| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark

3 Revision af udpegningen

• 3.1 Udgangspunkt for modellerne
• 3.2 Den eksisterende udpegning
• 3.3 Geologisk og hydrogeologisk udgangspunkt
• 3.4 Vandforsyning og administration
• 3.5 Sammenhængen med overfladevand
• 3.6 De tre modeller

3.1 Udgangspunkt for modellerne

I denne rapport beskrives tre mulige modeller for revisionen af grundvandsforekomster. Udgangspunktet for opstilling af de tre modeller er på den ene side de formelle rammer for udpegningen af grundvandsforekomster og formålet med udpegningen, sådan som det er beskrevet i de foregående afsnit. På den anden side er et andet vigtigt udgangspunkt for opstilling af de tre modeller

• den eksisterende udpegning i de enkelte amter / vanddistrikter,
• geologiske og hydrogeologiske forhold i forskellige dele af landet,
• vandforsyningsstrukturen og den øvrige administration,
• sammenhængen med overfladevand.

Disse forhold kan vægtes forskelligt ved valget af kriterier for udpegningen, og de beskrives derfor kortfattet i de følgende afsnit som udgangspunkt for opstilling af tre alternative modeller.

For at opstille tre modeller for revision af forekomsterne er det desuden nødvendigt at fastholde de krav til revision af udpegningen, som følger af projektets formål:

• Det skal være muligt at etablere en forsvarlig og sammenlignelig overvågning af grundvandet, når ministeriet pr. 1. januar 2007 overtager amternes opgaver efter miljømålsloven.
   
• Størrelsen af grundvandsforekomsterne skal være tilstrækkelig homogen til at udgøre et ensartet administrationsgrundlag for vanddistriktsmyndigheden på tværs af landet.
   
• Grundvandsforekomsterne skal udpeges på samme måde på begge sider af en amtsgrænse, og grundvandsforekomster som krydser en amtsgrænse, skal være sammenhængende.

På dette grundlag opstilles tre forskellige modeller for revision af grundvandsforekomsterne. Principperne for opstilling af de tre modeller beskrives i afsnit 3.6, og modellerne er beskrevet mere detaljeret i de følgende kapitler. I bilag 1-12 er der for hvert vanddistrikt (i praksis amt) foretaget en nærmere vurdering af mulighederne i forhold til hver af de tre modeller.

3.2 Den eksisterende udpegning

Den eksisterende udpegning af grundvandsforekomster er beskrevet i /11/. I rapporten er datagrundlag, kriterier og metoder for udpegningerne i de enkelte amter beskrevet. Desuden er resultatet beskrevet i form af dels en kvantitativ opgørelse, som er vist i tabel 3.1, dels en vurdering af hvilke problemer amterne er stødt på når de skal bruge grundvandsforekomsterne som grundlag for vurderingen af grundvandets tilstand i basisanalyse 2.

Tabel 3.1 Antal og størrelse af grundvandsforekomsterne i de enkelte distrikter

Som det fremgår af tabellen, er spredningen i grundvandsforekomsternes størrelse stor inden for alle vanddistrikter. Flere vanddistrikter har medtaget ganske små grundvandsforekomster under 1 km², og kun i to distrikter er den mindste forekomst større end 4 km². Samtidig har alle udpeget en eller nogle få meget store grundvandsforekomster. I mange distrikter er det samlede areal af grundvandsforekomsterne større end vanddistriktets areal, da der er udpeget grundvandsforekomster i flere niveauer.

Ved vurderingen af tilstand har de fleste problemer været knyttet til de største grundvandsforekomster, hvor det ikke er muligt at give et retvisende billede af grundvandets tilstand, da variationen inden for de store forekomster ofte er meget stor. Desuden har vurdering af sammenhængen med overfladevand givet anledning til yderligere opdeling af grundvandsforekomsterne mange steder. Endelig er der nogle steder problemer når datagrundlaget for afgrænsning af grundvandsforekomsterne er spinkelt, f.eks. når en forekomst er udpeget på grundlag af oplysninger fra en enkelt boring.

Gennemgangen af udpegningerne har endvidere afsløret at tilgangen til det tredimensionelle aspekt af udpegningen af grundvandsforekomster er meget forskelligt. Det har i vid udstrækning baggrund i forskelle i geologi og hydrogeologi, idet de store forskelle i hvor grundvandsmagasinerne findes, betyder at den mest naturlige indgang til udpegningen af grundvandsforekomster er forskellig.

For at vurdere anvendeligheden af forskellige udpegningskriterier i forskellige dele af landet er det derfor nødvendigt at starte med et geologisk og hydrogeologisk udgangspunkt for udpegningen. Dette udgangspunkt er beskrevet i det følgende afsnit.

