Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 32/2005 – Organiske miljøfremmede stoffer og tungmetaller i havsedimenter

Organiske miljøfremmede stoffer og tungmetaller i havsedimenter

2 Beskrivelse af undersøgelsen

2.1 Prøvetagning
2.2 Kemisk Analyse

I det følgende gives en beskrivelse af prøvetagningen, de anvendte kemiske analysemetoder og resultaterne.

2.1 Prøvetagning

Styringsgruppen bestemte, at de i tabel 1 viste lokaliteter skulle indgå i undersøgelsen. Tabellen viser endvidere, hvem der var ansvarlig for prøvetagningen samt, hvor prøverne skulle analyseres.

Tabel 1 Oversigt over prøvetagningslokaliteterne

Lokalitet	Indsamlet af	Prøvetagningsudstyr	Analyselaboratorium
Mecklenburg Bugt Øresund, syd for Ven Kattegat, sydøst for Anholt	DMU	Haps	DHI + DMU
Karrebæksminde bugt Smålandsfarvandet Skellerev	Storestrøms Amt	Haps	DHI
Øresund, Kongedybet	Københavns kommune	Haps	DHI + DMU
Roskilde fjord ved Frd. Værk	Fred. Borg Amt	Haps	DHI
Odense Fjord	Fyns Amt	Haps	DHI + DMU
Horsens Fjord	Vejle Amt	Haps	DHI + DMU
Limfjorden, Nibe Bredning	Nrd. Jyllands Amt	Haps	DHI
Marselisborg havn*	Århus Amt	van Veen	DHI

* Den tørrede sedimentprøve fra 1999 havneundersøgelsen genanalyseres, idet de mere følsomme analysemetoder anvendes.

Sedimentprøverne er udtaget med et HAPS prøvetagningsudstyr med stålrør med undtagelse af Marselisborg Lystbådehavn og stationen i Kattegat, hvor prøven er udtaget med en van Veen grab. Kun de øverste 2 cm blev udtaget fra hver sedimentsøjle. Der blev udtaget så mange sedimentsøjler, så man til sidst havde min. 1 kg prøve. Alle segmenter blev samlet i en Rilsanpose og blandet godt og nedfrosset ^[1]. Prøverne blev derefter fremsendt til DHI, hvor de efter optøning blev fordelt på tre Rilsanposer til fordeling til de forskellige laboratorier. Prøverne blev nedfrosset igen inden fremsendelsen. Ved håndtering af prøverne brugtes kun instrumenter af rustfrit stål. Plast kan forurene prøven, da det kan indeholde forskellige organiske forbindelser.

I bilag A er positionerne angivet sammen med en kort beskrivelse af de udtagne sedimentprøver. Prøvetagningen er foregået i september/oktober 2000.

2.2 Kemisk Analyse

Sedimentprøverne blev analyseret med DHI's GC-MS Multimetode efter følgende metode: Sur dichlormethan-ekstraktion af 10 g prøve og gaschromatografi med massespektrometrisk detektion (GC-MS), som beskrevet i bilag B, afsnit 1.1. Den anvendte analysemetode er udviklet til brug i forbindelse med US EPAs liste over prioriterede forurenede stoffer (Standard Methods). I forhold til den metode, som blev anvendt i havnesedimentundersøgelsen (Jensen & Gustavson, 2000), er detektionsgrænserne sænket med en faktor 2-5 på bekostning af, at færre stoffer bliver identificeret, bl.a. chlorbenzener og phenoler.

Analysemetoderne for spormetaller er vedlagt i bilag B, afsnit 1.2.

Sedimentprøverne til analyse for Lineære Alkylbenzen Sulfonater (LAS) er blevet analyseret med en HPLC-metode (bilag B, afsnit 1.3).

Analysemetoden for biocider er vedlagt i bilag B, afsnit 1.4 og for totalkulbrinter i afsnit 1.5. Analysemetoden for TBT er beskrevet af Jacobsen et. al., 1997. Endvidere blev tørstof og glødetab bestemt i prøverne efter DS204.

Fodnoter

[1] DMU neddelte prøverne på stedet og frøs dem ned straks efter prøvetagningen.