| Til bund | | Forside |

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 39 2006

Udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

Summary and conclusions

1 Indledning

• 1.1 Projektets baggrund og formål
• 1.2 Strategi og arbejdsproces

2 Grundlag for udpegning af grundvandsforekomster

• 2.1 Indledning
• 2.2 Formelle krav og generelle vejledninger
  • 2.2.1 Regelsæt
  • 2.2.2 Vandrammedirektivet
  • 2.2.3 Fælles EU-vejledning om vandforekomster
  • 2.2.4 Danske retningslinier
• 2.3 Formål med udpegningen af grundvandsforekomster

3 Anvendte metoder og kriterier

• 3.1 Indledning
  • 3.1.1 Udpegningen generelt
  • 3.1.2 Datagrundlag
• 3.2 Geologi og grundvandsmagasiner
  • 3.2.1 Identifikation af grundvandsmagasiner
  • 3.2.2 Horisontal opdeling
  • 3.2.3 Vertikal opdeling
  • 3.2.4 Primære og sekundære forekomster
• 3.3 Grundvandsskel og indvinding
• 3.4 Vandløbsoplande og kontakt til overfladevand
• 3.5 Andre kriterier for opdeling
• 3.6 Aggregering og gruppering af grundvandsforekomster

4 Resulterende udpegninger

• 4.1 Kvantitativ beskrivelse
• 4.2 Vurdering af tilstand i grundvandsforekomsterne

5 Diskussion og vurdering

• 5.1 Succeskriterier
• 5.2 Vurdering af kemisk tilstand
• 5.3 Vurdering af kvantitativ tilstand
• 5.4 Sammenlignelige resultater
• 5.5 Sammenhæng med den øvrige forvaltning

6 Referencer

Bilag 1 Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 30, Vestsjællands Amt

Bilag 2 Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 35, Storstrøms Amt

Bilag 3 Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 42, Fyns Amt

Bilag 4 Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 50, Sønderjyllands Amt

Bilag 5 Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 55, Ribe Amt

Bilag 6 Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 60, Vejle Amt

Bilag 7 Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 65, Ringkjøbing Amt

Bilag 8 Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 70, Århus Amt

Bilag 9 Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 76, Viborg Amt

Bilag 10 Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 80, Nordjyllands Amt

Bilag 11 Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 400, Bornholms Regionskommune

Bilag 12 Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt HUR, Hovedstadens Udviklingsråd

Forord

Denne rapport er første del af rapporteringen af Miljøstyrelsens projekt om revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark.

Projektet er gennemført i perioden marts-juni 2006 og er blevet fulgt af en følgegruppe med følgende medlemmer:

Mette Wolstrup / Martin Skriver, Miljøstyrelsen (formand)
Christian Ammitsøe, Miljøstyrelsen
Hanne Birch Madsen, Nordjyllands Amt
Jens Ove Nielsen, Viborg Amt
Brian L. Sørensen, Århus Amt
Frans Wichmann, Vejle Amt
Susanne N. Markussen, Ribe Amt
Gert Laursen, Fyns Amt
Claus Hakon Krabbesmark, Storstrøms Amt
Jens Aabling, Københavns Amt
Hans Peter Birk Hansen, Bornholms Regionskommune

Følgegruppen har afholdt et møde i april 2006. På det efterfølgende møde i juni 2006 blev følgegruppen suppleret med repræsentanter for de øvrige amter samt GEUS:

Kirsten Harboe, Ringkjøbing Amt
Hans Guldager, Sønderjyllands Amt
Thomas Hansen, Vestsjællands Amt
Joachim Krøyer Mahrt, Roskilde Amt
Arne Mogensen, Frederiksborg Amt
Lisbeth Flindt Jørgensen, GEUS

Alle amterne har i øvrigt bidraget med oplysninger og vurderinger i forhold til såvel den gennemførte udpegning som mulighederne for at revidere udpegningerne.

COWI ønsker at takke alle følgegruppens medlemmer for kommentarer, bidrag og engageret diskussion.

Sammenfatning og konklusioner

Amterne har udpeget grundvandsforekomster som led i gennemførelsen af EU's vandrammedirektiv. Opgaven er grebet vidt forskelligt an fra det ene amt til det andet, så forekomsterne er blevet meget forskellige. Det er ikke kun størrelsen der er meget forskellig, men f.eks. er der mange steder ikke sammenhæng hen over amtsgrænsen. Grundvandsforekomsterne skal bruges i afrapporteringen af grundvandets tilstand over for EU. De store forskelle gør rapporteringen ujævn, og de fleste amter har haft store eller mindre problemer med at bruge de udpegede grundvandsforekomster som udgangspunkt for rapporteringen.

Baggrund og formål

Med implementeringen af vandrammedirektivet gennem lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) er der indført en ny administrativ størrelse, nemlig grundvandsforekomster. En grundvandsforekomst er en afgrænset mængde grundvand, hvor der kan fastsættes en konkret målsætning, og hvor man på baggrund af overvågningsresultater vurderer, om målsætningen er opfyldt.

Til administration af vandrammedirektivet er Danmark opdelt i 12 vanddistrikter (indtil 2007, hvorefter der kun er fire). Vanddistrikterne bestyres af amterne, som har udpeget grundvandsforekomster i den såkaldte basisanalyse.

Amterne har baseret udpegningen af grundvandsforekomster på det materiale de havde til rådighed, og den er faldet meget forskelligt ud i de enkelte vanddistrikter. Udpegningen har resulteret i et antal grundvandsforekomster som ligger mellem 3 og mere end 1.000 pr. vanddistrikt, og i alt ca. 1.900 grundvandsforekomster i de 12 vanddistrikter. Mange steder hænger forekomsterne ikke sammen hen over amtsgrænsen, da især afgrænsningen i dybden er foretaget med forskellige metoder.

Det store antal grundvandsforekomster og de meget store regionale forskelle gør at udpegningen ikke er et praktisk grundlag for Miljøministeriets fremtidige arbejde med at målsætte, overvåge og vurdere grundvandsforekomsternes tilstand. Miljøministeriet har derfor behov for at udpegningen revideres, hvilket skal ske tidsnok til at der kan være opstillet et operationelt overvågningsprogram senest den 22. december 2006, sådan som vandrammedirektivet kræver.

Denne rapport beskriver udpegningen og er første led Miljøstyrelsens projekt om revision af udpegningen af grundvandsforekomster. I en efterfølgende rapport beskrives tre forskellige modeller for revision af udpegningen.

Undersøgelsen

Projektet er indledt ved en gennemgang af amternes indberetning af basisanalysen, som indeholder udpegningen af grundvandsforekomster. Både GIS-filer og tekst er gennemgået. På et opstartmøde, hvor de fleste af vanddistrikterne var repræsenteret, blev projektet og de foreløbige resultater præsenteret, og mulighederne for revision af udpegningen blev diskuteret. Herefter besøgte COWI de fleste amter for at få en nærmere drøftelse af udpegningen. Alle resultaterne blev samlet i en foreløbig rapportering, som blev drøftet på et afsluttende møde med alle amterne, GEUS og Miljøstyrelsen.

Hovedkonklusioner

Der er i alt udpeget mere end 1900 grundvandsforekomster - fra kun tre i vanddistrikt 76 (Viborg) til mere end 1400 i vanddistrikt 80 (Århus). Tilsvarende er størrelsen vidt forskellig, og selv inden for de enkelte vanddistrikter er der store forskelle imellem grundvandsforekomsternes størrelse. De mindste grundvandsforekomster er næsten alle steder mindre end 4 km², mens de største som regel er mellem 500 og 2500 km².

En god del af forskellene skyldes dels geologiske forskelle, da grundvandet nogle steder findes i små sandlommer inde i moræneleren, og andre steder i store, regionale lag af sand eller kalk. Der er dog også en del forskelle, som skyldes at der er anvendt forskellige metoder til afgrænsning, opdeling og sammenlægning af grundvandsmagasinerne til grundvandsforekomster.

De fleste amter har beskrevet store eller mindre problemer med at vurdere risikoen for at grundvandsforekomsterne ikke når god tilstand i 2015. Denne vurdering er et led i basisanalysens anden del.

Enkelte amter har slet ikke anvendt udpegningen, da den viste sig ikke at kunne give rimelige resultater - afgrænsningen af grundvandsforekomsterne var ikke tilstrækkelig detaljeret til at tilstanden i den enkelte forekomst kunne beskrives under ét.

En del amter bemærker at vurderingen af om forekomster er truet, kan afhænge meget af størrelsen på forekomsten. I store forekomster er der næsten altid overvågningsresultater, der peger i forskellige retninger, og det er derfor et valg om det er de positive eller de negative resultater, der kommer til at tælle. Ingen af delene giver et dækkende billede af grundvandets tilstand.

I den senere revision af udpegningen bør det derfor være muligt at opdele grundvandsmagasiner i mindre forekomster efter f.eks. påvirkninger fra menneskelige aktiviteter, men det er vigtigt at de samme kriterier for opdeling bruges overalt.

Projektresultater

Antal og størrelse af forekomsterne

I tabel 1 er antallet og arealet af de udpegede grundvandsforekomster vist. Det fremgår at spredningen på størrelse er meget stor inden for alle distrikter. To vanddistrikter (55 Ribe og 76 Viborg) har ikke rapporteret grundvandsforekomsterne på en form, der gør det muligt at opgøre en statistik over størrelse og fordeling af forekomsterne.

De største grundvandsforekomster ligger ikke uventet i de dele af landet hvor der findes store, regionale, grundvandsmagasiner, som ikke kan opdeles efter geologiske grænser. Disse grundvandsmagasiner må enten være meget store grundvandsforekomster eller opdeles efter grundvandsskel og forskelle i grundvandskemi - eller efter vandløbsoplande, idet grundvandet mange steder leverer vigtige bidrag til afstrømningen i vandløbene.

Flere vanddistrikter har medtaget ganske små grundvandsforekomster under 1 km², og kun i to distrikter er den mindste forekomst større en 4 km². Mange af de mindste grundvandsforekomster ligger på småøer.

Tabel 1 Antal og størrelse af grundvandsforekomsterne i de enkelte distrikter

Den gennemsnitlige størrelse af grundvandsforekomsterne varierer mellem 6,3 km² i distrikt 70 og næsten 700 km² i distrikt 80. Vanddistrikt 55, 65 og 80 har foretaget yderligere opdeling af forekomsterne i forbindelse med basisanalysens anden del.

Vurdering af tilstand i grundvandsforekomsterne

En del af amterne har beskrevet problemer i forhold til at foretage en meningsfyldt fremskrivning af tilstanden og den vurdering af risikoen for at grundvandsforekomsterne ikke når god tilstand i 2015, som skal udføres i basisanalyse 2. Vurderingen omfatter dels kvantitativ tilstand, dvs. om der er grundvand nok, eller der måske indvindes for meget, dels kemisk tilstand. De grundvandsforekomster, hvor tilstanden ikke vurderes at være "god" i 2015, betegnes som "truede".

For eksempel har Nordjyllands og Viborg amter ikke kunnet anvende de udpegede grundvandsforekomster som grundlag for rapporteringen. I stedet er den kvantitative tilstand (dvs. grundvandets mængde) vurderet i de enkelte vandløbsoplande, hvor der er set på, om vandløbene har for lidt vand om sommeren. Kemisk tilstand er vurderet i tre forskellige dybdeintervaller, og arealerne af de grundvandsforekomster som vurderes at være truet, er opgjort.

Nogle af de amter som har foretaget en overordnet udpegning af grundvandsforekomster, som f.eks. Vejle, HUR og Vestsjælland, gør opmærksom på at basisanalysens resultater ikke hænger sammen med den zonering og indsatsplanlægning, som udgør en væsentlig del af amtets arbejde med grundvandet. De meget store grundvandsforekomster udvisker billedet, så konklusionerne i f.eks. et indsatsområde kan være forskellig i basisanalyse og indsatsplan. Konklusionerne afhænger af hvilken metode der bruges til at sammenveje overvågningsresultaterne: Nogle amter har besluttet at fund af forurening i en grundvandsforekomst er nok til at den betragtes som truet, mens andre har benyttet forskellige statistiske kriterier for, hvornår der er så mange fund af forurening, at grundvandsforekomsten skal betragtes som truet.

Summary and conclusions

The designation of groundwater bodies is a central part of the baseline analysis according to the Water Framework Directive (WFD). In Denmark, the baseline analysis according to WFD article 5, has been carried out by 12 water authorities at county level. The delineation of groundwater bodies has been based on hydrogeological mapping, but due to geological variations, different levels of mapping and different methods of identifying groundwater bodies, the size and shape of groundwater bodies varies so much that they cannot serve as the basis of the future monitoring, assessment of status and establishment of the programme of measures, according to the WFD.

As a result of the municipal reform taking place in Denmark on January 1st 2007, the water authority will, from this date, be the state, and the number of River Basin Districts (RBDs) will be reduced to four. Hence, the state is responsible for the elaboration of the monitoring programme according to the WFD which has to be established before December 22, 2006. The Danish Environmental Agency has therefore initiated a project with the objective of revising the groundwater bodies to conform to the needs. The project has been carried out in close collaboration with representatives of the water authorities.

Phase one of the project aims to analyse and describe the groundwater bodies designated and to establish three different models for revising them. This report describes the results of the first part of phase one; the analysis and description of the groundwater bodies in Denmark, designated in the baseline analysis.

As a basis of the investigation, the reporting of the baseline analysis from all water districts was collected. The written reports were at very dissimilar, varying from metadata to comprehensive reports. Furthermore, GIS-files produced in different systems were reported. All accessible information about the groundwater bodies was systematised and filled into forms to facilitate the comparison. Nine counties were visited and interviewed to complete the information, and to discuss the possibilities and possible problems in different models of revision. The statistics of the groundwater bodies are shown in the table below.

Number and size of groundwater bodies in each River Basin District

The total number of groundwater bodies in Denmark is more than 1900, but the number in each RBD varies from only three to more than 1400. Accordingly, the average size of the groundwater bodies varies by two decades. For two RBDs, it was not possible to calculate the average size of the groundwater bodies, as district no. 55 has not produced maps of the total size of each groundwater body, and district no. 76 has not delineated groundwater bodies. Thus, the numbers are missing in the table. The number provided (3) refers to the three levels where aquifers were mapped.

Although the difference between RBDs is great, it is also worth noting that the size of groundwater bodies varies remarkably within each RBD, and only two RBDs have not designated groundwater bodies less than 4 km². Some of the smallest groundwater bodies are found as aquifers on small islands, but in some districts aquifers only found in one well were used to define a small groundwater body if it was not possible to correlate with other wells.

The definition of groundwater bodies was handled in different ways in each river basin district, and although some have used methods that at first glance appear to be similar, the results may be very different. A major part of the differences can be explained by geological variations, as some parts of the country has primary aquifers in regional limestone aquifers or tertiary sand, whereas other parts only have aquifers in alluvial sand embedded in till.

Most districts have divided aquifers into two or three levels; shallow, medium or deep groundwater bodies, but the limits used are different; some have used geological criteria, others e.g. depth below the groundwater table. Some groundwater bodies were defined in three-dimensional geological models where the layers were defined as geological facies; others used gridded pixel models. This often results in lack of continuity across the borders.

Most of the water authorities have described certain problems assessing the status of the groundwater bodies, or rather assessing whether the groundwater bodies will achieve good status in 2015 as required in the WFD. Districts no. 76 and 80 had to sub-divide the groundwater bodies to assess the chemical status, and quantitative status was assessed in river basins instead of groundwater bodies. Very large groundwater bodies have caused problems too, as findings of pollution in parts of the groundwater body and observation wells without quality problems in other parts, tell different stories.

Furthermore, there is often a discrepancy between the status reported in the WFD baseline analysis and the results of the detailed hydrogeological mapping and elaboration of action plans which is carried out in all water abstraction areas in Denmark these years.

1 Indledning

• 1.1 Projektets baggrund og formål
• 1.2 Strategi og arbejdsproces

1.1 Projektets baggrund og formål

Som led i miljømålslovens basisanalyse har amterne, HUR og Bornholms Regionskommune udpeget grundvandsforekomster.

