Miljøprojekt nr. 1112, 2006 Miljøkrav i lovgivningenIndholdsfortegnelse
4 Resultater i fase 1: Overblik over love og regler
5 Resultater i fase 2: Udpegning af miljøkrav
6 Resultater i fase 3: Udpegning af områder til forbedring
7 Resultater i fase 4: Forbedringsforslag
ForordByggepanelet, som blev nedsat i 2000 på initiativ af Miljørådet for renere produkter, har udarbejdet en handlingsplan for en miljømæssigt bæredygtig udvikling i den danske byggesektor. Heri er de væsentlige miljøfaktorer for bygværkes livscyklus udpeget som: energiforbrug, materialeforbrug og begrænsning af affaldsdannelse samt forbrug af sundheds- og miljøbelastende stoffer. Love og regler for bygge- og anlægsområdet udgør en betydelig del af de rammebetingelser, som påvirker de væsentlige miljøfaktorer. Ved at påvirke love og regler for byggebranchen i mere miljøvenlig retning, påvirkes såvel markeds- og konkurrencebetingelserne for byggevarer som byggeriets parter. Projektet skal skabe et overblik over det nuværende lov- og regelgrundlag for byggebranchen, herunder hvilke forandringer der vurderes at ske i forbindelse med den endelige gennemførelse af byggevaredirektivet. Projektet skal desuden opstille forbedringsforslag til lov- og regelgrundlaget, således at dette i højere grad fremmer inddragelsen af miljøhensyn i byggeriet. Projektets resultater vil være et redskab for myndigheder og tekniske eksperter, som deltager direkte i lovgivningsarbejde eller i udvalgsgrupper for udarbejdelse eller revision af love, regler og standarder på byggeområdet. Projektets resultater vil endvidere give byggeriets parter en oversigt over gældende regler samt en indikation af hvilke tiltag, der kan forventes og dermed give dem mulighed for at tilrettelægge og overveje ændringer på et tidligt tidspunkt. Sammenfatning og konklusionerLove og regler for bygge- og anlægsområdet er gennemgået for at få et overblik over de krav, som skal sikre et miljøvenligt byggeri. Det er miljøkrav, som skal begrænse energiforbrug, materialeforbrug, affaldsdannelse og forbrug af sundheds- og miljøbelastende stoffer, både ved opførelsen og ved drift af bygninger og anlæg. Projektet er gennemført af Teknologisk Institut som et samarbejde mellem konsulenter, der dels repræsenterer kendskab til byggesager og byggeteknik, og dels har viden om miljøforhold. Der er foretaget en indledende screening af love og regler, hvor de relevante områder er peget ud til en nærmere gennemgang. Herefter er miljøkravene identificeret og dokumenteret i en liste, hvor kravene samtidig er relateret til faserne i en typisk byggesag. Efter en vurdering af områder, hvor der mangler operationelle krav, er der opstillet en række forbedringsforslag. Forbedringsforslagene er vurderet efter kriterierne gennemførlighed, effekt og målbarhed. Projektet har afdækket, at der mangler detaljerede krav i lovkomplekset for en del af de faktorer, som er skønnet væsentlige. Hvor der for energiforbruget i bygninger, specielt til opvarmning og til varmt brugsvand er en lang række detaljerede krav til såvel konstruktionernes isoleringsevne og varmeinstallationernes effektivitet, mangler der på tilsvarende måde krav, som kan mindske materialeforbrug og affaldsdannelse og forbruget af sundheds- og miljøskadelige stoffer. I nogle tilfælde findes der i lovenes formål overordnede krav. Men der savnes operationelle krav til implementering af formålet. I normer og standarder for konstruktioner og installationer stilles der generelt funktionskrav frem for krav om anvendelse af f.eks. specifikke materialer. Funktionskravene er baseret på krav til: mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet, brandsikring, hygiejne og sundhed, sikkerhed ved anvendelsen, beskyttelse mod støjgener, samt energibesparelser og varmeisolering. På samme måde bør der kunne stilles funktionskrav, som er baseret på miljøfaktorerne, således at metodefriheden bevares, men miljøhensyn sikres. Det har været forventet, at det på grund af bygherrers ønske om at bygge miljøvenligt ville være attraktivt for byggevareproducenterne at markedsføre miljøvenlige produkter. Herigennem ville der så opstå efterspørgsel efter en måde at måle og dokumentere produkters miljøvenlighed – de såkaldte miljøindikatorer. Denne udvikling har ikke fundet sted. Derfor bør det overvejes at støtte udviklingen ved at stille krav om miljødeklaration af byggevarer, og evt. krav til miljøklassificering. Forbedringsforslagene består i :
Summary and conclusionsRules and regulations regarding building and construction work has been scrutinised in order to obtain an overview over the requirements, that should provide an environment friendly building. Those are the requirements that focus on reducing the following: energyconsumption, building materials consumption, waste and the consumption of products which are hazardous to the health and environment, both in the course of construction and running the buildings. The project has been developed as a co-operation between experts in construction and building techniques and experts in the environmental problems. An initial screening of rules and regulations has been performed, under which relevant items for a further scrutiny has been identified. Hereafter the relevant requirements concerning the environment has been identified and documented in a list, with reference to the typical construction phases. After an evaluation of the areas lacking of relevant requirements, a list of suggestions of improvement has been elaborated. The suggestions have been evaluated based on criterias of feasibility, efficiency and measurability. The project has revealed a lack of detailed requirements in the rules and regulations for some of the criteria deemed relevant. There are a series of detailed requirements to regulate the consumption of energy in buildings, especially concerning heating and the use of hot water, namely requirements to the insulation and the efficiency of installations. But there is a lack of corresponding requirements to reduce the consumption of building materials, to reduce waste and to reduce the use of consumption of products which are hazardous to the health and environment. In some cases environmental requirements are mentioned in the purpose of a law. But then there are no detailed demands to ensure implementation of the purpose of the law. In general, the standards for constructions and installations are based on essential requirements instead of requiring the use of specific materials or methods. The essential requirements are based on: Mechanical resistance and stability, safety in case of fire, hygiene and health, safety in use, protection against noise and energy economy. In the same way it should be possible to make essential requirements based on the environment, in a way to ensure the freedom of method and at the same time ensure the use of environmentally friendly materials and methods. It has been expected that builders wish to build environmentally friendly would make it attractive for the producers of building materials to offer environmental friendly building materials. However, this development has not occurred. Therefore it should be considered to require a declaration of environmental friendliness, and eventually, to classify building materials accordingly. The suggestions to improve the rules and regulations are:
1 Indledning
1.1 FormålJf. prioriteringsplanens program retter projektet sig mod at skabe og påvirke de rammebetingelser, som stimulerer markedets aktører til at udbyde og efterspørge renere produkter og løsninger. Ved at påvirke love og regler for byggebranchen i mere miljøvenlig retning, påvirkes såvel markeds- og konkurrencebetingelserne for byggevarer som aktørerne, her byggeriets parter. 1.2 Forventede resultaterProjektet skal skabe:
Forbedringsforslagene skal tage hensyn til:
1.3 MålgruppeProjektets resultater vil være et redskab for myndigheder og tekniske eksperter, som deltager direkte i lovgivningsarbejde eller i udvalgsgrupper for udarbejdelse eller revision af love, regler og standarder på byggeområdet. Projektets resultater vil endvidere give byggeriets parter en oversigt over gældende regler samt en indikation af hvilke tiltag, der kan forventes og dermed give dem mulighed for at tilrettelægge og overveje ændringer på et tidligt tidspunkt. 1.4 Projektets organisation og ledelseProjektet gennemføres af Teknologisk Institut som et samarbejde mellem konsulenter, der dels repræsenterer kendskab til byggesager og byggeteknik og dels har viden om norm- og standardiseringsarbejde samt miljøforhold. I projektet vil følgende blive hovedansvarlig: Murværk Abelone Køster Beton Anette Berrig Miljø- og affaldsteknik Kirsten Pommer Projektgruppen, øvrige medarbejdere: Produktivitet Pernille Walløe Murværk Lene Vissing, Helge Hansen Energi Christian Holm Christiansen Træ Berit Kvisgaard Abelone Køster vil stå som projektleder. Til projektet er knyttet en følgegruppe bestående af projeklederen, samt repræsentanter for bl.a.: Miljøstyrelsen Lone Kielberg Indikatorprojekt Klaus Hansen, By og Byg Sekretariatet Finn Oemig, Erik K. Jørgensen A/S KL Jana Schrøder Erhvervs- og Boligstyrelsen Ove Nielsen Bygherrer Søren Boas, Bygherreforeningen i Danmark Entreprenører Niels Falk, Skanska Rådgivere Vibeke Grupe, Arkitekt maa 1.5 Relation til andre projekterProjekter, som dette projekt skal afgrænses overfor:
Projekter, hvorfra der hentes viden mm.
Projekter som der skal koordineres med:
2 Afgrænsning og definitionerProjektet afgrænses af 3 faktorer
2.1 Definition af de relevante miljøhensyn:De indeholdte miljøkrav, som undersøges, er de som må forventes at have betydning for miljøaspekterne:
Disse defineres i forbindelse med bygge- og anlægsområdet i nærværende projekt som følger:
I oversigten forstås bygge- og anlægsarbejder som de enkelte bygværker og dermed ikke enheder med infrastruktur, som f.eks. bydele. Eksempler på områder som ikke behandles:
Sidstnævnte liste er ikke komplet liste, men tjener blot til at sætte de omfattede områder i relief. 2.2 KilderDen del af den danske lovgivning som har indflydelse på bygge- og anlægsområdet, findes i systemet ”Byggedata” (administreres og opdateres løbende af Byggecentrum). Samme sted findes relevante normer og standarder på området. Projektet forudsætter, at materialet i Byggedata er fyldestgørende mht. danske love og regler på bygge- og anlægsområdet, som er trådt i kraft. Generel miljølovgivning i øvrigt findes på www.retsinfor.dk/index/MIL/AL000724.htm. De europæiske direktiver, som har direkte indflydelse på bygge- og anlægsområdet, og som er sat i kraft i Danmark via bekendtgørelser etc., findes samme sted. Europæiske direktiver og forslag, som ikke er sat i kraft i Danmark, findes via internettet på www.euo.dk. Europæiske produktstandarder gennemgås i det omfang, det findes relevant ved den indledende screening. Oplysning om affald er bl.a. fundet på www.affaldsinfo.dk Andre kilder: By og Byg anvisning 207 Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer www.by-og-byg.dk/forskning/alternativ_isolering/index.htm Dansk Beton, nr. 3 august 2003 (tema om beton til landbruget) Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i den danske byggesektor, Byggepanel, marts 2001. Pjece ”Sundhed og miljøhensyn i fremtidens byggeri – hvordan gør man i praksis, Center for alternativ samfundsanalyse og Moe og Brødsgaard A/S. Affaldsstatistik 2002, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2003. Hvidbog, strategi for en ny kemikaliepolitik, Kommisionen for de Europæiske Fællesskaber, 2001 Grundnotat om hvidbog om strategi for ny kemikaliepolitik, Folketingets EU-oplysning, 13. marts 2001. 2.3 MetoderI projektets første fase (se afsnit 3.1) foretages en indledende screening og opdeling af det omfattende materiale. I denne screening lægges der vægt på, ud over at skaffe et overblik over materialet iht. projektets forudsætninger, at udpege de områder, som er relevante for den nærmere analyse mht. identificering af miljøkrav og forbedringsforslag. Disse områder vil, udover de overordnede kriterier, også blive udvalgt ud fra en forudsætning om, at Instituttets byggetekniske ekspertise skal udnyttes bedst muligt. Dermed menes, at de områder som skal analyseres med henblik på at identificere såvel eksisterende krav som forbedringsmuligheder, skal være inden for det byggetekniske område, idet projektets sigte primært er at finde forbedringsmuligheder på det tekniske område. Projektet tager dermed ikke primært sigte på at finde ”politiske” forbedringsområder. Hermed menes forbedringsforslag, hvor man f.eks. giver tilskud eller styrer adfærden med øgede afgifter på f.eks. byggeaffald etc. Hvor sådanne regler evt. helt åbenlyst måtte mangle for et område hvor det kunne være relevant, vil det ikke blive udelukket af projektet. 3 Aktiviteter
For at skabe et overblik over det gældende lov- og regelgrundlag for byggebranchen, skal love og regler indledningsvis analyseres med henblik på at henføre materialet til byggeriets faser og parter. Denne opdeling anses for hensigtsmæssig af 2 årsager: 1. Der skabes et overblik over reglernes sammenhæng, funktion og betydning. 2. Reglernes vigtighed i relation til miljøhensyn vurderes, idet det må antages, at jo tidligere i byggeriets faser der indføjes miljøhensyn, jo mere effektivt vil det være. Af samme årsag bør det tilstræbes at påvirke bygherrer til at stille miljøkrav allerede i planlægnings- og programmeringsfasen. Når love og regler ved denne opdeling er sat ind i en sammenhæng, følger en mere detaljeret gennemgang med henblik på at kortlægge omfanget af indeholdte miljøhensyn og miljøkrav. Under bearbejdning af resultaterne af detailgennemgangen skal der ske en koordinering med indikatorprojektet og andre relevante projekter (se afsnit 1.5) inden for området. Herved skal det sikres, at udpegede områder til forbedringer kan prioriteres, så der lægges vægt på emner, der er målelige. Der skal endvidere tages hensyn til kommende ændringer i EU-regi, således at forbedringsforslagene koncentreres om områder og emner, som kan behandles nationalt. Endelig skal der på baggrund af analyser, gennemgange og koordinering opstilles en række prioriterede forbedringsforslag. Prioriteringen sker ud fra :
Projektet gennemføres i 4 faser: 1. Analyse af regelsættet i relation til byggeriets faser og parter 2. Kortlægning af eksisterende miljøhensyn og -krav. 3. Prioritering og koordinering med projektet ”Indikatorprojekt” 4. Forslag til forbedringer Hver af disse faser er beskrevet i det følgende. 3.1 Fase 1: Analyse af regelsættet i den eksisterende lovgivningI fase 1 kortlægges de eksisterende love og regler for byggebranchen. Ved denne indledende kortlægning skal der især lægges vægt på to forhold.
Ved relatering af love og regler til byggeriets faser og parter tages der udgangspunkt i nedenstående faser og parter:
Der gøres selvstændigt rede for de relationer mellem parter og faser, som normalt hersker, idet visse af parterne typisk samarbejder i de enkelte faser af en bygge- eller anlægssag. Samtidig gøres der rede for hvilke typer af beslutninger, som typisk har betydning for i afsnit 2.1 definerede miljøhensyn, der træffes i hver fase af byggesagen. Herefter vil screeningen af love og regler tage sigte på at relatere disse til byggesagens faser, idet relationen til byggeriets parter derved vil være givet. Eventuelle undtagelsestilfælde bør selvfølgelig identificeres. Denne del af screeningen vil synliggøre, hvor i byggesagen de forskellige love og regler indvirker. Dette har betydning for den senere udpegning af forslag til forbedringer, idet det har vist sig, at der er langt større mulighed for at tage miljøhensyn tidligt i byggesagen. Ved vurdering af hvordan lovgivningen vil ændre sig med implementeringen af Byggevaredirektivet bringes der klarhed over, hvilke områder der umiddelbart kan påvirkes af dansk lovgivning, og hvilke der kræver et samarbejde i EU-regi. Byggevaredirektivet påvirker de byggetekniske normer og standarder fremfor de mere administrative eller politiske bestemmelser. Da det må påregnes, at de europæiske produktstandarder vil være vanskeligere og mere tidkrævende at ændre end de danske, er det vigtigt at identificere skillefladerne mellem dansk og europæisk regelgrundlag. 3.2 Fase 2: Kortlægning af eksisterende miljøhensyn og -kravEfter systematiseringen i fase 1, hvor materialet er kategoriseret, gennemgås det udpegede område af de relevante eksperter på Teknologisk Institut. Love og regler analyseres for indeholdte miljøhensyn og –krav, og det registreres, hvorvidt disse må forventes at have betydning for de udpegede miljøaspekter:
Det er i den forbindelse væsentligt, at det også overvejes, hvorvidt regler og krav, som ikke er generelle funktionskrav, men som specificerer metoder, materialer eller løsninger, kan virke direkte hæmmende for indførelse af nye, miljøvenlige metoder, principper eller materialer. 3.3 Fase 3: Prioritering og koordinering med indikatorprojektIndikatorprojektet forventes at påpege nogle områder, hvor miljøforbedringer især er mulige og målelige. Derfor bør der sættes særlig fokus på sådanne områder for at fremme, at de foreslåede forbedringer vil have den tilsigtede effekt. Samarbejdet med indikatorprojektet sker bl.a. ved at projektlederen herfor deltager i følgegruppen for dette projektet, hvorved der løbende holdes kontakt. I denne fase vurderes det ud fra kortlægningen i fase 2, hvor indførelsen af miljøkrav vil have størst effekt, under hensyntagen til byggeriets faser. 3.4 Fase 4: Forslag til forbedringerPå baggrund af analyser, gennemgange og oversigter skal der udarbejdes et katalog med forslag til forbedringer af love og regler, således at disse fremmer miljøhensyn. Det er væsentligt, at der ikke kun fokuseres på politiske stramninger af loven, f.eks. ved stramning af grænseværdier etc., men at det både overvejes, om de eksisterende love og regler hindrer, at nye og miljøvenlige metoder og produkter hæmmes i anvendelsen, og om ny viden kan udnyttes til at optimere normer og standarder. Der kan blive tale om, at man via lovgivning påvirker valg af konstruktionsudformninger, som sikrer længere levetid. Forslagene skal prioriteres efter gennemførlighed, effekt og målbarhed. 4 Resultater i fase 1: Overblik over love og regler
4.1 Sammenhæng mellem byggesagens faser og parterAktørerne i byggeprocessen udspiller deres roller i forskellige faser. I gennemgangen nedenfor er der taget udgangspunkt i en traditionel organisering af byggesagen, idet formålet med udlægning er at kunne indplacere love og regler i forhold til processens forløb. Man skal derfor være opmærksom på, at faserne kan samles i andre forløb, og ikke mindst at ”bygherren” ikke nødvendigvis er den samme juridiske enhed under alle faser. Man kan derfor ikke gå ud fra, at den bygherre (f.eks. en developer) som udvikler et byggeri, har samme interesser som den bygherre, som skal overtage og bruge byggeriet. Da faserne i byggeprocessen har forskellig betydning for de udpegede miljøfaktorer, er det vigtigt at holde sig for øje, at parterne kan have forskellige incitamenter. Figur 1 4.1.1 Planlægnings- og programmeringsfasenI planlægnings- og programmeringsfasen fastlægges bygherrens funktionskrav i et programoplæg. Der redegøres for hvilke funktioner, der skal foregå i det enkelte lokale, samt hvilke hjælpemidler (maskiner etc.) der skal til for at opfylde funktionskravet, incl. hvor mange personer, der skal arbejde eller opholde sig i lokalerne. Det undersøges også, hvilke ydre krav og eventuelle begrænsninger, som lokalplaner og lovgivning i øvrigt sætter for byggeriets rammer. Fasen afsluttes med et dispositionsforslag, der indeholder budget, tegningsskitser (planer, snit og facader), overordnet beskrivelse af bygningsdelstyper samt en overordnet tidsplan. Programfasen har væsentlig indflydelse på miljøforhold, idet det er her bygherren fastlægger sine krav til kvalitet og omfang af byggeriet.
- Bygherre - Rådgiver
4.1.2 ProjekteringsfasenDer tages stilling til overordnede materialevalg og tekniske løsninger til bygherrens kvalitetskrav og funktionskrav mht. rum, klima, installationer osv. Forprojektet indeholder tegninger, beskrivelse og beregninger i henhold til de myndighedskrav, der fastlægger den nødvendige dokumentation for udstedelse af byggetilladelse. Derefter udarbejdes det samlede projektforslag, der er redegørelse for projektets æstetiske, funktionelle, konstruktive, økonomiske og tidsmæssige sammenhænge. Detailtegningerne indeholder informationer om alle dimensioner og relationer til tilstødende produktionsdele, konstruktioner og bygningsdele, idet de primært er til brug for entreprenørens tilbudsberegning, og danner grundlag for den vindende entreprenørs fremstilling af arbejdstegninger. Parter: - Rådgiver - (Entreprenør)
4.1.3 Tilbud og kontraheringPå baggrund af det informationsmateriale (den dokumentsamling), som sammen med tegninger og beskrivelser udgør det samlede udbudsmateriale, afgives tilbud. Der udarbejdes leveranceplaner, som har relation til de materialer, der skal anvendes i byggeproduktionen. Parter: - Entreprenør - Fagentreprenør - Leverandør/Byggevareproducent
4.1.4 ProduktionsfasenProduktionsfasen betragtes i dette projekt som summen af opførelsen på byggepladsen og produktionen af materialer og komponenter på fabrik. I hele byggeproduktionsperioden anvendes en tidsplan som det fælles overordnede styringsredskab. Tidsplanen skabes i et samarbejde mellem entreprenører og rådgivere i byggeproduktionens indledende fase. Rådgivernes fører kvalitetstilsyn og hovedentreprenøren udarbejder en redegørelse for hvilke foranstaltninger der er og vil blive truffet til sikring af de på byggepladsen værende personer mod arbejdsulykker, inkl. en redegørelse for hvorledes disse foranstaltninger løbende vil blive udbygget, kontrolleret og fulgt op. Parter: - Rådgiver - Entreprenør - Fagentreprenør - Leverandør/Byggevareproducent
4.1.5 Drift og vedligeholdDrift omfatter samtlige ydelser, der er forudsætning for at bygningen kan fungere tilfredsstillende. Ved vedligehold forstås den del af driften, som sørger for opretholdelse af bygningens ydeevne, herunder grund, terræn, bygning, VVS og el-installationer. Det bemærkes, at større renoveringer og ombygninger ikke henregnes til driftsfasen, selvom de tidsmæssigt pågår i bygningens driftsfase. Mht. dette projekt er det mere relevant at faseopdele sådanne sager som om de var nybyggeri. Parter: - Bygherre - Lejer/bruger
4.1.6 OpsummeringI alle faserne er der aktiviteter, som påvirker miljøfaktorerne. I nedenstående tabel er der forsøgt foretaget en vægtning af faserne i forhold til hinanden. Der er her tale om en vurdering, idet markeringerne i de enkelte faser ikke blot kan summeres. Den afgørende effekt på forbruget af energi og materialer findes i planlægning- og programmeringsfasen, idet det er her omfanget af byggeriet fastlægges i forhold til behovet. Så selv om selve forbruget af materialer og energi foregår i andre faser, er det i denne fase de afgørende beslutninger tages. Projekteringsfasen har også stor indflydelse, idet det er her detaljerede valg af materialer og byggeprincipper foretages. Betydningen af fasen tilbud og kontrahering afhænger af, hvordan bygherren vælger sine kriterier for tildeling af ordren. Han kan vælge at fokusere på tid, pris, kvalitet eller miljøforhold. I produktionsfasen effektueres bygherrens beslutninger. Her sker især produktionen af affald i form af rester, spild og emballage. Drift og vedligehold er i stort omfang allerede fastlagt ved bygherrens valg i fase 1, men det er dog muligt at ændre miljøpåvirkningen ved de valgte rutiner for drift og vedligehold.
4.2 Screening af love og reglerScreeningen baseres på ”Byggedata”, som er en samling af de love og regler, som er nødvendige for byggebranchen. (Se nærmere beskrivelse i bilag B). Byggedata opdateres løbende, og en gennemgang som den foreliggende vil derfor være et øjebliksbillede. I nærværende projekt er skillelinjen for opdatering af dokumenterne sat til oktober 2003. Byggedatas opdeling i hovedafsnit er bevaret i screeningen, men inden for de enkelte hovedafsnit er der foretaget underopdeling for at skabe overblik over, hvilke emner reglerne omfatter. Hovedafsnittene er:
Forholdet mellem dokumenterne er anskueliggjort i figur , som en ”grov” skitse af sammenhængen mellem de enkelte grupper af dokumenter. Pilene illustrerer hvordan dokumenter i én gruppe kan ophøje dokumenter i en anden gruppe til lovkrav. Det emnemæssige indhold af dokumenterne går på tværs af denne opdeling. Som eksempel herpå kan der findes dokumenter vedr. brandforhold og brandsikring både i bygningslovgivningen og i normer og forskrifter. Nedenstående følger en nærmere redegørelse for indholdet i de enkelte grupper. Detaljer kan ses i bilag A, hvor der findes en oversigt over de udvalgte dokumenter til nærmere gennemgang for lovkrav vedr. miljø. (fase 2), opdelt efter gruppe og emne. 4.2.1 BygningslovgivningOmrådet omfatter love, regler, cirkulærer, anvisninger, vejledninger og bekendtgørelser, som dels fastsætter nogle sikkerhedsbestemmelser for forskellige typer af tekniske anlæg, dels regler for de arbejdsmiljømæssige forhold vedr. bygge- og anlægsområdet, dels en række brandtekniske krav. I denne gruppe findes centrale dokumenter som bygningsreglementer og de bekendtgørelser, som sætter de europæiske direktiver på byggeområdet i kraft i Danmark. Bygningsreglementerne indeholder ud over tekniske krav til bygninger endvidere de bestemmelser, som gør normer og forskrifter til lovkrav for bygninger, som er omfattet af reglementerne. (se afsnit 4.2.3). En del af emnerne går således igen i de øvrige grupper. Området kan opdeles i følgende hovedemner:
Dokumenterne bredt dækker flere parter og faser. Da der i dokumenterne vedr. særlige tekniske anlæg primært er fokuseret på sikkerhedsforhold, og arbejdsmiljøforhold ligger uden for projektet, er der kun udpeget få centrale dokumenter under emnet generel bygningslovgivning til nærmere analyse i fase 2. 4.2.2 ByplanlovgivningByplanlovgivningen fastsætter reglerne for anvendelsen af arealer og grunde, dvs. de ydre rammer for bygninger og anlæg. Området omfatter også en række love, regler, cirkulærer, anvisninger, vejledninger og bekendtgørelser vedr. miljø, råstoffer og affald. Området kan opdeles i følgende hovedemner:
Hovedparten af dokumenterne er relevante i programfasen, hvor disponering af arealer og bygninger foretages. Der er udpeget dokumenter til analyse indenfor hovedemnerne miljølov, råstoffer og affald (herunder forurenet jord). Dokumenterne i de øvrige grupper falder uden for afgrænsningen af dette projekt. 4.2.3 Normer og forskrifterGruppen indeholder de detaljerede tekniske normer og forskrifter, som anvendes ved projektering og opførelse af byggeri, og som der henvises til fra bygningsreglementerne (se afsnit 4.2.1). Området kan vise sig centralt for projektet, og en del af dokumenterne er udpeget til gennemgang af fagcentrene. Langt størstedelen af stoffet vedrører især projekteringsfasen.
4.2.4 Projektering og styringEn del dokumenter vedrører kontraktlige aftaleforhold mellem bygherre og rådgiver, og vedrører således primært programfasen. (hvor der er tale om bygherrerådgivning) og projekteringsfasen Der er tale om aftaleregulering, som skal tiltrædes af parterne. Kun i tilfælde som statsligt byggeri er der krav om at aftalegrundlaget skal anvendes, hvorfor dokumenterne får karakter af regler. En del af dokumenterne er brancherelaterede. Området kan opdeles i følgende hovedemner:
Der er udvalgt enkelte dokumenter under emnet ydelsesbeskrivelser til nærmere gennemgang.. 4.2.5 LeveranceforholdSom i ovennævnte gruppe er der tale om kontraktlige aftaleforhold, primært mellem bygherre og den udførende part. Aftalerne skal tiltrædes af parterne for at være gældende. Dokumenterne relaterer sig til fase 3 mht. forbehold og salgs- og leveringsbetingelser samt til fase 4. En del af dokumenterne er brancherelaterede. Området kan opdeles i følgende hovedemner:
Der er udvalgt enkelte dokumenter under emnet Almindelige betingelser AB92 til nærmere gennemgang. 4.2.6 Økonomi og organisationAfsnittet ”Økonomi og organisation” indeholder love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.v., primært vedr. administrative, økonomiske og organisatoriske forhold for byggeri. Det drejer sig eksempelvis om regler for tilskud og afgifter, støtteordninger, regler for tilbudsgivning og udbud, for betaling osv. En stor del af reglerne i denne del vedrører statens byggeri og det statsstøttede byggeri, og en stor del af stoffet er relevant især for bygherren. Der findes administrative bestemmelser omkring disse typer af byggeri, herunder drift og udlejning. Gruppen er meget omfattende mht. antal af dokumenter. Området kan opdeles i følgende hovedemner:
Generelt findes der i denne sammenhæng kun bestemmelser vedr. miljø efter projektets definition i få af disse dokumenter. Der er derfor kun udpeget få centrale dokumenter til nærmere gennemgang, nemlig under hovedemnerne Køb generelt, Statsligt og statsstøttet byggeri, Byfornyelse og boligforbedring. I disse grupper findes bestemmelser, som går ud over de rent administrative forhold. Miljøkrav findes naturligvis i afsnittene vedr. miljø og energi, samt i afsnittene vedrørende afgifter. Her drejer det sig for størstedelen om de afgiftsbestemmelser, som allerede er indført på disse områder. Dermed er der jf. projektets afsnit 2.3 ikke taget sigte på at gå nærmere ind i disse dokumenter med henblik på forbedringsforslag. 4.2.7 ByggeforskningslitteraturHer er ikke tale om egentlige krav og regler, men vejledninger. Eksempel vis SBI vejledninger, som angiver praktiske løsninger, som overholder bestemmelserne i normer og forskrifter, afsnit. Ofte anvendes denne litteratur fremfor selve normerne, derfor har de angivne eksempler og forsimplede metoder stor betydning for byggeriet. Der er ikke udpeget særligt i fase 1, men det kan følge af fase 2, hvilken litteratur der evt. skal gennemgås. 4.2.8 DiverseHerunder findes de centrale EU-direktiver for bygge- og anlægskontrakter, tjenesteydelser, indkøb og byggevarer. Det centrale emne for direktiverne er at sikre fri konkurrence og bevægelighed mellem medlemsstaterne for alle former for ydelser. Direktiverne er således primært relevante for kontrahering, både vedr. rådgivning og udførelse, herunder køb af varer. Gruppen opdeles i følgende hovedemner:
Miljøkrav findes kun i Byggevaredirektivet og i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, der gennemgås nærmere nedenfor i afsnit 5.2. I de øvrige direktiver fastsættes bestemmelser for vurdering og udvælgelse af leverandører og varer. Heri indgår dog ikke miljøkrav, men alene tekniske og økonomiske forhold. 4.3 Udpegning af områder til nærmere gennemgangScreeningen af det samlede sæt af love og regler for byggebranchen har dels vist, at mængden af regler er meget omfattende, dels at en meget stor del af disse regler tager sigte på at regulere administrative og økonomiske forhold. De administrative regler er dog i stort omfang gældende alene for det statslige eller statsstøttede byggeri. Alene omfanget af regelsættet gør det komplekst og vanskeligt at gennemskue for brugeren. Hertil kommer, at en del bestemmelser som vedrører byggeri /bygherren er indeholdt i lovgivningen for helt andre områder. I regi af dette projekt kan der kun gives et rent beskrivende overblik. Et operationelt overblik i form af et værktøj, der kan sikre operatørerne på området at de har taget alle regler i betragtning, findes i f.eks. i form af Byggedata, som løbende opdateres, og som har stikordsindgang til specielle problemstillinger. De udvalgte dokumenter som gennemgås af fagcentre for at identificere lovkrav (eller mangel på samme) ses i bilag A. 5 Resultater i fase 2: Udpegning af miljøkrav
5.1 Identificerede miljøkravUd fra de i fase 1 udpegede dokumenter er der nedenfor udarbejdet en liste med identificerede miljøkrav. Det skal præciseres, at kun bestemmelser, som ved direkte krav om handling eller med angivelse af grænseværdier påvirker de udpegede miljøfaktorer, er medtaget i oversigten. Dermed er regler, som sikrer muligheden for at vælge at prioritere miljøforhold, men ikke kræver det, ikke medtaget. Som eksempel kan nævnes lov om indhentning af tilbud. Her kan bygherren bestemme, at det mest miljøvenlige tilbud skal vælges – men det er ikke et krav, hvorfor reglen ikke figurerer på listen. Et andet eksempel er bestemmelser om tilskud og afgifter. Sådanne regler sikrer motivation for at handle miljøvenligt, f.eks. ved at spare på energien, men kræver det ikke. Ofte er det i en lov bestemt, at ministeren kan fastsætte nærmere regler for et område. Sådanne bestemmelser er ikke medtaget her. Kun de endelige krav, som typisk er fastsat i en senere bekendtgørelse, er medtaget på listen. Ud over de paragraffer eller punkter, som indeholder miljøkrav, kan en lovs eller bestemmelses formål eller hensigt være nævnt, når dette omfatter miljø som en væsentlig del. De fundne miljøkrav er ordnet efter nedennævnte love eller emner:
Tabellen læses således: Linje fremhævet med fed angiver:
Linjer nedenunder angiver krav i dokumentet på følgende måde:
*) angivelse af relevant miljøfaktor, som påvirkes af bestemmelsen: E : Energiforbrug M: Materialeforbrug A: Affaldsdannelse S: forbrug af sundheds- og miljøskadelige stoffer. 5.1.1 Byggelov
5.1.2 Statens byggevirksomhed
5.1.3 Lov om byfornyelse
5.1.4 Lov om ejerlejligheder
5.1.5 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser
5.1.6 Lov om miljøbeskyttelse
5.1.7 Lov om forurenet jord
5.1.8 Lov om råstoffer
5.1.9 Lov om planlægning
5.1.10 Lov om kemiske stoffer og produkter (note 15)
5.1.11 Kontraktlige forhold. Note 16
5.1.12 Europæiske direktiver
Noter og kommentarer til gennemgangen af de enkelte dokumenter: Note 1) Byggeloven: Byggeloven er det centrale dokument for bygge- og anlægsområdet, og den finder generelt anvendelse ved opførelse, væsentlige ombygninger og nedrivning af alle former for bebyggelse (§2). Miljøkrav findes i formålsparagraffen(§1), idet lovens formål bl.a. er at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødigt ressource- og råstofforbrug i bebyggelser. Byggeloven skal effektueres bl.a. gennem udfærdigelsen af et bygningsreglement (§5), hvori der fastsættes regler om en række forhold, som efterfølgende nævnes i byggelovens §§ 6-13. Heriblandt nævnes på miljøområdet:
Efterfølgende gives i loven en lang række detaljerede bestemmelser og regler for bl.a. udstykning af arealer og bebyggelsesprocenter, bygningers højde- og afstandsforhold, æstetiske og landskabelige forhold, sikkerhedsforhold omkring fundering og nedrivning, adgangsforhold, samt endeligt nærmere om administrative forhold såsom bygge- og ibrugtagningstilladelser, dispensationer og klageadgange etc. Det angives slutteligt i byggeloven, at der kan fastsættes regler med henblik på at opfylde De Europæiske Fællesskabers direktiver på bygge- og anlægsområdet. Note 2) Bygningsreglementerne BR-95 og BR-S 98 Bygningsreglementerne består af BR95 og småhusreglementet BR-S 98. De to reglementer indeholder basalt de samme krav vedr. brand, sikkerhed og sundhed. Bygningsreglementernes formål og indhold fremgår af byggeloven, se ovenfor. I medfør af byggeloven er bygningsreglementerne ophøjet til lovkrav. Miljøkravene i BR 95 koncentreres i kapitel 8. Varmeisolering, og kapitel 12. Installationer med krav, som skal sikre mod unødigt energiforbrug til opvarmning hhv. unødigt varmetab fra installationer. I det nuværende BR er der ikke krav vedr. andre typer energiforbrug, f.eks. til afkøling af bygningen, men disses forventes indført, når Rådets direktiv 2002/91/EF træder i kraft senest 1995-12-31. Muligheden for at fastsætte regler om ”Foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt råstofforbrug, herunder bestemmelse om anvendelse af bestemte materialer eller konstruktioner og om genanvendelse af materialer” som nævnt i byggeloven ses ikke at være udnyttet i bygningsreglementerne. I kapitel 5. Konstruktive bestemmelser, ses ingen krav på miljøområde, men der henvises til at en række konstruktionsnormer som skal anvendes. Note 3) Normer som er gældende i medfør af bygningsreglementer Ser man på de enkelte normer og vejledninger, som nævnes i bygningsreglementerne, er der 2 væsentlige aspekter
Dette er gennemført via funktionskrav i normerne. Dette er godt for så vidt at det ikke hæmmer anvendelsen af nye produkter og metoder, som udvikles efter normens færdiggørelse, og som kan være miljøforbedrende. Men konstruktionsnormerne stiller altså generelt heller ingen krav på området, idet de tekniske forskrifter sig ikke beskæftiger sig med miljø eller miljøkrav. I projektet ”Behov for dokumentation for økologisk byggeri” undersøgtes det bl.a., om de gældende normer og standarder i sig selv virkede hæmmende for anvendelse af alternative materialer. Her var konklusionen, at normer og standarder er udformet så generelt (der stilles systematisk funktionskrav og ikke materialekrav), at det ikke kan siges at være tilfældet - selv om der blev konstateret enkelte undtagelser. Miljøindsatsen på området har primært fokuseret på at ligestille nye miljøvenlige produkter med de mere traditionelle. Der stilles ikke krav i standarderne om at vælge den mest miljøvenlige metode. Det er bygherrens ansvar. Normer med indeholdte miljøkrav findes især på installationsområdet. Note 4) Bygningsmaterialer og produkter (europæiske produktstandarder) Lovgivningen på dette området omfatter bl.a. bekendtgørelsen om CE-mærkningen, som sætter Byggevaredirektivet (se mere herom senere i afsnit 5.2) i kraft i Danmark. Overgangen sker løbende, i takt med at de fælleseuropæiske produktstandarder træder i kraft. Miljøkrav optræder i produktstandarder, når det er en del af mandatet for området. Note 5) Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme Bestemmelserne sikrer individuel måling af energiforbruget for den enkelte forbruger, hvad enten denne er privatperson eller en virksomhed. Der er ikke krav til direkte begrænsning af forbruget, men effekten af reglerne må formodes at være en begrænsning af forbruget, når den enkelte forbruger dels kan se hvor meget energi der bruges, dels selv skal betale for hhv. opnår besparelser ved eget forbrug. Note 6) Lov om statens byggevirksomhed m.v. Den overordnede lov om statens byggevirksomhed, lov nr. 228 af 19. maj 1971, fastsætter følgende krav om statens byggeaktiviteter:
Loven er central men i sig selv ganske kortfattet. Den suppleres af et omfattende regelsæt, hvoraf langs størsteparten er af administrativ art og ikke berører miljøområdet. Note 7) Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (6102788): heri fastslås bygherrens ansvar for, at byggeriets program og projekt udtrykker hensyntagen til miljø og energiforbrug, samt for generelt at undgå svigt og fejl (som har betydning for miljøet idet de fører til øget materialeforbrug og affaldsdannelse). Emnet er ikke yderligere uddybet i dokumentet. I vejledningen til dokumentet (6202236) præciseres, at miljøforhold nu er en del af den samlede kvalitet for byggeriet, og at der skal ske en totaløkonomisk vurdering af kvaliteten herunder levetidsbetragtning. Reglerne er et værktøj til at sikre mod svigt og fejl, og er dermed centrale ved at minimere ressourceforbrug ved spild. Note 8) Love om byfornyelse, samt relaterede dokumenter I Lov om byfornyelse nævnes, som i byggeloven, miljø i lovens formålsparagraf, nemlig i §1: Det påhviler kommunalbestyrelsen….at fremme økologiske, ressource- og miljømæssige samt arkitektonisk rigtige løsninger i byfornyelsen, blandt andre formål. Endvidere kræves det i §2, at Kommunalbestyrelsen tilrettelægger sine aktiviteter efter loven således at der i et passende omfang sker en begrænsning af bygningernes ressourceforbrug og gennemføres miljømæssige foranstaltninger. Der gives ingen vejledning eller uddybning af formuleringen ”passende omfang”, og der findes ingen operationelle retningslinier i loven til at gennemføre formålet. Det bemærkes, at loven i øvrigt er uhyre detaljeret mht. administrative regler til opfyldelse af øvrige formål. Et antal relaterede dokumenter handler om krav om registrering af bygningens tilstand før byfornyelse/boligforbedring. Disse omfatter ingen direkte miljøkrav. Byfornyelse og boligforbedring Dokumenterne omhandler de initiativer, der bl.a. blev taget for at sikre kvaliteten i det offentligt støttede byggeri, herunder reglerne for 5-års eftersyn og oprettelse af Byggeskadefonden. Formålet er dels at gribe ind tidligt, hvis der er tegn på skader, dels at opsamle erfaringer og advare mod forskellige fejltyper med alvorlige konsekvenser. Der er ikke direkte referencer til miljøkrav, men reglerne må samlet anses for en væsentlige, idet de forebygger spild af ressourcer i form af fejl og skader. Note 9) Varmeisolering af ejerlejligheder De stillede krav til varmeisolering er noget lavere end gældende krav til nyhyggeri. Note 10) Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger Loven omhandler krav til energimærkning af bygninger, samt for større bygninger registrering af forbrug samt energiplan (herunder tiltag til at reducere energiforbruget). Der stilles ikke direkte krav til energiforbruget, hensigten må derfor være gennem synliggørelse at fremme tiltag, som skal reducere forbruget. Note 11) Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. Bestemmelserne omhandler primært håndtering af forurenet jord herunder genindbygning. Fokus er primært på at kontrollere forurenet jord og hindre spredning af forurening, i mindre grad på genanvendelse til erstatning for råmaterialer, eller på at forhindre ny forurening. Note 12) Affald Bekendtgørelsen pålægger kommunalbestyrelsen anvisningspligt for forskellige typer affald. Dermed er det op til de enkelte kommuner at fastsætte detaljerede regler for, hvordan affald skal håndteres, herunder sorteres og genanvendes (inden for visse rammer). Byggeriets parter pålægges pligt til at overholde de kommunale regler på området. Note 13) Lov om forurenet jord. Reglerne heri omhandler hovedsageligt håndtering og anmeldelse, med henblik på at sikre sporbarhed og forhindre spredning af forurening. Note 14) bek. Om VVM vurdering Ikke direkte krav i relation til projektets definition, men handler om at tilvejebringe et grundlag for vurdering af større anlæg. Note 15. lov om kemiske stoffer Mest om sikkerhed og mærkning i forbindelse med håndtering. Note 16) kontrakter Ikke krav som sådan, men kan anvendes til at sikre, at miljø bliver håndteret tidligt i byggeriet, i forbindelse med programmering. Note 17) europæiske direktiver. Direktiv 2003/53/EF om bygningers energimæssige ydeevne skal være implementeret ved national lovgivning i medlemsstaterne senest 2006-01-04. Note 18) forslag til direktiv En sådan gennemførelsesforanstaltning er fx Rådets direktiv 92/42/EF om krav til virkningsgrad i varmtvandskedler implementeret i BEK nr. 488 (1994) [. Direktivet er i høring og det forventes, at det implementeres i national lov pr. 31/12-2005 Note 19) ”Stoflister” Oplysninger om stoflister er hentet fra www.mst.dk, hvor listerne kan hentes. Note 20) chromatindhold i cement Kravet har allerede været implementeret i Danmark i ca. 20 år. 5.2 De europæiske direktivers betydning for bygge- og anlægsområde i DanmarkRådets direktiver til regulering af bygge- og anlægsområdet kan groft opdeles i 3 grupper:Direktiver, som skal sikre fri konkurrrence ved udbud af opgaver og indkøb
Direktiver som skal harmonisere bestemmelser i medlemslandene, f.eks.
Direktiver, som fastsætter fælles mindstekrav
Generelt implementeres direktiverne via den nationale lovgivning, og de implementerede krav er dermed behandlet i afsnit 5.1. For de direktiver, som endnu ikke er fuldt implementerede eller udbygget, gennemgås nedenfor de konsekvenser, direktiverne forventes at få for bygge- og anlægsområdet. De europæiske direktiver, som skal sikre fri konkurrence, har betydning for udbud for bygge og anlægsområdet, for såvel ydelser som varer.Direktiverne skal primært sikre, at offentlige udbud af opgaver og leverancer af en hvis størrelse sker på det europæiske marked og ikke blot på det nationale, og skal sikre, at formen på udbud og bedømmelsen af tilbud ikke diskriminerer eller kan opfattes som tekniske handelshindringer. Disse direktiver indfører ikke krav på miljøområdet, men det kan nævnes, at miljø indgår som en parameter, som udbyderen eller indkøberen kan lægge til grund ved vurdering af tilbud. Samtidig kræves det i direktiverne, at kravsspecifikationerne skal tage udgangspunkt i harmoniserede standarder (idet det omfang de findes), og ikke må henvise til bestemte varemærker eller producenter. Harmonisering af reglerne på bygge- og anlægsområdet: Perspektivet for Byggevaredirektivet er en omfattende harmonisering af reglerne for byggeri i Europa. Dette sker først gennem harmonisering af produktstandarderne. De harmoniserede produktstandarder skal implementeres i nationalstaternes normer for konstruktioner etc., og det er planen, at der på et senere tidspunkt indføres harmoniserede europæiske normer for bygværker. Byggevaredirektivet skal som ovennævnte direktiver sikre fri bevægelighed af byggevarer, gennem udarbejdelse af harmoniserede produktstandarder. Udgangspunktet er de 6 væsentlige krav, som direktivet opstiller for bygværker:
For hvert af disse krav er der udarbejdet basisdokumenter, som skal præcisere kravene, og danne grundlag for de enkelte produktstandarder. Basisdokumenterne kan revideres, når den tekniske og øvrige udvikling tilsiger det, og vil så få betydning ved udarbejdelse af nye produktstandarder eller revision af bestående. I basisdokumenterne er de produktgrupper udpeget, som de væsentlige krav gælder for. Kravene skal være opfyldt i ”en fornuftig økonomisk levetid”. For dette projekt er krav nr. 3 Hygiejne, sundhed og miljø samt 6. Energibesparelser og varmeisolering relevante. Basisdokumentet for hygiejne, sundhed og miljø specificerer, at produktstandarderne for de relevante produkter skal sikre mod risiko for:
Basisdokumentet for energibesparelse og varmeisolering præciserer, at der kan fastsættes bestemmelser om energiøkonomi på følgende områder:
Produktstandarderne skal udarbejdes, så ovennævnte væsentlige krav kan overholdes for det færdige bygværk, dvs. at miljøkravene skal integreres i produktstandarden. Det bør bemærkes, at de væsentlige krav nævnt ovenfor kun vedrører det færdige bygværk – ikke fremstillingen af produktet, hvor en del af miljøbelastningen sker, jf. afsnit 4.1.4. Det fremgår også, at Byggevaredirektivet ikke omfatter miljøfaktorerne materialeforbrug og affaldsdannelse i forbindelse med byggevarers fremstilling eller brug, Produktstandarderne skal tilvejebringe forudsætningerne for et harmoniseret samlet regelsæt inden for byggeriet. Når direktivet er sat i kraft i medlemsstaterne, kan disse principielt ikke modsætte sig, at varer, som opfylder direktivets bestemmelser, omsættes, markedsføres eller tages i brug på staternes område. Bemærk dog, at Erhvervs- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 118 af 13. marts 2002, bekendtgørelse om CE-mærkning og markedskontrol af byggevarer, som sætter Byggevaredirektivet i kraft i Danmark i §3 stk. 2 bestemmer: ”Byggevarer, som opfylder kravet i stk. 1 [vedr. CE-mærkning, altså at byggevaren er i overensstemmelse med en harmoniseret standard] må dog kun anvendes i en bygning eller et anlægsarbejde, hvis de tillige opfylder eventuelle krav i anden lovgivning, som er fastsat for den anvendelse, byggevaren er bestemt til, og såfremt byggevaren tillige opfylder eventuelle krav i anden lovgivning.” Det gælder således fortsat, at der kan være forskellige lovkrav til et produkt og dets anvendelse i de forskellige lande. Det fastsættes i direktiverne for udbud og indkøb (se ovenfor), at de tekniske specifikationer ved udbud af offentlige arbejder inden for direktivets område (dvs. over en vis økonomis størrelse) skal baseres på harmoniserede europæiske standarder, og ikke må stille krav herudover eller specificere varemærker o.lign. Hvis udbyder i projektmaterialer beskriver f.eks. en byggesten, skal det ske ud fra de specifikationer som er fastlagt i produktstandarden, nemlig (for teglsten) EN 771-1 og ikke f.eks. ”byggesten med dokumentation for at der til fremstillingen er forbrugt energi i en mængde på højst xx MJ pr. tons byggevare” eller lignende. Dette tænkte eksempel tjener blot til at illustrere, at der ikke er ubegrænsede muligheder for at indføre miljøkrav på selve produktområdet. Arbejdet med indførelse og skærpelse af miljøkrav vil fremover gå via det europæiske samarbejde. Derved vil det så også blive sikret, at importerede produkter følger samme standard. Kommende direktiver og forslag Direktivet for bygningers energimæssige ydeevne, 2002/91/EF af 16. december 2002, skal være implementeret i nationalstaterne senest januar 2006. Formålet med direktivet er at spare på energiressourcer og mindske emissioner ved at gøre bygninger mere energieffektive. Dette sker ved bl.a. at fastsætte krav til:
Desuden er det bestemt, at rammebestemmelserne i Direktivet løbende skal revurderes, dvs. der er lagt op til potentielle stramninger i takt med den teknologiske udvikling. Flere af ovennævnte principper er allerede introduceret i Danmark, men det er nyt at betragte den samlede energimæssige ydeevne, herunder energiforbrug vedr. køling og lys, ligesom tvungent eftersyn af køleanlæg er nyt. Forslag til direktiv om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF: Direktivet giver mulighed for at indføre/skærpe krav til energiforbrugende produkter over en bred kam og vurderes at være ret skelsættende. Gennemførelsesforanstaltninger kan indføres for produkter, der har betydelig udbredelse, væsentlig miljøpåvirkning og hvor potentialet for at mindske miljøpåvirkninger er betydeligt. I forbindelse hermed vil der sandsynligvis også være behov for skærpelse af kravene i harmoniserede produktstandarder. 5.2.1 EU’s strategi for ny kemikaliepolitik for bygge- og anlægsområdet.Kommisionens hvidbog: strategi for en ny kemikaliepolitik (2001) har en bæredygtig udvikling som overordnet mål. Der er identificeret en række delmål, som skal opfyldes for at nå det overordnede mål:
Hvidbogen er blevet til på baggrund af en voksende utilfredshed med, at EU’s nuværende kemikaliepolitik ikke yder tilstrækkelig beskyttelse. Den nuværende politik er baseret på 4 retsakter:
Disse 4 retsakter dækker en lang rækker stoffer af forskellig oprindelse og fastsætter regler for undersøgelse af deisse stoffer, og fastsætter, hvilke risikobegrænsende foranstaltninger, der skal træffes. De fastsætter endvidere, hvilke sikkerhedsrelaterede oplysninger, brugerne skal have adgang til i form af mærkning og sikkerhedsdatablade. Der findes herudover særlovgivning for bestemte sektorer og områder, dog ikke vedrørende bygge- og anlægssektoren. De problemer, som er blevet påpeget, er bl.a. Generel mangel på viden om eksisterende stoffers egenskaber og anvendelser. Risikovurderingen er langsommelig og ressourcekrævende. Ansvarsfordelingen er uhensigtsmæssig, idet det er myndighederne, der er ansvarlige for vurderingen, og ikke virksomhederne. Endvidere kræver lovgivningen kun oplysninger fra producenter og importører, ikke de såkaldte downstream –brugere (industrivirksomheder, som producerer produkter og materialer indeholdene de aktuelle stoffer). Derfor er det vanskeligt at fremskaffe oplysninger om stoffernes brug. I hvidbogen er der angivet en række tiltag, som skal afhjælpe manglerne og sikre opfyldelse af ovennævnte målsætninger: REACH-systemet Det nuværende system for kemikalier skelner mellem "eksisterende stoffer" dvs. alle stoffer, der er meddelt som værende på markedet i september 1981 og "nye stoffer", dvs. stoffer, der er markedsført efter dette tidspunkt Kommissionen foreslår, at eksisterende og nye stoffer skal være omfattet af samme procedure i et enhedssystem. Det foreslåede system benævnes REACH. Navnet er et akronym for Registration, Evaluation and Autorisation of Chemicals (oversat til dansk med registrering, vurdering og godkendelse af kemiske stoffer). Hvidbogen regner med en overgangsperiode på 11 år for de mange eksisterende stoffer som ikke tidligere er blevet undersøgt, så alle stoffer behandles ens fra 2012. Ved registrering forstås, at producenten eller importøren har pligt til at fremsende et dossier med grundlæggende oplysninger til en central myndighed, der registrerer disse oplysninger i en database. Dossieret skal indeholde oplysninger om stoffets identitet, påtænkte anvendelser, forventet produktion/import, forslag til klassificering og mærkning, sikkerhedsdatablad, foreløbig risikovurdering og forslag til risikohåndteringsforanstaltninger; d.v.s. forslag til begrænsning af den konstaterede risiko forbundet med stoffet. Kravet skal gælde for alle stoffer, der produceres eller importeres i mængder over 1 tons pr. producent/importør pr. år. Kommissionen regner med, at ca. 30.000 stoffer vil skulle registreres i en central database. Myndighederne skal foretage en vurdering af de indsendte oplysninger for alle stoffer, der produceres over 100 tons pr. producent/importør pr. år. Myndighederne kan vurdere stoffer, der produceres eller importeres i mindre mængder, hvis der er tale om problematiske stoffer. Vurderingen indebærer, at myndighederne foretager en nøje gennemgang af de oplysninger producenten/importøren har indsendt, og at de træffer afgørelser om stof specifikke undersøgelsesprogrammer. Kommissionen regner med at det drejer sig om i alt ca. 5.000 stoffer. Godkendelse indebærer, at myndighederne skal give en specifik tilladelse før særligt problematiske stoffer kan bruges til nærmere angivne formål, som beviseligt er sikre. I hvidbogen er de særligt problematiske stoffer defineret som CMR-stoffer (kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionsgiftige stoffer) og POP-stoffer (persistente organiske forbindelser). Der er i dag 12 POP-stoffer og ca. 1.350 CMR-stoffer Viden om kemiske stoffer Kravene til de undersøgelser af stoffet, som industrien skal gennemføre i forbindelse med registrering og myndighedernes vurdering afhænger af salgsmængden. Jo større mængde der produceres eller importeres, jo flere undersøgelser skal foretages. Basisniveauet er mellem 10 og 100 tons pr. producent/importør pr. år; under det niveau kræves færre oplysninger, mens der over dette niveau kræves flere oplysninger. Dette er en lempelse i forhold til de krav, der i dag gælder for anmeldelse af nye stoffer. Her er basisniveauet 1 til 10 tons, og der kræves visse oplysninger allerede fra 10 kg pr producent/importør pr. år. Såfremt der er behov for at stoffer, som ikke falder under godkendelsesordningen, dvs. alle andre end de ca. 1.350 CMR- og POP-stoffer, forbydes eller begrænses, anbefaler hvidbogen en hurtigere procedure for fastlæggelse af risikobegrænsende foranstaltninger end under det tidligere system. Heri ligger bl.a., at industrien får ansvaret for at udarbejde en foreløbig risikovurdering af stoffet, og at risikovurderingerne gøres mere målrettede, til forskel fra i dag hvor myndighederne skal udarbejde en fuldstændig risikovurdering. Ifølge hvidbogen vil denne opgave være mere overkommelig end hidtil, da der på grund af registreringen allerede foreligger væsentlige oplysninger. For så vidt angår en evt. efterfølgende regulering af stoffer under risikovurdering foreslår hvidbogen, at såfremt en producent ikke afleverer oplysninger om et konkret stof inden for en given frist, kan Kommissionen forelægges sagen med en anbefaling om at anvende forsigtighedsprincippet, hvilket kan føre til en anbefaling af et totalforbud for det pågældende stof. Hvidbogen fastslår, at for stoffer der er langsomt nedbrydelige, ophobes i levende organismer og er giftige (PBT) (persistente, bioakkumulerbare og giftige) eller meget langsomt nedbrydelige og i særlig grad ophobes i organismer (VPVB) (meget persistente, meget bioakkumulerbare) er der et behov for yderligere forskning, før der kan udvikles kriterier for undersøgelser af disse stoffer. Kommissionen vil senere bestemme hvordan stoffer med disse egenskaber skal behandles. Kommissionen anfører, at kemikalier i importerede produkter ikke er omfattet af strategien. Derfor foreslås det, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se på problemstillingerne vedrørende kemiske stoffer, der markedsføres som bestanddel af varer. Denne problemstilling er i høj grad relevant for en række byggevarer som f.eks. lime, fugemasser, maling etc. Rettigheder og ansvar Ansvaret for sikkerheden i forbindelse med stofferne placeres på industrien, som bliver ansvarlig for at fremskaffe viden om kemikalierne. Som noget nyt gælder dette også for "downstream brugere", dvs. de professionelle brugere, som skal gennemføre undersøgelser og risikovurderinger, hvis deres anvendelse er anderledes end den producenten havde forudset. Myndighederne skal oplyses om sådanne anvendelser. Denne ændring kan få betydning for en del producenter af byggevarer, som herved pålægges et større ansvar end tidligere. Myndighederne skal stort set bevare deres nuværende ansvar. Medlemslandenes myndigheder vil få det kollektive ansvar med at registrere og vurdere stofferne, og der lægges i hvidbogen op til at arbejdsbyrden med de registrerede stoffer fordeles mellem landene. Information til offentligheden Hvidbogen foreslår, at alle relevante parter og den øvrige offentlighed skal have adgang til de ikke-fortrolige oplysninger, der er modtaget i forbindelse med registreringen af stofferne. Herudover skal brugervenligheden af oplysninger sikres, blandt andet ved letlæselige sammenfatninger af oplysningerne omkring stofferne. Oplysningerne bør sætte forbrugerne i stand til at bedømme, om de alternative produkter, der findes på markedet, bør foretrækkes på grundlag af egenskaber og risiko. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et centralt system, som offentligheden kan bruge til at finde ud af, om der findes eller er ved at blive udarbejdet regler for et et givet stof. Konsekvenser og kritik Hvidbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser. Hvidbogen ændrer ikke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU. Indvirkningen herpå vil afhænge af de kommende direktivforslag, som skal implementere politikken. Hvidbogen har efterfølgende været i høring hos en række interesseorganisationer. Der er gennemgående kritik af grænsen på 1 tons for registrering af stoffer, denne grænse findes for høj. Endvidere er der kritik af, at stoffer i importerede varer ikke er omfattet af strategien, samt nogen skepsis overfor princippet om at pålægge industrien ansvar for risikovurdering. Vurderingen af stofferne baseres både på deres farlighed og på eksponeringen (produceret eller importeret mængde), ud fra en cost-benefit betragtning. Undtaget herfra er dog de såkaldt meget problematiske stoffer, som beskrevet ovenfor. For øvrige stoffer er kemikaliepolitikken primært baseret på principper om registrering og risikovurdering, ikke egentlig begrænsning af anvendelsen mht. mængder. Det er op til forbrugerne at vælge alternative varer ud fra egenskaber og risiko. Derfor vurderes den nye politik ikke at få afgørende betydning for forbruget af sundheds- og miljøskadelige stoffer generelt. 5.3 De væsentlige miljøfaktorerI afsnit 5.1 er kravene på miljøområdet identificeret og listet med udgangspunkt i de centrale love for bygge- og anlægsområdet og for miljø generelt. Nedenfor gives et overblik over principperne for regulering af miljøfaktorerne energiforbrug, materialeforbrug og affaldsdannelse samt forbrug af sundheds- og miljøbelastende stoffer. Ud de identificerede krav findes der regler, som gennem økonomisk incitament (tilskud og afgifter) medvirker til påvirkning af miljøfaktorerne. Bestemmelser, der har betydning forbruget af energi Der kan groft opdeles i 5 områder:
For de to første områder gives der i det tekniske regelgrundlag, som anvendes ved projektering af bygninger og anlæg, (normer, produktstandarder etc.), som hovedregel præcise retningslinier i form af maksimums- og minimumskrav. Kravene til styring, måling og registrering er differentieret i forhold til bygningers størrelse og brug, med særlige regler for statens bygninger og bygninger, som anvendes af statslige institutioner. Kravene påvirker energiforbruget indirekte, ved at det bl.a. sikres, at forbrugets synliggøres, og at de enkelte brugere betaler for eget forbrug, og derved motiveres til besparelser ved at mindske forbruget. Sammen med de to sidstnævnte områder virker reglerne ved at påvirke forbruget med enten ”gulerod” (økonomisk fordel ved besparelser) eller stok (forstærker den økonomiske byrde ved øget forbrug). Der opstilles altså ikke direkte grænser for forbruget, men adfærden påvirkes via et økonomisk incitament. Tilskud gives til omlægning af opvarmningskilder samt til energibesparende foranstaltninger. For tilskud til udvikling af produkter er det en betingelse, at disse skal være væsentlig bedre end markedets øvrige produkter, uden at dette dog er nærmere specificeret. Energiafgiftslovene retter sig mod såvel selve energikilden som mod emissioner ved forbrug af energi, f.eks. kuldioxidafgift. Afgiftslovene får relevans såvel for energiforbruget ved drift af bygninger som ved produktion af byggevarer. Afgifterne regulerer forbruget af energi ved at gøre det mere økonomisk rentabelt at investere i at mindske energiforbruget ved bedre isolering eller ny teknologi. Bestemmelser, der har betydning for forbruget af materialer og for affaldsdannelsen. Der er ikke identificeret krav, som direkte begrænser forbruget af materialer. For statsligt byggeri er bygherren dog forpligtet til at overveje, om der er behov for at bygge nyt, eller om lokalebehovet kan tilfredsstilles på andre måder. Materialeforbruget bestemmes af :
For den sidstnævnte faktor er der ikke identificeret krav. Affaldsdannelsen begrænses af krav til håndtering af affaldet, som bl.a. skal sikre størst mulig genanvendelse, hvis det er miljømæssigt fornuftigt og samfundsmæssigt økonomisk. Her virker kravet tilbage på forbruget af materialer, i det omfang, affaldsprodukter kan erstatte nye materialer. Området bygge- og anlægsaffald reguleres gennem tre centrale dokumenter (disse gælder dog ikke for affald fra produktionen af byggematerialer, som betegnes som produktionsaffald):
Endvidere har bekendtgørelse om affald, Bekendtgørelsen om selektiv nedrivning af statsbygninger og lov om afgift af affald og råstoffer betydning for regulering af affaldsområdet. Afgiftslovene for affald og råstoffer tilstræber at regulere affaldsmængden ved økonomisk incitament. Det skal kunne betale sig at spare på forbruget, hhv. at anvende alternative materialer, genbrug o. lign. Bestemmelserne retter sig dog især mod nedbrydningssituationen, som det øjeblik, hvor affaldet dannes, og ikke mod nybyggeriet, skønt det allerede er her, affaldet potentielt skabes. Bestemmelser, som har betydning for forbruget af sundheds- og miljøskadelige stoffer. Der er i dag ikke et klart overblik over, hvilke stoffer der anvendes og hvor stort forbruget er i bygge- og anlægssektoren. De lovmæssige reguleringer består dels i forbud mod anvendelse af visse særligt problematiske stoffer hhv. grænseværdier ved anvendelse, dels i regler for håndtering, markedsføring, opbevaring, mærkning etc. Sidstnævnte regler sigter ikke direkte mod at begrænse anvendte mængder, men i højere grad mod at sikre mod ulykker og forurening ved brug, bortskaffelse eller spild. Se også afsnit 5.2.1. 6 Resultater i fase 3: Udpegning af områder til forbedring6.1 Hvor kan der indføres nye eller skærpede miljøkrav i regelkompleksetEfter gennemgangen af det enorme regelkompleks findes det kun delvis bekræftet, at relevante miljøforbedringer primært bør søges inden for det forholdsvis afgrænsede tekniske grundlag. Miljøkravene i det administrative kompleks er til stede, men i flere tilfælde blot formuleret som hensigter og forpligtelser, som ikke er gjort operationelle. Miljøforbedringer i det økonomiske kompleks f.eks. i form af afgifter eller reguleringer af støtteordninger hører til det politiske område, som er uden for dette projekts forudsætninger, da det vil gribe ind i andre samfundsforhold, som ikke kan vurderes inden for dette projekt. Ved gennemgang af de eksisterende krav viser der sig nogle hovedområder, hvor det vurderes, at der kan forbedres med nye eller skærpede krav (eller evt. med bedre oplysning):
