Danmarks Tredje Nationalrapport


Indholdsfortegnelse

Forord

Indledning

1 Sammenfatning
   1.1 NATIONALE OMSTÆNDIGHEDER MED INDFLYDELSE PÅ UDLEDNING OG OPTAG AF DRIVHUSGASSER
      1.1.1 Generelt
      1.1.2 Energi, transport og husholdninger
      1.1.3 Industri og affald
      1.1.4 Landbrug og skovbrug
      1.1.5 Grønland og Færøerne
   1.2 UDLEDNINGER OG OPTAG AF DRIVHUSGASSER
      1.2.1 Kuldioxid, CO2
      1.2.2 Metan, CH4
      1.2.3 Lattergas, N2O
      1.2.4 Industrigasserne HFC’er, PFC’er og SF6
      1.2.5 Danmarks, Grønlands og Færøernes samlede udledninger og optag af drivhusgasser
      1.2.6 Foreløbige opgørelser under Kyoto-protokollen og EU‘s byrdefordeling
   1.3 KLIMAPOLITIKKEN OG VIRKEMIDLERNE
      1.3.1 Politik og virkemidler samt deres effekt i Danmarks økonomiske sektorer
   1.4 FREMSKRIVNINGER OG DEN SAMLEDE EFFEKT AF KLIMAPOLITIKKEN OG
   1.5 VURDERING AF SÅRBARHED, EFFEKTER OG TILPASNING VED
      1.5.1 Klimaudvikling virkninger og tilpasningsmuligheder for Danmark
      1.5.2 Klimaudvikling for Grønland og Færøerne
   1.6 ØKONOMISK BISTAND OG TEKNOLOGIOVERFØRSEL
   1.7 KLIMAFORSKNING OG -OBSERVATIONER
   1.8 UDDANNELSE, EFTERUDDANNELSE OG OFFENTLIGHEDENS KENDSKAB

2 Nationale omstændigheder med indflydelse på udledning og optag af drivhusgasser
   2.1 DANMARK
      2.1.1 Styreform og administrativ struktur
      2.1.2 Befolkning
      2.1.3 Geografi
      2.1.4 Klima
      2.1.5 Økonomi
      2.1.6 Energi og husholdninger
      2.1.7 Transport
      2.1.8 Erhvervssektoren
      2.1.9 Affald
      2.1.10 Bygninger og bystruktur
      2.1.11 Landbrug
      2.1.12 Skovbrug
   2.2 GRØNLAND
      2.2.1 Styreform og administrativ struktur
      2.2.2 Befolkning
      2.2.3 Geografi
      2.2.4 Klima
      2.2.5 Økonomi
      2.2.6 Energi
      2.2.7 Transport
      2.2.8 Industri
      2.2.9 Affald
      2.2.10 Bygninger og infrastruktur
      2.2.11 Landbrug
      2.2.12 Skovbrug
   2.3 FÆRØERNE
      2.3.1 Styreform og administrativ struktur
      2.3.2 Befolkning
      2.3.3 Geografi
      2.3.4 Klima
      2.3.5 Økonomi
      2.3.6 Energi
      2.3.7 Transport
      2.3.8 Industri
      2.3.9 Bygninger og bystruktur
      2.3.10 Landbrug
      2.3.11 Skovbrug

3 Udledninger og optag af drivhusgasser
   3.1 DRIVHUSGASOPGØRELSER
   3.2 DANMARKS UDLEDNINGER OG OPTAG AF DRIVHUSGASSER
      3.2.1 Kuldioxid (CO2)
      3.2.2 Metan (CH4)
      3.2.4 Industrigasserne HFC’er, PFC’er og SF6
      3.2.5 Danmarks samlede udledning og optag af drivhusgasser
   3.3 DANMARKS, GRØNLANDS OG FÆRØERNES SAMLEDE UDLEDNINGER OG OPTAG AF DRIVHUSGASSER
   3.4 FORELØBIGE OPGØRELSER UNDER KYOTO-PROTOKOLLEN OG EU‘S BYRDEFORDELING

4 Klimapolitikken og virkemidlerne
   4.1 KLIMAPOLITIK - OG BESLUTNINGSPROCES
      4.1.1 Nationale handlingsplaner
      4.1.2 Danmarks nye klimastrategi
      4.1.3 Klimapolitikkens økonomiske aspekter
   4.2 VIRKEMIDLER OG EFFEKTER I DANMARKS ØKONOMISKE SEKTORER
      4.2.1 Energi
      4.2.2 Transport
      4.2.3 Erhverv/industri
      4.2.4 Landbrug, skovbrug og fiskeri
      4.2.5 Husholdninger
      4.2.6 Affald
   4.3 ENERGIPOLITISKE VIRKEMIDLER I GRØNLAND

5 Fremskrivninger og effekten af klimapolitikken og virkemidlerne
   5.1 INDLEDNING OG SAMLET EFFEKT AF VIRKEMIDLER
   5.2 ENERGI INKLUSIVE TRANSPORT OG HUSHOLDNINGER
   5.3 Industry
   5.4 LANDBRUG
      5.4.1 Metan
      5.4.2 Lattergas
   5.5 SKOVBRUG
   5.6 AFFALD
   5.7 TOTALE UDLEDNINGER
      5.7.1 Totale kuldioxid (CO2) emissioner
      5.7.2 Metan, CH4
      5.7.3 Lattergas, N2O
      5.7.4 Industrigasser, HFC’er, PFC’er og SF6
   5.8 GRØNLAND OG FÆRØERNE
   5.9 METODER ANVENDT VED FREMSKRIVNINGERNE
      5.9.1 Energi inklusive transport

 6 Vurdering af sårbarhed, effekter og tilpasning ved klimaændringer
   6.1 FREMTIDENS KLIMA
   6.2 KLIMAUDVIKLINGEN I DANMARK
      6.2.1 Den seneste udvikling
      6.2.2 Fremskrevne klimaændringer for Danmark
      6.2.3 Virkninger og tilpasningsmuligheder for Danmark
   6.3 KLIMAÆNDRINGER I GRØNLAND
      6.3.1 Virkninger og tilpasninger i terrestriske økosystemer
      6.3.2 Virkninger og tilpasninger i marine økosystemer
   6.4 KLIMAÆNDRINGER PÅ FÆRØERNE
      6.4.1 Virkninger og tilpasninger i terrestriske og marine økosystemer

7 Økonomisk bistand og teknologioverførsel
   7.1 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK
      7.1.1 Udviklingssamarbejdet
      7.1.2 Nye og additionelle bistandsmidler
      7.1.3 Bistand gennem den private sektor
      7.1.4 Bistand til udviklingslande, der er særligt sårbare overfor klimaændringer
      7.1.5 Aktiviteter i forbindelse med teknologioverførsel
   7.2 SAMARBEJDE MED CENTRAL -OG ØSTEUROPA
      7.2.1 MIFRESTA-rammen
      7.2.2 Strategi for den danske øststøtte i 2002-2003

8 Klimaforskning og -observationer
   8.1 GENERELT OM KLIMAFORSKNING OG –OBSERVATIONER
   8.2 FORSKNING
      8.2.1 Forskningspolitik- og finansiering
      8.2.2 Klimaprocesser og -studier, inkl. palæoklimatiske studier
      8.2.3 Klimamodellering og fremtidens klima
      8.2.4 Virkninger af klimaændringer
      8.2.5 Samfundsøkonomisk forskning, herunder vurdering af klimaændringer og muligheder for imødegåelse
      8.2.6 Forskning og udvikling af teknologier til begrænsning af drivhusgasudledning samt tilpasning til klimaændringer
   8.3 SYSTEMATISKE KLIMAOBSERVATIONER
      8.3.1 Atmosfæriske klimaobservationer, inkl. målinger af atmosfærens sammensætning
      8.3.2 Isobservationstjenesten
      8.3.3 Stratosfæreobservationer
      8.3.4 Reanalyser og klimadatabaser
      8.3.5 Oceanografiske klimaobservationer
      8.3.6 Terrestriske observationer relateret til klimaændringer
      8.3.7 Udviklingsbistand til oprettelse og vedligeholdelse af observationssystemer og systemer til overvågning

9 Uddannelse, efteruddannelse og offentlighedens kendskab
   9.1 UDDANNELSES- OG EFTERUDDANNELSESPROGRAMMER
   9.2 KLIMAINFORMATION
   9.3 DANSK DELTAGELSE I INTERNATIONALE KLIMAAKTIVITETER
   9.4 OFFENTLIGE KAMPAGNER

Bilag A Drivhusgasopgørelser for Danmark 1990-2001

Bilag B Danmarks fremskrivning af drivhusgasudledningen frem til 2017

Bilag C Beskrivelse af udvalgte programmer/projekter til fremme og/eller finansiering af teknologioverførsel til andre lande
   Del I
   Del II

Bilag D Oversigt over en række igangværende klimarelaterede forskningsprojekter

Bilag E Danmarks rapport om systematiske klimaobservationer til det Globale Klimaobservationssystem (GCOS)
    KAPITEL 1 
      INDLEDNING
      Systematiske observationer
      Datatilgængelighed
    KAPITEL 2
      METEOROLOGISKE OG ATMOSFÆRISKE OBSERVATIONER
      Bidrag til GCOS
      GCOS Surface Network / GSN-stationer
      GCOS Upper Air Network / GUAN-stationer
      GCOS Global Atmospheric Watch / GAW-stationer
      Andre nationale meteorologiske og atmosfæriske observationer:
      Klimatologiske/meteorologiske overfladestationer
      Netværk til observation af nedbør (stationer og radar)
      Netværk til observation af energiindstråling og solskinstimer
      Stationer til måling af solens ultraviolette (UV) stråler og stratosfærisk ozon
      Målinger i de øvre luftlag - radiosondeobservationer
      Isobservationer
      Klimatologiske datasæt
      Luftkvalitetsovervågning
   KAPITEL 3
      OCEANOGRAFISKE OBSERVATIONER
      Bidrag til GCOS
      Frivilligt observerende skibe / VOS
      Vandstandsmålinger / GLOSS
      Automatisk skibsbaseret radiosondeprogram (ASAP)
      Andre nationale oceanografiske og maritime observationer
      Havtemperaturer
      Nationalt netværk for vandstandsmålinger
      Farvandsovervågning
   KAPITEL 4
      TERRESTRISKE OBSERVATIONER
   KAPITEL 5
      OBSERVATIONER FRA RUMMET
      ESA- og EUMETSAT-satellitter og -programmer
      GPS-data fra Ørsted-, SAC-C og CHAMP-satellitterne
   KAPITEL 6
      AKTIVITETER VEDRØRENDE OBSERVATIONER I UDVIKLINGSLANDE
      Liste over akronymer

Bilag F Litteraturliste


Forord

Det overordnede formål med det internationale klimasamarbejde er beskrevet i artikel 2 i FN’s Klimakonvention: ”at opnå en stabilisering af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig menneskelig indvirkning på klimasystemet.”

I september 2001 fremlagde FN’s Klimapanel (IPCC) sin 3. vurderingsrapport. Rapporten viser, at der er stærkere bevis for at mennesket påvirker det globale klima end hidtil antaget, og at størstedelen af den observerede opvarmning af jordens overflade over de sidste 50 år formentlig er menneskeskabt. Klimaet har ændret sig i løbet af det 20. århundrede og større ændringer forventes i det 21. århundrede. 

Ingen kender helt præcist omfanget af de fremtidige klimaændringer. Men omvendt kan ingen i dag betvivle risikoen for at klimaændringerne får konsekvenser for mennesker og miljø, i både den fattige og rige del af verden. At tage truslen om af klimaændringer alvorligt er blevet en forudsætning for at opnå en bæredygtig udvikling.

Den danske regering tager truslen om de globale klimaændringer alvorligt og vil leve fuldt op til sine internationale forpligtelser.

Inden for rammnerne af Kyoto-protokollen har Danmark i EU-regi forpligtet sig til at reducere sine udledninger af drivhusgasser med 21% i 2008-12 i forhold til niveauet i 1990, når der tages højde for den usædvanlig store el-import i 1990. Det er en af hårdeste reduktionsmålsætninger i verden.

Siden Danmark fremlagde sin første (1994) og anden (1997) nationalrapport under Klimakonventionen er Kyoto-protokollen vedtaget, og Partskonferencen har truffet de nødvendige beslutninger om udmøntningen af protokollen. Danmark ratificerede Kyoto-protokollen sammen med de øvrige EU-lande den 31. maj 2002. Den danske regering håber, at protokollen træder i kraft i 2003.

Denne tredje nationalrapport er resultatet af et meget omfattende arbejde, som Miljøstyrelsen har koordineret, og som et stort antal af offentlige institutioner har deltaget i. Rapporten indeholder oplysninger om Danmarks, Grønlands og Færøernes implementering af forpligtelserne under FN’s Klimakonvention, herunder om udledning og optag af drivhusgasser, politikker og virkemidler og den forventede effekt af disse.

Rapporten redegør for den danske regerings nye nationale klimastrategi, som Folketinget tilsluttede sig i marts 2003. Strategien lægger vægt på, at Danmark efterlever sit Kyoto-mål på en måde, som sikrer mere miljø for pengene. Strategien omfatter derfor både anvendelse af omkostningseffektive nationale virkemidler, Kyoto-protokollens fleksible mekanismer og EU’s system for handel med kvoter.

Danmark har igennem 90’erne igangsat en betydelig national indsats på klimaområdet, som også vil bidrage med reduktioner i fremtiden. Og ser man på den samlede udledning af alle drivhusgasser nåede Danmark i år 2000 Klimakonventionens målsætning om at nå ned på niveauet i 1990. Trods en betydelig økonomisk vækst vendte CO2-udledningen tilbage til niveauet fra 1990. Mens el-eksporten har været stigende, er CO2-udledningen forbundet med de hjemlige aktiviteter faldet med mere end 13 %.

Et af de seneste iværksatte virkemidler er en afgift på de industrielle drivhusgasser (HFC’er, PFC’er og SF6), som trådte i kraft i marts 2001. I juli 2002 blev dette fulgt op med regler om afvikling af brugen af disse stoffer. Afviklingen vil med visse undtagelser ske over perioden 2003-2006.

Klimaudfordringen kræver målrettet, langsigtet og fælles handling, i overensstemmelse med princippet om landenes fælles, men differentierede ansvar. Industrilandene bør fortsat gå forrest med reduktioner i udledningen af drivhusgasser og yde bistand til udviklingslandene, blandt andet i form af teknologioverførsel og kapacitetsopbygning. Omvendt er den økonomiske udvikling i flere lande, som ikke er optegnet i Klimakonventionens Annex I nu så gunstig, at også de snart vil være i stand til at yde et større bidrag til opbremsningen i de stigende udledninger af drivhusgasser. Ikke på bekostning af deres økonomiske udvikling, men til fordel for denne. Der eksisterer i dag adskillige teknologiske muligheder for at fremme økonomisk udvikling samtidig med at udledningerne af drivhusgasser reduceres. Vedvarende energi er et godt eksempel.

Der er behov for at vi snarest igangsætter en proces, som bygger på åbenhed og troværdighed mellem parterne, og som sigter på yderligere handling efter 2012 –med henblik på at efterleve vore fælles mål, Klimakonventionens overordnede målsætning.

København, maj 2003

Hans Chr. Schmidt
Miljøminister

Indledning

Ved de Forenede Nationers Konference for Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro, juni 1992, underskrev mere end 150 lande FN’s Rammekonvention om Klimaændringer (Klimakonventionen).

Den 21. december 1993 blev Klimakonventionen ratificeret af så mange lande, herunder Danmark, at den kunne træde i kraft den 21. marts 1994.

Ifølge beslutninger truffet i medfør af Klimakonventionens artikel 12 om Parternes tilvejebringelse af information skal konventionens i-lande fremsende en 3. Nationalrapport til konventionssekretariatet.

I overensstemmelse med retningslinier under Klimakonventionen indeholder denne 3. nationalrapport et sammendrag (Kapitel 1), oplysninger om de nationale omstændigheder som har betydning for udledninger og optag af drivhusgasser (Kapitel 2), oplysninger om drivhusgasopgørelser (Kapitel 3), politik og virkemidler, som har betydning for udledninger og optag af drivhusgasser (Kapitel 4), fremskrivninger og den samlede effekt af politikker og virkemidler (Kapitel 5), sårbarhed, effekter og tilpasning ved klimaændringer (Kapitel 6), økonomisk og teknologisk bistand til andre lande (Kapitel 7), klimaforskning og –observationer (Kapitel 8) samt uddannelse, efteruddannelse og offentlighedens kendskab (Kapitel 9).

Denne rapport indeholder således oplysninger om Danmarks implementering af forpligtelserne under Klimakonventionen.

Danmark bidrager desuden til Den Europæiske Unions implementering af klimakonventionsforpligtelserne – herunder bl.a. i forbindelse med opgørelser af EU’s samlede udledning og optag af drivhusgasser og i forbindelse med iværksættelse af fælles og koordinerede virkemidler til begrænsning af drivhusgasudledning bl.a. under EU’s Klimaprogram (ECCP).

Yderligere oplysninger om EU’s klimapolitik m.v. findes i EU’s 3. Nationalrapport.

Da Danmarks ratifikation af Klimakonventionen omfatter hele Rigsfællesskabet, indeholder denne rapport også oplysninger om Grønland og Færøerne. Til forskel fra Danmarks 2. Nationalrapport fra 1997, er det nu muligt at vise foreløbige opgørelser af Grønlands og Færøernes drivhusgasudledninger, da sådanne opgørelser nu indgår i de årlige emissionsrapporter til Klimakonventionen. Med hensyn til Danmarks opgørelser og fremskrivninger af udledninger og optag af drivhusgasser skal det bemærkes, at disse både er gengivet på den form, som skal anvendes under Klimakonventionen og på den form som de forventes opgjort under Kyoto-protokollen. Overordnede opgørelse for de økonomiske sektorer i Danmark er også vist. Yderligere oplysninger og mere detaljerede data-sammenstillinger er tilgængelige på Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk).

Kyoto-protokollen blev vedtaget af konventionsparterne i november 1997, og efter indgåelse af den politiske aftale om EU-landenes byrdefordeling af EU’s samlede forpligtelse under Kyoto-protokollen i juni 1998 ratificerede Danmark og de øvrige EU-lande protokollen i maj 2002. Der blev taget territorialt forbehold for Færøerne i forbindelse med Danmarks ratifikation af protokollen. Det skal bemærkes, at det alene er drivhusgasudledningerne i Danmark, der indgår under EU’s byrdefordeling af forpligtelsen under protokollens artikel 4, da Grønland og Færøerne ikke er medlemmer af EU.

Udover Miljøstyrelsen som er ansvarlig for arbejdet, har følgende institutioner bidraget til denne 3. nationalrapport:

Skov- og Naturstyrelsen,
Danmarks Miljøundersøgelser,
Forskningscentret for Skov og Landskab,
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse,
Kort- og Matrikelstyrelsen,
Energistyrelsen,
Udenrigsministeriet,
Finansministeriet, Trafikministeriet,
Danmarks Meteorologiske Institut,
Kystdirektoratet,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Danmarks JordbrugsForskning,
Grønlands Hjemmestyre, herunder Direktoratet for Miljø og Natur,
Færøernes Hjemmestyre, herunder Olieministeriet,
Danmarks Statistik,
Forskningscenter Risø,
Københavns Universitet,
Aarhus Universitet,
Danmarks Tekniske Universitet,
Amternes og Kommunernes Forskningscenter,
Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole.

1 Sammenfatning

1.1 NATIONALE OMSTÆNDIGHEDER MED INDFLYDELSE PÅ UDLEDNING OG OPTAG AF DRIVHUSGASSER
      1.1.1 Generelt
      1.1.2 Energi, transport og husholdninger
      1.1.3 Industri og affald
      1.1.4 Landbrug og skovbrug
      1.1.5 Grønland og Færøerne
1.2 UDLEDNINGER OG OPTAG AF DRIVHUSGASSER
      1.2.1 Kuldioxid, CO2
      1.2.2 Metan, CH4
      1.2.3 Lattergas, N2O
      1.2.4 Industrigasserne HFC’er, PFC’er og SF6
      1.2.5 Danmarks, Grønlands og Færøernes samlede udledninger og optag af drivhusgasser
      1.2.6 Foreløbige opgørelser under Kyoto-protokollen og EU‘s byrdefordeling
1.3 KLIMAPOLITIKKEN OG VIRKEMIDLERNE
      1.3.1 Politik og virkemidler samt deres effekt i Danmarks økonomiske sektorer
1.4 FREMSKRIVNINGER OG DEN SAMLEDE EFFEKT AF KLIMAPOLITIKKEN OG
1.5 VURDERING AF SÅRBARHED, EFFEKTER OG TILPASNING VED
      1.5.1 Klimaudvikling virkninger og tilpasningsmuligheder for Danmark
      1.5.2 Klimaudvikling for Grønland og Færøerne
1.6 ØKONOMISK BISTAND OG TEKNOLOGIOVERFØRSEL
1.7 KLIMAFORSKNING OG -OBSERVATIONER
1.8 UDDANNELSE, EFTERUDDANNELSE OG OFFENTLIGHEDENS KENDSKAB

1.1 NATIONALE OMSTÆNDIGHEDER MED INDFLYDELSE PÅ UDLEDNING OG OPTAG AF DRIVHUSGASSER

1.1.1 Generelt

Kongeriget Danmark består af Danmark, Grønland og Færøerne. FN’s Rammekonvention om Klimaændringer er ratificeret på vegne af alle tre dele af rigsfællesskabet.

Danmark har i dag godt 5,3 millioner indbyggere og består af et areal på i alt 43.000 km2. Godt 60% af arealet udnyttes til landbrugsformål, 11% er skov, 13% er byer, veje og spredt bebyggelse, mens naturområder, herunder søer, moser, heder m.v. udgør det resterende areal.

Det danske klima er tempereret med nedbør jævnt fordelt over året. Den gennemsnitlige årstemperatur er 7.7 oC og den gennemsnitlige årlige nedbør er 712 mm.

Siden 1993 har Danmark været begundstiget med en betydelig økonomisk vækst, og bruttonationalproduktet (BNP) er i gennemsnit steget med 2,7% om året. I år 2000 var BNP på godt 1.300 milliarder kr. svarende til 245.000 kr. pr. indbygger.

1.1.2 Energi, transport og husholdninger

Danmark er selvforsynende med energi, hvilket primært skyldes produktionen af olie og gas i Nordsøen, men også at vedvarende energi i stigende grad bidrager til landets energiforsyning. Den samlede egenproduktion af energi er mere end tredoblet over de seneste godt ti år.

Energiforbruget har, trods en kraftig økonomisk vækst, stort set været uændret på omtrent 800 PJ i den seneste ti års periode.

Afhængigheden af olie og kul er faldet, og især i el- og varmeproduktionen er det lykkedes at substituere med andre brændsler. Vedvarende energi udgør ca. 12% af det faktiske energiforbrug.

Det faktiske energiforbrug som i 2001 var på 829 PJ fordelte sig på følgende energikilder; olie 366 PJ (44%), naturgas 194 PJ (23%), kul 175 PJ (21%), og vedvarende energi 96 PJ (12%). Nettoeksporten af el var forholdsvis lille i 2001, idet den svarede til 2 PJ.

Bruttoenergiforbruget fordelte sig i 2001 med 27% til produktionserhverv (industri og landbrug), 27% til husholdninger, 24% til transport og 15% til handel og service. De resterende 7% gik til raffinering og ikke-energiformål.

Mere end 2/3 af elforsyningen stammer fra store centrale kraft- eller kraftvarmeværker medens fjernvarmeforsyningen dækker næsten halvdelen af opvarmningsbehovet. Energisektoren (energiproduktion og –forsyning) står alene for 40% af den totale udledning af drivhusgasser.

Transporten er øget væsentligt igennem de seneste 10 år. Persontransporten er (eksklusive motorcykel-, knallert- og cykeltransport) steget fra 64 mia. person-kilometer i 1990 til 74 mia. i 2001. Godstransporten på veje er i tilsvarende periode steget fra 12 mia. ton-km til 14 mia. Transportsektoren bidrager med 18% af Danmarks samlede drivhusgasudledning.

Husholdningerne stod for 6% af Danmarks samlede drivhusgasudledning i 2001.

1.1.3 Industri og affald

Industriens produktionsværdi udgør ca. 30% af den samlede produktion. De største industrigrene er nærings- og nydelsesmiddelsindustri, maskinindustri, elektronikindustri og kemisk industri. Den samlede erhvervssektor (industri, bygge- og anlæg samt offentlig og privat service) står for ca. 13% af Danmarks totale udledning af drivhusgasser. Langt den største del af denne udledning er CO2 knyttet til energiforbruget, men sektoren er desuden kilde til udledning af industrielle drivhusgasser.

Affaldssektorens primære udledning er metan, og sektoren bidrager med 1,2% af den totale udledning af drivhusgasser. Udledningen af metan fra affaldssektoren forventes fremover at falde som følge af den pligt kommunerne siden 1997 har haft til at anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding. Desuden nyttiggøres gas fra en række deponeringsanlæg i energiproduktionen, hvilket bidrager til en reduktion af både CO2- og metanudledningerne.

1.1.4 Landbrug og skovbrug

Over de sidste 40 år er landbrugsarealet faldet fra 72% (30.900 km2) af det samlede areal i 1960 til 62% (26.756 km2) i 2001. Antallet af bedrifter er faldet med 50%, fra 119.155 i 1980 til 53.489 i 2001, mens den gennemsnitlige størrelse i samme periode er steget med over 100%, fra 24 ha til 50 ha. Landbrugseksporten udgør med ca. 11 % fortsat en betydelig andel af den samlede danske eksport. Landbruget stod for ca. 20% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser i 2001.

De danske skove dækker ca. 11% af det danske land, og skovloven beskytter en meget stor del af den eksisterende skov mod at overgå til anden arealanvendelse. Ambitionen er at det danske skovareal i slutningen af det 21. århundrede skal udgøre ca. 20-25% af landets areal.

1.1.5 Grønland og Færøerne

Grønland er verdens største ø og dækker et areal på 2,2 mio. km2, hvoraf 85% er dækket af indlandsisen. I Nord-sydlig retning strækker Grønland sig over 2600km. Grønlands befolkning tæller godt 56.000 indbyggere, og fiskeri er det bærende erhverv.

Det grønlandske klima er arktisk og der vokser ikke skov i Grønland. Den varmest registrerede temperatur siden 1958 er målt til 25,5 oC , mens der på Indlandsisen kan nås temperaturer ned til under –70 oC.

Færøerne består af 18 øer med et samlet areal på 1399 km2 og et indbyggertal på ca. 47.000. Klimaet er præget af milde vintre og kølige somre og er til tider meget fugtigt og regnfuldt. Den årlige middeltemperatur er 6,5 oC.

Fisk og fiskeri udgør grundlaget for 98% af Færøernes samlede eksportindtjening, når der ses bort fra eksport af skibe som varierer betydeligt over årene. Landbruget var indtil slutningen af det 19. århundrede hovederhverv, men bidrager i dag kun med 0,7% af BFI. Der findes over 1000 køer og ca. 70.000 får på Færøerne.

1.2 UDLEDNINGER OG OPTAG AF DRIVHUSGASSER

Danmarks drivhusgasopgørelser er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne fra FN’s klimapanel (IPCC) og er baseret på de metoder, der er udviklet under det europæiske program CORINAIR.

Danmarks samlede udledning i perioden 1990 til 2001 af drivhusgasserne CO2, CH4, N2O og industrigasserne, HFC’er, PFC’er og SF6, opgjort i CO2- ækvivalenter i overensstemmelse med de overordnede opgørelsesregler under Klimakonventionen, er vist i tabel 1.1. Opgørelse efter reglerne under Kyoto-protokollen vil indebære visse ændringer med hensyn til basisår og optag i forbindelse med arealanvendelsesændringer og skovbrug (LUCF). Som det fremgår af denne tabel var den samlede udledning i 2000 og 2001 lidt under den samlede udledning i 1990. De væsentligste årsager hertil er nærmere omtalt under de enkelte drivhusgasser og sektorer.

Klik her for at se: ‘Tabel 1.1‘

1.2.1 Kuldioxid, CO2

Udledningen af CO2 stammer altovervejende fra forbrænding af kul, olie og naturgas på kraftværker samt i beboelsesejendomme og industri, men også vejtrafik udgør en betragtelig del med ca. 20% af CO2-udledningen. De relative store udsving i emissionerne fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske.

De seneste års begrænsning i CO2-emissionene skyldes primært at flere kraftværker har ændret sin brændselssammensætning fra kul til naturgas og vedvarende energi. Som et resultat af de seneste års mindskede anvendelse af kul stammer hovedparten af CO2-emissionen nu fra forbrænding af olie.

1.2.2 Metan, CH4

Den største kilde til menneskeskabte udledninger af metan er landbruget, fulgt af deponeringsanlæg og energiproduktion. Udledningen fra landbruget skyldes dannelse af metan i husdyrenes fordøjelsessystem samt håndtering af husdyrgødning. Udledningerne fra landbrug og deponeringsanlæg er begge faldet med 10-11% siden 1990, da dels husdyrholdet er forskudt fra en nedgang i kvægbestanden til en stigning i svinebestanden, og dels opsamlingen og udnyttelsen af deponigas er øget i perioden.

Udledningen fra energiproduktion er stigende på grund en øget anvendelse af gasmotorer, som har et stort metan-udslip i forhold til andre forbrændingsteknologier.

1.2.3 Lattergas, N2O

Landbruget udgør langt den vigtigste kilde til udledning af lattergas, da dette kan dannes i jord ved bakteriel omdannelse af kvælstof i udbragt handels- og husdyrgødning. Også i drænvand og kystvand kan der ske en bakteriel omdannelse af kvælstof. Fra 1990 ses et tydeligt fald i lattergas-udledningen fra landbruget. Det skyldes mindre og bedre anvendelse af gødning. En lille del af lattergasemissionen stammer fra katalysatorbilers udstødning.

1.2.4 Industrigasserne HFC’er, PFC’er og SF6

De industrielle drivhusgassers (HFC’er, PFC’er og SF6) bidrag til Danmarks samlede udledning af drivhusgasser er forholdsvis beskedent, men til gengæld har udledningen af disse gasser vist den kraftigste procentuelle stigning i løbet af 1990’erne. HFC’erne, der primært anvendes inden for køleindustrien, bidrager med de største industrielle drivhusgasemissioner. I 2001 bidrog industrigasserne med ca. 1% af den totale udledning af drivhusgasser, svarende til ca. 700.000 ton CO2-ækvivalenter. Der er dog i 2001 og 2002 vedtaget ny regulering på området, som omfatter både afgifter og forbud.

1.2.5 Danmarks, Grønlands og Færøernes samlede udledninger og optag af drivhusgasser

De samlede opgørelser for Danmark, Grønland og Færøerne er angivet i tabel 1.2. Som det fremgår blev Klimakonventionens målsætning om i 2000 at få udledningerne ned på 1990-niveauet nået. Det samlede niveau for Danmark, Grønland og Færøerne lå i 2000 1,1% under niveauet i 1990.

Klik her for at se "Tabel 1.2" 

Opgørelserne for Grønland indeholder indtil videre kun opgørelser over CO2-emissionerne fra forbrænding af fossile brændsler, hvilket dog også anses for langt den vigtigste kilde til drivhusgasser i Grønland. Opgørelserne for Færøerne indeholder udover CO2-emissionerne fra forbrænding af fossile brændsler også opgørelser af metan- og lattergas-emissionerne.

1.2.6 Foreløbige opgørelser under Kyoto-protokollen og EU‘s byrdefordeling

Danmark har i overensstemmelse med reglerne i Kyoto-protokollen valgt 1995 som basisår for de industrielle drivhusgasser, ligesom der i regnestykket under protokollen – indtil videre – kun medregnes det optag i skove, som sker som følge af skovrejsning siden 1990.

Danmarks reduktionsforpligtelse på 21% i 2008-2012 i forhold til basisåret (1990/95), knytter sig til EU’s samlede reduktionsforpligtelse gennem den såkaldte byrdefordelingsaftale. Færøerne er ikke omfattet af Kyoto-protokollen, idet der er taget et territorialt forbehold ved det danske kongeriges ratifikation af protokollen.

De foreløbige opgørelser er lagt til grund for Danmarks klimastrategi beskrevet i kapitel 4.

1.3 KLIMAPOLITIKKEN OG VIRKEMIDLERNE

Siden slutningen af 1980’erne og op gennem 1990’erne er der blevet taget adskillige initiativer med henblik på reduktion af udledningen af drivhusgasser. Initiativerne har givet vigtige resultater – specielt på CO2-området – og vil også fremover medføre yderligere begrænsninger i udledningen af drivhusgasser.

Initiativerne har, og er fortsat, primært rettet mod de samfundssektorer, hvor aktiviteterne er forbundet med en betydelig udledning af drivhusgasser, og har haft til formål at opnå miljøforbedringer bredt i samfundet.

Regeringen har i februar 2003 offentliggjort Danmarks nye klimastrategi. Et centralt hensyn er, at indsatsen tilrettelægges omkostningseffektivt, således at der opnås mere miljø for pengene. Udgangspunktet i strategien er, at Danmark skal opfylde sine internationale klimaforpligtelser som følge af Kyoto-protokollen og den efterfølgende byrdefordelingsaftale i EU.

I forhold til den seneste fremskrivning af Danmarks udledning af drivhusgasser skønnes der nu, hvis der ikke iværksættes nye tiltag, en manko på 20-25 mio. tons CO2-ækvivalenter årligt i perioden 2008-12. Kyoto-protokollen giver mulighed for at tilrettelægge en klimaindsats som er mere fleksibel og som globalt set giver mere miljø for pengene. Klimastrategien kombinerer omkostningseffektive indenlandske tiltag med brug af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer.

For en stor del af energiproducenterne, samt en del af den energiintensive industri, vil det kommende EU-direktiv om en fælles ordning for handel med drivhusgas-kvoter komme til at danne rammen om den kommende indsats. De virksomheder der bliver omfattet af kvoteordningen, og hvis aktivitet dermed vil være reguleret af en kvote, vil selv kunne tilrettelægge deres klimaindsats. De kan vælge at reducere egne emissioner, når det er mest formålstjenligt, eller købe kvoter eller kreditter fra projektbaserede emissionsreduktioner, når det vurderes at være mest hensigtsmæssigt. Hermed får de omfattede virksomheder mulighed for løbende at tilpasse indsatsen, så den hele tiden er så effektiv som muligt.

Ud over kvotestyring og brug af fleksible mekanismer i øvrigt indgår der en række nationale tiltag i klimastrategien, herunder eksisterende tiltag som videreføres samt nye potentielle tiltag, som løbende vil blive overvejet.

Da reduktionsomkostningerne i de forskellige sektorer løbende udvikler sig, bl.a. som følge af teknologisk udvikling og ændrede økonomiske rammebetingelser, lægger strategien op til løbende vurdering af indsatsen således at de mest omkostningseffektive virkemidler vælges.

I forbindelse med klimastrategien er det vurderet, at det internationale prisniveau for kvoter/kreditter næppe vil overstige 100 DKK per ton CO2-ækv., og med et prisniveau på 40-60 DKK som det mest sandsynlige. Med dette prisniveau vil det være væsentlig billigere at købe internationale kvoter/kreditter end at gennemføre størsteparten af de indenlandske reduktionstiltag.

Ved sammenligning med de indenlandske virkemidler er det vigtigt at være opmærksom på, at de indenlandske virkemidler typisk skal ses i en sektorpolitisk sammenhæng, hvor klima kun er et blandt flere hensyn i den politik, der tilrettelægges. Eksempelvis er et fundamentalt hensyn på energiområdet forsyningssikkerheden, der alt andet lige forbedres gennem et lavere energiforbrug og en flerstrenget energiforsyning.

Et tværministerielt udvalg vil løbende vurdere nationale virkemidlers omkostningseffektivitet, herunder nye virkemidler. Regeringen har fastsat et økonomisk pejlemærke på 120 DKK/ton CO2-ækv. for nationale virkemidler udenfor området dækket af EU-kvotehandelssystemet. De seneste beregningerne peger på, at kun relativt få indenlandske tiltag med et væsentligt potentiale, som ikke overstiger 120 DKK/ton CO2-ækv., vil være konkurrencedygtige over for prisen ved brug af de fleksible mekanismer. Dette skal endvidere ses i lyset af, at Danmark allerede har gennemført en stor national indsats op igennem 1990’erne, mens der er et større, uudnyttet potentiale i andre lande.

For de indenlandske virkemidler, hvor beregningerne viser forholdsvis lave reduktionsomkostninger, er potentialet alt i alt ikke tilstrækkeligt til at fjerne den danske manko. Til gengæld må der vurderes at være et tilstrækkeligt potentiale for at købe kvoter og kreditter internationalt.

1.3.1 Politik og virkemidler samt deres effekt i Danmarks økonomiske sektorer

Energisektoren

Energisektoren står centralt i bestræbelserne for at nedbringe udledningen af CO2. Der er gennem en lang årrække taget mange initiativer til at nedbringe udledningen og der arbejdes forsat på at finde de bedste og mest omkostningseffektive initiativer.

Visse virkemidler kan lægge et generelt pres på aktører i energisektoren, for at de skal nedbringe CO2-udledningen. Danmarks nationale kvotelov, som regulerer udledningen af CO2 fra den frie, markedsregulerede el-produktion, er et eksempel herpå.

Skatter og afgifter har også i en årrække været anvendt som virkemidler til nedbringelse af CO2-udledningen fra energisektoren. Dels med henblik på at nedbringe energiforbruget generelt, dels til at fremme brændsler med lavere CO2- udledning, i første række biomasse. Sådanne skatter og afgifter anvendes stadig.

Øget brug af kraftvarme samt udvidelse af fjernvarmeområderne har været hovedelementer i den danske strategi for at fremme en effektiv udnyttelse af energiressourcerne lige siden slutningen af 1970‘erne.

Vedvarende energikilder fremmes med økonomiske virkemidler gennem bl.a. afgiftssystemet samt ved direkte produktionstilskud.

Det vurderes, at en forventet stigende el-eksport ville kunne medføre betydelige emissionsstigninger, hvis der ikke vedtages foranstaltninger til at forhindre dette. El-produktionen er dog omfattet af forslaget til EU’s kvotedirektiv, og i klimastrategien tages der således udgangspunkt i, at el-produktionen vil blive omfattet af EU’s kvoteordning fra 2005.

Transportsektoren

Det er ikke hidtil på transportområdet lykkedes at knække kurven for øget udledning af drivhusgasser, blandt andet fordi begrænsning af CO2-udledning i denne sektor i Danmark, som ikke er et bilproducerende land, er særdeles vanskeligt uden internationale initiativer. Transportsektorens muligheder for med nationale tiltag at bidrage til begrænsning af CO2-udslippet viser, at opgørelsen af sideeffekterne er helt afgørende for tiltagenes omkostningseffektivitet. Beslutningen om at gennemføre de forskellige tiltag indenfor transportsektoren må derfor i høj grad vurderes ud fra tiltagenes øvrige effekter og ikke ud fra en ren CO2-betragtning.

Erhvervssektoren

De igangværende initiativer til at reducere udledningen fra erhvervssektoren, omfatter både fremme af energibesparelser og energieffektivisering, omstilling af energiproduktion til renere brændsler samt initiativer for reduktion af udledning af industrigasser.

Der har været arbejdet med energieffektivisering i den offentlige sektor i mere end 10 år, og der er opnået væsentlige besparelser. Der er imidlertid fortsat økonomisk rentable besparelsesmuligheder. I forlængelse af bestemmelserne i lov om fremme af besparelser i energiforbruget fra 2000 og flere energipolitiske aftaler er der planer om at stramme indsatsen specielt i den statslige sektor.

Reguleringen af udledningen af de industrielle drivhusgasser (HFC’er, PFC’er og SF6) er 2-faset, idet der dels er vedtaget en afgift, dels er udstedt en bekendtgørelse om afvikling af brugen af gasserne i nye anlæg. Afgiften pålægges stofferne ved indførslen til landet, idet der ikke er produktion af stofferne i Danmark.

I juli 2002 trådte en bekendtgørelse om regulering af de industrielle drivhusgasser i kraft. Den omfatter et generelt forbud mod anvendelse af de industrielle drivhusgasser i en lang række nye anlæg/produkter fra 1. januar 2006, herunder f.eks. husholdningskøle og –fryseskabe, PUR-skum m.m.

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Inden for landbrugsområdet har følgende tiltag medført, eller vil medføre reducerede udledninger: i) forbud mod afbrænding af halm på marken, ii) biomasseaftalen om brug af halm til brændsel, iii) Vandmiljøplan I og II samt Handlingsplanen for et Bæredygtigt Landbrug og iv) Ammoniakhandlingsplanen.

Vandmiljøplanerne og Handlingsplanen for et Bæredygtigt Landbrug har især reduceret emissionen af lattergas, og hovedparten af de ændringer i emissioner af lattergas fra landbruget, der er sket over perioden siden 1990, kan tilskrives disse handlingsplaner.

Der er i 2001 vedtaget en ammoniakhandlingsplan der sammen med Vandmiljøplan I og II vil reducere ammoniakfordampningen.

Formålet med reguleringen af forbud mod afbrænding af halm har været at reducere luftforureningen fra afbrænding af halm. Forbuddet har medført en større tilbageføring af kulstof til jorden og større anvendelse af halm til brændsel.

Formålet med biomasseaftalen er gennem etablering af kraftværker og kraftvarmeværker at øge anvendelse af biomasse til energiformål. Anvendelse af halm som brændsel vil substituere fossil energi.

Det nationale skovprogram lægger op til at vurdere mulighederne for at skabe økonomiske incitamenter til at øge CO2-binding i skovene inden for rammerne af Kyoto-protokollen. Det politiske mål, der mest direkte har indflydelse på en forøgelse af kulstofbindingen, er hensigtserklæringen fra 1989 om at fordoble det danske skovareal indenfor en 100-årig periode. Der er flere tiltag, der stiler mod opfyldelsen af dette mål. Dels er der etableret en statslig tilskudsordning, der støtter privat skovrejsning på landbrugsjord. Herudover rejser staten selv ny skov og der er en del private, der vælger at tilplante landbrugsarealer uden tilskud fra staten.

Husholdningssektoren

Med henblik på at reducere både den direkte og den indirekte CO2-udledning fra husholdningssektoren er der iværksat en lang række initiativer. Initiativerne fremmer: i) el-besparelser, ii) besparelser i energiforbruget til rumopvarmning og iii) brændselsomlægninger (fra elvarme og olie til fjernvarme, naturgas og vedvarende energi).

Som opfølgning på klimastrategien forventes igangsat nye energibesparende initiativer bl.a. i form af normer for produkters energieffektivitet.

Affaldssektoren

Affaldssektorens bidrag til reduktion af drivhusgasudledningen består overordnet i: i) at begrænse deponering af organisk affald, ii) at nyttiggøre gas fra nedlagte/eksisterende deponeringsanlæg og iii) at udnytte affaldet som energikilde.

Ved ændringen af affaldsbekendtgørelsen i 1996 blev der indført en kommunal pligt til at anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding (svarende til et stop for deponering af forbrændingsegnet affald). Dette virkemiddel har medført, at store mængder af brændbart affald, som tidligere blev deponeret, nu enten føres til genanvendelse eller udnyttes som brændsel på landets forbrændingsanlæg. Den fremtidige indsats drejer sig primært om et fortsat stop for deponering af forbrændingsegnet affald og gennemførelse af Affald 21.

1.4 FREMSKRIVNINGER OG DEN SAMLEDE EFFEKT AF KLIMAPOLITIKKEN OG

VIRKEMIDLERNE

De seneste fremskrivninger fra februar 2003 omfatter perioden 2001-2017. Beregningerne for perioden 2013-2017 må dog betegnes som noget mere usikre end fremskrivningerne frem til 2013, da bl.a. usikkerheden omkring virkemidlerne og deres forventede effekt øges med tiden Opgørelserne over hvor meget Danmark forventes at mangle til opfyldelse af de indgåede forpligtelser med udgangspunkt i de eksisterende virkemidler er i klimastrategien fra februar 2003 opgjort dels ud fra at der tages hensyn til el-import i 1990 og dels en situation hvor der ikke tages hensyn til dette.

I overensstemmelse med de seneste opgørelser over drivhusgasemissionerne betyder Danmarks juridiske reduktionsforpligtelse på 21% at emissionerne skal reduceres fra 69,5 mio. tons CO2-ækv. i basisåret 1990 til 54,9 mio. tons CO2- ækv. i perioden 2008-2012, som vist i tabel 1.3.

Det skal bemærkes, at den seneste historiske opgørelse af drivhusgasemissionerne omfatter perioden 1990-2001, hvorfor fremskrivningen for 2001 her i rapporten er erstattet med den historiske opgørelse for 2001. Da den denne nye opgørelse også omfatter en opdatering af 1990-tallene som følge af ny viden, er basisåret - og dermed også mankoen - ændret lidt i forhold til opgørelsen i klimastrategien.

Danmarks forventede årlige udledning i perioden 2008-2012 er opgjort til 80,1 mio. tons CO2-ækv. Dog afhænger størrelsen af den samlede drivhusgasudledning i høj grad af CO2-emissioner knyttet til el-eksport, der i perioden 2008-2012 forventes at stå for 9,9 mio. tons CO2-ækv. per år.

Tabel 1.3
DANMARKS FORVENTEDE UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER.

Mio. tons CO2-ækv. 

Basisår
1990/95

2001

2008-12
2013-17
CO2

(52,6*)52,7

54,3

65,6

64,4

Metan (CH4)

(5,8*)    5,7

5,6

5,0

4,7

Lattergas (N2O

10,8

8,7

8,7

8,7

Industrigasser, HFCs, PFCs, SF6

0,3

0,7

0,7

0,5

Totale emissioner

(69,7*)69,5

69,3

80,1

78,3

Kyoto mål:  –21%    

(55,0*)54,9

 
Manko    

(25,0*)25,1

 
El-eksport (+)/import(-)

-6,3

+0,3

+9,9

+9,1

Manko uden el-eksport    

(15,1*)15,2

 
* Note:  Basisår data og manko-opgørelser anvendt i forbindelse med klimastrategien er vist i parentes.

1.5 VURDERING AF SÅRBARHED, EFFEKTER OG TILPASNING VED

1.5.1 Klimaudvikling virkninger og tilpasningsmuligheder for Danmark

Beregninger med globale og regionale klimamodeller viser følgende generelle udvikling for klimaet i Danmark i 2100 i forhold til 1990:

  • En stigning i den årlige gennemsnitstemperatur på 3-5°C, størst i de nordlige områder, om vinteren og om natten.
  • En stigning i vinternedbøren på 10-40% og formentlig et mindre fald i sommernedbøren på 10-25%. En tendens til flere episoder med meget kraftig nedbør, især om efteråret.
  • En lille stigning i stormaktivitet over Danmark og de tilstødende farvande.

De gennemførte beregninger giver ikke umiddelbart scenarier for fremtidige vandstandsændringer, men tidligere studier viser at vandstandsstigninger omkring Danmark bliver lidt mindre end de globale stigninger på grund af vertikale land-bevægelser. Eksempelvis vurderes en gennemsnitlig global vandstandsstigning på 0,5 m at føre til stigninger på ca. 0,4 m omkring Danmark.

Den generelle konklusion har været, at de umiddelbare virkninger for moderate klimascenarier vil være beskedne for Danmark og vil kunne imødegås ved passende løbende tilpasning. Danske studier af – og forberedelser til – effekter af klimaændringer har hidtil været af et meget beskedent omfang, og der eksisterer endnu ikke nogen deciderede handlingsplaner.

For dansk landbrug anslås de samlede virkninger at blive fordelagtige. Ændringer i dyrkningspraksis kan gennemføres med kort varsel, og produktionen forventes at vokse med voksende temperatur og CO2-koncentration.

Danske felt- og drivhusstudier har vist at klimaændringer generelt set vil fremme trævækst, i særdeleshed for de arter, der har deres nordlige udbredelsesgrænse i Sydskandinavien. Den eneste træart, der vil vise tilbagegang er rødgranen. Ca. 1800 km af den 7400 km lange kystlinie er beskyttet med diger eller andre faste anlæg, og bløde løsninger, specielt kystfodring, anvendes i stigende omfang.

1.5.2 Klimaudvikling for Grønland og Færøerne

Beregninger med globale klimamodeller viser følgende generelle udvikling for klimaet i Grønland i 2100 i forhold til 1990:

  • En stigning i den årlige gennemsnitstemperatur i Sydgrønland på lidt over 2 °C, lidt mere om vinteren og tættere på 2°C om sommeren, og i Nordgrønland er der tale om temperaturstigninger på 6-10°C om vinteren, men kun små stigninger om sommeren.
  • En generel stigning i nedbøren på 10-50%, dog med lille eller ingen stigning i Sydøstgrønland. Om vinteren er stigningen dog væsentligt større i Nordgrønland, lokalt op til over 100%.

Beregninger med globale klimamodeller viser følgende generelle udvikling for klimaet på Færøerne i 2100 i forhold til 1990:

  • En stigning i den årlige gennemsnitstemperatur på ca. 3°C med kun en lille forskel på temperaturstigningen sommer og vinter.
  • En stigning i vinternedbøren på ca. 25%, men kun små eller ingen stigninger om sommeren.

1.6 ØKONOMISK BISTAND OG TEKNOLOGIOVERFØRSEL

Det danske udviklingssamarbejde finansieres hovedsagelig af u-landsrammen (10,5 milliarder DKK i 2002), der har som overordnet formål at fremme bæredygtig udvikling gennem fattigdomsorienteret vækst. Danmark har været i front med hensyn til at stille midler til rådighed for miljøindsatser i udviklingslandene og østlandene. Det er dels sket gennem bistanden under u-landsrammen, og dels gennem etablering af Miljø-, Freds,- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA) som led i opfølgningen af Rio-konferencen i 1992. Danmark vil samlet set fortsat yde en omfattende støtte til fordel for miljøet i u-landene, idet det skønnes at godt 15% af u-landsrammen anvendes til miljøbistand.

1.7 KLIMAFORSKNING OG -OBSERVATIONER

Forskning og observationer inden for klima i bred forstand foregår i en række institutter og organisationer, og dækker over en lang række discipliner fra naturvidenskab til vurdering af virkemidler og samfundsmæssige aspekter.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) foretager observationer af klimaparametre (atmosfære og ocean), herunder observationer under Verdens Meteorologiske Organisation (WMO‘s) programmer og underprogrammer. Klimaobservationer har sammen med klimaforskningen været en hovedopgave for DMI gennem mere end 125 år med måling, teori og modellering.

Den danske forskningskompetence vedrørende de fysiske udtryk for fortidige klimaændringer findes hos Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), som desuden har kompetencer vedr. glaciologiske studier af Grønlands indlandsis og dennes samspil med klimaændringerne, samt klimaændringers betydning for vandets kredsløb i naturen. Udover forskning i klimasystemet omfatter den klimarelaterede forskning også forskning, som vedrører de drivende kræfter for udledning af drivhusgasser og disses belastning af miljøet, miljøets tilstand – fysisk, kemisk og biologisk, effekter af klimaændringer samt samfundets muligheder for respons og regulering.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Forskningscenter for Skov og Landskab (FSL), Danmarks Jordbrugsforskning og Forskningscenter Risø er alle institutioner, der er involveret i disse klimarelaterede forskningsområder. Derudover arbejdes der også med forskellige aspekter af klimaforskning på flere af landets universiteter.

Det er bl.a. med baggrund i forskningskompetencer på de ovennævnte områder, at Danmark også deltager aktivt i IPCC’s arbejde. Endvidere bidrager den danske klimaforskning til en lang række af de internationale projekter under World Climate Research Programme. I perioden 1998 til 2001 har der været en jævn stigning i den danske klimaforskning, fra 172 årsværk i 1998 til 189 årsværk i 2001. Budgettet er tilsvarende steget fra 94 mio. DKK i 1998 til 114 mio. DKK i 2001, hvoraf den udenlandske finansiering udgør knap 30%.

DMI har siden instituttets oprettelse i 1872 foretaget en løbende overvågning af de vigtige klimaparametre. I klimaovervågningen benyttes både klassiske målemetoder og der udvikles nye satellitbaserede observationsmetoder.

DMI driver ca. 200 automatiske målestationer i Rigsfællesskabet (Danmark, Grønland og Færøerne) med et bredt måleprogram spændende fra automatiske vandstands- eller nedbørstationer, der kun måler én parameter, til stationer med et fuldt udbygget måleprogram inklusive automatiske skyhøjdedetektorer og vejrtypedetektorer. Til indsamling af nedbørsdata driver DMI yderligere et netværk af 500 manuelle nedbørsstationer der især bruges til kortlægning af nedbørsklimatologien.

Udover at være til brug for nationale programmer vedrører observationerne Danmarks internationale bidrag i form af observationskomponenter fra dansk område til det verdensomspændende meteorologiske observationsnet, WWW (World Weather Watch), GCOS (Global Climate Observing System) og andre internationale programmer for kortlægning af vejr og klima.

De meteorologiske observationer arkiveres i DMI’s database, og observationer fra adskillige danske stationer er til rådighed på elektronisk form helt tilbage til 1872, vandstandsmålinger fra 1890 og målinger af havets overfladetemperatur fra 1931. I 2001 er den daglige tilgang af observationer 75.000, og det samlede antal observationer i databasen er ca. 245.000.000.

1.8 UDDANNELSE, EFTERUDDANNELSE OG OFFENTLIGHEDENS KENDSKAB

I Danmark foregår der en løbende offentlig debat bl.a. i medierne om den menneskeskabte drivhuseffekt, og dens politiske reaktion i form af politikker og virkemidler. Der er i Danmark en lang tradition for at inddrage offentligheden, og denne tradition blev på miljøområdet fulgt op med en international aftale –Århuskonvention fra 1998. På Miljøministeriets (www.mim.dk), Miljøstyrelsens (www.mst.dk), Finansministeriets (www.fm.dk), Økonomi- og Erhvervsministeriets (www.oem.dk) og Energistyrelsens (www.ens.dk) hjemmesider findes der en betydelig information om klimaændringer og den danske politik i relation hertil.

DMU har udarbejdet en række klimarapporter som sammen med anden klimainformation som f.eks. klimadata, findes på DMU’s hjemmeside www.dmu.dk. DMI har en klimahjemmeside på www.dmi.dk, hvor aktuelle og historiske klimadata er tilgængelige sammen med grundlæggende beskrivelse af klimasystemet og klimaprocesser samt temaer om nye resultater fra den internationale videnskabelige litteratur.

DMI deltager i en række internationale projekter med støtte primært fra EU-Kommissionens rammeforskningsprogrammer, som indebærer udveksling af viden og efteruddannelse af danske forskere. Desuden bidrager instituttet til IPCC’s arbejde, og de resultater herfra, som formidles til offentligheden.

Der gennemføres en række initiativer både rettet mod virksomheder og private husholdninger for at fremme miljørigtig adfærd, ikke mindst af klimahensyn og i forhold til energianvendelse. For at øge offentlighedens kendskab til handlemuligheder og mindst miljøbelastende teknologier og produkter findes der bl.a. mærkningsordninger, trykt materiale, oplysningslinier og mediespots.