Grundvandsforekomsterne er udpeget efter retningslinierne i vejledningen om første del af basisanalysen /1/, som knytter sig til bekendtgørelse nr. 811 af 15. juli 2004 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer.

De udpegede grundvandsforekomster skal udgøre grundlaget for den fremtidige administration af grundvandet i henhold til miljømålsloven, dvs. specielt fastsættelse af målsætninger, vurdering af grundvandets tilstand og i den forbindelse fastlæggelse af et program til overvågning af tilstanden i grundvandsforekomsterne. Overvågningsprogrammet skal være operationelt senest den 22. december 2006, mens målsætningerne for de enkelte grundvandsforekomster fastsættes i vandplanen senest 22. december 2009.

Med hensyn til opdeling af grundvandsmagasinerne i grundvandsforekomster angiver vejledningen at den opdeling i grundvandsmagasiner, som er udpeget i forbindelse med udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser, kan anvendes, suppleret med eventuelle senere opdelinger. Yderligere opdeling kan foretages efter geologiske, hydrogeologiske og kemiske grænser samt afgrænsning nedadtil.

Udpegningen af grundvandsforekomster er baseret på eksisterende materiale og administrationsgrundlag i de enkelte amter, og er derfor faldet meget forskelligt ud i de enkelte vanddistrikter. Udpegningen har resulteret i et antal grundvandsforekomster som ligger mellem 3 og mere end 1.000 pr. vanddistrikt, og i alt ca. 1.900 grundvandsforekomster. Det er Miljøstyrelsens vurdering at forskellene amterne imellem ikke alene dækker over forskelle i hydrogeologi og vandindvinding /2/.

Det store antal grundvandsforekomster og de meget store regionale forskelle gør at udpegningen ikke udgør et praktisk grundlag for Miljøministeriets fremtidige arbejde med at målsætte, overvåge og vurdere grundvandsforekomsternes tilstand. Miljøministeriet har derfor behov for at udpegningen revideres, hvilket skal ske tidsnok til at der kan være opstillet et operationelt overvågningsprogram senest den 22. december 2006.

Formålet med projektet er på denne baggrund at udvikle en metodik til at revidere udpegningen af grundvandsforekomster med henblik på at tilvejebringe et mere ensartet grundlag for den fremtidige administration. Det er Miljøstyrelsens hensigt, at en revision af grundvandsforekomsterne skal foretages efterfølgende.

1.2 Strategi og arbejdsproces

Som grundlag for metodikken til at revidere af udpegningen af grundvandsforekomster beskrives den udpegning som er foretaget i de enkelte vanddistrikter med hensyn til anvendte kriterier, metodik og resultat.

Herefter er det valgt, at der beskrives et antal (ca. 3) modeller for revision, fremfor blot at udvikle én metodik til revision af udpegningen. Modellerne opstilles på grundlag af de kriterier som er anvendt ved den aktuelle udpegning og i en tæt dialog med de myndigheder som har forestået udpegningen.

Amterne, som bestyrer vanddistrikterne, har en vigtig rolle i projektet, dels som bærere af viden om, hvordan den eksisterende udpegning er fremkommet, dels som sparringpartner i udviklingen af metoder til revision af udpegningen. Derfor er der nedsat en følgegruppe med deltagere fra 9 af de 12 vanddistrikter. Følgegruppen inddrages på to møder: Et opstartmøde, hvor projektets rammer og indhold er diskuteret, og et møde i afslutningsfasen, hvor der træffes beslutning om, hvilke modeller for revision af grundvandsforekomsterne, der skal rapporteres. Undervejs i projektet er det dog besluttet at invitere alle amter til det afsluttende møde.

Da vanddistriktmyndighedernes rapportering af basisanalyse 1 er vidt forskellig i omfang og tilgang, har det desuden været nødvendigt at tage en nærmere dialog med de fleste af amterne om, hvordan udpegningen er foretaget, og hvordan det vil være muligt og hensigtsmæssigt at revidere den. Der er afholdt møder med Sønderjyllands, Ribe, Ringkjøbing, Viborg, Nordjyllands, Århus, Fyns, Frederiksborg og Vestsjællands amter. De øvrige amter er kontaktet pr. mail og telefon i forbindelse med afklaring af detaljer vedrørende udpegningen.

Projektet rapporteres i to faser:

Denne rapport

Denne rapport beskriver den udpegning af grundvandsforekomster, som er gennemført i basisanalysens første del. Beskrivelsen baserer sig dels på rapporteringen af basisanalysen, dels på en opklarende dialog med de enkelte amter. I rapporten sammenholdes udpegningen med formålet, eventuelle problemer i forhold til udarbejdelsen af et overvågningsprogram beskrives, og mulighederne for at beskrive grundvandets tilstand ved hjælp af de udpegede grundvandsforekomster vurderes. I bilagene til rapporten findes en gennemgang af resultaterne af udpegningen i de enkelte vanddistrikter.

Senere rapport

Med udgangspunkt i den første rapport vurderes det hvilke metoder der kan føre til en hensigtsmæssig opdeling af grundvandsforekomsterne. Blandt andet ses på hvilke metodikker der er anvendelige geografisk set, givet de forskelle i geologi, hydrogeologi og indvindingsforhold som findes på tværs af landet.

På baggrund af denne analyse opstilles et antal (ca. 3) modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster. Modellerne beskrives med hensyn til kriterier og forventede resultater, hvor omfattende revisionen vil være samt hvor godt den opfylder formålet.

2 Grundlag for udpegning af grundvandsforekomster

• 2.1 Indledning
• 2.2 Formelle krav og generelle vejledninger
  • 2.2.1 Regelsæt
  • 2.2.2 Vandrammedirektivet
  • 2.2.3 Fælles EU-vejledning om vandforekomster
  • 2.2.4 Danske retningslinier
• 2.3 Formål med udpegningen af grundvandsforekomster

2.1 Indledning

Udpegningen af grundvandsforekomster er noget nyt i dansk administration. Kravet om udpegning af grundvandsforekomster følger af at Vandrammedirektivet generelt opererer med vandforekomster, herunder også grundvandsforekomster. Vandforekomster er den grundlæggende enhed i administrationen efter Vandrammedirektivet, dvs. det er den enhed som målsættes, som overvåges, og hvor det vurderes om målet er opfyldt.

Processen skal forløbe som følger:

Sideløbende med grundvandsforekomsterne håndteres en række andre udpegninger med andre formål:

OSD

Siden 1997 har der i regionplanerne været udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med (almindelige) drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Formålet med områderne er at målrette den del grundvandsbeskyttelsen, som går ud over de generelle regler. Områderne er identificeret som grundvandsdannende oplande til betydende magasiner.

Indsatsområder

Disse områder omfatter dels OSD, dels grundvandsdannende oplande til vandværker uden for OSD. I områderne har amterne siden 2001 kortlagt magasiner, vandkvalitet og naturlig beskyttelse i områderne med henblik på at udarbejdet indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Områderne kaldes også "generelle indsatsområder" i modsætning til "indsatsområder for nitrat", hvor nitratbelastningen skal reduceres.

Nitratfølsomme indvindingsområder

De nitratfølsomme indvindingsområder er den delmængde af indsatsområderne, hvor grundvandet vurderes at være nitratfølsomt. Udpegningen revideres efterhånden som grundvandskortlægningen skrider frem.

Disse tre udpegninger er alle arealudpegninger, som altså er 2-dimensionale., og de har stor betydning i arealplanlægningen.

I modsætning til de eksisterende udpegninger udpeges grundvandsforekomster i tre dimensioner, og der kan således godt ligge flere grundvandsforekomster over hinanden.

2.2 Formelle krav og generelle vejledninger

2.2.1 Regelsæt

De formelle rammer om udpegningen af grundvandsforekomster udgøres af Vandrammedirektivet, de fælles EU-retningsinier for implementering samt den danske implementering:

• Vandrammedirektivet
  Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
   
• Fællesstrategiens vejledning om vandforekomster
  Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC). Guidance Document No 2. Identification of Water Bodies. Produced by Working Group on Water Bodies. European Communities, 2003.
   
• Miljømålsloven
  Lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (med senere ændringer).
   
• Bekendtgørelse om basisanalyse I
  Bekendtgørelse nr. 811 af 15. juli 2004 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer.
   
• Vejledning om basisanalyse I
  Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2004 om karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger.

2.2.2 Vandrammedirektivet

Ifølge Vandrammedirektivets bilag II er grundvandsforekomsternes beliggenhed og grænser det første obligatoriske skridt i den første karakterisering af grundvandet, som også omfatter kortlægning af dæklag i grundvandsdannende områder og af sammenhængen med overfladevand og vådområder.

Definitionen af en grundvandsforekomst findes i direktivets artikel 2, hvor det fremgår at en grundvandsforekomst er en separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner. Et grundvandsmagasin er defineret som et eller flere underjordiske lag af bjergarter eller andre geologiske lag med tilstrækkelig porøsitet og permeabilitet til at muliggøre enten en betydelig grundvandsstrømning eller indvinding af betydelige mængder grundvand.

Vandrammedirektivets bestemmelser er ført ordret over i den danske lovgivning og bekendtgørelse.

2.2.3 Fælles EU-vejledning om vandforekomster

I vejledningen om afgrænsning af vandforekomster som er udarbejdet i fællesstrategien for implementering af Vandrammedirektivet /3/ er processen til udpegning af grundvandsforekomster illustreret ved hjælp af nedenstående figur 1.

Figur 1 Udpegning af grundvandsforekomster. Fra /3/.

Det er endvidere anført at direktivet kun foreskriver den underopdeling af vandforekomster som er nødvendig for en klar, konsistent og effektiv anvendelse af deres mål. Underopdelinger af vand i mindre og mindre vandforekomster som ikke understøtter dette formål bør undgås.

Med hensyn til spørgsmålet om sammenlægning af grundvandsmagasiner til grundvandsforekomster er fællesstrategiens vejledning ikke helt så operationel. Vejledningen nævner primært gruppering af vandforekomster af hensyn til rapportering og anbefaler at aggregering sker efter klare kriterier, som er ens på vanddistriktsniveau, og at aggregering skal ske på en gennemskuelig måde. Endvidere opfordres der til at dette spørgsmål behandles videre i arbejdet med en vejledning om rapportering /3/.

2.2.4 Danske retningslinier

Vandrammedirektivets definition af en grundvandsforekomst er videreført i den danske bekendtgørelse, mens definitionen af et grundvandsmagasin er gengivet i vejledningen /2/.

Vejledningens afsnit om afgrænsning af grundvandsforekomster tager udgangspunkt i fællesstrategiens vejledning om afgrænsning af vandforekomster /3/, samtidig med at der bygges videre på den hidtidige danske administration af grundvandet.

Ifølge vejledningen kan opdeling af grundvandsmagasinerne i grundvandsforekomster tage udgangspunkt i den opdeling i grundvandsmagasiner som er foretaget i forbindelse med udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser, suppleret med eventuelle senere opdelinger.

Kriterierne for denne opdeling er beskrevet i Miljøstyrelsen vejledning nr. 4/1995 /4/. I denne vejledning tages der udgangspunkt i hele grundvandsoplande, som skal kunne afgrænses i forhold til hydrologiske grænser, og så vidt muligt uafhængigt af den aktuelle vandindvinding. Desuden skal de enkelte områder være sammenhængende, og det anføres at der normalt vil kunne være adskillige indvindingsområder til vandværker, foruden lokal indvinding til industri og markvanding, inden for et område.

Vejledningen om basisanalysens del I angiver videre at hvis der er behov for det, kan yderligere opdeling senere foretages efter vejledningens kriterier, som omfatter:

• Geologiske grænser i form af lavpermeable grænser,
• Hydrogeologiske grænser i form af grundvandsskel,
• Kemiske grænser, dog ikke redoxfront,
• Afgrænsning nedadtil.

Vejledningen angiver videre retningslinier for tilknytning af vandforekomsterne til et vanddistrikt og et nummersystem til identifikation af grundvandsforekomsterne. Desuden er der opstillet en typologi for grundvandsforekomster, hvorefter grundvandsforekomsterne inddeles i 12 typer efter magasinbjergart, redoxforhold og kontakt til overfladevand. I den første basisanalyse er der ikke krav om at denne typologi anvendes.

I vejledningen til basisanalysens del 2 /10/ er det endvidere anført, at gruppering af grundvandsforekomster kun kan finde sted hvor grundvandsforekomsterne i gruppen har samme status med hensyn til drikkevandsinteresser. Dette kriterium indgår ikke i vejledningen til del 1.

2.3 Formål med udpegningen af grundvandsforekomster

Grundvandsforekomsterne skal udgøre grundlaget for den fremtidige administration af grundvandet i henhold til Vandrammedirektivet og den danske gennemførelse af direktivet i miljømålsloven.

Grundvandsforekomsterne er den enhed som målsættes, hvor det måles om der er "god tilstand", og hvor det besluttes om der skal iværksættes supplerende foranstaltninger i indsatsprogrammet. For at en grundvandsforekomst har god tilstand, skal den have både god kemisk tilstand og god kvantitativ tilstand. Definitionen af disse begreber ses i tabel 2.1 (forkortet, fra tabellerne 2.1.2 og 2.3.2 i direktivets bilag V).

Tabel 2.1 Definition af god tilstand, VRD bilag V.

Grundvandsforekomsterne skal derfor have en størrelse og afgrænsning, som gør det relevant at foretage en vurdering under ét af tilstanden i den enkelte forekomst. Hvis der er flere grundvandsforekomster som har ensartede karakteristika, er det muligt at gruppere dem i forbindelse med denne vurdering, så der ikke nødvendigvis skal moniteres i alle forekomster. Til dette formål er der i Miljøstyrelsens vejledning /1/ opstillet en typologi, som omfatter magasinbjergart, redoxkemi og kontakt til overfladevand.

Inden 22. december 2006 skal overvågningsprogrammer der opfylder direktivets krav, være operationelle. Vandrammedirektivets bilag V beskriver kravene til overvågningsprogrammerne, som for grundvand omfatter dels den kvantitative tilstand, dels den kemiske tilstand.

For overvågning af grundvandets kvantitative tilstand skal overvågningsnettet kunne give en pålidelig vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, herunder vurdering af den tilgængelige grundvandsressource.

For overvågning af grundvandets kemiske tilstand er kravet ifølge Vandrammedirektivets bilag om overvågning, at overvågningsnettet skal kunne give et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres. Der er desuden særlige krav til udvælgelsen af overvågningssteder i grundvandsforekomster som er vurderet at være truet, eller som krydser en grænse.

Proceduren for vurdering af den kemiske tilstand i grundvandsforekomsterne på baggrund af overvågningsdata fastlægges i det nye grundvandsdirektiv, som forventes vedtaget i 2006. Efter den seneste version af direktivet /11/, som endnu ikke er forhandlet færdigt, sker fastlæggelsen af god tilstand som beskrevet i tabel 2.2 (jf. artikel 4, stk. 2; undtagelser mv. er dog udeladt).

Tabel 2.2 Fastlæggelse af god tilstand for grundvandsforekomster, jf. udkast til Grundvandsdirektivet, artikel 4, stk. 2 /11/.

Bemærk, at det fremgår af artikel 4, stk. 4, at selvom en grundvandsforekomst er klassificeret med god tilstand, kan der medtages foranstaltninger i indsatsprogrammet, som retter sig mod de overvågningspunkter hvor grundvandskvalitetskravene eller tærskelværdien er overskredet.

3 Anvendte metoder og kriterier

• 3.1 Indledning
  • 3.1.1 Udpegningen generelt
  • 3.1.2 Datagrundlag
• 3.2 Geologi og grundvandsmagasiner
  • 3.2.1 Identifikation af grundvandsmagasiner
  • 3.2.2 Horisontal opdeling
  • 3.2.3 Vertikal opdeling
  • 3.2.4 Primære og sekundære forekomster
• 3.3 Grundvandsskel og indvinding
• 3.4 Vandløbsoplande og kontakt til overfladevand
• 3.5 Andre kriterier for opdeling
• 3.6 Aggregering og gruppering af grundvandsforekomster

3.1 Indledning

3.1.1 Udpegningen generelt

Alle amter har taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning /1/ ved udpegningen af grundvandsforekomster. Da der har været begrænset tid og begrænsede resurser til rådighed, har en pragmatisk tilgang imidlertid været nødvendig mange steder, og koordineringen henover amtsgrænserne er generelt mangelfuld.

Det indebærer at selvom basisanalyse 1 er rapporteret vanddistriktsvis, kan udpegningen af grundvandsforekomster inden for hvert vanddistrikt følge forskellige principper i forskellige dele af distriktet, da det er forskellige amter der har gennemført udpegningen, hver ud fra deres egen metodik og egne kriterier.

En beskrivelse efter vanddistrikt er derfor ikke helt stringent, men da rapporteringen er foretaget med udgangspunkt i vanddistrikterne, beskrives i de følgende afsnit amternes udpegning af grundvandsforekomster i vanddistrikterne. Beskrivelsen er baseret på en gennemgang af amternes rapportering af basisanalyse 1, suppleret med analyse af de indberettede GIS-filer og i de fleste tilfælde et møde med amtet.

I bilag 1-12 findes en mere detaljeret beskrivelse af udpegningen af grundvandsforekomster i hvert af de 12 vanddistrikter. For hvert vanddistrikt består bilaget af en beskrivelse af grundvandsmagasinerne og en beskrivelse af metodik til udpegning af grundvandsforekomster. Antal og areal af grundvandsforekomsterne er opgjort, og der er et eller flere kortbilag, som viser grundvandsforekomsternes udbredelse. Desuden findes et standardiseret skema over hvilke metoder og kriterier der er anvendt, og hvilke resultater det har givet. Endelig gives en kort beskrivelse af erfaringerne fra basisanalyse 2 og en liste over kilder til beskrivelsen.

Bilagenes beskrivelser er brugt som udgangspunkt for en tematisk gennemgang af de anvendte metoder og kriterier nedenfor. For en systematisk gennemgang af alle kriterier i alle amter / vanddistrikter henvises til bilagene.

Generelt har amterne givet udtryk for at den gennemførte udpegning skal forfines og revideres, efterhånden som der tilvejebringes yderligere viden om grundvandsmagasinerne ved den hydrogeologiske kortlægning.

3.1.2 Datagrundlag

I Miljøstyrelsens vejledning er det forudsat at grundvandsforekomsterne udpeges på det eksisterende datagrundlag; i princippet det samme datagrundlag som områder med særlige drikkevandsinteresser er udpeget på. Dette skyldes at der siden udpegningen af OSD i 1997 ikke har været krav om kortlægning af områderne uden for disse.

Amterne har imidlertid tilvejebragt en stor mængde viden om geologi og hydrogeologi siden 1997, og udpegningen er derfor i alle amter sket på et datagrundlag som går ud over hvad der beskrives i vejledningen.

Nogle amter har foretaget udpegningen af grundvandsforekomster direkte på "rå" data i form af boringsoplysninger, landskabsanalyse og geofysiske målinger. Andre amter har anvendt en geologisk model, hvor datagrundlaget er bearbejdet ved tolkning, gridning, midling osv.

To amter har foretaget udpegningen direkte på geologiske oplysninger. I Vanddistrikt 70 (VD70) har Århus Amt inddraget al geologisk og geofysik information i identifikationen af grundvandsmagasiner. Alle grundvandsmagasiner, som kan identificeres ved en boring eller ved geofysiske målinger, er medtaget. I VD42 derimod har Fyns Amt betragtet de grundvandsmagasiner som tidligere er kortlagt, suppleret med dårligt beskrevne magasiner hvor der sker vandindvinding til almene vandværker eller privat indvinding over 10.000 m³/år. I VD 30 har Vestsjællands Amt foretaget udpegningen med udgangspunkt i eksisterende geologiske modeller, suppleret med geologiske oplysninger uden for disse.

Tre amter bygger udpegningen på en konceptuel opfattelse af geologien. I VD50 har Sønderjyllands Amt anvendt landskabselementer som grundlag, men et betydeligt omfang af geologisk information er alligevel inddraget, specielt i beskrivelsen af prækvartæret. Denne metodik er også anvendt i det internationale vanddistrikt og i det tyske vanddistrikt som grænser op til VD50. I VD80 har Nordjyllands Amt taget udgangspunkt i en forenklet geologisk model. På Bornholm, i VD400, er afgrænsningen af formationer anvendt, hvor der dog ikke foreligger en tredimensionel afgrænsning af disse.

I de øvrige vanddistrikter er udpegningen baseret på geologiske modeller. Det er ikke altid tydeligt i rapporteringen hvad datagrundlaget for modellerne er, men generelt er det ikke alle datapunkter som direkte afspejles i den geologiske model. I de modeller hvor der er foretaget en midling af hydrauliske ledningsevner, kan der være indvindings- og overvågningsboringer som ikke kan tilknyttes et grundvandsmagasin, fordi et lille grundvandsmagasin er forsvundet i processen. F.eks. kunne 17 % af indvindingsboringerne i Ringkjøbing Amt ikke tilknyttes et sandlag i den opstillede geologiske model. Det samme gælder når man bruger andre geologiske modeller, hvor ikke alle trufne sandlag i alle boringer er medtaget i den geologiske model, f.eks. i VD 30 og 42. I VD 50 undgås dette problem i områder med grundvandsforekomster i kvartæret, fordi hele arealet indgår i grundvandsforekomster.

3.2 Geologi og grundvandsmagasiner

3.2.1 Identifikation af grundvandsmagasiner

Det første udgangspunkt for udpegningen af grundvandsforekomster er identifikation af grundvandsmagasinerne. På dette punkt har amterne grebet opgaven vidt forskelligt an.

De fleste amter har ved afgrænsningen af grundvandsmagasinerne taget udgangspunkt i en geologisk model. Nogle få amter som beskrevet ovenfor taget udgangspunkt i en opdeling af vanddistriktet i et antal geologiske enheder, der har hver deres geologiske karakteristika.

Den vertikale afgrænsning af magasinerne sker ofte ved hjælp af geologiske modeller. Oplysninger om den vertikale afgrænsning fremgår som regel kun af GIS-tabellerne, hvorimod den horisontale udbredelse alle steder er visualiseret på kortform. Nogle steder er mægtighederne angivet. Enkelte amter har ikke afgrænset grundvandsmagasinerne i dybden.

I flere vanddistrikter har man antaget at grundvandsmagasinerne dækker hele arealet. Nogle steder er det gældende for de dybere/regionale grundvandsmagasiner – andre steder er det de terrænnære magasiner der er udbredt over hele arealet. Det gælder de terrænnære grundvandsmagasiner i VD50, 55, 76 og 80 (Sønderjylland, Ribe, Viborg og Nordjylland) og kalkmagasinet i VDHUR.

I områder hvor de terrænnære grundvandsmagasiner antages at dække hele arealet, kan det enten skyldes at de terrænnære lag består af sand, som altid er vandførende, eller at den geologiske information i kvartæret er for mangelfuld til at grundvandsmagasinerne kan identificeres.

De kvartære sandmagasiner varierer fra terrænnære magasiner til dybe magasiner lige over prækvartæret. Kvartære sandmagasiner forekommer i det meste af landet, men størrelsen af de enkelte magasiner og mægtigheden af de kvartære aflejringer, de indgår i, er vidt forskellig. På øerne og i dele af Midt- og Nordjylland er de kvartære magasiner udpeget i op til 4 lag over hinanden adskilt af moræneler, som dog stedvis mangler, så magasinerne er i indbyrdes hydraulisk kontakt. I den sydlige del af Jylland har det været mere naturligt at opdele grundvandsmagasinerne i overfladenære kvartære og dybere tertiære magasiner. De kvartære lag er her knapt så betydende for vandforsyningen, men de står gerne i kontakt med overfladevand.

Nogle steder har det været naturligt at afgrænse grundvandsmagasinerne som formationer, hvilket er tilfældet for de tertiære formationer i Sønderjylland og Ribe, VD50 og VD55. Også på Bornholm (VD400) er formationsgrænser anvendt som afgrænsning for magasinerne. Magasinerne er her opdelt i hærdede og uhærdede silikater.

I flere jyske amter anvendes begrebet begravede dale. Det er dalstrukturer, der ligger dybt begravet under overfladen og som regel afspejles deres tilstedeværelse ikke i terrænoverfladen. De dybe dale er fyldt med sedimenter, der varierer i kornstørrelse. Nogle optræder derfor som dybe lokale magasiner, mens andre ikke er vandførende. Begravede dale er inddraget i bl.a. VD60, VD70 og VD76 (Vejle, Århus og Viborg). Grundet manglende kendskab til yderligere detaljer og eventuel større og mere sammenhængende udbredelse er de begravede dale de fleste steder betragtet som ét grundvandsmagasin. I Århus Amt (VD70) er dalene dog opdelt i flere magasiner på baggrund af den hydrogeologiske kortlægning.

Flere steder er grundvandsmagasinerne udpeget som grundvandsforekomster uden yderligere opdeling eller aggregering. Grundvandsmagasinerne kan være identificeret som kalkmagasiner, kvartære sandmagasiner eller tertiære sandmagasiner, og flere amter har opdelt magasinerne, så sand og kalk ikke indgår i samme grundvandsforekomst.

I tre vanddistrikter er sandlag i en enkelt boring brugt som grundlag for udpegning af grundvandsforekomster. I Vestsjællands Amt, VD30, er indvindingsboringer til almen vandforsyning brugt med en radius på 1 km, i Fyns Amt, VD42, er indvindingsboringer til almen vandforsyning samt til private indvindinger over 10.000 m³/år brugt med en radius på 500 m; i Århus Amt, VD70, er alle boringer brugt, og de mindste vandforekomster har en radius på ca. 300 m.

Viborg Amt har ikke afgrænset egentlige grundvandsforekomster i VD76, men blot identificeret grundvandsmagasinerne. Sønderjyllands og Nordjyllands Amter har i VD 50 og VD 80 afgrænset grundvandsforekomsterne i områder på et overordnet plan uden at forholde sig konkret til de enkelte grundvandsmagasiner; dog med undtagelser i form af større, væsentlige magasiner.

3.2.2 Horisontal opdeling

Yderligere opdeling af grundvandsmagasinerne i flere forekomster er kun i begrænset omfang foretaget efter geologiske kriterier eller dannelseshistorie.

I Sønderjyllands Amt er hele VD50 opdelt i kvartære grundvandsforekomster. Disse er afgrænset af det geologiske dannelsesmiljø (bakkeøer, hedeslette, marsk og yngre morænelandskab) og grundvandsskel placeret ved grænsen af vandløbsoplandene.

I hovedstadsområdet, VDHUR, er det dybe regionale magasin udbredt i hele distriktet, men magasinet er opdelt i en nordlig, dybtliggende, og en sydlig, højereliggende og dårligere beskyttet del.

3.2.3 Vertikal opdeling

Flere amter har benyttet sig af vertikale afgrænsninger, som ikke er direkte relateret til geologien. Disse varierer mellem amterne og afhænger af den regionale geologi. I VD70 og VD76 er der f.eks. defineret arbitrære grænser for både lokale, regionale og dybe forekomster.

De fleste amter har foretaget en afgrænsning af "øvre" eller "lokale" grundvandsforekomster. De fleste steder er der ikke anvendt geologiske eller hydrogeologiske kriterier for dette, men blot en erfaringsbaseret afskæringsværdi. Disse er samlet i tabel 3.1.

Tabel 3.1 Kriterier for øvre forekomster

Flere amter har desuden foretaget en opdeling i mellem og dybe forekomster efter faste kriterier. F.eks. er opdelingen i VD70 foretaget i kote -20, hvilket er begrundet i at det er i denne dybde, at "skuldrene" på de begravede dale oftest findes. Denne opdeling er foretaget tilsvarende i distriktets områder med kalk eller tertiært sand. De anvendte kriterier fremgår af tabel 3.2.

Tabel 3.2 Kriterier for dybe forekomster

Den nedre afgrænsning for de dybeste magasiner er oftest fastlagt som en fast dybde i hele vanddistriktet. Nogle amter har valgt en arbitrær grænse og defineret en nedre grænse som en fast dybde, enten under terræn eller under grundvandsspejlet. F. eks. har VD400 valgt dybden 150 meter, da der ikke findes boringer dybere end dette. Andre har valgt nedre afgrænsning som 20 m under toppen af prækvartæret. Mere detaljerede eksempler findes også, hvor der for de enkelte forekomster er taget hensyn til kvalitetsproblemer (især salt) og meget dybe forekomster som ikke vil være interessante i vandforsyningsøjemed. De anvendte kriterier for nedre afgrænsning er vist i tabel 3.3.

Tabel 3.3 Kriterier for nedre afgrænsning

Ringkjøbing Amt oplyser at der i VD65 findes boringer som går ud af bunden på den geologiske model.

3.2.4 Primære og sekundære forekomster

Mange amter opdeler forekomsterne i primære og sekundære grundvands-forekomster (f.eks. VD35). De primære forekomster har oftest en regional udbredelse og bidrager med størstedelen af vandet til vandforsyningen. De kan bestå af både sand og kalk af kvartære og prækvartære aflejringer afhængig af hvilket område man betragter. De primære forekomster er i større grad afgrænset ved hjælp af resultater fra grundvandsmodeller.

De sekundære forekomster er karakteriseret ved overvejende at være spredte lokale terrænnære sandmagasiner med en begrænset størrelse. De kan dog være væsentlige for lokal indvinding til vandforsyning eller bidrage med vand til nærliggende vandløb, hvor kontakten til vandløbet oftest vil forekomme i dele af året. De fleste steder vides meget lidt om disse lokale magasiner.

Ved udpegning af de sekundære forekomster anvendes i højere grad geologiske modeller. Forekomsten skal have en vis udbredelse og mægtighed før den medtages som en forekomst. Disse grænser varierer og er sjældent beskrevet i afrapporteringen. I VD35 anvender Storstrøms Amt mægtigheder på > 5-10 m. I VD70 har man valgt at udpege en lokal grundvandsforekomst med en lille udbredelse omkring en boring, hvis der findes et sandlag af passende mægtighed. Mange af disse lokale forekomster er ikke forsøgt samlet, hvorfor der antallet udpegede forekomster er stort. Tilsvarende metodik er anvendt i VD42, men da det kun er indvindingsboringer der indgår her, bliver det samlede antal grundvandsforekomster væsentligt mindre.

3.3 Grundvandsskel og indvinding

Grundvandsskel er den naturlige afgrænsnings af magasiner, og denne metode er også anvendt af mange amter. Grundvandsskel er ikke nødvendigvis sammenfaldende med de topografiske vandskel, og de vil i højere grad være påvirket af indvinding. Ofte er grundvandsskel fastlagt via en grundvandsmodel. Ved hjælp af en model kan afstrømningen fra især dybere lag til et vandløbs- eller afstrømningsområder fastlægges. Når også de dybere grundvandsmagasiner afgrænses efter afstrømningsområde, sker afgrænsningen netop ved anvendelse af grundvandsskel.

Nogle amter (VD30, VD70 og VD 42) har udpeget grundvandsforekomster, de steder hvor der sker indvinding til et vandværk, som ifølge den geologiske model ligger uden for et grundvandsmagasin. Sådan en indvinding sker overvejende fra lokale forekomster i terrænnære sandmagasiner.

Flere steder har en nedre grænse på en indvinding af minimum 10 m³/dag været kriteriet for at en forekomst kunne udpeges som en grundvandsforekomst (VD42, VD400). Andre steder er der alene set på om det teoretisk set er muligt at indvinde 10 m³/dag.

I VDHUR er der overvejelser om senere at underinddele den sydlige, store grundvandsforekomst i det regionale kalkmagasin på baggrund af grundvandsskel, uanset at alle grundvandsskel i området er mere eller mindre indvindingsbetingede.

3.4 Vandløbsoplande og kontakt til overfladevand

I overfladevandsdelen af basisanalysen findes en opdeling af vanddistriktet i afstrømningsområder eller deloplande. Denne opdeling er flere steder benyttet i forbindelse med vurderingen af kontakt til overfladevand. De fleste amter har i terrænnære forekomster anvendt vandløbsoplandets grænser til afgrænsning af grundvandsforekomsterne. Det resulterer nogle steder i, at hele arealet af vanddistriktet er udpeget som grundvandsforekomst tilhørende forskellige vandløbsoplande.

