Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark

Forord

Projektet er udarbejdet i forlængelse af metodestudiet "Affaldsindikatorer" (Miljøstyrelsen, 2002e). Her blev der opstillet tre indikatorer for ressourcer, energi og deponibehov som kan supplere de mængdemæssige opgørelser af affaldsstrømmene. Formålet med projektet har været at udarbejde en grov kortlægning af den danske affaldsbehandling samt vurdere potentialet for forbedringer ved en optimeret behandling opgjort med de 3 indikatorværdier. Projektets resultater skal indgå i diskussionen af den kommende handlingsplan på affaldsområdet som skal afløse affald 21 som er gældende frem til 2004.

Projektet er støttet af Miljørådet. Projektarbejdet har været fulgt af en styregruppe med følgende medlemmer:

Lone Lykke Nielsen, Miljøstyrelsen (formand)
Lone Kielberg, Miljøstyrelsen
Berit Hallam, Miljøstyrelsen indtil 1/8 2002
Karsten Krogh Andersen, DHI, fra 1/8 eget firma
Henning Jørgensen, RenoSam
Peter Kjær Madsen, ATS indtil august, 2002
Caroline Kirkegård, ATS fra september, 2002

Projektet er udarbejdet af:

Claus Lübeck Christensen, COWI
Erik Hansen, COWI
Elisabeth Holst Christensen, COWI
Ole Dall, COWI

Efter udarbejdelse af 2. udkast den 25/11-2002 besluttede Miljøstyrelsen at iværksætte et review af rapportudkastet. IPU har udført reviewet som gav anledning til ændringer - især i de anvendte energidata - som er indarbejdet i den endelige udgave af rapporten. IPU’s resumé af reviewrapporten er vedlagt som bilag 3.

Vi takker for de bidrag og kommentarer vi har fået undervejs – det endelige resultat er vi som projektudfører ansvarlig for. Redaktionen er afsluttet den 3. april 2003.