|
Miljømæssige konsekvenser af borgernes adfærd og daglige valg 4 Baggrundsdokumenter
Dette kapitel er en samling af alle baggrundsdokumenter (31 stk. i alt), der er udarbejdet i forbindelse med projektet. Alle oplysninger, der er brugt i udregningerne, der ligger bag den formidlede tekst (fra forrige kapitel) er dokumenteret i disse baggrundsdokumenter. Det er her væsentligt at pointere, at der ikke er gjort noget ud af det rent tekstmæssige i baggrundsdokumenterne. Formålet har udelukkende været at give tilstrækkelige forudsætninger for at kunne formidle resultaterne af de 26 beregningseksempler på Miljøstyrelsens hjemmeside. 4.1 Belysning4.1.1 FormålAlle husstande har et antal pærer i deres hjem. Formålet med denne beregning er at illustrere, hvor meget der kan spares ved at anvende elsparepærer i stedet for almindelige glødepærer til en beskeden del af belysningen. Der beregnes det sparede energiforbrug, samt den sparede udgift i kr. og øre på årsbasis. 4.1.2 Hvad ved viEn almindelig 60 W's pære svarer til en 11 W's energisparepære. En almindelig 40 W's pære svarer til en 9 W's sparepære. En energisparepære (9 eller 11 W) kan fås til mellem 50 og 60 kr. Tilsvarende koster en almindelig billig standardpære omkring 10 kr. for enten 40 eller 60 W. En energisparepære har mellem 6-15.000 timers brændetid, hvorimod en almindelig standardpære kun har en levetid på ca. 1000 timer. http://sydvestenergi.dk/Includes/GetBinary.aspx?FileID=190 Vi ved også, at energisparepærer ikke er optimale til alle formål, blandt andet fordi de ikke giver et lys med så mange farvetoner som glødelamper. Man kan således have svært ved at skelne farver, når man anvender energisparepærer. Man bør derfor først og fremmest anvende energisparepærer i lamper, der er tændt længere tid ad gangen og hvor lyskvaliteten ikke er kritisk for at kunne færdes sikkert eller hvor man behov for at skelne farver. Hos Lysteknisk Selskab (www.lysteknisk.dk) kan man få gode råd om lyskvalitet. 4.1.3 Hvad ved vi ikkeVi kender ikke ”standard” sammensætningen af pærer i et gennemsnitligt hjem, hvorfor der udelukkende foretages en beregning for udskiftning af de to typer pærer (60 og 40 W) med de tilsvarende elsparepærer. 4.1.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen knytter sig til energiforbruget. 4.1.5 AntagelserDer foretages to beregninger: En 60 W's pære, der antages udskiftet med en 11 W's energisparepære og en 40 W's pære, der antages udskiftet med en 9 W's pære. Disse pæretyper er valgt, da det er de mest almindelige brugte pærer. Ved at udregne besparelsen for disse pæretyper kan forbrugeren selv foretage vurderingen af den samlede besparelse på baggrund af en reel optælling i eget hjem. Til brug for beregningen antager vi at pærerne er tændt blot en time hver dag. Ud fra denne betragtning er det igen forholdsvist nemt for forbrugeren at gange op med det timeantal pærerne vil være tændt hver dag. En pære, der bruges meget (eksempelvis oplysning af stue), kan nemt være i brug 5-7 timer hver dag i vinterperioderne, og selvfølgelig langt mindre i sommermånederne. 1 kWh koster 1,63 kr. En energisparepære har en levetid på 8000 timer. 4.1.6 BeregningBeregning af elforbrug sker på følgende måde: 60 W * 1 time/dag * 365 dage/år = 0,06 kWh/år for en 60 W's pære Alle beregninger er opsummeret i tabellen nedenfor.
For hver 60 W pære man har i sit hjem, der udskiftes med en 11 W sparepære sparer man således 29 kr. per år for hver time pæren er tændt hver dag. Beløbet er 18,50 kr. for en 40 W's pære, der udskiftes med en tilsvarende 9 W's energisparepære. En almindelig pære kan købes for ca. 10 kr. og de har en gennemsnitlig levetid på 1000 timer. Dvs. de koster 1 øre i indkøbspris per brændetime. Tilsvarende har energisparepærer typisk en levetid på 8000 timer (ofte også længere), og de kan købes for ca. 50 kr. (selvfølgelig afhængig af type). Dvs. energisparepærer koster ca. 0,6 øre i indkøbspris per brændetime. Ud over at spare energi er energisparepærer således også billigere i indkøbspris, når man tager levetiden med i betragtningen. Forbruget af elektriciteten medfører et forbrug af ressourcer, samt diverse emissioner ved fremstillingen af elektriciteten. (Kilde: Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, Hovedrapport Oktober 2000). Disse er opsummeret i tabellen nedenfor, hvor der er angivet forbrug og emissioner ved brug af de forskellige pærer i 1 time hver dag året rundt. Det ses, at brug af en 11 W's pære i stedet for en 60 W's pære vil medføre 13,7 kg mindre CO2 udledning på grund af det mindre energiforbrug.