3.3 Geologisk og hydrogeologisk udgangspunkt

Afgrænsningen af grundvandsmagasiner vil være forskellig alt efter de geologiske forhold. En forholdsvis operationel systematik for beskrivelse af fordelingen af forskellige magasintyper i landet er fundet i /14/. Opdelingen af landet i forskellige typer af prækvartær og kvartær geologi og tilhørende grundvandsmagasiner ses i figur 3.1. Det bemærkes, at figurens fremstilling af geologien ikke svarer til den nyeste viden, men metoden til systematisering af de magasintyper der forekommer, er fortsat anvendelig til at illustrere de meget forskellige geologiske forudsætninger i forskellige områder.

Klik her for at se Figur 3.1

Figur 3.1 Grundvandsmagasiner. Prækvartære og kvartære forhold. Fra /14/.

Opdelingen i figur 3.1 bruges i det følgende som udgangspunkt for at karakterisere områderne alt efter hvilke typer af prækvartære og kvartære magasiner, der findes.

Områder helt uden prækvartære grundvandsmagasiner forekommer i de fleste amter, men de er særligt dominerende i Viborg, Nordjyllands og Fyns amter. I disse områder udpeges udelukkende grundvandsforekomster i kvartæret.

Prækvartære magasiner i miocænt sand (m.m.) findes i Ringkjøbing, Århus, Ribe, Vejle og Sønderjyllands amter. Disse magasiner har som hovedregel stor udbredelse, men specielt i større dybder er såvel den horisontale som den vertikale afgrænsning ofte dårligt bestemt, grundvandskemiske data er sporadiske, og der findes sjældent troværdige potentialekort.

Kalk- og kridtmagasiner findes i alle de sjællandske amter (med øer), på det østlige Fyn samt i dele af Viborg, Nordjyllands og Århus amter. Kalk og kridt udgør i praksis ét sammenhængende grundvandsmagasin, og den nedre afgrænsning udgøres af grænsen til saltvand. Nogle steder afgrænses magasinerne dog horisontalt eller vertikalt af mindre vandførende horisonter eller områder.

Paleocæne magasiner findes hovedsagelig på Midtsjælland og det østligste Fyn. Disse magasiner er i princippet sammenhængende ligesom kalk og kridt, men forekomsten af lerede aflejringer begrænser magasinerne.

Palæozoiske og mesozoiske aflejringer samt magasiner i grundfjeld findes kun på Bornholm, hvor de er vigtige for såvel vandindvindingen som afstrømningen i vandløb.

Sammenhængende, regionalt udbredte kvartære grundvandsmagasiner forekommer i alle amter med undtagelse af Bornholm. De er især dominerende vest for hovedopholdslinien. I nogle dele af landet forekommer regionale kvartære magasiner i flere niveauer. Usammenhængende kvartære sand- og grusmagasiner forekommer udbredt i næsten hele landet, og magasinerne ligger ofte i flere niveauer.

Sammenhængende områder helt uden kvartære grundvandsmagasiner forekommer kun på Bornholm, i mindre områder i Midtjylland samt stedvis i områder med kalk og kridt.

3.4 Vandforsyning og administration

Sammenhængen med vandforsyningsstrukturen og med den øvrige administration på området kan være et relevant kriterium for afgrænsningen af grundvandsforekomster.

Sammenlignet med de øvrige EU-lande er der nogle særlige forhold, som gør sig gældende for den danske administration af grundvandet. Den danske vandforsyning er baseret på tæt på 100 % grundvand, som indvindes på et meget stort antal vandværker, hvor vandbehandlingen kun består af luftning og filtrering.

I 2004 var der 2698 almene vandforsyninger i Danmark, dvs. vandforsyninger som forsyner mindst 10 husstande. Der er kun få store vandforsyninger, som indvinder mere end 1 mio. m³ om året, mens mere end halvdelen af vandforsyningerne indvinder mindre end 100.000 m³/år /2/. Det indebærer at geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske variationer inden for få kilometers afstand kan have stor betydning for administrationen, da de kan være afgørende for den vandkvalitet det enkelte vandværk kan indvinde.

Den danske administration af grundvandet foregår derfor på et meget detaljeret niveau, sammenlignet med administrationen i de fleste andre europæiske lande. Administrationen omfatter blandt andet indvindingstilladelser og overvågning af indvindingen, ressourcen og grundvandets kvalitet. Desuden foretages en detaljeret hydrogeologisk kortlægning af grundvandsmagasinerne, deres beskyttelse og vandkemi med henblik på at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanerne har til formål at sikre den fremtidige indvinding i en decentral indvindingsstruktur, hvor drikkevandskvaliteten primært sikres ved at indvindingen sker fra uforurenet grundvand.

Et andet væsentligt aspekt af forvaltningen af det danske grundvand er et meget stort antal interessenter og aktører. Blandt de nævnte ca. 2700 vandforsyninger er kun få hundrede kommunale; de øvrige er private, forbrugerejede forsyninger, hovedsagelig med bestyrelser som ikke er professionelle. Andre aktører på området er landmænd, skovejere, forskellige interesseorganisationer og politikere. Formidling er derfor en vigtig opgave i den danske forvaltning af grundvandet.