2 Nationale omstændigheder med indflydelse på udledning og optag af drivhusgasser

2.1 DANMARK
      2.1.1 Styreform og administrativ struktur
      2.1.2 Befolkning
      2.1.3 Geografi
      2.1.4 Klima
      2.1.5 Økonomi
      2.1.6 Energi og husholdninger
      2.1.7 Transport
      2.1.8 Erhvervssektoren
      2.1.9 Affald
      2.1.10 Bygninger og bystruktur
      2.1.11 Landbrug
      2.1.12 Skovbrug
2.2 GRØNLAND
      2.2.1 Styreform og administrativ struktur
      2.2.2 Befolkning
      2.2.3 Geografi
      2.2.4 Klima
      2.2.5 Økonomi
      2.2.6 Energi
      2.2.7 Transport
      2.2.8 Industri
      2.2.9 Affald
      2.2.10 Bygninger og infrastruktur
      2.2.11 Landbrug
      2.2.12 Skovbrug
2.3 FÆRØERNE
      2.3.1 Styreform og administrativ struktur
      2.3.2 Befolkning
      2.3.3 Geografi
      2.3.4 Klima
      2.3.5 Økonomi
      2.3.6 Energi
      2.3.7 Transport
      2.3.8 Industri
      2.3.9 Bygninger og bystruktur
      2.3.10 Landbrug
      2.3.11 Skovbrug

Kongeriget Danmark består af Danmark, Grønland og Færøerne. FN’s Rammekonvention om Klimaændringer er ratificeret på vegne af alle tre dele af rigsfællesskabet. Rapporten indeholder derfor oplysninger om både Danmark, Grønland og Færøerne. Imidlertid foreligger der på nuværende tidspunkt mere information om Danmark end om de øvrige dele af rigsfællesskabet, og de fleste tabeller, figurer og beskrevne politikker og virkemidler relaterer sig derfor primært til Danmark. I det omfang tabeller, figurer og øvrige oplysninger også omfatter Grønland og/eller Færøerne, er dette anført.

2.1 DANMARK

2.1.1 Styreform og administrativ struktur

Regeringsformen er indskrænket-monarkisk, og statsmagten opbygget på tredelingen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Den lovgivende magt ligger i henhold til rigets Grundlov hos Folketinget, der består af 179 medlemmer, hvoraf 2 vælges på Færøerne og 2 i Grønland. Medlemmerne vælges af befolkningen for en periode på normalt 4 år.

Den udøvende magt – regeringen – kan ikke have et flertal i Folketinget imod sig og oftest er regeringen en flertalsregering. Antallet af ministre i regeringen varierer. Siden 1973 har Danmark haft en miljøminister og et Miljøministerium, som bl.a. fører de internationale forhandlinger på klimaområdet på Danmarks vegne og som også har hovedansvaret for koordinering af implementering af lovgivning, planer m.v. på klimaområdet.

Gennem de seneste godt 10 år har også andre ministerier arbejdet med miljø- og klimaspørgsmål. I 1988 besluttede regeringen at følge op på FN’s rapport om bæredygtig udvikling – Brundtland-rapporten, hvor et af de centrale budskaber var nødvendigheden af at integrere miljøspørgsmålet i administrationen inden for sektorer som f.eks. transport, landbrug og energi.

På den baggrund har en række sektorministerier udarbejdet handlingsplaner, hvor miljø indgår som et integreret element. Sektorplaner for energi, trafik, landbrug og udviklingsbistand er væsentlige eksempler. På klimaområdet fremlagte regeringen i forlængelse af den tidligere regerings samlede redegørelse i Klima 2012 fra 2000 en samlet status i forbindelse med fremsættelse af forslaget til ratifikation af Kyoto-protokollen i april 2002. Denne status blev i februar 2003 efterfulgt af et

regeringsoplæg til klimastrategi for Danmark med sektorministerielle analyser. Oplægget blev vedtaget i Folketinget den 13. marts 2003.

En af de vigtigste grundpiller i landets demokrati er det kommunale selvstyre. Og den konkrete indsats på miljøområdet sker på både det statslige, amtskommunale og kommunale niveau. Staten fastlægger de landsdækkende regler og rammer for miljøadministrationen, mens amterne og kommunerne indenfor disse rammer planlægger og beslutter initiativer, der udmønter og understøtter den statslige lovgivning.

Betydningen af det lokale engagement er fremhævet i ”Agenda 21 – en global dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede”, som blev vedtaget på Rio-konferencen i 1992. Regeringen understøtter på forskellig vis befolkningens interesse og deltagelse i klima- og miljøspørgsmål – bl.a. gennem implementering af den tværeuropæiske Århus-konvention og støtte til det lokale Agenda 21 arbejde, som hovedparten af de danske kommuner har igangsat.

2.1.2 Befolkning

Danmark har i dag godt 5,3 millioner indbyggere. Befolkningstilvæksten har, som det fremgår af tabel 2.1, været forholdsvis lille de seneste 20 år.

Tabel 2.1
DANMARKS INDBYGGERTAL

År

1980

1990

2001

Danmarks indbyggertal (mio)

5,1

5,1

5,3

De seneste prognoser viser, at tilvæksten fortsat i de kommende år vil være moderat. Således forventes et indbyggerantal på 5,5 millioner i 2010 stigende til 5,7 millioner i 2020. Det lave fødselstal i 1980’erne betyder, at de unge i alderen 15 til 24 år kun udgør 11% af hele befolkningen, mens de ældre mellem 50 og 64 år udgør 19%.

Befolkningstætheden er i dag på godt 120 personer per km2.

I dag er 2/3 af de danske lønmodtagere beskæftiget i serviceerhverv, mens 20% er beskæftiget inden for fremstillingssektoren.

2.1.3 Geografi

Danmark består af halvøen Jylland og mere end 400 øer, på i alt 43.075 km2 og er beliggende på ca. 55° N og 11° Ø.

Hele landet er lavland, hvis overflade er formet af istidens gletschere og smeltevandsfloder. De højeste bakkedrag ligger kun ca. 170 meter over havet.

Kystlinien er på mere end 7.400 km. For at beskytte de lavtliggende landområder mod oversvømmelser og stormflod har det været nødvendigt med diger eller andre faste anlæg på ca. 1800 km af kystlinien. Desuden beskytter sandsække, bølgebrydere og lignende andre dele af kystlinien, som ellers vil erodere, fordi den består af bløde materialer aflejret under sidste istid.

En stigning i vandstanden forårsaget af klimaændringer vil selvsagt begrænse beskyttelsen af kysterne og indebære større risiko for oversvømmelser og erosion.

Det danske landskab bærer præg af den store befolkningstæthed. Godt 60% af jorden udnyttes til landbrug eller gartneri. Skovene dækker 11%, mens 13% er byer, veje og spredt bebyggelse. Resten er natur som søer, moser, heder og klitter.

Set i forhold til sin størrelse er Danmark hjemsted for et stort antal vilde dyr og planter – i alt ca. 30.000 arter.

2.1.4 Klima

Det danske vejr er tempereret med regn jævnt fordelt over året. Danmark ligger i vestenvindsbæltet, som er karakteriseret af fronter og lavtryk og omskifteligt vejr. Sammenlignet med andre geografiske områder, der ligger på samme breddegrad som Danmark, er klimaet relativt varmt. Det skyldes den varme Nordatlantiske strøm, der har sin oprindelse i det tropiske hav ud for USA’s østkyst.

Danmark har som nævnt et udpræget kystklima med mildt og fugtigt vejr om vinteren og køligt og ustadigt vejr om sommeren, og de gennemsnitlige temperaturer varierer fra ca. ½ grad om vinteren til ca. 15 grader i gennemsnit om sommeren. Vejret i Danmark er dog stærkt påvirket af nærheden til såvel havet som kontinentet. Det betyder, at vejret veksler afhængigt af den dominerende vindretning. Vestenvinden fra havet er præget af et relativt ensartet vejr sommer og vinter: Mildt om vinteren, køligt om sommeren. Kommer vinden fra syd eller øst, vil vejret i Danmark mere ligne det, der findes over kontinentet, som er varmt og solrigt om sommeren og koldt om vinteren. Når det danske vejr skal beskrives, er vindretningen og årstiden altså nogle af de helt afgørende faktorer.

Lufttryksforhold

De gennemsnitlige lufttryk i Danmark udviser en sæsonvariation med et minimum i november og maksimum i maj.

Den 23. januar 1907 registreredes det højeste lufttryk i Danmark med 1062,5 hPa i Skagen, mens der blot en måned senere den 20. februar, også i Skagen, blev målt det laveste lufttryk i Danmarks historie på 943,9 hPa.

Temperaturforhold

Årsmiddeltemperaturen varierer fra år til år, fra under 6 grader til over 9 grader, med et gennemsnit på 7.7 oC. Det hidtil koldeste år var i 1879 med en middeltemperatur på 5,9 °C og det hidtil varmeste registrerede år er 1990 med 9,3 °C. Næsten alle år siden 1988 har været varmere end normalt, og landstemperaturen har vist en kraftig stigende tendens i 90’erne. Set over de sidste 100 år er temperaturen i Danmark steget med ca. 0,5 °C, men de 10 varmeste år er spredt fra 30’erne til 90’erne.

Temperaturerne i januar og februar ligger i gennemsnit omkring 0 grader, men kan variere meget fra 12 °C til under -31 °C . Temperaturerne i juli og august ligger i gennemsnit omkring 15 °C, men kan variere fra under -3 °C til over 36 °C . 

Figur 2.1
Danmarks årsmiddeltemperatur 1873-2000


Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut

Nedbørsforhold

Den gennemsnitlige årlige landsnedbør varierer meget fra år til år og fra sted til sted. Den mindste årsnedbør for landet som helhed var 464 mm i 1947, og den højeste var 905 mm i 1999, mens den gennemsnitlige årlige landsnedbør er 712 mm.

De vådeste måneder er normalt september, oktober og november, mens de tørreste er februar til maj.

I vinterhalvåret falder nedbøren indimellem som sne. Den årlige nedbør på landsplan i Danmark er i gennemsnit siden 1940 steget med ca. 80 mm.

Figur 2.2
DANMARKS ÅRSNEDBØR 1874-2000


Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut

Soltimer og skydække

Det gennemsnitlige årlige soltimeantal for landet som helhed er 1701 timer, men det varierer ligesom nedbøren meget fra år til år. Det mest solrige år var 1947 med 2022 timer og det mest solfattige 1954 med 1437 timer. December er den mest solfattige måned med under 40 timer de fleste steder, mens juni er den mest solrige med i gennemsnit næsten 250 timer.

Det gennemsnitlige årlige skydække er 67%. 146 dage er skyede, dvs. har et skydækket > 80% og kun 31 dage er klare med et skydækket < 20%.

Skydækket og solskinstimerne har siden 1980 udvist en tendens mod flere solskinstimer og et mindre skydække.

Figur 2.3
DANMARKS ÅRLIGE SOL TIMETAL 1920-2000

Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut

Figur 2.4
DANMARKS ÅRLIGE MIDDELSKYDÆKKE 1874-2000

Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut

Vindforhold

Den årlige gennemsnitlige vindhastighed på landsplan er 5,8 m/s, og vinden kommer hyppigst fra vestlige retninger, hvor ca. 25 % af alle vinde kommer.

Antal dage med hård vind (≥10,8 m/s) varierer fra ca. 30 visse steder inde i landet til næsten 170 dage ved Skagen. Storm ( ≥24,5 m/s) ved de danske kyster optræder i gennemsnit hver 3. til 4. år. I december 1999 ramte den hidtil værste målte orkan store dele af landet, og enkelte steder blev middelvindhastigheder (gennemsnit over 10 minutter) over 40 m/s registreret med vindstød op over 50 m/s.

2.1.5 Økonomi

Siden 1993 har den økonomiske vækst i Danmark været betydelig, og bruttonationalproduktet (BNP) er i gennemsnit steget med 2,7% om året. I år 2000 var BNP på godt 1.300 milliarder DKK svarende til 245.000 DKK per indbygger (1 Euro = 7,4 DKK).

Den offentlige gæld udgjorde i år 2000 47% af BNP mod 78% i 1993. Udlandsgælden blev i samme periode reduceret fra 32% af BNP i 1993 til 17% i 2000.

Af tabel 2.2, som viser nøgletallene for den danske økonomi, ses bl.a., at der er tale om en meget åben – og dermed konjunkturfølsom – økonomi, hvor eksporten udgør en betydelig del af den samlede efterspørgsel. Desuden udgør det offentlige konsum en stor del af BNP. Tabel 2.3 viser erhvervssektorernes bidrag til BNP.

Klik her for at se "Tabel 2.2" 

Klik her for at se "Tabel 2.3"

2.1.6 Energi og husholdninger

Produktionen af energi og energiforbrugende aktiviteter er de primære bidragydere til udledningen af drivhusgasser i Danmark. Energisektoren, dvs. energiproduktion og –forsyning står alene for 40% af den totale udledning af drivhusgasser, overvejende CO2, og hertil kommer den udledning, der stammer fra de energiforbrugende aktiviteter i ransportsektoren, industrien og husholdningerne. I energisektoren er den tætte relation mellem udviklingen i økonomien, energiforbruget og CO2-udslippet afkoblet, idet CO2-udslippet er reduceret trods kraftig økonomisk vækst.

Produktion og forsyning

Danmark er, jf. tabel 2.4 selvforsynende med energi. Det skyldes først og fremmest produktionen af olie og gas i Nordsøen, men også at vedvarende energi i stigende grad bidrager til landets energiforsyning. Som det fremgår af tabel 2.5 er den samlede egenproduktion af energi mere end tredoblet over de seneste godt ti år.

Klik her for at se "Tabel 2.4"

Klik her for at se "Tabel 2.5"

Vedvarende energi udgør i dag mere end 10% af det faktiske energiforbrug. De vedvarende energiressourcer er primært vindenergi og biomasse, som bruges til fremstilling af henholdsvis elektricitet og kraftvarme eller fjernvarme. Internationalt set er Danmark en af de førende nationer på vindkraftområdet.

Energiforbrug

Det samlede energiforbrug er til trods for den økonomiske vækst, stort set uændret på omtrent 800 PJ i den seneste ti års periode, jf. tabel 2.6 og 2.7.

Afhængigheden af olie og kul er faldet. Især i el- og varmeproduktionen er der sket en substitution med andre brændsler og hvor der således i stigende grad anvendes naturgas, affald og biomasse i decentrale og industrielle kraftvarmeværker; naturgas og vedvarende energi i el-produktionen; og naturgas til individuel opvarmning af bygninger.

Klik her for at se "Tabel 2.6"

Klik her for at se "Tabel 2.7"

Figur 2.5 viser, hvordan det korrigerede energiforbrug fordeler sig på sektorer. Gennem de seneste 20 år er transportsektorens andel af forbruget steget, mens husholdningernes er faldet.

Figur 2.5
Korrigerede bruttoenergiforbrug fordelt på sektorer. Kilde: Energistyrelsen
 


Markedsstruktur

Markedsstrukturen i energisektoren er kendetegnet ved en opdeling mellem el, gas- og fjernvarmeforsyning.

Mere end 2/3 af elforsyningen stammer fra store centrale kraft- eller kraftvarmeværker. Knap en tredjedel leveres fra decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt vindmøller. De store centrale kraftværker er organiseret i to selskaber, som ejes af ca. 80 regionale netselskaber, hvis ejere er kommuner, andelsselskaber, selvejende institutioner mv. De decentrale værker er primært organiseret i kommunalt ejede og forbrugerejede fjernvarmeselskaber. Vindmøllerne er primært privatejede eller ejet af elselskaberne.

I forbindelse med implementeringen af EU’s el-direktiv om liberalisering af elsektoren er der gennemført en reform af elsektoren. Reformen betyder bl.a., at der per 1. januar 2003 er gennemført fuld markedsåbning, hvor alle el-forbrugere frit kan vælge el-leverandør.

Indvindingen af naturgas og olie varetages overvejende af det private selskab DUC (Dansk Undergrunds Konsortium), mens det statsejede selskab DONG sørger for transport af naturgas til land. DONG ejer og driver desuden det landsdækkende transmissionsnet for naturgas samt en del af distributionsnettet. Yderligere tre regionale gasselskaber med en kommunal ejerkreds driver og ejer regionale naturgasnet med distribution til slutforbrugerne.

Også i gassektoren er der vedtaget en lovreform til implementering af EU-direktivet om liberalisering af gasmarkedet, og det er regeringens mål at gasmarkedet skal være åbent for alle gaskunder per 1. januar 2004.

Fjernvarmeforsyningen dækker i dag ca. halvdelen af opvarmningsbehovet. Forsyningen sker fra centrale og decentrale kraftvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg og biomassefyrede varmeværker. Bortset fra de centrale anlæg er anlæggene enten kommunalt ejede eller lokale andelsselskaber ejet af forbrugerne. Fjernvarmeforsyningen er ikke i første omgang omfattet af liberaliseringsprocessen, men regeringen vil undersøge, om der på lidt længere sigt er muligheder for mere frit leverandørvalg i områder med større sammenhængende fjernvarmenet.

Priser, skatter og afgifter

Energipriserne er en afgørende faktor for forbruget af energi. De samlede udgifter inklusive afgifter og moms til energi var i 2000 118,1 mia. DKK, hvoraf husholdningerne betalte 56,2 mia. DKK, produktionserhvervene 27,7 mia. DKK og handels- og serviceerhvervene, inklusive offentlig service 24,5 mia. DKK. For erhvervene gælder som hovedregel, at energiafgifter og moms, men ikke CO2-afgifter, efterfølgende refunderes fuldt ud.

Husholdningernes energipriser fremgår af figur 2.6 og 2.7. Figur 2.6 viser de løbende forbrugerpriser inklusiv afgifter og moms. Figur 2.7 viser prisernes udvikling i faste 2001-priser. De faste priser er renset for udviklingen i det generelle prisniveau angivet ved forbrugerprisindekset.

Figur 2.6
Energipriser for husholdninger, løbende priser( DKK)


Kilde: Energistyrelsen

Priserne på fyringsolie og naturgas følger hinanden, fordi det er fastsat ved lov. Afgiften på benzin har over tiden varieret betydeligt, hvilket har påvirket benzinprisen.

Målt i faste priser har priserne på motorbenzin, fyringsolie og naturgas været faldende fra 1980 frem til de første år i 90’erne, jf. figur 2.7. Elprisen har været forholdsvis konstant i hele den betragtede periode med tendens til stigning i de senere år primært pga. højere afgifter. 

Figur 2.7
Energipriser for husholdninger. Faste 2001-priser DKK


Kilde: Energistyrelsen

For at øge erhvervslivets tilskyndelse til energieffektivisering blev der i 1996 indført en grøn afgiftspakke med gradvis stigende CO2- og energiafgifter. Virksomheder med et særlig stort energiforbrug kan indgå aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering og derigennem opnå rabat på CO2-afgifterne.

Provenuet af energiafgifter var i 2000 33,0 mia. DKK mod 31,9 mia. DKK året før. De største bidrag kommer fra motorbenzin med 10 mia. DKK. Det samlede provenu er steget med 140% i forhold til 1990, hvor der ikke fandtes CO2- og svovlafgifter. I 2000 udgjorde afgifterne på energi godt 5% af det samlede skatte-og afgiftsbeløb. 

Figur 2.7
Energipriser for husholdninger. Faste 2001-priser DKK


Kilde: Energistyrelsen

Handel

Nettovalutaindtægten til energivarer var i 2000 13,1 mia. DKK. Der var overskud på handlen med olie, naturgas og el, mens der var underskud på handlen med kul.

Klik her for at se "Tabel 2.8" 

2.1.7 Transport

Effektiv og fleksibel transport af gods og personer udgør en central del af fundamentet for det moderne velfærdssamfund. Samtidig er transporten i sig selv en væsentlig økonomisk sektor, der bidrager til den økonomiske vækst, beskæftigelsen og valutaindtjeningen.

Transportsektorens positive effekter skal ses i sammenhæng med, at trafikken på forskellige områder er forbundet med en belastning af samfundet, herunder trafikulykker, luftforurening, støj, trængsel og CO2-udslip. I Danmark er der på væsentlige områder sket en reduktion af denne belastning – først og fremmest i form af bedre trafiksikkerhed og mindre luftforurening – samtidig med, at trafikken er steget. Der har imidlertid ikke været en tilsvarende udvikling på CO2-området, og det er endnu ikke lykkedes for transportområdet at foretage afkoblingen mellem økonomisk vækst og drivhusgas-emissioner som er sket indenfor energisektoren.

Udviklingen i transportarbejdet og energiforbrug og CO2-udledning indenfor transportsektoren er i stort set forløbet parallelt med den økonomiske vækst. Det skyldes bl.a., at en række virkemidler som har været anvendt indenfor andre områder som f.eks. energiområdet, herunder effektivisering og substitution af energikilder, ikke har været umiddelbart tilgængelige eller har været forbundet med store omkostninger på transportområdet.

Udviklingen i persontransporten og godstransporten er vist i henholdsvis tabel 2.9 og 2.10. Transportsektorens CO2-udledning lå i 2001 ca. 16 % over niveauet i 1990.

Den nationale transport bidrog i 2001 med ca. 23% af den samlede danske udledning af CO2. Når transportsektorens bidrag til klimaeffekten opgøres som andel af det samlede udslip af drivhusgasser, der også inddrager industrigasser, metan og lattergas, udgør transportsektorens andel af det samlede udslip ca. 18%. Udviklingen i transportsektorens CO2-udledning har derfor væsentlig betydning for den samlede udvikling i udslippet af klimagasser.

Klik her for at se "Tabel 2.9"

Klik her for at se "Tabel 2.10"

2.1.8 Erhvervssektoren

Industriens produktionsværdi udgør ca. 30% af den samlede produktion i landet. Af tabel 2.11 ses, at de største industrier i Danmark er nærings- og nydelsesmiddelindustrien, maskinindustrien, elektronik industrien og den kemiske industri.

Klik her for at se "Tabel 2.11"

Den samlede erhvervssektor (industri, bygge- og anlæg samt offentlig og privat service) står for ca. 13% af Danmarks totale udledning af drivhusgasser. Langt den største del af denne udledning er CO2 knyttet til energiforbruget, men sektoren er desuden kilde til udledning af industrielle drivhusgasser.

Industriens energiforbrug udgør ca. 20% af det samlede energiforbrug i Danmark. De 20% inkluderer ikke energiforbrug til transport og rumopvarmning.

Energiforbruget har varieret meget de seneste 20 år. Frem til 1983 faldt forbruget betydeligt pga. prisstigninger på olie. Da oliepriserne faldt i 1986, begyndte energiforbruget igen at stige. I perioden 1990-2001 steg energiforbruget i industrien med knap 9% mens elforbruget i samme periode voksede med næsten 22%. Fra 2000 til 2001 steg energiforbruget med knap 2% p.g.a. et betydeligt højere aktivitetsniveau.

Siden 1994 er energiforbruget per produceret enhed faldet, se figur 2.9.

Hovedindsatsen over for industriens energiforbrug har hidtil taget udgangspunkt i den grønne afgiftspakke for erhvervslivet, som blev vedtaget af folketinget i 1995. Pakken indeholdt en kombination af afgifter og tilbageførsel af provenuet til erhvervene gennem bl.a. statstilskud til fremme af energibesparelser i virksomhederne.

UDVIKLINGEN I DE SENESTE ÅR SIDEN VEDTAGELSEN AF DEN GRØNNE AFGIFTSPAKKE VISER, AT DET ER MULIGT AT ØGE VÆKSTEN INDEN FOR INDUSTRIEN, UDEN AT DER SKER EN TILSVARENDE FORØGELSE AF ENERGIFORBRUG OG CO2-UDLEDNING. TVÆRTIMOD HAR DET VÆRET MULIGT UNDER EN ØGET VÆKST AT HOLDE ENERGIFORBRUGET KONSTANT OG REDUCERE CO2-UDLEDNINGEN FRA INDUSTRIENS ENERGIFORBRUG.

Figur 2.9
ENERGI- OG EL INTENSITET I INDUSTRIEN. KLIMAKORRIGERET
Kilde: Energistyrelsen og Odyssee

Med hensyn til de industrielle drivhusgasser (HFC’er, PFC’er og SF6) er både en afgiftsregulering og regler om afvikling af brugen af disse stoffer trådt i kraft. Afviklingen ventes med visse undtagelser at ske over perioden 2003-2006.

2.1.9 Affald

Affaldssektorens bidrag til udledningen af drivhusgasser består primært af metan. Metanudledningen stammer fra nedbrydningen af organisk affald på deponeringsanlæg (lossepladser). Henregnet under erhvervssektoren udledes endvidere industrigasserne HFC og SF6 ved bortskaffelse af f.eks. køleskabe og visse termoruder, der indeholder disse stoffer.

Hertil kommer, at der sker en CO2-udledning i forbindelse med bortskaffelse af produkter, som er fremstillet på grundlag af olie f.eks. emballage, plastposer m.v. Da affaldsforbrænding i Danmark indgår i energiproduktionen skal denne CO2-udledning i medfør af opgørelsesreglerne fra FN’s Klimapanel medregnes under energisektoren.

Udledningen af metan fra affaldssektoren forventes fremover at falde som følge af, at kommunernes pligt til at anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding indebærer, at der kun deponeres en lille mængde organisk affald på deponeringsanlæggene sammenlignet med de deponerede affaldsmængder før denne anvisningspligt blev indført i 1997.

Desuden nyttiggøres gas fra en række deponeringsanlæg i energiproduktionen, hvilket bidrager til en reduktion af både CO2- og metanudledningen.

Endelig udnyttes en del af affaldet som energikilde ved forbrænding. Forbrændingsanlæggene er i størst muligt omfang omstillet til kraftvarme-produktion, dvs. at varmen nyttiggøres i fjernvarmeforsyningen, og elektriciteten sælges til elforsyningen. De i alt 32 forbrændingsanlæg i Danmark behandler hvad der i 2001 svarede til 25% af den samlede affaldsproduktion, og bidrog med 3% af den samlede danske energiproduktion.

2.1.10 Bygninger og bystruktur

Byerne dækker kun 1/20 af Danmarks areal. 85% af danskerne er byboere, og byerne er hjemsted for de fleste virksomheder, institutioner mv. Derfor er mange forureningsproblemer koncentreret i byerne.

Det samlede bygningsareal er i dag 654 mio. m2 og fordelingen af arealet på boliger, fabrikker, kontor mv. fremgår af tabel 2.12.

Klik her for at se "Tabel 2.12"

I dag bygges der ca. 16.000 boliger om året, hvilket svarer til en tredjedel af det, der blev bygget i første halvdel af 1970’erne. Det forventes, at dette niveau fortsætter. I de senere år har boligbyggeriet udgjort lidt over halvdelen af de samlede investeringer i byggevirksomhed og ca. halvdelen af investeringerne i boligsektoren er gået til om- og tilbygninger. Byggeri til erhvervsformål udgør nu stort set halvdelen af det samlede byggeri i byerne.

Byerne er typisk karakteriseret ved en adskillelse af bolig- og erhvervsområder, således at erhvervsbyggeriet er beliggende i udkanten af byerne på særlige arealer udlagt hertil. Væksten i serviceerhvervene og det forhold, at produktionserhverv med lille miljøbelastning er i vækst, indebærer nye muligheder for at integrere erhverv og boliger og herigennem reducere behovet for transport mellem hjem og arbejde.

Ca. 2/3 af det samlede bygningsareal er opvarmet. De vigtigste opvarmningsformer er fjernvarme og centralvarme med olie og naturgas. Halvdelen af det opvarmede areal opvarmes med fjernvarme, og som det fremgår af tabel 2.13 er det lykkedes at øge anvendelsen af både fjernvarme og naturgas på bekostning af olie.

Klik her for at se "Tabel 2.13"

2.1.11 Landbrug

Over de sidste 40 år er landbrugsarealet faldet fra 72% (30.900 km2) af det samlede areal i 1960 til 62% (26.756 km2) i 2001. Fordelingen på afgrødetyper i de seneste 30 år er vist i tabel 2.14.

Klik her for at se "Tabel 2.14"

Andelen af landbrugsarealet med græs og grønfoder i rotationen samt vedvarende græs faldt betydeligt fra 1970 til 1990, men er steget betydeligt i løbet af 1990‘erne. Dette skyldes delvis en stigende anvendelse af græsmarker på malkekvægsbrug og delvis omlægningen af EU‘s støtteordninger, der bl.a. betinger at udtagne arealer dyrkes med græs eller industrifrø.

Fra 1980 til 2001 er antallet af landbrugsbedrifter faldet fra 119.155 i 1980 til 53.489 i 2001. Samtidigt er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse steget fra 24 ha i 1980 til 50 ha i 2001. Udviklingen har betydet et fald i landbrugets beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske betydning. Landbrugs-produktionen er dog steget, såvel i omfang som værdi, og landbrugseksporten udgør med ca. 11% fortsat en betydelig andel af den samlede danske eksport.

I løbet af 1990‘erne er interessen for økologisk jordbrug øget betydeligt. Økologisk jordbrug udgjorde i 2001 ca. 5% af det dyrkede areal.

Anvendelsen af kvælstof i landbruget har varieret betydeligt over de sidste 30 år, jf. tabel 2.14. Frem til 1990 skete der en stor stigning i anvendelsen af kvælstof i handelsgødning. I løbet at 1990‘erne er forbruget af handelsgødning imidlertidreduceret betydeligt, således at forbruget i 2001 lå under niveauet for 1970. Mængden af kvælstof i husdyrgødning har formentlig været nogenlunde uændret i hele perioden. Forbruget af fosfor og kalium i handelsgødning er faldet gennem hele perioden.

Kvægbestanden er faldet med 33% fra 1970 til 2001 jf. tabel 2.14. Den danske kvægbestand er især knyttet til mælkeproduktion. Da mælkeproduktionens størrelse er nogenlunde uændret gennem perioden, skyldes ændringerne især en højere produktivitet per dyr. Antallet af svin er i samme periode vokset med 51%. Antallet af får er fordoblet i forhold til 1970, mens bestanden af fjerkræ efter et fald i 1980‘erne nu er højere end i 1970.

Landbruget står for 20% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser i 2000. Andelen forventes i 2010 at være nede på 17%. Det er hovedsagelig metan og lattergas, som udledes. CO2 fra landbrugets brændstofforbrug udgør 3,5% af den samlede danske emission.

2.1.12 Skovbrug

De danske skove dækker ca. 11% af det danske land. Hvor man tidligere så store muligheder i at plante nåletræ, har man de senere år set et større langsigtet produktions- og naturpotentiale i at tilplante med hjemmehørende løvtræarter. Danmarks skove drives som højstammet og sluttet skov. Det overordnede formål med driften er at sikre en bæredygtig og flersidig forvaltning af skovene, som samtidig drives i lyset af den samlede landskabsforvaltning. Hvor man tidligere brugte renafdriftssystemer tilstræbes det i høj grad nu at overgå til mere naturnære driftsprincipper. Danmark er ikke som vores skandinaviske naboer et land, hvor skovdriften spiller en stor rolle for nationaløkonomien.

Den danske skovlov beskytter en meget stor del af den eksisterende skov mod at overgå til anden arealanvendelse. Skovrejsning, hvortil der er givet offentligt tilskud, pålægges automatisk denne beskyttelse. I princippet betyder det, at størstedelen af det danske skovareal forbliver skovdækket i al evighed.

Ambitionen er, at det danske skovareal i slutningen af det 21. århundrede skal udgøre ca. 20-25% af landets areal. Man tilskynder således aktivt en stor forøgelse af skovarealet.

Danmark er den eneste del af rigsfællesskabet der har et decideret skovbrug. Grønland og Færøerne er stort set uden skov.

2.2 GRØNLAND

2.2.1 Styreform og administrativ struktur

Grønland har siden 1979 haft hjemmestyre. Hjemmestyret består af en folkevalgt repræsentation (parlament), som kaldes Landstinget, hvis 31 medlemmer er på valg hvert fjerde år. Landstinget vælger et landsstyre (regering), som forestår centralforvaltningen med en landsstyreformand (statsminister) som leder. Landstyremedlemmerne leder de enkelte landsstyreområder (ministerier).

Som følge af rigsfællesskabet forbliver en række sagsområder dog under staten, herunder bl.a. statsforfatningen, valgret og valgbarhed til Folketinget, retsplejen, statsborgerbegrebet, udenrigspolitiske anliggender og Nationalbanken.

Hjemmestyret har ansvar for øvrige sagsområder, herunder bl.a. transport og kommunikation samt miljø- og naturforhold. Grønland er ikke medlem af EU, men har en OLT-ordning (Oversøiske Lande og Territorieordning), som sikrer Grønland fri adgang til det europæiske marked for sine fiskeprodukter.

Internationale aftaler, indgået af den danske regering, omfatter og gælder i samme udstrækning for Grønland, med mindre hjemmestyret specielt anmoder om en undtagelse fra aftalen. Både Danmarks ratifikation af Klimakonventionen og Danmarks ratifikation af Kyoto-protokollen omfatter Grønland.

2.2.2 Befolkning

Grønlands befolkning tæller godt 56.000 indbyggere, heraf er 88% født i Grønland. De resterende 12% stammer hovedsageligt fra Danmark.

Fiskeriet er det bærende erhverv, og det skønnes, at ca. 2.500 personer har direkte beskæftigelse ved fiskeri. Hertil kommer omkring 3.000 personer ansat i fiskeindustrien og heraf afledte erhverv.

2.2.3 Geografi

Grønland er verdens største ø og dækker et areal på 2.2 mio. km2. Den strækker sig over næsten 24 breddegrader. Nordpynten ligger kun 700 km fra Nordpolen, og Kap Farvel, 2.600 km sydligere, er på højde med Oslo. Mod syd er solhøjden, og dermed længden af dag og nat, næsten som i Danmark. Mod nord er der midnatssol og vintermørke, som hver for sig strækker sig over næsten en tredjedel af årets dage.

85% af landet er dækket af en sammenhængende, svagt hvælvet iskappe, Indlandsisen, som når en højde på mere end 3000 m over havet. Ved en boring ned gennem dens centrale del nåede boret grundfjeldet i 3.030 meters dybde.

Landets dyre- og planteliv findes i de resterende femten procent af øen, og det er her, på randen af iskanten, at menneskene bor, og fortrinsvis på de kyststrækninger, hvorfra der er adgang til åbent vand.

2.2.4 Klima

Grønlands nordlige beliggenhed såvel som det omgivende kolde og mere eller mindre isfyldte hav er de faktorer, der frem for alt betinger landets kolde klima.

Klimaet i Grønland er som helhed arktisk og der kan ikke vokse skov i området. Især den nordlige del af landet knytter sig nært til det nordamerikanske kontinent, kun adskilt af et forholdsvis smalt og isfyldt hav. Derimod indtager Sydgrønland en mellemstilling mellem det nordamerikanske kontinentet i vest og oceanet i øst.

Lufttryksforhold

Lufttrykket er gennemgående højst i april/maj. Vejret i Grønland er på dette tidspunkt årets mest stabile. Variationen i lufttrykket er derefter lille i sommermånederne, mens den er meget større om vinteren med et gennemgående højere lufttryk mod nord end mod syd, hvilket generelt fører til en højere hyppighed af kolde vinde fra nordlige retninger samt højere vindstyrker.

De største trykekstremer på Grønland findes i vinterperioden grundet de store temperaturkontraster i atmosfæren. Det højeste lufttryk målt på Grønland er 1059,6 hPa, fra januar 1958. Det laveste målte tryk er 936,2 hPa, målt i 1986 og 1988.

Vindforhold

Storme vil typisk være forbundet med lavtrykspassager. Imellem disse optræder der året rundt uforstyrrede perioder af kortere eller længere varighed, hvor lokale forhold bestemmer vinden.

Et eksempel er Indlandsisens katabatiske vindsystem, der er enormt i sin udstrækning. Katabatisk betyder nedadrettet, og bevægelsen forløber fra den centrale del ud mod randen. Hastigheden accelereres med overfladens voksende hældning, og topografien kan forårsage kanalisering, således at hastigheden ved isranden lokalt kan blive ekstremt høj.

Karakteristisk for Grønland er mange dage med vindstille eller svag vind, nogle steder på østkysten omkring 60% af tiden.

Vindstødene kan blive meget høje. Der er målt helt op til 75,1 m/s i 1975 i Danmarkshavn, men der er givetvis forekommet højere vindstød i forbindelse med de såkaldte piteraq‘er. Disse faldvinde, der er katabatiske lokalt kanaliserede vinde fra indlandsisen, optræder flere steder i landet og er kendetegnet ved en meget brat overgang fra svag vind til storm. Piteraq betyder "det, som overfalder en" på grønlandsk.

Temperaturforhold

Sommertemperaturerne både på vest og østkysten afviger kun få grader, hvis man går fra syd mod nord, til trods for en strækning på ca. 2600 km. Det er sommerens midnatssol i Nordgrønland, der er skyld i dette. Omvendt betyder vintermørke og fraværet af varme havstrømme, at vinterperioden fra nord til syd afviger betydeligt.

Der er også en stor forskel på temperaturforholdene fra yderkysten og ind i fjordene. Om sommeren er det drivisen og det kolde vand ved kysten, der kan betyde, at det er varmere inde i fjordene, og om vinteren er det modsat tilstedeværelsen af havet, der gør kystområderne varmere.

Føhnvinde kan om vinteren forstyrre dette billede. Føhn er meget almindelig i Grønland og de varme og tørre vinde kan om vinteren få temperaturen til at stige 30 grader i løbet af forholdsvis kort tid med smeltning af sne og is til følge. Temperaturrekorden på 13,9 °C fra 23. november 1987 i Nuuk er f.eks. resultatet af en føhn.

Den varmest registrerede temperatur i Grønland siden 1958, er 25,5 °C i juli 1990 ved “indlandsstationen” i Kangerlussuaq.

Der kan overalt i Grønland forekomme frost i alle årets måneder undtagen dybt inde i fjordene ved Narsarsuaq Lufthavn og Kangerlussuaq i et par af sommermånederne. Den “frostfrie” periode i det sydlige Grønland varierer fra 60 til 115 dage om året.

Det koldeste sted i Grønland er selvfølgelig på indlandsisen, hvor temperaturen kan nå ned til under -70 °C. Temperaturerne i Grønland har i de sidste 125 år vist en svagt stigende tendens, men på en kortere skala fra 40’erne har der været generelt faldende temperaturer, mest markant på vestkysten, der først i de senere år har vist stigende tendens. På østkysten har der dog været en stigende tendens siden midt i 70’erne.

Klik her for at se: ‘Figur 2.10‘

Figur 2.11
ÅRSMIDDELTEMPERATUR 1873-2000, STATIONER FRA DANMARK, FÆRØERNE OG ØSTGRØNLAND.

Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut

Nedbørsforhold

Den målte nedbør i Grønland aftager generelt med stigende breddegrad og fra kysten ind i landet, og specielt for sydlige stationer, er der en betydelig sæsonvariation.

Nedbøren helt i syd og specielt i de sydøstlige egne er meget rigelig, med en gennemsnitlig årsnedbør fra 800 til op imod 2.500 mm ved kysterne, mens der længere inde mod Indlandsisen måles væsentlig mindre. I de nordlige egne af Grønland er nedbøren mere sparsom, fra ca. 250 mm ned til omkring 125 mm årligt. Her finder man enkelte steder "arktiske ørkner", dvs. områder, der er næsten snefri om vinteren, og hvor fordampningen om sommeren kan overstige nedbørmængden.

Sne er ikke overraskende meget almindeligt i Grønland. Det kan på de fleste stationer i kystregionen faktisk sne hele året rundt uden at snedække nødvendigvis dannes. Der er således mange snedage om året, mest i den sydlige del af landet. Snedybden er størst i Sydgrønland, gennemsnitligt fra 1 til over 2 meter i alle vintermåneder, nogle gange helt op til 6 meter. Snedækket kan i det sydlige Grønland helt forsvinde i løbet af vinteren i forbindelse med varme føhnvinde.

Mod nord dannes de fleste steder snedække allerede i september, og det forsvinder normalt igen i juni/juli.

Soltimer

På Grønland har man nord for polarcirklen, 66,5° nordlig bredde, midnatssol og mørketid (polarnat) af varierende længde afhængigt af breddegraden. Ved midnatssol menes, at solen er på himlen alle døgnets 24 timer, mens der omvendt ved mørketid menes, at solen overhovedet ikke kommer over horisonten.

På trods af mørketiden har de nordlige stationer flere solskinstimer sammenlignet med de sydlige. Dette skyldes selvfølgelig den “lange” dag, men også et generelt mindre skydække. Men selvom jordoverfladen omkring sommersolhverv pga. den lange dag modtager mere solvarme end troperne, tilbagekastes en betydelig del af energien pga. af den skrå indfaldsvinkel og de sne- og isdækkede overflader.

2.2.5 Økonomi

Hjemmestyrets væsentligste indtægt består i overførsler fra den danske stat, det såkaldte bloktilskud. Herudover har landstyret og kommunerne indtægter fra person- og selskabsskatter, fra afgifter og licenser. Der opkræves ikke moms. Grønland modtager herudover betaling fra EU for EU-fiskeres adgang til Grønlands fiskeriterritorium.

Grønland indgår i en fælles mønt- og valutaunion med Danmark. Det betyder at Grønland på flere områder påvirkes af faktorer, f.eks. renteniveau og valutakurs, som bestemmes af udefrakommende forhold eller aktører.

Eksport

87% af den grønlandske eksport på 2.251 mio. DKK i 2001 bestod af fiskeprodukter, heraf udgjorde rejer 60%. Eksportværdien for fiskeprodukter er stærkt afhængig af priserne på det internationale marked. Selv om der i 2001 er sket en markant større produktion af rejer, har faldende priser på verdensmarkedet, gjort eksportværdien væsentlig lavere.

Import

Bortset fra fiskeri- og fangstprodukter fremstilles der kun få varer i Grønland. Importen omfatter således derfor stort set alle varer, der anvendes til forbrug i husholdningerne, erhvervsvirksomhederne, institutionerne og til investeringer. Importen udgjorde i 2001 2.466 mio. DKK.

2.2.6 Energi

Som i andre moderne samfund stammer en stor del af CO2-udledningen i Grønland fra energiproduktion og -forsyning. Ca. 55% af det samlede energiforbrug bruges til opvarmning og elektricitet.

På grund af de store afstande mellem byerne i Grønland er der ikke økonomisk eller teknisk basis for et forsyningsnet byerne i mellem. Det betyder, at hver by har sit eget elværk eller kraftvarmeværk og hver bygd sit eget elværk – den såkaldte ø-drift. Samtidig gør de klimatiske forhold, at byerne ikke tåler længerevarende afbrydelser i elforsyningen. Derfor er det også nødvendigt, at have reserve- og nødelværker.

Vedvarende energi

Indtil 1993 var al energifremstilling til el og fjernvarme baseret på dieseldrevet kraft-, varme- og kraftvarmeværker. Fra 1993, hvor vandkraftværket ved Buksefjorden blev sat i drift, er hovedstaden Nuuk med ca. 25% af befolkningen i Grønland, blevet forsynet med vandkraftbaseret elektricitet til elvarme, lys og kraft. Et mindre vandkraftværk i Østgrønland er p.t. under opførelse, og der planlægges et vandkraftværk i Sydgrønland.

Sammen med varmeudnyttelsen fra affaldsforbrændingsanlæg, betyder det, at i 2001 kom ca. 8% af energianvendelsen (inkl. transport, industri m.m.) fra vedvarende energikilder.

Der er løbende foretaget undersøgelser med henblik på at udnytte andre vedvarende energikilder, men på grund af bl.a. de høje krav til forsyningssikkerhed har disse former for energiudnyttelse ikke hidtil været interessante i Grønland.

Varme

I Nuuk er alt offentligt støttet byggeri siden 1993 blevet forsynet med elvarme lige som der er installeret elektrokedler med afbrydelig elvarme i allerede eksisterende fjernvarmecentraler. Elektrokedlerne er i funktion, så længe der er overskydende el til rådighed og ellers tager oliekedlerne over. Elektriciteten hertil leveres til en konkurrencedygtig pris. I år 2001 gik 35% af al fremstillet elektricitet i Grønland til fast og afbrydelig elvarme i Nuuk.

I 10 byer udnyttes restvarmen ved el-produktionen til fjernvarme. Herudover findes der individuelle varmeanlæg i forbindelse med blokbyggeri, mens enfamiliehuse for det meste opvarmes med centralvarme fra oliefyr.

I bygderne opvarmes størstedelen af husene med centralvarmefyr eller olieovne.

Elektricitet

Elektriciteten i Nuuk kommer fra vandkraftværket. I de øvrige byer og bygder fremstilles den på dieseldrevne elværker. Der arbejdes på at optimere udnyttelsen af elværkerne.

2.2.7 Transport

Persontransport

Al passagertransport til og fra Grønland sker ad luftvejen, enten via København-Kangerlussuaq eller København-Narsarsuaq. Fra Nuuk og Kangerlussuaq er der via Østgrønland forbindelse til Island.

Internt i Grønland mellem byer og bygder sker passagertransporten enten med passagerskib, fly eller helikopter. Op gennem 90erne er passagerantallet steget både for skibs- og lufttrafik og stigningen i flytrafikken har medført en kraftig stigning i forbruget af petroleum.

I de større byer er der mulighed for at tage bussen, mens behovet for persontransport i de mindre byer i vid udstrækning dækkes af taxaer. Transport ud i naturen foregår som regel i lystbåde og joller, og der findes ca. 5000 joller i Grønland. Privatbilismen, der vurderes til at have mindre betydning for CO2- udledningen, er i stigning. I 1990 var der 1410 almindelige personbiler indregistreret af private, mens tallet i 2001 var steget til 2097, en stigning på 50%.

Godstransport

Næsten al godstransport til Grønland samt den interne godstransport sejles med skib. En mindre del, hovedsageligt post og letfordærvelige varer, transporteres med fly.

2.2.8 Industri

Fiskeri/fiskeindustri er hovederhvervet i Grønland, hvor 25% af arbejdsstyrken var beskæftiget i 1996. Fiskerflåden og de landbaserede produktionsanlæg for fisk, krabber og rejer stod for ca. 30% af det samlede energiforbrug i 2001. Forbruget er hovedsageligt baseret på fossile brændsler. Fiskerierhvervet er meget konjunkturfølsomt og udviklingen derfor vanskelig at forudsige.

En stor del af det øvrige erhvervsliv består af servicevirksomheder. Forbruget af energi, udover el- og fjernvarme, samt udledning af CO2 er ikke opgjort særskilt for den del af erhvervslivet.

Der foregår løbende råstofundersøgelser efter olie og mineraler. Skulle der på et tidspunkt blive startet større råstofvirksomhed op med udvinding og produktion, kan det få stor betydning for CO2-udledningen.

Der er ikke kendskab til virksomheder, der anvender industrigasser i produktionen.

2.2.9 Affald

Der produceres ca. 30.000 tons affald i Grønland om året. Tre forbrændingsanlæg i byer forbrænder ca. 40% af affaldet, mens 47 mindre bygdeforbrændingsanlæg tilsammen forbrænder 13%. Under halvdelen af affaldet deponeres eller bortskaffes ved åben forbrænding. I år 2003 forventes 3 nye forbrændingsanlæg at tages i brug, således at den samlede mængde affald til deponi/åben forbrænding falder til under 25%.

I de 3 nuværende forbrændingsanlæg i byer udnyttes varmen fra affaldsforbrændingen til fjernvarme. Der vil ligeledes ske en udnyttelse af varmen fra de 3 kommende anlæg, således at energi fra godt 60% af det grønlandske affald forventes udnyttet i 2003.

Mulighederne for at reducere mængden af affald til deponi/åben forbrænding undersøges løbende.

2.2.10 Bygninger og infrastruktur

Det offentlige spiller en meget stor rolle inden for boligområdet. De fleste boliger er opført af det offentlige eller med tilskud herfra. Hovedparten af det private boligbyggeri er selvbyggeri med mulighed for støtte fra det offentlige. Andelsboligsystemet blev introduceret i 1990 med støtte fra det offentlige.

En stor del af boligerne er over 15 år gamle og der er iværksat et renoveringsprogram, der skal modernisere disse, der også omfatter reduktion af energiforbruget i den enkelte bolig.

2.2.11 Landbrug

Landbruget er geografisk placeret i Sydgrønland og har en meget begrænset indflydelse på CO2-udledningen. Landbruget er koncentreret omkring fårehold, og der produceres i dag mellem 25.000 og 30.000 lam årligt. Der findes desuden 2 bedrifter med tamrensdyr. Mens antallet af får har været relativ konstant siden 1990, er antallet af tamrensdyr faldet til under det halve. Siden 1990 er landbrugsarealet vokset med 85%. Arealudvidelsen skyldes dyrkningen af en større mængde grovfoder.

Klik her for at se "Tabel 2.15"

2.2.12 Skovbrug

Der er ikke noget skovbrug i Grønland, udover 4 forsøgsplantager med nåletræer på samlet 100 ha.

2.3 FÆRØERNE

2.3.1 Styreform og administrativ struktur

Færøerne har hjemmestyrestatus, og interne anliggender styres af Lagtinget. Færøerne er ikke medlem af EU.

Internationale aftaler, indgået af den danske regering, omfatter og gælder i samme udstrækning for Færøerne, med mindre landstyret specielt anmoder om undtagelse fra aftalen.

Danmarks ratifikation af Klimakonventionen omfatter også Færøerne, men efter ønske fra det færøske landsstyre blev der i forbindelse med Danmarks ratifikation af Kyoto-protokollen taget geografisk forbehold for Færøerne.

2.3.2 Befolkning

Færøernes indbyggertal var i 2001 på knap 47.000 personer, hvilket er en stigning med 5.000 indbyggere siden 1977. Frem til begyndelsen af 1980’erne var der en forholdsvis lille nettoindvandring, som dog steg relativt kraftigt i årene 1984-89 som følge af den høje økonomiske og beskæftigelsesmæssige aktivitet. Dette billede ændredes i årene 1990-1995 til en kraftig udvandring som følge af den alvorlige økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation. Alene i 1993 og 1994 svarede nettoudvandringen til 8% af den samlede befolkning. Siden 1996 har befolkningstallet været stigende. Hovedstaden Tórshavn havde i 2001 en befolkning på 18.000 indbyggere svarende til knap 40% af hele befolkningen.

2.3.3 Geografi

Færøerne består af 18 små bjergrige øer, beliggende på ca. 62 grader nordlig bredde og 7 grader vestlig længde i Nordatlanten. Fra nord til syd er der 113 km, mens øst-vest udstrækningen er 75 km, og det samlede areal er 1.399 kvadratkilometer. De højeste punkter findes på de nordlige øer, der når op til knap 890 meter over havet. 17 af øerne er beboet.

2.3.4 Klima

Klimaet på Færøerne er under kraftig påvirkning af den varme Nordatlantiske Strøm og hyppige passager af cykloner, som afhængigt af polarfrontens beliggenhed for det meste kommer fra sydvest og vest. Klimaet er præget af milde vintre og kølige somre og er til tider meget fugtigt og regnfuldt.

Det sker, at Azorernes højtryk for en tid flytter sig mod Færøerne, og så kan stabilt sommervejr være fremherskende i flere uger med ganske høje temperaturer. Modsat kan lavtryksbanerne om vinteren gå sydligere om øerne end normalt. Det bevirker generel nedtrængning af kold luft fra nord med solrigt vintervejr i en længere periode til følge.

Det maritime klima er også et udslag af den kolde Østislandske Havstrøm (polarstrøm), som spalter sig i to grene med en gren fra det østlige Island mod Færøerne. Sammenblandingen af vandmasserne fra denne og den varme Golfstrøm forårsager en relativt stor forskel i havtemperaturerne rundt om øerne, der igen giver lokale variationer i klimaet.

Lufttryksforhold

Det normale atmosfærisk lufttryk, ved havets overflade, i Tórshavn er 1008 hPa på årsbasis, lavest fra oktober til januar (1004-1005 hPa) og højest i maj (1014 hPa). Det laveste registrerede lufttryk var 948,6 hPa den 11. januar 1986, og det højeste var 1046 hPa observeret 20. februar 1965. Der optræder både lange perioder med lavt lufttryk, men også tilsvarende med højt lufttryk.

Færøerne ligger tæt på de almindelige cyklonbaner over Nordatlanten og store og hyppige forandringer i lufttrykket med stigninger og fald på 20 hPa inden for 24 timer i alle årets måneder er almindelig forekommende. Indimellem udvikles cykloner dog så heftigt, at der forekommer trykfald på over 80 hPa/24 timer.

Temperaturforhold

Den årlige middeltemperatur i Tórshavn er 6,5°C. Temperaturen i januar og februar er ca. 3,5°C og ca. 10,5°C i juli og august. Den årlige middeltemperatur varierer fra sted til sted, og er lavest ved Vága Floghavn, 6,0°C og højest i Sandur på øen Sandoy, 7,0°C. Temperaturerne i Tórshavn har i 90’erne udvist en meget svag stigende tendens.

Nedbørforhold

Den årlige nedbør i Tórshavn er 1284 mm, mest i efteråret og mindst om sommeren. Der er store geografiske variationer i nedbøren hovedsagelig pga. øernes topografi.

Det regner meget på Færøerne, og antallet af nedbørsdage om året er da også så højt som 300 i Hvalvík, hvor Tórshavn har 273 dage. Om vinteren falder nedbøren ofte som sne. Tórshavn har gennemsnitligt 44 dage med faldende sne om året, mest i december og januar. Juni, juli og august er helt snefrie, mens sne er muligt i september.

Nedbøren i Tórshavn har siden midt i 70’erne haft en markant stigende tendens.

Soltimer, skydække og luftfugtighed

Det årlige soltimeantal for Tórshavn er 840, mest i maj og juni med ca. 125 timer i gennemsnit. December er indimellem uden solskinstimer overhovedet. Det højeste soltimeantal i en kalendermåned er 232 timer, observeret i maj 1948, og i maj 2000.

Beliggenheden i Nordatlanten kombineret med hyppige lavtrykspassager gør, at antallet af skyede dage (> 80 % skydække) er højt, hvor Tórshavn har 221 dage.

Antal solskinstimer i Tórshavn har i de sidste 20 år ligget på et stabilt leje.

Færøernes klima er fugtigt, og den relative luftfugtighed er meget høj, 88% på årsbasis i Tórshavn. Den er højest omkring august, hvor der også optræder mest tåge.

Vindforhold

Middelvinden er generelt høj på Færøerne, specielt i efteråret og om vinteren (6 -10 m/s). Vinden er normalt lavest om sommeren (4,5 - 6 m/s). April til august er normalt uden storme, mens efteråret og vinteren er blæsende med adskillige storme og indimellem voldsomme orkanudviklinger.

De højeste 10 minutters middelvinde er på ca. 50 m/s og målt ved Mykines Fyr i marts 1997 og januar 1999. I 1997 blev vindstød på næsten 67 m/s målt ved Mykines Fyr.

Selvom klimaet generelt er blæsende, forekommer også stille perioder, mest om sommeren og i korte perioder.

2.3.5 Økonomi

Siden 1995 har den færøske økonomi været i hastig fremgang, ikke mindst som følge af en stærk fremgang i fiskeriet. I 2001 var den samlede eksportfremgang 12% mens importen faldt med knap 4%. Hvilket resulterede i et overskud på handelsbalancen med 160 mio. DKK Ca. 80% af Færøernes eksport går til EU-lande, hvoraf Danmark tegner sig for 25% og Storbritannien for 18%. Færøernes BNP var i 2001 på 9.36 mia. DKK.

Færøerne er gået fra at have en nettogæld til udlandet til i de seneste år at have opbygget et nettotilgodehavende, dog med stor forskel mellem den private og offentlige sektor. Den private sektor havde i slutningen af 2001 et nettotilgodehavende på over 5 mia. DKK mens den offentlige sektors nettoudlandsgæld udgjorde knap 3 mia. DKK. Ledigheden er faldet markant de seneste år og er nu på ca. 3%. Erhvervsudviklingen og -fordelingen målt i BFI fremgår af tabel 2.16.

