middelværdi 450 tons).
Af Tabel 19.1 fremgår de mængder af metallisk tin, som indsamles til genanvendelse i
Danmark for år 2000.
Tabel 19.1:
Metallisk tin i Danmark i 2000 indsamlet til genanvendelse 1)
Det teoretiske genanvendelsespotentiale vurderes for tin at være lig 100%, hvoraf det vil
være praktisk muligt at indsamle 95%. Dette betyder, at det realistiske
genanvendelsespotentiale for tin er lig 95%, hvilket svarer til 810 tons/år ud af den
samlede affaldsmængde på 850 tons/år.
I 2000 blev der genanvendt 250 tons, hvilket svarer til en genanvendelsesprocent på
cirka 30%. Der er således et stort potentiale for genanvendelse af tin, som endnu ikke er
udnyttet. Det statistiske materiale som er anvendt til at bestemme den samlede
affaldsmængde er dog ikke fuldendt, hvilket betyder at der reelt set vil være en større
affaldsmængde end her angivet. Genanvendelsesprocenten for 2000 er således reelt lavere
end 30%. Dette gør sig også gældende for de øvrige metal-affaldsfraktioner.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |