| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i sexcreme (pleasure gel)

5 Sundhedsvurdering

• 5.1 Introduktion
• 5.2 Metode
• 5.3 Udvalgte stoffer
  • 5.3.1 Kamfer
  • 5.3.2 Cinnamaldehyd
  • 5.3.3 Eugenol
  • 5.3.4 D-Limonen
  • 5.3.5 Linalool
  • 5.3.6 2-Phenoxyethanol
  • 5.3.7 α-Pinen
• 5.4 Overordnet vurdering
  • 5.4.1 Stofferne
  • 5.4.2 Produkter

5.1 Introduktion

I dette kapitel bliver de potentielle sundhedsmæssige effekter af de identificerede stoffer vurderet. Vurderingens fokus er udelukkende rettet mod voksne personer.

For hvert af de identificerede og kvantificerede stoffer foreligger der oplysninger om stoffernes identitet og om deres kemiske og fysiske egenskaber. Oplysningerne omhandler tilstandsform, smeltepunkt, kogepunkt, vægtfylde, damptryk og opløselighed.

Der er blevet foretaget en gennemgang af tilgængelig litteratur. Der er blevet fokuseret på evne til optagelse gennem hud og effekter på oral indtagelse. De vigtigste testresultater og virkninger præsenteres. Målet har været at finde data for NOAEL/LOAEL (No or Low Observed Adverse Effect Levels) på de udvalgte stoffer eller andre relevante data, som måtte være tilgængelige.

På baggrund på NOAEL eller lignende data samt mængden af stoffer kan der beregnes en sikkerhedsmargin (MOS), og på baggrund af denne kan det vurderes, hvorvidt stoffet har en negativ sundhedsmæssig virkning ved brug af de testede produkter.

5.2 Metode

Det antages, at stofferne kan absorberes i kroppen ved oral indtagelse og ved gennemtrængning af hud og slimhinder.

Det fremgår ikke af informationen på produkterne, hvor stor en mængde af produktet det anbefales at bruge. For at kunne vurdere alle produkterne og sammenligne dem, er det antaget, at samme mængde af det enkelte produkt bruges pr. dag. Den antagne mængde er baseret på TGD (2003), der fastsætter 1 g produkt pr. dag til cremer til almindelig brug.

Hvad angår eksponering, er der udvalgt to scenarier:

A.     Et scenarie, hvor 1 gram af produktet er indtaget pr. dag. Det antages, at 100 % af stoffet er absorberet i kroppen.

B.     Et scenarie, hvor 1 gram af produktet er optaget gennem huden eller slimhinder. Det antages, at 100 % af stoffet er absorberet i kroppen.

Eksponeringsscenarierne er defineret i henhold til EUs Technical Guidance Document (TGD, 2003).

Indtagelsen beregnes som:

Optagelse pr. dag pr. kg kropsvægt =

Indhold af stof × [mg/gram] * 1 gram pr. dag / kropsvægt [kg]

Kropsvægten (k.v.) antages at være 70 kg.

Der er ingen variabel for “optaget fraktion”, fordi det antages at være “1” (100 %) i alle scenarierne.

Ligningen kan reduceres til:

Indtagelse pr. dag pr. kg k.v. = 0,0143 * indhold af stoffet × [mg/kg k.v.]

Optagelsen pr. dag skal sammenlignes med data for oral optagelse, og hvis muligt også med optagelse gennem hud eller slimhinder.

Risikovurdering

I vurderingen af de sundhedsmæssige risici skal den beregnede indtagelse sammenlignes med NOAEL eller lignende værdier. Da NOAEL typisk er baseret på tests på dyr, indsættes en sikkerhedsfaktor (MOS: Sikkerhedsmargin) ved at dividere NOEAL i mg/kg k.v med indtagelsen.

Hvis dataene for dyr er baseret på et kronisk langtidsstudie af høj kvalitet, er sikkerhedsfaktoren i risikovurderingen typisk MOS = 100. Dette baseres på en faktor 10 for ekstrapolation mellem arter (forskellige arter) og en faktor 10 til brug for at beskytte følsomme individer, såsom børn (samme art). Hvis dataene er af dårligere kvalitet, fx baseret på LOAEL eller et subkronisk studie, tilføjes der en yderligere sikkerhedsfaktor (typisk 10). Den totale sikkerhedsfaktor er det samlede produkt af de individuelle sikkerhedsfaktorer.

I vurdering af sundhedsmæssige virkninger bruges MOS ikke til sensibiliserende virkninger, da virkningerne ikke har en nedre koncentrationsgrænse.

5.3 Udvalgte stoffer

Stofferne, som er beskrevet i det følgende, er udpeget til at være mest væsentlige, hvad angår sundhedsrisiko ved brug af produkterne.

5.3.1 Kamfer

5.3.1.1 Identitet

Navn	Bornan-2-one
CAS nummer	76-22-2
EINECS nummer	200-945-0
Molekylformel	C10H16O
Stoffets opbygning
Molvægt	152,23
Synonymer	Bicyclo(2.2.1)heptan-2-one, 1,7,7-trimethyl- 1,7,7-Trimethylbicyclo(2.2.1)heptan-2-one 2-Bornanone Gum camphor Spirit of camphor

Stoffet består af farveløse eller hvide krystaller. Det har et kogepunkt på 204 °C og et smeltepunkt på 179 °C (The Merck Index, 1983).

Stoffet er mere opløseligt i organiske opløsningsmidler end i vand. Yalkowsky og Yan (2003) angiver, at 1,6 gram kamfer kan opløses i en liter vand ved 25 °C. I en anden reference er følgende oplyst: Ved 25 °C opløses 1 gram i ca. 800 ml vand, i 1 ml alkohol, i 1 ml ether, i 0,5 ml chloroform. Stoffet kan uden problemer opløses i carbondisulfid, petroleum, faste og flygtige olier. Det er også opløseligt i koncentreret uorganisk syre, i phenol, i flydende ammoniak og i flydende sulfoxid (O'Neil, M.J., 2001).

Fordelingskoefficienten Log K_OW er fastsat til 2,38 (Daylight Chemical Information Systems, 2004).

Damptrykket er fastsat til 0,65 mm Hg ved 25 °C (Jones AH, 1960).

Nogle af værdierne for lugt er fastsat som grænseværdi. Den laveste værdi for lugt er 0,0026 ppm, og den højeste er 0,96 ppm. Begge værdier for lugt er under grænseværdien (Haz-map, 2005).

5.3.1.2 Fundne mængder

Stoffet er fundet i to produkter. Der er fundet 900 mg/kg i prøve nr. 6 og kun 3,9 mg/kg i prøve nr. 25.

5.3.1.3 Stoffets funktion

Stoffet er opført i INCI-databasen. Her angives det, at stoffets funktion kan være denatureringsmiddel/filmdanner og som duftstof. O'Neil, M.J. (2001) angiver, at stoffet normalt bruges som lugtstof og smagsstof, og det kan bruges som blødgører i kosmetik og som et konserveringsmiddel.

5.3.1.4 Klassificering og grænseværdier

Dette kemiske stof er ikke klassificeret i henhold til direktiv 67/548/EEC, Annex I.

Den danske grænseværdi er 2 ppm, svarende til 12 mg/m³. Værdien er den samme i USA (ACGIH, 2005).

5.3.1.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet data vedrørende sundhedsmæssige effekter i TOXNET og i tilknyttede databaser. Stoffet findes ikke i IUCLID.

Akut toksicitet

Stoffet er irriterende for øjnene, huden og luftvejene (IPCS, 2003). Kamfer opløst i 20 % alkohol, som blev påført huden på forsøgspersoner fremkaldte ingen særlig fornemmelse af irritation eller smerte ved normal hudtemperatur. Der var en lille sensibiliseringseffekt ved opfattelsen i forbindelse med temperaturændring (opvarmning og afkøling) og en øget sensibilitet for brændende fornemmelse ved høje temperaturer (National Poisons Information Service Center, 1996).

Akut toksicitet ved indtagelse baseret på dyreforsøg indikerer, at kamfer kan være lettere giftig (fx LD₅₀ rotte < 2000 mg/kg):

• LD₅₀ mus, oral 1.310 mg/kg (Lewis, R.J. 1996)
• LD₅₀ rotte underhud 70 mg/kg (Lewis, R.J. 1996)
• LD₅₀ mus ip 3.000 mg/kg (ACGIH, 2001)

Der er blevet refereret til flere eksponeringsforsøg med mennesker. I et forsøg blev 1,5 g kamfer indtaget af en voksen, der kom sig. For børn har det vist sig, at mængder på 0,7 til 1,0 g er dødelige. Residualurin, albuminuri (æggehvide i urinen) og anuri er beskrevet som ikke-dødelige tilfælde, mens skader på lever i dødelige forgiftninger ikke altid er markant. Milde og kortvarige leverforstyrrelser kan forekomme, og udbredte blødninger er beskrevet i et tilfælde med dødelig udgang. Fosterdød som resultat af moderens indtagelse af kamfer er beskrevet, og obduktion afslørede alvorlig atelektase (lungekollaps) og henfald af vævet i centralnervesystemet (Gosselin et al., 1984).

Kamfer findes stadig i over 950 produkter, som er opført i Poisindex. Der blev foretaget en gennemgang af tilfælde af indtagelse af kamfer, som skønnedes at være 2 mg pr. kg eller mere. 73 patienter (90 %) fik ingen symptomer, 3 (4 %) fik mindre symptomer, og 5 (6 %), som alle havde indtaget mere end 59 mg pr. kg, fik alvorlige symptomer. Der er ikke rapporteret om dødsfald (Geller RJ et al., 1984).

Fra IPCS, Poisons Information Monograph, er der blevet fundet følgende oplysninger:

• Kamfer går over i moderkagen og har forvoldt fosterdød og spædbarnsdød. Stoffet har været brugt til at fremprovokere abort. I fire tilfælde er der rapporteret om kamferforgiftning under graviditet; i alle fire tilfælde fordi kamferolie var blevet forvekslet med amerikansk olie. Den aktuelle brug af kamferolie under graviditet er ikke forbundet med teratogene virkninger.
• Døvhed er blevet rapporteret i forbindelse med brug af kamfer. Der er blevet rapporteret om kronisk sårdannelse på slimhinderne på grund af brug af smertestillede medicin indeholdende kamfer (sammen med menthol, phenol, nellikeolie og chloroform).
• I forbindelse med kamfer givet i doser på 60 mg til 4 g blev der rapporteret om, at kamfer forårsagede flimren, sortnen eller sløring for øjnene sammen med ringen for ørerne. Der er blevet rapporteret om nedbrydning af hornhinden i forbindelse med brug af inhalationskapsler, der indeholdt kamfer.

Subkronisk toksicitet

D-kamfer frembragte intet bevis for teratognicitet, når det blev givet oralt i doser på op til 1.000 mg/kg k.v./dag til gravide rotter under fosterets dannelse af organer, og til gravide kaniner i doser på op til 681 mg/kg k.v./dag. NOEL for rottefostre var over 1.000 mg/kg k.v., og for kaniner over 681 mg/kg k.v. (Leuschner J, 1997).

Kronisk toksicitet

Ved gentagen eksponering gennem huden kan systemetiske effekter og kontakteksem forekomme såvel som markant allergiske reaktioner. Eksponering af øjet resulterer primært i irritation, selvom oral indtagelse har været forbundet med synsproblemer (Ford MD et al., 2001).

Kamfer er klassificeret som “A4; Kan ikke klassificeres som kræftfremkaldende for mennesker” (ACGIH, 2005).

Resumé

Der er kun opgivet værdier for NOEL for teratogenicitet i korttidsstudier med dyr. Den laveste værdi var 680 mg/kg k.v. pr. dag.

Observationer af mennesker viste, at indtagelse af 2 mg/kg k.v. gav ingen eller mindre symptomer.

Referencer viser, at kamfer kan forårsage irritation ved hudkontakt og ved gentagen eksponering forårsage allergi.

5.3.1.6 Eksponeringsscenarier

Maksimumindholdet i en prøve er 900 mg/kg svarende til 0,9 mg pr. gram.

Indtagelse pr. dag pr. kg k.v. = 0,0143 * 0,9 = 0,013 mg/kg k.v./dag

Det antages, at den estimerede værdi enten kan indtages eller optages gennem hud eller slimhinder.

5.3.1.7 Vurdering

Kamfer er et stof, som kan forårsage irritation og allergi ved hudkontakt. Det kan være giftigt ved indtagelse i relativt store mængder – mere end 1 mg/kg k.v. Kamfer kan forårsage teratogene effekter, NOEL baseret på en subakut test er skønnet til at være 680 mg/kg. Det har ikke været muligt at finde indikationer på andre langtidseffekter.

Kamfer er blevet fundet i to prøver. På baggrund af indtagelse af 1 gram af produktet vil den maksimale daglige optagelse være 0,01 mg pr. kg k.v.

På baggrund af data for teratogenicitet er sikkerhedsmarginen (MOS) mere end 50.000. Sammenlignet med observation af mennesker med 2 mg/kg k.v. er MOS 200. Herfra kan det konkluderes, at oral indtagelse ikke vil forårsage nogen helbredsmæssige risici.

På baggrund af de tilgængelige data kan det konkluderes, at der en risiko for, at kamfer kan forårsage irritation og allergiske reaktioner.

5.3.2 Cinnamaldehyd

5.3.2.1 Identitet

Navn	Cinnamaldehyd
CAS nummer	104-55-2
EINECS nummer	203-213-9
Molekylformel	C9H8O
Stoffets opbygning
Molvægt	132,15
Synonymer	2-Propenal, 3-phenyl- 3-Phenyl-2-propenal Cinnamaldehyd Cinnamic aldehyde

Cinnamaldehyd er en gul, olieagtig væske med en stærk lugt af kanel (Budavari, S. 1989). Kogepunktet er 253 °C ved 760 mm HG og smeltepunktet er - 7,5 °C (Lide, DR 1990).

Fordelingskoefficienten Log K_OW er skønnet at være 1,90 (Hansch et al., 1995).

Damptrykket er 1 mm Hg ved 25 °C. Stoffet er opløseligt i de fleste organiske opløsningsmidler. Vandopløseligheden er 1,42 g/l ved 25 °C (Valvani, 1981).

5.3.2.2 Fundne mængder

Stoffet er fundet i store mængder i to produkter og i mindre mængder i et produkt.

Der blev fundet 6.200 mg/kg svarende til 0,62 vægt% i prøve nr. 4. Der blev fundet 17.000 mg/kg svarende til 1,7 vægt% i prøve nr. 6. I prøve nr. 7 blev der kun fundet 270 mg/kg.