Overskuddet på betalingsbalancen der udover handelsbalancen bl.a. omfatter tjenesteydelser, lønninger, renter, overførsler fra den danske stat (på ca. 1.2 mia. DKK) og Danmarks Nationalbank var i 2001 på ca. 900 mio. DKK.

Penge og valutaforhold er fællesanliggender med Danmark og Færøerne udgør en del af det danske valutaområde, dog har Færøerne egne pengesedler.

Klik her for at se "Tabel 2.16"

2.3.6 Energi

Det fælleskommunale selskab SEV, forestår produktion og salg af elektricitet på Færøerne. I 2001 produceredes ca. 230 mio. kWh. Godt 30% var baseret på vandkraft mens øvrig produktion skete på dieseldrevne værker. El baseret på vindkraft er ikke særlig udbredt og udgjorde i 2001 kun 0,3% eller 0,5 mio. kWh. Baggrunden er dels de meget hårde vindforhold på Færøerne, som stiller særlige krav til vindmøllerne og dermed til investeringerne og dels at en sådan alternativ produktion i større omfang er skønnet vanskelig at indpasse i det relativt svage forsyningsnet. Beregninger viser, at der vil være plads til ca. 4,5 MW vindkraft på nettet i området rundt Torshavn.

Salget af elektricitet fordelte sig i 2001 med 33% til husholdninger, 35% til industri, landbrug og fiskeri og 14% til servicesektoren og det resterende til gadebelysning m.v.

Klik her for at se "Tabel 2.17"

Efter at der i 1990‘erne blev konstateret en række olieforekomster i de britiske farvande tæt ved den færøske grænse, har der været en begrundet formodning om olieforekomster på færøsk territorium, og 1. udbudsrunde blev gennemført foråret 2000. De første licenser til forundersøgelser og udvinding af kulbrinter i undergrunden ved Færøerne blev givet august 2000. De tre første efterforskningsboringer blev gennemført i løbet af sommeren og efteråret 2001. En af disse boringer resulterede i et olie- og gasfund. Et vurderingsprogram skal vise, om fundet er af sådan karakter, at det kan udnyttes kommercielt.

2.3.7 Transport

Godstransporten mellem Færøerne og omverden foregår hovedsagelig ad søvejen. To færøske rederier besejler fragtruter til udlandet året rundt. Smyril Line har siden 1998 - i forbindelse med passagervintersejladsen til Danmark – sejlet med fragt. Endvidere besejler det islandske selskab EIMSKIP fragtruter til udlandet året rundt og har eget kontor på Færøerne

Udover Vagar Lufthavn er der anlagt 12 helikopterlandingspladser på Færøerne. Beflyvningen af Færøerne varetages af MAERSK AIR, ICELAND AIR samt det færøske selskab ATLANTIC AIRWAYS. Antallet af rejsende til og fra Færøerne af luftvejen har været stærkt stigende de seneste år. Passagerbefordring pr. skib foregår hovedsageligt i sommerperioden og udføres dels af passagerskibe i rutetrafik (Smyril Line) og dels med særlige passagerskibe (krydstogtsskibe). Antallet af udenlandske passagerskibe, der har lagt til ved Færøerne, har været stigende de seneste år.

Gennem 20-30 år op til begyndelsen af 1990’erne og igen i de senere år er der investeret store ressourcer i udbygning og modernisering af trafikforholdene på øerne og kommunikationsforbindelser til omverden. Anlæg af veje, tunneller og havne er omkostningskrævende på grund af de vanskelige topografiske forhold. Efter den økonomiske afmatning i begyndelsen af 1990’erne har antal motorkøretøjer steget med knap 1000 per år siden 1995, og er i dag oppe på i alt 21.000 motorkøretøjer, heraf 16.000 personvogne og 3.500 last- og varevogne.

2.3.8 Industri

Fisk og fiskevarer udgør grundlaget for 98% af Færøernes samlede eksportindtjening, når der ses bort fra eksporten af skibe, der varierer betydeligt over årene. Fiskerierhvervet har derfor altafgørende betydning for indkomst- og beskæftigelsesmulighederne på Færøerne. De begrænsede muligheder på andre erhvervsområder medvirker yderligere til fiskerierhvervets helt dominerende rolle. Særligt for de mindre bygder er afhængigheden af fiskerierhvervet næsten total. I 2001 kunne godt 27% af den totale udbetalte løn på Færøerne henføres til fiskerierhverv. Det skønnes, at der i dag er ca. 2.000 årsværk i selve fiskerflåden.

Foruden den egentlige fiskeindustri er der på Færøerne opbygget et antal håndværks- og industrivirksomheder, der producerer udstyr m.v. til fiskefartøjer og den egentlige fiskeindustri. Til denne gruppe hører bl.a. skibsværfter og virksomheder, der producerer fiskeredskaber samt maskiner og udstyr til filetfabrikker. I de seneste år er der på Færøerne etableret virksomheder, som satser på eksport af systemløsninger på fiskeområdet bl.a. til lande i den tredje verden.

Fraværet af et betydeligt hjemmemarked, store transportomkostninger for råvarer og færdigvarer og et i international sammenhæng forholdsvis højt omkostningsniveau har hidtil hindret Færøerne i at etablere eksportorienterede industrier uden for den egentlige fiskeindustri og dennes forsyningsvirksomheder.

Landsstyret støtter udviklingen af småindustri og håndværk, der er baseret på salg til hjemmemarkedet.

2.3.9 Bygninger og bystruktur

Ikke mindst gennem en stærk udbygning af veje og øvrige trafikale forhold har de færøske myndigheder i en lang årrække søgt modvirke tendensen til fra flytning fra de små eller isoleret beliggende bygder og øer. Befolkningsudviklingen er dog generelt dårligere i disse yderområder end i øvrige dele af landet.

Bolig i enfamiliehuse er den dominerende boligform, og boligerne er som regel relativt store og af høj standard.

2.3.10 Landbrug

Landbruget var indtil slutningen af det 19. århundrede Færøernes hovederhverv, men den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling siden den tid, ikke mindst inden for fiskeriet, har medført at landbruget i dag kun bidrager med 0,7% af Færøernes bruttofaktorindkomst (BFI).

Udfra et ønske om en større selvforsyningsgrad ydes offentlig støtte til investeringer i landbruget.

Med ca. 5% opdyrket jord, kan man i dag forsyne Færøerne med knap halvdelen af det samlede forbrug af lamme- og fårekød, hovedparten af konsummælken, en brøkdel af okse- og æg forbruget og halvdelen af kartoffelforbruget. I 2001 var der 1.170 køer og ca. 70.000 får på Færøerne.

2.3.11 Skovbrug

Færøerne har ikke nogen kommerciel skovdrift, men der findes et antal plantager omkring på øerne, som vedligeholdes af den færøske skovmyndighed.

3 Udledninger og optag af drivhusgasser

3.1 DRIVHUSGASOPGØRELSER
3.2 DANMARKS UDLEDNINGER OG OPTAG AF DRIVHUSGASSER
      3.2.1 Kuldioxid (CO2)
      3.2.2 Metan (CH4)
      3.2.4 Industrigasserne HFC’er, PFC’er og SF6
      3.2.5 Danmarks samlede udledning og optag af drivhusgasser
3.3 DANMARKS, GRØNLANDS OG FÆRØERNES SAMLEDE UDLEDNINGER OG OPTAG AF DRIVHUSGASSER
3.4 FORELØBIGE OPGØRELSER UNDER KYOTO-PROTOKOLLEN OG EU‘S BYRDEFORDELING

3.1 DRIVHUSGASOPGØRELSER

Danmarks drivhusgasopgørelser er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne fra FN’s klimapanel IPCC og er baseret på de metoder, der er udviklet under det europæiske program CORINAIR (COordination of INformation on AIR emission) til beregning af nationale opgørelser1.

De danske emissionsopgørelser følger metoderne beskrevet i CORINAIR’s retningslinier2 og i IPCC’s retningslinier3. I overensstemmelse med IPCC’s retningslinjer er metoder og emissionsfaktorer dog for en del af opgørelserne modificeret så de bedre afspejler danske forhold.

En beskrivelse af metoder, emissionsfaktorer og aktivitetsdata er givet i Danmarks nationale emissionsopgørelsesrapporter (NIR)4 til Klimakonventionen, som i de seneste 2 år også har omfattet data i rapporteringsformatet CRF. Den seneste NIR og den seneste samlede danske opgørelse over drivhusgasser og andre luftforurenende stoffer er tilgængelig på DMU’s hjemmeside5 og i Illerup et al., 2002.

Foreløbige drivhusgas-opgørelser for Grønland og Færøerne er indeholdt i de årlige rapporter om udledninger og optag til Klimakonventionen.

3.2 DANMARKS UDLEDNINGER OG OPTAG AF DRIVHUSGASSER

Danmarks udledning af drivhusgasserne CO2 (kuldioxid), CH4 (metan), N2O (lattergas) og de såkaldte industrigasser, som omfatter HFC’er (hydrofluorcarboner), PFC’er (perfluorcarboner) og SF6 (svovlhexafluorid) for perioden 1990 til 2001 er vist i tabel 3.1-3.4 fordelt på IPCC’s 6 overordnede sektorer samt de mest relevante undersektorer. Den samlede udledning af disse drivhusgasser opgjort i CO2-ækvivalenter ud fra de enkelte gassers globale opvarmnings-potentiale er vist i tabel 3.5. Udviklingen 1990-2001 fordelt på kilderne i tabel 10 i det såkaldte fælles rapporteringsformat (CRF) rapporteret i NIR 2002 er gengivet i bilag A.

3.2.1 Kuldioxid (CO2)

Udledningen af CO2 stammer altovervejende fra forbrænding af kul, olie og naturgas på kraftværker samt i beboelsesejendomme og industri, men også vejtrafik udgør en betragtelig del. De relative store udsving i emissionerne fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske. De store emissioner i 1991 og 1996 er et resultat af stor el-eksport.

Fra 1990 til 1996 ses en tendens til stigende emissioner, mens emissionerne falder fra 1997. Dette fald skyldes at flere kraftværker ændrer sin brændselssammensætning fra kul til naturgas og vedvarende energi. Som et resultat af de seneste års mindskede anvendelse af kul stammer hovedparten af CO2-emissionen nu fra forbrænding af olie.

Vejtransporten svarer i 2001 for over 20 % af den samlede CO2-emission.

Klik her for at se "Tabel 3.1"

3.2.2 Metan (CH4)

De menneskeskabte udledninger af metan (CH4) stammer fra landbrug, deponeringsanlæg og energiproduktion, hvor langt den største kilde er landbrug. Udledningen fra landbruget skyldes dannelse af metan i husdyrenes fordøjelsessystem samt håndtering af husdyrgødning.

Udledningen af metan fra deponeringsanlæg falder da metandannelsen falder år for år som følge af det bratte fald i mængden af deponeret affald, som skete i 1997.

Udledningen fra energiproduktion er stigende med en øget udbredelse af anvendelsen af gasmotorer. Gasmotorer har et stort udslip af metan i forhold til andre forbrændingsteknologier.

Klik her for at se "Tabel 3.2"  

Landbruget udgør langt den vigtigste kilde til udledning af lattergas (N2O), da dette kan dannes i jord ved bakteriel omdannelse af kvælstof i udbragt handels- og husdyrgødning. Også i drænvand og kystvand kan der ske en bakteriel omdannelse af kvælstof. Dette kvælstof stammer i vid udstrækning fra landbrugets gødskning og emissioner fra disse kilder er derfor medtaget under landbrug. Fra 1990 ses et tydeligt fald i N2O udslippet fra landbrug. Det skyldes mindre brug af handelsgødning og bedre udnyttelse af husdyrgødningen. En lille del af lattergasemissionen stammer fra katalysatorbilers udstødning.

Klik her for at se "Tabel 3.3"

3.2.4 Industrigasserne HFC’er, PFC’er og SF6

De industrielle drivhusgassers (HFC’er, PFC’er og SF6) bidrag til Danmarks samlede udledning af drivhusgasser er forholdsvis beskedent, men til gengæld har udledningen af disse gasser vist den kraftigste procentuelle stigning i løbet af 1990’erne. HFC’erne, der primært anvendes inden for køleindustrien, bidrager med de største industrielle drivhusgasemissioner. I perioden 1990 til 2001 stegudledningen af HFC’er fra 0 tons til 647.000 tons CO2-ækvivalenter. Der er sket en forholdsvis mindre stigning og fald i emissionerne af PFC’er, mens SF6 emissionerne de seneste år er faldet betydeligt.

Klik her for at se "Tabel 3.4"

3.2.5 Danmarks samlede udledning og optag af drivhusgasser

Tabel 3.5, figur 3.1 og figur 3.2 viser udviklingen i Danmarks udledning og optag af drivhusgasser opgjort i CO2-ækvivalenter og fordelt på gasser og kilder i henhold til de overordnede opgørelsesregler under Klimakonventionen. CO2 er den vigtigste drivhusgas efterfulgt af N2O og CH4. Fra 1996, hvor den samlede udledning (eksklusive LUCF) var på 90,8 mio. ton CO2-ækv. ses et generelt fald frem til 2000, med en samlet udledning på 68,1 mio ton CO2-ækv, mens den samlede drivhusgasudledning i 2001 var på 69,3 mio ton CO2-ækv. (eksklusive LUCF). Af den samlede drivhusgasudledning i 2001 står CO2 for 78%, metan 8%, lattergas 13% og industrigasserne HFC’er, PFC’er og SF6 1%. Fratrækkes CO2- optaget i skove, var den samlede danske nettoudledning af drivhusgasser på 65,9 mio ton CO2-ækv. i 2001.

Som det fremgår af afsnit 3.4 indebærer opgørelse efter reglerne under Kyoto-protokollen visse ændringer med hensyn til basisår og optag i forbindelse med arealanvendelsesændringer og skovbrug (LUCF).

Klik her for at se "Tabel 3.5"


Figur 3.1
DANSKE DRIVHUSGASEMISSIONER FORDELT PÅ GASSER, 1990 - 2001.
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

Figur 3.2
DANSKE DRIVHUSGASEMISSIONER FORDELT PÅ KILDER/SEKTORER, 1990 – 2001
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

 


Klik her for at se "Tabel 3.6"

3.3 DANMARKS, GRØNLANDS OG FÆRØERNES SAMLEDE UDLEDNINGER OG OPTAG AF DRIVHUSGASSER

De samlede opgørelser for Danmark, Grønland og Færøerne (rigsfællesskabet) er givet i tabel 3.6. Som det fremgår blev Klimakonventionens målsætning om i 2000 at få niveauet ned på 1990-niveauet nået – og lidt til. Det samlede niveau for Danmark, Grønland og Færøerne lå i 2000 1,1% under niveauet i 1990.

Opgørelserne fra Grønland indeholder indtil videre kun opgørelser over CO2-emissionerne fra forbrænding af fossile brændsler, hvilket dog også anses for langt den vigtigste kilde til drivhusgasser i Grønland.

Opgørelserne fra Færøerne indeholder udover CO2-emissionerne fra forbrænding af fossile brændsler også opgørelser af metan- og lattergas-emissionerne fra landbrug.

Som det fremgår af tabellen er Grønlands og Færøernes drivhusgasudledninger små i forhold til Danmarks (hver især på omkring 1% af den samlede udledning), og de har næsten været konstante siden 1990. Den pludselige stigning i CO2- emissionen for Færøerne i 1999 skyldes en relativ stor stigning i importen af kulbriketter medens en tilsvarende stigning for Grønland skyldes øget salg af arktisk gasolie i byerne.

3.4 FORELØBIGE OPGØRELSER UNDER KYOTO-PROTOKOLLEN OG EU‘S BYRDEFORDELING

I afsnit 3.2 og 3.3 er Danmarks, Grønlands og Færøernes udledninger og optag af drivhusgasser opgjort i overensstemmelse med retningslinjerne under Klimakonventionen. Da retningslinjerne for opgørelser under Kyoto-protokollen på visse punkter afviger fra reglerne under konventionen foretages der også foreløbige opgørelser efter protokollens regler med henblik på at følge udviklingen i forhold til forpligtelsen under protokollen.

Danmark har i overensstemmelse med protokollens regler valgt 1995 som basisår for de industrielle drivhusgasser (HFC’er, PFC’er og SF6), ligesom der i regnestykket under protokollen – indtil videre – kun medregnes det optag i skove, som sker som følge af skovrejsning siden 1990.

Danmarks reduktionsforpligtelse knytter sig til EU’s samlede reduktionsforpligtelse gennem den såkaldte byrdefordelings-aftale. Færøerne er ikke er omfattet af Kyoto-protokollen, idet der er taget et territorialt forbehold ved det danske kongeriges ratifikation af protokollen6.

En central forudsætning for Danmarks tiltrædelse af et reduktionsbidrag på 21% til EU’s samlede reduktionsforpligtelse på 8% fra 1990 til 2008-2012, var at der blev taget hensyn til Danmarks relativt store el-import i 1990 ved at korrigere CO2-udledningen i 1990, så den svarede til det nationale energiforbrug. Det fremgår således af Danmarks erklæring, afgivet i forbindelse med byrdefordelingsaftalens indgåelse i juni 1998, at udgangspunktet for 21% reduktions-bidraget er korrigeret. Ved EU’s samlede ratifikation af Kyoto-protokollen har Danmark juridisk forpligtet sig til at levere en 21%-reduktion på baggrund af det faktiske udledningsniveau i 1990. Rådsbeslutningen om EU’s ratifikation henviser desuden til, at visse medlemsstater i forbindelse med indgåelsen af EU’s byrdefordelingsaftale i juni 1998 fremsatte antagelser vedrørende emissioner i basisåret samt fælles og koordinerede politikker og foranstaltninger. Danmark var det eneste land, som i juni 1998 fremsatte en erklæring med skriftlige antagelser vedrørende basisåret. Rådet og Kommissionen vedtog i forbindelse med beslutningen om EU’s ratifikation en fælleserklæring, hvoraf det bl.a. fremgår, at fastlæggelsen af de tilladte udledningsniveauer (målt i tons CO2-ækv.) for perioden 2008-2012, skal ske under hensyntagen til de antagelser vedrørende emissioner i basisåret, der tillige fremgår af de relevante erklæringer, som blev afgivet i forbindelse med byrdefordelingsaftalens indgåelse i juni 1998. Fastlæggelse af de tilladte udledningsniveauer (målt i tons) vil senest skulle fastlægges i 2006. Fastlæggelsen af udledningsniveauerne for medlemslandene vil ikke have betydning for EU’s samlede reduktionsindsats på 8% målt i tons.

Tabel 3.7 viser udviklingen i Danmarks udledninger og optag under Kyoto-protokollen set i forhold til det mål på 21%’s reduktion fra basisåret (1990/95) til 2008-2012, som Danmark juridisk har forpligtet sig til. For at vise betydningen af ovennævnte henvisning og erklæringer viser tabel 3.7 også udviklingen i forhold til et basisår, hvor CO2-udledningen i 1990 er korrigeret for el-import.

Klik her for at se "Tabel 3.7"

Udviklingen i Grønlands udledninger opgjort under Kyoto-protokollen afviger ikke med den nuværende viden fra de foreløbige opgørelser af CO2 fra energianvendelse som er opgjort under Klimakonventionen, og som fremgår af tabel 3.6 i forrige afsnit.

De foreløbige opgørelser under Kyoto-protokollen er lagt til grund for Danmarks klimastrategi beskrevet i kapitel 4.

____________________________________________________________

1 En detaljeret beskrivelse af det i forbindelse med de danske emissionsopgørelser anvendte CORINAIR-system findes i Illerup et al. 2000 og Winther et al., 1998.
2 Richarson, 1999
3 Houghton et al., 1997
4 Illerup et al., 2000, 2001, 2002 og 2003
5 www.dmu.dk
6 Danmark ratificerede Kyoto-protokollen den 31. maj 2002 og afgav i den forbindelse erklæringen om territorialt forbehold til FN-sekretariatet i New York.

4 Klimapolitikken og virkemidlerne

4.1 KLIMAPOLITIK - OG BESLUTNINGSPROCES
      4.1.1 Nationale handlingsplaner
      4.1.2 Danmarks nye klimastrategi
      4.1.3 Klimapolitikkens økonomiske aspekter
4.2 VIRKEMIDLER OG EFFEKTER I DANMARKS ØKONOMISKE SEKTORER
      4.2.1 Energi
      4.2.2 Transport
      4.2.3 Erhverv/industri
      4.2.4 Landbrug, skovbrug og fiskeri
      4.2.5 Husholdninger
      4.2.6 Affald
4.3 ENERGIPOLITISKE VIRKEMIDLER I GRØNLAND

4.1 KLIMAPOLITIK - OG BESLUTNINGSPROCES

Danmarks klimapolitik er siden Brundtland-kommissionens rapport "Vores fælles fremtid" fra 1987 blevet udviklet i samspil med samfundets forskellige sektorer, den internationale klimapolitik og resultaterne af forskningen knyttet hertil.

Siden slutningen af 1980’erne og op gennem 1990’erne er der således blevet taget adskillige initiativer med henblik på reduktion af udledningen af drivhusgasser. Initiativerne har givet vigtige resultater – specielt på CO2-området – og vil også fremover medføre yderligere begrænsninger i udledningen af drivhusgasser.

Initiativerne har primært været rettet – og er det fortsat – mod de samfundssektorer, hvor aktiviteterne er forbundet med en betydelig udledning af drivhusgasser.

Initiativerne har haft til formål at opnå miljøforbedringer bredt i samfundet for eksempel gennem introduktion af miljøafgifter og inddragelse af befolkningen i debatten og beslutningerne på miljøområdet.

Et nyt mål er at sikre en omkostningseffektiv indsats således at der opnås mere miljø for pengene.

For bedre at kunne følge udviklingen i initiativernes samlede effekt på udledningen af drivhusgasser knyttet til det nationale energiforbrug. har udgangspunktet for og opfølgningen på Danmarks reduktionsindsats bl.a. omfattet emissionsopgørelser, som er korrigeret for årlige temperaturudsving og variationer i Danmarks el-import.

Internationale målsætninger på klimaområdet

Siden 1990 har Danmark givet tilsagn eller forpligtet sig til flere målsætninger med henblik på at reducere udledningen af drivhusgasser:

  • I forhold til Klimakonventionen skulle det tilstræbes at den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark, Grønland og Færøerne i 2000 nåede ned på niveauet i 1990. Dette mål blev efterlevet i 2000.
  • Som bidrag til stabiliseringen i EU har Danmark givet tilsagn om at reducere CO2-udledningen i 2000 med 5% i forhold til det korrigerede niveau i 1990. Dette mål blev også efterlevet i 2000.
  • I forhold til Kyoto-protokollen har EU forpligtet sig til som et gennemsnit i perioden 2008-12 at bringe udledningen af drivhusgasser 8% under niveauet i det såkaldte basisår, som er 1990 for CO2, metan og lattergas og enten1990 eller 1995 for de industrielle drivhusgasser. Som det fremgår af afsnit 3.4 har Danmark som et led i den interne EU-byrdefordeling forpligtet sig til en reduktion på 21%.

I afsnit 2.1.1 er givet en kort beskrivelse af de generelle demokratiske beslutningsprocesser, som også fastlæggelsen af Danmarks klimapolitik er underlagt.

4.1.1 Nationale handlingsplaner

I 1988 udsendte den daværende regering ”Regeringens handlingsplan for miljø og udvikling”. Planen var en opfølgning på Brundtland-rapporten og tog udgangspunkt i princippet om at tilstræbe en miljømæssigt bæredygtig udvikling. Et af de centrale budskaber i planen var nødvendigheden af at integrere miljøhensyn i beslutninger og administration inden for sektorer som eksempelvis transport, landbrug og energi.

I de efterfølgende år har en række ministerier udarbejdet sektorhandlingsplaner, hvor miljø indgår som et integreret element. Sektorhandlingsplanerne omhandler således den samlede udvikling i en sektor kombineret med løsningen af de miljøproblemer, som sektoren giver anledning til. Sektorplanerne for energi, trafik, skov, landbrug, vandmiljø, affald og udviklingsbistand er vigtige eksempler.

Fælles for planerne er, at de indeholder en række konkrete miljømål og – som regel – tidsterminer for deres opfyldelse. Hertil kommer en række konkrete initiativer, som skal føre frem til målene. Fælles er også, at der løbende foretages vurderinger af, om gennemførelsen af planerne resulterer i en opfyldelse af målsætningerne. Dette sker for eksempel i politiske redegørelser fra sektorministerierne eller i særlige opfølgningsrapporter. De energipolitiske og trafikpolitiske redegørelser er eksempler herpå.

De foretagne vurderinger og opfølgninger har ikke sjældent givet anledning til udarbejdelse af nye handlingsplaner. Enten fordi det har været nødvendigt at tage nye initiativer for at nå målene, eller fordi samfundsudviklingen eller udviklingen på det pågældende område har nødvendiggjort en ændring af både målsætninger og initiativer. Der er således udarbejdet nye handlingsplaner bl.a. for energiområdet, vandmiljøet og affaldsområdet.

Væsentlige sektorplaner som har haft betydning for begrænsningen af drivhusgasserne er:

  • Energi 2000 (1990)
  • Handlingsplan for bæredygtig udvikling i landbruget (1991)
  • Strategi for bæredygtig skovdrift (1994)
  • Strategi 2000 – dansk strategi på bistandsområdet (1995)
  • Energi 21 (1996)
  • Handlingsplan for reduktion af transportsektorens CO2-udslip (1996)
  • National delstrategi for dansk miljø- og energiforskning (1996)
  • Vandmiljøplan II (1998)
  • Aktionsplan II – Økologi i Udvikling (1999)
  • Affald 21 (1999)
  • Handlingsplan for reduktion af udledningen af de industrielle drivhusgasser (2000)
  • Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip – muligheder og virkemidler Trafikministeriet (2000)
  • Begrænsning af transportsektorens CO2-udslip – Regeringens handlingsplan (2001)
  • Danmarks nationale skovprogram (2002)

Sektorplanerne forholder sig i forskelligt omfang til klimaproblematikken. På energiområdet og transportområdet er udledningen af drivhusgassen CO2 et centralt miljøelement. Planerne på disse to områder drejer sig derfor i høj grad om at begrænse CO2-udledningen.

De øvrige sektorplaner er ikke primært fokuseret på begrænsning af udledningen af drivhusgasser. Årsagen er bl.a., at sektorerne slås med andre store miljøproblemer, som er blevet søgt løst gennem planerne. På landbrugsområdet har forureningen af vandmiljøet været central. På affaldsområdet har det drejet sig om at begrænse affaldsmængderne, og på industriområdet har det handlet om begrænsning af udledning af miljøskadelige stoffer til luft og vand, brugen af giftige stoffer osv.

Gennemførelse af sektorplanerne har dog i vid udstrækning også betydet en begrænsning af drivhusgasudledningerne. Eksempelvis vil den reduktion af landbrugets kvælstofudledning, som vandmiljøplanerne resulterer i, samtidig begrænset udledningen af drivhusgassen lattergas. Initiativerne til begrænsning af affaldsmængderne betyder færre deponeringsanlæg og dermed en reduktion i dannelsen og udledningen af metan. Og den igangværende udvidelse af skovarealet vil betyde øget optag af CO2.

Desuden indebærer energi- og transportplanerne, at der er gennemført omlægninger på energi- og transportområdet i alle sektorer. Initiativerne på energiområdet har således medført, at energiforbruget og dermed CO2-udledningen er blevet begrænset inden for en lang række sektorer, herunder husholdningerne og industrien.

I juni 2002 blev regeringens nationale strategi for bæredygtig udvikling i Danmark ”Fælles fremtid – udvikling i balance” vedtaget. Strategien skal bl.a. ses som et af Danmarks svar på opfordringen fra Agenda 21, som blev vedtaget på FN‘s generalforsamling i Rio i 1992. Regeringen peger på otte mål og principper for at skabe en bæredygtig udvikling:

  1. Velfærdssamfundet skal udvikles og der skal ske en afkobling af sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning.
  2. Der skal være et sikkert og sundt miljø for alle og der skal opretholdes et højt beskyttelsesniveau.
  3. Der skal sikres en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne.
  4. Ressourcerne skal udnyttes bedre.
  5. Der skal ydes en aktiv international indsats.
  6. Miljøhensyn skal indgå i alle sektorer.
  7. Markedet skal understøtte bæredygtig udvikling.
  8. Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt.

Strategien er opbygget med en række sektorer: Fødevareproduktion, skovbrug, industri, transport, energi, by og boligudvikling, og tværgående indsats: Klimaændringer, biologisk mangfoldighed, miljø og sundhed, ressourcer og ressourceeffektivitet, videngrundlag og virkemidler, den globale dimension og offentlighedens deltagelse.

For at følge udviklingen i forhold til strategien vil der løbende blive udarbejdet indikatorrapporter. Den første fra august 2002 indeholder14 nøgleindikatorer –herunder indikatorer for økonomisk vækst, luftforurening, beskæftigelse og udledning af næringsstoffer til havet. Desuden følges udviklingen i en lang række mere specifikke indikatorer, f.eks. hyppigheden af astma, ozonlagets tykkelse, bifangst af marsvin, mængden af PCB i torskelever og antal økologiske landbrug. Konklusionen i indikatorrapporten er, at Danmark er på vej mod en bæredygtig udvikling da indikatorerne bl.a. viser, at Danmarks stabile økonomiske vækst er sket uden tilsvarende stigninger på en række miljøparametre, at energiforbruget og udslippet af drivhusgasser ikke er steget i samme takt som økonomien og at forbruget af drikkevand og udslippet af forsurende stoffer er faldet.

Miljøpolitisk har Danmark gennem EU-samarbejdet medvirket aktivt til at forbedre den europæiske miljøbeskyttelse. EU’s miljøregulering har på en række punkter bragt Europa foran resten af verden på miljøområdet. Der er også flere eksempler på, at EU-regler har medvirket til at styrke miljøbeskyttelsen i Danmark. Med vedtagelsen af Amsterdam-traktaten blev bæredygtig udvikling en overordnet målsætning for EU, og det blev en pligt at integrere miljøhensyn i EU’s sektorpolitikker.

4.1.2 Danmarks nye klimastrategi

Regeringen har i februar 2003 offentliggjort Danmarks nye klimastrategi, som lægger rammerne for Danmarks fremtidige klimaindsats. Udgangspunktet i strategien er, at Danmark skal opfylde sine internationale klimaforpligtelser som følge af Kyotoprotokollen og den efterfølgende byrdefordelingsaftale i EU.

Selv om der allerede er blevet iværksat mange væsentlige initiativer for at leve op til klimamålsætningen, udestår fortsat en betydelig indsats før Danmark kan leve op til sit meget ambitiøse Kyoto-mål. I forhold til den seneste fremskrivning af Danmarks udledning af drivhusgasser1 skønnes, hvis der ikke iværksættes nye tiltag, en manko på 20-252 mio. tons CO2-ækv. årligt i perioden 2008-12 for at Danmark kan nå op til sin Kyoto-forpligtelse.

Derfor er det et centralt hensyn i klimastrategien, at indsatsen tilrettelægges omkostningseffektivt.

Kyoto-protokollen giver mulighed for at tilrettelægge en klimaindsats som er mere fleksibel og som globalt set giver mere miljø for pengene. Klimastrategien kombinerer omkostningseffektive indenlandske tiltag med brug af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer.

For en stor del af energiproducenterne, samt en del af den energiintensive industri vil det kommende EU-direktiv om en fælles kvoteordning komme til at danne rammen om den kommende indsats. De virksomheder der bliver omfattet af kvoteordningen, og hvis aktivitet dermed vil være reguleret af en kvote, vil selv kunne tilrettelægge deres klimaindsats. De kan vælge at reducere egne emissioner, når det er mest formålstjenligt, eller købe kvoter eller kreditter fra projektbaserede emissionsreduktioner, når det vurderes at være mest hensigtsmæssigt. Hermed får de omfattede virksomheder mulighed for løbende at tilpasse indsatsen, så den hele tiden er så effektiv som muligt.

Ud over kvotestyring og brug af fleksible mekanismer i øvrigt indgår der en række nationale tiltag i klimastrategien, herunder initiativer til at fremme fortsatte energibesparelser og energieffektivisering.

Indenfor landbrugsområdet kan der også være muligheder for reduktion af udslip af drivhusgasser. Potentialet her er imidlertid ikke tilstrækkeligt afdækket på nuværende tidspunkt, og mulighederne for at gennemføre omkostningseffektive tiltag indenfor denne sektor vil blive analyseret i forbindelse med en kommende Vandmiljøplan III.

Der er endvidere muligheder indenfor transportsektoren, men disse vil i stor udstrækning kræve en fælles EU-indsats for at blive tilstrækkeligt effektive.

Reduktionsindsatsen er først og fremmest en opgave for den private sektor, men en statslig indsats kan supplere den private indsats, og i startfasen medvirke til at løbe markedet i gang for CO2-kreditter.

Da reduktionsomkostningerne i de forskellige sektorer løbende udvikler sig, bl.a. som følge af teknologisk udvikling og ændrede økonomiske rammebetingelser, lægger strategien op til løbende vurdering af indsatsen således at de mest omkostningseffektive virkemidler vælges.

4.1.3 Klimapolitikkens økonomiske aspekter

Det billede af potentialer og samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger som kan gives på nuværende tidspunkt for udvalgte nationale tiltag til begrænsning af drivhusgasudledningen er vist i tabel 4.1.

I forbindelse med klimastrategien er det vurderet, at det internationale prisniveau for kvoter/kreditter næppe vil overstige 100 DKK per ton CO2-ækv., og med et prisniveau på 40-60 DKK som det mest sandsynlige, under forudsætning at USA forbliver uden for Kyoto-systemet. Med dette prisniveau vil det være væsentlig billigere at købe internationale kvoter/kreditter, end at gennemføre størsteparten af de indenlandske reduktionstiltag.

For at kunne sammenligne de samfundsøkonomiske enhedsomkostninger på de indenlandske reduktionstiltag med prisen på internationale kvoter/kreditter, skal denne dog først korrigeres med den såkaldte nettoafgiftsfaktor, hvorved omkostningerne ved at erhverve kvoter/kreditter bliver opgjort i forbrugerpriser, som er den sammenlignelige størrelse på tværs af tiltag. Det centrale prisskøn for kvoter/kreditter på 40-60 DKK er i en samfundsøkonomisk beregning udtryk for omkostninger på 50-70 DKK per ton CO2-ækv.

Ved sammenligning med de indenlandske virkemidler er det vigtigt at være opmærksom på, at de indenlandske virkemidler typisk skal ses i en sektorpolitisk sammenhæng, hvor klima kun er et blandt flere hensyn i den politik, der tilrettelægges. For eksempel er et fundamentalt hensyn på energiområdet forsyningssikkerheden, der alt andet lige forbedres gennem et lavere energiforbrug og en flerstrenget energiforsyning.

Tabel 4.1.
REDUKTIONSMULIGHEDER OG OMKOSTNINGER VED UDVALGTE TILTAG TIL BEGRÆNSNING AF DRIVHUSGASUDLEDNINGEN.

Tiltag

Årlig gennemsnitlig reduktion i perioden2008-2012

Mio. ton CO2-ækv1

Samfundsøkonomisk omkostning,   DKK/ton CO2-ækv. i 2002-priser

  Grundlag for økonomisk beregning Total potentiale Med side-effekter Uden side-effekter
Tiltag inden for CO2-kvoter på el-produktionen        

Produktions-begrænsning til 14 mio. ton CO2

14,242 28,242 80 100
Omstilling fra kul til naturgas 0,725 5,900 270 310

Varmepumper, til fortrængning af :

- naturgasfyret fjernvarme

- naturgasfyret decentral kraftvarme

- oliefyret fjernvarme

-  naturgasfyret central kraftvarme

- kulfyret kraftvarme

 

 


0,090

 

0,190


0,130

 

0,170


0,260

 

 


0,200

 

1,400


0,600

 

1,200


3,700

 

 


-190

 

-60


10

 

240


260

 

 


-160

 

-40


100

 

260


290

Ombygning til biomasseanlæg 0,207 2,700 290 290
Injektion i oliefelter2 13,700 13,700 50/160 50/160
Akvifer deponering 25,170 25,170 310 310
Andre tiltag for forsyningssektor:        
Havvindmølleparker3 0,496   270 290
Energibesparelser        
Normer for oliekedler 0,027   -590 -560
Normer for gaskedler 0,040   -500 -270
Normer for vinduer 0,164   -550 -510
CO2-emmision fra olie/gasproduktionen:          
Flaregas genindvinding 0,300   -330 -330
Landbrug og skovbrug:        
Etablering af biogasfællesanlæg 0,018 0,500 100 620
Ændret fordring af malkekøer 0,433   590 790

Øget skovrejsning
(1500 ha. pr. år i 20 år) 4

0,034   566 641
Transport        
Øgede
brændstofafgifter
(0,3 DKK/l)
0,193   1250 3710
Øgede brændstofafgifter (1 DKK/l) 0,595   1430 3910
Brug af biobrændstoffer5 0,470   980 980
Kørselsafgifter på gods 0,141   -320 1620
Kørselsafgifter på  personbiler 0,451   1140 4410
Afskaffelse af befordringsfradraget6 0,563   650 4490
Bedre godslogistik i byer 0,042   -1050 980
Affaldssektoren        

Yderligere metan opsamling  fra deponeringsanlæg

0,093   180 180

Anmærkninger: Der er benyttet en diskonteringsrate på 6 %. Sideeffekter er på energiområdet primært udslip af SO2 og NOX.

1) Under "i beregning" er angivet den del af potentialet, som den samfundsøkonomiske omkostning er beregnet for. Under "total" er angivet det samlede potentiale. Dette tal kan rumme et betydeligt element af skøn og kan derfor være meget usikkert. For nogle tiltag har det ikke været muligt at angive et meningsfuldt samlet potentiale.

2) Den lave omkostning forudsætter, at landene med olieudvinding i Nordsøen kan enes om en fordeling af skatteprovenuet fra den større aktivitet i Nordsøen. Den høje omkostning dækker det tilfælde, hvor kun provenuet fra den ekstra beskatning i den danske sektor tilfalder Danmark.

3) Forudsætter, at indenlandsk kondensproduktion fortrænges, som forudsætter, at kvoten samtidig reduceres tilsvarende.

4) Omfatter både offentlige og private skovrejsningsprojekter. Ved diskonteringsrate på 3%. bliver reduktionsomkostningen 220 DKK med og 500 DKK per ton CO2 uden sideeffekter.

5) Marginalomkostninger er stærkt stigende. En mindre indsats vil især på kortere sigt have væsentligt mindre gennemsnitsomkostninger.

6) Skøn undervurderer de reelle samfundsøkonomiske omkostninger, da de negative virkninger på beskæftigelse og mobilitet på arbejdsmarkedet ikke er inkluderet.

De gennemførte beregninger dækker ikke samtlige tænkelige indenlandske tiltag, og vurderingen af omkostningerne vil kunne udvikle sig over de kommende år som følge af ny viden og nye teknologier. Et tværministerielt udvalg vil løbende vurdere nationale virkemidlers omkostningseffektivitet, herunder nye virkemidler som ikke er nævnt i tabel 4.1. Regeringen har fastsat et økonomisk pejlemærke på

120 DKK/ton CO2-ækv. for nationale virkemidler uden for området omfattet af EU’s kvotehandelssystem. Beregningerne illustrerer, at kun relativt få indenlandske tiltag med et væsentligt potentiale, som ikke overstiger 120

DKK/ton CO2-ækv., vil være konkurrencedygtige over for prisen ved brug af de fleksible mekanismer. Det skal ses i lyset af, at Danmark allerede har gennemført en stor national indsats op igennem 1990’erne, mens der er et større, uudnyttet potentiale i andre lande. For de indenlandske virkemidler, hvor beregningerne viser forholdsvis lave reduktionsomkostninger, er potentialet alt i alt ikke tilstrækkeligt til at opfylde behovet for at fjerne den danske manko. Til gengæld må der vurderes at være et betydeligt potentiale for at købe kvoter og kreditter internationalt.

Det er på den baggrund at regeringens omkostningseffektive strategi til opfyldelse af Danmark reduktionsforpligtelse i et vist omfang baserer sig på brugen af fleksible mekanismer – Emission Trading (handel med udledninger), og projektmekanismerne, Joint Implementation og Clean Development Mechanism. EU-kvotestyringen vil danne rammen for størstedelen af reduktionsindsatsen. Derfor vil den konkrete sammensætning af indsatsen afhænge af i hvilket omfang de omfattede virksomheder vælger at gennemføre egne reduktionstiltag eller at købe kvoter i udlandet.

4.2 VIRKEMIDLER OG EFFEKTER I DANMARKS ØKONOMISKE SEKTORER

I de følgende afsnit 4.2.1 – 4.2.6 gennemgås virkemidler med betydning for udledning og optag af drivhusgasser inden for følgende 6 økonomiske sektorer: energi, transport, erhverv, landbrug og skovbrug, husholdninger og affald. I tabel 4.2 er det vist hvordan den sektorinddeling, der skal anvendes i forbindelse med de årlige emissionsopgørelser (CRF/IPCC-formatet), aggregeres til de 6 økonomiske sektorer.

Tabel 4.2  
AGGREGERING AF KILDER/SEKTORER I CRF/IPCC-FORMATET TIL DE 6 ØKONOMISKE  HOVEDSEKTORER I DANMARK 

Økonomisk sektor Kilder/sektorer i CRF/IPCC-formatet

Energi


 

Omfatter indvinding, konvertering og distribution.

1A1  

1B

Forbrænding af brændsler ved   energiproduktion. Gasformige udslip fra brændsler. 
 

Transport


 

Militæret inkluderet her.

 

1A3

 1A5

Forbrænding af brændsler ved transport. Andre (forbrænding af brændsler
ved militærets transport).

Landbrug og skovbrug


 

Fiskeri inkluderet her.


 

1A4c

4
5

Forbrænding af brændsler ved landbrug, skovbrug og fiskeri. Landbrug. Arealanvendelsesændringer og skovbrug.

Erhverv

 



 

Omfatter produktion,
service og handel
samt industrigasserne.

 


 

1A2

1A4a

2
3

Forbrænding af brændsler ved produktion og bygge/anlæg. Forbrænding af brændsler ved
handel og service. Industrielle processer Anvendelse af organiske opløsningsmidler
Husholdninger
  1A4b
Forbrænding af brændsler i
boliger

Affald

 

Omfatter kun metan
fra deponeringsanlæg da affaldsforbrænding med
energiudnyttelse jf. IPCC skal med under energi.

6

 

 

Affald

 

 

I tabel 4.3 er hovedresultatet af denne aggregering vist for basisår, 2001, 2008-12 og 2013-17.

Klik her for at se "Tabel 4.3"

Figur 4.1
DANMARKS UDLEDNING AF KLIMAGASSER I 2001, FORDELT PÅ DE ØKONOMISKE SEKTORER.
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser og Miljøstyrelsen 

4.2.1 Energi

Energisektorens indvinding, konvertering og distribution af energi medfører en drivhusgasudledning, som udgør godt 40% af Danmarks totale udledning af drivhusgasser, og det er overvejende drivhusgassen CO2, der udledes. CO2 står for 97% af udledningen fra energisektoren. Metan (CH4) står for 2% og lattergas (N2O) står for 1% af energisektorens samlede udledning af drivhusgasser.

CO2

Produktionen af energi og de energiforbrugende aktiviteter i transportsektoren, industrien og de øvrige sektorer, er de primære bidragydere til den samlede udledning af CO2. Årsagen hertil er, anvendelsen af store mængder kul, olie og naturgas. Energisektoren står derfor centralt i bestræbelserne for at nedbringe udledningen af CO2. Der er gennem en lang årrække taget mange initiativer til at nedbringe udledningen og der arbejdes forsat på at finde de bedste og mest omkostningseffektive initiativer med henblik på opfyldelse af Danmarks internationale forpligtelser på klimaområdet.

I dette afsnit fokuseres på energiproduktion og energiforsyning. De energiforbrugende aktiviteter og mulighederne for at opnå energibesparelser i de forskellige samfundssektorer behandles nærmere i de efterfølgende afsnit.

TABEL 4.4 SAMMENSTILLING AF INITIATIVER OG VIRKEMIDLER PÅ ENERGIOMRÅDET

Klik her for at se : ‘‘Tabel 4.4‘‘

Implementerede initiativer og virkemidler

Visse virkemidler kan lægge et generelt pres på aktører i energisektoren, for at de skal nedbringe CO2-udledningen. Danmarks nationale kvotelov, som regulerer udledningen af CO2 fra den frie, markedsregulerede el-produktion, er et eksempel herpå.

CO2-kvoteloven lægger loft over el-producenternes CO2-udledning. Hvis producenterne overskrider en fastsat kvote, pålægges de en strafafgift for hvert ton CO2-kvoten overskrides. Det står producenterne frit, hvordan de overholder kvoten; om det er ved effektiviseringer på værkerne, ved brændselsomlægninger, eller ved begrænsning af produktionen. De danske producenter kan endvidere handle med kvoterne indbyrdes.

Afgifter har også i en årrække været anvendt som virkemidler til nedbringelse af CO2-udledningen fra energisektoren idet brændsler til varmeproduktuion er pålagt energi- og CO2-afgift. Dels med henblik på at nedbringe energiforbruget generelt, dels til at fremme brændsler med lavere CO2-udledning, i første række biomasse, der ikke er pålagt CO2-afgift og til de fleste anvendelser ej heller energiafgifter. Forsknings- og udviklingsaktiviteter omfatter både energibesparelser, mere effektiv energikonvertering og vedvarende energiteknologier.

Øget brug af kraftvarme samt udvidelse af fjernvarmeområderne har været hovedelementer i den danske strategi for at fremme en effektiv udnyttelse af energiressourcerne lige siden slutningen af 1970‘erne. I dag produceres mere end halvdelen af det indenlandske elforbrug i samproduktion med varme på kraftvarmeværker og potentialet for yderlige brug af kraftvarme er begrænset. Af denne grund forventes kun en mindre stigning i kraftvarmeproduktionen i fremtiden. Kraftvarme fremmes i dag dels af afgiftssystemet, dels af elproduktionstilskud til decentrale kraftvarmeværker og endelig ved prioritering af el fra decentrale kraftvarmeværker. Sidstnævnte planlægges omlagt, således at produktionen fra decentrale kraftvarmeværker i fremtiden også afsættes på markedsvilkår.

Brug af vedvarende energikilder kan begrænse udledningen af CO2 fra fossile brændsler. Andelen af det danske bruttoenergiforbrug der dækkes af vedvarende energi er steget fra 6,5% i 1990 til 12% i år 2001 og forventes at nå 14% i 2010.

Vedvarende energikilder fremmes med økonomiske virkemidler gennem bl.a. afgiftssystemet samt ved direkte produktionstilskud. Aftaler og pålæg inden for bl.a. el- og varmesektoren har tidligere spillet en rolle, men brugen af dette virkemiddel er stort set ophørt. Endelig bidrager finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter til den forsatte vækst i andelen af vedvarende energi.

Substitution med naturgas til erstatning af kul eller olie, begrænser udledningen af CO2. Siden den danske naturgas blev bragt i land fra den danske del af Nordsøen i 1984, er naturgasforbruget i 2001 vokset til 193 PJ og dækkede 23% af bruttoenergiforbruget. Væksten forventes nu at stoppe, bl.a. på grund af de forholdsvis høje naturgaspriser. Naturgas begunstiges af en lavere CO2-afgift end olie og kul, pga. en tilsvarende lavere udledning, og vil blive fremmet a den kommende CO2-kvoteordning i EU. Den igangværende liberalisering af den danske naturgassektor kan endvidere resultere i lavere priser og dermed et øget forbrug af naturgas.

Nye virkemidler

Med det store bidrag fra energisektoren til Danmarks samlede emissioner af drivhusgasser er indsatsen i energisektoren helt afgørende i Danmarks nye klimastrategi. Specielt vurderes det, at en forventet stigende el-eksport vil kunne medføre betydelige emissionsstigninger, hvis der ikke vedtages foranstaltninger til at forhindre dette.

El-produktionen er omfattet af forslaget til EU’s kvotedirektiv. I klimastrategien tages der udgangspunkt i, at el-produktionen vil blive omfattet af EU’s kvoteordning fra 2005. Da samtlige EU-landes el-producenter vil være underlagt kvoter på den fossile el-produktion, forventes det, at elpriserne vil stige på europæisk plan. Det giver mulighed for at pålægge el-producenterne ret stramme CO2-kvoter, således at den danske opfyldelse af klimamålsætningen ikke påvirkes af en eventuel høj el-eksport. Det forventes, at el-producenterne i perioder med høje elpriser i ret betydeligt omfang vil benytte sig af de fleksible mekanismer.

Den eksisterende nationale CO2-kvoteregulering af el-produktionen ophører med udgangen af 2003. Varmesektoren er i dag belagt med fulde CO2-og energiafgifter, og er desuden underlagt en betydelig administrativ regulering. Det vurderes derfor i forbindelse med klimastrategien, at yderligere omkostningseffektive reduktionstiltag i denne sektor vil være meget begrænsede. Sektoren foreslås derfor i klimastrategien holdt uden for kvotereguleringen i den første periode 2005-2007. Herefter vil også denne sektor ifølge det nuværende forslag til kvotedirektiv blive omfattet af kvoteregulering.

Metan, CH4

Flere mindre kilder bidrager til energisektorens metanudledning. Det største enkeltbidrag kommer fra gasfyrede kraftvarmeværker, der udleder uforbrændt naturgas. Med henblik på at minimere udledningen, sætter en bekendtgørelse i dag grænser for udledningen fra nye anlæg, svarende til ca. 3% af brændselsforbruget.

4.2.2 Transport

Transportsektoren står i 2001 for 18% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Af transportsektorens udledninger af drivhusgasser står CO2 for en andel af 96 % svarende 12 mio. ton CO2, lattergas for 3% eller 395.000 ton CO2-ækv. og metan for ca. 1% svarende til 70.000 ton CO2- ækv.

Transportsektorens energiforbrug – hovedsagelig olieprodukter – udgør ca. 30% af energiforbruget i Danmark i 2001. Trafikken og herunder specielt persontransporten har gennem de senere år steget jævnt. I takt med stigningen er også energiforbruget og udledningen af drivhusgasser steget. I 2001 er udledningen af drivhusgasser fra transportsektoren 17% over niveauet i 1990. Den seneste prognose fra 2002 peger på, at såfremt der ikke tages nye initiativer, vil sektorens udledning i 2005 ligge 24% over niveauet i 1990, stigende til ca. 35% i den første forpligtelsesperiode 2008-2012.

CO2

Det er ikke hidtil på transportområdet lykkedes at knække kurven for øget udledning af drivhusgasser, blandt andet fordi begrænsning af CO2-udledningen i Danmark som er et ikke bilproducerende land, er særdeles vanskeligt uden internationale initiativer.

Som anført i tabel 4.2 indgår udledningerne af drivhusgasser fra brændstoffer til køretøjer, skibe og fly under transport. Bidraget fra militæret består primært af CO2 og udgør knapt 1% af opgørelsen for transportsektoren. Andelen af militærets brændstofforbrug som går til multilaterale militære operationer, og som derfor skal holdes ude af den samlede nationale opgørelse, anses på nuværende tidspunkt at være minimal.

Implementerede initiativer og virkemidler

Vejdirektoratet har i år 2002, på baggrund af den hidtidige udvikling i person- og godstrafikken foretaget en fremskrivning af vejtrafikken frem til 2016. Fremskrivningen peger på, at væksten vil fortsætte. Med de valgte forudsætninger skønnes det, at der i perioden fra 1997 til 2016 vil være en vækst i vejtrafikken på godt 25%. I perioden 2000 til 2010 forventes væksten at ligge på ca. 13%.

En stor og forventeligt stigende andel af det samlede gods- som persontransportarbejde foregår på vej. Udviklingen i gods- og persontransportarbejdet på vej vil derfor blive afgørende for transportsektorens energiforbrug og dermed CO2-udslip.

De eksisterende virkemidler indenfor transportområdet fremgår af tabel 4.5. Der er inden for de seneste år taget en række væsentlige skridt på internationalt niveau som – understøttet af en målrettet og effektiv dansk indsats – kan bidrage til at knække kurven for transportsektorens CO2-udledning.

Klik her for at se "Tabel 4.5"

Nye virkemidler

Transportsektorens muligheder for at bidrage til begrænsning af CO2-udslippet viser, at opgørelsen af sideeffekterne er helt afgørende for tiltagenes omkostningseffektivitet jf. tabel 4.1. Beslutningen om at gennemføre de forskellige tiltag indenfor transportsektoren må derfor i høj grad vurderes ud fra tiltagenes øvrige effekter og ikke ud fra en ren CO2-betragtning. De generelt høje samfundsøkonomiske skyggepriser uden sideeffekter er først og fremmest en konsekvens af det i forvejen høje beskatningsniveau i transportsektoren. Det er således fælles for hovedparten af tiltagene, at de retter sig mod dele af transportsektoren, som samlet set betaler de fulde samfundsøkonomiske omkostninger ved transportarbejdet, da det er et betydeligt fiskalt element i de faste bilafgifter.

Metan, CH4
Af transportsektorens udledning af drivhusgasser står metan for ca. 1% svarende  til 70.000 ton CO2-ækv.

Lattergas, N2O
Lattergas står for 3% eller 380.000 ton CO2-ækv. af transportsektorens totale udledninger.

4.2.3 Erhverv/industri

Erhvervssektoren omfatter industri, bygge- og anlæg samt offentlig og privat service.

Sektoren står for ca. 13% af Danmarks totale udledning af drivhusgasser. Langt den største del, 93% af denne udledning, er CO2. Sektoren er endvidere den eneste kilde til udledningen af industrigasser. Virkemidler indenfor erhvervssektoren fremgår af tabel 4.6.

Klik her for at se "Tabel 4.6 - del 1"
Klik her for at se "Tabel 4.6 - del 2"

De igangværende initiativer til at reducere udledningen fra erhvervssektoren, omfatter både fremme af energibesparelser og energieffektivisering, omstilling af energiproduktion til renere brændsler samt initiativer for reduktion af udledning af industrigasser.

Tidligere undersøgelser har vist, at der er et stort potentiale for gennemførelse af rentable energieffektiviseringer inden for erhvervssektoren, og derfor er energieffektivisering et centralt område i indsatsen i denne sektor.

CO2

Industri, bygge og anlæg samt handel og privat service

Industrien står for den største del af erhvervenes udledning af CO2. Udledningen kommer hovedsagelig fra energiforbrugende aktiviteter i industrien. Desuden bidrager cement- og teglproduktion med CO2, som afgives fra de anvendte råstoffer.

Hovedindsatsen over for erhvervslivets energiforbrug tager udgangspunkt i den grønne afgiftspakke for erhvervslivet, som blev vedtaget i 1995. Pakken indeholdt en kombination af afgifter og tilbageførsel af provenuet til erhvervene gennem bl.a. statstilskud til fremme af energibesparelser i erhvervsvirksomheder. Pakken medførte en skærpelse af CO2-afgiften og indførelse af rumvarmeafgift for erhvervene. Samtidig blev der indført en ordning, hvor virksomheder med et stort energiforbrug har mulighed for at opnå en rabat på afgifterne mod at indgå en aftale om energieffektiviseringer. Kombinationen af afgifter og tilbageførsel havde til formål at sikre en markant nedbringelse af erhvervenes CO2-udledning under hensyntagen til erhvervenes internationale konkurrenceevne.

Tilskudsmidlerne havde endvidere til formål at fremme en omstilling til mere energieffektive teknologier og produktionsmetoder.