De dybere primære magasiners opdeling i forhold til afstrømningsområde svarer til en afgrænsning ved anvendelse af grundvandsskel, som beskrevet i foregående afsnit.

Flere amter har ikke skelnet mellem øvre og nedre grundvandsforekomster, blandt andet fordi der nogle steder ikke findes dybe grundvandsforekomster, som ikke har kontakt til overfladevand. Det gælder specielt i de områder hvor det primære magasin udgøres af kalk, som ligger nær terræn (f.eks. VD HUR og 80).

Opdeling af grundvandsforekomst er flere steder sket på baggrund af om der er kontakt med nærliggende vandløb (f.eks. VD35). Inspireret af vejledningen er det således ofte kontakttypen, der er bestemmende for om en grundvands-forekomst er betegnet som en regional eller dyb forekomst.

For at identificere områder, hvor der er kontakt mellem grundvands-forekomsterne og overfladevand, har amterne benyttet flere forskellige metoder.

Bestemmelse af kontakttype kan være sket på baggrund af resultater fra partikelbanesimuleringer med enten DK-modellen eller andre lokale modeller. (VD35). Udpegningen kan ske ved at benytte simuleringer med eller uden indvinding. Simuleringer uden indvinding sikrer at man udpeger grundvands-forekomsterne på baggrund af naturlige og dermed ikke indvindings-påvirkede forhold. I områder hvor grundvandet strømmer i retning af terræn vil der opstå udstrømningsområder og her vil grundvandsforekomsten være i kontakt med overfladevandet. Udstrømningen kan ske over hele året, hvilket typisk vil ske fra en forekomst med regional udbredelse. Lokale forekomster har kun udstrømning til vandløb i dele af året.

En anden måde hvorpå man kan konstatere at grundvandet bidrager til afstrømningen i et vandløb er ved at se på medianminimumsafstrømningen i et vandløb. Denne måling afspejler primært grundvandets bidrag til vandløbet. Når der sker en vandføringstilvækst over en given strækning, så kan den nærliggende grundvandsforekomst karakteriseres som havende kontakt til overfladevand. Denne metode er anvendt af flere amter. I VD 30 har Vestsjællands Amt udpeget såkaldte vandløbsbufferzoner, som findes 1 km på hver side af højt målsatte vandløb og vandløbsstrækninger hvor der er tilvækst i afstrømningen. Disse bufferzoner forstås som sekundære magasiner med kontakt til overfladevand.

3.5 Andre kriterier for opdeling

Grundvandets kvalitet kan medføre opdeling af grundvandsforekomster eller at magasiner ikke udpeges som grundvandsforekomster. Flere amter har benyttet forskelle i vandkemi til en opdeling af grundvandsforekomster. F. eks. har saltvandsproblemer mange steder medført at forekomster ikke er udpeget, og/eller at de er afgrænset nedadtil.

Der er eksempler på, at der er indført administrative grænser for dybe grundvandsforekomster. Disse administrative grænser svarer til grænsen mellem tilstødende vanddistrikter og skyldes ofte at de geologiske modeller ikke er sammenfaldende hen over amtsgrænserne. Da disse dybe forekomster har en stor udbredelse, der ofte er dårligt bestemt, har man valgt en administrativ afgrænsning, der således fastholder grundvandsforekomsten indenfor det enkelte vanddistrikt.

Mellem VD 76 og 80 svarer afgrænsningen af grundvandsforekomsten i kalk på en del af strækningen til vanddistriktets grænse, hvilket delvis skyldes at VD76 primært ser på kvartære grundvandsforekomster, mens VD80 tager udgangspunkt i kalkmagasinet. Desuden følger aflejringsgrænsen for tertiært ler over kalken nogenlunde vanddistriktets grænse.

Generelt er redoxgrænsen ikke anvendt som kriterium for opdeling i flere grundvandsforekomster. Derimod er saltvandsgrænsen mange steder, især i kalk, anvendt som nedre afgrænsning af grundvandsforekomsterne.

VD42 har et enkelt sted foretaget en opdeling på grund af grusgravning i den ene del af grundvandsforekomsten.

3.6 Aggregering og gruppering af grundvandsforekomster

Meget få amter har benyttet muligheden for at aggregere forekomsterne. Dog er der som nævnt ovenfor eksempler på områder, hvor der er kontakt mellem dybe kvartære sandmagasiner og det øverste af kalken, og disse to magasiner er beskrevet som en samlet forekomst. Det samme gælder hvor tertiært og kvartært sand udgør én hydraulisk enhed. I VD60 er de dybe begravede dale ligeledes grupperet som en forekomst. Endelig er adskilte magasiner i samme formation udpeget som én forekomst i VD 50 og VD400.

Endvidere er der sket en form for aggregering af grundvandsforekomsterne i VD50, idet nogle af de udpegede grundvandsforekomster ikke udgøres af sammenhængende magasiner, men af glaciale aflejringer, som indeholder ikke nærmere specificerede magasiner af smeltevandssand.

4 Resulterende udpegninger

• 4.1 Kvantitativ beskrivelse
• 4.2 Vurdering af tilstand i grundvandsforekomsterne

4.1 Kvantitativ beskrivelse

Der er i alt udpeget mere end 1900 grundvandsforekomster. Det største antal forekomster ligger i vanddistrikt 70, som har udpeget ca. 3/4 af grundvandsforekomsterne i Danmark. Det største areal derimod ligger i vanddistrikt 65, som har udpeget grundvandsforekomster i fire niveauer. Da arealerne overlapper hinanden, er det samlede areal af grundvandsforekomsterne 3 gange større end vanddistriktets areal.

For to vanddistrikter er det ikke muligt at opgøre en statistik over størrelse og fordeling af grundvandsforekomsterne. Vanddistrikt 55 har vist grundvandsforekomsterne i 10 forskellige niveauer, hvor forskellige tertiære magasiner forekommer i forskelligt omfang. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at få overblik over den maksimale udbredelse af den enkelte forekomst, eller over det samlede areal. Vanddistrikt 76 har ikke udpeget egentlige grundvandsforekomster, men kun fremsendt kort over forekomsternes beliggenhed i tre niveauer, hvorfor en kvantitativ opgørelse heller ikke er mulig her.

I tabel 4.1 er antal og størrelse mv. af grundvandsforekomsterne opgjort for de enkelte vanddistrikter. Det fremgår at spredningen på størrelse er meget stor inden for alle distrikter. I den sidste kolonne angives grundvandsforekomsternes samlede areal i forhold til vanddistriktets areal.

De største grundvandsforekomster ligger ikke uventet i de dele af landet hvor der findes regionale, prækvartære grundvandsmagasiner, som kun lader sig opdele på baggrund af hydrologiske og grundvandskemiske grænser og evt. efter vandløbsoplande.

Flere vanddistrikter har medtaget ganske små grundvandsforekomster under 1 km², og kun i to distrikter er den mindste forekomst større en 4 km².

Tabel 4.1 Antal og størrelse af grundvandsforekomsterne i de enkelte distrikter

Den gennemsnitlige størrelse af grundvandsforekomsterne varierer mellem 6,3 km² i distrikt 70 og næsten 700 km² i distrikt 80. Det bemærkes at vanddistrikt 55, 65 og 80 har foretaget yderligere opdeling af forekomsterne i forbindelse med basisanalyse II, sådan som det fremgår af bilag 5, 7 og 10.

4.2 Vurdering af tilstand i grundvandsforekomsterne

En del af amterne har beskrevet problemer i forhold til at foretage en meningsfyldt fremskrivning af tilstanden og den vurdering af risikoen for at grundvandsforekomsterne ikke når god tilstand i 2015, som skal udføres i basisanalyse 2.

I VD 80 har Nordjyllands Amt ikke kunnet bruge de udpegede grundvandsforekomster som udgangspunkt for en vurdering af grundvandsforekomsternes tilstand. I stedet er der for kvantitativ tilstand taget udgangspunkt i indvindingen i de enkelte vandløbsoplande, mens kemisk tilstand er vurderet ud fra dels generelle observationer, dels aktuelle fund, hvorefter arealet er inddelt i områder med "risiko" og "ikke risiko". Kemisk tilstand er således ikke opgjort i et antal grundvandsforekomster, men kun pr. areal. Vurderingen er nærmere beskrevet i bilag 10.

I VD 76, hvor der ikke er udpeget grundvandsforekomster, men kun grundvandsmagasiner, har Viborg Amt foretaget vurderingen af tilstand på samme måde som i VD 80, i tre niveauer i dybden. Det er nærmere beskrevet i bilag 9.

Ringkjøbing Amt har i VD 65 valgt at foretage vurderingen af kvantitativ tilstand i deloplande til vandløb i stedet for grundvandsforekomster, da de udpegede øverste 9 grundvandsforekomster stort set dækker hele amtet, og de derfor ikke afspejler variationerne i kvantitativ tilstand. Kemisk tilstand har ifølge amtet været vanskelig at vurdere, da der mangler repræsentative data for mange af de regionale og dybe grundvandsforekomster, som findes i mange adskilte geologiske lag. Grundvandsforekomsternes store størrelse medfører desuden at enkeltfund kan være årsag til at der vurderes at være risiko for ikke at nå god tilstand i meget store områder.

Vejle Amt gør opmærksom på at basisanalysens resultater i VD 60 er helt uden sammenhæng med den zonering og indsatsplanlægning, som udgør en væsentlig del af amtets arbejde med grundvandet. Basisanalysen er alt for overfladisk og forvirrer vandværker og kommuner. De meget store grundvandsforekomster udvisker billedet, så konklusionerne i f.eks. et indsatsområde kan være forskellig i basisanalyse og indsatsplan.

I VD 55 har Ribe Amt foretaget en opdeling af de oprindelige 5 øvre vandforekomster (vandløbsoplande) i 98 deloplande på basis af sammenhængen med vandløb. Derudover findes der 14 dybere forekomster, som ikke er opdelt yderligere. Den udpegning, som er vist i bilag 5, er den oprindelige fra basisanalyse 1.

Sønderjyllands Amt bemærker at vurderingen af om forekomster er truet, kan afhænge meget af størrelsen på forekomsten. En underinddeling, især af de østlige forekomster i VD 50, vil kunne resultere i et andet udfald af risikoanalysen. På grund af de statistiske betragtninger som er foretaget, "forsvinder" næsten alle overskridelser i de store grundvandsforekomster, som det fremgår af bilag 4.

Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt beskriver tilsvarende problemer i VD 30 og 35, blot med den modsatte konklusion, da enkeltfund her er brugt som kriterium for at grundvandsforekomsten er i risiko for ikke at nå god tilstand. Det samme gælder VD HUR, hvor en række kvalitetsproblemer i københavnsområdet er årsag til at en meget stor grundvandsforekomst vurderes at være i risiko for ikke at nå god tilstand. Noget tilsvarende gør sig gældende på Bornholm, hvor én af grundvandsforekomsterne dækker et meget stort areal.

Fyns Amt beskriver problemer i VD 42 med at vurdere kvantitativ tilstand i de mindste grundvandsforekomster, som kun er udpeget på grundlag af én indvindingsboring. Da der er valgt en radius på 500 meter, er den beregnede grundvandsdannelse ofte mindre end indvindingen, men der er næppe tale om et reelt problem. Tilsvarende kan ses i andre grundvandsforekomster som er dårligt afgrænset.

Kun i Vanddistrikt 70 er der ikke beskrevet problemer med udpegningen af grundvandsforekomster i forhold til vurderingen af tilstand. For kvantitativ tilstand er der pr. definition ikke noget problem, da Århus Amt i forvejen administrerer efter de regionplanmålsætninger, som vurderingen i basisanalyse 2 foretages på grundlag af. For kemisk tilstand er der foretaget en statistisk analyse som kæder nitratpåvirkningen sammen med lerdæklag, og risikovurderingen med hensyn til nitrat og pesticider er foretaget på dette grundlag. For andre miljøfremmede stoffer er vurderingen baseret på dels områder med begrænsede drikkevandsinteresser, hvor der ikke er krav til grundvandskvaliteten, dels en vurdering af at byområder uden for disse er årsag til risiko.

5 Diskussion og vurdering

• 5.1 Succeskriterier
• 5.2 Vurdering af kemisk tilstand
• 5.3 Vurdering af kvantitativ tilstand
• 5.4 Sammenlignelige resultater
• 5.5 Sammenhæng med den øvrige forvaltning

5.1 Succeskriterier

Succeskriterierne for en god udpegning af grundvandsforekomster ifølge afsnit 2.3, at grundvandsforekomsterne kan opfylde deres rolle i rapporteringen i henhold til Vandrammedirektivet. For at dette er muligt, skal grundvandsforekomsterne

• have en størrelse og afgrænsning, som gør det relevant at vurdere kemisk og kvantitativ tilstand i den enkelte forekomst under ét.
   
• skabe rammerne om en rapportering af tilstand, som giver sammenlignelige resultater i alle vanddistrikter.

De store forskelle mellem vanddistrikternes resultater af basisanalyse 2 skyldes dog ikke kun at der er anvendt forskellige datagrundlag, kriterier og metoder til udpegning af grundvandsforekomster. Forskellene skyldes i høj grad også at der er anvendt forskellige kriterier for definition af hvornår en grundvandsforekomst er truet. Dette aspekt berøres ikke nærmere i dette projekt, men forskellene fremgår af bilagenes beskrivelser af hvordan vurderingen af tilstand er foretaget i de enkelte amter.

Udpegningen af grundvandsforekomster er imidlertid ikke en løsrevet aktivitet; den udføres i grundvandsafdelinger i amterne, som samtidig arbejder med grundvandsbeskyttelse, ressourceplanlægning, overvågning og administration. Hvis udpegningen af grundvandsforekomster betragtes isoleret, vil de resultater som rapporteres i henhold til Vandrammedirektivet, ikke have nogen forbindelse til det øvrige arbejde i forvaltningen, og arbejdet efter Miljømålsloven vil blive parallelt til den øvrige administration, og i vidt omfang give anledning til dobbeltarbejde. Håndteringen af to forskellige administrationsgrundlag vil formentlig også give anledning til en del forvirring.

Derfor kan sammenhæng med den øvrige forvaltning og anvendelighed i administrationen også betragtes som et vigtigt succeskriterium.

5.2 Vurdering af kemisk tilstand

Ifølge Vandrammedirektivet skal grundvandets kemiske tilstand kunne vurderes i hvert vandløbsopland, jf. afsnit 2.3. Generelt er vandløbsoplandene i Danmark små, og det kan diskuteres om det detaljeringsniveau som vandløbene administreres på, er relevant i forhold til vurdering af grundvandets kemiske tilstand. Eksempelvis er der i Nordjyllands Amt 279 vandløbsoplande af meget forskellig størrelse. Generelt må det forventes at man slår de små oplande sammen ved denne vurdering.

For at den kemiske tilstand i en grundvandsforekomst kan vurderes under ét, kræves det at såvel naturlig grundvandskemi som forureningspåvirkning af grundvandsforekomsten kan betragtes under ét. Når der ses på om grundvandsforekomsterne er truede, er den naturlige beskyttelse i form af dæklag også en vigtig faktor.

Dæklagstykkelser er i et vist omfang kortlagt i hele landet. Da der i mange områder er store variationer i dæklagstykkelsen, selv over ganske korte afstande, er det dog ikke hensigtsmæssigt at opdele grundvandsmagasinerne i mindre dele, hvor dæklagstykkelsen er ensartet. Forskelle i dæklagstykkelse kan f.eks. inddrages hvor de giver anledning til væsentlige forskelle i grundvandskemien, f.eks. som hvor HUR har opdelt det regionale kalkmagasin i en nordlig, velbeskyttet del og en sydlig del med ringe beskyttelse.

Det er ikke nødvendigvis et krav at vandtypen er den samme i hele grundvandsforekomsten; specielt skal der peges på at en redoxfront ikke er anledning til opdeling af et grundvandsmagasin i flere grundvandsforekomster, jf. /1/. Derimod må der ikke være store horisontale variationer i den naturlige grundvandskemi, da dette kan afspejle forskelle i grundvandsforekomstens sårbarhed.

