| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark

10 Følsomhedsberegning

10.1 Baggrund for følsomhedsberegning

Den mest afgørende forudsætning for balancen mellem energibesparelsen ved forbrænding og genanvendelse er for alle de brændbare materialer spørgsmålet om udnyttelsesgraden af energien ved affaldsforbrænding.

Der er de sidste 10 år sket en kraftig udbygning med elproduktion af energien fra affaldsforbrænding. Som nævnt i hovedrapporten er andelen af leveret energi som el fra affaldsforbrænding steget fra o % i starten af 90'erne til 23 % i 2001 (Energistyrelsen, 2002). I hovedrapporten er der regnet med 23%, men i kapitel 5.4 diskuteres denne forudsætning. For at vise betydningen af forudsætningen præsenteres her en beregning, hvor eneste ændring i forhold til hovedscenariet er en halvering af energiudbyttet fra affaldsforbrænding med kombineret el- og varmeproduktion. Halveringen gælder både el- og varmeudnyttelsen. Valget er begrundet i afsnit 5.4.

10.2 Resultat af følsomhedsberegning

Se her!

Figur 10.1
Viser det ikke udnyttede potentiale for besparelse af ressourcer (i PR), forudsat at energiudbyttet ved affaldsforbrænding er halveret i forhold til resultatet som vist i figur 9.5.

Figuren 10.1 forstærker den tendens der er i hovedscenariet i figur 9.5 for de fleste materialer. Kun for madaffald vender resultatet til en fordel ved genanvendelse (bioforgasning) frem for forbrænding.

Se her!

Figur 10.2
Viser det ikke udnyttede potentiale for besparelser af energi (i PE) forudsat at energiudbyttet ved affaldsforbrænding er halveret i forhold til hovedresultatet som vist figur 9.6

Figuren 10.2 forstærker den tendens der er i hovedscenariet i figur 9.6 for de fleste materialer. Kun for madaffald er vender resultatet til en fordel for genanvendelse (bioforgasning) frem for forbrænding.

Se her!

Figur 10.3
Viser det ikke udnyttede potentiale for sparet deponibehov (i PE) forudsat at energiudbyttet ved affaldsforbrænding er halveret i forhold til hovedresultatet i som vist figur 9.7.

Figur 10.3 viser også samme tendens som hovedscenariet i tabel 9.7. Dog er der en væsentlig højere besparelse i deponibehovet ved udnyttelse af papirpotentialet ved øget genanvendelse. Det skyldes at der er både plusser om minuser på deponisiden ved både genanvendelse og forbrænding hvor resultatet er, at papirgenbrug også i forhold til deponifaktoren, er en fordel.