Brancheindsats for jern- og metalstøberier

4 Formfremstilling

Formene fremstilles umiddelbart efter afsluttet blandeproces ved håndstampning. Opformningstiden for begge parter er max. 5 min. Dette gælder dog ikke for skalsandsformene.

4.1 Cold-box

Afhærdning: I varmluftsovn ved max 70°C i 1,5 timer, dvs. når formparternes temperatur,

50 mm under overfladen i centrum af formparten, har nået den nævnte temperatur.

4.2 Resol-CO2

Afhærdning foregår efter samme fremgangsmåde, som ved cold-boxbinderne.

4.3 Furan

Til afhærdning tilsættes 0,4 % paratoluensulfonsyre (PTS) af sandmængden ved binderne D-3 og D-4. Ved binder D-3 B tilsættes 0,4 % benzensulfonsyre af sandmængden.

4.4 Skalsand

I modsætning til den sædvanlige fremstillingsmetode (skalforme) blev der ved det aktuelle projekt fremstillet massive forme med de samme dimensioner, som de øvrige forsøgsforme (se figur 5.1.1).

Formene afhærdes gennem opvarmning af modellen til 280°C og afsluttes efter 2 timer, når formtemperaturen i centrum af formen, 10 mm under overfladen, har nået en temperatur på 210°C.

Samtlige forme henstår efter endt fremstilling i min 24 timer, før afstøbningen.

 



Version 1.0 September 2006, © Miljøstyrelsen.