Grænsen for hvornår konkrete forureningspåvirkninger bør give anledning til opdeling af et grundvandsmagasin i flere grundvandsforekomster, kan diskuteres. I VD 80 og 76 er grundvandsmagasiner under naturområder på mere end 10 ha afgrænset som grundvandsforekomster der ikke er truet. VD 70 har afgrænset grundvandsforekomster under byområder og i områder med begrænsede drikkevandsinteresser som henholdsvis truet og ikke truet.

De fleste vanddistrikter har foretaget en aggregering af overvågningsresultater inden for de største grundvandsforekomster, som giver utilfredsstillende resultater, enten ved at enkeltfund er årsag til at store grundvandsforekomster betragtes som truet, eller ved at fund af forurening "forsvinder" på grund af statistisk bearbejdning. Disse erfaringer tyder på at opdeling af grundvandsforekomsterne på baggrund af forskellige niveauer for påvirkning er et rimeligt og måske endda nødvendigt kriterium.

Opdeling af grundvandsforekomsterne på baggrund af påvirkninger og fund af forurening (eller andre humant betingede, uønskede stoffer) bør imidlertid ikke føre til et meget stort antal små grundvandsforekomster, og det vil være afgørende at fastlægge fælles kriterier for hvornår en sådan opdeling bør ske. Kriterierne for hvornår opdeling på baggrund af påvirkninger eller observerede fund kan f.eks. omfatte

• minimumsareal,
• stoffer der kan give anledning til opdeling,
• niveauer for disse stoffer,
• krav til hydraulisk afgrænsning,
• specifikke forureningskilder eller andre påvirkninger,

For at vurdere kemisk tilstand er det nødvendigt at have repræsentative overvågningsresultater til rådighed. Der kan argumenteres for at der skal overvåges i alle grundvandsforekomster, men der kan også argumenteres for at grundvandsforekomsterne skal udpeges således at det niveau for overvågning som i anden sammenhæng vurderes at være tilstrækkeligt, også skal være dækkende for de grundvandsforekomster som udpeges. Det bemærkes også at det ved rapportering af grundvandsforekomsternes tilstand er muligt at gruppere dem, hvorved flere forekomster med lignende hydrogeologiske og grundvandskemiske karakteristika og niveau for påvirkning overvåges under ét.

5.3 Vurdering af kvantitativ tilstand

Kvantitativ tilstand vurderes dels på baggrund af samspillet med overfladevand, dels på baggrund af en vurdering af om indvindingen i den enkelte grundvandsforekomst overstiger den langsigtede grundvandsdannelse. Vurdering af kvantitativ tilstand er kun relevant for grundvandsforekomster hvor der indvindes og for grundvandsforekomster som er påvirket af indvinding i andre grundvandsforekomster.

Forholdet mellem indvinding og grundvandsdannelse vurderes typisk på baggrund af vandbalancer, modellering og lange pejleserier. Lange pejleserier foreligger dog kun sjældent, og en teoretisk vandbalance og gerne en grundvandsmodel er derfor ofte en nødvendighed. Der suppleres i mange tilfælde med grundvandskemiske vurderinger, hvor især klorid og nikkel, men også sulfat, anvendes som indikator for overindvinding.

For at tilgodese denne vurdering er det hensigtsmæssigt at grundvandsforekomsterne udgør hydraulisk sammenhængende systemer, f.eks. velafgrænsede grundvandsmagasiner eller naturlige grundvandsoplande. Afgrænsningen er specielt vanskelig i VD HUR, hvor vandindvindingen sker fra et regionalt, sammenhængende primært magasin, hvor der i store områder ikke findes naturlige vandskel. Her kan indvindingspåvirket grundvandskemi være en vigtig støtte i afgrænsningen.

Vurderingen i forhold til vandløb har voldt vanskeligheder i alle de vanddistrikter hvor der oprindelig er foretaget en meget grov opdeling af grundvandsforekomsterne. I grundvandsforekomster der har kontakt til overfladevand, er det således vigtigt at grundvandsforekomsterne har en fornuftig sammenhæng med vandløbssystemerne og den skala for målsætning som anvendes her.

Ved vurderingen af kvantitativ tilstand er det i lighed med vurderingen af kemisk tilstand muligt at gruppere grundvandsforekomsterne. Det giver imidlertid ikke mening at gruppere grundvandsforekomsterne i denne sammenhæng, medmindre de står i indbyrdes hydraulisk kontakt.

5.4 Sammenlignelige resultater

Sammenlignelige resultater af vurderingen af om grundvandsforekomsterne er truet, fås som nævnt ovenfor først og fremmest ved at anvende de samme kriterier. Kriterierne for hvad der er god tilstand og hvornår en grundvandsforekomst er truet, er dog ikke en del af dette projekt, så de vurderes ikke nærmere her. Men afgrænsningen af grundvandsforekomsterne spiller også en rolle.

Med hensyn til kemisk tilstand er det som beskrevet ovenfor væsentligt at fastlægge fælles kriterier for hvornår en grundvandsforekomst opdeles på grund af forskelle i påvirkninger eller fund af forurening mv.

I forhold til kvantitativ tilstand er det væsentligt at fastlægge fælles principper for hvilke grundvandsforekomster der vurderes at være i kontakt med overfladevand og /eller vådområder. Som beskrevet i afsnit 3.2, er der anvendt vidt forskellige kriterier for afgrænsning af øvre/lokale grundvandsforekomster i de enkelte amter. Der er imidlertid også forskel på hvordan kontakten til overfladevand sker i henholdsvis sand- og lerjordsområder, og der kan derfor være grund til at fastlægge områdespecifikke kriterier for hvordan det vurderes om grundvandsforekomster har kontakt til overfladevand.

Det specielle problem med grundvandsforekomster uden indvinding, som på grund af indvinding i et dybereliggende magasin alligevel er årsag til manglende vandføring i vandløb, er formentlig specielt for VD HUR.

5.5 Sammenhæng med den øvrige forvaltning

Det første krav i forhold til samspillet med den øvrige forvaltning må være at udpegningen af grundvandsforekomster og den planlægning mv. som udpegningen medfører, ikke står i vejen for at den øvrige forvaltning kan varetages på en hensigtsmæssig måde.

Trækkes målsætningen imidlertid et skridt videre, kan grundvandsforekomsterne komme til at spille sammen med og udgøre et nyttigt og vigtigt led i forvaltningen på grundvandsområdet.

Dette kræver at grundvandsforekomsterne afspejler detaljeringsniveauet i den øvrige forvaltning. Grundvandsforekomsterne skal have en størrelse og afgrænsning som gør dem relevante i forhold til overvågning af grundvandskemi og potentialeforhold, indvindingstilladelser og indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse. Det stiller følgende krav:

1. Alle filtre i indvindings- og overvågningsboringer skal entydigt kunne knyttes til én grundvandsforekomst.
2. Alle målsatte vandløbsstrækninger skal kunne knyttes til (højst) én grundvandsforekomst, som har betydning for vandføringen.
3. Grundvandsforekomst og indsatsområde skal kunne knyttes entydigt til hinanden, men der kan godt være flere grundvandsforekomster i et indsatsområde og omvendt. Desuden er der grundvandsforekomster uden for indsatsområder.
4. Det skal være muligt at opstille en vandbalance for alle grundvandsforekomster med indvinding.
5. Formidling til den bredere offentlighed skal tænkes med ind i afgrænsningen; f.eks. kan det være vanskeligt at formidle at én grundvandsforekomst findes i et antal forskellige grundvandsmagasiner.

Sammenhængen med den øvrige forvaltning er entydig i VD 42, hvor grundvandsforekomsterne allerede bruges i den daglige administration. I alle andre vanddistrikter er de udpegede grundvandsforekomster og vurderingen af deres tilstand foretaget mere eller mindre løsrevet fra den øvrige forvaltning. Mulighederne for at knytte tingene sammen i de andre vanddistrikter vurderes nærmere i den kommende rapport om revision af udpegningerne.

6 Referencer

/1/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2004 om karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger.

/2/ UDBUD. Projekt om revision af udpegningen af grundvandsforekomster. Miljøstyrelsen, 3. februar 2006.

/3/ Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC). Guidance Document No 2. Identification of Water Bodies. Produced by Working Group on Water Bodies. European Communities, 2003.

/4/ Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 1995 om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser.

/5/ http://www.mst.dk/vand/06030200.htm. Danmarks rapportering af basisanalysens del I. Opdateret 13/01/06.

/6/ Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

/7/ Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser - en analyse af amternes procedure i forbindelse med udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser i regionplanerne 1997. Henrik Vejre. Videncenter for planlægning i det åbne land, Center for skov, Landskab & Planlægning, KVL, 2002.

/8/ Summary Groundwater Body Delineation Method. http://www.environment-agency.gov.uk. The Environment Agency 2006.

/9/ Water Framework Directive - Summary of River Basin District Analysis 2004 in Germany. Federal Ministry for the Environment, Nature Conservation and Nuclear Safety (BMU). Public Relations Division. Berlin, Juni 2005.

/10/ Miljøstyrelsens vejledning nr. x, 2005 om vurdering af vandforekomsters tilstand.

/11/ Rådet for Den Europæiske Union. Fælles holdning fastlagt af Rådet med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af grundvandet mod forurening. Bruxelles, 9. november 2005.

Bilag 1

Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 30, Vestsjællands Amt

Grundvandsmagasinerne

Grundvandsmagasinerne i vanddistriktet findes primært i et stort regionalt sandmagasin, der er udbredt i store dele af området og har kontakt til især Tude Å, men også andre vandløb. Derudover er der udpeget mange små lokale sandmagasiner. Størstedelen af disse er udpeget fordi der lokalt indvindes vand til et vandværk. Disse er grupperet til én grundvandsforekomst.

De mange lokale sandforekomster skyldes at geologien i vanddistriktet består af vekslende lag af grus, sand og ler, som er aflejret i forbindelse med isfremstød og afsmeltninger under istiden.

Kalken findes overalt i vanddistriktet under den kvartære lagfølge, og er i et vist omfang udpeget som magasin. Centralt i distriktet ligger kalken dog så dybt at den vurderes inaktiv. Der er således kun udpeget grundvands-magasiner i yderområderne af vanddistriktet.

Metodik til udpegning af grundvandsforekomster

Udpegning er sket på baggrund af kendte større grundvandsmagasiner, især fra gebyrkortlægningen, samt som bufferzoner med radius 1 km omkring vandværksboringer uden for grundvandsmagasinerne. Grundvandsforekomsterne er opdelt i sand- og kalkmagasiner.

Kalkområderne er sammenhængende forekomster, og de ligger perifert i distriktet. De er afgrænset på baggrund af dels hvor der faktisk indvindes vand, dels på baggrund af GEUS's transmissivitetskort. Kalken findes rent faktisk i et langt større område, men uden for de udpegede grundvandsforekomster i kalk er den enten salt eller ukendt.

Sandforekomsterne dækker store dele af arealet i distriktet, og langt den største forekomst er afgrænset som opland til Tude Å. Derudover findes flere navngivne lokale magasiner. Endelig er der samlet et antal adskilte, små forekomster under samme navn. Tilsvarende findes et stort antal usammen-hængende områder omkring vandværksboringer, der ligeledes er udpeget som én grundvandsforekomst. Grundvandsforekomsterne kan godt bestå af flere magasiner, som ligger over hinanden, adskilt af lerlag.

Omkring A-målsatte vandløb og B-målsatte vandløb på strækninger, hvor der er konstateret tilvækst i afstrømningen, er der udpeget en "vandløbsbufferzone" 1 km på hver side af vandløbet. Vandløbsbufferzonen omfatter sekundære / terrænnære grundvandsmagasiner, men der er ikke nødvendigvis kendskab til magasinerne i øvrigt.

Der er ikke taget stilling til vertikal afgrænsning af grundvandsforekomsterne. Derimod er vertikal opsplitning undgået, når de har nogenlunde ens redoxforhold og beskyttelse; også når der indgår lerlag som i nogle områder deler de primære grundvandsmagasiner.

Resultater af udpegningen

De udpegede grundvandsforekomster er vist i kortbilaget.

Antal, størrelse og fordeling af de udpegede grundvandsforekomster er summeret i Tabel 1 og 2. Der er sket en opdeling af forekomsterne i sand- og kalkmagasiner. Flere af sandforekomsterne er ikke sammenhængende jævnfør bemærkningen ovenfor. Derfor er resultaterne i tabel 2 ikke helt entydige.

Udbredelsen af de udpegede grundvandsforekomster fremgår af kortbilaget.

Tabel 1: Fordeling af de udpegede grundvandsforekomster (antal)

Tabel 2: Arealbetragtninger for de udpegede grundvandsforekomster (km²)

Se desuden omstående skema med anvendte kriterier og metodik

Vurdering af tilstand

Kvantitativ tilstand er vurderet for grundvandsforekomster i sand og i kalk samt sekundære grundvandsforekomster udpeget i bufferzoner til vandløb. I grundvandsforekomsterne i sand og kalk er kvantitativ tilstand vurderet på baggrund af pejledata og grundvandskemi (saltvandspåvirkning). I vandløbsbufferzonen er tilstanden bestemt på baggrund af vandløbets tilstand og en vurdering af risikoen for øget påvirkning.

Kemisk tilstand er vurderet for forekomster i sand og i kalk. Naturbetingede stoffer er ikke inddraget i vurderingen (arsen og fosfor). Fund af nitrat eller af miljøfremmede stoffer inkl. pesticider over grænseværdien er brugt som kriterium, hvilket medfører at meget store grundvandsforekomster er i risiko for ikke at nå god tilstand.

Forekomsterne i parentes er bufferzoner til vandløb. Kemisk tilstand er ikke bedømt for disse.

Kilder

Basisanalyse, del 1. Vanddistrikt 30. Skriftlig rapportering samt CD med MapInfo-kort. Vestsjællands Amt, december 2004.

Vandrammedirektivets Basisanalyse del 2. En vurdering af vandforekomsternes tilstand og risiko for at vandområderne ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015. Vanddistrikt 30. Vestsjællands Amt, marts 2006.

Møde med Vestsjællands Amt den 19. maj 2006.

Klik her for at kort over grundvandsforekomster i Vestsjællands Amt

Bilag 2

Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 35, Storstrøms Amt

Grundvandsmagasinerne

De primære grundvandsforekomster findes hovedsagelig i kalken. Undtaget herfra er nogle større områder midt på Lolland, på Falsters sydspids og i den nordvestlige del af vanddistriktet på Sjælland, hvor grundvandet findes i større, sammenhængende sandlag.

På den sydvestlige del af Lolland findes der ingen større grundvandsforekomster. Undergrunden består her af ler (bentonit), som ikke kan indeholde grundvand i nævneværdig mængde. Tilsvarende gælder et smalt, nord-sydgående område vest for Karise kaldet ”Karise-dalen”, som er en underjordisk, lerfyldt dal, samt et smalt område nord for Nakskov.

Flere steder i vanddistriktet findes der mindre, sekundære grundvandsforekomster i sandlag. Det gælder især på Møn og i den nordvestligste og sydligste del af Sjælland. Disse grundvandsforekomster har mindre betydning for drikkevandsforsyningen, da der sjældent indvindes vand herfra til almen vandforsyning.

Metodik til udpegning af grundvandsforekomster

Udpegningen er detaljeret beskrevet i baggrundsrapport. Her fremgår det at der er benyttet resultater fra partikelbanesimuleringer med både DK-model og andre lokale modeller. Udgangspunktet for at vurdere kontaktypen har været strømningsforholdene uden indvinding for at tage hensyn til forholdene under naturlige betingelser. Resultaterne er vurderet sammen med oplysninger om geologi og medianminimumsvandføringer.

De store dybe grundvandsforekomster er efterfølgende opdelt ved at anvende afstrømningsområde, potentialekort og vandkvalitetsdata, typisk i form af saltvandsproblemer.

Resultater af udpegningen

Grundvandsforekomsterne er vist i omstående kortbilag. Se desuden skema med anvendte kriterier og metodik.

Antal, størrelse og fordeling af de udpegede grundvandsforekomster er summeret i Tabel 1 og 2. Der er sket en opdeling af forekomsterne i primære og sekundære magasiner i kalk eller sandaflejring.

Udbredelsen af de udpegede grundvandsforekomster fremgår af kortbilaget.

