Udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

Sammenfatning og konklusioner

Amterne har udpeget grundvandsforekomster som led i gennemførelsen af EU's vandrammedirektiv. Opgaven er grebet vidt forskelligt an fra det ene amt til det andet, så forekomsterne er blevet meget forskellige. Det er ikke kun størrelsen der er meget forskellig, men f.eks. er der mange steder ikke sammenhæng hen over amtsgrænsen. Grundvandsforekomsterne skal bruges i afrapporteringen af grundvandets tilstand over for EU. De store forskelle gør rapporteringen ujævn, og de fleste amter har haft store eller mindre problemer med at bruge de udpegede grundvandsforekomster som udgangspunkt for rapporteringen.

Baggrund og formål

Med implementeringen af vandrammedirektivet gennem lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) er der indført en ny administrativ størrelse, nemlig grundvandsforekomster. En grundvandsforekomst er en afgrænset mængde grundvand, hvor der kan fastsættes en konkret målsætning, og hvor man på baggrund af overvågningsresultater vurderer, om målsætningen er opfyldt.

Til administration af vandrammedirektivet er Danmark opdelt i 12 vanddistrikter (indtil 2007, hvorefter der kun er fire). Vanddistrikterne bestyres af amterne, som har udpeget grundvandsforekomster i den såkaldte basisanalyse.

Amterne har baseret udpegningen af grundvandsforekomster på det materiale de havde til rådighed, og den er faldet meget forskelligt ud i de enkelte vanddistrikter. Udpegningen har resulteret i et antal grundvandsforekomster som ligger mellem 3 og mere end 1.000 pr. vanddistrikt, og i alt ca. 1.900 grundvandsforekomster i de 12 vanddistrikter. Mange steder hænger forekomsterne ikke sammen hen over amtsgrænsen, da især afgrænsningen i dybden er foretaget med forskellige metoder.

Det store antal grundvandsforekomster og de meget store regionale forskelle gør at udpegningen ikke er et praktisk grundlag for Miljøministeriets fremtidige arbejde med at målsætte, overvåge og vurdere grundvandsforekomsternes tilstand. Miljøministeriet har derfor behov for at udpegningen revideres, hvilket skal ske tidsnok til at der kan være opstillet et operationelt overvågningsprogram senest den 22. december 2006, sådan som vandrammedirektivet kræver.

Denne rapport beskriver udpegningen og er første led Miljøstyrelsens projekt om revision af udpegningen af grundvandsforekomster. I en efterfølgende rapport beskrives tre forskellige modeller for revision af udpegningen.

Undersøgelsen

Projektet er indledt ved en gennemgang af amternes indberetning af basisanalysen, som indeholder udpegningen af grundvandsforekomster. Både GIS-filer og tekst er gennemgået. På et opstartmøde, hvor de fleste af vanddistrikterne var repræsenteret, blev projektet og de foreløbige resultater præsenteret, og mulighederne for revision af udpegningen blev diskuteret. Herefter besøgte COWI de fleste amter for at få en nærmere drøftelse af udpegningen. Alle resultaterne blev samlet i en foreløbig rapportering, som blev drøftet på et afsluttende møde med alle amterne, GEUS og Miljøstyrelsen.

Hovedkonklusioner

Der er i alt udpeget mere end 1900 grundvandsforekomster - fra kun tre i vanddistrikt 76 (Viborg) til mere end 1400 i vanddistrikt 80 (Århus). Tilsvarende er størrelsen vidt forskellig, og selv inden for de enkelte vanddistrikter er der store forskelle imellem grundvandsforekomsternes størrelse. De mindste grundvandsforekomster er næsten alle steder mindre end 4 km², mens de største som regel er mellem 500 og 2500 km².

En god del af forskellene skyldes dels geologiske forskelle, da grundvandet nogle steder findes i små sandlommer inde i moræneleren, og andre steder i store, regionale lag af sand eller kalk. Der er dog også en del forskelle, som skyldes at der er anvendt forskellige metoder til afgrænsning, opdeling og sammenlægning af grundvandsmagasinerne til grundvandsforekomster.

De fleste amter har beskrevet store eller mindre problemer med at vurdere risikoen for at grundvandsforekomsterne ikke når god tilstand i 2015. Denne vurdering er et led i basisanalysens anden del.

Enkelte amter har slet ikke anvendt udpegningen, da den viste sig ikke at kunne give rimelige resultater - afgrænsningen af grundvandsforekomsterne var ikke tilstrækkelig detaljeret til at tilstanden i den enkelte forekomst kunne beskrives under ét.

