Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 38/2006 – Miljøvurdering af nye betontyper

Miljøvurdering af nye betontyper

Sammenfatning og konklusioner

I forbindelse med moderne beton anvendes en række industrielle restprodukter til erstatning af en del af klinkerne i cementen. Der er især tale om flyveaske fra kulfyrede kraftværker, men også mikrosilika og aske fra forbrænding af spildevandsslam har været anvendt som tilsætning til beton.

For at klarlægge om denne anvendelse af industrielle restprodukter sidst i betonens livscyklus vil give anledning til uforudsete miljøproblemer, er der i denne undersøgelse gennemført en række test af udvaskningen af tungmetaller fra forskellige betontyper. Disse betontyper omfatter følgende passive betoner, dvs. beton til indendørs brug: En såkaldt håndværkerbeton uden restprodukter, en beton med flyveaske og mikrosilica, en beton med flyveaske og en beton med slamaske. Desuden er medtaget to slamaskebetoner til aggressiv miljøklasse, dvs. til udendørs brug, fx broer.

Alle betontyper er blevet karbonatiseret ved en accelereret metode. Ved karbonatisering optager betonen kultveilte fra luften. Dette har stor betydning for udvaskning af tungmetaller fra betonen. I hvor høj grad den accelererede karbonatisering er repræsentativ for aktuelle forhold er uklart.

Både karbonatiserede og ikke-karbonatiserede betoner er blevet testet for udvaskning efter bachudvaskningstest CEN prEN 12457-3 med et væske faststofforhold L/S på 2 l/kg. Denne metode foreskrives i den danske "Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, Bek. nr. 655 27/06/2000". Udvaskningstesten er relativ overkommelig rent økonomisk, og den er velegnet til at sammenligne forskellige typer restprodukter og jord. Endelig har myndighederne i ovennævnte bekendtgørelse angivet en række grænseværdier for koncentrationer i eluatet, der relaterer sig netop til denne test.

Nærværende undersøgelse omfatter et meget lille datamateriale, og da mekanismerne i forbindelse med udvaskning tilsyneladende er meget komplekse, er det svært at drage klare konklusioner. Det anbefales derfor, at der gennemføres opfølgende undersøgelser for at tilvejebringe det nødvendige datagrundlag til at kunne fremkomme med klare konklusioner.

Metallerne i beton opfører sig vidt forskelligt. Visse metaller fikseres i ny og ikke-karbonatiseret beton (krom, vanadium og antimon), medens andre fikseres i ældet og karbonatiseret beton (bly og barium). Dette er i overensstemmelse med andre undersøgelser vedrørende udvaskning af beton.

Undersøgelserne tyder på, at de nye betontyper med flyveaske, mikrosilika og slamaske sammenlignet med traditionelle betoner ikke vil give anledning til forøget udvaskning fra nedbrudt beton i fremtiden.

En enkelt prøve af karbonatiseret beton af lav styrke viser en lille overskridelse af kravene til kategori 3 i Bekendtgørelse nr. 655 af 27/06/2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. Dette bør underkastes yderligere undersøgelser.