Tabel 1: Fordeling af de udpegede grundvandsforekomster (antal)

Tabel 2: Arealbetragtninger for de udpegede grundvandsforekomster (km²)

Vurdering af tilstand

Kvantitativ tilstand er vurderet for henholdsvis sekunære og primære forekomster. Kun få sekundære forekomster er vurderet at være i risiko, da der er meget begrænset indvinding fra disse.

Kemisk tilstand for sekundære forekomster er vurderet på baggrund af generel viden om terrænnært grundvand, og de er derfor alle vurderet at være i risiko på grund af nitrat, pesticider og miljøfremmede stoffer. Problemerne i primære forårsages hovedsagelig af salt, nitrat, nikkel og forurening.

Amtet bemærker, at det forhold, at en stor del af forekomsterne er meget store, betyder at lokale problemer kan føre til at store forekomster vurderes at være i risiko.

Kilder

Basisanalyse - del 1. Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger. Vanddistrikt 25. Storstrøms Amt, 2004.

Dokumentationsrapport for basisanalyse 1. Storstrøms Amt.

Basisanalyse - del 2. Vurdering af vandforekomsters tilstand. Risiko. Vanddistrikt 35. Storstrøms Amt 2006.

Klik her for at kort over grundvandsforekomster i Storstrøms Amt

Bilag 3

Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 42, Fyns Amt

Grundvandsmagasinerne

Grundvandsmagasinerne på Fyn findes ofte i forskellige dybde og ovenpå hinanden. De er udpeget i kvartære sandmagasiner fordelt over hele Fyn og i kalken, der findes på Østfyn og på Langeland. De terrænnære magasiner er ofte små og lokale sandforekomster, men der findes også store magasiner på det centrale Fyn omkring Odense. De intermediære grundvandsforekomster har stor regional betydning og består af både kalk- og sandmagasiner. De findes primært på Langeland, Ærø og langs kysten af Fyn. De dybe magasiner har en forholdsvis begrænset og dårlig bestemt udbredelse. Øst for Odense udgør den dybeste del af kalk dog et stort dybt magasin. Dele af kalken er dog skåret fra på grund af dårlig naturlig vandkvalitet.

På Fyn anvendes et stiliseret koncept for hydrogeologien, der kan beskrives som en lagfølge af 3 kvartære og 1 prækvartært lag, hvori grundvands-magasinerne findes. Disse vandførende lag er adskilt fra hinanden af lavpermeable morænelerslag. Den samlede regionale grundvandsmodel har 9 lag, hvoraf de 2 øverste er en umættet zone og et lavpermeabelt terrænnært morænelerslag. Dernæst følger skiftevis de vandførende lag (3, 5, 7 og 9) adskilt af morænelerslagene (4, 6 og 8). Lag 8 kan dog helt eller delvist indeholde prækvartær ler. Grundvandsmagasinerne er alle relateret til ét af de vandførende lag i grundvandsmodellen.

Der kan være hydraulisk kontakt mellem lagene i modellen, hvis moræneleren mangler. F.eks. er der nogle steder kontakt mellem kalkmagasinet og sandlaget herover. Da den geologiske model er opbygget på baggrund af dannelseshistorie, er nogle af de øverste lag fraværende i dele af distriktet.

Metodik til udpegning af grundvandsforekomster

Udpegningen af grundvandsforekomster i Fyns Amt bygger på de grundvandsmagasiner, som amtet har administreret og arbejdet med siden 1997, hvor de også blev brugt i forbindelse med udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser. For at imødekomme kravene efter Vandrammedirektivet er der suppleret med flere grundvandsforekomster hvor der enten er indvinding til almen vandforsyning eller privat indvinding over 10.000 m³/år med krav om drikkevandskvalitet. Nye grundvandsforekomster som kun defineres ved én boring, er afgrænset som en cirkel med radius 500 meter. Der er ikke taget hensyn til endnu mindre indvindinger.

Grundvandsforekomsterne er knyttet til vandførende lag i den geologiske model, hvor de findes i lag 3, 5, 7 og 9.

Grundvandsforekomsterne er tilknyttet afstrømningsområder på baggrund af modellering, og kontakten til overfladevand er ligeledes vurderet på baggrund af modellering.

6 af grundvandsmagasinerne er underopdelt på baggrund af vandkemiske data (naturligt saltindhold), og for én af forekomsterne fordi der er grusgravning i den ene ende af forekomsten.

Udbredelsen og den vertikale afgrænsning af hver grundvandsforekomst er beskrevet i tabeller (der ikke er udleveret).

Resultater af udpegningen

Udbredelsen af de udpegede grundvandsforekomster fremgår af kortbilag 3.1 og 3.2.

Antal, størrelse og fordeling af de udpegede grundvandsforekomster er summeret i Tabel 1 og 2. Opdelingen af forekomsterne i terrænnære, intermediære og dybe magasiner findes kun i rapporten: "Kortlægning af grundvandsressourcerne - Status for 2005", der er udleveret af Fyns Amt.

Tabel 1: Fordeling af de udpegede grundvandsforekomster (antal)

Tabel 2: Arealbetragtninger for de udpegede grundvandsforekomster (km²)

Se desuden skema med anvendte kriterier og metodik.

Vurdering af tilstand

Kvantitativ tilstand er vurderet på baggrund af beregnet grundvandsdannelse til den enkelte vandforekomst, sammenholdt med indvindingen. På grund af den usikre afgrænsning af nogle grundvandsforekomster, især små forekomster hvor der kun er én boring som grundlag, er der en del "falsk positive" risiko-forekomster. I forhold til overfladevand er der foretaget en afvejning ved hjælp af vandregnskaber.

Kemisk tilstand er vurderet på baggrund af fund af nitrat over 25 mg/l og fund af pesticider i vandværksboringer, overvågningsboringer og større indvindingsboringer med krav om drikkevandskvalitet. Amtet bemærker, at datagrundlaget for vurderingen ikke er repræsentativt. Der bør overvåges i alle grundvandsforekomster, og overvågningsnettet bør målrettes formålet.

Kilder

Vanddistrikt Fyn. Basisanalyse 2004, del 1. GIS-indberetning. Fyns Amt, 2004.

Kortlægning af grundvandsressourcerne. Status for vandressourcekortlægningen 2005. Fyns Amt.

Vanddistrikt Fyn. Basisanalyse del II. Risikovurdering. Sammenfatning. Fyns Amt, 2006.

Møde med Fyns Amt den 5. maj 2006.

Klik her for at kort over grundvandsforekomster i Fyns Amt

Bilag 4

Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 50, Sønderjyllands Amt

Grundvandsmagasinerne

Grundvandsressourcerne i Sønderjylland er beliggende i terrænnære kvartære forekomster og dybe tertiære forekomster. Vanddistriktet opdeles naturligt i 2 hovedoplande, som afvander mod henholdsvis øst (Lillebælt) og vest (Vadehavet). Det østlige opland består af yngre morænelandskaber (fra sidste istid). Her findes mange mindre vandløbsoplande, der dog kan grupperes i to overordnede enheder. Den vestlige del af distriktet domineres af ældre morænelandskaber fra næstsidste istid (bakkeøer) og hedeslette samt marsk-områder ud mod Vadehavet. Her findes 4 primære vandløbsoplande.

Generelt har både de yngre og ældre morænelandskaber en meget kompliceret opbygning, hvor de vekslende lag af moræneler og smeltevandssand er deformeret af isens bevægelser. Det antages dog, at de regionalt udbredte, vandførende sandlag har en hydraulisk sammenhæng. Hedesletterne og marsk-områder er derimod ikke deformerede og udgør derfor et simpelt hydraulisk system.

De dybe tertiære forekomster udgøres af Ribe Formationen og Odderup Formationen. De er begge aflejret i store flod-deltaer og adskilles af fin-kornede marine aflejringer. Odderup Formationen er fundet i to områder, dels i den nordlige del af Sønderjylland, dels i et mindre område længst mod syd. Det vides ikke, om formationen eksisterer mellem disse områder, og afgrænsningen er generelt usikker. I det nordlige områder har formationen en begrænset ydeevne. Den dybtliggende Ribe Formation er udbredt i det meste af vanddistriktet og er meget ydedygtig.

Metodik til udpegning af grundvandsforekomster

Udpegning af grundvandsforekomsterne har taget udgangspunkt i en regional geologisk model. De kvartære grundvandsforekomster dækker hele vand-distriktets areal. Afgrænsningen er sket ved at anvende dannelsesmiljøet, således at der opereres med 4 typer af forekomster: bakkeø, hedeslette, marsk og yngre morænelandskab. Derudover er der ved afgrænsningen anvendt grundvandsskel ved grænsen af vandløbsoplande. Tykkelsen af hedesletterne er nogle steder usikkert bestemt.

Under kvartæret er der udpeget tre store tertiære grundvandsforekomster, som er afgrænset som geologiske formationer. Odderup Formationen er delt i to adskilte forekomster. De tertiære formationer ligger dybt og den nedre afgrænsning er usikkert bestemt.

Resultater af udpegningen

Udbredelsen af de udpegede grundvandsforekomster fremgår af kortbilag 4.1 og 4.2. Resultaterne er opdelt så kortene viser udbredelsen af henholdsvis kvartære og tertiære forekomster. Plottes forekomsterne samlet vil der være overlap, der vanskeligt lader sig visualisere.

Tabellerne nedenfor omfatter også Sønderjyllands Amts del af det internationale vanddistrikt.

Tabel 1: Fordeling af de udpegede grundvandsforekomster (antal)

Tabel 2: Arealbetragtninger for de udpegede grundvandsforekomster (km²)

Se desuden skema med anvendte kriterier og metodik.

Vurdering af tilstand

Generelt er tilstandsvurderingen foretaget for områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser; i områder med begrænsede drikkevandsinteresser vurderes problemer ikke at kunne give anledning til at forekomsten udpeges som truet.

Kvantitativ tilstand er vurderet på baggrund af modelleret grundvandsdannelse og lange pejleserier, sammenholdt med indvindingen. Markvanding indgår med hele den tilladte mængde. Som kriterie er anvendt 20 % af grundvandsdannelsen. Desuden er suppleret med vurdering af sårbare vandløbsoplande, som anvendes i den daglige administration. Ingen af amtets egne grundvandsforekomster er vurderet at være i risiko, men en grundvandsforekomst i Ribe amt er vurderet at være i risiko fordi Ribe amt har anvendt andre kriterier.

Kemisk tilstand er vurderet for nitrat på baggrund af geologiske forhold, nitratfund og nitratfølsomme områder. Hvor mere end 25% af nitratanalyserne ligger over 50 mg/l, er forekomsten udpeget som truet. For pesticider er benyttet tilsvarende metodik ift. grænseværdierne i drikkevand. Desuden indgår 11 store jordforureninger som trusler. Amtet bemærker, at datagrundlaget ikke er fuldstændigt.

Amtet bemærker, at vurderingen af om forekomster er truet, kan afhænge meget af størrelsen på forekomsten. En underinddeling, især af de østlige forekomster, vil kunne resultere i et andet udfald af risikoanalysen.

Kilder

Basisanalyse for vanddistrikt 50. Del 1. Karakterisering af vandområder og opgørelse af påvirkninger. Teknisk rapport. Udgivet af Sønderjyllands Amt december 2004.

Basisanalyse for vanddistrikt 50. Del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand. Teknisk rapport. Udgivet af Sønderjyllands Amt marts 2006.

Møde med Sønderjyllands Amt den 4. maj 2006.

Klik her for at kort over grundvandsforekomster i Sønderjyllands Amt

Bilag 5

Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 55, Ribe Amt

Grundvandsmagasinerne

Grundvandsressourcerne i Ribe amt er beliggende i terrænnære kvartære forekomster og underliggende tertiære forekomster. På baggrund af vandløbsoplandene opdeles Vanddistriktets grundvandsforekomster i 5 hovedoplande, som alle afvander mod vest. I overfladevandsdelen regnes der med 6 afstrømningsområder.

De terrænnære kvartære aflejringer er præget af isens bevægelser. Mod øst findes yngre morænelandskaber (fra sidste istid). Den vestlige del af distriktet domineres af ældre morænelandskaber fra næstsidste istid (bakkeøer) og hedeslette samt unge klitlandskaber ud mod Vesterhavet.

De underliggende tertiære forekomster udgøres af forskellige formationer vekslende mellem finkornede havaflejringer og mere grovkornede delta-aflejringer. Der er navngivet 6 forskellige tertiære formationer som indeholder grundvandsmagasiner. Flere af disse er underopdelt i mindre magasiner når de optræder adskilt. Udbredelsen af dem varierer meget med dybden.

Metodik til udpegning af grundvandsforekomster

Ved udpegning af grundvandsforekomsterne er der benyttet en geologisk pixelmodel, som også indgår i en regional grundvandsmodel i 10 lag. Modellens lag følger ikke geologiske grænser, men er lige tykke over det hele. Der er benyttet veldefinerede kriterier ved udpegning af grundvandsforekomsterne, såsom minimumsværdi af hydraulisk ledningsevne (K = 10^-5 m/s).

Kvartære lag er afgrænset vha. vandløbsoplande, der igen er defineret via strømningsvektorer udtrukket fra grundvandsmodellen. I de øverste 0-30 m (øverst 3 lag i modellen) er næsten hele arealet i vanddistriktet udpeget som grundvandsforekomst. I de dybereliggende tertiære (miocæne) lag er grundvandsforekomsterne afgrænset vha. geologiske formationer og af administrative grænser, når formationen strækker sig ind i nabodistrikter.

Resultater af udpegningen

Udbredelsen af de udpegede grundvandsforekomster fremgår af kortbilag 5.1, 5.2 og 5.3. Resultaterne er opdelt så kortene henholdsvis viser udbredelsen af forekomsterne i lag1, lag 6, og lag 9. Lag 1 viser udbredelsen af de kvartære forekomsterne, der næsten er sammenfaldende i lag 1-3. Lag 4 og 5 vises ikke, da de stadig minder om lag 1-3 og kun Odderup formationen er tilføjet mod nordøst. Forekomsterne forandres meget når man skifter til lag 6, hvor de tertiære forekomster dominerer. Derfor vises lag 6 som eksempel. Endelig er lag 9 vist i kortbilag 5.3. Det repræsenterer udbredelsen i lag 8-10, hvor store dele af vanddistriktet er angivet som uinteressante lerforekomster.

Tabel 1: Arealbetragtninger for de kvartære grundvandsforekomster

Tabel 2: Arealbetragtninger for de tertiære grundvandsforekomster

Se også skema med kriterier og metoder for udpegningen.

Vurdering af tilstand

Kvantitativ tilstand er vurderet forskelligt for øvre grundvandsforekomster, som er grundvandsforekomster ned til 40 m u.t., og dybereliggende grundvandsforekomster. I forhold til basisanalysens del 1 er der foretaget en underopdeling af de øvre forekomster. De 19 forekomster i basisanalysens del 1 er nu blevet til 112. Opdelingen er foretaget ud fra potentialekortet ved afgrænsning af grundvandsoplande til del-vandløbsoplande. Vurderingen er foretaget på baggrund af vandbalancer og pejledata sammenholdt med indvindingstilladelser og medianminimumsvandføringer. Som kriterium er anvendt recipientkvalitetsplanlægningens grænser for påvirkning (5/10/15%, afhængigt af målsætning). Kvantitativ tilstand i dybe magasiner er vurderet på grundlag af modellering af den tilgængelige ressource.

Kemisk tilstand er vurderet især på baggrund af fund af nitrat og pesticider. Hvis mere end 25% af boringerne i en forekomst har indhold af nitrat og/eller pesticider over grænseværdien for drikkevand, vurderes den som i risiko. Det er dog også vurderet om analyserne er repræsentative. Brunt vand og klorid er ligeledes vurderet, men findes i så små dele af forekomsterne, at de ikke er vurderet at give anledning til risiko. Endelig er 10 store jord- og grundvandsforureninger medtaget.

Forekomster med for få data til en vurdering er vurderet som i risiko, dog med en markering for manglende data.

Af de 56 forekomster i kategori II under kemiske påvirkninger skyldes de 36 manglende data.

Kilder

Basisanalysen del 1. Vanddistrikt 55. Ribe Amt, December 2004.