I hele elsparepærens levetid spares 392 kWh (ved at bruge 11W i stedet for 60W). Det svarer til 300 kg CO2 og ca. 640 kr. 4.1.7 FormidlingDen gode adfærd er at bruge energisparepærer i de lamper, der er tændt længe hver dag og hvor lyskvaliteten ikke er væsentlig. Den dårlige adfærd er at bruge glødelamper i de samme tilfælde. Det vil være relevant at henvise til www.a-paere.dk, hvor man kan finde oplysninger om de gode sparepærer, dvs. de pærer, der både har energimærke A og en god holdbarhed. Pærerne på A-pærelisten er desuden testet og opfylder en række fælleseuropæiske kvalitetskrav til levetid, antal tænd/sluk og farveegenskaber. Hos Lysteknisk Selskab (www.lysteknisk.dk) kan man få gode råd om lyskvalitet. (Her er der også link til www.a-paere.dk). 4.2 Bilvask4.2.1 FormålFormålet er at sammenligne bilvask i vaskehal med bilvask derhjemme, med fokus på vandforbrug. En god vaskehal sammenlignes med bilvask ved brug af vandslange derhjemme. 4.2.2 Hvad ved vi4.2.2.1 VandforbrugHvert år foretages ca. 11,5 millioner bilvaske i danske vaskehaller. Samme antal bilvaske skønnes at blive foretaget derhjemme. Energiforbrug per bilvask ligger mellem 0,65 og 1 kWh. Der udledes totalt 350 tons kemikalier pr. år fra alle danske vaskehaller. Der afledes typisk 150 liter spildevand fra en konventionel bilvask uden recirkulering. Vandforbrug ved manuel bilvask vil typisk ligge mellem 10 og 20 liter pr. minut afhængig af vandtrykket. En manuel vask antages at tage 15 minutter, dvs. der anvendes mellem 150 og 300 liter vand pr. vask. Det antages, at ca. 2/3 af spildevandet ved manuel vask ledes til vandområder uden forudgående rensning. (kilde: ”Øget indsats kan nedsætte forurening fra bilvaskehaller”, Miljøprojekt nr. 537, Miljøstyrelsen 2000). Andre tal findes i et nyere projekt (Projektartikel: ”Miljøvenlige bilvaskehaller sparer kemikalier og vand” (”Bilvask”, Miljøprojekt nr. 876, Miljøstyrelsen, 2003): Hvert år vaskes ca. 10,3 millioner bilvaske i danske vaskehaller. 140 liter vand afledes typisk pr. bil. Svanen stiller krav om max. 70 liter pr. vask. En vaskehals vandforbrug kan reduceres til mellem 22 og 35 liter pr. vask ved brug af recirkulering af vand, der føres igennem ionbytter og omvendt osmose for at fjerne kalk og salt fra vandet. Tal fra det tidligere (ovenstående projekt) vurderes for høje for manuel vask. Reelle bilvaskforsøg (40 forsøg i alt) viser, at der bruges mellem 75 og 100 liter vand per vask. Ca. 75 liter ved højtryksvask og ca. 100 liter ved almindeligt vandtryk. Ca. 35% af vask af personbiler bliver gjort manuelt. I gennemsnit vasker folk bil 11 gange om året. Der foretages årligt 13,4 millioner bilvaske i vaskehaller og 7,2 millioner manuelle bilvaske. Ifølge hjemmesiden http://www.otv-olgod.dk/html/sparetips_vand.html angives det, at der nemt bruges 200 liter vand med slange til bilvask. På samme side angives, at hver person bruger 145 liter vand per dag. Ifølge Statoils hjemmeside forbruger en bilvask i Statoil's vaskehal 110-130 liter vand. Det vand, der bruges til undervognsskyl, er imidlertid genbrug - vandet bliver opsamlet og renset for sand og andre større snavspartikler - og alt "brugt" vand bliver ledt ud gennem en olieudskiller. Hos Statoil er alle afløb tilkoblet det offentlige afløbssystem, som sikrer en effektiv rensning og kontrol af spildevandet. For øjeblikket tester Statoil egne vandrensningsanlæg på en snes servicestationer og kører forsøg med genbrug af vand til bilvask. Anlæggene renser vandet, så det kan genbruges 100% i vaskeprocessen. Slammet nedbrydes biologisk i store rodzone-anlæg, hvor det indgår som næring for planterne. Som det ses er der generelt store variationer i vandforbruget – både for vaskehaller og for målinger af vandforbrug ved manuelle vaske derhjemme. De tal, der virker som de mest reelle at bruge for vask i en vaskehal er et sted mellem 110 og 150 liter vand. Der findes få (10 stk.) bilvaskehaller, der er miljømærkede (svanemærket), og der findes også bilvaskehaller med recirkulation af vand, men hvor mange vides ikke. Til sammenligning virker det mest reelt at bruge tallet 100 liter for manuel vask derhjemme, da dette tal er baseret på faktiske målinger. Gennemsnitligt set er der således ikke nødvendigvis noget at spare ved at vaske sin bil i en vaskehal. Den eneste beregning, der vil give mening er at sammenligne en god vaskehal (miljømærket eller med recirkulering af vandet) med manuel bilvask. 