|
Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark Bilag 3
|
 | om den udviklede UMIP baserede metode til beregning af indikatorer er forsvarligt udført |
| om produktsystemerne, der forårsager affaldsbehandlingen, er fornuftigt opstillet og afgrænset, herunder især de udførte systemudvidelser |
| om de anvendte data er fornuftige i relation til studiets formål, herunder om der er åbenlyse fejl i data og beregninger |
| om rapportens konklusioner afspejler projektets formål og afgrænsning og om de beregnede resultatet er sandsynlige. Herunder søges årsagen til mindre sandsynlige konklusioner klarlagt. |
Reviewet er udført af civilingeniør, Ph.d. Niels Frees og cand. scient., Ph.d. Stig Irving Olsen, begge IPU, således at Stig I. Olsen især har forholdt sig til projektets metode, og Niels Frees især har forholdt sig til systemafgrænsning, data og resultatberegning. Intern kvalitetssikring på IPU er primært udført af Henrik Wenzel.
Reviewet har fundet sted ad to gange. Det første og mest dybtgående review blev udført af første udkast til projektrapporten. Andet review er udført af den afsluttende rapport som et check af hvorledes kommentarerne fra første review er behandlet.
Ved første review afveg mange af projektets resultater fra resultaterne af tidligere undersøgelser. Især følgende forhold blev kommenteret, hvoraf den første kommentar bidrog til opklaring af de afvigende resultater:
| En betydelig fejl blev fundet i baggrundsdata for den energi der fortrænges ved affaldsforbrænding. Fejlen vedrører kulforbrug til el- og varmeproduktion, der er for højt sat, og projektet havde yderligere sat en for høj brændværdi i forhold til typen af denne kulmængde. |
| Da projektet skal indgå i fremtidige beslutninger på affaldsområdet blev det foreslået at benytte enten et fremskrevet eller et marginalt energiscenarie for den fortrængte el. og varme, i stedet for det senest opdaterede men 5 år gamle scenario for dansk el og varmeproduktion. I princippet bør dette også gælde de fortrængte materialer ved genvinding, men dette kan ikke altid lade sig gøre, fordi den anvendte energi her ofte er aggregeret ind i data. Se dog sidste punkt. |
| Der vil være perioder, hvor varmeproduktionen fra affaldsforbrænding og kraftvarme ikke kan udnyttes fuldt ud, således at der vil være et køletab. Omfanget af dette køletab bør undersøges, da det er afgørende for, hvor stor en del af energien fra affaldsforbrænding man egentlig er i stand til at udnytte. |
| Data for papir blev kommenteret, idét det blev påpeget, at primær papir der fortrænges ved genvinding ikke kan repræsenteres ved blot én type, og det blev foreslået at denne fortrængning som minimum skulle sammensættes af tre principielt forskellige papirtyper. |
| For papir blev det anbefalet at benytte en marginal energibetragtning, da papir er særlig følsom for valg af energi. |
Der var yderligere et antal kommentarer af mindre betydning for rapportens konklusioner. Der blev ikke fundet anledning til at kommentere projektets metode eller princip for systemafgrænsning.
Ved det andet review af den reviderede rapport er det konstateret, at ovennævnte væsentlige kommentarer fra første review er taget til efterretning og er rettet ind i den endelige udgave. Køletab fra systemet affaldsforbrænding/kraftvarme har dog ikke kunnet estimeres direkte, men er inkluderet i en følsomhedsanalyse. Også en række mindre betydende kommentarer er rettet ind. Der er således ikke ved andet review fundet fejl i data og beregninger af en størrelsesorden som vil kunne påvirke studiets hovedkonklusioner, og ud fra en overslagsbetragtning forekommer de beregnede resultater at være sandsynlige og fortolkningen afspejler på fornuftig måde studiets formål og afgrænsning. Enkelte resultater kan dog fortsat være følsomme, især de to sidste punkter beskrevet nedenfor.
Enkelte kommentarer står tilbage, som enten er mindre betydende, eller kan påvirke mindre dele af rapportens konklusioner (især de sidste to punkter) og enkelte bemærkninger er føjet til:
| Indikatorværdierne for deponi er yderst usikre, hvilket også skrives i rapporten, men det kunne måske fremhæves yderligere under resultatpræsentationerne. Indikatorværdierne er især bestemt af indirekte eller skjult deponi, der er uhyre vanskeligt at bestemme. |
| Energi er en indikator for miljøeffekter, men afspejler her kun i mindre grad toksiske effekter, der kan være betydelige for nogle af produkterne og deres affaldsbehandling. Dette skrives de steder i rapporten, hvor det er særligt aktuelt, men det kunne måske fremhæves yderligere under resultatpræsentationerne. Alt andet lige skønnes udeladelsen af toksiske effekter at favorisere affaldsforbrænding. |
| I opgørelsen over papirmængder, tabel 8.1, forekommer en mængde papirslam til deponi. Dette forekommer mindre sandsynligt, da papirslam fortrinsvis benyttes til energiformål eller komposteres. |
| Genvundet papir forudsættes at fortrænge primær papir produceret på integrerede værker, f.eks. i Sverige. Ca. halvdelen af brugt dansk papir eksporteres til Tyskland, hvor det især fortrænger papir på ikke integrerede værker, der har et større energiforbrug. Projektets resultater er derfor udtryk for hvad der mindst kan forventes opnået ved genvinding. |
| Plastgenvinding forudsætter omsmeltning, men for rene tykvæggede kvaliteter (f.eks. brugte transportkasser o. lign.) foretages regranulering uden omsmeltning. Denne genvindingsproces er mindre energikrævende, og projektets resultater derfor udtryk for hvad der mindst kan forventes opnået ved genvinding. |
| For PVC blev det anbefalet at dele problematikken i hård og blød PVC, da hård PVC i nogen udstrækning indsamles til genvinding i lukkede kredsløb, hvorimod blød PVC er mere problematisk at genvinde som PVC grundet et højt indhold af problemstoffer. Der planlægges imidlertid anlæg, som termo-kemisk kan nedbryde PVC og de organiske problemstoffer til olie/koks og salt og udskille de problematiske tungmetaller. Dette kan komme til at betyde et væsentligt mindsket deponi og en vis nyttiggørelse af PVC affaldet. Anlæggene er ikke taget i drift på rapporttidspunktet, og de kommercielle forhold er uafklarede. |
| For ikke landbrugsegnet slam er et anlæg under opførelse, som via en forbrændingsproces nyttiggør slammets mineralske bestanddele til et sandblæsningsmiddel. Dette vil nedbringe mængden til deponi og til almindelig affaldsforbrænding væsentligt. Herunder vil sekundært deponi fra almindelig affaldsforbrænding også blive nedbragt væsentligt. |