Målsætningen for den grønne afgiftspakke var, at erhvervslivet skulle bidrage til nedsættelse af de samlede CO2-udledninger med ca. 4% i 2005 i forhold til udledningerne i 1988.

Ved evalueringen af den grønne pakke i 1999 er pakkens samlede effekt blevet vurderet. Hovedkonklusionen på evalueringen er, at pakken har fungeret efter hensigten. Der er opnået betydelige miljøgevinster på en økonomisk effektiv måde, der tager hensyn til den internationale konkurrenceevne. Energipakkens miljøvirkninger lever stort set op til de forventninger, der var ved pakkens tilblivelse, og udgør dermed en vigtig del af bestræbelserne på at reducere de danske CO2-udledninger.

I klimastrategien fra februar 2003 blev det vurderet, at der fortsat er et potentiale for forholdsvis billige emissionsreduktioner i den energitunge del af industrien, som hidtil af hensyn til konkurrenceevnen har betalt lavere CO2-afgifter end det øvrige erhvervsliv og husholdningerne. Med en fælles EU-kvoteordning vil dele af den energitunge industri kunne pålægges en CO2-regulering der er strammere end hidtil, uden at det vil få alt for voldsomme effekter for virksomhedernes konkurrenceevne. For disse virksomheder forventes den fremtidige regulering således baseret på implementering af den fælles EU-kvotestyring.

Det gælder også produktemissionerne, som ikke stammer fra energiforbruget, men som er omfattet af kvotedirektivet. For Danmarks vedkommende vil det primært være CO2-emissionerne fra produktionen af cement der vil blive omfattet af kvotereguleringen. Disse emissioner har ikke hidtil været underlagt regulering.

Offentlig service

I en årrække er der indsamlet data for energiforbruget i den offentlige sektor for ad denne vej at synliggøre sektorens energiforbrug. Som følge heraf foreligger der nu samlede opgørelser for energiforbruget i amternes og statens institutioner, mens der kun i mere begrænset omfang foreligger opgørelser over enkelte kommuners energiforbrug.

De væsentligste initiativer til fremme af energibesparelser i den offentlige sektor er:

  • Cirkulære om energistyring og energirigtige indkøb for statslige institutioner.
  • Retningslinjer for indkøb i det offentlige, f.eks. gennem udarbejdelse af miljøvejledninger for store indkøbere som det offentlige.
  • Energimærkning og energitjek af store ejendomme.
  • A-klub for offentlige institutioner indført af Elsparefonden. Medlemmerne af klubben forpligtiger sig til kun at købe energieffektive apparater, som opfylder specifikke krav der fremgår af en positivliste.
  • Kampagner vedrørende energieffektiv belysning, ventilation og kontorudstyr, der gennemføres af Elsparefonden.
  • Elnetselskabernes energirådgivning af institutioner.

Der har i nu været arbejdet med energieffektivisering i den offentlige sektor i mere end 10 år, og der er opnået væsentlige besparelser. Der er imidlertid fortsat økonomisk rentable besparelsesmuligheder. Dette illustreres af, at der er meget stor forskel i forbruget (pr. m2) mellem forskellige sammenlignelige institutioner.

I forlængelse af bestemmelserne i lov om fremme af besparelser i energiforbruget fra 2000 og flere energipolitiske aftaler er der planer om at stramme indsatsen specielt i den statslige sektor. Det vil bestå en opstramning af cirkulæret og af forpligtelserne til at foretage energirigtige indkøb.

Cement

Cementfremstilling giver en stor udledning af CO2. Dels er fremstillingen meget energikrævende, dels udledes en stor mængde CO2 i forbindelse med produktionen. Til produktion af 1 ton cementklinker anvendes mellem 3500 MJ og 5000 MJ energi. Cementfremstillingen i Danmark er koncentreret på én virksomhed. Den samlede årlige udledning af CO2 fra cementfremstilling var i 2002 ca. 2,6 mio. ton. Omkring halvdelen stammer fra energiforbruget, og den anden halvdel fra kridt, som er råmaterialet i processen.

Der er gjort meget inden for cementindustrien og CO2-udledningen per ton produceret cement er reduceret væsentligt over de sidste 20 år. Desuden arbejder den danske producent for at øge anvendelsen af alternative brændsler, som vil kunne nedbringe CO2-udledningen yderligere.

Indsatsen over for cementindustriens energiforbrug har også hidtil taget udgangspunkt i den grønne afgiftspakke for erhvervslivet, med en kombination af afgifter og aftaler om energieffektivisering.

Den fremtidige regulering af cementindustriens udledninger vil være baseret på implementering af den fælles EU-kvotestyring. Denne vil, som tidligere nævnt, også gælde produktemissionerne, som ikke stammer fra energiforbruget.

HFC’er, PFC’er og SF6

Industrisektoren er den eneste sektor som udleder industrigasserne HFC’er,

PFC’er og SF6. Disse gasser anvendelsesområder er bl.a. til køle- og opskumningsmiddel m.m. (HFC’er), kølemiddel (PFC’er) samt gas, der bruges som isolatorgas i højspændingskontakter og som støjdæmpende gas i termoruder (SF6).

Reguleringen af udledningen af de industrielle drivhusgasser (HFC’er, PFC’er og SF6) er 2-faset, idet der dels er vedtaget en afgift og dels er udstedt en bekendtgørelse om afvikling af brugen af gasserne i nye anlæg.

De industrielle drivhusgasser er fra 1. marts 2001 blevet pålagt en afgift svarende til deres GWP kombineret med den danske CO2-afgift på 0,1 DKK/kg CO2. Det betyder, at HFC-134a er pålagt en afgift på 130 DKK/kg, da den har en GWP på 1.300. Der er et loft på 400 DKK/kg, så selvom SF6 har en GWP på 23.900, vil afgiften kun udgøre 400 DKK/kg og ikke 2.300 DKK/kg. Afgiften pålægges stofferne ved indførslen til landet, idet der ikke er produktion af stofferne i Danmark. Der skal pålægges afgift uanset om stofferne importeres som rene stoffer eller findes i importerede produkter. Hvis indholdet i produkterne ikke kendes, skal der pålægges afgift ud fra en på forhånd fastlagt tarif.

Afgiften skal pålægges en lang række produkter bl.a.:

  • Køle og fryseanlæg.
  • Airconditionanlæg
  • PUR-skum til f.eks. køleanlæg, fjernvarmerør, isolerede porte og døre, paneler til køle- og fryserum, ekstruderet polystyren til isolering (XPS-skum), fugeskum,
  • Spraydåser
  • Ruder

Derudover omfatter afgiften også servicering af eksisterende og nye anlæg/produkter.

Den danske regering sendte i foråret 2002 et revideret udkast til regulering af de industrielle drivhusgasser i national høring. Et første udkast var blevet sendt til notificering i EU i februar 2001. Den endelige bekendtgørelse trådte i kraft 15. juli 2002.

Reguleringen omfatter et generelt forbud mod anvendelse af de industrielle drivhusgasser i en lang række nye anlæg/produkter fra 1. januar 2006, herunder f.eks. husholdningskøle og –fryseskabe, PUR-skum m.m. Der er visse undtagelser fra den generelle afviklingsdato. Blandt andet bliver nye kommercielle køleanlæg, airconditionanlæg m.m. først forbudt fra 1. januar 2007. Af andre afvigelser fra den generelle afviklingsdato er anvendelsen i nye lydisolerende vinduer, hvor SF6 ikke tillades efter 1. januar 2003, og PFC’er tillades generelt ikke efter 1. september 2002. Visse produkter og anvendelser er dog undtaget fra forbud. Det gælder f.eks. servicering af eksisterende anlæg, mobile køleanlæg inkl. mobil aircondition, køle- og a/c-anlæg med HFC-fyldninger mellem 0,150 og 10 kg HFC, elektriske afbrydere m.v.

4.2.4 Landbrug, skovbrug og fiskeri

De primære erhverv landbrug, skovbrug og fiskeri betragtes overordnet under et som én økonomisk sektor i Danmark. I forhold til Danmarks udledninger og optag af drivhusgasser har disse erhverv dog vidt forskellig betydning. Landbrugets jordbrug og dyrehold bidrager med udledning af metan og lattergas. Under skovbrug henregnes det nettooptag af CO2, der sker i de danske skove. Udledningen af CO2 fra energianvendelse i alle 3 erhverv betragtes dog under et, da der ikke sker en opdeling heraf i den årlige energistatistik. Virkemidler indenfor landbrug og skovbrug fremgår af tabel 4.7.

Klik her for at se: ‘Tabel 4.7‘

Landbruget står i 2001 for 20 % af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Det er hovedsagelig metan og lattergas, mens CO2 fra landbrugets brændstofforbrug udgør en mindre andel.

Inden for landbrugsområdet har følgende tiltag, medført, og vil i fremtiden medføre at landbrugets udledning af drivhusgasser reduceres:

  • Forbud mod afbrænding af halm på marken.
  • Biomasseaftalen om brug af halm til brændsel
  • Vandmiljøplan I og II samt Handlingsplanen for et Bæredygtigt Landbrug
  • Ammoniakhandlingsplanen

Metan, CH4

Metan stammer hovedsagelig fra landbruget. Udledningen i 2001 var på 171.000 ton, svarende til 3,7 mio. ton CO2-ækv. Landbrugets udledning stammer primært fra dannelse af metan i husdyrenes fordøjelsessystem og fra omsætning af husdyrgødning.

Landbrugets største bidrag til metanudledningen kommer fra malkekvæg.

I fordøjelsesprocessen er metan et biprodukt ved nedbrydning af foderet, der især kommer fra grovfoder. Desuden udvikles der metan ved omsætning af husdyrgødning under iltfrie betingelser, hvis temperaturen er tilstrækkelig høj. Disse betingelser forekommer normalt i gødningslagre og i staldsystemer med gylle eller dybstrøelse.

Udledningen af metan indenfor landbruget forventes fra 2001 og frem til 2012 at falde med ca. 0,4 mio. ton CO2-ækv. Årsagen er en fortsat effektivitetsforbedring i kvægbruget samt i mindre omfang udbygning med biogasanlæg.

Lattergas, N2O

Landbruget er den største kilde til udledning af lattergas i Danmark. Af den samlede lattergasudledning på 28.200 ton i 2001 kommer 91% eller 25.500 ton fra landbruget. Landbrugets udledning af lattergas svarer til godt 8,0 mio. ton CO2-ækv.

Udledningen af lattergas stammer fra mikrobiel omsætning af organisk stof. Disse processer forekommer ved omsætningen af husdyrgødningen i visse gødningslagre og ved omsætning af mineralsk og organisk bundet kvælstof (f.eks. gødning og tilført spildevandsslam) i jorden. En del af det udvaskede kvælstof omdannes desuden til lattergas. Tilførsel af kvælstof til jorden med handels- og husdyrgødning samt i planterester er hoveddrivkraft til udledning af lattergas. Landbrugets primære bidrag til lattergasudledningen bestod i 2000 af et bidrag fra gødning på 40% samt et bidrag fra udvaskning på 26%3.

Ammoniakfordampningen bidrager til drivhuseffekten, idet en del af ammoniakkvælstoffet ender som lattergas i atmosfæren. Ammoniak, der tilføres atmosfæren, stammer nærmest udelukkende fra landbruget. I 2000 udgjorde NH3- udledningen fra landbruget godt 84.000 ton NH3-N med et lattergasbidrag svarende til 4% af landbrugets udledning af lattergas4. Ammoniakfordampningen stammer fra husdyrgødning, handelsgødning, tilført slam, afgrøder og halmludning med ammoniak. Udledningerne forekommer i forbindelse med håndtering af gødning i stalde, ved opbevaring af gødning, ved udbringning af gødning, fra græssende dyr samt NH3-udledning fra specielt kvælstoffikserende afgrøder. Ammoniakudledningen forekommer ved at ammonium i gødningen omdannes til NH3 som fordamper.

Implementerede virkemidler og initiativer

Lattergasudledningen i landbruget forventes at falde med omkring 2,7 mio. ton CO2-ækv. eller 26% i perioden fra 1990 til 2008-12. Gennemførelsen af Vandmiljøplan II vil være det vigtigste bidrag til denne reduktion.

Vandmiljøplan I og II samt Handlingsplanen for et Bæredygtigt Landbrug

Vandmiljøplanerne og Handlingsplanen for et Bæredygtigt Landbrug havde især til formål at reducere landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet.

Handlingsplanerne er gennemført som reguleringer af landmændenes adfærd. Vandmiljøplan I blev iværksat i 1987 og Handlingsplanen for et Bæredygtigt Landbrug i 1991. Disse handlingsplaner indebar især krav om vintergrønne marker samt bedre udnyttelse af husdyrgødningen. I Vandmiljøplan II fra 1998 var der en række yderligere tiltag, herunder retablering af vådområder, skovrejsning, aftaler om Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger, økologisk jordbrug på yderligere 170.000 ha, forbedret foderudnyttelse, reduceret dyretæthed, anvendelse af efterafgrøder, nedsatte gødningsnormer, og skærpede krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen. Målet er at reducere kvælstofudvaskningen med 100.000 ton N/år frem til år 20035.

Disse handlingsplaner har især reduceret emissionen af lattergas. Det har formentlig også været små effekter på emissionen af metan fra gødningslagre, især som følge af større anvendelse af bioforgasning af husdyrgødningen. Den større anvendelse af efterafgrøder, større arealer med økologisk jordbrug samt retablering af vådområder må endvidere forventes at føre til en større lagring af kulstof i jorden.

Hovedparten af de ændringer i emissioner af lattergas fra landbruget, der er sket over perioden siden 1990 kan tilskrives disse handlingsplaner. Hvis dette lægges til grund kan effekten på reduktion af lattergasemission beregnes til 1.2 mio. ton CO2-ækv./år i 1995, 1.8 mio. ton CO2-ækv./år i 2000 og 2.7 mio. ton CO2-ækv./år i 2005. Der foreligger ikke beregninger over effekt på kulstoflagring i jorden.

Ammoniakhandlingsplanen

Emission af ammoniak vil ved deposition stimulere emissionen af lattergas. En reduktion i ammoniakfordampningen medfører derfor også en reduktion i emissionen af lattergas. Der er i 2001 vedtaget en ammoniakhandlingsplan der sammen med Vandmiljøplan I og II vil reducere ammoniakfordampningen med 15-20.000 tons N årligt. Dermed skulle ammoniakfordampningen i landbruget være reduceret fra ca. 90.000 tons N i midten af 90’erne til ca. 60.000 tons N i år 2004.

De tiltag der er omfattet af ammoniakhandlingsplanen er:

1) Optimering af gødningshåndteringen i stalde til kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr.
2) Regler vedr. overdækning af lagre med fast gødning og gyllebeholdere.
3) Forbud mod bredspredning og reduktion af henliggetiden for udbragt husdyrgødning.
4) Forbud mod halmludning.

Det er vurderet at disse tiltag tilsammen vil betyde en reduktion i emission af lattergas svarende til 34.000 ton CO2-ækv. per år i 2010. Den kortere henliggetid har her den største effekt med 13.000 ton CO2-ækv. per år6.

Forbud mod afbrænding af halm

Formålet med reguleringen har været at reducere luftforureningen fra afbrænding af halm.

Forbuddet har medført en større tilbageføring af kulstof til jorden og større anvendelse af halm til brændsel. Begge anvendelser vil netto reducere emissionen af kuldioxid. Undladelse af afbrænding af halm vil forhindre den emission af metan og lattergas, der er forbundet med afbrændingen. Til gengæld vil der være en vis emission af lattergas forbundet med tilbageførslen af kvælstof til jorden, når halmen nedmuldes.

Tiltaget virker gennem regulering af adfærden, og forbuddet blev indført i 1989. Tiltaget er gennemført som bekendtgørelse under Miljøbeskyttelsesloven, og reglen kontrolleres af kommunerne.

Der foreligger ikke estimater for effekten på emissionen af drivhusgasser.

CO2

Energibesparelser og dermed en reduktion i CO2-udledningen fra energianvendelse indenfor landbruget gennemføres bl.a. som følge af den grønne afgiftspakke og tilskudsordningen til energibesparelser i erhvervslivet.

Implementerede virkemidler

Formålet er gennem etablering af kraftværker og kraftvarmeværker at øge anvendelse af biomasse til energiformål.

Anvendelse af halm som brændsel vil substituere fossil energi, men samtidig reducere mængden af kulstof, der returneres til jorden. Det sidste kan føre til en mindre kulstoflagring i jorden. Der vil samtidigt blive tilbageført mindre kvælstof til jorden, hvilket vil medføre en lille reduktion i lattergasemissionen fra jorden. Anvendelsen af halm til energiformål lå i 1990 på 720.000 ton og i 2000 på 900.000 ton. Anvendelse af halm til energiformål har dog negative effekter på kulstoflagring i jorden og formentlig for jordens frugtbarhed7.Dyrkning af flerårige energiafgrøder svarende til produktion af 5 PJ i brændværdi er sammenlignet med almindelig korndyrkning beregnet at kunne reducere emissionen af CO2 med 285.000 ton CO2/år fra substitution af fossil energi, 75.000 ton CO2/år fra kulstoflagring i jord, 10.000 ton CO2/år ved energibesparelse i dyrkningen og 30.000 ton CO2/år fra reduceret lattergasemission8. Skovbruget har betydning ved den binding og frigørelse af CO2, som sker gennem træernes vækst, respiration og nedbrydning. En gennemsnitlig dansk skov indeholder et betydeligt lager af CO2 optaget fra atmosfæren. Ved rejsning af ny skov skabes der nye CO2-lagre. Derfor er etablering af ny skov et interessant klimapolitisk virkemiddel.

Det samlede CO2-regnskab for skovene er kompliceret. Næsten al eksisterende skov dyrkes med henblik på produktion af træprodukter, f.eks. brænde og tømmer. Om der netto bindes eller frigøres CO2 fra de etablerede skove, afhænger af mange faktorer, herunder skovenes aldersklassefordeling, hvilken træart der anvendes, og hvordan skoven dyrkes.

Skovbruget har i forhold til andre sektorer et meget lavt energiforbrug. Grønne regnskaber og miljøstyring er under udvikling i sektoren, bl.a. med det formål at undersøge om forbruget af fossile brændsler kan nedbringes.

Det nationale skovprogram lægger op til at vurdere mulighederne for at skabe økonomiske incitamenter til at øge CO2-binding i skovene inden for rammerne af Kyoto-protokollen. Dette vil ske således, at det ikke udhuler protokollens miljømæssige integritet eller mulighederne for en bæredygtig skovdrift. Det samme bør også gælde for skov-projekter i forbindelse med CDM og JI. Skovene drives med flersidighed og bæredygtighed for øje, og binding af kulstof er et af flere delmål. Det politiske mål, der mest direkte har indflydelse på en forøgelse af kulstofbindingen, er hensigtserklæringen fra 1989 om at fordoble det danske skovareal indenfor en 100-årig periode.

Der er flere tiltag, der stiler mod opfyldelsen af dette mål. Dels er der etableret en statslig tilskudsordning, der støtter privat skovrejsning på landbrugsjord. Dette virkemiddel er økonomisk i form af et tilskud til skovrejsning på privat landbrugsjord. Herudover rejser staten selv ny skov og der er en del private, der vælger at tilplante landbrugsarealer uden tilskud fra staten. Det er primært CO2 balancen, der påvirkes af de nævnte tiltag. Ved skovplantning på landbrugsjord opbygges en langt større biomasse end under landbrugsdriften. Biomassen indeholder ca. 50% kulstof, der optages som CO2 i forbindelse med fotosyntesen. Der lagres sandsynligvis også mere kulstof indbygget i det organiske stof i jordbunden som følge af større tilførsel af dødt organisk stof og stop med jordbearbejdning. Indflydelsen af skovrejsning på andre drivhusgasser som lattergas og metan er ikke godt belyst. Det er dog muligt, at forsuringen af de kvælstofrige tidligere landbrugsjorde kan stimulere dannelsen af lattergas, og tilstopning af dræn efter skovrejsning og resulterende forsumpning vil kunne øge emissionen af metan. Forøget emission af metan og lattergas kan modvirke den positive effekt af skovrejsning på CO2 binding, men da der endnu ikke foreligger tilstrækkelig viden om ændringer i metan- og lattergasemissionen, præsenteres kun konsekvensberegninger for CO2.

Skov- og Naturstyrelsen er ansvarlig for implementeringen af politikken om privat skovrejsning på landbrugsjord, samt for skovrejsningen på statens arealer.

Der er i perioden 1990-2002 ydet støtte til privat skovrejsning på knap 11.000 hektar landbrugsjord, svarende til en ekstra binding på 68.000 tons CO2. Det har kostet i alt ca. 620 mio. DKK at rejse denne skov. Den samfundsøkonomiske skyggepris pr. tons bundet CO2 er ved 6% kalkulationsrente 641 DKK uden sideeffekter og 566 DKK med sideeffekter, ved 3% kalkulationsrente er skyggeprisen 303 DKK uden sideeffekter og 237 DKK med sideeffekter. Medtagelse af sideeffekter inkluderer den samfundsmæssige nytte af rekreativ værdi, grundvandsbeskyttelse og andet.

Staten, amter og kommuner har bidraget med ca. 5.500 hektar ny skov siden 1990. Vores viden om den private skovrejsning uden tilskud er begrænset. Man antager, at der tilplantes ca. 600 hektar om året. De årlige mængder CO2 bundet som følge af privat skovrejsning med tilskud, offentlig skovrejsning og den samlede skovrejsning er opsummeret i tabel 4.8.

Klik her for at se: ‘Tabel 4.8‘

Kulstofbindingen i træer efter skovrejsning er beregnet ved hjælp af en simpel model. Kulstofbindingen fremkommer som det tilplantede areal multipliceret med kulstofoptaget for den pågældende aldersklasse af træer. Optaget er beregnet ved hjælp af danske tilvæksttabeller for rødgran, som repræsentant for nåletræer, og eg, som repræsentant for løvtræer9.

Arealerne i tabel 4.8 for perioden 1990-2001 er baseret på evalueringen af den gennemførte skovrejsning i perioden10 samt den nyligt gennemførte skovtælling11. Arealerne for 2005-2020 er baseret på en let revideret fremskrivning12. Skovrejsningsarealerne omfatter ikke plantager af nordmannsgranjuletræer i kort omdrift på landbrugsjord.

Kulstofmængderne fås ved at estimere vedmassens kulstofindhold ved hjælp af relevante omregningsfaktorer. Stammemasse for nåletræ og total overjordisk vedmasse for løvtræ omregnes til total over- og underjordisk biomasse ved at gange med en ekspansionsfaktor. Der anvendes en ekspansionsfaktor på 2, som er noget højere end de ekspansionsfaktorer, der anvendes for skove plantet før 1990 – 1,8 for nåletræ og 1,2 for løvtræ. Det skyldes, at ekspansionsfaktoren er aldersafhængig.

Stammemassen udgør således en meget lille del af den totale biomasse hos helt unge træer. Ekspansionsfaktoren falder derfor eksponentielt mod en værdi mellem 1 og 2, når træerne bliver ældre13.

Da der hverken findes danske ekspansionsfaktorer eller aldersafhængige ekspansionsfunktioner, er ekspansionsfaktoren 2 valgt så længe der ikke er bedre viden på dette område. Den totale biomasse omregnes derefter til ton tørstof ved hjælp af omregningsfaktorerne 0,38 ton tørstof m-3 for nåletræer og 0,56 ton tørstof m-3 for løvtræer14. Kulstofmængden fremkommer ved at multiplicere med omregningsfaktoren 0,5 ton C/ton tørstof. Kulstofbinding i produkter kan inkluderes i beregningerne, men de præsenterede tal repræsenterer kun den mængde kulstof, der er bundet i skoven. Denne mængde kulstof findes i træernes totale levende biomasse (inkl. rødder) og kvas. Mængden af bundet kulstof opsummeres af modellen for de forskellige årgange af skovrejsningsarealer siden 1990, så man får den totale kulstofbinding for de forskelligaldrene bevoksninger i et specifikt år. Studier af jorde i en tidsserie af skovrejsningsbevoksninger har vist, at der i sammenligning med biomassens kulstofpulje ikke sker nogen stor ændring i jordbundens kulstofpulje i løbet af de første 30 år efter skovrejsning15. Det er i modellerne antaget, at træerne vokser som på jordbonitet 2 (på en skala faldende fra 1 til 4), og der er antaget et forhold på 1:3 mellem nåletræer og løvtræer16.

Skovrejsning medfører mange andre fordele end binding af CO2. Udover at skovene er værdifulde for friluftslivet, udgør de også en værdifuld beskyttelse af grundvandsmagasiner til drikkevand og habitat for dyr og planter. Desuden er skovene kulturelt og landskabeligt en meget værdsat naturtype. Udover at binde kulstof, bidrager skovrejsningen således til en bred vifte af værdier. Den ovennævnte skyggepris for binding af CO2 inkluderer sideeffekter afstedkommet af f.eks. friluftslivet.

De nye skoves fortsatte vækst vil betyde binding af kulstof i lang tid fremover. Såfremt der opnås en fordobling af det danske skovareal indenfor 100 år, vil de nye tilplantninger binde ca. 250 mio. tons CO2 over de næste ca. 120 år. På grund af den lovfæstede binding af arealet til skov, må bindingen forventes at være permanent. Hvis målet om en fordobling skal nås, er det dog nødvendigt med en større tilplantningshastighed end hidtil.

Endvidere går den danske skovpolitik i retning af mere naturnære skovdrift. Denne driftsændring vil formentlig betyde at der på længere sigt bindes mere kulstof på det eksisterende skovareal i fremtiden.

Udledningen af drivhusgasser fra brændstof solgt til fiskefartøjer indgår i opgørelserne af de samlede udledninger og optag af drivhusgasser. Fiskerifartøjernes bidrag til udledningen af drivhusgasser består primært af CO2. Der er ikke iværksat særlige initiativer i forhold hertil, men nedgangen inden for fiskeriet gennem de senere år har også medført en nedgang i brændstofforbruget  og dermed også i udledningen af CO2.

4.2.5 Husholdninger

Husholdningernes bidrag til udledningen af drivhusgasser der i 2001 var 4,4 mio ton CO2-ækv., består til 97% af CO2. Herudover udledes en lille mængde metan og en endnu mindre mængde lattergas.

Tabel 4.9
VIRKEMIDLER INDENFOR HUSHOLDNINGSSEKTOREN TIL BEGRÆNSNING AF UDLEDNINGEN AF  DRIVHUSGASSER.

Navnet på virkemidlet eller initiativet

Mål-sætning Drivhusgas der påvirkes Type Status for iværksættelse Iværksætter/
aktør
Hus-holdninger          

Afgifter på husholdninger og den offentlige sektors energiforbrug

CO2-reduktion,   energi-besparelser

 

CO2

 


 

Økonomisk,

 


 

Implementeret

 


 

Statslige myndigheder

 

 

Energi-mærkning af små og store bygninger

Besparelser på energi og vand,   CO2-reduktioner

CO2

 

 

Information

 

 

Implementeret

 

 

Forbrugere, andre


 

Tilskud til energi-besparelser i pensionisters boliger

CO2-reduktion, energi-besparelser og fiskal.

CO2

 

 

Økonomisk, finansielt


 

Implementeret

 

 

Lokale myndigheder, statslige myndigheder, forbrugere
Elspare-
fonden - elvarme-
konvertering
CO2-
reduktion , energi
besparelser

CO2


 

Økonomisk, finansielt, information, markeds
påvirkning

Implementeret

 

 

forbrugere, forsynings-
selska ber, andre.

Elspare
fonden – effektive
apparater

CO2-reduktion, energi-besparelser og fiskal.

CO2

 

 

Information, marked
spåvirkning

 

Implementeret

 

 

Forbrugere, detailhandel, producenter

 

Energi-
mærkning
af  el- apparater

CO2-reduktion, energi-besparelser og fiskal.

CO2

 

 

Information

 

 

Implementeret

 

 

Forbrugere, andre


 

Elnet-,
gas- og fjernvarme-
selskabernes energispare-
aktiviteter

CO2-reduktion, energi-besparelser og fiskal.

CO2

 

 

Rådgivning, information, uddannelse, kampagner

 

Implementeret

 


 

Forbrugere, detailhandel

 

 

CO2

CO2-udledningen stammer fra husholdningernes energiforbrug, som udgør næsten 30 % af det samlede energiforbrug i Danmark.

Den største del af energiforbruget går til opvarmning af boliger, hvor afbrænding af olie og naturgas resulterer i en CO2-udledning. En stor del af rumopvarmningen dækkes af fjernvarme (ca. 47%), som medfører CO2-udslip ved produktionen af fjernvarme. Når fjernvarme produceres i kraftvarme-værker eller ved CO2-venlige brændsler som naturgas og især vedvarende energi, er der samlet set store CO2-besparelser forbundet med anvendelse af fjernvarme frem for individuel varmeforsyning baseret på f.eks. oliefyr.

Husholdningerne har endvidere et væsentligt elforbrug, som også giver en CO2-udledning fra elværker. Størstedelen af husholdningernes elforbrug går til el-apparater og lyskilder, mens knap 25% anvendes til elvarme. Forbruget til elvarme har været faldende de senere år som følge af Elsparefondens indsats, der har medført en betydelig konvertering fra elvarme til fjernvarme og naturgas.

Også husholdningernes transportforbrug medfører udledning af CO2. I modsætning til el- og varmeforbruget stiger husholdningernes transportforbrug fortsat betydeligt.

Husholdningernes bortskaffelse af affald er også medvirkende til udledning af metan fra deponeringsanlæg.

Indsatsen i relation til husholdningernes affald samt transportforbrug er behandlet i afsnittene om hhv. affald og transport. Dette afsnit koncentrerer sig derfor om mulighederne for at begrænse CO2-udledningen gennem el og opvarmningsbesparelser i husholdningerne samt mulighederne for omlægning til mere miljøvenlige opvarmningsformer. Reduktionsmuligheder i det kollektive energiforsyningssystem er beskrevet i afsnittet om energisektoren.

I 2001 blev der i husholdningssektoren i alt brugt 156 PJ energi til rumopvarmning (klimakorrigeret) og 30 PJ el til apparater m.m. Forbruget til opvarmning har gennem en årrække været nogenlunde konstant til trods for en vækst i antallet af husstande og i det opvarmede areal. Elforbruget til apparater mv. har siden midten af 1990’erne kun steget ganske lidt, idet væksten i antallet af apparater i nogen udstrækning er blevet opvejet af at apparater og belysning er blevet mere energieffektiv.

Implementerede virkemidler

Med henblik på at reducere både den direkte og den indirekte CO2-udledning fra husholdningssektoren er der iværksat en lang række initiativer, der skal fremme:

  • El-besparelser
  • Besparelser i energiforbruget til rumopvarmning
  • Brændselsomlægninger (fra elvarme og olie til fjernvarme, naturgas og vedvarende energi).

Initiativerne til fremme af el-besparelser omfatter blandt andet mærkningsordninger. EU’s obligatoriske energimærkningsordning for el-apparater som efterhånden er blevet udvidet med nye apparatgrupper, er blevet prioriteret højt, og der er gennemført en række initiativer for at udbrede kendskabet til ordningen. Desuden arbejdes der med en frivillig mærkningsordning for tv, video og kontorudstyr med hensyn til standbyforbruget. Mærkningsordningerne har haft en betydelig virkning. Dels virker de i sig selv og dels har de dannet grundlag for en række kampagner mv.

Elsparefonden blev oprettet i 1997. Fonden giver bl.a. tilskud til, at bygninger med elvarme inden for husholdninger og den offentlige sektor kan skifte til fjernvarme eller naturgas, ligesom fonden bidrager til udvikling, markedsføring og anvendelse af elbesparende apparater.

Initiativerne til fremme af besparelser i energiforbruget til opvarmning omfatter blandt andet energimærkning af små og store ejendomme, kampagner og mærkningsordninger for energivinduer, produktrettet besparelsesindsats over for effektive kedler samt tilskud til energibesparelser hos pensionister.

Elnet- samt fjernvarme og naturgasdistributionsselskaberne er pålagt at fremme energibesparelser inden for deres forsyningsområder, og de gennemfører en række kampagner, informationsaktiviteter, rådgivning mv. Indsatsen finansieres over deres tariffer.

Af mere generelle tiltag kan nævnes jævnlige forhøjelser af CO2- og energiafgifterne op gennem 1990’erne. Afgiftsstigningerne har først og fremmest berørt husholdningerne og herigennem medvirket til begrænsning af husholdningernes energiforbrug.

Som konsekvens af initiativerne på husholdningsområdet forventes energiforbruget til rumopvarmning at falde svagt, selvom antallet af opvarmede m2 bolig stiger. Fra 2001 til 2010 forventes det således at falde med 2%. Relativt set reduceres forbruget af olie mest, nemlig med 20%, mens elvarmeforbruget reduceres med 8%. Til gengæld stiger forbruget af fjernvarme, naturgas og biobrændsler med nogle procent. CO2-udledningen reduceres herved, og især når fjernvarme produceres ved kraftvarme eller med CO2-venlige brændsler.

Elforbruget til apparater forventes frem mod 2012 at stige svagt med 3% i forhold til dagens niveau, der er 30 PJ/år. Til trods for at der for mange apparater forventes betydelige effektivitetsforbedringer, sker der ikke et fald, fordi der samtidig kommer flere apparater i husholdningerne.

Nye virkemidler

Som opfølgning på klimastrategien forventes igangsat nye energibesparende initiativer bl.a. i form af normer for produkters energieffektivitet. Den konkrete implementering af initiativerne er endnu ikke fastlagt. Som opfølgning på strategien vil det løbende blive vurderet i hvilket omfang omkostningseffektive energibesparelser vil kunne iværksættes.

4.2.6 Affald

Affaldssektorens bidrag til udledningen af drivhusgasser består primært af metan. Metanudledningen stammer fra nedbrydningen af organisk affald på deponeringsanlæg (lossepladser).

Metan, CH4

Grundlaget for de foregående års indsats på affaldsområdet har været ”Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97”, som indeholder målsætninger om behandling af affald frem til år 2000. Planen forholder sig ikke direkte til affaldssektorens bidrag til udledningen af metan (CH4), men indeholder - udover en målsætningen om stop for deponering af forbrændingsegnet affald - en række initiativer, som er relevante i forhold til affaldsprodukter, der indeholder industrigasser (HFC’er og SF6).

Den tidligere regerings affaldsplan, Affald 21, som dækker perioden 1998-2004, forholder sig heller ikke direkte til affaldssektorens muligheder for at bidrage til løsning af problemet med udledningen af drivhusgasser. Planen sigter mod at stabilisere de samlede mængder affald i 2004, øge genanvendelsen samt reducere miljøbelastningen fra de miljøbelastende stoffer i affaldet, herunder industrigasserne. Med hensyn til affaldsforbrænding er det målet at tilpasse forbrændingskapaciteten til det helt nødvendige behov, at sikre bedst mulig energiudnyttelse, størst mulig CO2-fortrængning og regional selvforsyning. Planen bidrager således indirekte til en reduktion af udledningen af drivhusgasser.

Målet i Affald 21 er, at der i 2004 skal genanvendes 64% af de samlede affaldsmængder, 24% skal forbrændes og højst 12% må deponeres.

Målsætningen i Affald 21 blev allerede nået i år 2000, hvor der ifølge Miljøstyrelsens Affaldsstatistik 2000 (ISAG) blev genanvendt 64%, forbrændt 24 % og deponeret 11% af den samlede affaldsmængde på ca. 12,8 mio. tons.

Den nuværende regering har igangsat udarbejdelsen af en afløser for Affald 21 i form af en affaldsstrategi dækkende perioden 2005-2008. Strategien forventes behandlet i Folketinget i maj/juni 2003.

Implementerede virkemidler

Affaldssektorens bidrag til reduktion af drivhusgasudledningen består overordnet i:

  • at begrænse deponering af organisk affald,
  • at nyttiggøre gas fra nedlagte/eksisterende deponeringsanlæg og
  • at udnytte affaldet som energikilde.

Udledningen af metan fra danske deponeringsanlæg er beregnet til 64.000 tons brutto i 1990, stigende til en maksimal brutto-udledning på 68.800 tons i 1996/1997, svarende til 1,2 mio. tons  CO2-ækv.

Som følge af stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald per 1. januar 1997, vil metanudledningen fra danske deponeringsanlæg falde i årene fremover. I 2012 er metanudledningen således beregnet til 47.600 tons svarende til en reduktion på ca. 30% i forhold til den maksimale metanudledning i 1996/1997.

I efteråret 2002 var der ifølge Energistyrelsens opgørelse ”Biogas: Produktion, prognose og måltal” i alt etableret 25 deponigasanlæg i Danmark. Fra disse anlæg indvindes årligt ca. 10.000 tons metan. Til sammenligning blev der kun indvundet ca. 1.700 tons metan i 1990.

Som følge af den nye deponeringsstrategi forventes der kun etableret få deponigasanlæg i perioden frem til 2012. Den maksimale indvundne metanmængde forventes at udgøre ca. 12.000 tons i 2002/2003. Herefter forventes den indvundne mængde metan at ligge i samme størrelsesorden i nogle år for så at falde jævnt over en længere årrække.

På baggrund af ovennævnte er netto-udledningen af metan (produceret metan fratrukket indvunden mængde metan) fra danske deponeringsanlæg beregnet til 62.400 tons i 1990, stigende til 65.500 tons i 1994 for herefter at være jævnt faldende til 38.500 tons i 2012. Den gennemsnitlige årlige netto-metanudledning i 2008-2012  svarer til ca. 0,9 mio. tons CO2-ækv.

Den samlede mængde af affald der forbrændes er steget fra 2.216.000 tons i 1994 til 3.221.000 tons i 2001 svarende til en stigning på ca. 45%. Den producerede energi fra forbrændingsanlæggene indregnes som en del af den vedvarende energiproduktion i den danske energistatistik. I de internationale drivhusgasopgørelser medtages de drivhusgasser, som stammer fra forbrændingen af affaldets indhold af oliebaserede produkter såsom plastik.

I overensstemmelse med målsætningerne i Energi 21 og Affald 21 søges affaldsforbrændingsanlæggene indrettet på en sådan måde, at energiudnyttelsen maksimeres.

Ud over affaldshåndteringens direkte indflydelse på udledningen af drivhusgasser påvirkes udledningerne også indirekte gennem genanvendelse af bl.a. papir og pap, som medfører et mindre energiforbrug og dermed en mindre CO2-udledning ved fremstillingen af nye produkter. Ved en øget genanvendelse af organisk dagrenovation i biogasanlæg og udnyttelse af metanen i biogasmotorer er det vigtigt, at udledningen af metan fra motorerne reduceres enten via teknologiudvikling eller ved efterforbrænding af røggassen.

Tabel 4.10
VIRKEMIDLER INDENFOR AFFALDSSEKTOREN TIL BEGRÆNSNING AF UDLEDNINGEN AF   DRIVHUSGASSER.

Navnet på virkemidlet eller initiativet

Mål-sætning

 

Drivhus-gas der påvirkes

Type


 

Status for iværksæt-telse

Iværksætter/
aktør

 

Affald          

Pligt til at anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding (i praksis et stop for deponering).

Mindsket deponering,  energiprodu ktion, større genanvende lse, CH4
redukti on

 

CH4

 

 

 

 

 

 

Statslige og lokale myndigheder

 

 

 

Affaldsafgiften

 

 

 

Større genanvende lse, mindst   mulig deponering

 

CH4

 

 

 

Økonomisk

 

 

 

Implementeret

 

 

 

Lokale myndigheder


 

 

Vægtbaserede afgifter

 

Affaldsredu ktion

 

CH4


 

Økonomisk


 

Implementeret


 

Statslige myndigheder

 

Tilskudsprogram for renere produkter

 

Affaldsredu ktion, forurenende stoffer ud af affaldet

CH4

 

 

Økonomisk

 

 

Implementeret

 

 

Statslige myndigheder


 

Gennemførelsen af regeringens affaldsplaner og opfyldelse af de fastsatte målsætninger på området har nødvendiggjort anvendelse af en bred vifte af virkemidler.

Ved ændringen af affaldsbekendtgørelsen i 1996 blev der indført en kommunal pligt til at anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding (svarende til et stop for deponering af forbrændingsegnet affald). Dette virkemiddel har medført, at store mængder af brændbart affald, som tidligere blev deponeret, nu enten føres til genanvendelse eller udnyttes som brændsel på landets forbrændingsanlæg.

Ud over den traditionelle regulering via love, bekendtgørelser og cirkulærer reguleres affaldsområdet ved hjælp af en række forskellige virkemidler, dels i form af afgifter og gebyrer, dels i form af tilskudsordninger og aftaler.

Siden affaldsafgiftens indførelse i 1993 har afgiften været differentieret, så den afspejler prioriteringen mellem de forskellige behandlingsformer. Det er således dyrest at deponere affaldet, billigere at forbrænde affaldet og helt afgiftsfrit at genanvende affaldet. Afgiftens størrelse skaber således et incitament til, at det producerede affald i videst muligt omfang genanvendes og ikke genanvendeligt, brændbart affald udnyttes som brændsel i energiproduktionen, frem for at affaldet deponeres.

Vægtbaserede afgifter (f.eks. på diverse emballager, bæreposer og PVC-folier) tilskynder til en reduktion i emballageforbruget og dermed i affaldsmængderne. Den vægtbaserede afgift er baseret på et indeks, der afspejler de anvendte materialers miljøbelastning.

Ud over det affaldsgebyr, som kommunerne opkræver til finansiering af den offentlige affaldshåndtering, anvendes gebyrer i stigende omfang til at finansiere f.eks. tilbagetagningsaftaler for særlige affaldsfraktioner, bl.a. dæk og blyakkumulatorer. Gebyrerne anvendes i denne sammenhæng til at finansiere indsamling og genanvendelse af affaldet.

Under tilskudsprogrammet ”Program for renere produkter m.v.” gives tilskud til projekter, der nedsætter miljøbelastningen i forbindelse med udvikling, produktion, afsætning/anvendelse af produkter eller i forbindelse med håndteringen af det affald, der opstår i hele produktets livscyklus. Endvidere kan der gives tilskud til affaldsprojekter, der har til formål at begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelsen.

4.3 ENERGIPOLITISKE VIRKEMIDLER I GRØNLAND

Frem til udgivelsen af den grønlandske Energiplan 2010 i 1995 var kravet til forsyningssikkerhed, samt de energipolitiske retningslinier fra 1986 om, at der skulle satses på vandkraft de altafgørende energipolitiske målsætninger i Grønland.

Med Energiplan 2010 fremlagde Hjemmestyret for første gang en samlet gennemgang og handlingsplan for udviklingen på energiområdet, samt opstillede en mere nuanceret overordnet energipolitisk målsætning om at tilvejebringe en energiforsyning der ikke går på kompromis med forsyningssikkerheden, og hvor den økonomiske og miljømæssige belastning er af mindst muligt omfang for samfundet og de øvrige energiaktører.

Både før og efter 1995 er der vedtaget og implementeret politikker og virkemidler på energiområdet som har og stadig medfører reduktion af drivhusgasemissioner om end dette i de fleste tilfælde ikke har været hovedformålet.

I nedenstående er nogle af de væsentligste tiltag beskrevet.

Landstingsforordning om energiforsyning

Med landstingets vedtagelse af Landstingsforordning om energiforsyning i 1997, fik Grønland for første gang en lovgivning som behandler energiforsyningen i et bredere perspektiv, idet både el-, varme- og brændselsforsyningen er omfattet. Samtidig er det første gang at energieffektivisering og energibesparelser er indbefattet af lovgivning. Med forordningen stadfæstes Energiplan 2010’s overordnede målsætning om at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige energiforsyning. Af forordningen fremgår, at tilrettelæggelsen af energiforsyningen skal ske med henblik på økonomisering og besparelser i energiforbruget, størst mulig energiforsyningssikkerhed, effektivisering af produktions- og forsyningssystemet og renere energiproduktion.

Udnyttelse af vandkraft til energiforsyning

Siden 70’erne har Hjemmestyret været interesseret i at udnytte vandkraft til energiformål. Igennem 70’erne og 80’erne blev der udført systematiske undersøgelser af mulige vandkraftpotentialer. Med fremlæggelsen af de energipolitiske retningslinier i 1986 blev det vedtaget, at vandkraft skulle være et bærende element i den fremtidige energiforsyning. Det første vandkraftværk der blev taget i brug i 1993 forsyner Nuuk med el. Vandkraftværket har siden ibrugtagelsen medført en årlig besparelse af godt 20.000 m3 gasolie, hvilket har medført en reduktion af CO2-emissionerne på ca. 55.000 tons CO2 eller ca. 10% af det totale CO2 udslip i Grønland.

Et vandkraftværk til forsyning af Tasiilaq er under opførelse. Det vil blive taget i brug i 2004. Her forventes en oliebesparelse på 1.300 m3, svarende til 3.446 tons CO2 årligt. Det forventes at der indenfor de nærmeste par år opføres yderligere et vandkraftanlæg til forsyning af Qaqortoq og Narsaq i Sydgrønland, med en oliefortrængning svarende til 4.800 m3. Endvidere er en ny 10-årig plan for videre udbygning af vandkraft undervejs.

Affaldsforbrænding

Affaldsforbrændingsanlæg er opført i 3 byer og en række mindre bygder med affaldsbortskaffelse som det primære formål.

På samtlige 3 anlæg i byerne udnyttes en del af overskudsvarmen fra forbrændingen til fjernvarmeforsyning. Yderligere 3 forbrændingsanlæg er under opførelse i andre byer. Her vil varmen også blive udnyttet til fjernvarmeforsyning.

Den eksisterende affaldsforbrænding erstatter derfor i et vist omfang brændselsolie, samtidig med en ikke målt reduktion af udslip af metan hvis affaldet i stedet ville være deponeret.

Sektorprogram for renovering med en miljø- og energiforbedrende effekt i Grønland 2000-2003

I 1999 indgik hjemmestyret og den danske stat en aftale om renovering af bygninger og anlæg omfattende renoveringsprojekter med en positiv miljø- og energimæssig effekt. Der er under programmet gennemført projekter der bl.a. omfatter renovering af el- og varmeværker inklusive forsyningsnet, revidering af bygningsreglementet, renovering af bygninger, herunder klimaskærmen, udarbejdelse af en ny energiplan og adfærdsregulerende tiltag, hvor samtlige initiativer forventes at medvirke til et reduceret energiforbruget og som følge heraf reduktion af gasolieforbruget og reduktion af CO2-emissionerne.

____________________________________________________________

1 Denmark’s Greenhouse Gas Projection until 2012, an update including preliminary projection until 2017, December 2002, Jørgen Fenham, UNEP-centre.
2 Forskellen mellem 20 og 25 mio ton CO2-ækv. afhænger af udfaldet af EU’s endelige fastlæggelse af de enkelte EU- landes reduktioner, som skal ske i 2006, herunder hensyntagende til Danmarks korrektion af basisåret 1990 for el-import.
3 Olesen et al., 2001a
4 Illerup et al., 2002
5 Grant et al., 2000
6 Olesen et al., 2001b
7 Christensen, 2002
8 Olesen et al., 2001b
9 Møller, 1933
10 Skov- og Naturstyrelsen, 2000
11 Larsen og Johannsen, 2002
12 Energistyrelsen, 2001
13 Schöne and Schulte, 1999
14 Moltesen, 1988
15 Vesterdal et al., 2002
16 Mere information om metoderne kan findes i Energistyrelsen, 2001 og Vesterdal, 2000

5 Fremskrivninger og effekten af klimapolitikken og virkemidlerne

5.1 INDLEDNING OG SAMLET EFFEKT AF VIRKEMIDLER
5.2 ENERGI INKLUSIVE TRANSPORT OG HUSHOLDNINGER
5.3 Industry
5.4 LANDBRUG
      5.4.1 Metan
      5.4.2 Lattergas
5.5 SKOVBRUG
5.6 AFFALD
5.7 TOTALE UDLEDNINGER
      5.7.1 Totale kuldioxid (CO2) emissioner
      5.7.2 Metan, CH4
      5.7.3 Lattergas, N2O
      5.7.4 Industrigasser, HFC’er, PFC’er og SF6
5.8 GRØNLAND OG FÆRØERNE
5.9 METODER ANVENDT VED FREMSKRIVNINGERNE
      5.9.1 Energi inklusive transport

5.1 INDLEDNING OG SAMLET EFFEKT AF VIRKEMIDLER

Danmark skal i henhold til EU‘s byrdefordelingsaftale reducere udledningen af drivhusgasser med 21% i perioden 2008-2012 i forhold til basisåret 1990/95 under Kyoto-protokollen.

I forbindelse med aftalen tog Danmark i en erklæring forbehold for effekterne af en stor el-import fra Norge og Sverige i basisåret 1990, der medførte at Danmark

dette år udledte 6,3 mio. tons CO2 mindre i forhold til en indenlandsk el-produktion til dækning af elforbruget. Det danske synspunkt var, og er, at en tilfældighed som stor el-import i et enkelt år ikke bør betyde at Danmarks reduktionsforpligtelse i forhold til EU skal beregnes med udgangspunkt i de tilfældige lave udledninger i 1990. I marts 2002 måtte Danmark acceptere en rådsbeslutning, der forpligter Danmark juridisk til en reduktion på 21% i forhold til udledningerne i basisåret, der ikke er korrigeret for el-importen.

Danmark opnåede dog et tilsagn i en politisk erklæring fra EU’s Ministerråd og Europa-kommissionen om, at der senere tages hensyn til Danmarks antagelser om basisåret. Dette vil ske i forbindelse med fastlæggelsen af de tilladte udledningsmængde i 2006, hvor der søges opnået kompensation for den store el-import i basisåret. Regeringen vil derfor arbejde for, at den reduktionsbyrde Danmark skal løfte i 2008-2012 kommer at svare til 21% af 1990-niveuaet korrigeret for el-import, svarende til 5 mio. tons CO2-ækv. pr. år.

Opgørelserne for hvor meget Danmark forventes at mangle til opfyldelse af de indgåede forpligtelser med udgangspunkt i de eksisterende virkemidler er opgjort dels ud fra at der tages hensyn til el-import i 1990 og dels en situation hvor der ikke tages hensyn til dette.

Fremskrivningerne bygger på en række sektorspecifikke fremskrivninger af de indenlandske emissioner for denne periode. Disse emissioner afhænger af omfanget af økonomisk aktivitet i alle samfundets sektorer, energipriser, den teknologiske udvikling samt af den lovgivning der regulerer de enkelte aktiviteter med hensyn til miljø, energieffektivitet m.v. Blandt de vigtigste forudsætninger kan nævnes Finansministeriets skøn for den økonomiske udvikling1 og IEA‘s forventninger til fremtidige energipriser2. Desuden er fremskrivningerne baseret på allerede vedtagne reguleringer af diverse sektorer, herunder miljøreguleringen af landbruget og energisektoren.

I overensstemmelse med de seneste opgørelser over drivhusgasemissionerne betyder Danmarks reduktionsforpligtelse på 21% at emissionerne skal reduceres fra 69,5 mio. tons CO2-ækv. i basisåret 1990/95 til 54,9 mio. tons CO2-ækv. i perioden 2008-2012.

De seneste fremskrivninger fra februar 2003 omfatter perioden 2001-2017 og er gengivet i bilag B. Beregningerne for perioden 2013-2017 må dog betegnes som noget mere usikre end fremskrivningerne frem til 2013, da bl.a. usikkerheden omkring virkemidlerne og deres forventede effekt øges med tiden. Endvidere er der bl.a. ikke foretaget nye fremskrivninger for landbrugssektoren efter 2012. Fremskrivningen er en ”with measures”-fremskrivning, der omfatter initiativer, som med rimelig sikkerhed kan forventes gennemført uden yderligere politiske tiltag i form af lovgivning, politiske aftaler eller lignende. Fremskrivningen må således ikke forveksles med den mest sandsynlige udvikling, idet der ikke er taget stilling til, hvilke nye politiske initiativer, der vil blive taget, jf. regeringsoplæg til klimastrategi, februar 2003 vedtaget af Folketinget den 13. marts 2003. Det skal bemærkes, at den seneste historiske opgørelse af drivhusgasemissionerne omfatter perioden 1990-2001, hvorfor fremskrivningen for 2001 her i rapporten er erstattet med den historiske opgørelse for 2001.

Da den nye opgørelse som følge af ny viden også omfatter en opdatering af tallene for 1990, er basisåret – og dermed også mankoen – ændret lidt i forhold til opgørelsen i klimastrategien.

Danmarks forventede årlige udledning i perioden 2008-2012 er opgjort til 80,1 mio. tons CO2-ækv. Som det fremgår af tabel 5.1 afhænger størrelsen af den samlede drivhusgasudledning i høj grad af CO2-emissioner knyttet til el-eksport, der i perioden 2008-2012 forventes at stå for 9,9 mio. tons CO2 ækv per år.

Klik her for at se "Table 5.1"

5.2 ENERGI INKLUSIVE TRANSPORT OG HUSHOLDNINGER

I dette afsnit beskrives fremskrivningen af udledningen af CO2, CH4 og N2O ved forbrænding af brændsler og ved gasformige udslip fra brændsler. I fremskrivningen indgår samtlige brændselsforbrugende sektorer, dvs. f.eks. også transportsektoren og industrien. Fremskrivningen er baseret på en fremskrivning af udviklingen i energiforbrug i perioden 2002-2017. Udledningen af CO2, CH4 og N2O er beregnet ved at gange emissionsfaktorer på energiforbruget.

Fremskrivningen af energiforbruget er baseret på de implementerede initiativer, der er beskrevet i afsnit 4.2.1-4.2.3 og 4.2.5 gennemføres, og at der ikke gennemføres yderligere initiativer. Den skal således fortolkes som en ”With measures”-fremskrivning. Figur 5.2 og tabel 5.1 viser udviklingen i det samlede energiforbrug (ekskl. brændsler til ikke-energiformål) med denne forudsætning, opdelt på sektorer.

Figur 5.1
BRUTTOENERGIFORBRUG 1990-2017, 1990-2001 ER OBSERVERET
Kilde: Energistyrelsen


Klik her for at se "Tabel 5.2"

Danmark nettoimporterer i år med rigelig nedbør el produceret ved norske og svenske vandkraftværker, mens der omvendt er nettoeksport af el til Norge og Sverige i år med sparsom nedbør. Dette har givet store udsving i det observerede danske bruttoenergiforbrug i perioden 1990-2001.

Der ventes i de næste 15 år vækst i energiforbruget indenfor de fleste erhverv og transport, mens husholdningernes forbrug ventes at falde lidt. Energisektorens forbrug er opgjort eksklusive brændsler til produktion af el til eksport, idet dette forbrug optræder separat, men inklusive flaring. Der ventes en vækst i det indenlandske elforbrug, hvilket også giver sig udslag i bruttoenergiforbruget i energisektoren frem til 2013. Herefter falder sektorens energiforbrug som følge af, at en række primært kulfyrede værker ventes udskiftet med nye, mere effektive kraftvarmeværker, hvor ca. halvdelen forventes at bruge naturgas som brændsel.

Den store stigning i det samlede energiforbrug i den første del af fremskrivningsperioden skyldes, som det fremgår, en kraftig stigning i eleksporten. Denne stigning forventes dels, fordi elprisen på det nordiske el-marked ventes at stige, og dels fordi den eksisterende CO2-kvotelov for elsektoren kun har virkning til og med 2003. Dermed bliver det mere attraktivt for elsektoren at eksportere el. Figur 5.2 viser udviklingen i det samlede energiforbrug opdelt på brændsler, som er afgørende for omfanget af CO2-emissioner, idet brændslerne har vidt forskellige emissionsfaktorer.