4.2.2.2 UdledningerIfølge Miljøprojekt nr. 876 ”Reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi” giver vask af bil anledning til følgende udledninger. Der er angivet typiske værdier for bilvask i konventionel vaskehal og typiske værdier for manuel bilvask. Værdierne for manuel bilvask dækker over vinterværdier, dvs. maksimumværdier, da sommerværdierne typisk vil være mindre, da bilerne er mindre snavset. Tallene for kobber for manuel bilvask er ikke repræsentative, da afløbet på forsøgsstedet var lavet af kobber. Tallene er således alt for høje og vil ikke blive brugt.
Tallene for sidste kolonne ”Urenset spildevand manuel bilvask kg/år” er beregnet med antagelserne om, at der bruges 100 liter vand per gang, og at der vaskes 7,2 millioner biler manuelt hvert år. Antagelser der også er brugt i vores beregninger. Desuden er der ganget med en faktor 0,75, da der i projektet antages, at 75% af det spildevand, der kommer fra manuel bilvask ikke ledes til kloak med efterfølgende spildevandsrensning. Det kan dermed kan have en direkte effekt på miljøet. Samme projekt angiver, at der årligt foretages 13,4 millioner bilvaske i vaskehaller, og at der i gennemsnit bruges 150 liter vand pr. vask. Ligegyldigt om der vaskes bil derhjemme eller i en bilvaskehal vil der forekomme udledning af metaller, olie m.m. til miljøet. Det der imidlertid er problemet med manuel bilvask derhjemme er, at ikke alle udledninger ledes til kloak og spildevandsrensning. I miljøprojektet antages det at 75% af det spildevand, der kommer fra manuel bilvask ikke ledes til kloak. Det er altså her, der er noget at hente ved at få mere styr på den diffuse udledning fra den andel af manuel bilvask, der ikke ledes til kloak. 4.2.3 Hvad ved vi ikkeVi ved ikke hvor mange bilvaskehaller, der anvender recirkulering af vandet. Vi ved ikke hvor usikre de antagelser, der er foretaget i miljøprojektet, er. Vi har udelukkende baseret vores beregninger på dette projekt. 4.2.4 MiljøbelastningUdledning af kemikalier og metaller som kobber, bly, cadmium og zink. Langt det meste ledes ikke til rensning, hvis bilen vaskes manuelt derhjemme. 4.2.5 AntagelserVi antager, at man vasker bil derhjemme ved almindeligt vandtryk, dvs. bruger 100 liter vand per bilvask ved brug af vandslange. Nogle kilder siger, at der nemt kan bruges dobbelt så meget vand. De 100 liter stammer fra et af Miljøstyrelsens projekter, hvor de reelt har målt et vandforbrug med forsøg med bilvask. En rigtig god bilvaskehal med recirkulering af vand bruger 35 liter vand per vask. I en svanemærket vaskehal er kravet 70 liter vand, men Statoils vaskehal bruger f.eks. mellem 110-130 liter vand. Vi vælger at bruge 70 liter vand som grænse for en god vaskehal. Der vaskes bil 11 gange på et år. 7,2 millioner bilvaske foretages manuelt derhjemme hvert år. Hver person bruger i gennemsnit 145 liter vand per dag. 4.2.6 BeregningVandbesparelse per vask: 100-70 = 30 liter Total besparelse: 30 liter * 7,2 millioner bilvaske = 216 millioner liter vand. Hvilket svarer til 216 millioner liter / 145 liter / 365 = 4081 personers årlige forbrug af vand. Det, vi vil formidle, er hvor mange metaller, olie, m.m., der årligt udledes til miljøet uden forudgående rensning. Tallene er angivet i Miljøprojekt nr. 876, og er markeret med gråt i tabellen nedenfor. Tallene er baseret på aktuelle koncentrationsmålinger multipliceret med det antal liter, der bruges per manuel bilvask (målt til 100 liter i projektet). Tallet er igen multipliceret med 7,2 millioner manuelle bilvaske årligt. Heraf er 75% af udledningerne spildevand, der ikke bliver renset.
