Miljøprojekt, 1122 – Metodemæssige problemstillinger i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af klimatilpasningstiltag

Metodemæssige problemstillinger i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af klimatilpasningstiltag

Sammenfatning og konklusioner

Baggrund
Formål
Konklusioner og indhold

Baggrund

Regeringen har besluttet at igangsætte et udredningsarbejde om samfundets tilpasning til fremtidens klima. Udredningsarbejdet adresserer det faktum, at FN’s klimapanel vurderer, at menneskeskabte globale klimaændringer allerede finder sted, og at konsekvenser heraf vil indtræffe uanset hvilke tiltag, der på kort sigt sættes i værk til begrænsning af drivhusgasemissioner mv. Der er derfor et stigende behov for

at kortlægge de formodede fysiske konsekvenser af klimaændringer i Danmark,
at analysere hvilke samfundsmæssige konsekvenser (negative såvel som positive) der herefter kan forventes som følge af forbrugeres og producenters reaktioner på klimaændringernes fysiske konsekvenser, og endelig
at vurdere hvilke tiltag det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre for at afbøde de negative konsekvenser hhv. for at fjerne barrierer for de positive konsekvenser.

Disse aktiviteter indgår alle i udredningsarbejdet. Vurderingerne tager udgangspunkt i tre forskellige scenarier, der hver især fremstiller et muligt udviklingsforløb for klimaændringerne og som derfor hver især afstedkommer forskellige samfundsmæssige konsekvenser. Scenarierne vil derfor også udvise forskellige behov for iværksættelse af tilpasningstiltag eller sagt på en anden måde: det samme tilpasningstiltag vil ikke nødvendigvis være lige fordelagtigt i alle de tre scenarier. For at belyse denne fordelagtighed skal tiltagene som led i udredningsarbejdet underkastes en samfundsøkonomisk vurdering.

Formål

Formålet med nærværende projekt er at belyse de metodiske problemstillinger, der er til stede i forbindelse med en gennemførelse af samfundsøkonomiske vurderinger af klimatilpasningstiltag. Hensigten er at tydeliggøre vurderingsproblemstillingen, at sikre en ensartet og konsistent måde at vurdere tiltagene på samt at skitsere det informationsgrundlag, der skal være til stede, for at vurderingerne kan gennemføres på en meningsfuld måde.

Konklusioner og indhold

I forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af projekter med et miljømæssigt indhold samler interessen sig ofte om, hvorvidt miljøeffekter kan prissættes og i givet fald hvordan samt om hvilken diskonteringsrate man skal anvende i beregningerne. Disse problematikker er derfor naturligvis også til stede i forbindelse med klimatilpasningstiltag, men bliver først aktuelle, når det er afklaret, hvilke konkrete økonomiske vurderinger der faktisk skal gennemføres. Inden man når så langt, er der imidlertid en lang række beregningsforudsætninger, der skal gennemtænkes og fastsættes, ligesom de formodede konsekvenser af såvel klimaændringer som af tilpasningstiltag skal analyseres og beskrives og det på en måde, der er operationel i relation til at udgøre et grundlag for en økonomisk vurdering.

Forinden konkrete økonomiske beregninger kan iværksættes, skal man således, ideelt set, inden for hvert klimascenarium:

opstille et langsigtet samfundsøkonomisk basis-scenarium for Danmark
beskrive de direkte fysiske konsekvenser af klimaændringerne i forhold til dette basis-scenarium
beskrive forbrugeres og producenters automatiske eller spontane tilpasning til disse konsekvenser
på basis af resultaterne af denne spontane tilpasning overveje, beskrive og foreslå en række planlagte tilpasningstiltag
beskrive konsekvenserne af iværksættelsen af de foreslåede tilpasningstiltag

Disse opgaver udgør store faglige udfordringer, og er samtidig helt nødvendige som grundlag for at gennemføre fyldestgørende, ensartede, konsistente og meningsfulde økonomiske vurderinger af klimatilpasningstiltag. Beskrivelserne og analyserne har samtidig en selvstændig værdi i relation til udredningsarbejdets formål.

Ideelt set kan den egentlige samfundsøkonomiske vurdering af de foreslåede tilpasningstiltag først påbegyndes, når de ovennævnte opgaver er løst på tilfredsstillende vis. I denne rapport er det antaget at disse samfundsøkonomiske vurderinger foretages som cost-benefit analyser, der dog i en række tilfælde med fordel kan suppleres med andre metoder. I forbindelse med disse vurderinger bliver problemstillingerne omkring bl.a. prissætning af miljøgoder, diskontering, bottom-up vs. top-down tilgange til analyserne aktuelle, men den måde som disse problemstillinger skal behandles på i klimatilpasningssammenhæng vil til den tid ikke adskille sig væsentligt fra vurderinger af andre typer miljøprojekter.

Ovenstående konklusioner afspejles i rapportens indhold og struktur. I kapitel 1 beskrives de tilgrundliggende klimascenarier, sammenhængen mellem klimakonsekvenser og tilpasning diskuteres, og der opstilles et principielt referencesystem til brug for den økonomiske vurdering af klimatilpasningstiltag. Kapitel 2 gennemgår en række væsentlige problemer der skal adresseres i forbindelse med den faktiske tilrettelæggelse af de økonomiske vurderinger og med fastsættelsen af forudsætningerne herfor. I kapitel 3 gennemgås kort en række vurderingsmetoder, der kan anvendes ved vurderingen af klimatilpasningstiltagene. Hovedvægten er lagt på cost-benefit analyse, men også budgetøkonomisk metode såvel som multi-kriteriemetoder samt ’deliberate approaches’ nævnes. Kapitel 4 omhandler metoder til prissætning i cost-benefit analyser, der eksemplificeres og diskuteres i relation til klimatilpasningsproblemstillingen. Diskontering i relation til klimatilpasning gennemgås meget kort i kapitel 5. Diskonteringsproblemstillingen generelt gives dog en mere indgående behandling i bilag B. Usikkerhed er naturligvis et centralt emne i forbindelse med klimaproblematikken og får en selvstændig behandling i kapitel 6. Endelig findes i bilag A en redegørelse for den måde en række begreber i relation til klimaændringer og konsekvenser bruges på i rapporten.