5.3.2.3 Funktion

Almindeligvis tilsættes cinnamaldehyd i mad og drikkevarer som kanelsmag og som aroma.

Cinnamaldehyd er opgivet på INCI som et denatureringsmiddel, hvilket betyder, at stoffet for det meste tilsættes produkter indeholdende ethanol for at nedtone den ubehagelige smag.

5.3.2.4 Klassificering og grænseværdier

Dette kemiske stof er ikke klassificeret i bilag i direktiv 67/548/EEC.

Stoffet står på EU-listen over allergene duftstoffer (SCCNFP, 1999).

Cinnamaldehyd står på den danske vejledende liste for klassificering (Vejledende liste, 2001) med klassificeringen:

R43        Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden

N;R50    Miljøfarlig, Meget giftig for organismer, der lever i vand

DSM Special products BV anbefaler en provisorisk grænseværdi på 5 ppm for at undgå irritation og toksiske effekter (IUCLID, 2000). Der er ikke fundet andre data for grænseværdier.

5.3.2.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er blevet fundet data vedrørende sundhedsmæssige effekter på TOXNET og databaser, som er tilknyttet denne. Data fra IUCLID indgår såvel som data fra andre kilder.

Akut toksicitet

Cinnamaldehyd er kendt for at virke irriterende og forårsage allergi. I et EU-studie om allergener (SCCNFP, 1999) konkluderes det:

• Stoffet forårsager allergiske reaktioner hos 2-3 % af de testede patienter.
• Det forårsager allergiske reaktioner hos 1-30 % af patienter med eksem på grund af brug af kosmetiske produkter.
• Testkoncentrationen er 1 % - større koncentrationer kan give irritation.

Test for irritation har vist, at den højeste ikke-irriterende koncentration af cinnamaldehyd er 0,5 % i vaseline og 1 % i acetone (IUCLID, 2000).

Hvad angår oral indtagelse er der fundet nogle ældre data i IUCLID. LD₅₀ er fastsat til at være mellem 1.160 og 3.400 mg/kg for rottter, mus og marsvin. For akut dermal toksicitet var der indrapporteret værdier på mere end 2.000 mg/kg for rotter og kaniner.

Cinnamaldehyd anses for at være moderat giftigt (Gosselin et al., 1984). Den sandsynlige orale dosis for mennesker, der er dødelig, er 0,5 til 5 gram pr. kg k.v.

Subkronisk toksicitet

I en 16 ugers test fra 1964 blev rotter fodret med 1, 2,5 og 10 gram pr. kg k.v. (IUCLID, 2000). NOAEL blev fastsat til at være 2,5 gram pr. kg k.v. LOAEL blev fastsat til at være 10 gram pr. kg k.v. Ved dette dosisniveau blev der observeret hyperkeratosis af formaven fore stomach og lette hævelser af levercellerne.

Cinnamaldehyd blev evalueret for udviklingsstoksicitet ved en korttids dyreforsøg. Ved dette forsøg blev gravide mus doseret med teststoffet midt i deres graviditet og gik herefter graviditetsperioden ud. Efterfølgende blev der foretaget observationer af kuldets størrelse såvel som af fødselsvægt, neonatal vækst og overlevelse af unger som indikator for udviklingstoksicitet. 49 gravide CD-1 mus fik 1.200 mg/kg/dag cinnamaldehyd i majsolie ved gavage på dag 6-13 af graviditeten og fik lov til at gå tiden ud. Der blev ikke observeret nogen toksisk effekt hos moderdyrene under svangerskabet eller hos deres afkom for de prøvede parametre (Hardin et al., 1987).

I et andet korttidsforsøg for udviklingstoksicitet blev rotter eksponeret fra dag 7 til dag 17 af svangerskabet med doserne 5, 25 og 250 mg/kg. NOAEL for den voksne blev fastsat til at være 5 mg/kg og mindre end 5 mg/kg for fosterne, fordi de var en smule mere følsomme (IUCLID, 2000).

Kronisk toksicitet

I databasen NCI Chem. Carcinogenesis Res Info System refereres der til 5 negative resultater af Ames-testen.

Der refereres til et to-generationsstudie for reproduktionstoksicitet fra 1965 i IUCLID. På baggrund en eksponering i 433 dage med en dosis på 5 mg/kg k.v. NOAEL for forældrene var 5 mg/kg og mindre end 5 mg/kg for første og anden generation af afkommet. De eneste observerede effekter var øget fedtindhold i leveren hos afkommet.

Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives (1967) udgav et monografi og specifikationer, der har fastsat en betinget Acceptabel Daglig Indtagelse (ADI) på 0 til 1,25 mg/kg.

Resumé

Cinnamaldehyd forårsager irritationer af huden ved koncentrationer på mere end 1 %. Stoffet forårsager også sensibilisering ved kontakt med huden.

Subakut og kronisk test for reproduktionstoksicitet viser en NOAEL på 5 mg/kg k.v. for de voksne (forældregenerationen) og mindre end 5 mg/kg for fostre/første og anden generation af afkom.

Der er ikke fundet andre data om langtidseffekter.

En værdi for ADI er antaget at være 0 til 1,25 mg/kg.

5.3.2.6 Eksponeringsscenarier

Det maksimale indhold i prøve nr. 6 var 17.000 mg/kg svarende til 17 mg pr. gram.

Indtagelse pr. dag pr. kg k.v. = 0,0143 * 17 = 0,243 mg/kg k.v.

For prøve nr. 4:

Indtagelse pr. dag pr. kg. k.v. = 0,089 mg/kg k.v.

Det antages, at den estimerede mængde enten kan indtages eller absorberes gennem hud eller slimhinder.

5.3.2.7 Vurdering

Hvad angår hudirritation, kan indholdet på 0,6 vægt% og 1,7 vægt% forårsage irritation. Det viser sig, at hudkontakt forårsager allergisk reaktion hos 2-3 % af alle mennesker. Folk med eksem fra kosmetiske produkter er mere sensible.

Hvad angår indtagelse af produkter med cinnamaldehyd, er den maksimale indtagelse mindre end 0,1 mg/kg k.v. ADI er 0-1,25 mg/kg.

NOAEL for reproduktionstoksicitet er 5 mg/kg k.v., hvilket giver en sikkerhedsmargin på mere end 500.

Det kan konkluderes, at cinnamaldehyd i prøve 4 og 6 kan forårsage hudirritation og irritation af slimhinderne. Det er også sandsynligt, at hudkontakt kan forårsage allergi. Indtagelse vil ikke forårsage nogen større sundhedsmæssige problemer. Der kan ikke forventes andre langtidseffekter end allergi.

5.3.3 Eugenol

5.3.3.1 Identitet

Navn	Eugenol
CAS nummer	97-53-0
EINECS nummer	202-589-1
Molekylformel	C10H12O2
Stoffets opbygning
Molvægt	164,2
Synonymer	2-Methoxy-4-(2-propenyl)phenol Allylguaiacol Phenol, 2-methoxy-4-(2-propenyl)

Eugenol er en farveløs eller svagt gullig væske med en lugt af nellike. Stoffet har et kogepunkt på 253 °C og et smeltepunkt på -9,2 °C. (Budavari, 1989).

Fordelingskoefficeinten Log K_OW er 2,27 (Sangster, 1994).

Eugenol har en opløselighed i vand på 2,43 gram pr. liter (Yalkowsky, 1992).

Stoffet er opløseligt i de fleste organiske opløsningsmidler.

