Sandsynlige konsekvenser af klimaændringer på artsudbredelser og biodiversitet i Danmark

1 Introduktion

Det forventes, at globale klimaændringer over de næste 100 år vil ændre levevilkårene for planter og dyr i Danmark og dermed påvirke den biologiske sammensætning af økosystemer og i sidste ende biodiversiteten. Nogle arter vil få sværere ved at klare sig i Danmark og vil måske helt forsvinde, mens andre kan få nye muligheder for at trives og eventuelt sprede sig.

Denne rapport har til formål at vurdere den mulige effekt af de globale klimaændringer på udvalgte danske plantearter. Denne viden er nødvendig for at kunne lave en langsigtet planlægning af naturbeskyttelsen (Hannah et al. 2002). Rapporten vil også give et skøn over i hvilket omfang, varmekrævende arter vil få mulighed for at etablere sig i den danske natur. Udredningen vil ydermere indeholde en generel vurdering af behovet for en øget indsats i naturforvaltningen, herunder naturgenopretning, for at sikre den biologiske mangfoldighed i Danmark samt de danske skoves robusthed.

Analyserne i rapporten bygger på en fremskrivning af klimaet over det næste århundrede baseret på klimascenarier udarbejdet af det internationale klimapanel Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC 2001). IPCC blev dannet i 1988 på initiativ af FN’s verdensorganisation for meteorologi (WMO) og FN’s miljøprogram (UNEP). IPCC har foreslået fire samfundsøkonomiske scenarier, der beskriver mulige globale udviklingslinier mht. befolkningstal, økonomisk vækst og teknologisk udvikling. Med udgangspunkt i disse scenarier kan udledningen af drivhusgasser og andre klimapåvirkende faktorer beregnes. Disse data indgår igen i komplicerede klimamodeller, der beregner, hvilket klima vi kan forvente op gennem det næste århundrede. Det er ikke muligt at vurdere sandsynligheden for de fire klimascenarier, og IPCC anbefaler, at der anvendes mindst to scenarier for at belyse det mulige udfaldsrum for det fremtidige klima.

1.1 Klimascenarier

De to scenarier, der anvendes i denne rapport, betegnes hhv. A2 og B2 (IPCC, 2001){IPCC, 2001 1233 /id}{IPCC, 2001 1233 /id}{IPCC, 2001 1233 /id}. A2 fører i 2100 til en relativt kraftig global opvarmning med en gennemsnitlig temperaturstigning på 2,8–4,8°C i forhold til 1990. B2 repræsenterer et mindre dramatisk scenarium, hvor det forudses, at den globale temperatur stiger 1,9–3,4°C i forhold til 1990. Tidligere undersøgelser har vist, at klimaet under scenarium A2 vil ændre sig så meget, at det klimatiske optimum for en række skovbundsurter vil flytte sig 700-1400 km mod nord i Europa (Skov & Svenning 2004). Hvilken indflydelse sådanne forskydninger reelt vil få for den enkelte arts udbredelse i Danmark vil afhænge af mange faktorer, bl.a. artens klimatiske tolerance, dens spredningsevne, dens krav til habitat, respons på eutrofiering mm.

For bedre at illustrere hvilket klima vi kan forvente i Danmark om 100 år, viser Figur 1.1, hvor i Europa vi i dag finder et klima, der svarer til fremskrivningerne for Danmark i år 2100 under de to scenarier

Figur 1.1 Hvor ”kommer” fremtidens klima fra? De to kort viser, hvor der i dag findes et klima, der svarer til hhv. B2 og A2 scenarierne i Danmark i år 2100. Jo mørkere gråtone, jo mere ligner klimaet, fremtidens danske klima under de to scenarier.

Figur 1.1 Hvor ”kommer” fremtidens klima fra? De to kort viser, hvor der i dag findes et klima, der svarer til hhv. B2 og A2 scenarierne i Danmark i år 2100. Jo mørkere gråtone, jo mere ligner klimaet, fremtidens danske klima under de to scenarier.

Kortene viser, at under det relativt milde B2 scenarium kan vi forvente et klima i år 2100, som vi i dag hovedsageligt finder i det nordlige og centrale Frankrig. Under A2 scenariet kan vi forvente et klima, som man i nutiden har i det centrale og sydlige Frankrig samt i bjergegne i det nordlige Spanien og i Italien.

1.2 Artsdiversitetsmønstre i Europa

Hvilken artsdiversitet finder man så i disse områder; og kan vi forvente, at Danmark vil opleve en tilsvarende stigning eller et tilsvarende fald i diversitet? Kortet i Figur 1.2 viser planternes artsrigdom i Europa. Kortet er baseret på Atlas Florae Europaeae (www.fmnh.helsinki.fi/english/botany/afe/index.htm), der på nuværende tidspunkt omfatter udbredelseskort for mere end 4.000 europæiske plantearter, -underarter og -varieteter. Kortet viser, at vi i dag finder den største diversitet af planter i et område langs de sydlige skråninger af Alperne, ved Pyrenæerne og i Balkanområdet. Sammenholdes dette med kortene på Figur 1.1 ses det, at de områder der i dag har et klima svarende til det, der er forudsagt for Danmark i år 2100, har en artsrigdom af samme størrelse eller lidt større end den, vi har i Danmark i dag.

Dette betyder imidlertid ikke, at der ikke vil ske noget med den danske flora. En del arter er fælles for de to områder, men mange er forskellige og det endelige resultat af klimaændringer vil afhænge af mange faktorer, bl.a. hvorvidt arterne vil være i stand til at overleve eller tilpasse sig klimaændringerne på stedet, eller sprede sig i et tempo, der svarer til den rate, hvormed klimaet ændrer sig.

Figur 1.2 Fordelingen af artsrigdom for planter i Europa.  Farverne indikerer antallet af arter for hvert område på 50x50 km, der er undersøgt. Skala: fra gul (0-100 arter) over grøn (100-400 arter) til mørkeblå (400-700 arter).

Figur 1.2 Fordelingen af artsrigdom for planter i Europa.  Farverne indikerer antallet af arter for hvert område på 50x50 km, der er undersøgt. Skala: fra gul (0-100 arter) over grøn (100-400 arter) til mørkeblå (400-700 arter).

I denne rapport vil denne problemstilling blive belyst gennem bioklimatisk habitat-modellering af en række arters potentielle udbredelse nu og under de to valgte klimascenarier.

 



Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.