Hvis grundvandsforekomsterne skal indgå som et naturligt led i denne administration, skal de opfylde følgende krav:

1. Ethvert filter i en indvindings- eller overvågningsboring skal entydigt kunne knyttes til én grundvandsforekomst.
2. Alle målsatte vandløbsstrækninger skal kunne knyttes til en eller flere grundvandsforekomster, som har betydning for vandføringen, medmindre der er tale om en vandløbsstrækning uden betydende tilførsel fra grundvand.
3. Grundvandsforekomst og indsatsområde skal kunne knyttes til hinanden, men der kan godt være flere grundvandsforekomster i et indsatsområde og omvendt. Desuden er der grundvandsforekomster uden for indsatsområder.
4. Det skal være muligt at opstille en vandbalance for alle grundvandsforekomster med indvinding.
5. Formidling til den bredere offentlighed skal tænkes med ind i afgrænsningen; f.eks. kan det være vanskeligt at formidle at én grundvandsforekomst omfatter et antal forskellige grundvandsmagasiner.

3.5 Sammenhængen med overfladevand

I den eksisterende udpegning er der anvendt en række forskellige kriterier for hvilke grundvandsforekomster der har eller kan have kontakt til overfladevand. Der kan nævnes følgende forslag:

• Kontakten bestemmes på grundlag af modellering,
• Grundvandsmagasiner indtil 20 meter under grundvandsspejl,
• Grundvandsmagasiner indtil 25 meter under terræn,
• Grundvandsmagasiner indtil 40 meter under terræn,
• Sekundære magasiner i indtil 1 km afstand fra vandløbet.

Miljøstyrelsen har iværksat udredningsarbejder om kontakten mellem overfladevand og grundvand, som ideelt set kan danne grundlag for identifikationen af forekomster med kontakt til overfladevand /12/. Vurderingen af sammenhængen mellem overfladevand og grundvand foretages dels på regional skala, hvor grundvandets trykforhold og hydrogeologiske forhold omkring ådalen betragtes, dels på en mere lokal skala, hvor ådalens karakteristika undersøges.

I mange tilfælde vil en vurdering af tilvækst i vandløbenes medianminimum være et godt udgangspunkt for vurdering af om der er grundvandstilskud til vandføringen, men i områder med omfattende indvinding er det ikke tilstrækkeligt, da kontakten til overfladevand skal vurderes på baggrund af en situation uden indvinding. Her kan det være nødvendigt at supplere med modellering.

Der vil næppe være ressourcer til at foretage undersøgelser af ådalene for at fastlægge ådalstype og strømningsvariant langs alle vandløb; disse undersøgelser vil formentlig være forbeholdt de områder hvor der er påvist problemer.

Uanset hvilken model for revision af udpegningen af grundvandsforekomster der vælges, vil der være behov for fælles kriterier for hvornår der er potentiel kontakt mellem grundvand og overfladevand, som kan anvendes hvor der ikke foreligger et bedre datagrundlag, f.eks. i form af modellering.

Et fornuftigt udgangspunkt vil her være, at der antages at være kontakt mellem grundvand og overfladevand, medmindre der er gode grunde til at udelukke kontakt. Hvordan kontakten nærmere vurderes, vil være forskellig i de enkelte modeller.

3.6 De tre modeller

Udpegningen af grundvandsforekomster kan principielt foretages enten sådan at den direkte tager udgangspunkt i den øvrige administration af grundvandet, eller på et mere overordnet niveau, hvor den mere ligner udpegningen i f.eks. England og Tyskland, hvor grundvandsforekomsterne i gennemsnit er væsentligt større end i Danmark, jf. /12/ og /16/.

Derfor er det valgt at opstille følgende tre modeller for revision af udpegningen af grundvandsforekomster:

Model 1 - operationel udpegning

Udpegningen modsvarer den eksisterende administration på grundvandsområdet. Der tages udgangspunkt i grundvandet som drikkevandsressource, men hensynet til overfladevand skal også varetages.

Model 2 - overordnet udpegning

Udpegningen skal netop opfylde Vandrammedirektivets krav og skal resultere i en overordnet udpegning på niveau med den tyske og den engelske. Udgangspunktet er de krav som følger af hensynet til overfladevand.

Model 3 - mellemløsning

Udpegningen foretages på to niveauer: en generel udpegning som i model 2, som detaljeres yderligere inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indsatsområder for at imødekomme de specielle krav her.

I bilag 1.1, 1.2 og 1.3 er de tre modeller illustreret med eksempler fra udpegningen af grundvandsforekomster i Fyns Amt og Sønderjyllands Amt.

De tre modeller er beskrevet i de følgende afsnit med hensyn til

• Kriterier
• Forventet antal og størrelse af grundvandsforekomster
• Ændringer i forhold til udpegningen fra 2004
• Problemer i forhold til det fremtidige arbejde.

Vurderingen i forhold til de enkelte vanddistrikter / amters udpegning findes i bilag 2.1-2.12.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.