Figur 5.2
BRUTTOENERGIFORBRUG 1990-2017, 1990-2001 ER OBSERVERET

Stigningen i mængden af vedvarende energi frem til år 2004 skyldes primært udbygning med vindmøller, mens stigningen i olieforbruget hovedsageligt kan tilskrives væksten i transporten. De nye kraftværker øger naturgasforbruget fra 2014 på bekostning af kulforbruget. Dette skift medfører en reduktion i CO2- emissionerne, da naturgas har væsentligt lavere emissionsfaktorer end kul.

Med den forventede udvikling i energiforbruget overstiger CO2-emissionerne fra dansk grund, som det fremgår senere, Kyoto-målet for 2008-12. Et EU-direktiv om CO2-kvoter på el- og varmeproduktion samt brændselsforbrug i visse industribrancher, forventes at spille en central rolle i en omkostningseffektiv realisering af Danmarks klimaforpligtelse. Den resulterende udledning af CO2,  CH4 og N2O fra energisektoren i ”with measures”-fremskrivningen fremgår af tabel 5.3. Udledningen af CH4 og N2O er opgjort som 1000 tons CO2- ækvivalenter. I bilag B findes detaljerede tabeller med resultaterne af fremskrivningerne.

Klik her for at se "Tabel 5.3""

5.3 Industry

Udover den udledning af drivhusgasser som er omtalt under afsnit 5.2 omfatter de industrielle processer en række aktiviteter som udleder drivhusgasser. Dette afsnit omfatter udledninger forbundet med  produktion af cement, kalk og teglsten samt emissioner af industrigasserne HFC’er, PFC’er og SF6.

Ved fremskrivning af emissionerne er der taget udgangspunkt i implementerede og vedtagne virkemidler, beskrevet i kapitel 4, herunder bekendtgørelse om udfasning af visse industrielle industrigasser. Denne bekendtgørelse indebærer en reduktion i drivhusgasudledningen på gennemsnitligt 1,1 mio. ton CO2-ækv. pr. år i perioden 2008-2012. Den er omfattet af et forbud mod anvendelse af HFC som kølemiddel i detailhandel og stationære A/C anlæg fra 1. januar 2007, bortset fra refyldning på eksisterende anlæg, og som blæsemiddel til opskumning af PUR-skum fra 1. januar 2006.

Tabel 5.4
EMISSIONER AF DE INDUSTRIELLE DRIVHUSGASSER (HFC’ER, PFC’ER OG SF6), 1990-2001 ER OBSERVERET.
Kilde: 1990-2001: Den Nationale Emissionsrapport (NIR), Danmarks Miljøundersøgelser, April 2003, 2002-2017: Miljøprojekt Nr. 764, Miljøstyrelsen, Februar 2003

1000 ton CO2-ækv. 1995 2000 2001 2005

2010

2015 2020
HFC’er, PFC’er og SF6 344 818 700 808 702 507 230

Tabel 5.5
EMISSIONER FRA CEMENT-, KALKOG TEGLSTENSPRODUKTION, 1990-2001 ER OBSERVERET
Kilde: 1990-2001: Den Nationale Emissionsrapport (NIR), Danmarks Miljøundersøgelser, April 2003, 2002-2017: Miljøprojekt Nr. 764, Miljøstyrelsen, Februar 2003

1000 ton CO2 1990 2000 2001 2005 2010 2015

Cement-, kalk- og teglstens- produktion

1005 1453 1464 1456 1458 1420

5.4 LANDBRUG

16% af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2001, vedrører metan og lattergas, som primært udledes af landbruget. Metan og lattergasudledningerne er ikke afgiftsbelagte og regulering af disse drivhusgasudledninger sker alene indirekte som følge af reguleringen af effekten på vandmiljøet af kvælstofudledningen m.v. f.eks. i Vandmiljøplan II. Yderligere muligheder for reduktion af metan og lattergasudledningen inden for landbrugsområdet er ikke tilstrækkeligt godt afdækket på nuværende tidspunkt. Der mangler således i betydeligt omfang viden om såvel tekniske reduktionsmuligheder som omkostningerne forbundet hermed.

På grund af EU‘s mælkekvoter og den stigende produktivitet inden for malkekvægsbruget er der forudsat et fald i kvægbestanden på 1,8% per år, til 524.000 mælkekøer i 2010. Inden for svin er der derimod forudsat en stigning i produktionen på 1,5 % per år. Dette giver en stigning i produktionen af slagtesvin til godt 26 mio. i 2010. Samlet vurderes faldet i kvægbestanden og stigningen i svinebestanden at resultere i en lille stigning i husdyrgødningsmængden.

Der forudsættes et fald i det samlede landbrugsareal på 0,3% per år. Endvidere er fratrukket det planlagte skovrejsningsareal. Det forudsættes desuden, at økologisk jordbrug vil omfatte 220.000 ha i 2010. Arealet med udtagne afgrøder i henhold til EU‘s støtteregler er anslået til 7% af hele landbrugsarealet i hele fremskrivningsperioden.

5.4.1 Metan

Den stigende mælkeydelsen fører til, at emissionskoefficienten for metan fra malkekøer stiger fra 102 kg metan/ko/år i 1990 til 117 kg metan/ko/år i 2010. Faldet i bestanden af malkekøer vejer dog tungere, og resultatet er et fald i metan-emissionen (tabel 5.6.).

Tabel 5.6
METAN-EMISSION FRA LANDBRUGET FOR PERIODEN 1990 TIL 2015, 1990-2001 ER OBSERVERET.
Kilde: 1990-2001: Den Nationale Emissionsrapport (NIR), Danmarks Miljøundersøgelser, April 2003, 2002-2017: Miljøprojekt Nr. 764, Miljøstyrelsen, Februar 2003

1000 ton CO2-ækv 1990 2000 2001 2005 2010 2015
Husdyrenes fordøjelse 3189 2715 2747 2641 2509 2459
Gødningshåndtering 900 861 884 707 690 674
I alt 4089 3575 3632 3348 3199 3133

5.4.2 Lattergas

Faldet i emission af lattergas vist i tabel 5.7, kan især tilskrives en reduceret anvendelse af kvælstofholdige gødninger samt et fald i kvælstofudvaskning og ammoniakfordampning, hvilket er en følge af handlingsplanerne på vandmiljøområdet. Det er i beregningerne forudsat, at handlingsplanerne på vandmiljøområdet (Vandmiljøplan I og II) er fuldt implementerede i 2003.

TABEL 5.7 LATTERGAS EMISSION FRA LANDBRUGET FOR PERIODEN 1990 TIL 2015.
Kilde: 1990-2001: Den Nationale Emissionsrapport (NIR), Danmarks Miljøundersøgelser, April 2003, 2002-2017: Miljøprojekt Nr. 764, Miljøstyrelsen, Februar 2003

1000 ton CO2 –ækv. 1990 2000 2001 2005 2010 20151
Lattergas fra landbruget i alt 10259 8293 7918 7501 7553 7553
1. Der er ikke gennemført beregninger for udledningen indenfor landbrugssektoren efter den første forpligtelsesperiode 2008-2012.

5.5 SKOVBRUG

Fremskrivningerne af optaget af CO2 i skove er baseret på en antagelse om, at den nuværende tilskudsstruktur og bevilling opretholdes indtil udgangen af 2012. Indtil videre er der bevilget penge til udgangen af 2003. Forventningen for skovrejsningstakten i udvalgte år indtil 2020 fremgår af tabel 5.8. Man skal naturligvis være opmærksom på, at den private skovrejsning vil være influeret af landbrugskonjunkturerne, samt at der over tid, efterhånden som de marginale landbrugslokaliteter tilplantes, kan ske en mætning, hvor de eksisterende økonomiske tilskud ikke længere kan incitere yderligere skovrejsning.

Klik her for at se: ‘Tabel 5.8‘

5.6 AFFALD

Målsætningen i den tidligere regerings affaldsplan – Affald 21 – er at reducere andelen af affald deponeret fra 2,1 mio. ton (16%) i 1997 til 1,5 mio ton (12%) i 2004. Dette mål blev som tidligere nævnt allerede nået i år 2000.Netto-udledningen af metan (produceret metan fratrukket indvunden mængde metan) fra danske deponeringsanlæg er beregnet til 62.400 tons i 1990, stigende til 65.500 tons i 1994 for herefter at være jævnt faldende til 38.900 tons i 2012. Den gennemsnitlige årlige netto-metanudledning fra deponeringsanlæg i 2008-2012 svarer til ca. 0,9 mio. ton CO2-ækv. Der er ikke nogen udledning af metan fra spildevand i Danmark eftersom dette behandles med aerobiske processer.

ton metan, CH4 1990 2000 2001 2005 2010
Metan-emissioner fra affaldsdeponeringsanlæg (brutto) 64.000 67.800 67.000 61.200 57.700
Opsamling af metan fra affaldsdeponeringsanlæg 1.700 10.300 10.000 11.400 9.700
Metan-emissioner fra affaldsdeponeringsanlæg (Netto) 62.300 57.500 57.000 49.800 45.000

5.7 TOTALE UDLEDNINGER

5.7.1 Totale kuldioxid (CO2) emissioner

Den forventede udvikling af CO2-udledningen fremgår af tabel 5.9. En mere detaljeret fremskrivning fremgår af bilag B. Den største kilde til CO2-emissionerne i Danmark er forbrænding af fossile brændsler, herunder el- og varmeproduktion og transport.

Transportsektoren er den sektor som siden 1990 har haft den største stigning i CO2-udledningen, og denne stigning forventes at fortsætte i hele fremskrivningsperioden. CO2-udledningen fra transportsektoren var i 1990 10.404 Gg CO2, og steg til 12.077 Gg CO2 i 2001, mens der i 2008-12 er beregnet en gennemsnitlig årlig udledning på 13.727 Gg CO2. Udledningen fra energiproduktion, inklusiv konvertering og distribution, har i perioden 1990-2001 været svingende som følge af den kraftigt varierende el-eksport/import. Udledningen fra energiproduktion var i 1990 26.202 Gg CO2, og i 2001 26.375 Gg CO2, mens der for perioden 2008-12 er beregnet en årlig gennemsnitlig udledning på 35.405 Gg CO2, hvoraf 9.900 Gg CO2 kan tilskrives produktion af el til eksport.

Den totale udledning af CO2 eksklusiv arealanvendelsesændringer og skovbrug (LUCF) var i 1990 52.659 Gg CO2, i 2001 54.355 Gg CO2 mens der for perioden 2008-12 er beregnet en årlig gennemsnitlig udledning af CO2 på 65.921 Gg CO2.

Klik her for at se "Tabel 5.9" 

5.7.2 Metan, CH4

Den største andel af metanudledningen stammer fra husdyrenes fordøjelsessystem. Den mindskede udledning fra 1990 til 2001 samt en fortsat mindskning i fremskrivningsperioden kan primært tilskrives en mindsket kvægbestand. Den næststørste kilde til metan-udledning er affaldsdeponier, hvor der ligeledes er sket en mindsket udledning fra 1990 til 2001. Energisektorens metan-udledning er dog øget væsentligt i samme periode som følge af øget anvendelse af gasmotorer. Den totale udledning af metan var i 1990 på 5.672 Gg CO2-ækv. i 2001 5.606 CO2- ækv. mens der for perioden 2008-12 er beregnet en årlig gennemsnitlig udledning på 4.979 CO2-ækv.

Klik her for at se "Tabel 5.10"

5.7.3 Lattergas, N2O

Landbruget udgør langt den vigtigste kilde til udledning af lattergas, da dette kan dannes i jord ved bakteriel omdannelse af kvælstof i udbragt handels- og husdyrgødning. Den primær årsag til nedgang i den totale udledning fra 10.843 Gg CO2-ækv. i 1990 til 8.749 Gg CO2-ækv. i 2001 kan tilskrives en kombination af Vandmiljøplan I og II og Handlingsplanen for et Bæredygtigt Landbrug. For  perioden 2008-12 er der beregnet en årlig gennemsnitlig udledning på 8.738 CO2- ækv. Bidrag fra transport- og energisektoren til lattergasudledningen forventes at stige mens bidrag fra landbrugssektoren forventes en mindre nedgang i forhold til i 2001.

 Klik her for at se "Tabel 5.11"

5.7.4 Industrigasser, HFC’er, PFC’er og SF6

Danmark har i overensstemmelse med mulighederne i Kyoto-protokollen valgt 1995 som basisår for udledningen af industrigasserne HFC’er, PFC’er og SF6. Den samlede udledning af disse gasser var i 1995 344 Gg CO2-ækv. mens den i 2000 var fordoblet til 793 Gg CO2-ækv. I 2001 faldt emissionerne til 700 Gg CO2-ækv.

Årsagerne hertil er primært at der er indført en afgift og vedtaget en lov om udfasning af import, produktion og anvendelse af disse gasser. For perioden 2008-12 er der beregnet en årlig gennemsnitlig samlet udledning af industrigasserne på 706 Gg CO2-ækv, mens der herefter forventes en væsentlig nedgang af HFC’er der bidrager med de største industrigasudledninger, og samlet set vil medføre en væsentlig nedgang i udledningen af industrigasserne efter den første forpligtelsesperiode. 

Klik her for at se "Tabel 5.12" 

5.8 GRØNLAND OG FÆRØERNE

Med hensyn til forventningerne til de fremtidige drivhusgasemissioner i Grønland, er kun el og fjernvarmproduktionen omfattet af fremskrivningerne.

Klik her for at se: ‘Tabel 5.13‘

Fremskrivningerne for CO2-emissionerne fra el- og fjernvarmeproduktion er baseret på en fremskrivning i energiforbruget på 1% frem til 2005 og stagnerende for den efterfølgende periode. Endvidere tager fremskrivningerne udgangspunkt i at der dels er et vandkraftværk under opførelse som forventes taget i brug i 2004, samt at yderligere et planlagt vandkraftværk tages i drift i 2006.

For Færøerne foreligger der ikke på nuværende tidspunkt estimater for udledningen af drivhusgasser i fremtiden.

5.9 METODER ANVENDT VED FREMSKRIVNINGERNE

5.9.1 Energi inklusive transport

Fremskrivningen af erhvervenes energiforbrug og den offentlige service er baseret på en ADAM/EMMA-fremskrivning, mens husholdningssektoren er fremskrevet efter bottom-up-princippet.

EMMA er makromodel, der beskriver det endelige energiforbrug fordelt på en række sektorer og 7 energityper. Den er baseret på historiske erfaringer med erhvervenes og husholdningernes adfærd og er dokumenteret i Environmental satellite models for ADAM, NERI Technical Report no. 148, DMU 1995.

Erhvervenes energiforbrug bestemmes i EMMA af tre faktorer: Produktion, energipriser/afgifter og energieffektiviteter/trende. En øget produktion vil øge efterspørgslen efter energiinput, hvorimod øgede energipriser- og afgifter vil trække i retning af en mere begrænset efterspørgsel på brændslerne. En forbedret energieffektivitet vil bevirke, at produktionen ville kunne opretholdes ved brug af mindre energi, og dette resulterer i EMMA i et mindsket energiforbrug.

Fremskrivningen af produktionen er baseret på ADAM-fremskrivningen i Økonomisk Redegørelse, januar 2002, dækkende perioden 2000-2010. For perioden 2011-2017 bruges tal fra Finansredegørelse 2001.

Husholdningernes energiforbrug er bestemt med bottom-up-modellerne Elmodel-bolig og Varmemodel-bolig. Ved fremskrivningen tages der udgangspunkt i blandt andet forventninger til vækst i boligmassen og forventninger til udviklingen i bestanden af el-apparater.

Fremskrivning af el- og fjernvarmeproduktionen er foretaget på Energistyrelsens RAMSES-model, med udgangspunkt i den efterspørgsel efter el og fjernvarme, som fremskrivningen af forbrugssektorerne giver. Ved fremskrivningen fordeles el- og varmeproduktionen ud på bestående og evt. nye produktionsanlæg, ud fra tekniske og økonomiske parametre. Industriel og lokal minikraftvarmeproduktion fremskrives ikke i RAMSES-modellen, så der er foretaget en særskilt (bottom-up) fremskrivning af denne produktion.

Fremskrivningen af vejtransport, banetransport, indenrigsfærger og fragtskibe samt indenrigsluftfart er dokumenteret i rapporten ”Transportsektorens energiforbrug og emissioner., Vejdirektoratet, 2002. Fremskrivningen er blandt andet baseret på de samme økonomiske forudsætninger som EMMA-fremskrivningen ovenfor.

Forsvarets forbrug af transportenergi er fastholdt på et niveau svarende til gennemsnittet for 1998-2001. Udenrigsskibsfart og grænsehandelen med diesel er fastholdt på 2001-niveau.

I tabellerne 5.14, 5.15 og 5.16 er vist en række nøgletal og nøgleforudsætninger for fremskrivningen.

Yderligere oplysninger om metoderne anvendt i forbindelse med fremskrivningerne findes i Miljøprojekt nr. 764 publiceret af Miljøstyrelsen i februar 2003.

TABEL 5.14 DEN GENNEMSNITLIGE ÅRLIGE VÆKSTRATE I ERHVERVENES REALE PRODUKTIONSVÆRDI I % I FORHOLD TIL ÅRET FØR
Note: Vækstraterne for 2001 stammer fra Danmarks Statistiks nationalregnskab, april 2002, vækstraterne for 2002-2010 stammer fra Økonomisk Redegørelse, januar 2002 og vækstraterne i 2011- 2017 stammer fra en Finansredegørelse 2001.

Klik her for at se "Tabel 5.14"

Tabel 5.15  Udviklingen i energipriserne ekskl. afgifter, deflateret
Klik her for at se "Tabel 5.15"

Tabel 5.16
INDEKS OVER HUSSTANDS- OG BOLIGAREALVÆKST I DANMARK

År Husstande Bolig areal
2001 100 100
2005 102 102
2012 106 107
2030 114 117

____________________________________________________________

1 Økonomisk Redegørelse, Finansminsiteriet, januar 2002 og Finanasredegørelse 2001 fra Finansministeriet.
2 World Energy Outlook 2002, IEA
3 Prognosen er baseret på at skovrejsningen forløber som hidtil frem til 2012.

 6 Vurdering af sårbarhed, effekter og tilpasning ved klimaændringer

6.1 FREMTIDENS KLIMA
6.2 KLIMAUDVIKLINGEN I DANMARK
      6.2.1 Den seneste udvikling
      6.2.2 Fremskrevne klimaændringer for Danmark
      6.2.3 Virkninger og tilpasningsmuligheder for Danmark
6.3 KLIMAÆNDRINGER I GRØNLAND
      6.3.1 Virkninger og tilpasninger i terrestriske økosystemer
      6.3.2 Virkninger og tilpasninger i marine økosystemer
6.4 KLIMAÆNDRINGER PÅ FÆRØERNE
      6.4.1 Virkninger og tilpasninger i terrestriske og marine økosystemer

6.1 FREMTIDENS KLIMA

Fremtidige klimaændringer som følge af menneskeskabte påvirkninger gennem øget drivhuseffekt, nedbrydning af ozonlaget og udslip af aerosoler vurderes ved hjælp af klimamodeller. Klimamodeller omfatter - ud fra fysikkens love og konstaterede sammenhænge - matematiske beskrivelser af klimasystemets komponenter: atmosfære, oceaner, is og sne, landoverflader og biosfære. Beregningerne udføres på store computeranlæg og modellerne bliver stadigt mere komplekse.

6.2 KLIMAUDVIKLINGEN I DANMARK

6.2.1 Den seneste udvikling

Danmark er placeret på vestsiden af det europæiske kontinent mellem fastlandet og den skandinaviske halvø i et havområde, og har dermed kystklima. DMI’s statistik1 viser, at middelværdien af temperaturen i gennemsnit i 1990’erne er godt 8°C efter at være steget knap 1°C siden 1870. Temperaturen i sommerkvartalet er i middel knap 16°C og i vinterkvartalet omkring 0,5°C.

Den årlige nedbør (målte værdier før anvendelse af nedbørskorrektion) er i 1990’erne i gennemsnit ca. 735 mm, og den er dermed steget næsten 100 mm siden 1870. Her er dog væsentlige regionale forskelle. Den største nedbør findes i Vest- og Sønderjylland (over 900 mm) og den mindste (godt 500 mm) på de østlige øer.

Vandstanden i de danske farvande er generelt steget de sidste 100 år, men når der korrigeres for landbevægelser, er der ingen generel vandstandsstigning i de danske farvande. Men eftersom Danmark vipper, sker der stigninger i den sydlige del af landet med omkring 1 mm per år. Uheldigvis er det også her, der er mange lavtliggende, sårbare områder.

6.2.2 Fremskrevne klimaændringer for Danmark

Når man skal vurdere virkningerne af den menneskeskabte forstærkning af drivhuseffekten, er udgangspunktet af flere grunde usikkert. Væsentlige problemer er, at størrelsen af fremtidige drivhusgasudslip er usikre samt at der er usikkerhed i klimamodellerne.

Ved DMI/Danmarks Klimacenter er der (bl.a. i samarbejde med Max Planck Institut für Meteorologie i Hamburg) gennemført globale og regionale beregninger for flere scenarier for fremtidige udslip af drivhusgasser og aerosoler, nemlig IPCC’s IS92a-Business-as-Usual scenario og de nye A2 og B2-scenarier fra IPCC’s særrapport - SRES-2000 - om udslipscenarier2.

Beregninger med globale og regionale klimamodeller viser følgende generelle udvikling for klimaet i Danmark i 2100 i forhold til 1990:

  • En stigning i den årlige gennemsnitstemperatur på 3-5°C, afhængig af det valgte scenario. Opvarmningen er størst om vinteren og om natten. Det betyder at døgn- og årstidsvariationer generelt bliver mindre. Der er kun lille forskel på temperaturstigningen sommer og vinter.
  • En stigning i vinternedbøren på 10-40% og formentlig et mindre fald i sommernedbøren på 10-25%. En tendens til længere perioder med tørke om sommeren samt flere episoder med meget kraftig nedbør, især om efteråret, idet den nedbørsmængde, der falder i byger med en intensitet på over 15 mm/dag, stiger med ca. 50%.
  • En tendens til generel stigning i vinde fra vestlige retninger, samtidig med at stormbanerne over Nordatlanten rykker lidt mod øst, fører til en lille stigning i stormaktivitet over Danmark og de tilstødende farvande. Selv om det er meget usikkert, viser efterfølgende beregninger med stormflodsmodeller, at den højeste vandstand i de største stormfloder kan stige med 5-10% i forhold til i dag3.

Der er en samlet effekt på afstrømningen, dvs. den mængde vand, der løber i vandløb. For Danmark vil der blive en forøgelse i perioden december - april af størrelsesordenen 10%. Et generelt større afløb af regnvand i Østersøregionen kan bevirke, at overfladevandet i de indre danske farvande bliver mindre salt. Det kan få betydning for fiskebestanden.

De gennemførte beregninger giver ikke umiddelbart scenarier for fremtidige vandstandsændringer omkring Danmark, men tidligere studier4 viser at vandstandsstigninger omkring Danmark bliver lidt mindre end de gennemsnitlige globale stigninger på grund af vertikale land-bevægelser. Eksempelvis vurderes en gennemsnitlig global vandstandsstigning på 0,5 m at føre til stigninger på ca. 0,4 m omkring Danmark. I disse tal er der ikke taget højde for den regionale effekt på vandstanden af ændrede oceaniske strøm- , temperatur- og vindforhold. Vindeffekten alene giver en stigning på 3-5 cm5. IPCC vurderer at den globale vandstand vil stige 0,1-0,9 m frem til 2100 for SRES-scenarierne. For danske effekt- og følsomhedsstudier er typisk benyttet vandstandsstigninger på 0,25-0,5 m.

6.2.3 Virkninger og tilpasningsmuligheder for Danmark

Tidligere vurderinger

Virkningerne af mulige klimaændringer i Danmark er blevet vurderet i flere omgange siden 1988 og senest med enkelte aspekter i rapporten: ”Climate Change Research – Danish Contributions” redigeret af A.M.K. Jørgensen, J. Fenger og K. Halsnæs i et samarbejde mellem DMI, DMU og Risø og udgivet af DMI i 2001 samt mere detaljeret behandlet i rapporten ”Dansk tilpasning til et ændret klima” (J. Fenger og P. Frich) udgivet af DMU i 2002.

Den generelle konklusion har været, at de umiddelbare virkninger for moderate klimascenarier vil være beskedne og vil kunne imødegås ved passende løbende tilpasning. Danske studier af – og forberedelser til – effekter af klimaændringer har da hidtil også været af et meget beskedent omfang, og der eksisterer ikke nogen handlingsplaner. Naturrådet har dog i sin Vismandsrapport 2000 anbefalet, at der opbygges et beredskab i forhold til klimaændringernes naturkonsekvenser. Beredskabet foreslås baseret på faglige udredninger og bør følges op af en relevant naturovervågning.

Der har endnu ikke været foretaget vurderinger af sekundære virkninger for Danmark i form af ændrede turistmål, miljøflygtninge mm. Heller ikke virkninger af ændrede forhold i udlandet på en lille åben økonomi som den danske har været vurderet. For et eksportorienteret erhverv som dansk landbrug, kan sådanne sekundære virkninger let blive vigtigere end de primære.

Vandressourcer

Mængden af vandressourcer påvirkes af både tilgængeligheden af vand fra naturens side og forbruget af vand. Med udsigten til somre, som kan blive både varmere og mere tørre, kan der forventes at komme en øget efterspørgsel efter vand til flere formål:

  • Husholdningsforbruget vil øges bl.a. på grund af havevanding, med mindre der indføres restriktioner herimod.
  • Landbrugets behov for markvanding vil stige markant, og de nuværende problemer i form af interessekonflikter mellem landbrug og miljø kan forventes at blive forøget.
  • Naturens behov for vand til opretholdelse af bl.a. vådområder bliver påvirket. De enkelte vådområder kan dog forventes at opføre sig forskelligt betinget af bl.a. lokale geologiske forhold.

Der er en afgørende forskel mellem frie grundvandsmagasiner, hvor grundvandsdannelsen styres af nettonedbøren, og artesiske magasiner, hvor grundvandsdannelsen primært afgøres af trykforskelle mellem øvre og nedre magasiner. Moræneområder er generelt mindre sårbare overfor klimaforandringer end sandjordsområder. Hertil kommer imidlertid, at en permanent klimaændring kan forventes at påvirke arealanvendelsen (andre afgrøder, længere vækstsæson) og herigennem evapotranspirationens størrelse. Ligeledes kan en ændring af nedbørsmønstret i form af øget intensitet påvirke afstrømningsmønstret og dermed også grundvandsdannelsen.

Lige så vigtig som mængden af grundvand er dets kvalitet. Også her spiller klimaet – om end indirekte – en rolle. I Danmark produceres stort set alt ferskvand i drikkevandskvalitet og fra grundvand. Salt (NaCl) i vandet skyldes normalt aflejringer i undergrunden. Kun i få områder som mindre øer f.eks. Langeland og Samsø og nær lavtliggende kyster f.eks. ved Køge Bugt, spiller indtrængning af havvand en betydelig rolle. Med et stigende havniveau vil saltvandsindtrængning blive forstærket og kan forventes at blive begrænsende for vandindvinding lidt flere steder end tilfældet er i dag.

Landbrug

For dansk landbrug anslås de samlede virkninger at blive fordelagtige. Ændringer i dyrkningspraksis kan gennemføres med kort varsel, og produktionen forventes at vokse med voksende temperatur og CO2-koncentration. Der er for tiden en tendens til aftagende kvægproduktion og stigende grise- og korn produktion. De fremskrevne klimaændringer kan forstærke denne tendens, fordi markedsbindinger i mejerisektoren vil begrænse produktionen, og der vil blive mere areal og korn tilgængeligt for svineproduktion til konkurrencedygtige priser.

Højere temperaturer vil imidlertid forøge risikoen for skadedyr og plantesygdomme, og vil dermed umiddelbart øge behovet for anvendelse af pesticider. Samtidig vil en forøget produktion kræve mere gødning, hvilket sammen med mere nedbør og højere temperatur om vinteren forøger risikoen for udvaskning af nitrat. Her kan det blive nødvendigt med ændring i miljølovgivningen for på en gang at sikre et omkostningseffektivt landbrug og en beskyttelse af vandressourcer under et ændret fremtidigt klima.

Skovbrug

Dansk skovbrug er domineret af lange produktionstider bestemt af rotationsalderen af træer mellem 50 og 180 år. Derfor er langsigtet planlægning baseret på de mest egnede arter og genotyper i en optimal skovstruktur nødvendig.

Danske felt- og drivhusstudier har vist at klimaændringer generelt set vil fremme trævækst, i særdeleshed for de arter, der har deres nordlige udbredelsesgrænse i Sydskandinavien. Den eneste træart, der vil vise tilbagegang er rødgranen, der har sin naturlige udbredelsesgrænse sydvest for Danmark, men gennem plantning er blevet Danmarks mest udbredte nyttetræ. Efter stormfaldet i december 1999 er nyplantning af andre arter blevet mere udbredt.

Skove udgør væsentlige kulstofpuljer, og skovrejsning, skovrydning og genskovning indgår i de nationale CO2-regnskaber. Den planlagte fordobling af det danske skovareal i løbet af de næste 100 år kan binde af størrelsesordenen 5% af de nationale udslip.

Naturlige økosystemer

Danmark er centralt placeret i et naturligt vegetationsområde med tempereret løvskov, og umiddelbart vil denne position ikke ændres væsentligt. Mange plante-og dyrearter har dog deres udbredelsesgrænse i eller omkring Danmark og et skift mod nord kan derfor forventes. Ikke alle fremmede arter er lige velkomne bl.a. i relation til landbrug. Coloradobillen har således sin nordgrænse lige syd for Danmark. De senere års fremgang for Iberisk skovsnegl kan hænge sammen med et generelt mildere vinterklima. Spredningen af nye arter vanskeliggøres af, at landskabet er stærkt fragmenteret. Det kan en overgang betyde, at artsdiversiten går ned, men kan dog afhjælpes af Danmarks intensive naturpleje og naturforvaltning.

Ferskvandsøkosystemer er følsomme over for vandmængden og kan blive belastet af en reduceret nedbør om sommeren. Virkningen kan forstærkes, hvis der kommer øget udvaskning af næringsstoffer.

Kystbeskyttelse

Den danske kystlinie består af hævede strande og brede forstrande i den nordlige del og et ø-rige mod syd. Kystlinien er relativt lang, ca. 7400 km for et areal på 42.000 km2. 80% af en befolkning på 5,33 mio. (1.1.2000) bor i byområder med forbindelse til kysten. De sårbare områder er i det væsentlige hævet havbund, marskområder og inddæmmede arealer, hvor 60-70.000 ejendomme er beliggende.

Omkring 1100 km af kystlinien er beskyttet med diger og 700 km med andre faste anlæg. Bløde løsninger, specielt kystfodring anvendes i stigende omfang. Endnu er en direkte planlægning for vandstandsstigninger udover den nuværende sekulære stigning yderst beskedne og rent kvalitative.

Der har dog været nogle overvejelser om mulige virkninger på kystnære økosystemer, specielt saltmarsk- og klitområder. Her vil handlingsmønsteret afhænge af holdningen til – og afvejningen af – økonomiske, sociologiske og biologiske interesser og muligheder. Den generelle strategi synes at gå i retning af bevarelsen af en naturlig kystlinie – om nødvendigt på bekostning af landbrugsareal6.

Infrastruktur

I forbindelse med anlæg af kystnære infrastrukturer, herunder broer, havne, kloakanlæg mv. har der generelt været udvist en ”vent og se” holdning. Økonomiske vurderinger har været uofficielle eller har helt manglet.

Ved planlægningen af den nye bydel ”Ørestad” på den delvist inddæmmede ø Amager nær København har man dog indregnet en vandstandsstigning på ca. ½ m bl.a. ved nedgange til metrostationer.

Fiskeri

Højere temperaturer og lavere saltholdighed i danske farvande vil påvirke overlevelse, vækst og reproduktion af den nuværende fiskebestand. Det vil endvidere resultere i længere vækstsæson for plankton og dermed favorisere arter, som lever direkte af plankton. Typisk kan der blive tale om sardiner7.

Energiforbrug

Danmark har nu et rimeligt køligt klima og ingen tradition for aircondition (selvom mange nye biler efterhånden udstyres med anlæg). Et mindre opvarmningsbehov vil derfor antagelig betyde lavere energiforbrug.

Helbred og velvære

De fremskrevne klimaændringer vil i løbet af de næste 100 år næppe give Danmark et klima som afviger væsentligt fra, hvad man i dag har i f.eks. Nordfrankrig. Direkte helbredsvirkninger i form af større risiko for hedeslag eller reduceret risiko for forkølelsessygdomme kan derfor ikke forventes.

Derimod kan en række indirekte virkninger forudses. Man har allerede observeret en væsentlig større pollenmængde og en fremrykning af pollensæsonen på flere uger. Det kan være forklaringen på stigningen i tilfælde af allergi. Hertil kommer at vektorbårne sygdomme kan blive mulige med indrykning af f.eks. malariamyg.

Smitte via flygtninge (eventuelt miljøflygtninge) og indvandrere vil forøge risikoen ikke alene for ”sydligere” sygdomme, men også for sygdomme, som i øjeblikket er under kontrol i Danmark, f.eks. tuberkulose.

Et varmere klima kan endvidere forøge risikoen for dannelse af fotokemisk luftforurening, der i Danmark i det væsentlige skyldes langtransport fra bl.a. Centraleuropa.

Emissioner af drivhusgasser

Et ændret klima kan i flere tilfælde betyde ændringer i udslip af drivhusgasser og dermed en tilbagekobling til klimasystemet. Mulige kilder, der påvirkes, er foruden energiproduktion og skovbrug forskellige landbrugsaktiviteter, herunder dyrehold (metan) og gødningsanvendelse (lattergas). Konsekvenserne af en overgang til økologisk landbrug har været diskuteret, dog uden klare konklusioner.

6.3 KLIMAÆNDRINGER I GRØNLAND

Grønlands klima er arktisk. 82% af landet er dækket af den op til 3 km tykke Indlandsis, mens de isfrie landområder er begrænset til en op til nogle hundrede kilometer bred ”kyststrimmel”. Længst mod syd er klimaet dog subarktisk med en middeltemperatur på over 10°C for den varmeste måned, mens klimaet i resten af Grønland kan opdeles på en lavarktisk og en højarktisk zone. Det lavarktiske område, der strækker sig mod nord til Melvillebugten på vestkysten og til Scoresbysund på østkysten, er præget af relativt milde vintre med meget sne og perioder med tø samt somre med gennemsnitstemperaturer på mellem 5 og 10°C for den varmeste måned samt hyppig regn. Denne beskrivelse gælder især for den maritimt prægede kystzone, mens indlandet i Sydvestgrønland har et vinterklima, der mere ligner Højarktis.

Det højarktiske område, der dækker hele den nordlige og nordøstlige del af Grønland, har et kontinentalt præget klima med meget kolde vintre (mere end 50 graders kulde forekommer i Nordgrønland), hvor temperaturen kun sjældent kommer over nul fra september til maj, og hvor vinternedbøren er begrænset. Dele af Nordgrønland har et ørkenagtigt klima med kun omkring 25 mm nedbør pr. år, eller ca. 1% af nedbørsmængden på Grønlands sydspids. Det kontinentale klima i højarktisk Grønland skyldes Storisen, som udgør et ofte flere hundrede kilometerbredt bælte af tætpakket polaris, der driver ned langs med østkysten og så at sige ”forlænger” landet ud til havs. Klimaet i højarktisk Grønland er derfor stærkt påvirket netop af mængden af Storis.

Beregninger med globale klimamodeller8 viser følgende generelle udvikling for klimaet i Grønland i 2100 i forhold til 1990:

  • En stigning i den årlige gennemsnitstemperatur i Sydgrønland på ca. 2°C, lidt mere om vinteren end om sommeren. I Nordgrønland er der tale om temperaturstigninger på 6-10°C om vinteren, men kun små stigninger om sommeren.
  • En generel stigning i nedbøren på 10-50%, dog med lille eller ingen stigning i Sydøstgrønland. Om vinteren er stigningen dog væsentligt større i Nordgrønland, lokalt op til over 100%.

Næsten hele den grønlandske befolkning lever i byer og bygder i den lavarktiske del af landet med hovedparten i Sydvestgrønland, som har det mildeste klima, og hvor erhvervsgrundlaget primært er fiskeri. Kun i den sydligste del af det højarktiske område, i Thule mod nordvest og i Scoresbysund på østkysten, er der mindre samfund, der i en vis udstrækning har fangst af pattedyr og fugle som erhverv.

I de følgende to afsnit beskrives, hvad der kan eller vil ske henholdsvis på land og i det marine miljø som følge af de forventede klimaændringer, udelukkende baseret på generelle vurderinger9 ud fra den i dag stærkt begrænsede viden, om bestemmende faktorer for de pågældende arters og økosystemers trivsel10.

6.3.1 Virkninger og tilpasninger i terrestriske økosystemer

De meget store forskelle, der er mellem klimaet i hhv. den lavarktiske og den højarktiske del af Grønland, giver sig udslag i markante forskelle i naturforholdene. Det lavarktiske Sydøst- og Vestgrønland er præget af en frodig vegetation med buske og et ofte tykt plantedække. Om vinteren ligger sneen ofte dyb og blød fra november til hen i maj. I modsætning hertil er plantedækket oftest kun få centimeter højt i Nordøst- og Nordgrønland, og større og større områder er helt vegetationsløse, jo længere nordpå man kommer. Dette hænger sammen med det ringe snedække, hvor mange områder blæser fri for sne det meste af vinteren, mens resten er dækket af ofte hårdt sammenpakket sne, som først forsvinder sidst i juni eller i begyndelsen af juli.

Den arktiske flora og fauna, som sammenlignet med sydligere klimazoner er fattig på arter, er tilpasset de ekstreme klimaforhold. En del planter, hvirvelløse dyr og pattedyr er afhængige af et stabilt snedække, som beskytter dem mod kulden. Men mange andre arter er afhængige af, at sneen forsvinder tidligt – eller helt blæser væk om vinteren. Snedækkets fordeling, varighed og tykkelse er derfor en ligeså vigtig faktor som temperaturen i de samlede levevilkår for mange planter og dyr i Grønland.

Snedækkets betydning

I lavarktisk Grønland kan der som følge af tidligere snesmeltning, højere sommertemperaturer og mere sommernedbør forventes en længere vækstsæson og dermed et mere udbredt og frodigt plantedække. Indvandring af arter sydfra kan tænkes, men hæmmes af barrierer i form af havområderne samt konkurrence fra allerede etablerede arter. Omvendt kan nordligt udbredte arter tænkes at forsvinde fra sydlige områder.

I højarktisk Grønland vil en rigeligere nedbør både sommer og vinter samt lidt højere sommertemperaturer formentlig betyde øget vækst og mere udbredt plantedække, og store dele af denne zone kan tænkes at ændre karakter i retning af lavarktiske forhold. Det øgede snedække vil imidlertid kunne medføre en forsinket afsmeltning, som vil hæmme planternes vækst samtidig med at planternes reproduktion kan blive forsinket eller helt umuliggjort. Flere nordligt udbredte arter som f.eks. sabine-ranunkel kan risikere helt at forsvinde.

Den øgede UV-B-stråling som følge af nedbrydningen af ozonlaget, der forventes at fortsætte i et par årtier, medfører formentlig problemer hos arktiske planter, der er tilpasset lav UV-B-stråling. I hvilken udstrækning planterne er i stand til at tilpasse sig den større stråling er ukendt.

Kulstofbalancen og permafrosten

Større mikrobiel aktivitet og et tykkere aktivlag (den del af jorden, der tør op ovenpå permafrosten) vil tillige frigøre flere drivhusgasser, men dette vil for kuldioxidens vedkommende blive modvirket af et større optag i planterne som følge af den øgede vækst. På grund af Grønlands oftest stærkt kuperede landskaber, er der ikke opstået de meget store tørvelag, som er så udbredte i dele af Sibirien og Canada. Derfor vil Grønlands bidrag til den frygtede frigivelse af voldsomme mængder kuldioxid fra sådanne tørvelag formentlig være beskedent.

Pattedyr

Meget af Grønlands fauna vil formentlig også nyde godt af et mildere klima med deraf følgende frodigere og mere udbredt plantevækst, men der er væsentlige undtagelser. Mange af arterne i højarktisk Grønland er afhængige af det nedbørsfattige kontinentale klima. Det gælder f.eks. moskusokserne, hvor tykkere snedække og hyppigere tøvejrsperioder om vinteren (med dannelse af isskorper i sneen) vil kunne vanskeliggøre dyrenes fouragering. Det kendes der allerede eksempler på under de nuværende klimaforhold, og rensdyrene uddøde af samme årsag i hele højarktisk Grønland under en snerig periode for godt 100 år siden. Den kunstigt etablerede bestand af moskusokser i Sydvestgrønland vil næppe lide under tilsvarende problemer. Tværtimod kan det tænkes, at både rensdyr og moskusokser vil kunne trives endnu bedre i det kontinentale lavarktiske område.

Fugle

En anden ”risikogruppe” er de højarktiske vadefugle, som er den dominerende fuglegruppe her. Ni ud af Grønlands 11 vadefuglearter findes kun – eller har deres hovedudbredelse i den højarktiske del. De er helt afhængige af den sparsomme vegetation. En senere snesmeltning vil tillige hæmme deres reproduktion, idet de er helt afhængige af en tidlig snesmeltning både for at kunne skaffe sig tilstrækkelig føde, hovedsageligt i form af tidligt aktive leddyr, og for at kunne lægge æg på så store snefrie områder, at rævene ikke kan finde alle rederne. Oven i dette kommer udsigten til, at de store vadeflader, som disse fugle lever på uden for yngletiden i tempererede og tropiske klimazoner, kan blive permanent oversvømmede som følge af den forventede havspejlsstigning.

Indvandring af nye dyrearter

Mange insekter og andre leddyr vil kunne brede sig nordpå, og nye arter af især mobile insekter og fugle vil kunne indvandre sydfra, men disse vil givetvis komme fra områder, hvor de i forvejen er almindelige og vil således fra et globalt synspunkt ikke kunne erstatte eventuelle tab af højarktiske arter, som vil være definitive.

Mennesker

Set fra et lokalt samfundsmæssigt synspunkt vil de nævnte ændringer i de terrestriske økosystemer være af begrænset praktisk betydning; muligvis endda til en vis fordel i form af mere plantevækst og flere rensdyr samt moskusokser og måske forbedrede landbrugsmuligheder i Sydgrønland. Den øgede optøning af permafrosten kan give problemer i områder, hvor huse og andre konstruktioner er funderet i permafrosten, men da langt de fleste konstruktioner i Grønland står på fast klippe, er problemet kun af lokal betydning. En øget afsmeltning af sne og Indlandsis vil give mere vand f.eks. til vandkraft, men denne ressource er generelt ikke en begrænsning i dag. Udgifterne til opvarmning om vinteren vil blive reducerede, og der vil generelt blive færre problemer i forbindelse med hård frost.

Det mulige tab af biodiversitet f.eks. i form af fuglearter i Højarktis vil betyde et tab af oplevelsesmæssig kvalitet ikke alene her, men også i fuglenes raste- og overvintringsområder. Der er således risiko for, at størstedelen af den højarktiske zone vil forsvinde sammen med det specielle plante- og dyreliv, der er tilpasset netop denne zone. Langt de største kontinentale højarktiske områder findes i Nord- og Nordøstgrønland samt på de nordlige canadiske øer.

6.3.2 Virkninger og tilpasninger i marine økosystemer

I det nordøstlige Grønland vil de forventede klimaændringer bevirke en halvering i tykkelsen af isen på fjordene, samtidig med at den isfri periode fordobles. Det vil medføre, at der trænger ca. 60% mere lys ned i vandsøjlen, hvilket vil stimulere produktionen af både planktonalger og bundlevende alger. Den øgede mængde nedbør (sne) vil dog forværre lysforholdene i isen i det tidlige forår og sandsynligvis have en negativ indflydelse på produktionen af havisalger og de dyr, der nyder godt af den tidlige produktion. Samlet set vil produktionen dog forøges.

Alger, vandlopper, muslinger og hvalrosser

En forøget ferskvandstilførsel som følge af øget nedbør og afsmeltning af  Indlandsisen i de indre dele af fjordene vil forøge vandudskiftningen i fjordene og bringe mere næringsrigt vand ind ude fra det åbne hav og dermed bidrage yderligere til en forøget primærproduktion. Den forøgede produktion vil slå kraftigt igennem i de øverste fødekædeled. I dag er vandlopper (krebsdyr der lever af alger) fødebegrænsede, og en stimulering i planktonproduktionen vil straks bevirke en øget græsning og vækst af vandlopper. Sedimenteringen af vandloppernes fækalier vil derfor stige, hvorved fødemængden til bunddyr forøges. Det vil f.eks. bevirke en stigning i vækst hos muslinger, der i dag er kraftigt fødebegrænsede.

Den forøgede muslingevækst vil være en fordel for hvalrosserne. Stigende vintertemperaturer vil bevirke, at isen ikke opnår samme tykkelse som i dag og derfor lettere bryder op i foråret, og at hvalrosserne vil kunne søge føde på muslingebankerne i længere perioder.

Problemer for isbjørnene

Isbjørnen går derimod en usikker fremtid i møde i Østgrønland. Forsvinder isen, indskrænkes bjørnenes jagtområde, og de vil sandsynligvis følge isen nordpå. Sælerne, der er knyttet til isen, vil antagelig i første omgang blive koncentrerede på mindre områder med is og dermed blive lettere tilgængelige for bjørnene, men på længere sigt vil bjørnene gå tilbage i antal. Desuden har isbjørnen ikke stor succes med at jage sæler i vandet. Isforholdene på Grønlands vestkyst vil sandsynligvis ikke ændres så markant som på østkysten, og derfor vil isbjørnene ud for vestkysten være mindre påvirkede af de klimatiske ændringer i forhold til isbjørnene ud for østkysten.

Fisk

Stigende overfladetemperaturer vil også få en kraftig indflydelse på sammensætningen af fisk i det højarktiske område. For fjeldørreden går reproduktionen i stå, når temperaturen når over 5°C, fordi enzymer i ægsækkene denaturerer, når temperaturen når bare en lille smule over denne temperatur, hvorved æggene rådner i kroppen og fisken dør. Samtidig bliver en række arktiske fiskearter nemmere udsat for parasitter samt bakterie- og svampeangreb og får nedsat deres immunforsvar ved stigende temperaturer.

For mange af de grønlandske fiskearter er havene ved Grønland et grænseområde for deres udbredelse. Det gælder f.eks. torsk, rødfisk, stribet havkat, helleflynder og sild, der har nordgrænse her. Omvendt sætter bl.a. for høje havtemperaturer en sydgrænse for udbredelsen af arktiske arter, som polartorsk, istorsk og arktisk rokke. Derfor kan forholdsvis små variationer i havtemperaturen medføre betydelige svingninger i mange fiskearters udbredelse. Udviklingen i torskefiskeriet følger i store træk den gennemsnitlige havtemperatur. I løbet af de seneste 30 år er torsk og en række andre boreale fiskearter stort set forsvundet som følge af et generelt koldere klima i Syd- og Vestgrønland. I dag er bedre kuldetilpassede bestande af rejer, krabber og hellefisk de vigtigste kommercielle fiskeriressourcer i Grønland.

En ændring i havstrømmene og en stigning i temperaturen som følge af klimaforandringerne vil sandsynligvis igen forbedre levevilkårene for torsk og en række andre kommercielt udnyttede fiskearter i disse områder. En forøget torskebestand vil dog få en negativ indvirkning på rejebestanden pga. predation. Derfor kan man forestille sig et skift i fiskeriressourcerne fra i dag at være domineret af rejer til dominans af torsk hen mod slutningen af dette århundrede.

Krabber, vandlopper og havfugle

Der findes i dag ingen krabber i områder med temperaturer under –0,5°C, som kendetegner store områder ud for Østgrønland. Temperaturstigningerne i fremtiden kan bevirke, at krabber vil vandre ind i området og derved ændre bunddyrsammensætningen markant.

Et andet meget markant skift, der kan ske, er en ændring i strømforholdene, således at nordatlantisk havvand, der indeholder en mindre vandloppeart (Calanus finmarchicus), vil kunne trænge ind på områder, der i dag er domineret af koldt polarvand med større og længerelevende vandloppearter (C. glacialis og C. hyperboreus).

Hvis C. finmarchicus udkonkurrerer de større arter, vil det bl.a. få meget alvorlige konsekvenser for den lille havfugl, søkongen, der yngler i millionvis i Thule-området og omkring Scoresbysund, og som er specialiseret i at fouragere langs iskanter med høje fødedyrkoncentrationer. Den lever næsten udelukkende af de større vandloppearter og kan ikke få energi nok ud af den lille vandloppe. Blandt de øvrige havfugle vil polarlomvierne måske få det sværere i Vestgrønland, men bestandene her er i forvejen reduceret til få procent af de naturlige bestande pga. jagt, så klimaet vil sikkert være af underordnet betydning. Omvendt vil atlantisk lomvie få mulighed for at indvandre i større antal i Sydvestgrønland, ligesom en række andre havfuglearter vil nyde godt af den forøgede marine produktion og det reducerede isdække.

Hvaler

Hvaler, der er associerede med havis såsom narhval, hvidhval og grønlandshval, vil få reducerede leveområder i vintermånederne, mens nye områder vil blive tilgængelige i sommerperioden. Den reducerede drivis vil dog kunne betyde reducerede områder med koncentreret føde langs iskanterne på samme måde som for søkongen. Om vinteren vil disse hvaler tillige få øget fødemæssig konkurrence fra andre havpattedyr. Andre hvalarter, der især udnytter de arktiske og nordboreale farvande om sommeren, vil få mulighed for at udnytte nordligere områder.

Vores viden om økosystemernes funktion bliver hele tiden forbedret, men når der er tale om så store ændringer på så kort tid, er vores videngrundlag endnu ikke tilstrækkeligt til mere præcise forudsigelser. Et af de største usikkerhedsmomenter i forbindelse med det marine miljø i Sydgrønland er i hvilken grad, havstrømmene og dermed temperaturerne i havet følger ændringer i lufttemperaturen. Balancen mellem den del af havvandet i Sydvestgrønland, der kommer fra den kolde Østgrønlandske Strøm og den del, der kommer fra den varme Irmigerstrøm (gren af Golfstrømmen, der bøjer vestover, syd om Island), samt de kolde vandmasser i Baffin Bugt og Davis Stræde er således helt afgørende for de økologiske forhold ud for Sydvestgrønland, hvor langt hovedparten af Grønlands befolkning lever.

Mennesker

For det grønlandske samfund vil et varmere klima formentlig betyde mulighed for øget fiskeri i form af flere torsk, rødfisk og andre arter, men til gengæld færre rejer. Mulighederne for fangst af ringsæler og isbjørne vil formentlig blive forringede, mens forekomsterne af flere andre fangstdyr i højere grad afhænger af jagttrykket selv. Samfærdselsforholdene vil blive markant forbedrede, idet åbenvandsperioden vil blive længere, så besejlingen af mange byer og bygder vil blive lettere. Også forekomsten af Storis vil blive stærkt reduceret. Til gengæld vil muligheden for færdsel på sikkert isdække blive forringet.

Tilbagesmeltningen af gletschere og Indlandsis samt mindre ”arctic wilderness” kan tænkes at få negative effekter på turisterhvervet, men de forbedrede samfærdselsforhold – herunder en længere sommersæson – kan tænkes at få en positiv effekt.

6.4 KLIMAÆNDRINGER PÅ FÆRØERNE

Beregninger med globale klimamodeller viser følgende generelle udvikling for klimaet på Færøerne i 2100 i forhold til 1990:

  • En stigning i den årlige gennemsnitstemperatur på ca. 3°C. Der er kun lille forskel på temperaturstigningen sommer og vinter.
  • En stigning i vinternedbøren på ca. 25%, men kun små eller ingen stigninger om sommeren.

6.4.1 Virkninger og tilpasninger i terrestriske og marine økosystemer

Der forventes kun mindre ændringer i de terrestriske økosystemer. Færøernes isolerede beliggenhed i Atlanterhavet kan betyde at ændringer i plante- og dyreliv udløst af klimaændringer vil være ubalancerede. Det er derfor ikke sikkert at tabet af arter fra det terrestriske økosystem vil blive opvejet af en tilsvarende indvandring af nye arter, hvilket vil føre til en reduceret biodiversitet.

De største ændringer forventes at ske i havet selvom usikkerheden også er størst her så længe skæbnen for den Nord-Atlantiske (Østgrønlandske) Strøm ikke er kendt. Opvarmning af det dybere liggende vand kunne føre til en omfordeling af pelagiske og bentiske samfund.

Effekterne på plankton vil være de samme som dem der er nævnt for Grønland. Fiskearter som gyder på lavt vand i det tidlige forår som f.eks. fladfisk, stenbider og arter hvis æg og larver driver i havet vil have en høj risiko for skader, som skyldes UV-B-stråling.

Effekterne på havpattedyr og havfugle forventes hovedsagligt at vedrøre geografiske ændringer i hvor fødeproduktionen og primær-produktionen finder sted (ændringer i hvor bundvandet vælder op), rede- og opvækst-steder samt en stigning i sygdomme og produktionen af biotoxiner (både som følge af temperaturstigning og ændring af havstrømme).

Torskens tilbagevendende ser ud til at være meget afhængig af hvad der sker med hav-strømmene. At der i de seneste år har været 3-4 gange flere storme end normalt, har bidraget til torskens forsvinden ved at blæse fiskeynglen til havområder, som var for kolde til at den kunne overleve. En nedgang i vandtilstrømningen fra syd vil forværre den nuværende mangel på fiskeynglens foretrukne føde.


____________________________________________________________

1 Cappelen, 2000
2 Christensen, 2000; Stendel et al., 2000; Stendel et al., 2001; Christensen og Christensen, 2001; May,1999; May, 2001; Andersen et al., 2001
3 Kaas et al. 2001
4 Duun-Christensen, 1992
5 Kaas et al. 2001
6 Fenger, J., Buch, E. and Jakobsen, P. P., 2001 
7  MacKenzie, B. R., Visser, A. W., Fenger, J., Holm, P., 2002
8 May, 1999; Stendel et al., 2000
9 Vurderingerne er foretaget af Hans Meltofte og Søren Rysgaard, DMU og Søren Anker Pedersen, Grønlands Naturinstitut, marts 2003.
10 Vibe, 1967; Heide-Jørgensen og Johnsen ,1998; Petersen et al., 2001; Meltofte, 2002; Rysgaard et al., 2003. 11 May, 1999; Stendel et al., 2000

7 Økonomisk bistand og teknologioverførsel

7.1 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK
      7.1.1 Udviklingssamarbejdet
      7.1.2 Nye og additionelle bistandsmidler
      7.1.3 Bistand gennem den private sektor
      7.1.4 Bistand til udviklingslande, der er særligt sårbare overfor klimaændringer
      7.1.5 Aktiviteter i forbindelse med teknologioverførsel
7.2 SAMARBEJDE MED CENTRAL -OG ØSTEUROPA
      7.2.1 MIFRESTA-rammen
      7.2.2 Strategi for den danske øststøtte i 2002-2003

7.1 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK

Danmarks vision for en regional og global bæredygtig udvikling er en verden med økonomisk udvikling, social velfærd og øget miljøbeskyttelse. Det omfatter et verdensmarked med fri handel baseret på høje miljø- og sociale standarder, og det omfatter respekt for menneskerettigheder, demokratisering, åbenhed og ansvarlighed i forvaltninger.