Basisanalysen del 2. Vanddistrikt 55. Ribe Amt, Marts 2006.

Møde med Ribe Amt den 4. maj 2006.

Klik her for at kort over grundvandsforekomster i Ribe Amt

Bilag 6

Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 60, Vejle Amt

Grundvandsmagasinerne

Der er opstillet en overordnet digital model for vanddistriktet, som opdeler geologien i et antal lag med vekslende forekomster af sandmagasiner og mellemliggende lerlag uden indvindingsmæssig betydning. Modellen er opbygget af 12 lag, hvoraf de 6 øverste består af kvartære aflejringer. Herunder findes de tertiære aflejringer, der er underopdelt i magasiner i op til 3 forskellige niveauer.

I kvartæret findes øverst lokale terrænnære magasiner. Hovedparten af disse forekomster findes i den vestlige del af vanddistriktet. De arealmæssigt største forekomster optræder som regionale magasiner. De dækker størstedelen af vanddistriktets areal. Endelig findes der de såkaldte begravede dale. Det er fordybninger i den prækvartære overflade, der er fyldt op med kvartære sedimenter af forskellig type. Det er små spredte forekomster og kendskabet til deres udbredelse er begrænset.

De dybe tertiære aflejringer er opdelt i 3 vandførende lag, som primært har forekomster udpeget i den vestlige del af distriktet. Flere af disse er henført til vanddistrikt 65 (Ringkjøbing).

Metodik til udpegning af grundvandsforekomster

Der er opstillet en overordnet geologisk model for vanddistriktet som har været grundlag for udpegningen af grundvandsforekomster. Alle kendte grundvandsmagasiner er udpeget og opdelt i lokale, regionale eller dybe forekomster. Derudover findes de begravede dale, der er udpeget som én grundvandsforekomst. De dybe forekomster findes i tertiære aflejringer.

Afgrænsningen er sket ud fra geologiske og grundvandskemiske forhold, samt ud fra grundvandsstrømningen, der er kendt i de regionale forekomster.

Resultater af udpegningen

Antal, størrelse og fordeling af de udpegede grundvandsforekomster er summeret i tabel 1 og 2. Opdelingen af forekomsterne er som i rapporten sket i terrænnære lokale magasiner, regionale magasiner og dybe magasiner.

Udbredelsen af de udpegede grundvandsforekomster inden for Vejle Amt fremgår af kortbilagene 6.1, 6.2 og 6.3. Resultaterne er opdelt så hvert af kortene viser udbredelsen af forekomsterne i hver kategori. Plottes forekomsterne samlet vil der være overlap, der vanskeligt lader sig visualisere.

De begravede dale er beskrevet som én samlet forekomst og er, trods den er kategoriseret som en dyb forekomst, vist på kort 6.2 sammen med de regionale forekomster, idet dalene som de øvrige regionale forekomster også består af kvartære sedimenter.

Tabel 1: Fordeling af de udpegede grundvandsforekomster (antal)

Tabel 2: Arealbetragtninger for de udpegede grundvandsforekomster (km²)

Se desuden skema med anvendte kriterier og metoder.

Vurdering af tilstand

Kvantitativ tilstand er bedømt på baggrund af pejleserier, kortlægning og modellering. Kriteriet er at der højes må anvendes 20 % af den totale grundvandsressource. Dybe forekomster er dog udeladt på grund af manglende kontakt til overfladevand. Faldende vandspejl er også brugt som indikator for risiko.

Kemisk tilstand er bedømt ud fra et kriterie på 50 mg nitrat/l når vandet forlader rodzonen samt for pesticider erfaringer med fundhyppigheder når der undersøges. Endelig er V2-kortlagte grunde brugt til at vurdere truslen fra forureninger. I forhold til overfladevand er vurderinger for næringsstoffer anvendt sammen med kvalitetsforringelser som følge af sænkning af grundvandsstanden.

Kilder

Basisanalyse for Vanddistrikt 60 - Vejle. Vandrammedirektivets artikel 5. Vejle Amt, 2004.

Basisanalysens del II for Vanddistrikt 60 - Vejle. Risikovurdering af vandforekomsters tilstand. Vandrammedirektivets artikel 5. Vejle Amt, 2006.

Vejle Amts bemærkninger af 18. maj 2006.

Klik her for at kort over grundvandsforekomster i Vejle Amt

Bilag 7

Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 65, Ringkjøbing Amt

Grundvandsmagasinerne

Ringkøbing Amts geologi er præget af fire markante elementer der ses i landskabet. Der er de store smeltevandssletter/hedesletter, hvor den kendste er Karup Hedeslette. De ses som flade områder præget af sandede aflejeringer ved terræn, der er dannet ved isens tilbagesmeltning under sidste istid. Borer man ned i disse, vil de afsløre store variationer med både lerede, siltede og sandede aflejringer. Smeltevandssletterne er gennemskåret af store åsystemer som Skjern å, Storåen og Karup Å.

På  smeltevandsfladerne hæver bakkeøerne sig op. De har et kuperet relief og består af både sandede og lerede aflejringer. Bakkeøerne står tilbage fra næstsidste istid for mere end 100.000 år siden, og har visse steder en udvasket og kalkfattig jordbund. Ligesom hedesletterne består undergrunden af både lerede, siletede og sandede aflejringer.

Det tredje element er det unge morænelandskab.  Det ses som et bælte langs Limfjorden og i de østlige områder. Det er afgrænset fra smeltevandssletten ved hovedopholdslinjen, der er et af de mest markante landskabselementer i Jylland. Det unge morænelandskab er stærkt kuperet og gennemskæres af smeltevandsdale der har ledt det smeltevandet fra isen og ud på smeltevandssletterne. Morænelandskabet er leret ved terræn, men undergrunden varierer en del i sediment.

Det sidste landskabselement er det yngste. Det er fjordene mod vest og lavere liggende flade områder ved kysterne, der er hævet havbund. Landskabet er præget af klitter og er den del af landskabet der i dag udsættes for de kraftigste påvirkninger fra naturens side.

Prækvartæret er meget varieret, med både sand og ler, og især ved Limfjorden præget af tektoniske forstyrrelser ved salthorste. Vise steder er der også kalk stort set til terræn. I forhold til det østlige Jylland er der mere sand i undergrunden. De begravede dale ses også ofte  som sand i sand, men mange steder ser man også store ler- og siltforekomster med ringe vandindvindingsmuligheder.

Metodik til udpegning af grundvandsforekomster

Der er lavet en geologisk model for Ringkjøbing Amt. Modellen er inddelt i 6 lag, hvor 3 lag indeholder grundvandsmagasiner og de øvrige lag er mellemliggende lerlag. Derudover er der udpeget et øvre terrænnært frit magasin, ned til 25 meters dybde. Der opereres således med 4 vandførende lag i den geologiske model.

Grundvandsmagasinerne er inddelt i grundvandsforekomster, hvor en grundvandsforekomst er defineret som en separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner.

Udpegningen af grundvandsforekomsterne er i de tre nederste vandførende lag udarbejdet på baggrund af vandboringernes beliggenhed, vandtyper, magasinernes udbredelse og tykkelse, samt potentialekort og grundvandsskel. Alt dette er inddraget i en model, hvor grundvandsforekomsterne er defineret ved top og bund af modellens vandførende lag.

Grundvandsforekomsterne i det øverste terrænnære lag er udpeget efter vandindvindingen i de øverste 25 meter under terræn. Der er ikke angivet en tykkelse på de øverste terrænnære grundvandsforekomster, men langt hovedparten vurderes til at være frie magasiner uden nævneværdig dæklagstykkelse. Metoden resulterer i, at der stedvis kan være overlap mellem modellens øverste vandførende lag og det 25 meter tykke lag øverst.

Da de hydrauliske ledningsevner er midlet i modellens lag, er der ca. 17% af boringernes filtre, som ikke kan tilknyttes en grundvandsforekomst.

Resultater af udpegningen

Antal, størrelse og fordeling af de udpegede grundvandsforekomster er summeret i Tabel 1 og 2. Opdelingen af forekomsterne er som i rapporten sket i terrænnære lokale magasiner, øvre og nedre regionale magasiner og endeligt dybe magasiner.

Udbredelsen af de udpegede grundvandsforekomster fremgår af kortbilagene, 7.1, 7.2, 7.3 og 7.4. Resultaterne er opdelt så hvert af kortene viser udbredelsen af forekomsterne i de hver af de vandførende lag i den geologiske model. Plottes forekomsterne samlet vil der være overlap, der vanskeligt lader sig visualisere.

Tabel 1: Fordeling af de udpegede grundvandsforekomster (antal)

Tabel 2: Arealbetragtninger for de udpegede grundvandsforekomster (km²)

Se desuden skema med anvendte kriterier og metodik.

Vurdering af tilstand

Kvantitativ tilstand er bedømt på grndlag af nettonedbør, da der ikke foreligger data for grundvandsdannelse. Desuden er målopfyldelse i vandløb inddraget, og højt for målsatte vådområder med højtstående grundvandsspejl er der foretaget en nærmere vurdering. Vandløbspåvirkning er vurderet på grundlag af recipientkvalitetsvejledningens procentsatser for påvirkning. Markvanding indgår kun med 50% af den tilladte mængde. Vurderingen er foretaget for deloplande til vandløb, ikke for grundvandsforekomster. Kriteriet er at indvindingen ikke må overstige 20% af nettonedbøren.

Kemisk tilstand er vurderet på baggrund af konkrete fund, hvor blot et enkelt fund kan føre til risiko for en vandforekomst. Såvel miljøfremmede stoffer, herunder pesticider, som nitrat og naturligt forekommende problemstoffer (salt og NVOC/brunt vand) er inddraget. Det øverste magasin er vurderet at være i risiko på baggrund af generelle erfaringer med fund af nitrat og pesticider. Vurderingen er foretaget for grundvandsforekomster, men datagrundlaget er spinkelt for mange af disse.

Kilder

Basisanalyse del I. Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger for Vanddistriktsmyndighed 65. Ringkjøbing Amt 2004.

Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 for Oplandet til Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Dybe Å i Vanddistrikt 65. Ringkjøbing Amt 2006.

Ringkjøbing Amt. Basisanalysen del 1, grundvand. Dokumentation af konceptuel geologisk model og databehandling. Watertech, januar 2006. Udkast.

Møde med Ringkjøbing Amt den 8. maj 2006.

Klik her for at kort over grundvandsforekomster i Ringkjøbing Amt

Bilag 8

Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 70, Århus Amt

Grundvandsmagasinerne

Geologien i distriktet varierer meget. De kvartære aflejringer er altovervejende dannet under istiderne og består overvejende af sandede og lerede jordlag. De dækker hele vanddistriktets areal med lagtykkelser fra få meter til mere end 100 m. Under de kvartære aflejringer findes de prækvartære aflejringer, som hører til tiden inden istiderne. De prækvartære kalk- og sandaflejringer udgør ofte et godt grundlag for vandindvinding, idet lagene ovenover kan yde en vis naturlig beskyttelse mod forurening af grundvandet. Visse steder er det dybtliggende grundvand dog ikke egnet til vandforsyningsformål pga. naturlige forureningskilder såsom fluorid, klorid eller komplekse jernforbindelser.

Grundvandsforekomsternes beliggenhed er styret af den prækvartære lagoverflade og de kan på den baggrund inddeles i tre hovedtyper. I den sydlige og vestlige del af vanddistriktet findes grundvandsforekomsterne i udstrakte kvartære og prækvartære sand- og grusaflejringer. I den midterste del findes de væsentligste forekomster i sand- og grusaflejringer i begravede dalstrukturer. Endelig findes forekomsterne i de nordøstlige egne af distriktet i den opsprækkede kalk. De lokale grundvandsforekomster findes primært i den vestlige del og på Djursland. De regionale forekomster findes i den vestlige del, iden centrale del over de begravede dale og i kalken på Djurslan. De dybe grundvandsforekomster findes under kote -20 i den vestlige del, i den centrale del nederst i de begravede dale og nederst i kalken på Djursland.

Metodik til udpegning af grundvandsforekomster

Der er opstillet en detaljeret geologisk model med alle tilgængelige oplysninger. På baggrund af denne opdeles vanddistriktet i 3 geologiske hovedtyper, der har hver deres karakteristika. Der opereres med lokale, regionale og dybe grundvandsforekomster afhængig af kontakttype. Disse er igen inddelt i kvartære/prækvartære sand/grus aflejringer samt prækvartært kalk. Derudover findes de begravede dale som både regionale og dybe sandforekomster.

Den vertikale afgrænsning er bestemt af arbitrære grænser. Således defineres de lokale forekomster ved at de strækker sig fra grundvandsspejlet og ned til 20 m under grundvandsspejlet. De regionale forekomster strækker sig derfra og ned til kote -20 m. Dybe forekomster rækker ned til kote -60 meter med mindre de begrænses tidligere af ler eller af en naturlig dårlig vandkvalitet, der gør vandet uegnet til vandforsyningsformål. Der er udpeget rigtig mange grundvandsforekomster, da mange forekomster er udpeget på baggrund af en enkelt boring. Vandforekomster, som er afgrænset på grundlag af én boring er afgrænset "med blød hånd".

Resultater af udpegningen

Udbredelsen af de udpegede grundvandsforekomster fremgår af kortbilag 8.1, 8.2 og 8.3. Resultaterne er opdelt så kortene viser udbredelsen af henholdsvis lokale, regionale og dybe forekomster. Plottes forekomsterne samlet vil der være overlap, der vanskeligt lader sig visualisere.

Se desuden skema med anvendte kriterier / metodik.

Tabel 1: Fordeling af de udpegede grundvandsforekomster (antal)

Tabel 2: Arealbetragtninger for de udpegede grundvandsforekomster (km²)

Vurdering af tilstand

Kvantitativ tilstand er vurderet på baggrund af regionplanens målsætninger, som også er administrationsgrundlag i det daglige. Der gives derfor ikke indvindingstilladelser, som medfører for stor indvinding, og der er derfor ingen risiko forårsaget af kvantitative påvirkninger. Kun forekomster i naboamterne, som indgår i distriktet, er i kategori II.

Kemisk tilstand er vurderet på baggrund af humane påvirkninger, dvs. nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer samt fosfor fra menneskeskabte kilder. Kravene er for nitrat grænseværdien for drikkevand (50 mg/l), og for miljøfremmede stoffer at der er fund.

I områder med begrænsede drikkevandsinteresser er det vurderet at kemiske påvirkninger ikke er årsag til manglende målopfyldelse.

I bynære områder er det vurderet at hovedparten af grundvandsforekomsterne er i risiko.

Forekomster der påvirkes af spredte punktkilder, er vurderet at være i risiko.

For nitrat er der foretaget en statistisk analyse, som inddrager nitratfund i ungt grundvand og i grundvand generelt, sammenholdt med nitratfølsomme områder og lertykkelse. Det konkluderes at alle lokale magasiner i nitratfølsomme områder er i risiko. Underliggende magasiner er kun i risiko, hvis der er konkrete nitratfund i dem. Århus Amt påpeger i rapporteringen, at der er behov for yderligere kortlægning af nitratfronten.

For pesticider er der foretaget en analyse af fund i forhold til vandtyper, og det er konkluderet, at i grundvandsforekomster hvor der ikke er risiko for nitrat, er der generelt heller ikke risiko for pesticider.

Århus Amt har haft problemer med risikoanalysen i de dele af vanddistriktet, som ligger i andre amter, da tilsvarende datagrundlag ikke er tilgængeligt her; specielt er der ikke udpeget nitratfølsomme områder uden for områder med særlige drikkevandsinterseser i naboamterne.

Kilder

Basisanalyse 2004. Webrapport. Århus Amt Natur & Miljø, 2004.

Basisanalyse del II, 2006. Århus Amt.

Årsrapport 2005. Gebyrfinansieret kortlægning og indsatsplanlægning i Århus Amt. Marts 2006.

Møde med Århus Amt den 5. maj 2006.

Klik her for at kort over grundvandsforekomster i Århus Amt

Bilag 9

Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 76, Viborg Amt

Basisanalysen for Viborg Amt er primært foretaget som en analyse af oplandet til Limfjorden i samarbejde med Århus, Nordjyllands og Ringkjøbing Amt. Som supplement er der udarbejdet en basisanalyse for afstrømningsområdet mod Vesterhavet.

