Brancheindsats for jern- og metalstøberier

1 Udvalg af bindere og forsøgsprogram

Ved mødet den 30. oktober 2002 med referencegruppen hos DTU blev følgende bindergrupper, hhv. skalsandstyper udvalgt:

  • Cold-boxbinder
  • Furanbinder
  • Resol-CO2-binder
  • Skalsand

Forsøgsprogrammet og binderinformationer fremgår af skema 1.1 - 1.3. (se bilag 3)

Der blev udtaget i alt 3 cold-boxbindere. 2 bindere fra leverandør S og 1 bindertype fra leverandør D.

Samtlige furanbindere er leveret af leverandør D. Dette skyldes at der for tiden kun er en leverandør af furanbinder, som har næsten 100 % af markedsandelen i Danmark.

Ved resolbinderen blev udvalgt en binder fra leverandør S og B.

Skalsandet er udtaget hos 2 støberier. Ved SKD er der tale om skalsand baseret på nysand og skalsandet fra SKS er baseret på regenereret sand.

De ovenfor nævnte bindergrupper er udvalgt på følgende baggrund:

  • Cold-boxbinder, er den mest anvendte bindertype til fremstilling af kerner, dvs. at ca. 60 % af kerner er fremstillet med denne bindertype.
  • Furanbinder, er den mest anvendte binder til fremstilling af støbeforme med kemisk bundet sand. Binderen anvendes til fremstilling af stort støbegods dvs. med vægt fra 100 kg til 100 t.
  • Resol-CO2-binder, anvendes i begrænset omfang til fremstilling af kerner. Binderen er udvalgt af 2 grunde

1. Kræver mindre personbeskyttelse ved håndtering i forhold til cold-boxbinder

2. Alternativ til cold-boxbinder

  • Skalsand, (binderbelagt af leverandøren) anvendes til form- og kernefremstilling. Skalsand anvendes hovedsagelig til fremstilling af småt støbegods med krav om stor målenøjagtighed

 



Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.