Disse hovedområder skal nedenfor uddybes, og herefter evalueres forslagene ud fra de tre kriterier målbarhed, effekt og gennemførlighed. 6.1.1 Overordnede loveInden for bygningslovgivningen er det interessant at bemærke, at byggeloven, som sætter bygningsreglementerne i kraft som gældende regelsæt , i §6 fastsætter de områder, som bygningsreglementet kan regulere. Heri indgår miljø under forhold som målnormer (med det formål at fremme brugen af standardiserede bygningsdele og derved mindske ressourcespild), energiforbrug og råstofforbrug. Disse forhold er til dels reguleret af bygningsreglementet. Men det bemærkes, at et område som råstofforbrug ikke er berørt i bygningsreglementet, og produktivitetsfremme indgår kun indirekte, ved at der i konstruktionsnormerne henvises til målnormer. Eksemplet fra den centrale byggelov går igen i andre love og regler: Miljø indgår i helt overordnede formuleringer i formålsparagraffer etc., men ikke som operationelle krav eller detaljerede angivelser. 6.1.2 Tekniske regelgrundlagDer er ingen tradition for, at de tekniske krav i bygningsreglementer og normer/standarder skal tjene til at regulere materialeforbrug og affaldsdannelse ud fra et miljøsynspunkt. De væsentlige krav, som ligger til grund for regelsættet, kan siges at være stort set sammenfaldende med dem, som kendes fra Byggevaredirektivet (se 5.2 ), nemlig 1. Mekanisk modstandsdygtighed og stabilitet 2. Brandsikring 3. Hygiejne, sundhed [og miljø] 4. Sikkerhed ved anvendelsen 5. Beskyttelse mod støjgener 6. Energibesparelser og varmeisolering Miljø indgår her kun i form af krav til det færdige bygværk. Der er tradition for at stille funktionskrav til konstruktioner, installationer og materialer med baggrund i ovennævnte krav, på en sådan måde, at der er metodefrihed. Når der ikke stilles krav, som har til formål at mindske materialeforbruget og affaldsdannelse, hænger dette formentlig sammen med en opfattelse af, at det økonomiske incitament i form at besparelser i sig selv vil fremme en konkurrence mellem materialer og metoder om at være den billigste – og dermed automatisk den mest materialebesparende. Problemet er blot, at hvis man tænker kortsigtet, kan det økonomiske fokus ikke garantere den miljømæssigt bedste løsning. Erfaringen har desuden vist, at den måde byggesager typisk udbydes og styres på i Danmark ikke fremmer en effektiv produktion, idet det økonomiske incitament oftere fører til suboptimering, som det er påvist i en række undersøgelser og projekter i de senere år med fokus på byggeriets produktivitet og kvalitet, herunder f.eks. Projekt Hus. 6.1.3 Mulighed for at stille krav til byggevarers miljøvenlighed mht. fremstilling og bortskaffelseEn betingelse for at opstille kravgrænser på dette område er, at det er muligt at måle miljøvenligheden for materialer og produkter, i forhold til bygværkets brug og levetid. Det vil også give mulighed for bygherrer ad frivillighedens vej at foretage valg ud fra et miljøsynspunkt. 6.1.4 Manglende opdatering af tekniske regelsætVed gennemgang af regelgrundlaget har der vist sig nogle muligheder for at stramme visse krav. Dette gælder især på energiområdet, hvor den teknologisk udvikling har givet mulighed for at skærpe nogle krav. 6.2 Hensynet til gennemførlighedGennemførlighed skal her forstås som muligheden for at gennemføre forbedringerne nationalt Gøre formål og hensigter i love operationelle. For så vidt at der kan udledes metoder og procedurer, der implementerer formål og hensigter, er forbedringerne gennemførlige, idet der er tale om nationale regler. Nye krav i det tekniske regelgrundlag. Det er muligt at indføre nye krav, for så vidt der er tale om danske normer og standarder eller aftalegrundlag. Man skal være opmærksom på, at indførelse af krav på området kræver en principiel holdningsændring til principperne om metodefrihed og dermed et brud med tidligere traditioner standardiseringsarbejdet. En i første omgang mere farbar vej kan være at stille krav om målbarhed af miljøvenligheden, således at bygherrer har et grundlag at stille krav på. Mulighed for at stille krav til byggevarers miljøvenlighed i produktstandarder. Som tidligere nævnt kan Danmark ikke suverænt fastsætte miljøkrav på dette område, fordi vi er forpligtet til at følge europæiske direktiver. Der er dog fortsat mulighed for at påvirke udviklingen, idet produktstandarder løbende revideres (pr. 5 år) og idet der også i resten af Europa er stadig større fokus på miljøforhold. Som beskrevet i afsnit 5.2 er der i Byggevaredirektivet fastlagt et sæt væsentlige krav, som er bestemmende for de krav, der kan stilles til byggevarer i produktstandarder. Men der er samtidig lagt op til, at de væsentlige krav kan revurderes, efterhånden som den teknologisk udvikling tilsiger det. Manglende opdatering af tekniske krav Anses for umiddelbart gennemførligt. 6.3 Hensynet til effekt: Relatering til byggeriets faserSom det fremgår af afsnit 4.1, vil krav som rettes mod fase 1 programmeringsfasen have størst effekt for energi, materialeforbrug og affaldsdannelse, mens krav rettet mod fase 2 og 4 vil have størst effekt overfor forbruget af sundheds- og miljøskadelige stoffer. For energiforbruget har det desuden særlig effekt at stille krav rettet mod produktion af byggematerialer, og for affaldsdannelsen har krav rettet mod byggeprocessen på byggepladsen effekt. I projekteringsfasen påvirkes materialeforbruget til konstruktioner af beregningsprincipperne, og gængse vejledninger og anvisninger, som typisk forenkler normkravene, kan føre til et utilsigtet øget materialeforbrug fordi man går ”på den sikre side” af konstruktionsnormerne. Dette vil normalt kun være gældende ved mindre og enkle byggesager, idet besparelsen til projektering og beregning i større sager vil blive opvejet af det forøgede forbrug af materialer. I tabellen nedenfor ses sammenhængen mellem forbedringsområderne og faserne jf. afsnit 4.1.
1) Byggelov, Lov om byfornyelse, Lov om statens byggevirksomhed 2) Miljølov, lov om råstoffer, lov om affald 3) Normer og standarder som anvendes ved projektering 4) Aftalegrundlag for udførelse 5) Produktstandarder For alle tiltag ses der en god sammenhæng mellem den fase og den/de miljøfaktorer, som søges påvirket. 6.4 Hensynet til målbarhedHensynet til målbarhed skal tilgodeses ved koordinering med indikatorprojektet. Tidsplanen for de respektive projekter gør ikke en direkte koordinering mulig, idet indikatorprojektet lige er startet og forventes afsluttet i 2004. Indikatorprojektets formål er at kunne miljøvurdere bygninger, herunder dokumentere miljøegenskaber. Projektet har fokus på 3 områder:
Miljøindikatorer som materialeressourcer, energi, affald, arealforbrug, kemiske stoffer og indeklima behandles i projektet. Det bemærkes, at arealforbrug og indeklima ikke indgår i nærværende projekt, derudover er der sammenfald. Værktøjet BEAT anvendes for primære bygningsdele og kompletterende bygningsdele. Data til behandling vil bl.a. komme fra det igangværende projekt om miljødeklaration af byggevarer og vurdering af kemikalier fra det igangværende projekt herom. Der udstikkes retningslinier for driftsenergiforbrug (bl.a. med baggrund i EU direktiv for bygningers energiforbrug), og miljøklassificeringen udmunder i en miljøprofil af byggeriet. Anvendelse af miljøindikatorer, eksisterende ordninger, samt principper for benchmarking undersøges. Der udarbejdes forslag til institutionalisering og det forsøges at træffe aftaler om afprøvning. I projektet om ”behov for dokumentation for økologisk byggeri” blev det klarlagt, at bygherrer, som gerne vil bygge økologisk, ofte er i tvivl om, hvilke løsninger der er mest miljøvenligst rigtige ”samlet set”. Dette tyder på, at faktuel viden om en byggevares miljøpåvirkning vil motivere bygherrer til at vælge miljøvenlige løsninger, og derfor vil have stor betydning. Kravet om målbarhed gør det relevant at fokusere på miljødeklarering af byggevarer som en fornuftig måde at motivere til bygherrens miljørigtige valg, evt. til stille krav. Miljødeklarering kan desuden danne grundlag for en miljøklassificering og indførelse af krav på området. Konkretisering af formål og hensigter i love, evt. med overvågningsordninger, kan også føre til, at det bliver muligt at estimere, om mål og hensigter bliver opfyldt. Målbarhed af forbedringer på området sundheds- og miljøfarlige stoffer kan dog blive vanskeligt at opnå, da der ikke i øjeblikket er overblik over forbruget, jf. afsnit 5.3 6.5 Konklusion på prioriteringMed udgangspunkt i ovenstående hensyn skal forbedringsforslagene findes inden for de nævnte områder:
7 Resultater i fase 4: Forbedringsforslag7.1 Katalogets indholdKataloget omfatter følgende forbedringsforslag, jf. afsnit 6.1
7.2 Overordnede love7.2.1 Et operationelt regelsæt for bygge- og anlægsområdetGennemgangen af de eksisterende miljøkrav afslørede, at der i nogle centrale love findes formåls- og hensigtserklæringer vedr. miljø, som ikke efterfølgende er fulgt op med operationelle bestemmelser for de berørte parter. I andre love, hvor det ellers kunne synes oplagt, er emnet end ikke berørt. Det viste sig også, at flere bestemmelser, som har betydning for bygge- og anlægsområdet, skal findes inden for generelle love, f.eks. vedr. affald og miljø. Eksempler på krav, som ikke er implementeret via mere detaljerede bestemmelser: Byggelov §1. Formål :..At fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt ressourceforbrug og råstofforbrug i bebyggelser. Dette formål er kun delvis opfyldt, bl.a. gennem bygningsreglementerne (se afsnit 6.1.1. Forbedringsforslag, som kan gøre ovennævnte forslag operationelt, ses i afsnit 7.3. Her sigtes på forbedringer, som skal mindske materialeforbruget, råstofforbruget og affaldsdannelsen. Lov om statens byggevirksomhed m.v. lov nr 228 af 19. maj 1971 Der er intet anført om miljø heri, men via cirkulærer og bygherrevejledningen er det beskrevet, at det bør overvejes at søge lokalebehov dækket på andre måder end ved nybyggeri. På flere områder gælder der særlige skærpede bestemmelser for statsligt byggeri. Det gælder f.eks. krav om kvalitetssikring og 5-års eftersyn, om selektiv nedrivning, og om energieffektivisering i statens institutioner. Sådanne bestemmelser danner i flere tilfælde model for andet byggeri. Derfor forventes det, at såfremt miljøkrav indarbejdes som et generelt krav for statens byggeri, vil det ud over at få betydning for dette område, også kunne danne model og give inspiration til andre bygherrer. Lov om byfornyelse., lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003 §1 formål: Det påhviler kommunalbestyrelserne at medvirke til at …4)at fremme økologiske, ressource- og miljømæssige … løsninger i byfornyelsen. §2 Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sinde aktiviteter så…2) at der i passende omfang sker en begrænsning af bygningernes ressourceforbrug og gennemføres miljømæssige foranstaltninger. [hensigtserklæring] Det pålægges kommunalbestyrelsen at sørge for, at lovens formål opfyldes. I §2 er der dog indskudt en slags forbehold, ”i passende omfang”. Dette gør loven fleksibel, men gør det samtidig usikkert, hvordan de enkelte kommuner håndterer loven. Der er eksempler på kommuner, som er gået foran på området og har udarbejdet vejledninger og eksempler til brug for andre. Ved gennemgang og vurdering af sådanne vejledninger og eksempler kan der opstilles krav til, hvad en kommunalbestyrelse som minimum bør tage hensyn til og indarbejde i sine