En del amter bemærker at vurderingen af om forekomster er truet, kan afhænge meget af størrelsen på forekomsten. I store forekomster er der næsten altid overvågningsresultater, der peger i forskellige retninger, og det er derfor et valg om det er de positive eller de negative resultater, der kommer til at tælle. Ingen af delene giver et dækkende billede af grundvandets tilstand.

I den senere revision af udpegningen bør det derfor være muligt at opdele grundvandsmagasiner i mindre forekomster efter f.eks. påvirkninger fra menneskelige aktiviteter, men det er vigtigt at de samme kriterier for opdeling bruges overalt.

Projektresultater

Antal og størrelse af forekomsterne

I tabel 1 er antallet og arealet af de udpegede grundvandsforekomster vist. Det fremgår at spredningen på størrelse er meget stor inden for alle distrikter. To vanddistrikter (55 Ribe og 76 Viborg) har ikke rapporteret grundvandsforekomsterne på en form, der gør det muligt at opgøre en statistik over størrelse og fordeling af forekomsterne.

De største grundvandsforekomster ligger ikke uventet i de dele af landet hvor der findes store, regionale, grundvandsmagasiner, som ikke kan opdeles efter geologiske grænser. Disse grundvandsmagasiner må enten være meget store grundvandsforekomster eller opdeles efter grundvandsskel og forskelle i grundvandskemi - eller efter vandløbsoplande, idet grundvandet mange steder leverer vigtige bidrag til afstrømningen i vandløbene.

Flere vanddistrikter har medtaget ganske små grundvandsforekomster under 1 km², og kun i to distrikter er den mindste forekomst større en 4 km². Mange af de mindste grundvandsforekomster ligger på småøer.

Tabel 1 Antal og størrelse af grundvandsforekomsterne i de enkelte distrikter

Vanddistrikt Antal km²
Gsn. Mindste Største I alt
30 Vestsjælland 23 78,7 1,32 954 1.810
35 Storstrøm 83 54,9 0,8 575 4.560
42 Fyn 123 16,8 0,12 267 2.062
50 Sønderjylland 37 188,1 2,7 2.200 6.961
55 Ribe 19 - 9 1.260 -
60 Vejle 18 291,8 1,5 903 5.252
65 Ringkjøbing 103 155,1 3,1 2.737 15.980
70 Århus 1471 6,3 <0,01 574 9.339
76 Viborg 3 - - - ca. 7400
80 Nordjylland 9 669,8 3,3 1.785 6.029
400 Bornholm 10 58,5 3,8 390 585
HUR 12 326,5 13 1.660 3.918
I alt 1911 - <0,01 2.737 10.532

Den gennemsnitlige størrelse af grundvandsforekomsterne varierer mellem 6,3 km² i distrikt 70 og næsten 700 km² i distrikt 80. Vanddistrikt 55, 65 og 80 har foretaget yderligere opdeling af forekomsterne i forbindelse med basisanalysens anden del.

Vurdering af tilstand i grundvandsforekomsterne

En del af amterne har beskrevet problemer i forhold til at foretage en meningsfyldt fremskrivning af tilstanden og den vurdering af risikoen for at grundvandsforekomsterne ikke når god tilstand i 2015, som skal udføres i basisanalyse 2. Vurderingen omfatter dels kvantitativ tilstand, dvs. om der er grundvand nok, eller der måske indvindes for meget, dels kemisk tilstand. De grundvandsforekomster, hvor tilstanden ikke vurderes at være "god" i 2015, betegnes som "truede".

For eksempel har Nordjyllands og Viborg amter ikke kunnet anvende de udpegede grundvandsforekomster som grundlag for rapporteringen. I stedet er den kvantitative tilstand (dvs. grundvandets mængde) vurderet i de enkelte vandløbsoplande, hvor der er set på, om vandløbene har for lidt vand om sommeren. Kemisk tilstand er vurderet i tre forskellige dybdeintervaller, og arealerne af de grundvandsforekomster som vurderes at være truet, er opgjort.

Nogle af de amter som har foretaget en overordnet udpegning af grundvandsforekomster, som f.eks. Vejle, HUR og Vestsjælland, gør opmærksom på at basisanalysens resultater ikke hænger sammen med den zonering og indsatsplanlægning, som udgør en væsentlig del af amtets arbejde med grundvandet. De meget store grundvandsforekomster udvisker billedet, så konklusionerne i f.eks. et indsatsområde kan være forskellig i basisanalyse og indsatsplan. Konklusionerne afhænger af hvilken metode der bruges til at sammenveje overvågningsresultaterne: Nogle amter har besluttet at fund af forurening i en grundvandsforekomst er nok til at den betragtes som truet, mens andre har benyttet forskellige statistiske kriterier for, hvornår der er så mange fund af forurening, at grundvandsforekomsten skal betragtes som truet.

 



Version 1.0 Marts 2007, © Miljøstyrelsen.