Som en del af opgaven med kortlægning og vurdering af affaldsbehandlingen er det
vurderet i hvilket omfang alle stofstrømme er medtaget i LCA- beregningen, herunder de
såkaldte "skjulte materialestrømme", som foranlediges af
materialeproduktionen. Formålet med undersøgelsen har været at vurdere om der mangler
noget ved den livscyklusbaserede indikator-beregning, og i givet fald undersøge hvordan
det kan inddrages i opgørelsen.
De "skjulte materialestrømme" anvendes om de samlede stofstrømme af
Wuppertalinstituttet i Tyskland (Wuppertal, 2002), og beregnes i tons ved hjælp af en
MI-faktor i tons pr. ton materiale. Eksempelvis har et ton primær aluminium som
halvfabrikat givet anledning til en skjult materialestrøm på 85,38 tons, hvoraf de 76,93
tons vedrører energifremstilling. Inkluderet i de skjulte materialestrømme er jord, malm
og råmateriale, som flyttes i forbindelse med udvinding og fremstilling af materialet,
dog ikke vand.
Opgørelsen af de skjulte materialestrømme anvendes mest som indikator i økonomiske
modeller der på et makroøkonomisk niveau forsøger at opgøre enkelt landes forbrug af
materialer. For at inkludere udenlandske miljø- og ressourcebelastninger er det vigtigt
at medregne produktionsleddet for importerede råvarer og halvfabrikata. Styrken er
således at det er et enkelt system til at give en screeningsmæssig pejling på nogle
områder, der ellers er vanskelige at opgøre.
Svagheden ved systemet er den manglende vurdering af de forskellige typer
materialestrømmes betydning for ressourceforbrug og miljøbelastning. Vand udelades af
opgørelserne, da det ellers ville blive den mest dominerende faktor – men med samme
begrundelser kunne f.eks. overfladejord udelades, hvis det ikke er forurenet.
Tilhængere af systemet peger på at der er en vis sammenhæng mellem ressourcers
sjældenhed og behovet for at fjerne overfladejord og udvinde store malmmængder, hvilket
typisk gælder for sjældne metaller. Men andre ressourcer, f.eks. olie, vægter på den
måde meget lidt, da man typisk fjerner meget lidt jord ved indvinding af sådanne
ressourcer, uanset hvor knappe de måtte være i lyset af det store forbrug i verden.
Omvendt vil kul kræve fjernelse af noget mere jord – og dermed få en højere faktor
end olie, uanset at kulreserverne i verden er mere rigelige end olie.
Opgørelsen af de skjulte materialestrømme bør således kombineres med en vurdering
af betydningen, da resultatet af beregningen på grundlag af MI-faktorer åbner for en
række fortolkningsmuligheder – specielt hvis de anvendes i forbindelse med mindre
systemer, som f.eks. fraktioner af den danske affaldsbehandling.
I princippet kan alle stofstrømme som er knyttet til et produkt eller en aktivitet
indgå i en livscyklusbaseret vurdering. I praksis udelades ofte en række stoffer og
processer – det vigtige er at systemet er velbeskrevet og afgrænset på en relevant
måde i forhold til den vurdering der skal foretages. Især ved sammenlignende
LCA-opgørelser er det en ofte anvendt genvej at udelade vurdering af stofstrømme, som
forventes at være ens ved de to systemer.
Når vurderingsopgaven er så bred som hele affaldsområdet, vil der nødvendigvis
være en række områder hvor der er datamangel – enten i forhold til data for
stofstrømme i hele materialets fremstillingskæde – eller i forhold til vurdering af
de stofstrømme, der indgår i LCA-opgørelsen. UMIP-metoden til vurdering af ressourcer
og udledninger til luft, vand og jord, har hidtil været dårligt udviklet med hensyn til
vurdering af miljøeffekten af forskellige affaldstyper.
Et igangværende opdateringsprojekt (COWI, 200x) har til formål at opstille principper
for en sådan vurdering. I mangel af bedre har det hidtil været praksis i UMIP at opgøre
fast affald i de 4 kategorier: Farligt affald, volumenaffald, slagge samt radioaktivt
affald. Affald i forbindelse med udvinding af råstoffer er dårlig dækket i
UMIP-databasens opgørelsesdel, og vurderingen af de forskellige affaldstyper er også
mangelfuld.
På et vigtigt område er alle materialestrømme dog medtaget i LCA- datagrundlaget,
nemlig ved udvinding af kul til dansk elforsyning. Her har elværkerne udført et større
kortlægningsprojekt (E2, 2000), der inddrager alle stofstrømme ved el- og
varmefremstilling og distribution, herunder også overfladejord i forbindelse med
kulminedrift. Denne jordmængde medtages i opgørelserne som "volumenaffald". I
forbindelse med udvinding af metaller er opgørelserne generelt mangelfulde i UMIP- basen
(Miljøstyrelsen, 2002y), men der er dog for flere metaller taget udgangspunkt i
"grovsorteret" malm, og affaldet fra udsmeltningen af metallet medregnes som
slagge. Men egentligt mineaffald og overfladejord indgår typisk ikke i UMIP-databasen.
Opgørelserne af affald, herunder de skjulte strømme i form af f.eks. ovenfor nævnte
mineaffald, påvirker indikatorværdien for deponi. I forbindelse med opgørelsen af
deponibehov er det valgt at samle alle affaldstyper til deponi som en
"deponifaktor". Herved lægges alle typer affald sammen. Hvis der ikke er tale
om deponering af fx overfladejord fra udgravning af grus og sand, men blot tilbagelægning
af overfladejord for landskabsrestaurering, skal det overvejes om dette overhovedet skal
medregnes som affald. I de anvendte LCA- er det gjort f.eks. for affald fra kuludvinding,
mens slagge fra f.eks.forbrænding går til genanvendelse som fyldmateriale. Ved
gennemgang af de anvendte LCA-data, må det konstateres, at der en manglende konsekvens i
vurdering af affaldet. Det betyder at den opgjorte deponifaktor for nogle materialer kan
være usikker, hvilket også påpeges i reviewraporten (bilag3).
Det tilstræbes ved gennemgangen af resultaterne i kapitel 8 at nævne de væsentligste
bidrag til de opgjorte indikatorer fra skjulte massestrømme – hvilket måske især
er relevant for deponifaktoren.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |