| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Metoder og økonomi til fjernelse af restforurening af benzin

5 Diskussion af egnede afværgemetoder på lokaliteten

5.1 Diskussion af strategier for afværgeindsats

Som nævnt i indledningen kan der vælges følgende forskellige strategier for indsatsen over for en forurening.

A       Omgående og fuldstændig oprensning, typisk ved opgravning, så snart forureningen opdages (dvs. i 1994 i den aktuelle sag). Derefter ingen monitering eller sagsbehandling.

B       Længerevarende afværgeprojekt igangsættes (måneder - år), så snart forureningen opdages. Monitering og sagsbehandling så længe oprensning pågår.

C       Delvis oprensning, så snart forureningen opdages. Derefter monitering af hensyn til restforureningen. Naturlig nedbrydning hører under denne strategi.

D      Forsinket afværgeindsats, når løsning C efter nogle år har vist sig utilstrækkelig. Herunder fortsat monitering.

I dette afsnit vurderes omkostningerne ved de forskellige strategier, baseret på den aktuelle sag på Nykøbingvej 295 i Radsted.

En fuldstændig oprensning på det tidspunkt, hvor forureningen konstateres, vil bestå i opgravning og/eller opboring af forurenet jord. Hvis forureningen er gammel, vil der dog blive tale om en delvis oprensning, idet der højst sandsynligt vil være en grundvandstransporteret forurening, som ikke kan fjernes ved opgravningen.

I den aktuelle sag er det ikke givet, at der ved optagning af tankene har været en betydelig grundvandsforurening udover nærområdet omkring selve tankgraven. Det er derfor en mulighed, at man ved opgravning ud over selve tankgraven kunne have fjernet hele forureningen allerede i 1996 (strategi A). Det kan diskuteres, om man uden monitering kan være sikker på, at en oprensning er fuldstændig, men i de følgende beregninger er der gjort denne antagelse, idet det forudsættes at nogle prøver fra undersøgelsesboringerne vil kunne give tilstrækkelig dokumentation for oprensningen.

Det er muligt, at det allerede i 1996 ville have været nødvendigt at igangsætte et længerevarende afværgeprojekt (strategi B) som følge af mere udbredt grundvandsforurening. Varigheden af en sådan afværgeindsats vil være kortere, jo hurtigere indsatsen igangsættes, alene pga. den større udbredelse, grundvandsforureningen får med tiden som følge af den naturlige grundvandsstrøm.

Delvis oprensning (strategi C) var det, der blev udført i 1996. Den efterfølgende monitering har været usystematisk og som sådan har strategien derfor ikke været fulgt til dørs. Omkostningerne ved indsatsen i 1996 er ikke undersøgt i dette projekt, men for sammenlignelighedens skyld er vurderingen af økonomi ved denne strategi her baseret på de metodebeskrivelser, der er givet i denne rapport.

I dag i 2006 vil en forsinket afværgeindsats i form af et længerevarende afværgeprojekt (strategi D) nødvendigvis have et større omfang end hvis en tilsvarende indsats var igangsat 10 år tidligere, i 1996. På den aktuelle lokalitet strømmer grundvandet med en hastighed på 35-55 m/år; dog kan man ikke konkludere, at restforureningen dermed har bredt sig 350-550 m nedstrøms på de 10 år der er gået siden tankene blev taget op. Det kan ikke entydigt vurderes, om det er naturlig nedbrydning eller om det er den komplekse geologi og deraf følgende uforudsigelige spredningsveje i kombination med forfejlede boringsplaceringer og filtersætninger, der gør, at forureningen ikke ses i større afstand nedstrøms. Det antages, at den naturlige nedbrydning er tilstrækkelig til at fjerne den del af grundvandsforureningen, der findes mere end 30 m nedstrøms, svarende til ca. 10 m syd for Nykøbingvej.

Det er antaget, at hvis der ikke laves yderligere afværgetiltag, så vil 5 års yderligere monitering i 9 filtre være nødvendig for at der med tilstrækkelig sikkerhed kan tages beslutning om, at restforureningen kan efterlades. Omkostningen til etablering af de 9 filtre er nedenfor indeholdt i omkostningerne til den delvise oprensning.

Tabel 5.1 Mulige strategier ved indsats i 1996 henh. 2006

* Forudsætter at naturlig nedbrydning kan fjerne restforureningen

Af tabel 5.1 fremgår, at strategi C, delvis oprensning, kan stå alene, hvilket overordnet set kan være acceptabelt på visse lokaliteter, men i den aktuelle sag kan det næppe anbefales, eftersom der er en temmelig kraftig grundvandsforurening nær kildeområdet. Konsekvensen af, at strategi C ikke kan stå alene er, at omkostningerne ved strategi D skal lægges til omkostningerne ved strategi C, som det fremgår af tabel 5.2.