5.3.3.2 Fundne mængder

Eugenol findes i fire produkter. I prøve nr. 6 findes 18 gram/kg svarende til 1,8 vægt%. I tre prøver findes der relativt små mængder, - prøve nr. 4 500 mg/kg, prøve nr. 7 380 mg/kg og prøve nr. 27 830 mg/kg.

5.3.3.3 Funktion

Eugenol bruges generelt som duft- og aromastof, som et smertestillende middel i dentalmaterialer og ikke-receptpligtig medicin, som et insekttiltrækningsmiddel og som et kemisk mellemprodukt (IARC, 1985).

Eugenol er opført i INCI som et denatureringsmiddel, hvilket betyder, at stoffet for det meste tilsættes produkter indeholdende ethanol for at nedtone den ubehagelige smag.

5.3.3.4 Klassificering og grænseværdier

Dette kemiske stof er ikke klassificeret i bilag i direktiv 67/548/EEC.

Stoffet står på EU’s liste over allergene duftstoffer (SCCNFP, 1999).

I henhold til bekendtgørelsen om kosmetiske produkter (Kosmetikbekendtgørelsen, 2006) er det nævnt, at eugenol skal specificeres på produktindholdslisten, når indholdet af eugenol er mere end

-        0,001 % i produkter, som ikke skal fjernes efter brug

-        0,01 % i produkter, som skal fjernes efter brug.

5.3.3.5 Sundhedsmæssige effekter

Akut toksicitet

I IARC (1985) er der data for akut oral optagelse. LD₅₀ for rotter er 1.930 mg/kg, for mus er den 3.000 mg/kg, og for marsvin er den 2.130 mg/kg. Det betyder, at eugenol er lettere skadeligt ved indtagelse.

Hunde, der indtog doser af 0,25 g/kg eugenol oralt, kastede op, viste svaghedstegn, sløvhed og ataksi. Ved 0,5 g/kg er det muligt, at eugenol kan forårsage koma og død inden for 24 timer. LD₅₀ i eugenol for rotter er fastsat til at være 1,8 ml/kg (1,93 g), med obduktionsresultater svarende til pludseligt hjertestop (Haddad, 1990).

Der er ikke blevet fundet nogen relevante data om irritationer forårsaget af hudkontakt.

Eugenol er et af 8 indholdsstoffer i en blanding af duftstoffer, som bruges til at diagnostisere kontaktallergi over for duftstoffer (SCCNFP, 1999). 1,2 % af en gruppe testpersoner havde en positiv reaktion over for 1 % eugenol. Det er mere sandsynligt, at personer med eksem på grund af kosmetiske produkter, reagerer positivt over for eugenol.

Subkronisk toksicitet

Nogle subkroniske test er kort beskrevet i Patty’s Industrial Hygiene (Clayton and Clayton, 1981).

• En test med rotter, der fik daglige doser på 900 mg/kg k.v., fik lettere leverskader. Der blev ikke observeret leverskader hos rotter, der blev fodret med kost indeholdende 1 % eugenol i fire måneder. Eksponering med 0,1 % eller 1 % gennem kosten til rotter igennem 19 uger havde ingen effekt. Der blev ikke set nogen effekter hos rotter fodret med 79,3 mg/kg pr. dag igennem 12 uger. NOAEL er 79,3 mg/kg med leverskader som kritisk resultat.
• Tyve hanrotter fik en oral dosis af 1,4 gram pr. kg og gradvis blev mængden øget indtil 4 gram pr. kg. Femten af rotterne levede længe nok til at nå at få maksimal dosis. Der blev observeret forstørret lever og binyrer.

I en undersøgelse af læbepomader (Larsen JR and Holmberg RD, 2005) er det fastsat, at LOAEL er 960 mg/kg k.v., hvilket også er baseret på effekt på lever.

Kronisk toksicitet

IARC (1987) har klassificeret eugenol som gruppe 3: Stoffet er ikke klassificeret for til den kræftfremkaldende virkning hos mennesker.

I Gene-tox databasen nævnes tre tests. En mikro-kerne test var positiv. Der kunne ikke konkluderes noget ud fra en Søster-chromatid ændring (SCE) in vitro, og der kunne heller ikke konkluderes noget ud fra en ”frem og tilbage” gen mutation. Derfor er der en lille risiko for, at stoffet har en gene-toksisk effekt.

Der er ikke fundet data for langtidseffekter.

Resumé

Eugenol er et stof, som ved hudkontakt kan forårsage allergi. Det kan være skadeligt, hvis det synkes i store mængder. Der er ingen indikationer af, at det kan medføre langtidseffekter. NOAEL vurderes til 79 mg/kg k.v. pr. dag baseret på effekter på lever. LOAEL vurderes til 960 mg/kg k.v. pr. dag.

5.3.3.6 Eksponeringsscenarier

Det maksimale indhold i prøve nr. 6 var 18.000 mg/kg svarende til 18 mg pr. gram.

Indtaglese pr. dag pr. kg k.v. = 0,0143 * 18 = 0,26 mg/kg k.v.

Indholdet i prøve nr. 27 var 830 mg/kg

Intake pr. dag pr. kg. k.v. = 0,01 mg/kg k.v.

Det antages, at den vurderede mængde enten kan indtages eller absorberes gennem hud eller slimhinder.

5.3.3.7 Vurdering

Hvad angår hudkontakt kan indhold på 1,8 vægt% forårsage allergi. Det er bevist, at hudkontakt forårsager allergiske reaktioner hos 1-2 % af alle mennesker. Folk med eksem forårsaget af kosmetiske produkter er mere følsomme.

NOAEL for skader på lever er 79 mg/kg k.v., hvilket giver en sikkerhedsmarging på 300 for prøve nr. 6, og en sikkerhedsmargin for de andre prøver på 8.000 eller mere.

Det kan konkluderes, at eugenol kan forårsage allergi ved hudkontakt med prøve nr. 6. Indtagelse kan ikke forårsage større helbredsmæssige problemer, og der kan ikke forventes andre langtidseffekter end allergi.

5.3.4 D-Limonen

5.3.4.1 Identitet

Navn	D-Limonen
CAS nummer	5989-27-5
EINECS nummer	227-813-5
Molekylformel	C10H16
Stoffets opbygning
Molvægt	136,23
Synonymer	(+)-(4R)-Limonen (+)-4-Isopropenyl-1-methylcyclohexene (+)-Dipentene (+)-Limonen Citrene (+)-alpha-Limonen (+)-p-Mentha-1,8-diene

D-Limonen er en væske med en frisk citrusduft. Stoffet har et kogepunkt på 176 °C (Budavari, 1989) og et smeltepunkt på -74,35 °C (Lide, 1992).

Damptrykket er 1,44 mm Hg  (Hansen og Eggert, 2003). Opløseligheden i vand er 13,8 mg/l ved 25 °C. Fordelingskoefficienten Log K_OW er målt til 4,57.

5.3.4.2 Fundne mængder

D-Limonen blev fundet i ni produkter. Den største mængde blev fundet i prøve nr. 6, hvor 400 mg/kg svarende til 0,04 vægt% blev sporet. I to andre prøver var mængden også relativt høj - prøve nr. 27 150 mg/kg og prøve nr. 30 220 mg/kg. I prøve nr. 3, 4, 7, 15 29 og 32 blev der fundet mellem 5 og 100 mg/kg.

5.3.4.3 Funktion

D-Limone bruges som duftstof i kosmetik og smagsstof i fødevarer og drikkevarer.

D-Limonen er opført i INCI som et duftstof.

5.3.4.4 Klassificering og grænseværdier

D-Limonen er opført på listen over farlige stoffer og klassificeres som:

R10                Brandfarlig

Xi; R38          Lokalirriterende; Irriterer huden.

R43                Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden

N; R50/53      Miljøfarlig; Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

En generel grænseværdi er angivet for terpener som 25 ppm svarende til 140 mg/m³ (C.0.1, 2005). Der er ikke fundet nogen særlige værdier for D-Limonen.

Stoffet står på EU-listen over allergene duftstoffer (SCCNFP, 1999).

5.3.4.5 Sundhedsmæssige effekter

D-Limonen er opført i IUCLID, men databladet indeholder kun relativt få data. Det følgende er baseret på databladet, data fra baserne i TOXNET og to tidligere kortlægningsrapporter; en om tryksager (Hansen OC og Eggert T, 2003) og en om pletfjernere (Engelund et al., 2004).

Akut toksicitet

Data for akut toksicitet ved indtagelse er fastsat ved LD₅₀ til at være mere end 4,000 mg/kg. Det giver ikke anledning til større potentielle sundhedsmæssige risici (Hansen og Eggert, 2003).

Iltningsprodukter af D-Limonen er stærkt allergene. Der er rapporteret om et antal sager om kontaktallergi på grund af arbejdsmæssig eksponering af D-Limonen. Hyppigheden af kontaktallergi over for iltet D-Limonen er 1-2 % hos patienter med kronisk eksem. Sammenhængen mellem kontaktallergi over for iltet D-Limonen og duftstoffer i kosmetiske produkter bør undersøges nærmere (SCCNFP, 1999).

Kronisk toksicitet

Der er ikke tilstrækkeligt bevis for carcinogenicitet hos mennesker. Der er bevis for carcinogenicitet hos dyr, men mekanismen er ikke relevant for mennesker. Derfor er D-Limonen ikke klassificeret på baggrund af sin carcinogenicitet over for mennesker (Gruppe 3) (IARC, 1999).

Data for NOAEL og LOAEL fremgår af rapporten om pletfjernere (Engelund et al., 2004). Der er opgivet data om leverskader som kritisk effekt ved indtagelse.

        NOAEL: 250 mg/kg k.v. pr. dag

        LOAEL:  500 mg/kg k.v. pr. dag

Typen af test, som dataene er baseret på, er ikke beskrevet i referencen.

IUCLID giver ikke data om vurdering af NOAEL eller lignende grænseværdier for indtagelse eller optagelse gennem hud. Det samme gælder for TOXNET-databaserne.

Resumé

D-Limonen er et stof, som ved hudkontakt kan forårsage allergi. Det er ikke skadeligt ved indtagelse, og der er ingen indikationer på, at det giver langtidseffekter. NOAEL er 250 mg/kg (leverskader), og LOAEL er 500 mg/kg (leverskader).

5.3.4.6 Eksponeringsscenarier

Det maksimale indhold i prøve nr. 6 var 400 mg/kg, svarende til 0,4 mg pr. gram.

Indtagelse pr. dag pr. kg k.v. = 0,0143 * 0,4 = 0,006 mg/kg k.v.

På baggrund af den relativt høje Log K_OW –værdi (> 4), kan det med rimelighed forventes, at mindre end 100 % af stoffet vil blive absorberet ved hudkontakt.

5.3.4.7 Vurdering

Efter iltning af D-Limonen, er de dannede stoffer allergene. Det relativt lave indhold af D-Limonen (0,04 vægt%) kan forårsage allergi.

NOAEL for leverskader er 250 mg/kg k.v., hvilket giver en sikkerhedsmargin på mere end 4.000 for prøve nr. 6 og højere for de resterende prøver.

Det kan konkluderes, at D-Limonen kan forårsage allergi ved hudkontakt. Det antages, at risikoen er lille på grund af de lave koncentrationer. Indtagelse kan ikke forårsage større helbredsmæssige problemer eller langtidseffekter end allergi.

5.3.5 Linalool

5.3.5.1 Identitet

Navn	Linalool
CAS nummer	78-70-6
EINECS nummer	201-134-4
Molekylformel	C10H18O
Stoffets opbygning
Molvægt	154,24
Synonymer	1,6-Octadien-3-ol, 3,7-dimethyl- 2,6-Dimethyl-2,7-octadien-6-ol 2,7-Octadien-6-ol, 2,6-dimethyl- 3,7-Dimethyl-1,6-octadien-3-ol Linalyl alcohol

Linalool har en duft, der minder om bergamoteolie og fransk lavendel. Det har et kogepunkt på 195 °C (Lewis, 1993). Smeltepunktet er lavere end 25 °C.

Fordelingskoefficienten Log K_OW er 2,97 (Li J, Perdue EM, 1995). Vandopløseligheden af linalool er 1590 mg/liter (Yalkowsky and Dannenfelser, 1992). Damptrykket er 0,16 mm Hg 25 °C (ChemIDplus).

5.3.5.2 Fundne mængder

Linalool blev fundet i 9 produkter. Den største mængde blev fundet i prøve nr. 2 og 30, hvor 1.400 mg/kg, svarende til 0,14 vægt%, blev påvist. I to andre prøver var den fastsatte værdi også relativt høj, - prøve nr. 6 1.200 mg/kg og prøve nr. 27 1.300 mg/kg. I prøve nr. 4, 7, 15, 29 og 32 blev der påvist værdier mellem 10 og 100 mg/kg.

5.3.5.3 Funktion

Linalool bruges i parfume, som et syntetisk smagsstof  i citrus- og kulstofholdige drikke. Linalool forekommer desuden i naturen. Den brede befolkning kan blive eksponeret for linalool dermalt eller ved inhalation fra mad og forskellige husholdningsprodukter.

Linalool er opført i INCI som et lugtfjernende middel og et tilsætningsstof.

5.3.5.4 Klassificering og grænseværdier

Dette kemiske stof er ikke klassificeret i henhold til bilag til direktiv 67/548/EEC.

Stoffet er opført på EU's liste over allergene duftstoffer (SCCNFP, 1999).

I henhold til bekendtgørelsen om kosmetiske produkter (Kosmetikbekendtgørelsen, 2006) er det nævnt, at linalool skal specificeres på produktindholdslisten, når indholdet af eugenol er mere end:

-        0,001 % i produkter, som ikke skal fjernes efter brug

-        0,01 % i produkter, som skal fjernes efter brug.

5.3.5.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er blevet fundet et IUCLID datablad, data i HSDB, CCRIS og ChemIDplus i TOXNET om linalool samt en beskrivelse af stoffet i kortlægningen om læbepomader (Larsen og Holmberg, 2005).

Akut toksicitet

Akut oral toksicitet for rotter er LD₅₀  fastsat til at være mellem 2.790 og 4.180 mg/kg. For akut dermal toksicitet er LD₅₀ mere end 5.000 mg/kg (IUCLID, 2000).

Linalool absorberes gennem huden og udskilles effektivt gennem hovedsageligt nyrerne. En mand på 60 kg blev masseret i 10 minutter med lavendelolie (mængde er ikke opgivet) på et hudareal på 376 cm², svarende til et beregnet absorption på 7,24 mg linalool. Efter 5 minutter blev der sporet linalool i blodet, og efter 20 minutter var koncentrationen 211ng/ml. Efter 90 minutter kunne der ikke spores linalool i blodstrømmen (IUCLID, 2000).

I IUCLID rapporteres der om adskillige tests for irritation af huden – nogle positive og nogle negative. Der forelå ingen resultater med irritation af øjnene de afrapporterede test.

Linalool blev vurderet for primær dermal irritation (Rhone-Poulenc Inc, 1992). Teststoffet blev påført (0,5 ml) barberet hud fra 6 new zealandske hvide kaniner i koncentration på 100 %, 30 %, 10 % eller 3 % i 24 timer. Teststoffet var let irriterende ved 100 % og 30 %, og der var ingen irritation ved 10 % og 3 %. Linalool var også vurderet for primær irritation af øjnene. Teststoffet blev påført (0,1 ml) konjunktivalsækken på 6 New Zealand hvide kaniner i en koncentration på 100 %, 30 %, 10 % eller 3 %. Irritationen var moderat ved 100 %, lettere ved 30 %, meget let ved 10 % og ingen irritation ved 3 %.

Linalool er et potentielt allergen. Der blev fundet et studie med en case og et studie med tre cases af kontaktallergi over for linalool blandt patienter med eksem forårsaget af kosmetiske produkter (SCCNFP, 1999).

Kronisk toksicitet

I kortlægningen af læbepomader (Larsen og Holmberg, 2005), gives der en beskrivelse af tests baseret på gentagen eksponering. De vigtigste resultater fra beskrivelsen er:

• Oral eksponering med 500 mg/kg k.v. pr. dag og mere medførte ændringer af enzymerne i lever og øgede vægten af leveren
• En NOAEL på 50 mg/kg k.v. pr. dag baseres på en 90 dages oral eksponeringsstudie med rotter. Der blev observeret reduceret indtagelse af føde og reduceret vækst. Disse effekter blev tillagt dårlig smag af føden
• Et 13 ugers dermal eksponeringsstudie med rotter påviste en NOAEL på 250 mg/kg k.v. pr. dag med effekter såsom forbigående rødmen og reduceret aktivitet som kritiske effekter
• I et studie med mus eksponeret oralt 5 dage med 375 mg/kg k.v. pr. dag blev der ikke observeret nogen effekter
• Linalool er angivet til muligvis at have en effekt på leveren hos mennesker ved kronisk eller gentagen eksponering
• Der er ikke fundet data for mutagenicitet eller andre langtidspåvirkninger.

Resumé

Linalool kan være hud- og øjenirriterende, og stoffet forårsager allergi. NOAEL er50 mg/kg k.v. pr. dag med leverskade som kritisk effekt. Der er ikke fundet data for andre langtidspåvirkninger.

5.3.5.6 Eksponeringsscenarier

Det maksimale indhold i prøve nr. 2 og 30 var 1.400 mg/kg, svarende til 1,4 mg pr. gram.

Indtagelse pr. dag pr. kg k.v. = 0,0143 * 1.4 = 0,02 mg/kg k.v.

Det antages, at den vurderede mængde enten kan indtages eller absorberet gennem huden eller slimhinderne.

5.3.5.7 Vurdering

Koncentrationerne varierer fra 0,001 vægt% til 0,14 vægt%, og der er en potentiel risiko for allergi - specielt ved de højeste koncentrationer.

Det forventes ikke, at de fundne mængder af linalool vil forårsage irritation.

NOAEL for leverskader er 50 mg/kg k.v., hvilket giver en sikkerhedsmargin på mere end 2.500 for prøve nr. 2 og 30 og højere for de øvrige prøver.

5.3.6 2-Phenoxyethanol

5.3.6.1 Identitet

Navn	2-Phenoxyethanol
CAS nummer	122-99-6
EINECS nummer	204-589-7
Molekylformel	C8H10O2
Stoffets opbygning
Molvægt	138,16

Stoffet 2-phenoxyethanol er en farveløs væske med en svag aromatisk lugt. Kogepunktet er 245,2 °C og smeltepunktet er 14 °C (Budavari, 1989)

Fordelingskoefficienten Log K_OW er målt til at være 1,16 (Leo, 1985). 2-phenoxyethanol er helt opløseligt i alkohol, ether og natriumhydroxid. Opløseligheden i vand er 26,7 gram pr. liter (Budavari, 1989).

Damptrykket er for 2-phenoxyethanol målt til at være 0,07 mm Hg ved 25 °C (Dow Chem Co, 1990).

5.3.6.2 Fundne mængder

2-Phenoxyethanol blev fundet i 9 produkter. Den største mængde blev fundet i prøve nr. 24, hvor 100.000 mg/kg, svarende til 10 vægt%, blev sporet.

Prøve nr. 8, 11, 12 og 13 består af 5-8.000 mg/kg, svarende til 0,5 til 0,8 vægt%. Prøve nr. 1, 2 og 23 består af 1-2.500 mg/kg, svarende til 0,1 til 0,25 vægt%. For prøve nr. 18 er der kun sporet 61 mg/kg.

5.3.6.3 Funktion

2-Phenoxyethanol bruges til flere formål. Det er almindeligt brugt som væske i parfumer, som opløsningsmiddel i blæk, bæremedie for farve i tekstiler og som bakteriedræbende middel.

Stoffet er opført i INCI bl.a. som et konserveringsmiddel og må som konserveringsmiddel bruges i kosmetik i koncentrationer på op til 1 %.

5.3.6.4 Klassificering og grænseværdier

2-Phenoxyethanol er opført listen over farlige stoffer og er klassificeret som:

Xn;R22  Sundhedsskadeligt; Farligt ved indtagelse

Xi;R36   Lokalirriterende; Irriterer øjnene

I henhold til bekendtgørelse om kosmetiske produkter (Kosmetikbekendtgørelsen, 2006) må det bruges som konserveringsmiddel i koncentrationer op til 1 %. Det er tilladt at anvende med andre formål i andre koncentrationer i kosmetiske produkter, hvis formålet med stoffets anvendelse fremgår af selve produktet.

5.3.6.5 Sundhedsmæssige effekter

Der er fundet et IUCLID-datablad for 2-Phenoxyethanol, data i TOXNET og en beskrivelse af stoffet i rapporten Screening af sundhedsmæssige effekter fra kemiske stoffer i tekstilfarver (Hansen OC, 2005).

Akut toksicitet

Der er rapporteret om flere tests i IUCLID med rotter, hvor LD₅₀ ved oral eksponering blev fastsat. Dataene er mellem 1.200 mg/kg og 5.500 mg/kg. Ved dermal eksponering blev LD₅₀ fastsat til 2.300 mg/kg og op til mere end 10.000 mg/kg.

Der rapporteres om flere negative tests for hudirritation på dyr (IUCLID, 2000). Der var heller ikke tegn på irritation i en 3 ugers patch-test på mennesker. Test på kaniner viste øjenirritation. Flere tests for sensibilisering blev rapporteret – alle med et negativt resultat.

Subkronisk toksicitet

Der rapporteres om flere subkroniske studier i IUCLID. Nogle af disse er der kort refereret til i det følgende:

• I et 13 ugers studie med rotter, der blev oralt eksponeret, blev NOAEL fastsat til 200 mg/kg k.v. pr. dag baseret på ændringer i blodparametrene og vægttab
• I et andet 13 ugers studie med rotter, der blev oralt eksponeret, blev NOAEL fastsat til 80 mg/kg k.v. pr. dag baseret på nyreskader
• Et 13 ugers studie med kaniner, der blev eksponeret dermalt, viste der sig ingen skadelige effekter ved doserne 50, 150 og 500 mg/kg pr. dag. NOAEL blev fastsat til 500 mg pr. kg k.v. pr. dag.

Kronisk toksicitet

Gravide New Zealand White kaniner blev behandlet dermalt med 300, 600, eller 1.000 mg/kg/dag ufortyndet 2-phenoxyethanol fra dag 6 til 18 under svangerskabet (25 dyr pr. doseringsgruppe). 2-Phenoxyethanol var giftigt for moderdyrene (maternel død) ved doserne 600 og 1.000 mg/kg. Der blev ikke observeret nogen alvorlige effekter på graviditetsraten, resorption, eller måling af fostrene ved nogen af doserne. 2-Phenoxyethanol forårsagede ikke misdannelser hos fosterne sammenlignet med kontrolgruppen (Scortichini et al., 1987).

2-Phenoxyethanol blev testet for reproduktionstoksicitet i schweiziske CD-1 mus i et to-generationsforsøg. Doseringsniveauet var 0,0 %, 0,25 %, 1,25 % og 2,5 % i mad, svarende til 0, 375, 1.875 og 3.700 mg/kg/dag. 2-Phenoxyethanol udviklede betydelig reproduktions- og udviklingstoksicitet. Levervægten hos behandlede F0 mus blev forøget. Stoffet forårsagede betydelig toksicitet hos afkom af F0 mus, hvilket blev observeret ved reduceret kropsvægt hos de nyfødte samt en stor stigning i dødelighed efter fødselen, mens F1-dyrene voksede sig store nok til at kunne parre sig (Department of Health & Human Services, 1984).

Teratogenicitet blev vurderet hos gravide New Zealand White kaniner. De blev dermalt eksponeret (25/grupper) med 2-phenoxyethanol med behandlingsintervaller på 0, 300, 600 og 1.000 mg/kg/dag på graviditetsdagene (GD) 6-18. Overlevende dyr blev aflivet på GD 28. Der blev observeret følgende væsentlig forskelle mellem de behandlede dyr og kontrolgruppen: let til moderat rødmen af huden på applikationsstedet (alle behandlede dyr), dødelighed i forbindelse med fødsel, hvor de døde dyr havde leverskader, tegn på anorexia, ændringer i mavesækken, mindre foder og afføring i tyktarmen såvel som ændringer i blodparametrene (høj- og middel-doseringsgrupperne). Der blev ikke observeret nogen væsentlige forskelle mellem de behandlede dyr og kontroldyrene (middel og lavdoseringsgrupperne), med mindre andet er noteret. Der blev ikke udført statistiske vurderinger for de fem høj-doseringsgrupper kaniner, som overlevede indtil GD 28 (Dow Chemicals, 1984).

Resumé

Stoffet vil forårsage irritation ved øjenkontakt og kan være skadeligt at indtage. NOAEL baseret på oral indtagelse blev fastsat til at være 80 mg pr. kg k.v. pr. dag på baggrund af nyreskader. Test i langtidsstudier med dermal eksponering påviste effekter på reproduktionsevnen og udviklingen.

5.3.6.6 Eksponeringsscenarier

Det maksimale indhold i prøve nr. 24 var 100.000 mg/kg, svarende til 100 mg pr. gram.

Indtagelse pr. dag pr. kg k.v. = 0,0143 * 100 = 1,43 mg/kg k.v.

For prøve nr. 8, 11, 12 og 13 med 5-8,000 mg/kg, svarende til 0,5 til 0,8 vægt%, vil indtagelsen pr. dag være 0,07 til 0,1 mg/kg k.v. pr. dag.

Det antages, at den vurderede mængde enten kan indtages eller absorberes gennem hud eller slimhinder.

5.3.6.7 Vurdering

En prøve indeholder 10 % 2-phenoxyethanol, og ville være forbudt i henhold til bekendtgørelse om kosmetiske produkter.

NOAEL for nyreskader er 80 mg/kg k.v. pr. dag, hvilket giver en sikkerhedsmargin på 56 for prøve 24 og for de øvrige prøver på mindst 800. Det vurderes at der er en risiko for sundhedsmæssige effekter ved brug af prøve 24.

Ud over prøve nr. 24 vurderes det, at indholdet af 2-phenoxyethanol vil forårsage ingen eller kun mindre helbredsmæssige problemer.

5.3.7 α-Pinen

5.3.7.1 Identitet

Navn	α-Pinen
CAS nummer	80-56-8
EINECS nummer	201-291-9
Molekylformel	C10H16
Stoffets opbygning
Molvægt	136,24
Synonymer	2-Pinen 2,6,6-Trimethylbicyclo(3.1.1)-2-hept-2-ene 2,6,6-Trimethylbicyclo(3.1.1)hept-2-ene 4,6,6-Trimethylbicyklo(3,1,1)hept-3-en Bicyclo(3.1.1)hept-2-ene, 2,6,6-trimethyl Acintene A Monoterpenes

α-Pinen er en farveløs væske med en en karakterisktisk duft af fyrretræ. Kogepunktet er 156 °C, og smeltepunktet er -62,5 °C (Fenaroli, 1975).

Log K_OW for α-Pinen er fastsat til 4,83 (Li and Perdue, 1995).

Stoffets vandopløseligehed er 2,49 gram/l ved 25 °C. α-Pinen er opløseligt i alkohol, chloroform, ether og koncentret eddikesyre. Det er næsten uopløseligt i propylenglycol og glycerin (Fenaroli, 1975).

Damptrykket for α-Pinen er 4,75 mm Hg ved 25 °C (Daubert and Danner, 1989).

5.3.7.2 Fundne mængder

α-Pinen blev fundet i to prøver, i prøve nr. 5, hvor der var 260 mg/kg, og i prøve nr. 21, hvor der var 560 mg/kg.

5.3.7.3 Funktion

a -Pinen har mange funktioner og bruges i stor udstrækning. Almindelige brugsformål er opløsningsmiddel, blødgører, i pesticider og som base for syntetiske olier og parfumer.

Stoffet er opført i INCI som et duftstof.

5.3.7.4 Klassificering og grænseværdier

α-Pinen er ikke klassificeret i direktiv 67/548/EØF, bilag I. Stoffet er opført på den danske vejledende liste til selvklassificering (Vejledende liste) med klassificeringen:

R43                Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden

N;R50/53       Miljøfarlig; Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

Der er ingen grænseværdier for α-Pinen. Generelt for terpener som terpentin er grænseværdien i Danmark 140 mg/m³ eller 25 ppm (C.0.1, 2005). I USA er grænseværdien en 8 timers vægtet middelværdi (TWA) på 20 ppm (ACGIH, 2003).

5.3.7.5 Sundhedsmæssige effekter

Det er relativt begrænset med data for α-Pinen. Følgende er baseret på data fra IUCLID, databaser i TOXNET og en generel søgning på Internettet, herunder en generel søgning af terpener.

Akut toksicitet

Akut oral toksicitet er testet i studier med rotter, som påviste en LD₅₀ på 2.100 mg/kg og op til 5.100 mg/kg. Dermal toksicitet baseret på test med rotter påviste resultater for LD₅₀ på mere end 5.000 mg/kg (IUCLID).

α-Pinen har grundlæggende den samme toksicitet som terpentin (Gosselin et al., 1984). Dødelig dosis for mennesker er ca. 180 gram oralt ligesom terpentin, som indeholder 58-65 % α-Pinen (The Merck Index, 1976).

Det nævnes, at α-Pinen irriterer hud og slimhinder og forårsager udslæt og irritation af luftvejene (Budavari, 1989). I IUCLID nævnes der nogle tests med kaniner, mus og rotter, hvor nogle af testene var positive, og nogle var negative. En patch-test på fem mennesker, der blevet testet i 48 timer med 10 % α-Pinen i vaseline, gav ingen effekter.

I IUCLID er der beskrevet en test for øjenirritation, som gav resultatet “moderat irritation”. En anden kilde fastslår, at α-Pinen irriterer øjnene og slimhinderne og giver alvorlig hudirritation hos mennesker (Lewis, 1996).

Adskillige tests for sensibilisering af mennesker er rapporteret i IUCLID, 2000. De fleste af patch-testene viste, at adskillige personer reagerede positivt. Terpentinolie, som normalt har et højt indhold af α-Pinen, mærkes med R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden.

Subkronisk toksicitet

I en 14 dages test blev rotter oralt eksponeret dagligt med 0, 250 og 500 mg/kg. I gruppen, der blev eksponeret med 500 mg pr. kg, blev der observeret lavere kropsvægt og en stigning i vægten af leveren.

Der blev ikke fundet relevante data for terpentin.

Kronisk toksicitet

Der blev ikke fundet data om kronisk toksicitet for α-Pinen.

Der er indhentet følgende information i OSHA’s Health Guidelines (2005) om terpentin, og det antages, at det også gælder for α-Pinen.

• I et eksperiment, udvikledes vulster hos kaniner, men ikke hos mus ved dermal applikation af terpentin. I et andet eksperiment, hvor huden på mus blev penslet med 240 g/kg terpentin, udviklede der sig dog svulster
• Terpentin irriterer hud, øjne, slimhinder og luftvejene hos mennesker. Det kan også forårsage hudsensibilisering og kan have indvirkninger på centralnervesystemet, mave- og tarmsystemet og urinvejene. Den laveste orale dosering, der rapporteres at være dødelig for mennesker, er 441 mg/kg
• Et ”case-control” studie af beskæftigede fra træfiberplade-, krydsfiner-, formaldehydlimfabrikker og savværker viste en statistisk signifikant sammenhæng mellem kronisk eksponering (mere end 5 år) af terpener (hovedbestanddelen i terpentin) og udviklingen af kræft i luftvejene.

Resumé

α-Pinen forårsager irritation ved hud- og øjenkontakt og kan forårsage allergi ved hudkontakt.

Data om langtidsvirkninger er meget begrænsede, og risikoen for kræft og andre langtidsvirkninger ved hudkontakt og indtagelse er meget usikre.

På baggrund af en subkronisk test fastsættes NOAEL til 250 mg/kg med stigende vægt af leveren som kritisk virkning.

5.3.7.6 Eksponeringsscenarier

Det maksimale indhold i prøve nr. 30 var 560 mg/kg, svarende til 0,56 mg pr. gram.

Indtagelse pr. dag pr. kg k.v. = 0,0143 * 0,56 = 0,008 mg/kg k.v.

5.3.7.7 Vurdering

I to prøver, nr. 65 og 30, er indholdet af α-Pinen mindre end 0,06 %. α-Pinen en potentiel hudsensibilisator, og derfor er der en mindre risiko for en allergisk reaktion ved kontakt med de to produkter.

NOAEL for forhøjet levervægt vurderes til 250 mg/kg baseret på begrænsede data.

Sikkerhedsmarginen er mere end 30.000. Til trods for de begrænsede data er MOS acceptabelt, og det kan konkluderes, at risikoen for optagelse af stoffet er minimal.

5.4 Overordnet vurdering

5.4.1 Stofferne

Det følgende er en oversigt over vurderingerne af stofferne fra afsnit 5.3. Data i tabellerne kommer fra prøven med den højeste fastsatte koncentration af det aktuelle stof.

Tabel 5.1 Irritations- og allergieffekter for udvalgte stoffer I sexcremer

Det ses af Tabel 5.1, at en prøve indeholdt en ekstrem høj mængde 2-phenoxyethanol. Prøven indeholdt 10 % - hvad angår bekendtgørelsen af kosmetiske produkter er kun 1 % tilladt. Andre prøver indeholdt mindre end 1 % af stoffet.

De fleste af de udvalgte stoffer kan forårsage sensibilisering af huden, og denne virkning kan noteres for alle koncentrationsniveauer.

Tabel 5.2 Toksiske effekter for udvalgte stoffer I sexcremer

Af Tabel 5.2 ses det desuden, at mængden af 2-phenoxyethanol i prøve nr. 24 er meget stor. De konstaterede virkninger kan være nyreskader.

I prøve nr. 6 findes der et forholdsvist højt indhold af eugenol (18 g/kg), og for tre andre prøver er indholdet maks. 0,8 g/kg. Den kritiske effekt ved eugenol er leverskader.

5.4.2 Produkter

Blandt de 22 testprodukter burde et produkt klassificeres og mærkes i henhold til klassificeringsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen om kosmetiske produkter regulerer ikke sexcremer. Hvis bekendtgørelsen omfattede sexcremer, skulle visse deklarationer om indholdsstoffer opfyldes såvel som overholdelse af restriktioner for visse stoffer. Hvis bekendtgørelsen var gældende, var følgende fundet relevant:

• Deklarationen på 8 ud af 22 produkter var utilstrækkelig
• Der blev fundet for meget konserveringsmiddel i et produkt.

For så vidt angår irritation, kan denne virkning forekomme ved brug kamfer and 2-phenoxyethanol. Mængden af kamfer er så begrænsede, at der ikke er risiko for denne virkning ved brug af nogen af produkterne. For så vidt angår 2-phenoxyethanol vil der være risiko for irritation ved brug af produkt nr. 24.

Stoffet cinnamaldehyd, eugenol, D-Limonen og linalool kan forårsage sensibilisering ved hudkontakt. Generelt er der ingen nedre grænse for risiko for sensibilisering og derfor vil alle produkter, hvor stofferne er fundet i, være potentielt sensibiliserende. De produkter, hvor det er særligt relevant, er:

• Produkt nr. 2
• Produkt nr. 4
• Produkt nr. 6
• Produkt nr. 27
• Produkt nr. 30.

Hvad angår toksiske virkninger for de udvalgte stoffer er specielt eugenol og 2-phenoxyethanol problematiske. Sikkerhedsmarginen for begge stoffer er mindre end 1.000. Hvad angår eugenol, er der en mindre potentiel sundhedsmæssig risiko ved produkt nummer 6. Hvad angår 2-phenoxyethanol, er der en potentiel sundhedsmæssig risiko ved produkt nummer 24.

Konklusion

Indholdet af phenoxyethanol i produkt nr. 24 er vurderet til at kunne forårsage helbredsmæssige risici (nyreskader) ved indtagelse og ved optagelse gennem huden.

Flere produkter indeholder stoffer, der kan medføre allergi ved hudkontakt. Omkring 25 % af de testede produkter indeholder forholdsvis store mængder af disse stoffer.

Produkter, som indeholder mere end 0,1 % af et stof, som er klassificeret eller vurderet som værende sensibiliserende (allergifremkaldende), skal i henhold til klassificeringsbekendtgørelsen mærkes med ”Indeholder (stofnavn), kan udløse allergisk reaktion”.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.