Både gennem den danske udenrigspolitik og miljøpolitik vil der blive arbejdet aktivt for at fremme den internationale indsats. Den danske internationale bistand ligger fortsat langt over FN’s målsætning på 0,7 procent af BNI. Danmark lægger vægt på sikring af sammenhængen mellem udviklings-, miljø- og handelspolitik.

Danmark ønsker en stærk global struktur til fremme af alle elementer i en global bæredygtig udvikling, herunder en stærkere struktur til fremme af internationalt miljøsamarbejde og miljøregulering.

Indsatsen for at fremme en national bæredygtig udvikling, er tæt knyttet til de globale udfordringer for bæredygtig udvikling - og omvendt. Stigende handel og internationale kapitalstrømme, konflikter og flygtningestrømme samt det øgede pres på naturressourcer, har gjort de enkelte lande stadig mere afhængig af omverdenen. Danmark har derfor en stor interesse i at bidrage til en bæredygtig udvikling gennem en national indsats, gennem EU, FN, WTO, OECD og de internationale finansielle institutioner, herunder Verdensbanken og Den Internationale Valutafond.

Verden står over for en lang række regionale og globale udfordringer. Af jordens omkring 6 mia. mennesker lever 2,8 mia. for mindre en 2 dollars om dagen og 1,2 mia. lever for mindre end én dollar om dagen. Udfordringen består derfor først og fremmest i at udrydde fattigdom og skabe bedre livsvilkår for jordens fattige befolkning. For eksempel er en femtedel af jordens befolkning uden adgang til rent vand og sanitet, og det går særligt ud over kvinder, børn, oprindelige folk og andre særligt udsatte befolkningsgrupper.

Kampen om knappe naturressourcer er i en række tilfælde årsag til voldelige konflikter, som særligt i udviklingslandene skaber store flygtningeproblemer. Analyser fra FN’s Klimapanel viser, at klimaændringer med stor sandsynlighed allerede er en realitet. De største negative konsekvenser af klimaændringer forventes i udviklingslandene. Den biologiske mangfoldighed er under stigende pres, og naturens ressourcer udnyttes ofte på et grundlag, der ikke er bæredygtigt. Brugen af farlige kemikalier er et stigende problem både for menneskers sundhed og for dyre- og plantelivet.

Der er ofte en tæt sammenhæng mellem fattigdom og miljøproblemer. Det er ofte de fattigste, der bliver hårdest ramt af nedslidning på miljøet. Fattigdom begrænser samtidig mulighederne for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, fordi der er begrænsede ressourcer til rådighed for investeringer i beskyttelse af miljøet. For eksempel bidrager fattigdom til udpining af jord og ørkendannelse i Afrika. Omvendt fører en ukontrolleret økonomisk vækst i u-lande og de lidt mere udviklede lande i Øst og Syd ofte til øget brug af naturressourcer og belastning af miljøgrundlaget.

Danmark lægger, i sin samlede internationale indsats for en global bæredygtig udvikling, vægt på behovet for at integrere og balancere den økonomiske dimension (fattigdomsorienteret vækst), den sociale dimension (fremme sociale sektorer som uddannelse og sundhed) og den miljømæssige dimension (beskyttelse af miljøet).

Danmark vil fortsat arbejde for global bæredygtig udvikling ved:

  • at sikre afkobling, det vil sige bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst, ressourceforbrug og nedbrydning af naturgrundlaget
  • at integrere miljøhensyn i politikker og beslutninger
  • at sikre fortsat fremdrift i den globale miljødagsorden
  • at fremme økonomisk samarbejde og partnerskab for udvikling, herunder bekæmpelse af den globale fattigdom og regulering af handel og investeringer
  • at bidrage til international fred og stabilitet, og arbejde for at fremme demokrati og menneskerettigheder
  • at arbejde for en fortsat udvikling og demokratisering af det internationale samarbejde med vægt på åbenhed og deltagelse, også af de svageste grupper
  • at udvikle en miljøpolitik, som fremmer et realistisk internationalt samarbejde om at nedbringe forureningen, hvor man får mest for pengene
  • at fremme gensidigt forpligtende partnerskab med den private sektor

7.1.1 Udviklingssamarbejdet

Efter regeringsskiftet i november 2001 har regeringen foretaget en gennemgang af udviklingsbistanden og miljøbistanden til udviklingslandene med det formål at prioritere, fokusere og effektivisere bistanden.

De herefter vedtagne ændringerne af bistanden indebærer bl.a., at der stilles større krav til regeringerne i samarbejdslandene om at vise respekt for menneskerettigheder og demokrati. Systematiske og vedvarende krænkelser af menneskerettigheder og demokratiske spilleregler vil ikke længere blive accepteret. Dette har medført at bistandssamarbejdet med Eritrea, Malawi og Zimbabwe er ophørt. Danmark har herefter 15 programsamarbejdslande -Bangladesh, Benin, Bhutan, Bolivia, Burkina Faso, Egypten, Ghana, Kenya, Mozambique, Nepal, Nicaragua, Tanzania, Uganda, Vietnam og Zambia.

Det danske udviklingssamarbejde finansieres hovedsagelig af ulandsrammen (10,5 milliarder DKK i 2002), der har som overordnet formål at fremme bæredygtig udvikling gennem fattigdomsorienteret vækst. Kvinder og mænds lige deltagelse i udviklingsprocessen, hensynet til miljø og demokratisering har afgørende betydning for bekæmpelse af fattigdom, og er derfor integreret i alle aspekter af bistanden.

Danmark fik senest i 1999 topkarakter i OECD’s regelmæssige gennemgange af bistanden. Den seneste OECD-gennemgang af den danske bistand fandt sted i foråret 2003, og resultatet heraf afventes.

Grundige miljøanalyser spiller en væsentlig rolle i de kommende års revision af landestrategierne for Danmarks programsamarbejdslande. Det vil også være en vigtig opgave at søge de internationale miljøaftalers målsætninger bedre integreret i det bilaterale bistandssamarbejde.

På finansloven for 2003 har regeringen valgt at prioritere en række emner, hvortil der er afsat yderligere midler, såsom god regeringsførelse, bistand til flygtninge i nærområder, miljø, erhvervsudvikling, kvinder samt handel og udvikling.

Danmark forsøger aktivt at få de mange lande – også EU-lande – som yder en udviklingsbistand mindre end FN’s mål på 0,7 % af BNI - til at øge deres bistand. Danmark vil fortsat ligge i det absolutte førerfelt, når det gælder udviklingsbistand, med en bistandsprocent, der i 2003 forventes at være omkring 0,9% af BFI.

7.1.2 Nye og additionelle bistandsmidler

Bilateral indsats

Danmark har været i front med hensyn til at stille midler til rådighed for miljøindsatser i udviklingslandene og østlandene. Det er dels sket gennem i bistanden under ulandsrammen, der som nævnt i ovenstående har fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene som sit overordnede formål, dels gennem etablering af Miljø-, Freds,- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA) som led i opfølgningen af Rio-konferencen i 1992. Gennem sidstnævnte er der siden 1993 anvendt betydelige midler til miljøindsatsen i ulande, østeuropæiske lande og Arktis. Under MIFRESTA-bistanden gennemføres desuden indsatser på flygtningeområdet og for konfliktforebyggelse.

I udviklingslandene søger bistanden i de fattigste lande især at afhjælpe fattigdomsbetinget pres på miljø og natur, og Danmark yder, i et nært og forpligtende samarbejde med modtagerlandene, betydelig støtte til områder af relevans for bæredygtig udvikling. Konkret gælder det blandt andet på vandområdet, hvor indsatsen medvirker til at sikre millionvis af fattige adgang til vand og beskytte vandkilder – for eksempel ved træplantning og ved at opbygge kapacitet til bæredygtig forvaltning. På energiområdet ydes støtte til bæredygtig energiforsyning på landet, for eksempel støttes fattige kvinder i plantning af træ til brændsel, der både giver indkomst og miljøbeskyttelse. På naturressourceområdet arbejdes for at styrke bæredygtig forvaltning og produktion, så udpining af jord og ørkendannelse forebygges. I de rigere udviklingslande, med stigende økonomisk aktivitet, sigter støtten på at hjælpe landene med miljø- og naturbeskyttelse,primært ved at styrke landenes egen kapacitet til at løse problemerne og ved at øge miljøbevidsthed.

I Østeuropa rettes miljøbistanden mod at løse akutte miljøproblemer, og at gennemføre EU‘s miljøregler i kandidatlandene. Siden 1990 er der gennemført en lang række konkrete miljøprojekter, som på flere måder forbedrer miljøtilstanden i Danmarks nærområder. I Arktis overvåges den grænseoverskridende forurening, hvilket er en indikator på regional og global forurening, eftersom polarområdet er meget miljøfølsomt. Og der gennemføres desuden en række miljøprojekter i Grønland.

Miljøbistanden formidles primært bilateralt – fra Danmark direkte til et andet land.

Klik her for at se "Tabel 7.1"

Den særlige miljøbistand under MIFRESTA-rammen er steget frem til 2002. Men som følge af større krav til modtagerlandene om i højere grad at tage ansvar for indsatserne er der fra 2002 sket en betydelig reduktion af denne bistand, og antallet af lande, der kan modtage denne bistand, er skåret ned. MIFRESTA-landene er nu Botswana, Sydafrika, Namibia, Mozambique, Tanzania, Vietnam og Cambodia, Thailand og Malaysia, mens bistanden til Swaziland, Lesotho, Malawi, Zimbabwe, Zambia og Laos er skåret helt væk.

Danmark vil samlet set fortsat yde en omfattende støtte til fordel for miljøet i ulandene, idet det skønnes at godt 15% af ulandsrammen anvendes til miljøbistand.

Miljøbistanden under MIFRESTA-rammen omfatter en række centrale aktiviteter, som er en vigtig del af Danmarks samlede internationale profil. Regeringen har i lyset af Johannesburg-topmødet, den forestående ikrafttræden af Kyoto-protokollen og udvidelsen af EU besluttet at gennemgå den samlede MIFRESTA-bistand i foråret 2003. Resultatet heraf forventes indarbejdet i finansloven for 2004.

Klik her for at se "Tabel 7.2"

Klik her for at se "Tabel 7.3"

Klik her for at se "Tabel 7.4"

 

Klik her for at se "Tabel 7.5"

 

Klik her for at se "Tabel 7.6"

Danmark har - først og fremmest gennem EU - arbejdet for bindende og effektiv regulering af internationale miljøproblemer gennem de regionale og globale miljøkonventioner. Det gælder blandt andet konventionerne om biologisk mangfoldighed, klima og ørkenbekæmpelse, Base-konventionen om grænseoverskridende transport af farligt affald og konventioner på kemikalieområdet, Stockholm-konventionen om svært nedbrydelige organiske giftstoffer og IMO-konventionen om giftige bundmalinger. Danmark har arbejdet for, at konventionerne koordineres og håndhæves effektivt og for at forsigtighedsprincippet får en central rolle i reglerne. Danmark er en betydelig bidragyder til Montreal-protokollens fond til finansiering af ulandes udfasning af ozon-nedbrydende stoffer.

Desuden støtter Danmark anvendelse af bæredygtig energi gennem såkaldte ’trust fond-bidrag’ til Verdensbanken og den Asiatiske udviklingsbank.

Danmarks bidrag til en bæredygtig udvikling omfatter en væsentlig støtte til internationale organisationer, ikke mindst til FN-systemet, hvor alle lande i verden deltager på lige fod. Danmark arbejder her for at styrke FN’s Kommission for Bæredygtig Udvikling, CSD. Danmarks indsats er ligeledes rettet mod en effektivisering af FN, så arbejdsdelingen mellem organisationerne bliver bedre, og overlapning søges undgået.

På miljøområdet arbejder Danmark for at styrke Den Globale Miljøfacilitet (GEF) finansielt og organisatorisk. Det danske bidrag til GEF’s genopfyldning for årene 2002-2005, den største til dato, er øget med ca. 50 %i forhold den forrige genopfyldning. Danmark har sammen med en række EU-medlemsstater ydet et ekstra frivilligt bidrag til den tredje genopfyldning.

Klik her for at se "Tabel 7.7"

Danmark er, målt per capita, en af de største bidragsydere til FN’s miljøprogram UNEP. Ud over det årlige bidrag til programmets Environment Fund gives der både faglige og finansielle bidrag til en række særlige UNEP-aktiviteter, ikke mindst de som finder sted på de særlige samarbejdscentre for energi og miljø (på Forskningscenter Risø, startet i 1991) og for vand og miljø (på Dansk Hydraulisk Institut, startet i 2002). Særlig Risø-centret arbejder meget med klimarelaterede spørgsmål og bæredygtig energi og har bl.a. ydet væsentlige bidrag til afsnittene om tilpasning i Det interguvernmentale panel for Klimaændringers (IPCC) tredje vurderingsrapport. På centrets arbejdsprogram for de kommende år står adskillige aktiviteter vedrørende Kyoto-protokollens Clean Development Mechanism og bidrag til IPCC’s fjerde vurderingsrapport. Den danske støtte til de to centre og til andre klimarelaterede aktiviteter, primært i UNEP-regi, fremgår af tabel 7.8.

Af ulandsrammen ydes der endvidere støtte til internationale NGO’er, der er involveret i arbejdet med klimaændringer. Det gælder for IUCN/World Conservation Union og International Institute Environment and Development (IIED). Bidragene fremgår af følgende tabel, der også viser Danmarks bidrag til multilaterale institutioner og programmer.

Klik her for at se : ‘Tabel 7.8‘

De mindst udviklede lande er blandt de lande, der er mest sårbare over for klimaændringer. Fra dansk side lægges der derfor særlig vægt på at bistå disse lande med at tilpasse sig klimaændringer. På denne baggrund har Danmark i 2002 ydet sit første bidrag på 11,4 mio. DKK til fonden for de mindst udviklede lande (LDC-fonden) under Klimakonventionen. Bidraget skal finansiere de mindst udviklede landes arbejde med National Adaptation Plans of Action (NAPA).

7.1.3 Bistand gennem den private sektor

Danmark har følgende bistandsinstrumenter for støtte til ulandene gennem den private sektor:

Blandede kreditter

Blandede kreditter kan ydes i forbindelse med projekter inden for både den offentlige og den private sektor.

Bundne blandede kreditter er rentefrie lån til udviklingsprojekter i kreditværdige udviklingslande med BNI pr. indbygger på maksimalt USD 2.380 (2002/2003) og er således ikke forbeholdt programsamarbejdslande. Lånene ydes fra en dansk bank til en kreditværdig låntager i modtagerlandet. Renteudgiften, eksportkreditpræmie m.v. betales over bistandsmidlerne. Projekternes bistandsmæssige relevans vurderes med udgangspunkt i Danidas almindelige regler for projektvurdering. I perioden 1997-2001 er der bevilget støtte til med blandede kreditter til i alt 75 projekter med en samlet kontraktsum på 3,6 mia. kr. og en bevillingsudgift til rentebetalinger, eksportkreditpræmie m.v. på samlet 1,4 mia. kr., se tabel 7.9. Omkring en femtedel af disse projekter drejer sig om vedvarende energi, ikke mindst vindmølleparker.

Tabel 7.9
ANTAL PROJEKTER OG SAMLEDE BEVILLINGSUDGIFTER UNDER ORDNINGEN FOR BLANDEDE KREDITTER 1997-2001

  1997 1998 1999 2000 2001 I alt
Antal projekter bevilget 12 11 20 18 14 75
Kontraktsum (mio. kr.) 949 323 947 929 418 3566
Bevillingsudgift (mio. kr.) 371 128 396 345 141 1381

I tillæg til den eksisterende bundne blandede kredit ordning er der som noget nyt i 2002 etableret en ordning for ubundne blandede kreditter. Den ubundne ordning svarer i store træk til den eksisterende bundne ordning. Den afgørende forskel på de to ordninger er, at støttemulighederne under den ubundne ordning ikke er begrænset til danske leverandører, og at der ikke er oprindelseskrav i forbindelse med leverancer. Hertil kommer, at den ubundne ordning kun kan finde anvendelse i Danmarks programsamarbejdslande og i Sydafrika.

Privatsektor-programmet

Danmark støtter samarbejde mellem den private sektor i modtagerlandene og i Danmark, herunder især konkrete samarbejdsprojekter mellem virksomheder. En del af projekterne er miljørelaterede, f.eks. projekter der relaterer sig til vedvarende energi og energibesparelser gennem overførsel af renere teknologier. Støtten til disse projekter fremgår af tabel 7.10.

Klik her for at se "Tabel 7.10"

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) investerer i ’joint ventures’ i udviklingslandene, herunder projekter om vedvarende energi. IFU kan også yde tilskud til træning af personel i virksomheder i udviklingslande. IFU administrerer bl.a. midler fra Danidas Miljø- og Træningsfond.

Klik her for at se "Tabel 7.11"

7.1.4 Bistand til udviklingslande, der er særligt sårbare overfor klimaændringer

Små østater, der er udviklingslande (SIDS – Small Island Development States), er særligt sårbare overfor global miljøpåvirkning, herunder klimaændringer, og Danmark lægger stor vægt på støtten til SIDS i overensstemmelse med Agenda 21 og Barbados-handlingsplanen. Ved FN’s særlige generalforsamling i september 1999 om disse lande, understregede man fra dansk side prioriteringen af de fattigste udviklingslande blandt SIDS samt vægtningen af indsatsen for kvinder og de fattigste målgrupper. Danmark har i 1999 afholdt en større NGO-konference om vedvarende energi og små østater. Desuden yder Danmark støtte til SIDS gennem multilateral bistand til regionale projekter på klima- og energiområdet samt til projekter på Maldiverne. Dette sker dels gennem den regionale organisation ”South Pacific Regional Environment Programme” (SPREP), dels gennem UNEP.

Siden 1998 og løbende frem til 2002 har Danida støttet et SPREP-projekt om videns- og kapacitetsopbygning af de sydlige stillehavsøers regeringer, NGO’er og regionale organisationer på klimaområdet. Desuden finansierer Danida et supplerende kapacitetsopbygningsprojekt, som UNEP gennemfører, om vind- og anden vedvarende energiteknologi i elektricitetssystemerne på Stillehavsøerne. I 2003 planlægges et nyt projekt om bæredygtig energi til fordel for SIDS.

7.1.5 Aktiviteter i forbindelse med teknologioverførsel

Som eksempler på dansk-støttede aktiviteter, der medfører overførsel af teknologi, kan nævnes energisektoren i Malaysia og etablering af en stor vindmøllepark i Egypten.

Den danske støtte til energisektoren i Malaysia har som hovedformål at bistå landet med at udvikle strategier for vedvarende og bæredygtig energi samt at identificere måder for at øge energieffektiviteten.

Projektet i Egypten har omfattet støtte til etablering af en vindmøllepark i Rødehavs-området med en kapacitet på 60 MW. Det er et af de største anlæg af sin art i udviklingslandene. Bilag C indeholder flere oplysninger om disse projekter.

7.2 SAMARBEJDE MED CENTRAL -OG ØSTEUROPA

7.2.1 MIFRESTA-rammen

Danmark har siden 1989 støttet de central- og østeuropæiske landes bestræbelse på at opbygge velfungerende demokratier, som efter en række turbulente år nu er præget af økonomisk vækst og stadig stærkere demokratiske institutioner. Den danske øststøtte har spillet en væsentlig rolle i denne proces.

Miljøindsatserne i Østeuropa har længe udgjort langt den største del af den samlede danske øststøtte.

DANCEE har ydet tilskud til en række projekter rettet mod begrænsning af energiforbrug og CO2-emissioner. Den samlede reduktion af CO2-emissioner af allerede gennemførte og igangværende projekter vurderes nu til ca. 0,75 mio. tons pr. år. Hovedindsatsområderne fremgår af tabel 7.12.

Tabel 7.12
HOVEDINDSATSOMRÅDERNE FOR PROJEKTER RETTET MOD BEGRÆNSNING AF ENERGIFORBRUG OG CO2-EMISSIONER I CENTRAL OG –ØSTEUROPA.

Teknologi

Drivhusgasredukti on i tons CO2-ækv.

Samlet investering i mio. DKK

DANCEE tilskud i DKK

DANCEE andel af finansiering

Geotermi og fjernvarme 349.724
489,5
40,3
8,2 %
Cementindustri 42.138 35,9 8,0 20,0 %
Fjernvarme og kraftvarme 289.662
549,5
77,8
14,2 %
Vindmøller 4.710 35,9 13,3 37,1 %
Biobrændsler 61.682 176,1 50,2 28,5 %
I alt: 747.916 1.290,8 189,6 14,7 %

I tabel 7.13 er givet en række konkrete eksempler på projekter med CO2-reduktion. Bilag C indeholder flere oplysninger om disse projekter.

Klik her for at se "Tabel 7.13"

Miljøinvesteringsfaciliteten (MIØ) under Investeringsfonden for Østlandene (IØ) yder bidrag til en række miljøprojekter i de central- og østeuropæiske lande. Disse bidrag, der fremgår af tabel 7.14 ydes som aktiekapital og projektlån, og kan således ikke betragtes som egentlig udviklingsbistand.

Klik her for at se "Tabel 7.14"

7.2.2 Strategi for den danske øststøtte i 2002-2003

I april 2002 fremlagde regeringen sin strategi for den danske Øststøtte i årene 2002-2003. Der er afsat 700 mio. DKK til miljøprojekter i de to år, heraf 130 mio. DKK til Joint Implementation.

Under den hidtidige miljøstøtte til central- og Østeuropa er der gennemført projekter, som samlet set har medført en CO2 reduktion på ca. 0,75 mio. tons per år.

Der er indgået samarbejdsaftaler med Slovakiet og Rumænien om samarbejde med henblik på Joint Implementation-projekter. Der er endvidere forhandlinger med Estland, Letland Rusland, Ukraine, Polen og Tjekkiet om indgåelse af samarbejdsaftaler.

I den planlagte indsats 2002-2003 indgår projekter med væsentlig reduktion af CO2, som det vil tilstræbes at kunne godskrive det danske klimaregnskab. Det forventes at der i 2003 bliver indgået flere konkrete aftaler, bl.a. i Rumænien, Slovakiet og Polen.

I tillæg hertil vil der blive ydet teknisk assistance til landene med henblik på at opbygge kapacitet som vil være nødvendig for at indgå aftaler vedrørende JI.

8 Klimaforskning og -observationer

8.1 GENERELT OM KLIMAFORSKNING OG –OBSERVATIONER
8.2 FORSKNING
      8.2.1 Forskningspolitik- og finansiering
      8.2.2 Klimaprocesser og -studier, inkl. palæoklimatiske studier
      8.2.3 Klimamodellering og fremtidens klima
      8.2.4 Virkninger af klimaændringer
      8.2.5 Samfundsøkonomisk forskning, herunder vurdering af klimaændringer og muligheder for imødegåelse
      8.2.6 Forskning og udvikling af teknologier til begrænsning af drivhusgasudledning samt tilpasning til klimaændringer
8.3 SYSTEMATISKE KLIMAOBSERVATIONER
      8.3.1 Atmosfæriske klimaobservationer, inkl. målinger af atmosfærens sammensætning
      8.3.2 Isobservationstjenesten
      8.3.3 Stratosfæreobservationer
      8.3.4 Reanalyser og klimadatabaser
      8.3.5 Oceanografiske klimaobservationer
      8.3.6 Terrestriske observationer relateret til klimaændringer
      8.3.7 Udviklingsbistand til oprettelse og vedligeholdelse af observationssystemer og systemer til overvågning

8.1 GENERELT OM KLIMAFORSKNING OG –OBSERVATIONER

Forskning og observationer inden for klima i bred forstand foregår i en række institutter og organisationer, og dækker over en lang række discipliner fra naturvidenskab til vurdering af virkemidler og samfundsmæssige aspekter.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) foretager observationer af klimaparametre (atmosfære og ocean) under Verdens Meteorologiske Organisations (WMO‘s) programmer og underprogrammer: World Weather Watch Programme (WWW), Global Atmosphere Watch (GAW), Global Observing System (GOS), Global Climate Observing System (GCOS) og Global Ocean Observing System (GOOS).

Klimaobservationer har sammen med klimaforskningen været en hovedopgave for DMI gennem mere end 125 år med måling, teori og modellering. Med etableringen af Danmarks Klimacenter ved DMI i 1998 blev området og det nationale og internationale samarbejde yderligere styrket og synliggjort.

Den danske forskningskompetence vedrørende de fysiske udtryk for fortidige klimaændringer findes ikke mindst hos Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og Københavns Universitet (KU) og Århus Universitet. GEUS har desuden kompetencer vedr. glaciologiske studier af Grønlands indlandsis og dennes samspil med klimaændringerne, samt klimaændringers betydning for vandets kredsløb i naturen. Geofysisk Afdeling og Geologisk Institut ved KU og Geologisk Institut ved Århus Universitet har megen stor ekspertise i palæoklima-data, hvor glaciologi-gruppen ved KU er verdenskendte hvad angår iskerneboringer og –analyser.

Udover forskning i klimasystemet omfatter den klimarelaterede forskning også forskning, som vedrører de drivende kræfter for udledning af drivhusgasser og disses belastning af miljøet, miljøets tilstand – fysisk, kemisk og biologisk, effekter af klimaændringer samt samfundets muligheder for respons og regulering. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Forskningscenter for Skov og Landskab (FSL), Danmarks Jordbrugsforskning og Forskningscenter Risø er alle institutioner, der er involveret i disse klimarelaterede forskningsområder. Derudover arbejdes der også med forskellige aspekter af klimaforskning på flere af landets universiteter.

DMI har udgivet en oversigt, hvor dele af den aktuelle danske forskning i klimaændringer beskrives1.Det er bl.a. med baggrund i forskningskompetencer på de ovennævnte områder, at Danmark også deltager aktivt i IPCC’s arbejde. Eksempelvis har der været dansk forfatterskab i forbindelse med IPCC’s evalueringsrapporter.

Copenhagen Global Change Initiative (COGCI) er et nyligt oprettet og formaliseret samarbejde i form af forskernetværk og en ph.d.-skole mellem tre danske institutioner (GEUS, DMI og DMU) og Københavns Universitet. COGCI omfatter alle relevante videnskabelige og tværvidenskabelige discipliner inden for globale, regionale og lokale effekter af miljø- og klimaproblemer.

Den danske klimaforskning bidrager til en lang række af de internationale projekter under World Climate Research Programme, som f. eks. Arctic Climate System Study (ACSYS), Climate Variability and Predictability (CLIVAR), Global Energy and Water Cycle Experiment (GEWEX), Stratospheric Processes And their Role in Climate (SPARC) og World Ocean Circulation Experiment (WOCE).

8.2 FORSKNING

8.2.1 Forskningspolitik- og finansiering

Den klimarelaterede forskning er karakteriseret ved, at den er opstået i allerede eksisterende rammer som en naturlig udvikling af institutionernes virksomhed, idet Danmark hidtil ikke har haft et overordnet nationalt forskningsprogram for klimaændringer og globale forandringer. Som opfølgning på Klima 2012 har der imidlertid været nedsat et udvalg, som skulle se på mulighederne for at forbedre koordineringen af den danske forskningsindsats på klimaområdet. Dette udvalg afsluttede sit arbejde i december 2002. Arbejdet har primært omfattet en kortlægning af dansk klimaforskning2 og anbefalinger med udgangspunkt heri.

Kortlægningen har i stor udstrækning været baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor langt de fleste kendte forskningsmiljøer med klima eller klimarelateret forskning er kontaktet. Undersøgelsen har udover den snævert fokuserede naturvidenskabelige klimaforskning givet oplysninger om et bredt udsnit af den klimarelaterede forskning.

Kortlægningen viser at der er stor diversitet i en forholdsvis omfattende klimarelevant forskning. Forskningen er først og fremmest koncentreret om den grundlæggende videnbaggrund, konsekvenser af klimaændringer og begrænsning af menneskeskabte klimaændringer, medens forskning i tilpasning til klimaændringer har ligget på et meget lavt niveau.

Forskningen finansieres af institutionernes basisbevillinger, af programbevillinger, af EU-kommissionens rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling og af forskningsrådene.

I perioden 1998 til 2001 har der været en jævn stigning i den danske klimaforskning, fra 172 årsværk i 1998 til 189 årsværk i 2001. Budgettet er tilsvarende steget fra 94 mio. DKK i 1998 til 114 mio. DKK i 2001, hvoraf den udenlandske finansiering udgør knap 30%.

Klik her for at se "Tabel 8.1" 

Udover de i tabel 8.1 angivne ressourcer arbejder en række aktører med aktiviteter relateret til klimaforskning, herunder i Energiforskningsprogrammet, Nordisk Energiforskningsprogram, PSO-midlerne og Risøs vindenergiafdeling, se afsnit 8.2.6. I 2001 anvendte disse i alt 379 mio. DKK til aktiviteter med indirekte eller delvis relation til aktiviteter vedrørende bekæmpelse af menneskeskabte klimaændringer.

På basis af kortlægningen anbefaler udvalget at der foretages en overordnet, samlet vurdering af hvilke områder inden for klimaforskningen i bred forstand, der bør tilføres øgede bevillinger fra de statslige forskningsråd eller fra andre offentlige støtteordninger. Endvidere fremsattes følgende forslag til særlige indsatsområder, som kan styrke den samlede danske forskning på området:

  • Klimaforskning med fokus på den nordatlantiske region.
  • Tilpasning og sårbarhed i relation til natur og miljø .
  • Emissionsforhold i jordbruget med henblik på reduktion af drivhusgasemissionen.
  • Analyse af ekstreme hændelser i relation til drivhuseffekten.
  • Udbygning af klimamodeller med fokus på feedback-processer.
  • Langsigtet stabilisering af atmosfæriske drivhusgaskoncentrationer og mål for drivhusgasudledning.
  • Klimaændringers indflydelse på vedvarende energi.

Endelig foreslår udvalgets forskerrepræsentanter, at der fremover satses mere på tværfagligt samarbejde, opbygning af netværk nationalt og internationalt, formidling af resultaterne og at klimaforskningen fremover får en tydeligere plads i regeringens forskningspolitik.

Regeringen vil se nærmere på mulighederne for at følge udvalgets anbefalinger.

I de følgende afsnit er den klimarelaterede forskning nærmere beskrevet, mens en række af de konkrete igangværende forskningsprojekter er anført i bilag D.

8.2.2 Klimaprocesser og -studier, inkl. palæoklimatiske studier

Ved DMI arbejdes bl.a. inden for atmosfæriske og koblede atmosfærisk-oceaniske processer, som er vigtige i forbindelse med globale klimaændringer. Disse processtudier, som foregår i flere internationale projekter, omfatter bl.a. naturlige atmosfærisk-oceaniske vekselvirkninger på tidsskalaer fra år til årtier samt de mere overordnede processer af betydning for dybvandsdannelse i Nordatlanten.

Atmosfæriske reanalyse-data bruges desuden i atmosfæriske modeller m.h.p. undersøgelser af atmosfæriske processer, som er vigtige dels for udvikling af forbedrede atmosfæremodeller, dels for detektering af ændringer i de ydre klimapåvirkninger. Endvidere analyseres og sammenholdes tendenser og variationer i de nyeste troposfæriske temperaturobservationer fra satellitter (primært MSU-data) og radiosonder.

Der arbejdes ved DMI på at forbedre modeller, der kan beskrive udtyndingen af det stratosfæriske ozonlag. Dette område er vigtigt, ikke kun i relation til Wienerkonventionen vedr. beskyttelse af stratosfærens ozonlag, men også i klimasammenhæng, da der er en vekselvirkning med drivhuseffekten.

DMI har deltaget i alle større europæisk-amerikanske arktiske ozonkampagner gennem 1990‘erne som EASOE, SESAME, THESEO og THESEO-2000/SOLVE. Forskningen baserer sig på analyser af et bredt udvalg af tilgængelige observationer sammenholdt med analyser af de meteorologiske forhold i stratosfæren. Den omfatter analyser af spredning af ozonnedbrudt luft fra polarområderne til mellembreddegrader, eksperimentelt og modelteoretisk arbejde vedrørende dannelse af polar-stratosfæriske skyer, samt modellering af udbredelsen af lokaliserede bjergbølger. Arbejdet, som støttes af EU-kommissionens rammeforskningsprogrammer, sigter mod en bedre forståelse og modellering af processerne, der fører til kemisk nedbrydning af ozonlaget.

På Geofysisk Afdeling under Niels Bohr Instituttet for Astronomi, Fysik og Geofysik på Københavns Universitet arbejdes der fortrinsvis med globale og generelle problemstillinger som klimaets naturlige variabilitet på alle tidsskalaer og grundlæggende fysiske/kemiske processers rolle i klimasystemet. Som eksempler på projekter kan nævnes de internationale iskerne projekter, som har til formål at analysere iskerner gennem Grønlands Indlandsis for at opnå en klimaserier der dækker så langt et tidsrum som muligt, herunder for at opnå informationer om afslutningen af sidste istid for 11500 år siden, samt om den forrige varmeperiode for 130000 år siden.

Ved Odense Universitet forskes inden for emnerne klimasystemets stabilitet, oceanets rolle i klimasystemet samt atmosfærens og oceanets kemiske og biologiske udvikling. Ved det nyetablerede Center for Planetforskning, indgår klimaforskning i en mere generel forstand, hvor man f.eks. studerer is-forekomster i Solsystemet og ikke kun på Jorden.

GEUS arbejder med de fysiske udtryk for fortidige klimaændringer, herunder økosystemers respons, temperaturvariationer, nedbørsændringer og vandstandsstigninger. Der forskes desuden i fortidens variationer i de nordatlantiske havstrømmes cirkulation og deres betydning for klimaændringer. Desuden arbejder GEUS med massebalance-undersøgelser for Grønlands indlandsis, herunder dens interaktion med klimaændringer og indflydelse på vandstandsændringer.

8.2.3 Klimamodellering og fremtidens klima

DMI/Danmarks Klimacenter arbejder tæt sammen med forskningsinstitutioner i Europa og med væsentlig støtte fra EU-kommissionen om beregning af de klimatiske konsekvenser af øget drivhuseffekt, nedbrydning af det stratosfæriske ozonlag og variationer i solens aktivitet. Hovedvægten ligger på Danmark og det europæiske område, men der arbejdes også globalt. Arbejdet omfatter såvel modeludvikling som anvendelse af modellerne til scenarieberegninger af fremtiden klima. Modellerne omfatter:

  • Relativt enkle empiriske modeller til beskrivelse af lokale klimaændringer og variationer (downscaling) samt til brug for sæsonprognoser.
  • En regional dynamisk atmosfære-klimamodel til beregning af regionale/lokale klimaændringer og -variationer. Det primære fokus er på Danmark, Europa og Grønland.
  • Fintmaskede globale dynamiske atmosfæriske klimamodeller til beregning af globale/regionale klimaændringer og variationer.
  • Globale dynamiske koblede atmosfære-ocean-havis-modeller, der benyttes til beregning af klimaændringer (primært som følge af øget drivhuseffekt) og interne variationer i klimaet på 5-100 års tidsskala.

Der er i 2000 gennemført såvel globale som regionale scenarie-beregninger3 baseret på IPCC‘s såkaldte SRES udslip-scenarier - mere specifikt scenarierne A2 og B2, og resultaterne er anvendt i IPCC‘s tredje vurderingsrapport fra "Arbejdsgruppe I". For Danmark er det specielt ændringer i (ekstrem) nedbør, jordfugtighed og stormaktivitet, som er vigtige. For Grønland er især ændringer af den simulerede sne-akkumulering på indlandsisen af særlig interesse.

I det europæiske klimaprojekt PRUDENCE, som koordineres af DMI, arbejdes med flere klimamodeller for at reducere og kvantificere usikkerheden i klimafremskrivninger samt tolkning af resultaterne i relation til europæiske strategier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

Forskningen vedrørende ozon som klimagas inkluderer ozons indflydelse på cirkulationen i stratosfæren samt strålingsforcering og klimaeffekter forårsaget af ændringer i ozon-koncentrationen. Forskningen på dette område benytter sig af en global klimamodel samt en simplere strålingskonvektionsmodel.

På Københavns Universitet, Geofysisk Afdeling omfatter forskningen såvel eksperimentelle/feltmæssige som teoretiske og modelleringsmæssige aspekter, og bidrager til at anvise metoder, der kan bruges til vurdering af fremtidens klima.

8.2.4 Virkninger af klimaændringer

Effekterne af klimaændringer på natur og økosystemer dækkes af forskning på GEUS, DMU og FSL samt Danmarks Jordbrugsforskning og Forskningscenter Risø.

FSL beskæftiger sig med direkte effekter af ændret CO2-koncentration på skovene via sit samarbejde med Landbohøjskolen.

DMU har forskningskompetence vedrørende tålegrænser for luftforurening for særligt følsomme økosystemer på landjorden.

DMU arbejder med klimaændringer i Grønland, hvor man kan forvente negative effekter. DMU gennemfører et standardiseret biologisk/økologisk overvågningsprogram, der dækker et bredt spektrum af processer, dyr og planter, og i tilknytning til projektet gennemføres forskningsprojekter, der udvider kendskabet til basale arktiske økosystemer. DMU har gennem de sidste 5 år opbygget kompetence, som fokuserer på det arktiske marine økosystems funktion og dynamik og er i gang med en undersøgelse af et arktisk fjordsystem, hvor sammenhænge mellem produktion og næringsstofomsætning undersøges.

GEUS har kompetence vedrørende langtidsvariationer i økosystemer i Danmark, Grønland og Færøerne forårsaget af klimaet. Herunder undersøges, hvordan økosystemerne reagerer på klimaændringer i søer og marine områder i Danmark og Grønland samt skove i Skandinavien. Desuden arbejder GEUS med registrering af havspejlsændringer og deres indflydelse på vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse.

Danmarks Jordbrugsforskning arbejder med klima i relation til jordbrug, herunder energiforbrug i jordbruget, biomasse til energiformål, gødningsproduktion og - håndtering, biogas samt NH3 og drivhusgasser i relation til fodringsstrategier, gødningshåndtering, jordbearbejdning m.v.

Forskningscenter Risøs indsats omfatter en række delprojekter, der beskæftiger sig med virkninger af klimaændringer i udviklingslande, hvor centrets aktivitet både omfatter analyser af sårbarhed over for klimaændringer og tilpasningsstrategier. Aktiviteterne dækker energi-, industri-, skov-, landbrugs-, transport- og affaldssektorerne.

Der er ikke på nuværende tidspunkt en særlig kompetence vedrørende effekterne på mennesker og deres levevilkår og sundhed, som specielt er relevant for de områder i verden, hvor man forventer/ser dramatiske klimaeffekter. En del af DMU’s arbejdsprogram for 2000 og 2001 var at gennemføre et pilotstudium vedrørende lighedsproblemstillingen mellem udviklingslande og industrilande.

Ved Københavns Universitet, Geografisk Institut, belyses jordbundsdannende processer i relation til klima og vegetation med bl.a. betydning for udveksling af drivhusgasser mellem jord og atmosfære.

8.2.5 Samfundsøkonomisk forskning, herunder vurdering af klimaændringer og muligheder for imødegåelse

Når den danske klimapolitik skal tilrettelægges, er det væsentligt, at der tages højde for de økonomiske konsekvenser af de forskellige måder at nedbringe udslippet af drivhusgasser på.

DMU’s Center for Analyse af Miljø, Økonomi og Samfund har en generel kompetence vedrørende opstilling og evaluering af virkemidler til begrænsning af udledninger og en speciel kompetence inden for sektorerne landbrug, energi og transport. Dertil kommer et generelt kendskab til de forskellige aspekter i Kyoto-protokollen, herunder forskningskompetence vedrørende Joint Implementation.

På Forskningscenter Risø er der adskillige forskningsaktiviteter primært i forhold til politik og virkemidler til reduktion af drivhusgasser og emissionsscenarier fordrivhusgasser. Aktiviteterne inkluderer bl.a. udvikling og implementering af internationale metodestandarder for omkostnings- og bæredygtighedsvurderinger af reduktionspolitikker, diskussion og test af baseline tilgange, og forskellige projekt og sektorstudier for energi-, transport- og landbrugssektoren. Forskningsaktiviteterne har også inkluderet støtte til Klimasekretariatet, og kapacitets- og træningsprogrammer i udviklingslande. Desuden er der forskningsaktiviteter vedrørende Kyoto-protokollens fleksible mekanismer, Emission Trading (ET), Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM).

Ved Aarhus Universitet koncentrerer forskningen sig om de reguleringsmæssige aspekter af klimaproblematikken. Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning ved Aarhus Universitet har således en generel kompetence i forskning i virkemidler, specielt effekterne af økonomiske styringsmidler (afgifter og kvoter) og frivillige aftaler. Derudover har centret et indgående kendskab til miljø- og energipolitik, herunder klimapolitik i industrilandene.

Syddansk Universitetscenter i Odense forsker i klimatiske, økologiske og antropogene påvirkninger af marine miljøer især Nordsø og Østersø, i perioden 1500-2000.

På Københavns Universitet er klimaforskningen primært koncentreret om de naturvidenskabelige aspekter, men der arbejdes også med klimaområdet i økonomisk sammenhæng, bl.a. på Økonomisk Institut.

På Roskilde Universitetscenter foregår forskning vedrørende scenarieopbygning indenfor klimastabiliserende politikker samt livscyklusanalyser som redskab i økonomisk evaluering af klimastabiliseringsstrategier.

8.2.6 Forskning og udvikling af teknologier til begrænsning af drivhusgasudledning samt tilpasning til klimaændringer

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fokuserer energi/miljøgruppen og gruppen for Byøkologi sin forskning på bæredygtig energiudvikling og bæredygtig byomstilling hvor energibesparelser og vedvarende energi er centrale parametre.

Energiforskningsprogrammet (EFP) har hidtil støttet en bred vifte af forsknings- og udviklingsaktiviteter på energiområdet. Aktiviteterne har spændt lige fra samfundsvidenskabelig forskning om samspillet mellem energisektoren og det øvrige samfund til forskning i avancerede energiteknologier såsom superledere og brændselsceller. Programmet er i 2002 reduceret fra den hidtil på årsbasis udførte forskning mellem 200 til 250 mio. DKK., samtidig med en indsnævring af indsatsområder. Energiforskningsindsatsen vil dog igen øge fra 2003, først og fremmest inden for vedvarende energi, med en pulje administreret i videnskabsministerielt regi. EFP bidrager til energiforskning i Danmark med et langsigtet perspektiv, mens industrien på samme tid er engageret. Statistik over forskningsprojekter viser at private virksomheder inden for energi samt forskningsinstitutioner finansielt bidrager med næsten 50% støtte til forskningsprojekterne.

DMU beskæftiger sig med de drivende kræfter for udslip af drivhusgasser fra energisektoren, landbrugssektoren og transportsektoren. FSL har kompetence vedrørende skovbruget, skovrejsning etc. Tilsammen dækker de to institutioner aspekterne omkring arealanvendelse i det åbne land til landbrug, skovbrug og natur. Herunder beskæftiger begge institutioner sig med problemstillinger relateret til anvendelse af biomasse fra land- og skovbruget som energikilde.

Overordnede opgørelser af udledninger fra alle sektorer og aktiviteter til atmosfæren, herunder drivhusgasserne, foretages af DMU. Der er særlig forskningskompetence vedrørende opgørelser fra landbruget, transportsektoren og energisektoren. FSL søger generelt at kvantificere hvorledes skovdriften og ændringer i arealanvendelse i relation til skov virker ind på skovøkosystemernes kulstoflagre og dermed på den potentielle binding af CO2 i biomasse og jord.

DMU har også forskningskompetence vedrørende modellering af spredning af drivhusgasser i lokal og regional med særlig fokus på Danmark, Europa og Grønland. Afdelingen for Atmosfærisk Miljø arbejder med udvikling af en CO2-model (DEHM) for transport, spredning og overfladebevægelser. Modellen kan benyttes til at bestemme størrelsen af kilder og dræn for CO2 i Europa over bestemte områder og til at estimere om disse områder overholder Kyoto-aftalen.

GEUS forsker i de tidligere tiders belastning af miljøet og beskæftiger sig med de drivende kræfter for naturlige klimavariationer i længere tidsperspektiver.

I samarbejde med 7 andre lande er GEUS projektleder på det EU-finansierede GESTCO projekt, som undersøger mulighederne for at finde geologiske lagringsmuligheder nær de europæiske kraftværker og store industrielle CO2- punktkilder. I projektet udvikles også en teknisk-økonomisk model for planlægning og prisberegninger af forskellige kombinationer af CO2-udslipskilder, transport og geologiske lagertyper. Der kendes flere geologiske formationer i Danmark som kan være egnede til deponering. Offentliggørelse af resultater vil blive fulgt op med offentlige høringer.

GEUS deltager desuden i det internationale forskningsprojekt SACS, der videreudvikler CO2-deponering fra det norske Sleipner gasfelt. GEUS studerer de geologiske forhold for lageret, herunder sandformationens udbredelse, lerseglets tæthed og de kemiske effekter af lagringen af CO2 i form af kulsyre, hvor surhedsgraden er meget lav.

Ifølge el-loven skal den systemansvarlige virksomhed sikre, at der udføres forsknings- og udviklingsprojekter, som er nødvendige for udnyttelsen af miljøvenlige el-produktionsteknologier. I 2000 og 2001 blev der anvendt omkring 100.mio DKK per år til dette formål, herunder forskning og udvikling inden for vindkraft, biomasse og affald, anden vedvarende energi, kraftvarme og anvendelse af gas og systemindpasning.

Forskningscenter Risø gennemfører udviklingsprojekter vedrørende de drivende kræfter, udledninger og reduktionsmuligheder især i udviklingslande.

Danmarks Jordbrugsforskning koncentrerer sin indsats om jordbrugets muligheder for gennem ændringer af dyrkningssystemet at kunne tilpasse sig klimaændringer, herunder ændringer i gødskning og pesticidanvendelse og tilpasning af jordbearbejdning samtidig med at jordbrugets bidrag til udledning af drivhusgasser mindskes.

8.3 SYSTEMATISKE KLIMAOBSERVATIONER

8.3.1 Atmosfæriske klimaobservationer, inkl. målinger af atmosfærens sammensætning

DMI har siden instituttets oprettelse i 1872 foretaget en løbende overvågning af de vigtige klimaparametre. I klimaovervågningen benyttes både klassiske målemetoder og der udvikles nye satellitbaserede observationsmetoder.

DMI driver ca. 200 automatiske målestationer i Rigsfællesskabet (Danmark, Grønland og Færøerne) med et bredt måleprogram spændende fra automatiske vandstands- eller nedbørstationer, der kun måler én parameter, til stationer med et fuldt udbygget måleprogram inklusive automatiske skyhøjdedetektorer og vejrtypedetektorer. Fra 2001 opereres der ikke længere med et særskilt net for klimaobservationer, idet der har været en teknologisk konvergens mellem vejr- og klimanettene og et behov for effektivisering af nålenettet.

Det hidtidige manuelle målenet erstattes i disse år af automatiske målestationer i det hurtigst mulige tempo. Målet med dette er at eliminere menneskelige fejlkilder, at realisere et eventuelt rationaliseringspotentiale, og muliggøre en væsentlig højere observationsfrekvens. Tidligere observerede man hver tredje time, men i dag er der krav om automatiske observationer hvert 10. minut fra de nye stationer, hvilket ikke kan gøres manuelt. Hensigten er samtidig at opnå en konvergens imellem de forskellige stationstyper, således at antallet af stationstyper og reservedele bliver reduceret mest muligt uden tab af kvalitet.

Til indsamling af nedbørdata driver DMI yderligere et netværk af 500 manuelle nedbørstationer der især bruges til kortlægning af nedbørklimatologien. 100 stationer rapporterer dagligt via Tast-Selv telefonservice, og 400 månedligt på postkort.

Udover at være til brug for nationale programmer vedrører observationerne Danmarks internationale bidrag i form af observationskomponenter fra dansk område til det verdensomspændende meteorologiske observationsnet, WWW -World Weather Watch, GCOS – Global Climate Observing System og andre internationale programmer for kortlægning af vejr og klima.

Det danske observationsnet udmærker sig ved en høj gennemsnitlig datatilgængelighed, som det fremgår af tabel 8.2.

TABEL 8.2 GENNEMSNITLIG DATATILGÆNGELIGHED FOR 2000

Type 2000
Automatiske vejrstationer, inklusive Grønland og Færøerne 96%
Satellitmodtagelse 98%
Vejrradar 98%
Radiosondering, Danmark/Færøerne 99%
Radiosondering, Grønland 96%
Stormflodsstationer 99%

De meteorologiske observationer arkiveres i DMI’s database, og observationer fra adskillige danske stationer er til rådighed på elektronisk form helt tilbage til 1872, vandstandsmålinger fra 1890 og målinger af havets overfladetemperatur fra 1931. I 2001 er den daglige tilgang af observationer 75.000, og det samlede antal observationer i databasen er omkring 245.000.000.

De meteorologiske observationssystemer, der primært har interesse i klimasammenhæng, er:

  • Overfladeobservationssystemet
  • Radiosondenettet
  • Vejrradarnettet
  • Isobservationstjenesten

Disse systemer vil hver for sig blive gennemgået i det følgende. Desuden omtales DMI’s stratosfæreobservationer samt oceanografiske observationer.

Overfladeobservationsnettet

Overfladeobservationsnettet består af historiske og praktiske grunde af mange forskellige stationstyper. Hvis man ser bort fra de manuelle nedbør- og solskinstimestationer er der siden 1970’erne sket en gradvis automatisering af stationerne med stadigt stigende tempo, således at der ved udgangen af 2000 rådedes over et næsten 100% automatiseret net af vejrstationer. Tabel 8.3 giver en oversigt over stationsnettet. DMI modtager et stigende antal observationer fra samarbejdspartnere i alle dele af rigsfællesskabet, hvorfor disse også er medtaget i tabel 8.3.

Tabel 8.3
Oversigt over overfladeobservationsnettet

Type DMI Samarbejdspartnere
  Danmark Grønland Færøerne Danmark Grønland Færøerne
Manuelle eller delvist manuelle vejrstationer 6 4        
Automatiske vejrstationer 50 25 4 15 11 1
Manuelle nedbørstationer 489 1 5     17
Automatiske nedbørintensitets-stationer 4     70    
Solstationer 33 6 2      
Automatiske vandstandsstationer 15 1 1 60    

 

Ud over observationer fra de danske landområder har DMI observationsaftale med ca. 50 danske, grønlandske og færøske skibe, som foretager systematiske observationer i Nordsøen, Østersøen, Nordatlanten og farvandene omkring Danmark. Dertil kommer, at Danmark indgår som partner i EGOS samarbejdet vedrørende indsamling af vejrobservationer fra drivende vejrbøjer i Nordatlanten, idet DMI råder over en strategisk velplacerede satellitmodtagefaciliteter i Kangerlussuaq (Grønland) og i København. Placeringen af vejrstationer i Danmark, Grønland og på Færøerne samt nedbørstationer i Danmark fremgår af bilag E (GCOS-rapporten).

Radiosondenettet

En radiosondemåling foregår ved, at en lille fuldautomatisk vejrstation sendes op med ballon. Ballonen kan nå en højde af ca. 35 kilometer, og under hele opstigningen sender den observationer af temperatur, tryk, fugtighed og vindstyrke via radiokommunikation til en modtagestation. Ved at radiosondere får man en måling af atmosfærens lodrette profil til brug i analyser af atmosfærens tilstand. Der er endvidere mulighed for at måle ozon og radioaktivitet.

DMI driver radiosondestationer i København og i Tórshavn på Færøerne, samt i Danmarkshavn, Illoqqortoormiit, Tasiilaq, Narsarsuaq og Aasiaat i Grønland. Hertil kommer driften af to såkaldte ASAP containere (Automated Shipboard Aerological Programme), der er transportable radiosondestationer beregnet til brug på skibe. DMI har i en længere årrække haft en aftale med et Grønlandsk rederi om at foretage skibsbårne radiosondemålinger i Nordsøen og Nordatlanten. Radiosondestationerne og ASAP enhederne foretager to daglige sonderinger, idet ASAP enhederne dog aflyser sonderingen hvis de er i nærheden af en land-radiosondestation som f. eks den i Tórshavn. Det samlede årlige antal sonderinger ligger i størrelsesordnen 5.800.

Vejrradarnettet

Danmark har med radarer i Sindal, og på Stevns, Rømø og Bornholm et næsten 100% dækkende net af vejrradarer, og samtidig et særdeles tæt net af jordbaserede nedbørstationer.

Vejrradarnettet har en uovertruffen høj rumlig opløsningsevne, og er derfor i stand til at give nedbørklimatologiske informationer med en meget høj detaljeringsgrad både på nationalt, regionalt og lokalt plan. Ved at kalibrere radardata op mod overfladebaserede punkt-nedbørmålinger viser nyeste forskningsresultater, at der kan opnås god absolut nøjagtighed. Det nuværende radarnet har en datafrekvens på 6 datasæt i timen og den rumlige opløsning er 2x2 km2.

Satellitdata

Danmark bidrager til de rumbaserede observationer gennem medlemskab af den europæiske rumfartsorganisation ESA og den europæiske meteorologiske satellitorganisation EUMETSAT, og DMI har faciliteter til modtagning af satellitdata i Danmark og Grønland.

Inden for EUMETSAT-samarbejdet leder DMI udviklingen af en såkaldt satellitapplikationsfacilitet (SAF) for brug af GPS-data til vejr- og klimaovervågning, og instituttet deltager endvidere i udvikling af SAF’er for oceanografi og havis samt ozon og UV-stråling.

8.3.2 Isobservationstjenesten

DMI har ansvaret for den systematiske overvågning af isforholdene i farvandene omkring Grønland. Der er indsamlet observationer af isforholdene i ca. 125 år og et meget stort datamateriale foreligger på grafisk form i form af månedsoversigter, iskort m.v. Siden 1956 har specielt farvandet syd for Kap Farvel været genstand for intensiv overvågning med det sigte at gøre skibsfarten i området mere sikker. Der udarbejdes flere gange ugentligt iskort med detaljerede oplysninger om relevante isforhold. Alle nyere iskort foreligger på vektor-grafisk form. Siden år 2000 er der blevet udarbejdet ugentlige oversigtskort der viser isforholdene hele vejen rundt om Grønland. Kortene udarbejdes på grundlag af satellitdata og er i al væsentlighed et automatisk fremstillet produkt, der primært er tænkt som grundlag for analyser af klimatiske forhold for Grønland med omliggende farvande.

8.3.3 Stratosfæreobservationer

DMI foretager løbende monitering af det stratosfæriske ozonlag. Der gennemføres daglige jordbaserede målinger af ozonlagets tykkelse med Brewer-spektrometre fra København og Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) samt daglige målinger i forårs og efterårsmånederne med SAOZ-spektrometer fra Pituffik (Thule Air Base). DMI gennemfører endvidere ugentlige målinger af den vertikale ozonprofil med ballonbårne sonderinger fra Illoqqortoormiit. Målingerne rapporteres til databaserne under Network for the Detection of Stratospheric Change (NDSC) samt World Ozone and UV-radiation Data Center under WMO-programmet Global Atmosphere Watch. Der gennemføres endvidere ozonsonderinger på kampagne basis fra Pituffik og Illoqqortoormiut i vinter- og forårsmånederne, ofte som led i større internationale kampagner. Der pågår endvidere ballonbårne eksperimenter til studier af polar-stratosfæriske skyer fra Grønland og Skandinavien. Data fra forskningskampagnerne rapporteres til det fælles-europæiske datacenter ved NILU i Norge.