Tabel 5.2 Økonomi ved de mulige strategier for indsats i 1996 henh. 2006

Af de økonomiske overslag fremgår det, at en fuldstændig oprensning ved opgravning og/eller opboring i 1996 er den løsning, der medfører de laveste omkostninger (strategi A). En del af forklaringen er, at det er antaget at jordforureningens udbredelse var ca. 1/3 mindre i 1996, hvilket bl.a. betyder, at der kun er regnet med spunsning på halvdelen af den strækning, der vurderes nødvendigt at spunse i dag i tilfælde af opgravning. Dette giver en udgift på ca. 0,8 mio. kr. i 1996 i modsætning til de 1-1,4 mio. kr. som vil være udgiften til afgravning henh. opboring i 2006 jf. tabel 4.1.

I strategi B er det antaget, at en delvis opgravning i 1996 uden spuns beløber sig til ca. 0,6 mio. kr. (i modsætning til 0,8 mio. kr. ved fuldstændig opgravning), og at multifaseekstraktionen inkl. monitering beløber sig til 1,9 mio. kr. Heri er der regnet med et mindre antal boringer end der kræves i 2006, hvor udgiften er anslået til 2,1 mio. kr. jf. tabel 4.6 som følge af en større udbredelse af opløst forurening.

I strategi C er det ligeledes antaget, at en delvis opgravning er foretaget uden etablering af spuns. Både i strategi B og C kan også være tale om en opboring.

Umiddelbart kan det se ud som om strategi C, delvis opgravning, er den billigste strategi, men hvis den efterfølgende monitering af restforureningens spredning lægges til, vil denne strategi i løbet af nogle år være dyrere end en fuldstændig opgravning.

I strategi D er der regnet med en besparelse på ca. 285.000 kr. i forhold til overslaget for en selvstændig opboringsløsning i tabel 4.1. Besparelsen skyldes, at der samtidigt udføres airsparging, hvilket bl.a. betyder, at de moniteringsboringer, der er inkluderet i tabel 4.1, samt størstedelen af udgifterne til projektering og undersøgelser regnes ind i omkostningerne til airsparging. Beløbet til airsparging i strategi D kan genfindes ubeskåret i tabel 4.6.

Skulle det i 1996 have været nødvendigt at supplere med multifase ekstraktion (strategi B), så ville denne strategi stadig være billigere end den samlede omkostning til strategi C og D, som er nødvendig hvis en indsats gennemføres i dag, 10 år efter. Strategi B ville dog være dyrere end strategi C alene, som altså forudsætter, at det ved monitering gennem endnu 5 år dokumenteres at restforureningen kan blive liggende.

Den største usikkerhed ved de skitserede økonomiske overslag knytter sig til udbredelsen af forureningen i 1996, som ovenfor er skønnet, men ikke kendes med sikkerhed. Hvis der allerede på dette tidspunkt var en stor udbredelse af opløst forurening, svarende til hvad der ses i 2006, så vil omkostningerne ved en indsats i 1996 og i 2006 være sammenlignelige. Hvis der derimod kun var en lille forureningsudbredelse i 1996, så ville omkostningerne ved en oprensning til et givent niveau i 1996 være væsentlig mindre end ved en oprensning til samme niveau i 2006.

5.2 Konklusion

Det har ikke været målet med denne rapport at afgøre, om der i dag nødvendigvis skal gennemføres en afværgeindsats, blot at belyse omkostningerne ved de forskellige strategier.

Ud fra gennemgangen af afværgemetoder vurderes det, at en fuldstændig fjernelse af forurening vha. opgravning kunne have været gennemført i 1996, evt. suppleret med opboring nær bygning og vej for at undgå at efterlade forurening de steder, hvor der må graves med anlæg. Endvidere vurderes det, multifase ekstraktion kunne have været et fornuftigt supplement i 1996 i det omfang, at en fuldstændig opgravning ikke var mulig. Omkostningerne forbundet med denne afværgeindsats ville være mindre end ved en afværgeindsats, der gennemføres i 2006.

Det er vanskeligt at vurdere i dag, om strategi A (fuldstændig oprensning ved opgravning eller opboring) eller B (opgravning og multifase ekstraktion i 2 år) ville være det optimale i 1996. Som afværgeindsats i 2006, 10 år senere, vurderes multifase ekstraktion ikke at være så egnet, eftersom der næppe er meget fri fase tilbage og der måske slet ikke findes fri fase længere. I stedet er grundvandsforureningen på opløst form, hvorfor airsparging vurderes at være en anvendelig metode, forudsat at der ved grundvandssænkning kan skabes en tilstrækkelig umættet zone. En opboring af restforurening nær kilden vurderes at være nødvendigt som supplement til airsparging.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.