Grundvandsmagasinerne

I størstedelen af amtet består prækvartæroverfladen af fed, tertiær ler. Nogle steder, primært mod sydøst, er der dog tertiære sandlag. Over tertiæret findes kvartær, og vandet findes i istidsaflejringerne. Begravede dale i den tertiære ler er de bedste grundvandsmagasiner. De begravede dale er ikke kortlagt fuldtud. Nogle af de begravede dale er dog også mere eller mindre fyldt med ler og silt.

På kortet over grundvandsforekomster er områderne med "kun højtliggende forekomster" områder, hvor den tertiære ler ligger højt, og der derfor kun er lokale, sekundære grundvandsmagasiner.

Nogle steder, mest mod nordøst, kommer kalken op, men vandet i kalken er nogle steder salt. I flankerne af disse områder er der dog gode og ferske grundvandsmagasiner.

For afstrømningsområdet mod Vesterhavet gælder det, at de fremstillede kort i høj grad er baseret på skøn, da der ikke foreligger hydrogeologiske informationer i noget væsentligt omfang.

Metodik til udpegning af grundvandsforekomster

Udgangspunktet for udpegningen har været at alt vand har betydning enten som grundvandsressource eller som bidrag til overfladevand, derfor er hele arealet udpeget som mulig grundvandsforekomst. Udpegning er sket ved at benytte de foreliggende oplysninger om geologi fra boringer, geofysiske undersøgelser og lignende. Disse informationer er af varierende kvalitet og detaljeringsgrad, hvilket også afspejler sig i de fremstillede kort.

Grundvandsforekomster, som skønnes at være saltholdige, er ikke medtaget. Det vil især betyde, at grundvand i stor dybde i områder med kalkmagasiner ikke er taget med. Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 kategorier og de afgrænses vertikalt af arbitrære grænser:

Øvre forekomster: I disse områder vurderes det, at der ikke findes grundvandsforekomster dybere end 20 meter under grundvandsspejlet. Mulighederne for indvinding af grundvand vurderes derfor som meget begrænsede. Overfladevand kan være afhængigt af grundvandsforekomsterne.

Mellem forekomster: Områder hvor der vurderes at være gode muligheder for betydende grundvandsforekomster ned til ca. 50 meters dybde. Her er gode muligheder for vandindvinding.

Dybe forekomster: Områder hvor der vurderes at være gode muligheder for betydende grundvandsforekomster i mere end 50 meters dybde. Her er gode muligheder for vandindvinding.

Resultater af udpegningen

Der er udarbejdet to kortbilag der dækker henholdsvis afstrømningsområdet til Vesterhavet og oplandet til Limfjorden. Kortene viser hvorledes arealet er opdelt i øvre, mellem og dybe forekomster.

Antal, størrelse og fordeling af grundvandsforekomsterne kan ikke summeres i et skema, da der ikke er udpeget nogen grundvandsforekomster.

Se desuden skema med anvendte kriterier / metodik.

Vurdering af tilstand

Kvantitativ tilstand er vurderet på baggrund af områder hvor indvindingen af grundvand overstiger 20% af grundvandsdannelsen, områder hvor vandområder eller vådområder påvirkes, eller hvor der er saltpåvirkning pga. indvinding. Opgørelsen er foretaget på grundlag af medianminimum og nettonedbør. Da der ikke er udpeget grundvandsforekomster, er opgørelsen foretaget for vandløbsoplande.

Kemisk tilstand for øvre grundvand (0-20 m u. gvs.) er vurderet som værende i risiko uden for naturområder over 10 ha. I mellemste magasin (20-50 m u. gvs.) og det dybe magasin (herunder) er der kun få problemer med nitrat og pesticider. Som kriterier er anvendt 25 mg nitrat/l samt pesticidfund. Brunt vand og klorid er også brugt som årsag til risiko. Risikoen er opgjort på arealer for hver af de tre dybder af grundvandsforekomsterne, og afgrænsningen er foretaget "med blød hånd".

Kilder

Basisanalyse for VD 76. Vesterhavet. Viborg Amt. Del 1, Printet fra Viborg Amts hjemmeside.

Basisanalyse for Limfjorden, VD 65, 70, 76 og 80. Del 1, printet fra Viborg Amts hjemmeside.

Viborg Amts indberetning af GIS for basisanalysens del 1.

Basisanalyse del II for Limfjorden og for Vesterhavet, begge printet fra Viborg Amts hjemmeside.

Klik her for at kort over grundvandsforekomster i Viborg Amt

Bilag 10

Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt 80, Nordjyllands Amt

Grundvandsmagasinerne

Grundvandsmagasinerne i Nordjyllands Amt findes i kridt, tertiært kalk og i kvartære sandmagasiner.

I amtets sydligste dele udgøres de vigtigste grundvandsmagasiner af dybtliggende lag af smeltevandssand, men der findes også mere terrænnære sandlag, der kun er delvis vandmættede. Sandlagene i moræneleret er velbeskyttede sandmagasiner, mens de højere liggende sandlag er dårligt beskyttede. Stedvis indvindes også fra kalken.

Omkring Limfjorden findes de vigtigste grundvandsmagasiner i kalken, som er dårligt beskyttet. I den østlige del findes betydelige dæklag af kvartært sand og ler, som sjældent er sammenhængende.

I amtets nordligste del indvindes kun fra sandmagasiner, som nogle steder har en vist udbredelse, men andre steder er af begrænset udstrækning, primært på grund af finkornede aflejringer. De dybeste sandmagasiner har nogen beskyttelse, mens de højere liggende er ubeskyttede. Længst mod nord indvindes kun fra lille dybde fra sandlag uden beskyttelse.

Metodik til udpegning af grundvandsforekomster

Nordjyllands Amt har ikke kort over udbredelsen af grundvandsmagasinerne. Udpegningen af grundvandsforekomsterne er derfor foretaget på baggrund af en meget forenklet geologisk model, der tidligere er opstillet for hele amtet. Modellen opdeler amtet i nogle få ensartede geologiske enheder.

I modellen er amtet opdelt i 7 områder. Det er tilstræbt at beskrive både magasinet, landskabet og overjorden i de enkelte områder.

I basisanalysens del II er den kvantitative vurdering foretaget i 276 vandløbsoplande, mens den kemiske vurdering er foretaget i øvre, mellem og dybe magasiner, hvor grænserne defineres som hhv. 20 m u. gvs. og 50 m u. gvs.. Her er vurderingen kun foretaget arealmæssigt, og der er ikke defineret grundvandsforekomster.

Resultater af udpegningen

Antal, størrelse og fordeling af de udpegede grundvandsforekomster er summeret i Tabel 1 og 2. Opdelingen af forekomsterne er som i rapporten sket i primære kalk- og sandmagasiner.

Der er udarbejdet et kortbilag over fordelingen af grundvandsforekomsterne med angivelse af områder, hvor disse er dybere end 50 m u. terræn. Det svarer til kort 2.2.1 i amtets rapport om basisanalyse del I. Der er yderligere skelnet mellem lokale og regionale forekomster.

Tabel 1: Fordeling af de udpegede grundvandsforekomster (antal)

Tabel 2: Arealbetragtninger for de udpegede grundvandsforekomster (km²)

Se desuden skema med anvendte kriterier / metodik.

Vurdering af tilstand

Kvantitativ tilstand er vurderet områdevis, dvs. vurderingen er ikke opdelt på dybder. De anvendte kriterier er om indvindingen overstiger 20 % af grundvandsdannelsen samt områder hvor indvinding kan føre til problemer for vandområder og vådområder eller saltvandspåvirkning. Kvantitativ tilstand er opgjort for hvert vandløbsopland, i alt 276 oplande. Den oprindelige opdeling i grundvandsforekomster var ikke operationel til dette formål.

Kemisk tilstand er vurderet for grundvandet i tre niveauer, svarende til lokale, regionale og dybe magasiner: 0-20 m u. gvs., 20-50 m u. gvs. og >50 m u. gvs. Som kriterier er anvendt 25 mg nitrat/l, fund af pesticider samt kortlagte lossepladser, forureninger og byområder. På grund af mange fund af stofferne i det øvre grundvand, er dette vurderet at være i risiko uden for naturområder > 10 ha. Afgrænsningen af områder i mellem og dybt grundvand er foretaget med "blød hånd" på baggrund af lertykkelseskortet fra del 1.

Kilder

EU's vandrammedirektiv i Nordjylland (Vanddistrikt 80). Basisanalyse - december 2004.

GIS-indberetning af basisanalyse I.

Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december 2015. Vanddistrikt 80. Nordjyllands Amt, 2006.

Møde med Nordjyllands Amt og Viborg Amt den 8. maj 2006.

Klik her for at kort over grundvandsforekomster i Nordjyllands Amt

Bilag 11

Udpegning af grundvands-forekomster i distrikt 400, Bornholms Regionskommune

Grundvandsmagasinerne

Den udbredte forekomst af hårde bjergarter på Bornholm betyder at grundvandsdannelsen på store dele af øen er begrænset. Dog findes der på Syd- og Vestbornholm sandstens- og grusforekomster der udgør større sammenhængende magasiner. Grundvandressourcen er stor nok til at vandforsyningen er baseret på grundvand. Indvindingen sker hovedsagligt fra uhærdede sandstensmagasiner på den vestlige del af øen, samt fra hærdede sandsten på den sydøstlige del af øen. Der foregår dog også en væsentlig indvinding fra lokale glaciale sandmagasiner på den nordlige del af øen.

Grundvandsmagasinerne kan opdeles i tre typer: de sedimentære uhærdede bjergarter, de hærdede sedimentære bjergarter, samt de krystallinske bjergarter. De krystallinske magasiner findes i forskellige prækambriske bjegarter. Indvindingen sker her fra sprækker i tæt samspil med kvartære sandaflejringer i dalstrøg i grundfjeldet.

Metodik til udpegning af grundvandsforekomster

Udpegningen af grundvandsforekomster er sket på baggrund af det prækvartære kort samt udpegede grundvandsmagasiner. Disse findes over det meste af øen. Opdelingen er sket som geologiske formationer på baggrund af tidligere geologiske modeller og DK-modellen. Formationer er kun fravalgt, hvis der ikke kan indvindes minimum 10 m³/dag. Hele grundfjeldsområdet er derfor udpeget som forekomst. Adskilte magasiner i samme formation hører til samme grundvandsforekomst. Det skønnes, at magasinerne generelt kan udnyttes ned til 150 m under terræn, og at de alle har kontakt til overfladevand hele året. Derfor karakteriseres de alle som regionale forekomster.

Resultater af udpegningen

Antal, størrelse og fordeling af de udpegede grundvandsforekomster er summeret i Tabel 1 og 2. Der er sket en opdeling af forekomsterne i bjergarter.

Udbredelsen af de udpegede grundvandsforekomster fremgår af kortbilaget.

Tabel 1: Fordeling af de udpegede grundvandsforekomster (antal)

Tabel 2: Arealbetragtninger for de udpegede grundvandsforekomster (km²)

Se desuden skema med anvendte kriterier og metodik.

Vurdering af tilstand

Kvantitativ tilstand er vurderet på baggrund af en vandbalance. Påvirkning af vandløbene er i en vis udstrækning accepteret i regionplanens målsætninger, hvorfor det ikke fører til risko for ikke at nå god tilstand. Risiko er kun vurderet for forekomster hvor der risikeres kvalitetsforringelse som følge af oppumpning, eller hvor der er risiko for at indvinde mere grundvand end der dannes.

Kemisk tilstand er vurderet for nitrat, hvor et stigende indhold over 75 % af grænseværdien for drikkevand er anvendt som kriterium, for pesticider, hvor fund over 0,1 mg/l er vurderet. Endelig er nikkel vurderet, mens ledningsevne er udeladt, da der ikke er saltvandsproblemer på Bornholm.

Kilder

Basisanalyse I for vanddistrikt Bornholm. Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, November 2004.

Basisanalyse II for vanddistrikt Bornholm. Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, marts 2006.

Klik her for at kort over grundvandsforekomster i Bornholms Regionskommune

Bilag 12

Udpegning af grundvandsforekomster i distrikt HUR

Grundvandsmagasinerne

Grundvandsmagasinerne i vanddistrikt HUR findes primært i det regionale kalkmagasin, som er udbredt i hele området. Det er især den øverste opsprækkede del af kalken der indvindes fra, fordi vandet bliver mere salt med dybden, og kalkens permeabilitet og porøsitet falder.

Over kalken findes vekslende lag af grus, sand og ler, som er aflejret i forbindelse med isfremstød og afsmeltninger under istiden. I store dele af distriktet findes sand og grus i store mægtigheder direkte over kalken. Disse aflejringer er ligeledes vigtige grundvandsmagasiner.

I den nordlige del af distriktet ligger kalken dybere end i den sydlige, og er generelt dækket af moræneler af stor mægtighed. Her findes også Alnarpsdalen, som er en sand- og grusfyldt lavning i kalken. Søndersødalen, som deler distriktet i en nordlig og en sydlig del, er fyldt med varierende kvartære aflejringer og indeholder også vigtige magasiner.

Metodik til udpegning af grundvandsforekomster

Der er udpeget 12 grundvandsforekomster i vanddistriktet. Disse er fordelt på 2 dybe kalkforekomster og 10 sekundære sand og grus forekomster. De kvartære sandmagasiner er udpeget i to niveauer; dybereliggende magasiner i Alnarpsdalen og højereliggende magasiner over dette samt i andre områder. Da sand og grus i Alnarpsdalen står i hydraulisk kontakt med kalken, er det regnet med i denne grundvandsforekomst.

De to kalkforekomster dækker hele arealet i distriktet og er opdelt på grundlag af dæklag og vandtype i en nordlig, velbeskyttet og reduceret del og en sydlig, mere oxideret og dårligere beskyttet del. Disse magasiner består af den øverste opsprækkede kalk samt sand/grus forekomster aflejret direkte ovenpå kalken.

Der er desuden udpeget grundvandsforekomster som sekundære grund-vandsmagasiner, specielt i den nordlige del af distriktet, hvor de kvartære mægtigheder er størst. De sekundære forekomster varierer meget i størrelse (16-401 km²). Nogle består af flere magasiner, hvor kendskabet til den hydrauliske sammenhæng er mangelfuld.

Der er ikke udpeget sekundære grundvandsforekomster i Søndersødalen, hvor magasinafgrænsningerne ikke er velbeskrevne. Det vil dog være muligt at foretage en foreløbig udpegning; det kræver blot lidt tid.

Resultater af udpegningen

Antal, størrelse og fordeling af de udpegede grundvandsforekomster er summeret i Tabel 1 og 2. Opdelingen af forekomsterne er som i rapporten sket i dybe primære kalkmagasiner og sekundære sand/grus-magasiner.

Udbredelsen af de udpegede grundvandsforekomster fremgår af kortbilaget.

Tabel 1: Fordeling af de udpegede grundvandsforekomster (antal)

Tabel 2: Arealbetragtninger for de udpegede grundvandsforekomster (km²)

Se desuden skema med anvendte kriterier og metodik.

Vurdering af tilstand

Kvantitativ tilstand er vurderet på baggrund af DK-modellen og lange pejleserier. Indvindingen i de primære grundvandsforekomster har med to undtagelser sænket vandstanden i de sekundære grundvandsforekomster så meget, at det er et problem for vandløb og vådområder.

Kemisk tilstand er vurderet på baggrund af data for nitrat, nikkel, klorid, pesticider og klorerede opløsningsmidler. Stofferne skal ligge under grænseværdien for drikkevand. Problemer visse steder i den meget store forekomst 1 har medført at den som helhed vurderes at være i risiko. Opdeling vil kunne reducere det areal, som vurderes at være i risiko. Én af de sekundære grundvandsforekomster i sand ligger under et byområde og har mange kvalitetsproblemer; i de øvrige er kvalitetsproblemerne få og lokale.

Kilder

Kortsamling til første basisanalyse, del 1. Vanddistrikt HUR, 2004.

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006.

Møde med Frederiksborg Amt den 9. maj 2006.

Klik her for at kort over grundvandsforekomster i distrikt HUR

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Marts 2007 • © Miljøstyrelsen.