byfornyelsesprojekter. Eksempler herpå findes i ”Sundhed og miljøhensyn i fremtidens byggeri – hvordan gør man i praksis” (se afsnit 2.2) som Esbjerg Kommunes vejledning ”Miljørigtige tiltag når du bygger”. Eksempler på relevante krav inden for andre lovområder: Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 Heri findes flere miljøkrav, som er identificeret i afsnit 5.1.6, men bestemmelserne er ikke specielt målrettet mod byggevirksomhed. De gælder generelt fremstilling, import, forbrug herunder også markedsføring og bortskaffelse af varer. Producenter af materialer og varer til bygge- og anlægsområdet er omfattet af denne lov såvel som alle andre producenter. Men det er tvivlsomt om der er stor opmærksomhed om denne lov i byggeprocessen, mht. indrettelse af byggeplads med de ressourcer og affaldsdannelser, som sker her. Det vil sige, at der ikke ses et behov for at forbedre selve loven, men nærmere et behov for at sikre, at loven implementeres effektivt også for bygge- og anlægsområdet, for de ”virksomheder” i lovens forstand, som byggepladserne er. Miljø- og energiministeriets cirkulære anr. 26 af 7. februar 1995, om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb. Kravene gælder alle typer indkøb, ikke blot i forbindelse med bygge- og anlægsområdet. Der stilles krav om at miljøhensyn skal indgå på lige fod med andre bedømmelseskriterier, energiøkonomiske vurderinger skal omfatte såvel indkøb som drift, der skal formuleres miljø- og energibevidst indkøbspolitik, handlingsplan for gennemførelse og løbende dokumentation, ligesom der skal udpeges en ansvarlig person for tiltagene. Der findes vejledning i publikationen Sundhed og miljøhensyn i fremtidens byggeri – hvordan gør man i praksis (center for alternativ samfundsanalyse og Moe & Brødsgaard A/S. Forslag til at gøre det nemmere for byggeriets parter at sikre, at reglerne overholdes: Med hensyn til at gøre lovene operationelle, vil den normale fremgangsmåde være gennem bekendtgørelser, cirkulærer etc. med detaljerede bestemmelser at sikre, at formål og hensigter i de overordnede love er opfyldt. Det kan ske ved en bearbejdning af formål og hensigter til mere operationelle mål, udpegning af ansvarlige parter og fastlæggelse af bestemmelser, som kan sikre at de operationelle mål opfyldes. Dette skønnes at være en rimelig fremgangsmåde mht. til love rettet direkte mod bygge- og anlægsområdet, nemlig byggeloven, lov om statens byggevirksomhed samt lov om byfornyelse. Med hensyn til at gøre det lettere for byggeriets parter at få et overblik over gældende krav, også indenfor lov om miljøbeskyttelse og cirkulæret om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb, som er rettet mod et bredere område, kan det være mere formålstjenligt at se på forslaget fra Byggepanelet i Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i den danske byggesektor. Her anbefales det via et samlet overblik over det nuværende lov- og regelgrundlag med særligt henblik på miljøområdet (som er tilvejebragt mht. identificering af direkte krav i nærværende projekt) at etablere et koordineret, forenklet miljømæssigt lov- og regelgrundlag for hele bygge- og anlægssektoren, omfattende både eksisterende byggeri og nybyggeri. De lovmæssige reguleringer, som et sådant samlet regelgrundlag gør muligt, er i god overensstemmelse med de øvrige forbedringsforslag i dette katalog, idet der foreslås:
Disse krav tænkes implementeret dels i cirkulærer, dels i tekniske forskrifter herunder bygningsreglementer, eller i relevant omfang overført til lands-, region-, kommune- og lokalplaner. Der kunne bl.a. tages udgangspunkt i erfaringer fra de kommuner, som er længst fremme med arbejdet og som har udarbejdet vejledninger, og som kan danne model for øvrige kommuner. I Holland ses eksempler på det samme, hvor sådanne lokale retningslinier efterfølgende er samlet i nationale ”pakker” med regeringens medvirken. For offentligt støttet boligbyggeri er det obligatorisk at foretage en totaløkonomisk vurdering i forbindelse med støttetilsagn. Man kunne forestille sig, at der med gennemførelsen af miljøindikatorprojektet kunne blive mulighed for at stille krav til at miljøindikatorerne indgik i den totaløkonomiske vurdering, samt at kravene kunne udvides til også at omfatte større private byggerier. På samme måde kunne kravene i ELO-ordningen (energiledelsesordningen jf. dokument nr. 6121056 i afsnit 5.1.5) udvides til at omfatte registrering for miljøindikatorer. Det foreslås derfor at etablere et koordineret, forenklet miljømæssigt lov- og regelgrundlag for hele bygge- og anlægssektoren, omfattende både eksisterende byggeri og nybyggeri, med henblik på at indføre og løbende opdatere miljøkrav på de væsentlige områder. En form for uvildig kontrol med reglernes overholdelse bør indbygges i konceptet. 7.2.2 Sortering af nedrivningsmaterialer efter deres tidligere anvendelseOmrådet reguleres af de centrale dokumenter nævnt i afsnit 5.3: Bestemmelserne er rettet mod affaldsproducenten, med bl.a. krav til sortering i nærmere angivne fraktioner, nemlig beton, tegl og asfalt, eller beton/tegl hhv. beton/asfalt. Genanvendelse sker ved nedknusning af materialerne. Der kan rejses følgende problemstillinger: Der er erfaring for, at en række farlige stoffer, f.eks. nonylphenoler fra rengøringsmidler, optages i byggematerialer som f.eks. beton og tegl i industribygninger. Sådanne uønskede stoffer, som optages i byggematerialerne er typisk mobile og kan udvaskes. Såkaldte ”rene” affaldsfraktioner kan således indeholde uønskede stoffer, uden at det undersøges eller at dette problem håndteres i forbindelse med genanvendelse. Et eksempel på, hvordan de nuværende regler kan føre til uhensigtsmæssig håndtering af forurening: En industribygning skal nedrives og grunden gøres klar til andet formål. Der udtages jordprøver, og der konstateres en forurening. Jorden oprenses, og køres evt. i deponi. Herefter nedrives bygningen, og de ”rene” affaldsfraktioner beton og tegl nedknuses og anvendes lovligt på stedet som fyld, dvs. delvis som erstatning for den oprensede jord. Men hvis tegl og beton er lige forurenede som jorden, er man i dette tilfælde lige vidt mht. forurening. Til forbedring af den skitserede situation kan foreslås:
Ud over ovennævnte, vil det for tegl også være relevant at se på andre genanvendelsesmuligheder end knusning. Knust tegl kan ikke anvendes som erstatning for nye teglprodukter, og genanvendelse af knust tegl som fyldmateriale eller tilslag sikrer ikke nævneværdige besparelse af de primære ressourcer, der medgår til fremstilling af nye teglmaterialer (energi og ler). En besparelse på råstoffet ler og på energi kan derimod ske, hvis teglet kan genbruges efter sit oprindelige formål, nemlig som mursten eller tagsten. Det kræver selvfølgelig en vurdering af omkostningerne ved genanvendelse og, som ovenfor nævnt, renheden af materialerne. 7.3 Det tekniske regelgrundlagDet tekniske regelgrundlag, som behandles i dette afsnit er bygningsreglementerne, de tilhørende normer og standarder samt aftalegrundlagene for udførelse. Forslagene i dette afsnit kan indebære brud med princippet om metodefrihed i det tekniske regelsæt (se afsnit 6.2), men behøver ikke at gøre det. I regelsættet i dag findes der detaljerede krav, som skal regulere energiforbruget i bygninger. På samme måde kan man tænke sig at andre miljøfaktorer kan reguleres via regelsættet. Dette kan ske ved at indføre miljøkrav som funktionskrav på lige fod med de funktionskrav, som anvendes i dag, og dermed bevare den metodefrihed, som er et princip for regelsættet i dag. Men det bør også overvejes, om det vil være mere effektivt på visse områder at indføre mere detaljerede krav. 7.3.1 Afstemning af kvalitetskrav med miljøkrav til materialer og konstruktionerNormalt stilles der minimumskrav til materialer, konstruktioner og installationer ud fra de væsentlige krav, som er identificeret i 6.1.2. Disse væsentlige krav omfatter i dag ikke miljøhensyn ud over energiforbrug. Dermed er der risiko for, i det omfang det ikke er for dyrt, at der anvendes ”for gode” materialer, i forhold til bygværkets eller bygningsdelens økonomiske levetid. Eksempler herpå:
Sidstnævnte eksempel kan give problemer på to fronter:
Landbrugssektoren bruger overordentligt meget beton, og problemstillingerne er velkendte hos landbrugets konsulenter. På sådanne områder kan det overvejes at indføre maksimumskrav på lige fod med minimumskravene, kombineret med krav om, at kvaliteten af materialerne vurderes i forhold til levetiden. I projektet ”Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer” (se afsnit1.5) stilles nogle relevante forslag til ændring af krav til råmaterialer til beton: Der stilles til stenmaterialer til anvendelse i beton i moderat miljøklasse krav om til indhold af lette korn (giver risiko for skader ved frostpåvirkning i vandmættet tilstand) samt krav til alkalikiselreaktivitet. Disse krav er ikke relevante af 2 årsager: beton i moderat miljøklasse udsættes ikke for de nævnte frostpåvirkninger efter en ændring i 1999 af definitionen på moderat miljøklasse i betonnormen DS 411. og for det andet, der er ikke nævneværdi risiko for alkalikiselreaktioner, idet der ikke tillades tilførsel af alkalier. I føromtalte projekt anslås forbruget af stenmaterialer i klasse M til 864.000 tons pr. år. Produktion af M-materialer i Danmark kræver omfattende densitetsforædling for at fremstille materialer, der opfylder de før nævnte krav. Ved at slette de to nævnte krav kan dette undgås, og der vil i princippet kunne anvendes samme materialer i moderat miljøklasse, som der anvendes til beton i passiv miljøklasse. Man skal dog være opmærksom på, at branchen ønsker at anvende at anvende M-materialer efter de gældende krav, af én årsag: når der anvendes beton til gulve, er der et behov for, at materialerne har tilstrækkelig slidstyrke. Dette krav kan opfyldes, når der anvendes materialer efter de gældende krav. Problemet kan løses ved at definere, at der til gulve skal anvendes materialer til aggressiv miljøklasse. I samme projekt er det påvist, at der i stort omfang anvendes sand til aggressiv miljøklasse (A-sand) til beton i passiv miljøklasse. Det skyldes dels, at der i Jylland stort set kun findes sand i klasse A eller E, og at det derfor vil være dyrt (og energiforbrugende) at transportere P-sand fra andre lokaliteter. Andre steder skyldes forbruget af ”for gode” materialer, at man derved kan nøjes med færre siloer til materialer og omkostningerne til større anlæg overstiger langt omkostningerne til materialer i bedre klasser. Man kan altså næppe blot indføre krav om, at der til P-beton kun må bruges P-materialer, men det bør overvejes, om der kan stilles krav til anlæg og siloer, således at det i praksis bliver mere attraktivt at udnytte muligheden for at bruge ”ringere” materialer. Dette gælder også, med henvisning til samme projekt, muligheden for at udnytte genanvendelsesmaterialer. Herved øges muligheden for at implementere formålet i : Lov om råstoffer, lovbek,. nr. 569 af 30. juni 1997 §1 formål, lovens formål er at sikre …3) en råstofforsyning på længere sigt, 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter. Det anses ikke for påkrævet at forbedre selve loven, men ved ændringer som foreslået ovenfor, at give større mulighed for at opfylde lovens formål. 7.3.2 Forebygge affaldsdannelse ved programmering og projekteringI Skrivelse fra Miljøstyrelsen, Affaldskontoret, dateret 27. marts 1990, Anvendelse af bygningsaffald til byggeformål, stilles der krav om, at byggematerialer til genbrug skal være fri for rester af maling, lak eller andre forurenende stoffer, ligesom træ og andet organisk materiale skam tjæreholdige materialer skal være fjernet. Endvidere må der ikke forefindes PCB-fugemasse eller rester fra skorstene eller lignende i byggematerialerne. Der er endvidere erfaring for, at kompositmaterialer er vanskelige at genanvende. Udviklingen i byggeriet går i dag mod øget industrialisering. Denne udvikling betragtes overvejende positivt, som en måde at opnå øget effektivitet i byggeriet. Industrialiseringen har forårsaget en udvikling mod at anvende stadig større og mere komplicerede komponenter i byggeriet, f.eks. facadeelementer, som er sammenbyggede enheder bestående af flere lag materialer og isolering. Sådanne enheder kan være vanskelige og meget arbejdskrævende at udsortere ved nedrivning. Der har været en tendens til, at industrialiseringsprocessen udelukkende har fokuseret på at rationalisere nybyggeriet, mens der ved renoveringer og nedrivninger kan være en ganske voldsom affaldsdannelse. Det bør overvejes, om det via regelsættet kan forebygges, at byggematerialer forurenes med maling, imprægnering og fugemasser eller kombineres i elementer eller kompositmaterialer, som ikke eller kun vanskeligt kan genanvendes. Overfladebehandlinger tjener ofte til at sikre holdbarheden af materialerne, og regelsættet bør derfor også sikre, at andre metoder til sikring af holdbarheden overvejes på et tidligt tidspunkt i projektet. Brugen af fugemasser stiger ofte, når der vælges komplicerede konstruktioner hvor byggematerialer af forskellig art kombineres, og disse bliver ”klistret” sammen. med fugemasse. Et forhold, som erfaringsmæssigt også giver risiko for skader, og som kan og bør forebygges ved fornuftig projektering. Nye regler på området kunne være:
