Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 103 – Fungiciders påvirkning af mykorrhizasvampes diversitet og funktion

Fungiciders påvirkning af mykorrhizasvampes diversitet og funktion

Sammenfatning

Denne undersøgelse anlægger en bred synsvinkel på fungiciders indflydelse på mykorrhizasvampe. Tidligere studier har især sammenlignet forskellige fungiciders effekt på enkelte svampeisolater og har kun i begrænset omfang inkluderet dosis-respons undersøgelser. Eksperimenterne beskrevet i denne rapport har undersøgt fungicideffekter på mykorrhizasvampe på individ-, populations- og samfundsniveau. Denne integrerede tilgang giver et mere realistisk billede af de mulige konsekvenser af landbrugets anvendelse af fungi-cider på betydningen af mykorrhiza som plantevækstfaktor.

På individniveau bekræftede undersøgelsen, at fungicider kan hæmme mykorrhizasvampene. NOAEL-grænseværdier (no observed adverse effect level) var langt lavere for carbendazim (0,1 – 0,5 x markdosis) end for mancozeb (5 – 25 x markdosis). Tilførsel af små doser (< NOAEL) af begge fungicider havde derimod en generelt stimulerende effekt på mykorrhizasvampene. Den fysiologiske baggrund for stimuleringen blev ikke klarlagt, men involverer formodentlig overkompensation i svampens reaktion på en svag stress påført af fungiciderne. Forsøgene viste også, at der kan være stor forskel på, hvordan forskellige arter og selv forskellige genotyper indenfor samme art reagerer på fungicider.

På populationsniveau viste undersøgelsen, at der er et betydeligt antal genotyper af forskellige arter af mykorrhizasvampe til stede i marken. Den genotypiske variation og fordeling indenfor de enkelte marker kunne forklare det meste af variationen, når nabomarker med økologisk eller konventionelt dyrkningssystem blev sammenlignet. Forskellene mellem konventionel og økologisk dyrkning gav altså ikke anledning til en ændret genetisk diversitet indenfor arterne. Derfor skal det ikke forventes, at eventuelle effekter af forskelle i jordens indhold af pesticidrester slår igennem på populationsniveau.

Dyrkningshistorien (konventionel eller økologisk dyrkning) har derimod en væsentlig effekt på diversiteten på samfundsniveau, selvom diversiteten også varierer inden for marken. Disse mark- og stedbetingede forskelle var tydeligt større end små fungicid-inducerede effekter. Det blev dog også vist, at fungicidbehandling kunne ændre udfaldet af interaktionerne i de mulige kombinationer af tre svampe, og at dette udfald var svært at forudsige ud fra viden om de enkelte svampe. Fungicidbehandling kunne øge fosfatoptagelsen ved at hæmme en ineffektiv svamp i kombinationerne, men dette betyder ikke at fungicid behandling altid vil give denne effekt.

Det konkluderes, at den høje kompleksitet af svampesamfund i markjord bidrager til, at fungicidanvendelsen i dansk landbrug har en ringe effekt på samfundet af mykorrhizasvampe i jord og planterødder. Markdosis af mancozeb og små mængder af det i øvrigt stærkt hæmmende carbendazim viste sig at kunne stimulere udvikling og funktion af mykorrhiza. Denne hormesis-lignende effekt kan være en del af forklaringen på, at der kun sjældent er blevet observeret effekter af fungicidbehandling på forekomsten af mykorrhiza under markforhold. En høj kompleksitet af svampesamfund, og stor genetisk variation på populationsniveau, vil modvirke effekter af eksterne faktorer, som fx. fungicider, på samfundets funktionelle egenskaber.