Ved at vaske i en vaskehal frem for manuelt derhjemme kan man således spare miljøet for 146 kg bly og ca. 6.000 kg mineralsk olie (tal markeret med gråt), der ryger urenset ud, idet projektet antager, at 75% af den mængde spildevand fra manuel bilvask ikke når rensningsanlæg. Den videre skæbne af udledninger til rensningsanlæg er ikke vurderet i disse beregninger. DEHP (di(ethylhexyl)phthalat) antages ifølge Miljøprojekt 876 at stamme fra afsmitning fra plastdele på biler (og fra vaskehaller). Målinger blev foretaget på en nyetableret vaskesystem for vaskehal, hvorfor afsmitning fra PVC-dele kan være større i starten. Hvorfor tallene for bly, cadmium, chrom og nikkel er væsentlig større ved manuel bilvask frem for vask i vaskehal er der ikke givet nogen forklaring på i projektet. 4.2.7 FormidlingDette beregningseksempel er generelt baseret på nogle tal, der har store variationer. Dels er der store udsving på de angivne vandmængder ved bilvask, og de udledte mængder af metaller, olie, m.m. er baseret på faktiske koncentrationsmålinger, der er multipliceret med et antal liter vand brugt til bilvask, som jo som nævnt udviser store variationer. Mængderne er derfor også usikre. Det er imidlertid stadig et væsentligt budskab at formidle, at store udledninger ryger urenset ud i naturen ved manuel bilvask derhjemme. Det er muligt at fremhæve miljømærkede vaskehaller i formidlingen selvom der endnu ikke er så mange. 4.3 Brug af bæreposer til indkøb4.3.1 FormålDe fleste danskere kender til problematikken om køb af plastposer i supermarkedet sammenlignet med at tage en ”gammel” plastpose eller en mulepose med hjemmefra. Regelmæssigt køb af nye plastposer koster både miljøet samt på pengepungen. 4.3.2 Hvad ved viBæreposer af plast er i altovervejende grad lavet af polyethylen (PE). Nogle produkter har et stort indhold af genbrugsplast, mens andre er lavet af ny (”virgin”) plast. Muleposer er lavet af tekstiler, baseret på bomuld eller hør. 4.3.3 Hvad ved vi ikkeVi har ikke forsøgt at estimere, hvor stort den enkelte borgers forbrug af plast til bæreposer er, heller ikke hvor stort det samlede danske forbrug til dette formål er. Vi ved derfor heller ikke, hvor mange plastposer, hver borger køber – eller hvor ofte de gør det. Vi har i stedet lavet nogle antagelser (se senere), som dækker en situation, som mange borgere vil nikke genkendende til, mens andre vil have et andet forbrugsmønster. 4.3.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen er knyttet til produktion, forarbejdning og bortskaffelse af den plast, der anvendes i bæreposerne. I miljømæssig forstand betyder det først og fremmest forbrug af fossile brændsler som olie, naturgas og kul, samt de udledninger til luften, som afbrændingen af disse energikilder medfører. 4.3.5 AntagelserPlastposerne er lavet af virgin LDPE og muleposen er lavet af ikke økologisk bomuld. Plastposen antages at veje 32,0 gram og muleposen 199,0 gram. Der tages ikke hensyn til evt. farvetryk på poserne. Hver plastpose antages desuden at erstatte en affaldspose på 4,0 gram. Alle beregninger er foretaget vha. GaBi 4 som er det LCA værktøj der anbefales af Miljøstyrelsen. Tal for produktion og forarbejdning af råvarer til plastposen stammer fra den europæiske plastindustri (APME), mens tal for produktion og forarbejdning af bomuld stammer fra den danske UMIP database. Alle poser bortskaffes ved forbrænding i Danmark. Her udnyttes posernes energiindhold til at producere el og varme. Hvis de ikke blev forbrændt, skulle en tilsvarende mængde energi være produceret ved hjælp af naturgas, og den sparede mængde energi er godskrevet poserne. Endelig er det antaget, at den nedre brændværdi for benzin er 36,2 MJ pr. liter. 4.3.6 BeregningBeregningerne er baseret på køb af fire plastposer hver uge i et år sammenlignet med brug af 1 mulepose pr. år. I tabellen vises det samlede energiforbrug (i MJ) og forbruget af fossile brændsler (i kilo). Det negative forbrug af naturgas skyldes, at vi har antaget at den energi, som produceres når plastposerne forbrændes i Danmark, erstatter energi baseret på naturgas. Tabellen viser desuden den samlede udledning af CO2, SO2, NOx og partikler.
