| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sandsynlige konsekvenser af klimaændringer på artsudbredelser og biodiversitet i Danmark

3 Resultater

• 3.1 Udvalgte artseksempler
  • 3.1.1 Negativ påvirkning
  • 3.1.2 Neutral påvirkning
  • 3.1.3 Positiv påvirkning
  • 3.1.4 Potentiel positiv påvirkning
• 3.2 Diversitet
• 3.3 Geografisk variation i Danmark
• 3.4 Forskelle inden for naturtyperne

Resultaterne af den bioklimatiske habitat-modellering kan findes i Appendiks II. Hver art repræsenteres på et artsblad med følgende information:

De øverste fire kort (se Figur 3.1 og Figur 2.2) viser dels nuværende observeret og potentiel udbredelse i Europa, dels den potentielle udbredelse i år 2100 under hhv. klimascenarium B2 og A2

De nederste seks kort viser de forventede effekter af et ændret klima i Danmark for de to scenarier (se Figur 3.1 og Figur 2.3).

Figur 3.1 Et eksempel på et artsblad. Bakke-Nellike er karakteristisk for tør, kalkfattig sandet bund på bl.a. overdrev, skrænter og i grønklitter.

3.1 Udvalgte artseksempler

3.1.1 Negativ påvirkning

Figur 3.2 Langbladet Soldug (Drosera anglica). Øverst: Den observerede udbredelse iflg. Atlas Florae Europaeae. Nederst: Den forventede påvirkning i Danmark under B2-scenariet.

Langbladet Soldug er et eksempel på en art med en overvejende nordlig eller alpin udbredelse. Langbladet Soldug findes på våd tørvebund i bl.a. højmoser og fattigkær. Den er sjælden i Danmark, men temmelig almindelig i det øvrige Norden. Arten forventes at få ringere klimatiske kår i Danmark efter både scenarium B2 og A2. For landet som helhed forventes det, at begge klimascenarier vil forværre situationen for arten med 73% (Appendiks I). På kortet ovenfor (og i Appendiks II) ses, at tilstanden forventes at forværres ensartet i Danmark. Bemærk, at grunden til, at grænseområdet mellem Polen og Tyskland er angivet som uændret og ikke negativt, er, at området allerede i dag har en lav klimatisk egnethed.

3.1.2 Neutral påvirkning

Figur 3.3 Stor Nælde (Urtica dioica). Øverst: Den observerede udbredelse iflg. Atlas Florae Europaeae. Nederst: Den forventede påvirkning i Danmark under B2-scenariet.

Stor Nælde har en meget vid udbredelse, der dækker det meste af Europa med undtagelse af særligt tørre områder i Middelhavsområdet og det centrale Europa. Arten har en stor klimatisk tolerance, og det forventes da også, at klimaet i Danmark fortsat vil være egnet for Stor Nælde i år 2100 under både scenarium B2 og A2. For landet som helhed forventes det, at klimascenarierne vil forværre situationen for Stor Nælde med hhv. 7% og 16% (Appendiks I). På kortet ovenfor (og Appendiks II) kan det ses, at det især er i det sydøstlige Danmark, at tilstanden vil forværres.

3.1.3 Positiv påvirkning

Figur 3.4 Hornskulpe (Glaucium flavum). Øverst: observerede udbredelse iflg. Flora Atlas Europaeae. Nederst: Den forventede påvirkning i Danmark.

Hornskulpe er et eksempel på en sydlig art, der er sjælden i Danmark i dag. Arten har en udpræget sydlig udbredelse og er sjælden i hele Norden. På vore breddegrader er Hornskulpe en udpræget kystnær art, der trives på strande eller strandvolde. For landet som helhed forventes det, at klimascenarierne vil forbedre situationen for Hornskulpe med hhv. 12% og 15% (Appendiks I). På kortet ovenfor (og i Appendiks II) kan det ses, at det især er i det vestlige Danmark, at tilstanden vil forbedres.

3.1.4 Potentiel positiv påvirkning

Figur 3.5 Sten-Eg (Quercus ilex). Øverst: Den observerede udbredelse iflg. Atlas Florae Europaeae. Nederst: Den forventede påvirkning i Danmark.

Sten-Eg er et eksempel på en sydlig art, der ikke vokser i Danmark nu, men må forventes at kunne finde egnet klima her om 100 år. Denne stedsegrønne træart forekommer naturligt vidt udbredt i Sydeuropa, men findes også naturaliseret så langt mod nord som England (Atlas Florae Europaeae). De trekantede symboler på kortet viser, at arten potentielt vil kunne trives i det meste af Danmark, hvis de beregnede klimaændringer indtræffer. Det er dog ikke sandsynligt, at Sten-Eg vil kunne indfinde sig af sig selv i løbet af den relativt korte periode pga. den store afstand til nutidens bestande.

3.2 Diversitet

Alle artsbladene i Appendiks II er gennemgået og for hver art er det vurderet, hvorvidt påvirkningen af klimaændringerne skønnes at være negativ, delvist negativ, neutral, delvist positiv, positiv eller potentielt positiv under de to klimascenarier. Resultaterne er opsummeret i tabel 3.1 nedenfor.

Tabel 3.1 Antal arter, der forventes at blive påvirket negativt, delvist negativt, neutralt, delvist positivt og positivt under klimaændringerne under hhv. klimascenarium B2 og A2. Tallet i den midterste række angiver hvor mange arter, der er i hver kategori. Kun de 84 hjemmehørende arter i undersøgelsen er inkluderet. Den nederste række angiver i procent andelen af arter, der forventes overvejende at blive påvirket negativt, neutralt eller positivt af de forudsagte klimaændringer.

3.3 Geografisk variation i Danmark

Undersøgelsen viser, at der er relativt stor forskel på, hvor kraftig effekten af klimaændringerne forventes at være i forskellige dele af Danmark. Der er en klar tendens til, at det sydøstlige Danmark rammes langt hårdere end det vestlige Danmark. Tendensen er den samme for begge klimascenarier (se Figur 3.6). I det centrale Jylland er den totale ændring for samtlige arter kun på -4, hvilket betyder, at de negative konsekvenser for nogle arter stort set udlignes af positive konsekvenser for en andre arter. På det sydøstlige Sjælland og Lolland-Falster er den samlede effekt derimod stærkt negativ (-35 til -40).

Figur 3.6 Geografisk variation i effekterne af klimaændringer for de 88 karakteristiske arter. Ændringen i total klima-egnethed mellem nutiden og år 2100 under B2- og A2-scenariet indenfor det nuværende udbredelsesområde. Total klima-egnethed er beregnet ved for hver grid-celle at summere de 88 karakteristiske arters klima-egnethed i år 2100 og fratrække cellens summerede klima-egnethed i nutiden. Signaturen går fra blå (-40) til rød (+25).

3.4 Forskelle inden for naturtyperne

Det er interessant at vide, om planter i forskellige naturtyper reagerer på klimaændringer på samme måde, eller om nogle naturtyper er mere sårbare end andre? Tabel 3.2 opsummerer hvor egnet klimaet vil være for de forskellige naturtyper i Danmark om 100 år ifølge B2- og A2-scenarierne.

Tabel 3.2 Middel klima-egnethed (± standard afvigelse) for en række danske habitattyper i dag og i 2100 efter klimascenarierne B2 og A2, samt den procentvise ændring (ΔB2, ΔA2) i klima-egnethed under B2- og A2-scenarierne i forhold til i dag. Den enkelte arts klima-egnethed er her beregnet som antallet af celler med at passende klima (klima-egnethed > 0) ud af det maksimalt mulige antal celler i Danmark.

Som det ses i Tabel 3.2 er spredningen på de enkelte naturtyper relativt stor, og da der kun er få arter i nogle af kategorierne (Tabel 2.1) kan der ikke påvises statistisk signifikante forskelle i de enkelte naturtypers klima-sensitivitet. Med en vis forsigtighed anes dog en tendens til, at ferske enge og især lav- og højmoser vil være mest sårbare overfor den globale opvarmning. En tilsvarende undersøgelse i England (Berry et al. 2002) har da også påvist et sammenligneligt resultat.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2006, © Miljøstyrelsen.