7.3.3 Fornyelse af aftalegrundlaget for udførelse med henblik på at mindske spildProjekter og analyser af byggebranchens manglende produktivitet i forhold til den øvrige industri har påpeget, at en del af problemet skyldes de samarbejdsformer, som traditionelt har været anvendt i byggeriet i Danmark. Lav produktivitet er ikke kun et udtryk for arbejdskraftens spildtid, men også for materialespild og fejl, som fører til unødvendigt ressourceforbrug, når de skal udbedres. Det vurderes derfor, at tiltag på området, herunder oplæg til nye regler for byggesagens organisering, også vil gavne miljøet mht. materialeforbrug og affaldsdannelse. Udviklingen går allerede mod nye organisationsformer som f.eks. partnering, hvor der typisk indgås kontrakter, hvor alle parter får del i den økonomiske gevinst ved besparelser, efter incitamentsbegrebet. Det vil sige, at hvis man i samarbejdet vil være i stand til at tjene penge, hvis man vælger et billigere materiale eller en billigere proces eller på anden måde billiggør forløbet, så vil besparelsen kollektivt tilfalde fællesskabet og alle samarbejdspartnere vil få noget øknomisk ud af aftalen. Dette er et meget øknomisk fokuseret incitament, og kan på den ene side skade miljøet ved at der vælges billigere løsninger, som måske har en kortere levetid eller på anden måde er ufordelagtige miljømæssigt set. Men på den anden side vil en sådan aftale også modvirke den suboptimering som kan forekomme i en traditionel byggesag, hvor hver entreprise varetages af uafhængige firmaer. I en sådan byggesag er der en tendens til, at hver entreprise tilrettelægges mest mulig efter den pågældende entreprenørs egen fordel, uanset om andre arbejder på pladsen lider skade derved. Om partnering-samarbejdet er positivt eller negativt i forhold til miljøet vil derfor afhænge meget af den fælles målsætning, man kommer frem til parterne imellem. Modellen kunne være et incitament, som indbygger en belønning til samarbejdet, såfremt parterne finder frem til en særlig miljøvenlig løsning under projektets planlægning, projektering og udførelse. Her tænkes både på en bonus hvis partnere finder frem til et mere miljørigtigt materialealternativ end det oprindeligt foreslåede, eller finder frem til processer, som sikrer en hurtigere færdiggørelse eller sikrer mod fejl. Bonusordningen bør også tage hensyn til forhold under byggeriets drift, så der ikke fokuseres på kortsigtede løsninger for at opnå en bonus. Et forslag om forbedringer her kunne være dels at indføre miljøhensyn i aftalegrundlaget, dels at indføre krav om at miljøhensigtsmæssige aftalegrundlag benyttes. I den vejledning for ”Partnering i praksis” som Byggeriets Arbejdsgivere, Bygherreforeningen i Danmark, Danske Entreprenører, FRI og PAR har udviklet i fællesskab indgår forhold som ”miljøledelsessystem” og ”miljøplan for projektet”som én parameter blandt mange udvælgelses- og tildelingskriterier ved valg af rådgivere og entreprenører. Krav om at sådanne kriterier indgår, kan være et skridt i den rigtige retning med at få miljøkrav indbygget i byggeriet. 7.4 Indførelse af miljøkrav i europæiske produktstandarderDet bør tilstræbes, at miljøhensyn indarbejdes i de europæiske produktstandarder, efterhånden som de udarbejdes eller revideres. Dette er ikke den enkleste vej til at sikre miljøhensyn i byggeriet, men da produktstandarderne er en del af en større plan om harmonisering af reglerne for byggeri på længere sigt, anses det for nødvendigt at påvirke udviklingen på dette område. Miljøkravene bør udformes, så de sikrer at produkterne fremstilles og kan bortskaffes med hensyntagen til miljøet. Et eksempel herpå kunne være rammer for energiforbruget ved fremstilling af byggevarer, eller mulighed for at energiforbruget kunne være en del af byggevarens deklaration. De eksisterende miljøkrav sigter alene på det færdige bygværks miljøvenlighed. For fremgangsmåder henvises til MIPS. 7.5 Opdatering af en række eksisterende krav7.5.1 Stramning af regler for brandimprægnering med borsyreHenvisning: Brandteknisk vejledning 30, 2. udgave september 2000. I forbindelse med anvendelse af træmaterialer som Klasse A materiale skal træet brandimprægneres. En af de hyppigt anvendte stoffer som anvendes hertil er bor. Borsyre anvendes også som brandimprægnering i alternativ isolering (hør, fåreuld og papir) Hvis bor anvendes i forbindelse med forebyggelse eller bekæmpelse af trænedbrydende svampe, er det omfattet af Biociddirektivet. I denne sammenhæng bliver det betragtet som et miljøskadeligt stof, men når det anvendes som brandhæmmende middel er det ikke omfattet af lovgivningen. Dette er et ”hul” i lovgivningen. Dokumentationen omkring borsyres miljø- og sundhedseffekter mangelfuld. Stofferne er endnu ikke officielt vurderede og klassificerede. For borsyrens vedkommende afventes EU's afgørelse af om stoffet skal klassificeres som reproduktionstoksisk. Det bør overvejes, om brandimprægnering med et sådant stof fortsat bør tillades under hensyntagen til, om der kan findes alternativer. 7.5.2 Stramning af krav til røggastab for oliefyringsanlæg og anlæg med gasblæseluftsbrænderHenvisning: 1121006 Bekendtgørelse om kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg. Bekendtgørelsen er baggrund for Olieservicebranchens Registreringsordning (OR), som administrerer kravene om kontrolmåling, justering og rensning af fyringsanlæg. Der foretages årlige kontrolmålinger af autoriserede personer. Kravene i bekendtgørelsen har sikret, at de tidligere meget høje røggastab er blevet reduceret for oliefyringsanlæg. De nuværende krav til røggastab er moderate, og det vurderes, at med den teknologi, der er til rådighed i dag, vil det være muligt at stramme kravene yderligere. Henvisning: DS/EN 267 Blæseluftsoliebrændere. Definitioner, krav, prøvniung, mærkning. 5.5.3 Emissionsgrænser for Nox og CO. Mindstekraven gælder ikke for CO2 netralt brændsel. Ud fra et ressourcemæssigt synspunkt bør der også stilles krav til sådanne kedler. 7.6 krav til røggastab for anlæg med gasblæseluftbrænder. Det vurderes at kravene kan strammes yderligere på baggrund af den teknologi, der er til rådighed i dag. 7.5.3 Stramning af krav til virkningsgrad i varmtvandskedlerHenvisning: 1102170 Bekendtgørelse om krav til virkningsgrad i varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel. I Danmark er der også implementeret en energimærkningsordning ”stjernemærkningsordningen”, der er baseret på Direktiv 92/42/EF. Med ”Forslag til direktiv om fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF” forventes det dog at denne ordning falder væk. Det er yderst fornuftigt at stille minimumskrav til kedlers virkningsgrad. I Danmark er der omkring 700.000 af kedler og på Europæisk plan er der mere end 60 millioner. Forskellen mellem en kedel der opfylder minimumskravet og den mest effektive kedel kan være 15-20% på det årlige energiforbrug. Derfor er energimærkning relevant og der bør findes et alternativ til ”stjernemærkningsordningen”, der udfases nu. Minimumskravet er implementeret i dag og indgår som en del af kedlens CE-mærkning. Kravet er dog forholdsvist moderat og bør kunne strammes på alle 3 kedeltyper. En stramning vil dog også kræve opdatering af de harmoniserede standarder EN303-2 ,EN 297 og EN677, hvor de samme krav indgår. I samme standarder er der krav til NOx- og CO-emissioner. Kravene er moderate ifht. fx Tyskland. I Danmark er der lavet en frivillig ordning for energimærkning af oliekedler og en tilsvarende ordning er på vej for gaskedler. Henvisning: DS/EN 303-5 Centralvarmekeder til fast brændsel, manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffetkt på op til 300 kW. Terminologi, krav prøvning og mærkning, 4.2.1 krav til kedlens effektivitet. Mindstekraven gælder ikke for CO2 netralt brændsel. Ud fra et ressourcemæssigt synspunkt bør der også stilles krav til sådanne kedler. 7.5.4 Regler til sikring af isolering af varminstallationerHenvisning: 3101065 DS 469 Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium 3.1.3 Vejledning ”Varmeafgivere placeres og indbygges således, at de giver mindst muligt uønsket varme til rum, de ikke betjener. Der er tale om en vejledning, der tjener til at undgå at varme fra tilstødende rum påvirker komforten i det rum, der betjenes og dermed giver uønsket opvarmning med unødvendigt ressourceforbrug. Der er erfaring for, at den projekterede isolering ofte spares væk i byggesagen, eller det overlades til bygherren/brugeren at sørge for isolering. 3.4.2 Reduktion af varmetab: Fordelingsanlæg udformes således, at varmetabet til omgivelserne bliver rimeligt lavt. Det er hensigten, at installationerne skal udføres, så varmetabet i det mindste kommer bygningen til gode. Det vil bl.a. sige, at rørføring uden for klimaskærmen skal undgås eller isoleres efter forholdene. En undersøgelse har for nylig vist, en meget stor procentdel af installationerne ikke er isoleret efter forskrifterne (DS 452). 7.5.5 Krav til pumpers elforbrug3.4.5 Pumper: Varmeanlæg udformes med lavets muligt tryktab under hensyn til anlæggets funktion og økonomi. Ved valg af pumper og ved styring af pumper skal der sikres lavest muligt elforbrug til pumpedrift. Dette er et forholdsvis nyt punkt, som er kommet med i DS 469 i from af et tillæg i 2000. Det forventes derfor ikke, at kravet er fuldt implementeret. Men det skønnes rimeligt at begynde at stille krav til pumpers elforbrug. Der findes i dag pumper med et lavt elforbrug også til enfamilieshuse. 8 Bilag ANedenfor ses en oversigt over de dokumenter, som i fase 1 blev udpeget til nærmere gennemgang. Dokumenterne er overordnet opdelt efter deres ordning i Byggedata, og angives med deres ID nr. fra samme system. Byggedata er nærmere beskrevet i bilag B. De dokumenter som indeholder miljøkrav er angivet med E, M, A eller S for angivelse af miljøfaktorerne energiforbrug, materialeforbrug, affaldsdannelse samt forbrug af sundheds- og miljøskadelige stoffer henholdsvis. 8.1 BygningslovgivningSærlige tekniske anlæg
Generel bygningslovgivning
8.2 Byplanlovgivning
8.3 Normer og forskrifter
8.4 Projektering og styring
8.5 Leveranceforhold
8.6 Økonomi og organisationSærlige bygninger
Køb generelt
Statsligt- og statsstøttet byggeri
Byfornyelse og boligforbedring
Miljø
8.7 Diverse
9 Bilag BByggedata er et opslagsværk på ca. 7.500 sider hvis hovedindhold er: Bygningslovgivning Byplan- og miljølovgivning Normer og forskrifter Projektering og styring Leveranceforhold Økonomi og organisation Byggeforskningslitteratur Byggevarer Diverse (EU-direktiver mv.) Byggedata opdateres 6 gange om året, hvorved 25-30% af indholdet fornyes hvert år. Byggedata udgives af Byggecentrum. Der er nedsat en rådgivende redaktionskomite på 5 medlemmer, som er udpeget af byggeriets parter: Bygningsinspektør Elisabeth Harder, M.A.A. (Udpeget af Dansk Bygningsinspektørforening) Advokat Jens Jordahn (udpeget af Det Danske Selskab for Byggeret) Kontorchef K. Almer Nielsen (Udpeget af Entreprenørforeningen) Akademiingeniør Jens Nielsen (Udpeget af Foreningen af Rådgivende Ingeniører) Arkitekt M.A.A. Erik Jørgensen (Udpeget af Praktiserende Arkitekters Råd) Ansvarshavende redaktør: Arkitekt M.A.A. Flemming Brunberg
|