DMI‘s stratosfæreobservatorier i Pituffik og Kangerlussuaq indgår som hhv. primær og sekundær arktiske stationer i Network for the Detection of Stratospheric Change, et verdensomspændende netværk af målestationer udstyret med standardiseret instrumentering af verificeret høj kvalitet til overvågning af stratosfærens tilstand og processerne der fører til kemisk nedbrydning af ozonlaget. Foruden ozon- og NO2-observationer gennemfører DMI i Pituffik målinger af UV-B strålingsniveauet. Udover DMI‘s instrumentering omfatter NDSC-stationerne lidars til måling af stratosfæriske aerosoler- og skypartikler (Italien og USA) samt infrarød spektrometer (USA) til måling af en lang række stratosfæriske sporstoffer.

8.3.4 Reanalyser og klimadatabaser

DMI samarbejder med det fælleseuropæiske meteorologiske regnecenter i Storbritannien, European Centre for Medium-Range Weather Forecasts om opbygning og anvendelse af såkaldte globale reanalyser, der udgør et fundamentalt sæt af data til forståelse af klimavariationer og -ændringer baseret på alle målinger globalt igennem en 40-års periode. Desuden vedligeholdes og oprettes databaser over klimaudviklingen i de forløbne godt 100 år jf.8.3.1.

8.3.5 Oceanografiske klimaobservationer

DMI overvåger sammen med bl.a. kystdirektoratet vandstanden ved en række danske lokaliteter.I samarbejde med Grønlands Naturinstitut gennemfører DMI årligt oceanografiske observationer på standardsektioner ved Grønlands vestkyst med det formål at monitere klimaforandringer i det grønlandske marine miljø med henblik på anvendelse i fiskerivurderinger.

Desuden deltages i særlige målekampagner i f.eks. Nordatlanten. DMI varetog således i 1999 ledelsen af forskningsskibet DANA‘s togt i Grønlandshavet, hvor formålet var at undersøge Grønlandshavets betydning for den globale oceane cirkulation og dennes indflydelse på det globale klima.

8.3.6 Terrestriske observationer relateret til klimaændringer

Overvågning af snedække, havis og overfladestråling er rapporteret i afsnittene 8.3.1 og 8.3.2. Danmark foretager ikke yderligere terrestriske observationer som kan relateres til klimaændringer, men overvågning og undersøgelser af påvirkning af terrestriske forhold indgår i den klimarelaterede forskning (jf. 8.2).

8.3.7 Udviklingsbistand til oprettelse og vedligeholdelse af observationssystemer og systemer til overvågning

DMI har siden september 1997 deltaget i et udviklingsprojekt sammen med det ghanesiske meteorologiske institut (Meteorological Services Department – MSD). Projektet har bl.a. til formål at genetablere et meteorologiske stationsnetværk i landet og derigennem sikre indsamlingen af data. Samtidig arbejdes der på en bedre formidling og nyttiggørelse af de indsamlede data. Projektet løber efter planen frem til udgangen af 2003. Det er planen, at MSD ved projektets afslutning skal have et velfungerende observationsnetværk bestående af ca. 300 stationer, der registrerer de gængse meteorologiske parametre.

DMI deltager også i projektet "Anvendelse af klimatiske sæsonprognoser til forbedring af dyrkningsstrategier for afgrøder i Vestafrika". Formålet er at undersøge mulighederne for at tilpasse dyrkningspraksis for en udvalgt landbrugsafgrøde (jordnødder) i Ghana under hensyntagen til anvendelse af de bedst tilgængelige sæsonprognoser for klimaet. Projektet finansieres af Rådet for Ulandsforskning (RUF).

Endelig deltager DMI i et initiativ vedr. videnopbygning inden for brug af regionale klimascenarier i udviklingslande.


____________________________________________________________

1 Climate Change Research – Danish Contributions, Jørgensen et al., 2001.
2 Kortlægning af dansk forskning på klimaområdet og forslag til styrkelse af indsatsområder. Udarbejdet for Arbejdsgruppen for et Dansk Klimaforskningsprogram, ECON Center for økonomisk analyse, december 2002.
3 The climate of the 21st century: Transient simulations with a coupled atmosphere-ocean general circulation model, Stendel et al. 2000.

9 Uddannelse, efteruddannelse og offentlighedens kendskab

9.1 UDDANNELSES- OG EFTERUDDANNELSESPROGRAMMER
9.2 KLIMAINFORMATION
9.3 DANSK DELTAGELSE I INTERNATIONALE KLIMAAKTIVITETER
9.4 OFFENTLIGE KAMPAGNER

I Danmark foregår der en løbende offentlig debat bl.a. i medierne om den menneskeskabte drivhuseffekt, dens omfang og den politiske reaktion i form af politikker og virkemidler. I 2002 har regeringen offentliggjort sin strategi for bæredygtig udvikling, og klimapolitikken skal ses i en sammenhæng med indsatsen for at gøre den danske samfundsudvikling bæredygtig. Som en del af strategien indgår inddragelse af offentligheden og åbenhed omkring beslutningsgrundlag og analyser. Der er i Danmark en lang tradition for at inddrage offentligheden, og denne tradition blev på miljøområdet fulgt op med en international aftale – Århuskonvention fra 1998. Ved de internationale FN-forhandlinger om en fælles indsats mod klimaændringerne er både den danske industri, og grønne og udviklingsorienterede organisationer repræsenteret i forhandlingsdelegationen. På Miljøministeriets (www.mim.dk), Miljøstyrelsens (www.mst.dk), Finansministeriets (www.fm.dk), Økonomi- og Erhvervsministeriets (www.oem.dk) og Energistyrelsens (www.ens.dk), hjemmesider findes der en betydelig information om klimaændringer og den danske politik i relation hertil.

Miljøstyrelsen har endvidere igangsat en kortlægning af informationsforpligtelser og –indsats på klimaområdet. Kortlægningens primære formål er at bidrage til et beslutningsgrundlag for den fremtidige informationsindsats på klimaområdet, der tager udgangspunkt i Danmarks formelle forpligtelser og Danmarks og andres landes hidtidige indsats og aktiviteter.

9.1 UDDANNELSES- OG EFTERUDDANNELSESPROGRAMMER

Klimaændringer er et centralt emne i Copenhagen Global Change Initiative (COGCI), som er en ph.d.-skole og et forskernetværk etableret i samarbejde mellem Københavns Universitet, DMI, DMU og GEUS. Skolen har for tiden 25 ph.d.-studerende indskrevet. Undervisningen omfatter generelle og specielle kurser samt seminarer og temadage. Seminarer og temadage er åbne for offentligheden, og det er planen at kurserne skal tilbydes andre institutter og erhvervslivet som efteruddannelse.

Universiteterne udøver en stor udadrettet formidling af forskningsresultater, feks kan man se Niels Bohr Institutetets aktiviteter publiceret på web-siden http://www.fys.ku.dk/hco/presse/Formidling2002.htm. En stor del af denne indsats drejer sig om klima i både specifik og mere almen forstand.

DMI arrangerer foredrag for f.eks. gymnasieelever, undervisere, forskere og for andre interesserede. Desuden har medarbejdere fra en række institutioner deltaget i Dansk Naturvidenskabsfestival i 1998 og 2000 med foredrag rundt omkring i landet.

For elever i gymnasiet og HF har Miljøministeriet i samarbejde med Udenrigsministeriet via projektet ”Det globale miljø” udarbejdet undervisningsmateriale rettet mod miljøundervisningen, som har klima som et af de centrale emner. Materialet er internetbaseret (www.globalemiljoe.dk) suppleret med en lærebog,

I forbindelse med de mange projekter, der er igangsat under Miljøstyrelsens Program for Renere Produkter er der krav om udarbejdelse af rapporter, der bliver gjort offentligt tilgængelig. Der udarbejdes desuden artikler til diverse faglige tidsskrifter, således at de relevante målgrupper får kendskab til resultaterne.

9.2 KLIMAINFORMATION

Miljøstyrelsens hjemmeside opdateres løbende med de seneste relevante informationer inden for klimaområdet enten direkte i form af pressemeddelelser, dokumenter, rapporter m.v. eller med links til de aktuelle aktører.

Der er af DMU udarbejdet en række rapporter. I faglig rapport nr. 401 er Danmarks behov og muligheder for tilpasning til fremtidige klimaændringer vurderet. I forbindelse med rapporten er der lavet en poster med illustrationerne fra rapporten. Rapporten kan findes på DMU’s hjemmeside www.dmu.dk. En række af DMU’s rapporter om klima retter sig også til brug i undervisningssektoren, herunder Temarapport 29/1999 ”Hvor kommer luftforureningen fra” og Temarapport 31/2000 ”CO2, Hvorfra, hvorfor, hvor meget”.

DMI har en hjemmeside, www.dmi.dk, hvor aktuelle og historiske klimadata er tilgængelige sammen med grundlæggende beskrivelse af klimasystemet og klimaprocesser samt temaer om nye resultater fra den internationale videnskabelige litteratur. DMI formidler desuden gennem foredrag og populære artikler i aviser og fagblade, gennem bøger og rapportserier samt på temadage og i bladet KlimaNyt, som udsendes elektronisk to til fire gange årligt. I 2001 har DMI udgivet bogen ”Climate Change Research - Danish Contributions”, redigeret i samarbejde med RISØ og DMU, som giver en generel indføring til problemstillingen menneskeskabte klimaændringer og som beskriver forskningsprojekter og -resultater ved en række institutioner i Danmark. Både rapporter, KlimaNyt og klimabogen kan hentes på www.dmi.dk. Formidling af IPCC’s resultater i ”Third Assessment Report” (TAR) på dansk er bl.a. sket med DMI’s udgivelse af bogen ”Den globale opvarmning – bekæmpelse og tilpasning”.

Af andre hjemmesider af interesse kan nævnes http://www.glaciology.gfy.ku.dk/, der opdateres jævnligt.

9.3 DANSK DELTAGELSE I INTERNATIONALE KLIMAAKTIVITETER

DMI deltager i en række internationale projekter med støtte primært fra EU-Kommissionens rammeforskningsprogrammer. Desuden bidrager instituttet til IPCC’s arbejde. Der er bl.a. i samarbejde med Max Planck Institut für Meteorologie i Hamburg gennemført beregninger af klimaudviklingen for to af IPCC’s SRES-udslipsscenarier med et koblet atmosfære-oceanmodelsystem. Disse scenarier er tilgængelige til effektstudier i IPCC’s scenariedatabase. Medarbejdere ved DMI har desuden deltaget i udarbejdelsen af IPCC’s 3. vurderingsrapport (TAR), én har været koordinerende forfatter, en anden bidragende forfatter og flere har deltaget som ekspertreviewere.

Danmarks Jordbrugsforskning har bidraget til IPCC gennem en EU Concerted Action vedrørende virkninger af klimaændringer og tilpasninger til et ændret klima i Europa.

Også RISØ deltager på ekspertniveau i IPCC. UNEP-centeret på RISØ har deltaget med 5 forfattere og en koordinerende forfatter til TAR, WG III-rapporten. UNEP-centeret deltager i en lang række informationsaktiviteter i tilknytning hertil, og i forhold til forskellige politikmuligheder bl.a. i samarbejde med DMI og DMU.

DMU arbejder på forskellig vis med at popularisere og formidle indholdet af bl.a. TAR og den nyeste forskning, bl.a. for så vidt angår klimaeffekter.

9.4 OFFENTLIGE KAMPAGNER

Kampagner

Der gennemføres en række initiativer både rettet mod virksomheder og private husholdninger for at fremme miljørigtig adfærd, ikke mindst af klimahensyn og i forhold til energianvendelse. For at øge offentlighedens kendskab til handlemuligheder og mindst miljøbelastende teknologi er der bl.a. mærkningsordninger, trykt materiale, oplysningslinier og mediespots.

Trafik, sundhed og miljø. I de senere år har miljøpolitikken i stigende grad haft fokus på at alle har et medansvar for at miljøproblemerne opstår og for at medvirke til at løse problemerne. Denne strategi er nu også ved at slå igennem på transportområdet, og i løbet af de sidste tre-fire år har to store landsdækkende miljøtrafik kampagner set dagens lys: ”Vi cykler til arbejde” – og ”Miljøtrafikugen”, som er et led i den europæiske bilfri dag den 22. september og European Mobility Week, hvor over 1000 byer fra hele Europa deltog i 2002.

I ”Vi cykler til arbejde” har Dansk Cyklistforbund fået etableret et godt samarbejde med mange borgere og virksomheder, og her især fået formidlet de sundhedsmæssige gevinster ved cyklen som transportform.

I ”Miljøtrafikugen” er vægten lagt på generelt at demonstrere mere miljøvenlige transportvaner (brug bilen mindre, køb en energieffektiv bil, kør flere sammen, cykel på de korte ture, udnyt den kollektive trafik mest muligt, m.v.) og i åben dialog, uden løftede pegefingre, at diskutere trafikvaner med befolkningen. På denne måde kan et større folkeligt engagement om trafiksagen etableres og være med til at skabe øget forståelse for nye måder at indrette byernes transportsystemer på.

En anden hensigt med en forstærket kampagne- og informationsindsats er, at det er en kombination af tiltag som påvirker holdninger og adfærd og andre former for tilskyndelser som økonomi og tilgængelighed uden bil, der skal til for at fremme mere miljøvenlige trafikvaner.

Evalueringer1 viser, at både ”Vi cykler til arbejde” og ”Miljøtrafikugen” har haft god gennemslagskraft, og er blevet godt modtaget af kommuner, interesseorganisationer, græsrødder og virksomheder, som står for hovedparten af de konkrete aktiviteter. Trafikministeriet og Miljøministeriet har hidtil støttet Miljøtrafikugen med 4-5 mio. kr. hvert år, for at understøtte og medfinansiere kommunernes indsats. Denne statslige medfinansiering bortfalder i 2003, og det er op til de danske kommuner selv at finansiere deres evt. deltagelse i European Mobility Week.

Den stigende fokus i offentligheden på livsstilssygdomme og fedme vil formentlig i de kommende år give gode muligheder for at markedsføre ikke motoriserede transportformer som cykling og gang i offentlige sundhedskampagner, for at opnå sundhedsmæssige gevinster ved oftere at tage cyklen eller gå til arbejde, indkøb, fritidsaktiviteter m.m.


_____________________________________________________________________
1
Se bl.a. Miljønyt nr. 57, 2001

 

Bilag A Drivhusgasopgørelser for Danmark 1990-2001

Dette bilag indeholder 5 tabeller som sammenfatter resultaterne af de seneste drivhusgasopgørelser for Danmark 1990-2001 og en tabel, som viser den foreløbige opgørelse af CO2 fra energianvendelse for Grønland 1990-2001 og den foreløbige opgørelse af CO2, metan (CH4) og lattergas (N2O) for Færøerne 1990-2001. Tabellerne er gengivet fra den årlige rapportering til Klimakonventionen fra april 2003 (Den Nationale Emissions Rapport – NIR, inklusiv det Fælles Rapporterings Format – CRF).

TABEL A.1 (CRF TABLE 10-1): DANMARKS UDLEDNINGER OG OPTAG AF KULDIOXID (CO2) I PERIODEN 1990-2001

TABEL A.2 (CRF TABLE 10-2): DANMARKS UDLEDNINGER AF METAN (CH4) I PERIODEN 1990-2001

TABEL A.3 (CRF TABLE 10-3): DANMARKS UDLEDNINGER AF LATTERGAS (N2O) I PERIODEN 1990-2001

TABEL A.4 (CRF TABLE 10-4): DANMARKS UDLEDNINGER AF INDUSTRIELLE DRIVHUSGASSER (HFC’ER, PFC’ER OG SF6) I PERIODEN 1990-2001

TABEL A.5 (CRF TABLE 10-5): DANMARKS SAMLEDE UDLEDNINGER OG OPTAG AF DRIVHUSGASSER I PERIODEN 1990-2001

TABEL A.6 (DATA FRA APPENDIKS 3 OG 1.2): GRØNLANDS UDLEDNING AF CO2 FRA ENERGIANVENDELSE OG FÆRØERNES UDLEDNINGER AF CO2, METAN (CH4) OG LATTERGAS (N2O) OG DEN SAMLEDE OPGØRELSE FOR DANMARK, GRØNLAND OG FÆRØERNE I PERIODEN 1990-2001

 Klik her for at se "Tabel A.1"

 Klik her for at se "Tabel A.2"

 Klik her for at se "Tabel A.3"

 Klik her for at se "Tabel A.4"

 Klik her for at se "Tabel A.5"

 Klik her for at se "Tabel A.6"

Bilag B Danmarks fremskrivning af drivhusgasudledningen frem til 2017

Dette bilag indeholder resultatet af den seneste “med virkemidler”-fremskrivning af Danmarks udledninger og optag af drivhusgasser publiceret i Denmarks Greenhouse Gas Projections until 2012, an update including a preliminary projection until 2017, Miljøprojekt Nr. 764, Miljøstyrelsen, 2003. “Med virkemidler” betyder, at kun effekten af eksisterende virkemidler er fremskrevet til 2017. Effekterne af forskellige yderligere mulige virkemidler og deres omkostninger er beskrevet i kapitel 4.

Resultatet er for hver drivhusgas og samlet præsenteret i tabeller, som viser fordelingen på kilder og sektorer i det format (IPCC/UNFCCC-CRF), som også anvendes i forbindelse med de årlige rapporteringer af de historiske opgørelser af udledninger og optag af drivhusgasser.

TABEL B.1: CO2-FREMSKRIVNINGER 2001-2017 I IPCC/UNFCCC-CRF FORMATET

TABEL B.2: CH4-FREMSKRIVNINGER 2001-2017 I IPCC/UNFCCC-CRF FORMATET

TABEL B.3: N2O-FREMSKRIVNINGER 2001-2017 I IPCC/UNFCCC-CRF FORMATET

TABEL B.4: HFC-FREMSKRIVNINGER 2001-2017 I IPCC/UNFCCC-CRF FORMATET

TABEL B.5: PFC-FREMSKRIVNINGER 2001-2017 I IPCC/UNFCCC-CRF FORMATET

TABEL B.6: SF6-FREMSKRIVNINGER 2001-2017 I IPCC/UNFCCC-CRF FORMATET

TABEL B.7: SAMLEDE DRIVHUSGAS(GHG)-FREMSKRIVNINGER 2001-2017 I IPCC/UNFCCC-CRF FORMATET

 Klik her for at se "Tabel B.1"

 Klik her for at se "Tabel B.2"

 Klik her for at se "Tabel B.3"

 Klik her for at se "Tabel B.4"

 Klik her for at se "Tabel B.5"

 Klik her for at se "Tabel B.6"

 Klik her for at se "Tabel B.7"

Bilag C Beskrivelse af udvalgte programmer/projekter til fremme og/eller finansiering af teknologioverførsel til andre lande

Del I
Del II

Del I

Beskrivelse af udvalgte projekter eller programmer til fremme og/eller finansiering af teknologioverførsel til udviklingslande.

Program/projekt titel: Capacity Building in Government and Related Agencies, Malaysian Energy Centre (Capacity Building in PTM )

Formål: To enhance a wider implementation of sustainable energy solutions, renewable energy and energy efficiency, in Malaysia.

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Malaysia

Energy

10,0 mio DKK

3

Beskrivelse:  The overall strategy is to design an immediate term training programme on integrated resource and energy planning targeting the relevant PTM staff as well as participants from Government agencies and related institutes and companies. The necessary tools for implementation of IRP including a computer-model and a database will be established and hands-on training will be given.

 

The following main outputs have been achieved:

-     The capacity and capability of PTM staff, related agencies and    selected universities in energy sector modelling has been enhanced

-     A data collection system and a database have been developed

-     A set of customised integrated energy sector analysis tools has  been developed

-     A set of integrated analyses has been performed

-     A website has been developed including a database

Indiker succesfaktorer:  Local project staff in the process of taking over project activities

Teknologi overført: Data bases and data collection systems

 

Program/projekt titel: Support to Development of a Strategy for Renewable Energy as Fifth Fuel in Malaysia

Formål: Improve the environmental sustainability of energy supply by increased utilisation of renewable energy sources, also including improvement of the use of energy efficiency in the end use sectors of industry and buildings..

The project aims at supporting the Ministry of Energy, Communications and Multimedia in developing implementation plans for the national strategies on EE and RE. The energy efficiency (EE) and renewable energy (RE) strategies will be implemented within the context of the 8th Malaysia Plan.

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Malaysia

Energy

4,7 mio. DKK

1 year

Completed in 2000

Beskrivelse: 

The project recommended:

i)           A policy on RE to be promulgated in the 8th Plan

ii)          A legal and financial framework for RE to be developed. This includes access to the electricity grid on transparent and acceptable terms

iii)         The provision of financial and fiscal incentives

iv)         A strong organisational support and a need to raise the level of awareness on the knowledge and benefits of utilising RE.

And in addition also included the following components:

-     Establishment of an Energy Business Fund, and the provision of fiscal and financial incentives

-    Development of a Malaysian Energy Management Programme, and EE procurement and GOM facilities as a catalyst and as ’ Government Led Initiatives’

-    RE in an open electricity market and a visit to Denmark for high level decision makers in Malaysia.

Recommendations (i) and (iii) were accepted and implemented in the 8th Plan and the 2001 Budget. However, the establishment of the Energy Business Fund has not been accepted

Indiker succesfaktorer:  a goal setting of 5% energy supply from Renewable energy sources was implemented in the 8th Malaysian Plan

 

Program/projekt titel: Support to Development of Energy Efficiency Strategy in Malaysia

Formål: Improve the efficiency of the use of energy in the end use sectors of industry and buildings.

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Malaysia

Energy

2,0 mio. DKK

1 year

Completed in 2000

Beskrivelse:  The project recommended:

i)          Financial support for EE activities comprising a comprehensive fiscal packages and the establishment of an Energy Business Fund which can disburse funds efficiently and expeditiously to EE and RE Projects in Malaysia

ii)         An implementation plan for a Malaysian Energy Management Programme, which gives EE due recognition in government procurement, and energy management of government facilities

Indiker succesfaktorer:  The Government considered both recommendations favourably as reflected in the 2001 Budget and 8th Malaysia Plan.

Program/projekt titel: Centre for Education and Training for Renewable Energy and Energy Efficiency

Formål: To increase the role and utilisation of renewable energy and energy efficiency in public schools and universities as renewable energies and energy efficiency is regarded as viable means for Malaysia for reducing dependency on fossil fuels and improving environment.

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Malaysia

Energy

9,5 mio. DKK

3         years

Beskrivelse:  The project aims to establish a Centre for Education and Training for Renewable Energy (RE) and Energy Efficiency (EE) in Malaysia. This will be equipped with publicity materials, training modules, portable exhibition kit, a website and necessary office equipment to carry out training and dissemination activities in RE and EE. The project will also develop education and training materials and contents in RE and EE for schools and universities.

Indiker succesfaktorer:  The project suggested to initiate the establishment of a long term plan and to serve as an input for the scheduled mid term review of 8th Malaysian Plan in second half of 2003. The Government considered both recommendations favourably as reflected in the 2001 Budget and 8th Malaysia Plan.

 


Program/projekt titel: Energy Efficient Design Building for MECM as Key Demonstration Building for Energy Use Performance and Environmental Qualities in Malaysia

( MECM Energy Efficient Building )

Formål:

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Malaysia

Energy

9,5 mio. DKK

3 years

Beskrivelse:  The Ministry of Energy, Communications and Multimedia ( MECM ) will move to a new building in the new Federal Government Administrative Centre, Putrajaya by the end of 2003.  It is the intention of MECM that the MECM Building in Putrajaya is to be built as an exemplary building with leading edge communications and multimedia facilities, low energy consumption and with minimal impact upon the environment. The focus is on energy use performance and environmental qualities. This means that the building design process will be initiated on an energy conscious basis taking into consideration the various aspects of building design, such as, building orientation, building envelope, energy efficient lighting and cooling system and its overall integrated control and monitoring of the building utilities and functions, etc.

 

The technical part of the project, consisting of development of an energy efficient design for the MECM building was finalised and integrated in the Design and Build tender document. The team has assisted the PJH in the preparation of Tender Specification for EE components and review tender documents.

Indiker succesfaktorer:  The team consisting of the CTA, local consultants and one short-term expatriate, have worked successfully with the team of developer of MECM Building, consisting of Putrajaya Holdings, KLCC Project co-ordinator, SNO Architects and Norman Disney & Young consulting engineers. The project have been extended with a second phase and the building is under construction with completion by end 2003.

 

On the awareness side, the project has created a lot of interest among public institutions and private building practitioners, architects, engineers and building developers. This was evident from their active participation of the various workshops conducted by the project. A requst for additional follow up activities have been passed.

 

Teknologi overført:  Building design features, energy saving features etc.

 

Program eller projekt titel: Zafarana vindmøllepark i Egypten

Formål: Bidrage til den økonomiske udvikling ved miljørigtig elproduktion baseret på vindkraft.

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Egypten

Energi

Bidrag 253 mio. DKK

Kreditordning 175 mio. DKK

6

Beskrivelse: Projektet som er den første kommercielle vindmølle park i Egypten, er en opfølgning af indledende danske bistandsprojekter omfattende bl.a. en vindatlas, planlægning af vindmøllecentre samt opførelse af en demonstrations vindmøllepark. Vindmølleparken på i alt 60 MW er opdelt på to faser, hvor fase 1 på 30 MW er opført i perioden 1999-2001 og fase 2 er igangsat i slutningen af 2002.

Teknologi overført: Dansk vindkraft teknologi.

 

Effekt på emissioner af drivhusgasser/sinks (om muligt): Substitution af fossile brændsler med vindkraft.

 

Program eller projekt titel: Udvikling af bygningsregulativer vedrørende energiforbrug i Thailand.

Formål: Projektet skal bistå med at skabe et kvalificeret grundlag for justering af den del af det thailandske bygningsreglement, der vedrører bygningers energiforbrug.

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Thailand

Energi

11,8 mio DKK

3

Beskrivelse: Projektet skal bistå de, som er ansvarlige for den del af det thailandske bygningsreglement, der vedrører bygningers energiforbrug, med at skabe et kvalificeret grundlag for justering af reglementet. Der tages hensyn til de nyeste udviklinger inden for bygningsdesign og -teknologi samt til klimatiske forskelle henover landet, forhold som hidtil har været negligeret. Det reviderede bygningsreglement vedr. energiforbrug vil blive udformet således, at det kan indgå i et fremtidigt, samlet reglement, der inkluderer alle tekniske forhold vedr. bygningssektoren. Resultaterne af analyser og studier af energieffektivt bygningsdesign, vil blive gjort tilgængelig for alle relevante parter inden for bygningsområdet for derved at øge opmærksomheden om mulighederne for energibesparelser i bygninger.

Teknologi overført: Danske erfaringer med administration og regulering af bygningsområdet samt midler til at kontrollere overholdelse af bygningsreglementet vil blive overført til de thailandske myndigheder.

Effekt på emissioner af drivhusgasser/sinks (om muligt):  Ved at mindske energianvendelsen i bygninger, der i stor udstrækning er baseret på fossile brændsler, reduceres CO2-udledningen. 

Program eller projekt titel: Bæredygtig energi på provinsniveau i Thailand.

Formål: Identificere, planlægge og implementere vedvarende energi-løsninger på provins og landsbyniveau, herunder styrke NGO‘ere, uddannelsesinstitutioner og myndigheder i deres arbejde med at udbrede anvendelse af vedvarende energi.

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Thailand

Energi

8,8 mio DKK

3

Beskrivelse: Geografisk er målområdet Isaan regionen i det nordøstlige Thailand, i særdeleshed provinserne: Khon Kaen, Nakornratchasima, Ubonratchani, Surin og Roi-Et. Projektaktiviteter omfatter: indsamling af data, udarbejdelse af VE-planer på landsbyniveau, implementering af VE-projekter, træning i vedvarende energiteknologi, information om vedvarende energi, seminarer om vedvarende energi og opbygning af 3 vedvarende energi- og miljøcentre. Vedvarende energi-teknologi vil blive fremmet gennem støtte til konkrete projekter, der skal fremvise alternativer til den centraliserede fossilbaserede energiproduktion.

Effekt på emissioner af drivhusgasser/sinks (om muligt):  Ved at fremme alternativer til fossilt baseret energiproduktion mindskes udledningen af drivhusgasser.

Del II

Beskrivelse af udvalgte DANCEE projekter eller programmer til fremme og/eller finansiering af teknologioverførsel til østeuropæiske lande vedrørende miljømæssigt bæredygtige teknologier.

Program eller projekt titel:  Kiev District Heating Rehabilitation

Formål:

Nedbringe energiforbruget og dermed emissionerne af CO2 gennem udskiftning af udstyr på 33 substations med moderne energieffektivt i hovedsagen danskproduceret udstyr.

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Ukraine

 

Energi

Miljøstyrelsen 10 mio. DKK

Kyivenergo ca.5 mio. DKK

20 år

Beskrivelse: I forbindelse med en større udskiftning af transmissionsnettet og bygning af nye kraftvarmeanlæg har Miljøstyrelsen gennem etablering af 33 energieffektive substations påpeget mulighederne for energibesparelser i denne del af produktion-transmission-distributions nettet. Resultatet har været at Kyivenergo nu ønsker at omdirigere dele af det 200 mio. USD. store Verdensbanklån til investeringer i distributionsnettet, herunder i et større antal nye substations efter dansk model. Miljøstøtteordningen har finansieret rådgivning og udstyret, mens Kyivenergo har afholdt udgifter til design og installation m.v.

 

Der er derudover i distributionsnettet til visse af de berørte boligblokke leveret CO2-opskummede (danske) fjernvarmerør.

Indiker succesfaktorer:

Den størst mulige energibesparelse, der kunne overbevise Kyivenergo om rigtigheden af at gennemføre energibesparelser i distributionsnettet.

Teknologi overført: Udstyr til substations i fjernvarmenet og levering af fjernvarmerør.

Effekt på emissioner af drivhusgasser/sinks (om muligt): Dokumenteret CO2-fortrængning: 7.100 t/år

 


Program eller projekt titel:

Etablering af 3 stk. naturgasfyrede kraftvarmeværker i Decin

Formål:

Nedbringelse af emissioner af CO2, SO2, NOX og partikler. Forbedring af helbredssituationen i byen. Forbedring af forsyningssikkerheden.

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Tjekkiet

 

 Fjernvarme/energi

130 mio. DKK

Bynov  1996

Zelenice   1997

CZT   2001/2002

Beskrivelse:

Lukning af adskillige kulfyrede fjernvarmeværker i byen Decin der har ca. 70.000 indbyggere.

Etablering af tre naturgasfyrede kraftvarmeværker dækker varmebehovet i byens tre distrikter.

Anlægget i Bynov var Tjekkiets første naturgasfyrede kraftvarmeværk og blev åbnet af den daværende tjekkiske miljøminister Skalicky i oktober 1996 under stor medieovervågning. Ud over kraftvarmeværkerne er byens fjernvarmenet blevet renoveret med danske fjernvarmerør.

Omlægning til naturgas samt etablering af 2 af kraftvarmeværkerne har bevirket en stor nedgang i  udledningen af støv, med direkte målbare resultater på befolkningens sundhedstilstand til følge. Før indsatsen havde Decin Tjekkiets største børnedødelighed samt antal af personer med luftvejssygdomme, mere end dobbelt så høj som gennemsnittet. Samlet støtte 23 mio. DKK.

Indiker succesfaktorer:

Bedre befolkningssundhed

Teknologi overført:

Naturgasfyrede kraftvarmeværker, præisolerede fjernvarmerør, øvrigt udstyr, bygherrerådgivning, udbud.

Effekt på emissioner af drivhusgasser/sinks (om muligt):

Reduktion i anvendelse af lignite (brunkul)  på 65.000 tons pr. år, og reduktion af anvendelse af heavy fuel på 2400 tons pr. år.

Der er tale om følgende reduktioner incl. CZT anlægget:

CO2    140.000 tons/år

SO2        480 tons/år

Smog      130 ton/år

 

Program eller projekt titel:

Etablering af flisfyringsanlæg ved Petroffskoye Fjernvarmeanlæg

Formål:

Nedbringelse af emissioner af CO2, SO2, NOX og partikler samt deponering af kulaske. Udvikling af lokal økonomi på grundlag af udnyttelse af lokal biomasse til erstatning af fossile brændsler fra andre regioner af Rusland.

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Rusland

Fjernvarme/energi

5,2 mio DKK

2001

Beskrivelse:

En ældre, ineffektiv, kulfyret fjernvarmecentral erstattes af et moderne, fuldautomatisk flisfyringsanlæg (4 MW) produceret i Danmark. DANCEE tilskud 4,2 mio DKK. Anlægget er ikke fuldt økonomisk rentabelt pga. betydelige prissubsidier til kul til opvarmningsformål i Rusland. For oliefyrede anlæg er skifte til flisfyring rentabelt, men manglende finansieringsmuligheder og store importafgifter på flisfyringsudstyr forhindrer indtil videre udbredelse af teknologien. Udnyttelse af lokal biomasseaffald fra træindustrien bidrager til økonomisk vækst og beskæftigelse i lokalområdet.

Teknologi overført:Udstyr til fyring med træaffald i fjernvarmekedel med tilhørende støvfiltre og overvågningsudstyr.

Effekt på emissioner af drivhusgasser/sinks (om muligt): Forventet CO2-fortrængning: 9.900 t

 

Program eller projekt titel:

Anvendelse af savsmuld til varmeforsyning i Tasca, Rumænien

Formål:

Etablere en varmeforsyning til landsbyen Tasca og løse et affaldsproblem ”savsmuld”.

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Rumænien

 

Energi

Affald

Ca. 8,5 mio. DKK

1999

Beskrivelse:

Savsmuld betragtes i Rumænien generelt som affald, og i stort omfang deponeres dette ulovligt i naturen og ofte langs flodbredder. Landsbyen har tidligere modtaget fjernvarme fra nærtliggende cementfabrik, men da denne blev privatiseret til tysk koncern, blev det annonceret at fjernvarmeforsyningen vil ophøre. Der blev derfor etableret et nyt savsmuldsfyret kedelanlæg med en kapacitet på 2,5 MW, et nyt fjernvarmenet med præisolerede fjernvarmerør, som forbinder kedelcentralen med samtlige forbrugere samt der blev leveret og monteret tilslutningsunits for produktion af varmt brugsvand til den enkelte bygning. Der blev etableret en struktur for indsamling af savsmuld fra de små savværker, som er beliggende i området.

Der har været samlede omkostninger til rådgivning og udstyr fra dansk side på 8.380.737 DKK.

Indiker succesfaktorer:

Teknologi overført:

Komplet kedelanlæg, præisolerede fjernvarmerør og vekslerunits for tilslutning af forbrugere.

 

Program eller projekt titel:

Etablering af et geotermisk anlæg til fjervarmeforsyning af Zakopane og Nowy Targ i det sydlige Polen.

Formål:

Reduktion af emissionerne i området. Lukning af eksisterende kulfyrede fjernvarmeværker samt private pottefyr. Udnyttelse af en lokal ren energikilde.

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Polen

Fjernvarme/energi

95 mio. USD

Spidslastcentral  1999

Geotermi   2001

Beskrivelse:

I 1980 opdagede man i forbindelse med en olieefterforskningsboring varmt grundvand i 2000 meters dybde. Efter en del startbesværligheder blev Miljøstyrelsen involveret i projektet i 1992 og ydede bl.a. støtte til af få projektet realisabelt, såvel teknisk som finansielt. Der er således gennemført diverse feasibility studies, preliminary designs, designs, etablering af organisation, udstyrsleverancer  m.m. Fuldt udbygget skal anlægget levere varme til hovedbyerne Zakopane og Nowy Targ samt mellemliggende landsbyer, i alt til ca. 80.000 personer. På nuværende tidspunkt hvor spidslastcentralen har forsynet Zakopane med fjernvarme er der allerede synlig forbedring af miljøet. Væsentlig da byen er Polens største vintersportsområde.

Samlet dansk støtte, 24 mio. DKK

Indiker succesfaktorer:

Forbedret befolkningssundhed, renere by medfører flere turister ( nu 3 mio. per år)

Teknologi overført:

Udstyr, præisolerede fjernvarmerør, vekslere der i området hedder Redan, m.m. Design, finansieringsanalyser, organisationsopbygning m.m.

Effekt på emissioner af drivhusgasser/sinks (om muligt):

CO2  210.000 tons/år

SO2     1.200 tons/år

NOX     800 tons/år

Partikler    540 tons/år

 

Program eller projekt titel:  Etablering af naturgasbaseret kraftvarmeanlæg i byen Põlva, Estland

Formål: Bidrage til bæredygtig energianvendelse gennem demonstration af naturgas baseret kraftvarme (gennem overførsel af teknologi og know-how)

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Estland

Energi

 5.600.000 DKK

2

Beskrivelse: Projektet vedrører etablering af mindre  decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg i byen Põlva (1MW el samt 1,2 MW varme). Projektet omfatter bl.a. en feasibility undersøgelse, installation af et kraftvarmeanlæg, indgåelse af aftaler for adgang til elnettet samt salg af el til tredjepart samt vidensspredning om muligheder for etablering af kraftvarme i Estland (gennem seminar samt brochure).

Indiker succesfaktorer: Kraftvarmeanlæg etableret. Anlægget har være i funktion i 2 år med høj virkningsgrad.  Projektet har resulteret i følgende emissions reduktioner : CO2 7.849 ton/år, SO2 111 tons/år, NOX 3,2 tons/år, partikler 60 tons/år samt aske 5.551 tons/år.

Teknologi overført: Kraftvarmeanlæg etableret

 

Effekt på emissioner af drivhusgasser/sinks (om muligt):  Årlig nedgang i CO2-emissioner: 7.849 tons/år

 

Program eller projekt titel: Demonstrations- og træningsprojekt for anvendelse af vindenergi.

Formål: At understøtte opbygningen af en russisk ressourcebase for håndtering af vindenergi, samt fremme vindkraftudbygningen i Rusland.

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Rusland

Energi

9 mio. DKK

2

Beskrivelse: Der etableres en møllepark bestående af 20 stk. 225 kW møller under dansk supervision og gennemføres samtidig et intensivt træningsprogram for vidensoverførsel vedr. etablering af mølleparker, mølledrift, indpasning i el-systemet m.v.

Indiker succesfaktorer: En fungerende møllepark, der kan levere et CO2-frit tilskud til Kaliningrads elforsyning samt en russisk ressourcebase af uddannede teknikere inden for vindenergiudnyttelse.

Teknologi overført: Danske vindmøller samt know-how

                      Effekt på emissioner af drivhusgasser/sinks (om muligt): Den fortrængte elektricitet i Yantarenergos forsyningsområde antages at komme fra et oliefyret kraftværk (bygget i 1935) med en el-virkningsgrad på 30 %. Vindmølleparkens effekt på 4,5 MW ved etablering af 20 møller er beregnet til at yde knap 2000 fuldlasttimer om året med en elproduktion på ca. 9000 MWh/år. CO2-fortrængningen vil derefter andrage ca. 7900 tons/år.

 



Program eller projekt titel:  Bistand til det estiske Økonomiministerium i forbindelse med implementering af EU SAVE Direktivet 93/76

Formål: Bidrage til bæredygtig energianvendelse gennem etablering af virksomme  programmer for energieffektivisering i slutforbruget (husholdninger, offentlige bygninger samt industrien)

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Estland

 

Energi

 1.700.000 DKK

1

Beskrivelse: Projektet omfatter assistance til energiafdelingen i det estiske Økonomiministerium i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af følgende to elementer af EU SAVE Direktet 93/76: etablering  af et energisyns- og energiledelsesprogram for industrien samt etablering af et program for energimærkning af bygninger. EU-direktivet, der tager afsæt i Klimakonventionen, sigter mod af begrænse medlemsstaternes CO2-udledning gennem en forbedring af energieffektiviteten. Energibesparelsespotentialet i slutforbruget i Estland skønnes af være i størrelsesordenen af 30%. Der indgår ikke udstyr i projektet.

Projektet er igangværende og afsluttes i slutningen af 2002.

Indiker succesfaktorer: Etablering af energibesparelsesprogrammer, der resulterer i energibesparelser og hermed en reduceret mængde udledning af CO2.

Teknologi overført: Projektet vedrører overførsel af know-how og viden

Effekt på emissioner af drivhusgasser/sinks (om muligt): Projektet har et stort potentiale for at reducerede CO2-emissioner


 

Program eller projekt titel:  Energisyn på  Smolensk kraftvarmeanlæg nr. 2.

Formål: Feasibilitystudie som demonstration af besparelsespotentialer på kraftværker.

 

Modtagerland

Sektor

Samlet finansiering

År i funktion

Rusland

 

Energi

400.000 DKK

2

Beskrivelse: Projektet har identificeret 10 forskellige besparelsestiltag, 6 på el-området og 4 på varmeområdet. El-besparelsespotentialerne ligger i størrelsesordenen 180.000 – 7.500.000 kWh pr. år, mens varmebesparelsespotentialerne spænder fra 4.000 GJ til 190.000 GJ pr. år. Tilbagebetalingstiderne ligger fra ca. 1 mdr. til 11½ år, med en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på 2 ¾ år for samtlige 10 tiltag. Den samlede investering for gennemførelse af de foreslåede tiltag er beregnet til ca. 930.000 USD.

Indiker succesfaktorer: Det er påvist, at der som forventet kan realiseres store besparelser med meget korte tilbagebetalingstider.

Teknologi overført: Overførsel af know-how og viden.

Effekt på emissioner af drivhusgasser/sinks (om muligt): Samtlige undersøgte besparelsestiltag vil – såfremt de gennemføres – resultere i en nedgang i CO2-emissionerne.

Bilag D Oversigt over en række igangværende klimarelaterede forskningsprojekter

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Nedenstående forskningsprojekter for perioden 2002-2003 er finansieret af EU-kommissionens forskningsprogram EUMETSAT samt nationale forskningsråd og programmer.

  • DEMETER. “Development of a European Multi-model Ensemble system for seasonal to interannual prediction”.
  • PREDICATE. “Mechanisms and predictability of decadal fluctuations in Atlantic-European climate”.
  • DETECT. “Detection of changing radiative forcing over the recent decades”
  • PROMISE. “Predictability and variability of monsoons, and the agricultural and hydrological impacts of climate change”.
  • PRISM. “Programme for Integrated earth System Modelling”.
  • PRUDENCE. “Prediction of Regional scenarios and Uncertainties for Defining European Climate change risks and Effects”.
  • STARDEX. “Statistical and Regional Dynamical downscaling of Extremes for European regions”.
  • CAL. “Coupling of Atmospheric Layers”.
  • GLIMPSE. “Global Implications of Arctic climate processes and feedbacks”.
  • CWE. “Climate, Water and Energy”.
  • SAT-MAP-CLIMATE. “Satellite based bio-geophysical parameter mapping and aggregation modelling for CLIMATE models”. (Risø afd. for vindenergi deltager også.)
  • “Application of seasonal climate forecasts for improved management strategies for crops in Western Africa”.
  • “Consequences of climate change for the oceanic environment near Greenland”.
  • CONWOY. “Consequences of Weather and climate changes for marine and freshwater ecosystems”.
  • PSC Climate. “Polar Stratospheric Clouds and ozone depletion: The role in global climate change”.
  • MAPSCORE. “Mapping of polar Stratospheric Clouds and Ozone levels relevant to the Region of Europe”.
  • SAMMOA. “Spring-to-Autumn Measurements and Modelling of Ozone and Active species”.
  • CANDIDOZ. “Chemical And Dynamical Influences on Decadal Ozone Changes”.
  • GREENICE. “Greenland arctic shelf ice and climate experiment”.
  • MOEN. “Meridional Overturning Exchange with Nordic Seas”.
  • CONVECTION. “Greenland Sea Convection Mechanisms and their Climatic Implications”.
  • EUMETSAT OZON and UV SAF. “The development and implementation of certain activities of a EUMETSAT Satellite Application Facility on ozone monitoring”.
  • GRAS SAF. The development of a EUMETSAT Satellite Application Facility for GRAS meteorology, including a visiting scientist programme.
  • Ocean and Sea Ice SAF. “The development of a EUMETSAT Ocean and Sea Ice Satellite Application Facility”.

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse - GEUS 

  •  ”Israndsmonitering” Indsamling af tidsserier af afsmeltning fra indlandsisen i det sydlige Grønland. Udvides antagelig med et Dancea-projekt”. Projektperiode: 2003-2006.
  • ”Lake –climate interactions in space and time”. Undersøgelser af sødata for, at forstå de processer der sammenkæder søtilstanden med klimavariationer. Projektperiode 2003.
  • ”Green Ice”. Undersøgelser af havisen nord for Grønland med henblik ændringer i tykkelse m.v. betinget af klimaændringer. Projektperiode: 2003-2006.
  •   ”Euro Clim”. Etablering af overvågning og varslingssystem for klimaændringer baseret på is og vand data i Grønland.” Projektperiode: 2001-2004.
  •  ”Cryosat”. Medvirken til etablering af programmet for CRYOSAT-satelitten til overvågning af iskapper, gletscher og havis. Projektperiode: 2003.
  •  ”Holocene Greenland”. Belysning af Holocæne palæ-hydrogarfoske ændringer i de grønlandske fjorde og kystnære områder i relation til klimaændringer. Projektperiode: 1999-2003.
  • “Norse – Climate”. Undersøgelser af de naturgivne forhold i perioden 1000-1500 e. Kr. for at belyse Nordboerens levevilkår i Grønland. Projektperiode: 2001- 2003.
  • ”Indlandsisens historie”. Undersøgelser af indlandsisens udbredelse under sidste istid i den nordlige del af Vestgrønland. Projektperiode 2002-2003.
  • DART.”Quantify the dynamics of forest-tundra ecotone repsonse to climate and land-use changes”. Projektperiode: 2000-2003.
  • ”Effekter af klimaændringer”. Udvikling af koncept for overvågning af klimaændringer I Danmark, Færøerne og Grønland og tilstødende områder. Projektperiode 2003.
  • ”METROL”. Undersøgelser af metanudslip fra havbunden i Nordsøen og indre danske farvande med henblik på mulige klimapåvirkninger. Projektperiode: 2002-2005.
  • ”PACLIVA”. Sammenligning af klimasystemet i Nordatlanten i de relativt kolde 2000 år, med det klimasystem der herskede fra mellem 8000 og 6000 år siden. Projektperiode 2002-2004.

Aarhus Universitet (Geologisk Institut)

  • EU-projektet HOLSMEER. ”Late Holocene Shallow Marine
    Environments of Europe”. Projektet er koncentreret om klimaændringer gennem de seneste 2000 år. Undersøgelserne foretages blandt andet på materiale marine borekerner fra Portugal i syd til Islands og Norges kystområder i nord. Projektperiode: 2001-2003.
  • EU-projektet PACLIVA. ”Patterns of Climate Variability in the North Atlantic”. Projektet sammenligner klimasystemet i de seneste relativt kolde 2000 år med det klimasystem, der var fremherskende for mellem 8000 og 6000 år siden, dvs. med den varmeste tidsperiode vi har haft indenfor de sidste 11.500 år. Projektperiode: 2002-2004.
  • KRONPAL.”Kronologi og palæoklima: Integrering af marine kerner fra Island med AMS 14C dateringer, askekronologi og iskerner”. Projektet undersøger større og mindre oceanografiske skift i Nordatlanten gennem de seneste 15.000 år, samt problemer omkring en nøjagtig tidsfæstelse af disse. Projektperiode: 2003-2005.
  • ”Varvige Holocæne og interglaciale søsedimenter i Danmark”. Søsedimenter fra de sidste 11.500 år og fra interglacialperioder med rytmiske lagdelinger (årslag, varv) undersøges med en række detaljerede stratigrafiske teknikker. Et af målene er at undersøge, hvor hurtigt land- og vandmiljø har reageret på klimaændringer i fortiden. Projektperiode: 2003-2005.

Danmarks Jordbrugs Forskning (DJF)

  • DINOG. ”Dinitrogen fixation and nitrous oxide losses in organic grass-clover pastures: An integrated experimental and modelling approach”. Formålet er at kvantificere kvælstoffixering og emission af lattergas fra afgræsningsmarker gennem monitering, laboratorieforsøg og modellering af nitrifikation og denitrifikation. Projektperiode: 2001-2004.
  • MIDAIR. ”Greenhouse gas mitigation for organic and conventional dairy production”. Formålet med projektet er at identificere og kvantificere de væsentligste kilder til emission af drivhusgasser fra økologisk og konventionel mælkeproduktion, og at anvise strategier for begrænsning af disse udledninger. Projektperiode: 2001-2004.
  • GREENGRASS. ”Sources and Sinks of Greenhouse Gases from managed European Grasslands and Mitigation Strategies”. Formålet med projektet er at kvantificere udveksling af kuldioxid, lattergas og metan fra græsland i Europa gennem monitering og modellering, og at vurdere begrænsningspotentialet i udvalgte driftsstrategier . Projektperiode: 2002-2004.
  • PRUDENCE. “Prediction of Regional scenarios and Uncertainties for Defining European Climate change risks and Effects”. Formålet med projektet er at forbedre grundlaget for fremskrivning af klimaeffekter gennem modellering, og at fortolke forudsigelser og usikkerhed i relation til EU‘s politik for tilpasning og begrænsning af klimaforandringer. Projektperiode 2002-2004.
  • ” Vidensyntese om energi i økologisk jordbrug”. Formål: At samle viden om energiforbrug, mulige besparelser og energiproduktion i økologisk jordbrug, samt at vurdere mulighederne for krav vedr. brug af fossil energi i økologisk produktion. Projektperiode: 2002-2003.

Københavns Universitet

Geofysisk Afdeling

Igangværende projekter ligger indenfor følgende områder:

  • Iskerner og klimaparametre, dateringer.
  • Kulkredsløbet/oceanets cirkulation og fysiske egenskaber.
  • Klimaets stabilitet.
  • Atmosfæriske CO2-transporter.
  • Storskale meteorologi.
  • Statistiske analyser af klimadata.

Geologisk Institut

Igangværende projekter ligger indenfor følgende områder:

  • Lange søkerner fra Danmark fra denne og den forrige mellemistid.
  • Korrelation mellem grønlandske iskerner og søkerner i Danmark ved hjælp af veldaterede askelag fra Island eller Eifelområdet i Tyskland.

Geografisk institut

  • FITIES. “Fire in Tropical Ecosystems”. FITES has studied the distribution, controls/causes and effects, including climatic ones, of savanna fires in the Sudanian and south-Sahelian zone of Africa. Projektperiode: 1986-2003.
  • INTEO. “Integration of Earth Observation Data in Distributed
    Hydrological Models”. INTEO studies the use of Earth Observation data for running, calibrating and validating hydrological models, at the scale of large river basins, allowing assessment of the effect of climatic change on water resource availability. Projektperiode: 1996 – 2005.
  • “Land use and carbon cycle in Senegal”. The project studies the impact of land use change on carbon storage in vegetation and soils in Senegal. Projektperiode: 1999 – 2002. (Forlængelse af projektet er under forhandling).
  • NECC. ”Nordic Centre for Studies of Ecosystem Carbon Exchange and its interaction with the climate system”. Over udvalgte nordiske økosystemer spændende fra landbrugsområder på Sjælland til tundraen i Nordsverige studeres vekselvirkningen mellem CO2 og klima. Projektperiode: 2003-2007.
  • EO-FLUX. ”Earth observation data for upscaling carbon Flux and water Budget at Zealand”. På basis af satellitdata, CO2 målinger og hydrologisk
    modellering bestemmes CO2 og H2O udvekslingen over Sjælland.
    Projektperiode: 2001-2003.

Molekylærbiologisk institut

  • ”Forest Carbon – Nitrogen Trajectories (FORCAST)”. The objective was to investigate carbon and nitrogen pools and fluxes in European forest ecosystems. Projektperiode: 1999-2003.

Kemisk institut, Atmosfæregruppen

  • ”Tilvejebringelse af relevante fysiske og kemiske størrelser: IR absorptionsspektre, hastigheds- og fotolysekonstanter, optagskoefficienter, dannelse af CCN (cloud condensation nuclei) mm”. Projektperiode: Løbende

Botanisk institut

  • “Biogeochemistry in the Arctic – processes, controls and sensitivity to global change”. Measurement of drivers and controls of biogeochemical nutrient and carbon cycling in arctic ecosystems and probable impacts on the cycles of a predicted climate change. Projektperiode: 2000-2002.
  • “Processes in the plant-microbe-soil interface: Implications for ecosystem function”. Experimental assessment of probable impact of future projected climate change on processes in the plant-microbe-soil system in arctic ecosystems that have been manipulated to mimick future changes in environmental conditions. Projektperiode: 2003–2005.
  • FITES - Fire in Tropical Ecosystems. Undersøgelser af brands betydning for stofomsætning, biologisk diversitet og emission af drivhusgasser i savanneøkosystemer. Botanisk, Geografisk og Zoologisk Institut samt Botanisk Museum deltager i projektet.

Forskningscenter Risø

Afdelingen for Planteforskning

  • EU-projektet CarbonEuroflux. Udveksling af CO2 mellem atmosfæren og skovøkosystemet. Projektperiode:
  • EU projektet CORE. ”Climate –Atmosphere Interaction”. Its goal is to produce continuous field measurements on atmosphere-biosphere interactions on six field research stations run by four participants (University of Helsinki, Finnish Meteorological Institute, National University of Ireland, Galway, and Risø National Laboratory. Projektperiode: 2000-2003.
  • EU-projektet VULCAN. ”Effekt af opvarmning og udtørring på hedeøkosystemernes funktion, biodiversitet og plantesammensætning”. I projektet gennemføres eksperimentel opvarmning og udtørring af seminaturlige økosystemer i 6 Europæiske lande og effekterne på økosystemerne undersøges. Projektperiode: 2001-2004
  • EU-projektet GREENGRASS. ”Sources and sinks of greenhouse gasses from managed European grasslands and mitigation scenarios”. Formålet er at frembringe en detaljeret viden om CO2, CH4 og N2O fluxe fra græsarealer langs europæiske klimagradienter og under variererande anvendelses og dyrkningsmæssige former med henblik på at vurdere mulige ”mitigation options” ved at ændre dyrknings- og anvendelsespraksis. Projektperiode: 2001-
  • EU-projektet NOFRETTE. ”Nitrogen oxides emissions from European forest ecosystems”.  Projektet omfatter emission af NO og N2O fra skovøkosystemer og har til formål dels at undersøge størrelsen af disse og dels at beskrive de fundamentale processer som driver NO/N2O udledningen fra europæiske skovøkosystemer under indflydelse af geografisk betingede variationer i kvælstof-deposition, klimajordbundsforhold og skovtyper. Projektperiode: 2001-
  • ”Emission af drivhusgasser og kvælstof-fiksering i kløvergræs”. Projektet skal bidrage til at belyse emissionen af lattergas (N2O) fra afgræssede kløver-græsarealer og herunder bestemme andelen af det biologisk fikserede kvælstof der afgives som N2O. Projektperiode: 2000-2004
  • “Recovery of forest ecosystems from acidification – impacts of climate change”. I projektet gennemføres modelberegninger af betydningen af klimaforandringer for ”recovery” processerne for jordforsuring under de vedtagne protokoller for reduktion af emissionen af svovl og kvælstof. Projektperiode 2001-2003
  • ”UV-belastningen af vegetationen i Zackenberg, Grønland”. Projektet har som hovedindhold at etablere en forholdsvis simpel og robust metode til en løbende overvågning af den forekommende UV-strålings effekter på udvalgte arktiske plantearter i Zackenberg, Grønland. Projektperiode: 2001-2004.