Forskellen i energiforbrug svarer således til følgende antal liter benzin: (193 – 9) MJ/år / 36,2 MJ/liter = 5 liter benzin per år. Hvis man køber fire plastposer hver uge i et år frem for en mulepose resulterer det således i en ekstra udledning af ca. 16 kg CO2. 4.3.7 FormidlingDen gode adfærd er at tage stofposer med, når man skal ud og købe ind. Den dårlige adfærd er at købe plastposer, hver gang, man handler. 4.4 Brug af maling4.4.1 FormålFor malingen er den primære problemstilling de malingsrester, der ender i vandmiljøet. Vi fokuserer på det spild af maling, der foregår, når man skyller maleruller under vandhanen, samt når man bruger penselrens. Mængden af maling, der ender som affald i en typisk malesituation – f.eks. når man maler sin stue, er beregnet i et tidligere projekt. Ligeledes er typiske tal for indhold af maling i eksempelvis en pensel eller rulle alene. 4.4.2 Hvad ved viI projektet ”Vurdering af malings miljøbelastning i anvendelsesfasen”, Miljøprojekt nr. 662, 2002 er der ved maleforsøg og vejning af pensler, ruller m.m. – med og uden maling – beregnet hvor store mængder maling, der går til spilde ved malearbejde. Der blev også beregnet hvor spildet ryger hen (som affald, til vand eller til jord). Der kan sidde op til ½ kg maling i en malerrulle. Efter aftørring af en rulle sidder der typisk 5-50 g maling i en lille rulle og 150-350 g maling i en stor rulle. Der sidder typisk 6-57 g maling i en pensel afhængig af penslens størrelse og af typen af maling. Efter grundig aftørring sidder der typisk 5-13 g maling. Typisk går 8-30% af den indkøbte mængde maling til spilde i forbindelse med malearbejdet, i form af malingsrester på grejet, spild af maling på afdækningsmateriale m.m. Resterne (ubrugt maling, højst sandsynligt ender som affald) varierer meget afhængig af især omfanget af malejobbet, de forskellige emballagestørrelser og om malearealet er grundigt opmålt på forhånd. Malingsresten udgør typisk 4-35% af den indkøbte mængde maling, men kan i særlige tilfælde overstige 50%. I et eksempel hvor der skal males væg og loft i en stue på 20 m² (45 m² væg (uden vinduer og døre og 20 m² loft – alle flader males 2 gange), vil det reelle spild være 2-23% af den indkøbte mængde maling. Hertil kommer malingsresten, der kan udgøre 4-60% af malingen. Det samlede spild er således 26-62% af den indkøbte mængde maling. I projektet er der beregnet, hvor stor en mængde vand malingsrester og penselrens skal fortyndes med for at det ikke vil have nogen effekt for vandmiljøet (målt som nitrifikationshæmning i renseanlæg og nul-effekt-niveau for direkte udledning til recipient). Disse tal kan groft præsenteres som nedenfor, hvor der er angivet, hvor stor en mængde vand, der skal fortyndes med for at den angivne mængde maling, træbeskyttelse, grundingsolie eller penselrens ikke vil have en effekt for henholdsvis nitrifikationshæmning i renseanlæg og udledning direkte til recipient. De angivne tal er cirkatal.