Energisystemgruppen

  • ”Assessment and Dissemination activity on major Investment
    Opportunities for renewable electricity in Europe using the REBUS tool -Admire Rebus”. Finansieret af EU’s ALTERNER program.
    Projektperiode: 2002-2003.
  • ”Green-X Deriving optimal promotion strategies for increasing the share of RES-E in a dynamic European electricity market”. The core objective of this project is to facilitate a significantly increased electricity generation from renewable energy sources (RES-E) in a liberalised electricity market with minimal costs to European citizen. To identify most important strategies the dynamic toolbox Green-X will be developed. Projektperiode 2002-2004.

Afdelingen for Vindenergi

  • SAT-MAP-CLIMATE. “Satellite based bio-geophysical parameter mapping and aggregation modelling for CLIMATE models”. Projektets går ud på at udtrække oplysninger fra satellitbilleder af overfladeruhed over land, hav- og land temperaturer, albedo og plantedække, og udnytte disse kort i vejrforudsigelse og klimamodeller. Projektperiode 1999-2002. (DMI deltager også)
  • WATERMED. “Water use Efficiency in natural vegetation and agricultural areas by remote sensing in the Mediterranean basin”. Projektet handler om at kortlægge vandbalance og vegetation i Middelhavsområdet, både i Europa og Afrika, udfra satellitbilleder og modellering.
    Projektperiode 2000-2003.
  • EO-FLUX-BUDGET. “Earth Observation data for upscaling carbon FLUX and water BUDGET at Zealand”. Projektet går ud på at bestemme
    CO2 og vandbalancen for en region (Sjælland)udfra satellitbilleder og modellering. Resultaterne komplementerer punktmålinger af CO2 og vandbalance i klimasammenhæng. Projektperiode 2000-2004.
  • EU projektet AutoFlux. The objective of the AutoFlux project has been to develop an instrumentation system "AutoFlux" for routine unattended use on Voluntary Observing Ships or unmanned buoys, for monitoring climate relevant surface fluxes over the oceans. Projektperiode: 1998-2002.
  • NEAREX. “Modelling and measuring the transport of CO2 to the Greenland Sea from Eastern/central Europe. Projektperiode: 1998-2002.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)

Afdelingen for Marin Økologi

  • MARINBASIS. ”Miljøovervågning ved Zackenberg”. Marin overvågning af abiotiske og biotiske  reaktioner på år-til-år-variation og langsigtede ændringer i klimaet m.h.p. at kunne forudsige og dokumentere effekterne af de forventede klimaændringer. Projektperiode: 1995 - årtier frem.
  • ANOXIA IN SEA ICE: Importance for C and N cycling in the Arctic – Implications of reduction in sea ice distribution and thickness on nitrogen and carbon transformations. Projektperiode: 2001-2003.
  • NARP “The bio production and energy transfer in the Nordic Seas, the role of key zooplanktons in a system with rapid climate changes”. Projektperiode: 2001-2003.  
  • CASES. “Canadian Arctic Shelf Exchange Study”. Central goal: To understand and model the response of the Mackenzie Shelf ecosystem to atmospheric, oceanic and continental forcing of sea-ice cover variability. Projektperiode: 2003-2007+.
  • CANABA. “Carbon flux and ecosystem feed back in the northern Barents Sea in an era of climate change”. Projektperiode: 2003-2006.
  • “Consequences of climatic changes on Greenlandic marine ecosystems”. Projektperiode: 2001-2003.
  • “Functional diversity of bacteria and phytoplankton in the Disco Bay, Greenland” Projektperiode: 2001-2003.

Afdelingen for Arktisk Miljø

  • "Det biologiske moniteringsprogram, BioBasis, i Zackenberg, Nordøstgrønland." Overvågning af biotiske reaktioner på år-til-år-variation og langsigtede ændringer i klimaet m.h.p. at kunne forudsige og dokumentere effekterne af de forventede klimaændringer. Projektperiode: 1995 - årtier frem.
  • "Det naturgeografiske moniteringsprogram, GeoBasis, i Zackenberg, Nordøstgrønland." Overvågning af abiotiske reaktioner på år-til-år-variation og langsigtede ændringer i klimaet m.h.p. at kunne forudsige og dokumentere effekterne af de forventede klimaændringer. Projektperiode: 1995 - årtier frem.
  • Miljøovervågning ved Zackenberg – Marin Basis. Projektperiode 1995-årtier frem
  • “Anoxia in sea ice: Importance for C and N cycling in the Arctic”. Projektperiode: 2001-2003
  • “Effect of climate on Arctic marine ecosystems”. Projektperiode: 2001-2003?
  • “The bio production and energy transfer in the Nordic Seas, the role of key zooplanktons in a system with rapid climate changes”. Projektperiode: 2001-2003?
  • “The Collared Lemming (Dicrostonyx groenlandicus)in Greenland: Population Dynamics and Habitat Selection in Relation to Food Quality". Undersøgelsen fokuserede på halsbåndlemmingens fødebiologi og habitatudnyttelse i relation til de 4-årige cykliske bestandsfluktuationer. Projektperiode: 1999-2002.
  • ”Kulstofbalancen for et højarktisk økosystem”. Projektet har til formål at estimere den årlige kulstofudveksling i Zackenberg området. Projektet løber i perioden 2002-2005.

Afdelingen for Systemanalyse

  • ”Fremskrivningsmodeller for drivhusgasser”. Der opstilles modeller på et detaljeringsniveau, der gør det muligt at fremskrive emissionerne i afhængighed af den teknologiske udvikling og de politiske tiltag.
    Projektperiode:2003
  • ”Opgørelse af Danmarks drivhusgasser til Klimakonventionen og EU”. Danmarks samlede udslip af drivhusgasser udarbejdes og rapporteres i henhold til gældende retningslinier. Projektperiode: 1990 og frem.
  • "Decoupling CO2-emissions from economic indicators: A Nordic industrial sector analyse". Projektet udføres for Nordisk Ministerråd i samarbejde med University of Iceland. Projektperiode: 2003-2005.

Afdelingen for Terrestrisk Økologi, Jordøkologi og Økotoksikologi

  • "Evolutionære og fysiologiske tilpasninger til climate change". Undersøgelse af genetisk variation og fysiologiske tilpasninger hos jordlevende dyr til ekstreme klimabetingelser. Projektperiode: 2002-2005.
  • "Effekter af øgede fryse-tø cykler i arktiske jordøkosystemer". Effekter af kunstigt forøget frekvens af fryse-tø cykler undersøges i feltforsøg (Abisko, Sverige). Der fokuseres i dette PhD projekt på hvordan mikroarthropoder reagerer på dette kunstigt forøgede stress, og hvilke konsekvenser det eventuelt kan have for omsætningen af organisk stof i jorden. Projektperiode: 2001-2004.
  • "Synergistiske interaktioner mellem klima og forurening". En evaluering af de synergistiske effekter der kan opstå når jordlevende dyr samtidig udsættes for toksisk stress og klimastress. Resultaterne af projektet kan have betydning for risikovurdering af kemiske stoffer, under hensyntagen til varierende klimaforhold. Projektperiode: 1999-2004.

Afdeling for Atmosfærisk Miljø

  •  EU-projektet AERCARB. “Airborne European Regional Observations of the Carbon Balance”. The objective of AEROCARB is to demonstrate the feasibility of an integrated approach to estimate and monitor the net European carbon balance as a mean to corroborate EU-wide controls of CO2-emission. Closely connected to this, is the study of spatial and temporal variations of the CO2 sources and sinks over the European
    continent.

Danmarks Tekniske Universitet

  • "Solar activity and terrestrial climate: An analysis of some purported correlations". Projektets kritiske analyser påviste alvorlige (misvisende) fejl i en række videnskabelige artikler vedr. solens påvirkning af jordens klima. Projektperiode: 2001- 2003.

Forskningscentret for Skov og Landskab (FSL)

  • EU projektet AFFOREST. ”Afforestation management in north-western Europe - influence on nitrogen leaching, groundwater recharge, and carbon sequestration”.
    Miljøeffekter af skovrejsning på landbrugsjord, herunder binding af kulstof i jord og biomasse. Projektperiode 2000-2004.
  • ”Udbringning af flisaske i dansk skovbrug – økologiske konsekvenser”. Forsøg med askeudspredning etableres og undersøges. På baggrund af forsøg og litteratur evalueres de økologiske konsekvenser af aske-recirkulering under forskellige forhold. Projektperiode: 1999-2004.
  •  EU projektet CNTER. ”Carbon Nitrogen Interactions in Forest Ecosystems”.  Metoder til beregning af kulstofbinding i skovjord. Betydningen af nitrogen deposition for kulstofbindingen i skovjorde.  Projektperiode: 2001-2004.
  • ”Biomasseudtag til energiformål – tilbageførsel og bevaring af næringsstoffer i skovøkosystemer”. Frigivelsen af næringsstoffer fra udlagte askeposer på forskellige lokaliteter og i forskellige træarter undersøges og askens evne til at kompensere næringsstofudtag fra skoven evalueres. Projektperiode: 1999-2003.
  • EU-projektet WOOD-EN-MAN. "Wood for energy - a contribution to the development of sustainable forest management". Forskningsbaseret udvikling af operationelle anbefalinger for bæredygtig skovdrift ved anvendelse af skovflis til energiformål (økonomi, socioøkonomi og økologi), samt policy anbefalinger for øget anvendelse af skovbiomasse til energiformål. Projektperiode: 2001-2005.
  • NORDBIO. ”Nutrient removals with biomass in Norway spruce stands”. Udvikling af biomasseligninger og næringsstofmodeller til beregning er biomasse og næringsstoffjernelse i rødgran i Norden - specielt med henblik på udnyttelse til energiformål. Projektperiode: 2001-2004.
  • EU projektet VULCAN. "Vulnerability assessment of shrubland ecosystems in Europe under climatic changes". Effekterne af klimaforandringer på sårbare økosystemers funktion studeres i 6 europæiske lande. Projektet skal bidrage med viden til politikere, beslutningstagere, arealforvaltere og jordbrugere om samspillet mellem fremtidens klima og økosystemernes funktion. Projektperiode: 2001-2004.
  • "Pre-treatment of wood ash and ash spreading in the forests". Projektperiode: 2002-2004
  • "Stormfald og energitræ - forsyningsmæssige følger". Træbrændselsressourcer fra de danske skove over ½ ha - opgørelse og prognose 2002.  Projektperiode: 2002-2003.
  • EU-projektet BIONORM. Pre-normative work on sampling and testing of solid biofuels for the development of quality assurance systems. Projektperiode: 2002-2004.
  • “Greenhouse Gas Balances of Biomass and Bioenergy Systems”. IEA Bioenergy Programme TASK 38. Analyse the country-level, regional and global potential of bioenergy, forestation and other biomass based mitigation strategies. Projektperiode 2001-2003.
  • “Conventional Forestry Systems for Sustainable Production of Bioenergy”. IEA Bioenergy Programme TASK 31. To synthesise and transfer to stakeholders important knowledge and new technical information concerning conventional forestry systems for sustainable production of bioenergy. Projektperiode: 2001-2003

Amternes og Kommunernes Forskningscenter

  • "International handel og CO2" . Formålet er at analysere betydningen for den nationale CO2-udledning af handel mellem lande og mulighederne for at reducere den globale CO2-udledning ved at ændre på handelsmønsteret.
    Hensigten er, at projektet kan levere resultater af værdi for de embedsmænd, der sidder med ved de internationale klimaforhandlinger. Projektperiode: 2003.

Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole

  • EO-FLUX-BUDGET. "Earth Observation data for upscaling carbon FLUX and water BUDGET at Zealand". Projektet går ud på at bestemme
    CO2 og vandbalancen for en region (Sjælland) udfra satellitbilleder og modellering. Resultaterne komplementerer punktmålinger af CO2 og vandbalance i klimasammenhæng. Projektperiode 2000-2004.
  • EPN: "European Phenological Network". Thematic Network on the analysis of phenological information in relation to climate variability/ change and exploration of possibilities to predict climate change effects on the timing of life cycle events. Projektperiode: 2000-2003.
  • "Plant community context and reproduction of Sorbus torminalis along a large-scale gradient in Europe - analysing the species‘ response to climatic change". Projektperiode: 2001- 2004.
  • EC Karnal Bunt: ‘Pest Risk Assessment for Karnal bunt - Tilletia indica‘. Projektperiode: 2000-2004.

Kort- og Matrikelstyrelsen

  • EU-projektet SITHOS. "Sea Ice Thickness Observing System". Projektperiode: 2002-2005.
  • EU-projektet GREENICE. "Greenland arctic shelf Ice and Climate Experiment". Projektperiode: 2003-2006.
  • CRYOSAT. "Cal/val and preparation for ESA‘s cryosphere monitoring satellite CryoSat". Projektperiode: 2001-2004.
  • EU-projektet GOCINA. "Geoid and Ocean Circulation in the North Atlantic Region". Projektperiode 2002-2005.
  • EU-projektet ESEAS. "European Sea Level Service - monitoring of sealevel changes by satellite". Projektperiode: 2002-2005.

Bilag E Danmarks rapport om systematiske klimaobservationer til det Globale Klimaobservationssystem (GCOS)

KAPITEL 1 
      INDLEDNING
      Systematiske observationer
      Datatilgængelighed
KAPITEL 2
      METEOROLOGISKE OG ATMOSFÆRISKE OBSERVATIONER
      Bidrag til GCOS
      GCOS Surface Network / GSN-stationer
      GCOS Upper Air Network / GUAN-stationer
      GCOS Global Atmospheric Watch / GAW-stationer
      Andre nationale meteorologiske og atmosfæriske observationer:
      Klimatologiske/meteorologiske overfladestationer
      Netværk til observation af nedbør (stationer og radar)
      Netværk til observation af energiindstråling og solskinstimer
      Stationer til måling af solens ultraviolette (UV) stråler og stratosfærisk ozon
      Målinger i de øvre luftlag - radiosondeobservationer
      Isobservationer
      Klimatologiske datasæt
      Luftkvalitetsovervågning
KAPITEL 3
      OCEANOGRAFISKE OBSERVATIONER
      Bidrag til GCOS
      Frivilligt observerende skibe / VOS
      Vandstandsmålinger / GLOSS
      Automatisk skibsbaseret radiosondeprogram (ASAP)
      Andre nationale oceanografiske og maritime observationer
      Havtemperaturer
      Nationalt netværk for vandstandsmålinger
      Farvandsovervågning
KAPITEL 4
      TERRESTRISKE OBSERVATIONER
KAPITEL 5
      OBSERVATIONER FRA RUMMET
      ESA- og EUMETSAT-satellitter og -programmer
      GPS-data fra Ørsted-, SAC-C og CHAMP-satellitterne
KAPITEL 6
      AKTIVITETER VEDRØRENDE OBSERVATIONER I UDVIKLINGSLANDE
      Liste over akronymer

DANMARKS RAPPORT OM

SYSTEMATISKE OBSERVATIONER TIL DET GLOBALE KLIMAOBSERVATIONS-SYSTEM (GCOS) I FORBINDELSE MED DEN TREDJE NATIONALRAPPORT UNDER DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM KLIMA-ÆNDRINGER (UNFCCC)

Den årlige middeltemperatur, Danmark,1873-2000

    

KAPITEL 1 

INDLEDNING

Nærværende rapport giver en status over Danmarks bidrag til de systematiske observationer til det globale klimaobservationssystem (GCOS). Rapporten udgør en del af den tredje nationale meddelelse til parternes konference til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC).

Adskillige danske ministerier foretager klimaforskning og udarbejder klimarelaterede observationer for at opfylde deres forpligtelser. På nuværende tidspunkt findes der ingen samlet national plan for hele området, der omfatter såvel klimaforskning som klimaobservationer.

Systematiske observationer

I Danmark deltager mange styrelser i den systematiske observation af dele af klimasystemet. Registrering, kvalitetskontrol og arkivering af sådanne data tager sigte på at opfylde disse styrelsers samlede behov, der er afledt af deres overordnede opgaver.

Behovet for langsigtet systematisk observation af miljømæssige eller økologiske forhold opstår normalt i forbindelse med operationelle, lovgivnings- eller forskningsrelaterede behov. Et eksempel på operationelle behov er Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) indsamling af meteorologiske data til forudsigelser og statistiske formål. De deraf afledte observationsprogrammer har tendens til at være langsigtede, men de afledte individuelle data kan betragtes som forgængelige, og der fokuseres måske ikke altid på, at de registrerede datas stabilitet og pålidelighed opretholdes.

Det videnskabelige miljø indser i højere grad det generelle behov for systematiske og pålidelige tidsserier, og det indgår i procedurerne for indsamling og behandling af data.

Datatilgængelighed

Rapporten beskriver relevante klimaobservationer for Danmark, Grønland og Færøerne. De pågældende data kan almindeligvis fås fra de institutioner, der driver observationsstationerne / indsamler data, men mange af dem kan også findes på internettet, f.eks. på adressen: www.dmi.dk. Når data er bidrag til GCOS og sendes til de behørige datacentre, kan de også fås fra disse centre.

Endvidere er alle meteorologiske data og produkter, der produceres af medlemmer af WMO (nationale vejrtjenester) til WMO-programmer som f.eks. WWW, tilgængelige i henhold til bestemmelserne i WMO’s resolution 40 (WMO’s politik og praksis for udveksling af meteorologiske og beslægtede data og produkter, herunder retningslinjer med hensyn til kommercielle meteorologiske aktiviteter). Data af denne art er ”gratis” og ”frit” tilgængelige (dvs. kan erhverves alene mod betaling af de omkostninger, der er forbundet med reproduktion og levering, men uden betaling for selve produktet, og uden restriktioner for dets anvendelse).

Noget tilsvarende gør sig gældende for hydrologiske data og produkter omfattet af WMO’s resolution 25. Derudover forventes IOC at vedtage en datapolitik, der giver gratis og åben adgang til data indsamlet, fremlagt eller udvekslet som led i havforskningsprogrammer gennemført i samarbejde med IOC.

KAPITEL 2

METEOROLOGISKE OG ATMOSFÆRISKE OBSERVATIONER

Bidrag til GCOS

Danmark deltager aktivt i GCOS Surface Network (GSN) og GCOS Upper Air Network (GUAN) samt i Global Ozone Observing System (GO3OS) som et led i Global Atmosphere Watch (GAW).

 Klik her for at se "Tabel 1"

GCOS Surface Network / GSN-stationer

De syv udpegede GSN-stationer i Danmark, Grønland og på Færøerne drives alle af DMI og omfatter:

- Grønland: Upernarvik, Godthaab / Nuuk, Narsarsuaq, Danmarkshavn, Ammassalik;
- Færøerne: Thorshavn;
- Danmark: København.

Alle stationer opfylder i dag GCOS-standarden for overfladeobservation.

GCOS Upper Air Network / GUAN-stationer

Der er kun udpeget en GUAN-station for Danmark, Grønland og Færøerne, og den er beliggende i Narsarsuaq i Grønland. Stationen drives af DMI i overensstemmelse med GCOS-standarden. En undersøgelse foretaget i 2002 af stationens resultater viser, at 92 pct. af målingerne nåede en trykhøjde på 30 hPa.

GCOS Global Atmospheric Watch / GAW-stationer

Som led i GAW-programmet bidrager Danmark til det globale ozonobservationssystem (GO3OS) med data fra tre stationer i Grønland og en i Danmark. Stationerne i Kangerlussuaq og København er udstyret med Brewer-spektrometre, stationen i Pituffik er udstyret med et Dobson- og et SAOZ-spektrometer. Og stationen i Illoqqortoormiut er udstyret med et SAOZ-spektrometer. Spektrometret i Illoqqortoormiut betjenes af Service d’Aeronomie (Frankrig) i samarbejde med DMI, og de øvrige spektrometre betjenes af DMI. Alle data er tilgængelige hos DMI.

Andre nationale meteorologiske og atmosfæriske observationer:

Klimatologiske/meteorologiske overfladestationer

DMI driver og modtager data fra et netværk af henved 100 automatiske vejrstationer i Danmark, Grønland og på Færøerne. Alle målinger foretages i overensstemmelse med WMO’s anbefalinger.

 

Figur 1:
Vejrstationer i Danmark
Figur 2:
Vejrstationer i Grønland

Figur 3:
Vejrstationer på Færøerne

Et specielt lukket netværk bestående af (manuelle) stationer til klimatologiske observationer er med virkning fra 2001 lukket ned på grund af konvergens mellem de forskellige netværksteknologier. Bagrunden for denne beslutning er at eliminere menneskelige fejl, at opnå potentielle besparelser med rationaliseringen og at opnå en højere observationshyppighed. De klimatologiske data indsamles i dag fra det automatiske netværk, der er beskrevet ovenfor.

Der indsamles klimatologiske data for at definere klimaet i Danmark, Grønland og på Færøerne og for at oprette en national database for en lang række forespørgsler og forskningsaktiviteter. Klimatologisk arbejde består mest i at udarbejde års- og månedsstatistikker samt udregne gennemsnit, percentiler og standardafvigelser. For at kunne beregne pålidelige gennemsnit og tendenser er det nødvendigt med mange registrerede data. I 2001 omfattede den daglige strøm af data fra Danmark, Grønland og Færøerne 75.000 observationer, og i dag er der lagret 245.000.000 observationer i den centrale database hos DMI. Nogle af de lagrede data går helt tilbage til 1872.

Hver måned udarbejdes der en oversigt for de tre stationer i Danmark, en på Færøerne og otte i Grønland i CLIMAT-format. Disse data udsendes rutinemæssigt via det globale kommunikationssystem (GTS).

Netværk til observation af nedbør (stationer og radar)

Der er behov for flere nedbørdata, end der genereres fra de ovenfor beskrevne kilmatologiske og meteorologiske målenet. I Danmark består målenettet til registrering af nedbør af omtrent 575 stationer. Cirka 75 af disse stationer leverer løbende data om regnintensiteten. De drives af DMI og Spildevandskomitéen (SVK) i fællesskab. De øvrige 500 stationer indsamler dagligt værdier for nedbør, og data fra ca. 100 af dem sendes dagligt til DMI. De øvige data sendes som månedsopgørelser.

Figur 4:
AUTOMATISKE NEDBØRMÅLERE (DETALJERET UDSNIT FOR KØBENHAVNSOMRÅDET)

Figur 5:
MANUELLE NEDBØRMÅLERE

På Færøerne indsamler et netværk til observation af nedbør bestående af 22 stationer dagligt oplysninger om nedbøren.

Oplysninger om nedbør kan også indhentes fra vejrradardata. DMI har i Danmark et netværk bestående af tre vejrradarer, der giver næsten 100 pct. dækning. Med en fjerde radar på Bornholm fra begyndelsen af 2002 er dækningen nu yderligere forbedret. Netværket har en uovertruffen geografisk dækning og leverer således meget detaljerede klimatologiske nedbørdata på såvel national, regional som lokal skala. De seneste forsøg med kalibrering af radardata i forhold til punktmålinger af nedbør viser stor absolut nøjagtighed. Det nuværende radarnet har en observationsfrekvens på seks billeder i timen og en rumlig opløsning på 2 km x 2 km.

Netværk til observation af energiindstråling og solskinstimer

DMI har et netværk bestående af 30 stationer i Danmark, seks i Grønland og en på Færøerne til observation af solskinstimer.

Der måles stråling på 23 stationer i Danmark, hvoraf 15 drives af DMI og otte af Danmarks JordbrugsForskning (DIAS). Målingerne af stråling foretages som ti minutters middelværdier af globalstråling på DMI’s stationer og som middelværdier af globalstråling pr. time på DIAS’ stationer.

Stationer til måling af solens ultraviolette (UV) stråler og stratosfærisk ozon

Solens UV-stråling på forskellige bølgelængder måles af DMI på to stationer i Grønlønd, Pittuffik og Kangerlussuaq.

Udover det tidligere omtalte GO3OS foretager DMI ugentlige ozonmålinger i Illoqqortoormiut og sporadiske ozonmålinger i vintermånederne i Pittuffik.

Målinger i de øvre luftlag - radiosondeobservationer

DMI driver radiosondestationer på følgende syv lokaliteter: København, Thorshavn (Færøerne) og Danmarkshavn, Illoqqortoormiit, Tasiilaq, Narsarsuaq og Aasiaat (Grønland). Der foretages to målinger om dagen på disse stationer.

Der udarbejdes og udsendes rutinemæssigt en månedsoversigt via GTS (CLIMAT TEMP) for alle syv stationer.

Isobservationer

DMI er ansvarlig for systematisk overvågning af havisforholdene i de grønlandske farvande. Der er indsamlet observationer om isforhold i næsten 125 år, og der findes store mængder af data i form af månedsoversigter i grafisk form, iskort etc.

Siden 1959 har man lagt særlig vægt på området syd for Kap Farvel (Grønlands sydligste spids) for at forbedre sikkerheden i dette vigtige besejlingsområde. Flere gange om ugen udarbejdes iskort med detaljerede oplysninger om relevante isforhold. De nyeste iskort er offentligt tilgængelige i form af vektorgrafik.

Siden 2000 er der udarbejdet ugentlige oversigter over isforholdene i de grønlandske farvande. Oversigterne, der er baseret på satellitdata, genereres semi-automatisk og er hovedsagelig beregnet til klimatologiske analyser af de grønlandske farvande.

Klimatologiske datasæt

Gennem årene har DMI etableret en lang række klimatologiske serier for Danmark, Færøerne og Grønland.

De vigtigste lange tidsserier omfatter: Observeret daglig nedbørsmængde, temperaturer og skydække for syv danske lokaliteter, 1874-2000 (DMI Teknisk rapport nr. 01-10), samt Observeret daglig nedbørmængde, maksimaltemperaturer og minimumstemperaturer fra Ilulissat og Tasiilaq, 1872-200 (DMI Teknisk rapport nr. 01-11).

Begge rapporter (inkl. datasæt) findes på DMI’s hjemmeside (www.dmi.dk) under Publikationer / Tekniske Rapporter.

Luftkvalitetsovervågning

Der foretages automatisk overvågning af luftforureningen i såvel byer som landdistrikter i hele Danmark. Dette stationsnet, der drives af Danmarks Miljøundersøgelser, måler på en lang række forurenende stoffer:

  • Kvælstofoxider (NOX)
  • Kvælstofdioxider (NO2)
  • Ozon (O3)
  • Svovldioxid (SO2) måles dagligt hver halve time
  • Partikelholdigt materiale, TSP (PM10)
  • Bestanddele (i partikelholdig form)
  • Kvælstofforbindelser ((NH3+NH4+), (HNO3+NO3-))
  • Carbonmonoxid (CO).

Figur 6 viser hvor og hvilke typer overvågningsstationer der findes i Danmark, og tabel 2 opstiller de målinger, der udføres på de forskellige stationer.

Udover de ovenfor nævnte ozonmålinger har DMI en ozonmålestation i Jægersborg i et forstadskvarter til København samt en i Store Jyndevad i et landdistrikt i Sønderjylland. På DMI’s hjemmeside (www.dmi.dk) vises timedata i sand tid. Endvidere kan data for hvert tiende minut fås hos DMI.

Figur6:
STATIONER I DANMARK TIL MÅLING AF LUFTKVALITET



Tabel 2:
MÅLINGER FORETAGET PÅ DE FORSKELLIGE STATIONER

Lokalitet

NOx

NO2

O3

SO2

SO2

TSP PM10

Bestand-dele

N-forbind-elser

CO 

Ned-bør

Gennemsnitstid

½ time

24 timer

½ time

½ time

24 timer

24 timer

24 timer

24 timer

½ time

 

Ålborg

x

 

 

x

 

x

x

 

x

 

Ålborg

x

 

x

x

 

x

x

 

 

 

Århus

x

 

 

 

 

x

x

 

x

 

Århus

x

 

x

 

 

x

x

 

 

 

Lille Valby

x

 

x

 

x

x

x

 

 

 

København

x

 

x

 

 

x

x

 

x

 

København

x

 

x

 

 

 

 

 

x

 

Odense

x

 

 

 

 

x

x

 

x

 

Odense

 

 

x

 

 

 

 

 

 

 

Keldsnor

x

 

x

 

 

 

 

 

 

 

Anholt

 

x

 

 

x

 

x

x

 

x

Ulborg

x

 

x

 

x

 

x

x

 

x

Tange

 

 

 

 

x

 

x

x

 

x

Frederiksborg

x

 

x

 

x

 

x

x

 

x

Lindet

 

 

 

 

x

 

x

x

 

x

Keldsnor

 

 

 

 

x

 

x

x

 

x

Pedersker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

x

KAPITEL 3

OCEANOGRAFISKE OBSERVATIONER

Bidrag til GCOS

De oceanografiske observationer til GCOS er baseret på GOOS’ klimamodul for åbent hav, der omfatter følgende programmer: Drivende og forankrede bøjer koordineret af DBCP (Data Buoy Cooperation Panel), Ship of Opportunity Programme (SOOP), Argo batteri af profilerende pontoner, Global Sea Level Observing System (GLOSS), Voluntary Observing Ships Programme (VOS) og Automated Shipboard Aerological Programme (ASAP).

Danmark deltager i VOS-, GLOSS- og ASAP-programmerne som vist summarisk i tabel 3 nedenfor.

Tabel 3:
DELTAGELSE I DE GLOBALE OCEANOGRAFISKE OBSERVATIONSSYSTEMER

 

VOS

SOOP

Tidevands-målere

(GLOSS)

SFC

drivende bøjer

(DBCP)

SUB-SFC

pontoner

(Argo)

Forankrede bøjer

(DBCP)

ASAP

Hvor mange stationer er parten ansvarlig for?

47

0

5

0

0

0

2

Hvor mange leverer data til internationale datacentre?

47

0

3

0

0

0

2

Hvor mange forventes at være i drift i 2005?

40-50

0

3

0

0

0

2


Hvor mange stationer er parten ansvarlig for?

Hvor mange leverer data til internationale datacentre?

Hvor mange forventes at være i drift i 2005?

Frivilligt observerende skibe / VOS

VOS er en international ordning, udviklet for ca. 150 år siden, hvor specielt oceangående skibe hverves til at indsamle og sende meteorologiske observationer. VOS-skibenes bidrag til World Weather Watch’s (WWW) Globale Observationssystem (GOS) er meget vigtige. Disse observationer bidrager også i stigende grad til de globale klimaundersøgelser gennem VOSClim (VOS Climate Project). VOS-observationer distribueres via GTS og arkiveres af mange nationale vejrtjenester.

Ved udgangen af 2000 omfattede den danske VOS-flåde 47 skibe. DMI har det operationelle og faglige ansvar for observationerne, der sendes fra skibene hver tredje time.

Vandstandsmålinger / GLOSS

GLOSS er et internationalt program, der koordineres af IOC, til etablering af globale og regionale net af avancerede vandstandsmålestationer til brug for klimaforskning, oceanografisk forskning samt forskning i vandstande ved kystområder. Hovedbestanddelen af GLOSS udgøres af Global Core Network (GCN), der består af 287 vandstandsmålestationer rundt om i verden til brug for overvågning af langsigtede klimaændringer samt oceanografiske vandstandsvariationer. Der er etableret GLOSS-stationer i Thorshavn på Færøerne, Nuuk og Ammassalik i Grønland. Der har tidligere været GLOSS-stationer i Ittoqqortoormiit og Danmarkshavn i Grønland, men disse er nu lukket. Stationen i Ammassalik drives af Farvandsvæsenet og de to øvrige af DMI. De relevante middelværdier fra stationerne sendes til Permanent Service for Mean Sea Level (PSMSL) ved Proudman Oceanographic Laboratory i Storbritannien.

PSMSL blev oprettet i 1933 og er en global database med oplysninger om langsigtede vandstandsændringer baseret på vandstandsmålinger. Der sendes oplysninger om månedlige og årlige middelvandstande til PMSLS fra 15 stationer i Danmark, fem i Grønland og en på Færøerne.

Automatisk skibsbaseret radiosondeprogram (ASAP)

ASAP startede i sin nuværende form i midten af 80erne. Programmets formål er at registrere profildata fra de øvre luftlag over havområder ved hjælp af automatiserede målesystemer installeret ombord på handelsskibe, der regelmæssigt besejler oceanerne. Adskillige nationale vejrtjenester driver ASAP-enheder, og de indsamlede data er tilgængelige i sand tid via GTS. Mange af disse vejrtjenester arkiverer ASAP-data sammen med andre radiosondedata. ASAP er et vigtigt bidrag til såvel WWW som GCOS. De fleste målinger kommer i dag fra Nordatlanten og det nordvestlige Stillehav, men programmet er - gennem et nyt samarbejdsprojekt, World-wide Recurring ASAP Project (WRAP) - ved at blive udvidet til også at omfatte andre havområder

Danmark driver to ASAP-enheder ombord på skibe, der sejler i fast rutefart mellem Danmark og Grønland.

Der europæiske meteorologiske samarbejde, EUMETNET, startede i december 2000 et særligt E-ASAP-program. Der drives for tiden to ASAP-enheder under dette program, et i Middelhavet og et i Atlanterhavet. DMI har ansvaret for dette program.

Andre nationale oceanografiske og maritime observationer

Havtemperaturer

I Danmark findes der et netværk til måling af havtemperaturer på 13 kyststationer rundt omkring i landet. Stationerne drives af DMI, Farvandsvæsenet og lokale myndigheder. Data er tilgængelige fra alle af de deltagende institutioner.

I Grønland er der i alt syv stationer, der måler havtemperaturer. De drives af DMI og Farvandsvæsenet.

Nationalt netværk for vandstandsmålinger

I Danmark findes der et omfattende netværk til registrering af vandstand, der drives af DMI og Farvandsvæsenet, lokale myndigheder og den danske kystvagt i fællesskab. Netværket består af 82 automatiske stationer.

I Grønland drives i alt syv vandstandsstationer af DMI og Farvandsvæsenet.

På Færøerne er der en station i Thorshavn, som DMI er ansvarlig for.

Data er tilgængelige hos de deltagende institutioner.

Farvandsovervågning

Danmarks Miljøundersøgelser har det overordnede ansvar for overvågningen af de danske farvande. Der foretages regelmæssige togter med det formål:

- at registrere den aktuelle tilstand i de åbne danske farvande
- at opspore påvirkninger fra landbaserede udledninger af næringsstoffer
- at indhente referencedata til lokal overvågning af kystområder
- at sikre fortsatte tidsserier til belysning af udviklingstendenser

Målingerne foretages som en del af det danske landsomfattende overvågningsprogram NOVA 2003, HELCOMs overvågningsprogram for Østersøområdet, samt OSPARCOMs overvågningsprogram for Kattegat, Skagerrak og Nordsøen.

Danmarks Fiskeriundersøgelser foretager årlige undersøgelse i de danske farvande, primært i Nordsøen og Østersøen, og i de områder måles og registreres relevante oceanografiske parametre.

DMI er endvidere involveret i følgende projekter:

Det biogeokemiske kulstofkredsløb og oceancirkulationen i Nordatlanten

Det overordnede formål med projektet et at beskrive virkningen af kulstoftransport på høje breddegrader på det globale ocean-atmosfæriske kulstofsystem generelt og på atmosfærisk pCO2 i særdeleshed. I dag er der kun begrænset viden om sæsonforskelle i omsætningshastighederne for organisk materiale i polar- og subpolarområder. For at kunne opfylde formålet med dette projekt er det nødvendigt at indhente biologiske og kemiske målinger for dannelse og nedbrydning af såvel opløst som partikelformet organisk materiale på høje breddegrader og derefter relatere dem til konvektionen på forskellige årstider.

Figur 6:
DET BIOGEOKEMISKE KULSTOFKREDSLØB OG OCEANCIRKULATIONEN I THE NORTHERN NORTH ATLANTIC PROGRAMME (DE RØDE STREGER ILLUSTRERER OBSERVATIONSRUTER)

Målinger af vandtransporten tværs over højderyggen mellem Grønland og Skotland

I forbindelse med det nordiske WOCE-program (1993-97) begyndte man at observere vandtransporten over højderyggen mellem Grønland og Skotland, og man har fortsat målingerne efter programmets ophør. Formålet med observationskampagnen var at få pålidelige kvantitative mål for de vandmængder, som de forskellige strømkomponenter transporterer ind og ud af Nordsøen, og især for at undersøge eventuelle sæsonvariationer og variationer fra år til år, der kunne afspejle ændringer i den globale termohaline cirkulation.

Overvågning af de oceanografiske forhold langs Vestgrønlands kyst

Som medlem af North Atlantic Fisheries Organisation (NAFO) er Danmark/Grønland ansvarlig for overvågningen af de fysiske oceanografiske forhold langs med Grønlands vestkyst. Grønlands Naturinstitut i Nuuk har det formelle ansvar for udførelsen af disse målinger, og siden 1998 har instituttet betalt DMI for at udføre arbejdet.

Vandets temperatur og saltholdighed måles af standardstationer langs med Grønlands vestkyst for at få viden om havklimaet i området, der har stor indflydelse på fiskearternes reproduktion og overlevelse i området, hvoraf nogle er tæt på at uddø. Disse data er således af stor betydning for arbejdet med vurderingen af fiskeriets forhold.

Overvågning af oceanografiske forhold omkring Færøerne

Fiskerilaboratoriet i Thorshavn registrerer fire gange om året de oceanografiske forhold omkring Færøerne i fire standardsektioner for at undersøge områdets vandmassesammensætning og ændringer i denne.

KAPITEL 4

TERRESTRISKE OBSERVATIONER

Danmark foretager ikke terrestriske observationer, som kan relateres til klimaændringer, men overvågning og undersøgelser af påvirkning af terrestriske forhold indgår i den klimarelaterede forskning.

KAPITEL 5

OBSERVATIONER FRA RUMMET

Danmark bidrager til de rumbaserede observationer gennem sit medlemskab af ESA (Den Europæiske Rumfarts Organisation, der har deltagelse fra 15 europæiske lande samt Canada, der er associeret medlem), EUMETSAT (Den europæiske meteorologiske satellitorganisation med deltagelse af 17 europæiske medlemsstater og tre samarbejdsstater) samt ved anvendelse af små, nationale satellitter. I denne rapport, der fokuserer på specifikke danske behov og dansk indsats, gives der ingen detaljerede oplysninger om platforme og sensorer. Den danske strategi for jordobservationer realiseres i vid udstrækning gennem deltagelse i internationale programmer og i nogen grad gennem nationale programmer som f.eks. Ørstedsatellitten.

De danske rumaktiviteter er ikke koordineret af én central institution. Videnskabsministeriet repræsenterer Danmark i ESA, mens Trafikministeriet har ansvaret for Danmarks deltagelse i EUMETSAT-samarbejdet.

De egentlige aktiviteter udføres af flere organisationer herunder DMI, DTU, Dansk Rumforskningsinstitut og naturligvis den private industri.

ESA- og EUMETSAT-satellitter og -programmer

ESA’s jordobservationsprogrammer, som enten er i drift, eller som sættes i drift inden udgangen af 2005, samt de projekter hvori Danmark deltager, omfatter følgende: 

  • ERS-2. Opsendt i 1995. Opfølgning af ERS-1 med undersøgelse af jorden med radar, mikrobølger og infrarød stråling. ERS-2 omfatter yderligere et instrument til observation af ozonhullet.
  • ENVISAT. Opsendt i 2002. Europæisk miljøsatellit til afløsning af ERS-satellitterne med avancerede versioner af de instrumenter der blev benyttet i ERS-2 samt flere nye og vigtige instrumenter.
  • MSG-1 (ESA og EUMETSAT) opsendt i august 2002. MSG-2 er planlagt til opsendelse ca. 18 måneder senere. De geostationære MSG-satellitter (MSG = Meteosat Second Generation) vil levere meget mere præcise oplysninger om meteorologiske forhold end den nuværende Meteosat, der har sendt målinger fra en geostationær position over Ækvator siden 1977.
  • METOP-1 (ESA og EUMETSAT) med avancerede instrumenter bl.a. til måling af atmosfæriske forhold forventes opsendt i 2005. Meteosat og MSG observerer meteorologiske forhold i Europa og Afrika fra en geostationær position over Ækvator. METOP vil modsætningsvis være i et væsentligt lavere polært kredsløb.

Endvidere kan det nævnes, at Danmark har deltaget i forberedelserne af nye programmer under ESA-EO: WATS, der er en såkaldt core mission, og ACE+, som er en dansk initieret opportunity mission. Formålet med disse missioner er, at indhente pålidelige data om temperaturer, lufttryk, luftfugtighed etc. i atmosfæren for derigennem at sikre en bedre forståelse af vejrfænomener og klimaændringer.

DMI repræsenterer Danmark i EUMETSAT, der for tiden har følgende programmer:

- MTP (Meteosat Transition Programme). Drift af Meteosat-7, -6 (reserve), -5 (Indiske ocean) i geostationære kredsløb.

- MSG (Meteosat Second Generation). Fremtidig drift af MSG-1, -2, og –3 i geostationære kredsløb.

- EPS (European Polar System). Fremtidig drift af METOP-1 (opsendelse planlagt til december 2005), -2 og –3 i polært kredsløb.

EUMETSAT har som led i sit distribuerede jordsegment et net af satellitapplikationsfaciliteter (SAF’er), der er specialiserede udviklings- og driftscentre (jf. www.eumetsat.de for yderligere oplysninger). Disse centre udnytter den særlige ekspertise, der specielt findes på de nationale meteorologiske institutter i EUMETSAT’s medlemsstater til at komplementere EUMETSAT’s egen fremstillingen af meteorologiske standardprodukter på grundlag af satellitdata. Der er syv SAF-projekter under udvikling, som fokuserer på følgende anvendelsesformål:

  • SAF til støtte for nowcasting og meget kortsigtede prognoser
  • SAF for oceanografi og havis
  • SAF for ozonovervågning
  • SAF for numeriske vejrprognoser
  • SAF for klimaovervågning
  • SAF for GRAS-meteorologi
  • SAF for jordoverfladeanalyser.

En række af disse er relevante for GCOS-overvågning. DMI er vært for SAF til GRAS-meteorologi og bidrager til såvel Ocean og havis-SAF’en som ozon-SAF’en.

GPS-data fra Ørsted-, SAC-C og CHAMP-satellitterne

Måling af GPS-signalers variation er en ny og meget lovende teknik til brug for såvel numeriske vejrprognoser som for overvågning og identificering af klimaændringsprocesser. Dette blev første gang påvist af den amerikanske GPS/MET-mission. Forskningssatellitterne Ørsted, SAC-C og CHAMP er alle i udstyret med højpræcisions GPS-modtagere, der er nødvendige for at udføre denne type profilmålinger i atmosfæren. GPS-data fra den danske Ørstedsatellit, der blev opsendt i 1999, er brugt i EU-projektet CLIMAP (CLI mate and environment Monitoring with GPS-based Atmospheric Profiling) til undersøgelse af indvirkningen på numeriske vejrprognoser. Og eftersom disse data ikke behøver kalibrering, vil de vise sig meget værdifulde for klimaovervågning, idet man kan kombinere flere datasæt og prognosemodeller.

Hovedformålet med CLIMAP-projektet var at demonstrere værdien af GPS-teknikken i relation til numeriske vejrprognoser (NWP). Projektet omfatter data fra GPS-modtagelse på jorden såvel som via satellitter i lave kredsløb. Der blev udviklet et fuldstændigt koncept til behandling af satellitbaserede GPS-data rækkende fra modtagelse af GPS-signaler til assimilation i NWP-modellerne. Konceptet omfattede operationel modtagelse af banedata fra Ørstedsatellitten med tilhørende niveau 0-behandling og arkivering (er udviklet og drives af det danske firma TERMA A/S og DMI). Dette koncept vil også blive anvendt af DMI i forbindelse med de nye GPS-data der modtages af den tyske CHAMP og den argentinske SAC-C satellit.

KAPITEL 6

AKTIVITETER VEDRØRENDE OBSERVATIONER I UDVIKLINGSLANDE

DMI har siden 1997 deltaget i et projekt ved Ghanas Meteorologiske Institut (MSD). Formålet med projektet er primært at retablere det meteorologiske observationsnet i landet og at sikre indsamling af data. En anden del af projektet er distribution og anvendelse af disse data. Projektet fortsætter til udgangen af 2003, og til den tid skulle MSD have et velfungerende observationsnet bestående af ca. 300 stationer, der registrerer de grundlæggende meteorologiske parametre. Projektet er finansieret af DANIDA.

Liste over akronymer

 

ACE+ Atmosphere Climate Explorer
ASAP
Automated Shipboard Aerological Programme
CHAMP                  Challenging Mini-satellite Payload
CLIMAT  
              
Climate message encoded for the WMO network
CLIMAT-TEMP CLIMAT from upper air soundings

CLIMAP   

              

Climate and environment Monitoring with GPS based Atmospheric Sounding
DIAS                       Danish Institute of Agricultural Science
DMI Danish Meteorological Institute
DBCP                      Data Buoy Cooperation Panel
EO                           Earth Observations
ERS                          European Research Satellite
ESA                         European Space Agency

EUMETSAT  

         

European Organization for the Exploitation of Meteorological Satellites
GAW                       Global Atmospheric Watch of WMO
GCN                        Global Core Network (of GLOSS)
GCOS                      Global Climate Observing System
GLOSS                     Global Sea Level Observing System
GNSS                      Global Navigation Satellite System
GO3OS                   Global Ozone Observing System
GPS Global Positioning System
GPS/MET GPS Meteorology
GRAS
GNNS Receiver for Atmospheric sounding
GSN GCOS Surface Network
GTS Global Telecommunications System
GOOS Global Ocean Observing System
GUAN GCOS Upper Air Network
HELCOM
Helsinki Commission - Baltic Marine Environment Protection Commission
IOC
Intergovernmental Oceanographic Commission (of UNESCO)
LEO Low Earth Orbiting
MSD
Meteorological Services Department (Ghana)
NERI
National Environmental Research Institute

NOVA2003

 

Danish Aquatic Environment monitoring and Assessment Programme
OSPARCOM
Oslo and Paris Commissions on the North East Atlantic Sea
SAC-C Satélite de Aplicaciones Científicas-C
SFC Surface (Drifters)
SOOP Ship of Opportunity Programme
SVK
The Water Pollution Committee of the Society of Danish Engineers
UV Ultraviolet
VOS Voluntary Observing Ships
WATS
Water Vapour and Temperature in the Troposphere and Stratosphere
WMO World Meteorological Organization
WRAP World-wide Recurring ASAP Project
WWW World Weather Watch (of WMO)

 

Bilag F Litteraturliste

Andersen, U.J., Kaas, E. and W .May, 2001: Changes in the storm climate in the North Atlantic / European region as simulated by GCM time-slice experiments at high resolution. Danmarks Klimacenter Rapport 01-1, DMI, 15 pp.

Buch, E., Pedersen, S.A. & Ribergaard, M.H., 2003: Ecosystem variability and regime shift in West Greenland waters. - Journal of Northwest Atlantic Fishery Science.

Cappelen, J., 2000: The Climate of Denmark - Key Climatic Figures, 1990-99. DMI Technical Report No. 00-08.

Cappelen, J. og Ellen Vaarby Laursen, 2000: Daily Temperature Normals - Denmark, The Faroe Islands and Greenland. DMI Teknisk Rappport 00-17.

Cappelen, J., Jørgensen,B.V., Laursen,E.V., Stannius L.S. og Thomsen, R.S., 2000: The Observed Climate of Greenland, 1958-99 with Climatological Standard Normals, 1961-90. DMI Teknisk Rapport 00-18.

Christensen, J.H. og Christensen, O.B., 2001: Regional Climate Scenarios – A study on precipitation. I: Jørgensen, A.M., Fenger, J. og Halsnæs, K. (red.) Climate Change Research – Danish Contributions. DMI/Danmarks Klimacenter, København, 408 pp.

Christensen, O.B., 2000: Drivhuseffekten og regionale klimaændringer. Danmarks Klimacenter rapport 00-2. DMI

Christensen, J.H. and O.B. Christensen, 2003: Severe Summertime Precipitation in Europe and

Consequences for River Systems in a CO2-Warmed Climate. Nature, Vol. 421, p. 805, 20 February 2003.

Christensen, O. B., J. H. Christensen, and M. Botzet, 2002: Heavy Precipitation Occurrence in Scandinavia Investigated with a Regional Climate Model, in "Implications of climatic change for the hydrological cycle and for water management" (ed. M. Beniston), Advances in Global Change Research, Kluwer Academic Publishers, Dordrecht (The Netherlands) and Boston (USA), 2002.

Danmarks Miljøundersøgelser, April 2003: Den Nationale Emissionsrapport (NIR),

Duun-Christensen, J.T., 1992: Vandstandsændringer i Danmark. I Fenger, J. and Torp, U. (Eds.),

Drivhuseffekt og Klimaændringer - hvad kan det betyde for Danmark. Miljøministeriet, København. 288 pp.

ECON Center for økonomisk analyse, 2002: Kortlægning af dansk forskning på klimaområdet og forslag til styrkelse af indsatsområder, udarbejdet for Arbejdsgruppen for et Dansk Klimaforskningsprogram.

Energiplanudvalget, 1995: Energiplan 2010.

Fenger, J. og Frich,P. (DMU) 2002: Dansk tilpasning til et ændret klima.

Finansministeriet, 2001: Finansredegørelse 2001.

Finansministeriet, januar 2002: Økonomisk Redegørelse.

Finansministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, februar 2003: En omkostningseffektiv klimastrategi.

Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, V., Kyllingsbæk, A., Poulsen, H.D., Børsting, C., Jørgensen, J.O., Schou, J.S., Kristensen, E.S., Waagepetersen, J. & Mikkelsen, H.E. (2000). Vandmiljøplan II -midtvejsevaluering. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg, Denmark. 65 pp.

Grønland 2001-2002: Statistisk årbog, ISBN 87-90393-92-9

Heide-Jørgensen, H.S. & Johnsen, I., 1998: Ecosystem Vulnerability to Climate Change in Greenland and the Faroe Islands. – Miljønyt no. 33, Ministry of Environment and Energy, Denmark (266 pp.).

Houghton et al., 1997

Illerup et al., 2000, 2001, 2002 og 2003, Denmark’s National Inventory Report – submitted under the UNFCCC.

Illerup, J.B., Birr-Pedersen, K., Mikkelsen, M.H., Winther, M., Gyldenkerne, S., Bruun, H.G. & Fenhann, J. (2002): Projection models 2010. Danish emissions of SO2, NOx, NMVOC and NH3. NERI Technical Report No. 414. National Environmental Research Institute, Denmark.Christensen, B.T. (2002). Biomasseudtag til energiformål - konsekvenser for jordens kulstofbalance i land- og skovbrug. DJF rapport Markbrug nr. 72.

Jørgensen, A.M., Fenger, J., Halsnæs, K. (Eds.), 2001: Climate Change Research - Danish Contributions. DMI/Danmarks Klimacenter, København, 408 pp.

E. Kaas, U. Andersen, R. A. Flather, J. A. Williams, D. L. Blackman , P. Lionello, F. Dalan, E. Elvini, A. Nizzero, P. Malguzzi , A. Pfizenmayer, H. von Storch, D. Dillingh, M. Philippart, J. de Ronde, M. Reistad, K. H. Midtbø, O. Vignes, H. Haakenstad, B. Hackett and I. Fossum, 2001: Synthesis of the STOWASUS-2100 project. Danmarks Klimacenter Rapport 01-2, DMI, 23 pp.

Kaas, E. et al, 2001: Synthesis of the STOWASUS-2100 project: Regional storm, wave and surge scenarios for the 2100 century. Danmarks Klimacenter rapport 01-3. DMI.

Larsen, P.H. and Johannsen, V.K., 2002: Skove og Plantager 2000, Danish Forest and Nature Agency. ISBN 87-501-1287-2.

MacKenzie, B. R., Visser, A. W., Fenger, J., Holm, P., 2002:

May W., 1999: "A time-slice experiment with the ECHAM4 A-GCM at high resolution: The experimental design and the assessment of climate change as compared to a greenhouse gas experiment with ECHAM4/OPYC at low resolution." DMI Scientific report No. 99-2. (Available from the address: (http://www.dmi.dk/f+u/publikation/vidrap/1999/SR99-2.PDF)

May, W. and Roeckner, E., A time-slice experiment with the ECHAM4 AGCM at high resolution, 2001: the impact of horisontal resolution on annual mean climate change, Climate Dynamics, , 407-420.

May, W., 2001: Impact of horizontal resolution on the simulation of seasonal climate in the Atlantic/European area for present and future times, Climate Research, Vol. : pp. 203-223, March 21, 2001.

Meltofte, H. (ed.), 2002: Sne, is og 35 graders kulde. Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland? – TEMA-rapport fra DMU 41/2002 (88 pp.).

Miljøministeriet, 2001: Miljønyt nr. 57, 2001.

Miljøstyrelsen, Februar 2003: Miljøprojekt Nr 764, Denmark’s Greenhouse Gas Projection until 2012, an update including preliminary projection until 2017, udført af Fenhann, J., Forskningscenter Risø.

Møller, C.M., 1933: Bonitetsvise tilvækstoversigter for Bøg, Eg og Rødgran i Danmark, Dansk Skovforenings Tidsskrift 18.

Moltesen, P.,1988 : Skovtræernes ved. Skovteknisk Institut, Akademiet for Tekniske Videnskaber. ISBN 87-87798-52-2.

Naturrådet, 2000: Vismandsrapport 2000.

Olesen, J.E., Andersen, J.M., Jacobsen, B.H., Hvelplund, T., Jørgensen, U., Schou, J.S., Graversen, J., Dalgaard, T. & Fenhann, J. (2001). Kvantificering af tre tiltag til reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser. DJF-rapport Markbrug 48.

Olesen, J.E., Petersen, S.O., Andersen, J.M., Fenhann, J. & Jacobsen, B.H. (2001b): Emission af drivhusgasser fra dansk landbrug. DJF-rapport Markbrug 47.

Petersen, H. et.al, ,2001: The Arctic. Pp. 303-330 in Climate Change Research, Danish Contributions.,–Danish Meteorological Institute.

Projects at DMI supported by the European Commission – DMI Technical Report 98-3, 85 pp.

Regeringen, februar 2003: Oplæg til klimastrategi for Danmark.

Research and Development Projects – Progress 1998 - DMI Technical Report 99-19, 1999, 122 pp.

Richarson, 1999: Rysgaard, S., Vang, T., Stjernholm, M., Rasmussen, B., Windelin, A. & Kiilsholm, S. 2003: Physical conditions, carbon transport and climate change impacts in a NE Greenland fjord. Arctic, Antarctic and Alpine Research 35.

Schöne, D. and Schulte, A., 1999: Forstwirtschaft nach Kyoto: Ansätze zur Quantifizierung und betrieblichen Nutzung von Kohlenstoffsenken. Forstarchiv 70: 167-176.

Skov- og Naturstyrelsen, 2000: Evaluering af den gennemførte skovrejsning 1989–1998. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2000. ISBN: 87-7279-241-8.Skov- og Naturstyrelsen, 2002: Danmarks Nationale Skovprogram.

Stendel, M. Schmith, T., Roeckner, E. and Cubasch, U., 2000: The climate of the 21st century: Transient simulations with a coupled atmosphere-ocean general circulation model. Danmarks Klimacenter Rapport 00-

6 , DMI, 15 pp.

Stendel, M., Schmith, T. og Christensen, J.H., 2001: Simulations of Future Climate with a Coupled Atmosphere-Ocean General Circulation Model. I: Jørgensen, A.M., Fenger, J., Halsnæs, K. (Eds.); Climate Change Research - Danish Contributions. DMI/Danmarks Klimacenter, København, 408 pp.

Vesterdal, L.,2000: Carbon sequestration in Danish forests. Biotechnol. Agron. Soc. Environ. 4: 272-274.Vibe, C. 1967: Arctic Animals in relation to Climatic Fluctuations. – Meddr. Grønland 170, no. 5 (227 pp.).