Som det ses er det især for udledning af penselrens (som jo heller ikke må hældes i kloakken), og for udledning direkte til recipient - f.eks. i sommerhusområder, hvor der mange steder ikke er spildevandsrensning - der udgør et problem. Bemærk, at tallene for direkte til recipient (uden spildevandsresning) er opgjort i m³, og således er en faktor 1000 større. Normalt vil få malingsrester i kloakken ikke være så problematisk, da den almindelige husstands vandforbrug vil kunne fortynde malingsresterne til et nul-effekt-niveau for de tilfælde hvor der ledes til rensningsanlæg. Det er typisk kun for store malejob og ved brug af maleruller, at man når op på et kilo malingsspild i alt eller mere. 4.4.3 Hvad ved vi ikkeDet er begrænset hvad vi kan sige om hvad der typisk er indeholdt i maling. Der er store variationer. Vi kan ikke sige noget om, hvor store mængder penselrens eller maling, der typisk bliver brugt til et malearbejde eller per år. 4.4.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen knytter sig til udledning af malerester i vandmiljøet (vandbaseret maling), samt afbrænding af malerester i forbrændingsanlæg / Kommune Kemi. Derudover er der den direkte påvirkning af opløsningsmidler under selve malearbejdet (ved brug af opløsningsmiddelbaseret maling), men det medtager vi ikke i en vurdering. 4.4.5 AntagelserProjektets beregninger bygger på nedre og øvre værdier for malingsrester i malegrej, spild på afdækning, maling på omrørepind, på låg m.m. Desuden er der antaget nedre og øvre grænser for hvor meget malegrej, der bliver brugt, afhængig af hvor mange personer, der udfører malearbejdet. Ydersituationerne er når der købes for meget maling (af begge malinger), eller når der købes for lidt maling, og man efterfølgende (efter vask af malegrej) må hente mere. Mineralsk terpentin som minder om penselrens har massefylden 0,8 kg/l. Samme massefylde bruges for penselrens. Det antages, at der bruges ca. 2 dl penselrens til at rense malegrej. 2 dl penselrens svarer til 0,2 liter * 0,8 kg/l = 0,16 kg. 4.4.6 BeregningVed udledning af 2 dl penselrens er det nødvendigt at fortynde med følgende vandmængder for at opnå ”nul-effekt-koncentration”: Til renseanlæg: 0,16 kg * 25.000 liter = 4000 liter Direkte til recipient: 0,16 kg * 20.700 m³ = 3310 m³. Bemærk, at det stort set er en faktor 1000 til forskel mht. udledning til renseanlæg og direkte til recipient. 3310 m³ vand svarer til 3310 * 1000 / (145 liter per dag * 365 dage) = 63 personers årlige vandforbrug. 4.4.7 FormidlingDer er sådan set masser af tal, der kan ”trækkes ud” af dette projekt, men vi kan ikke formidle det hele. Vi anbefaler derfor at fokus ligger på hvor meget maling der reelt sidder tilbage i malegrej, som man er færdig med at bruge, samt brugen af penselrens, hvor giftigt det er, hvis man kommer til at smide det ud i kloakken (det skal jo afleveres på genbrugsstation). En anbefaling kan derfor være, at smide malegrejet ud efter brug – især hvis man har malet med opløsningsmiddelbaseret maling og renser med penselrens. En sådan anbefaling vil også løse det helt store miljøproblem – udledning af penselrens i områder uden kloakering (hvis folk ikke afleverer det på genbrugsstation). Smider man malegrejet ud skal det ikke renses, men til gengæld er man nødt til at investere i nyt malegrej, både økonomisk og miljømæssigt. Der er sammenfattet gode råd til når man skal købe maling og male i det omtalte malingsspildsprojekt. Desuden kan der findes gode råd til når man skal male på Informationscenteret for Miljø og Sundheds hjemmeside (www.miljoeogsundhed.dk). Et udpluk af disse råd kan bruges i forbindelse med hjemmesiden. 4.5 Brug af ovn til madlavning4.5.1 FormålFormålet med denne beregning er at vise, hvor meget elektricitet, der kan spares ved at udnytte eftervarmen i en ovn. Eftervarmen er den varmemængde, der stadig er til stede i ovnen i minutterne efter den er slukket. 4.5.2 Hvad ved viVi bruger i gennemsnit 156 kWh om året til at lave mad i en ovn (SEAS (http://seas-nve.dk/cm501.asp?d=1)). Energiforbruget til at vedligeholde varmen i en traditionel ovn ligger mellem 0,6 og 0,7 kWh/time, afhængig af ovnens størrelse og isoleringsgrad. Varmluftsovne bruger en smule mindre elektricitet end traditionelle ovne, mens gasovne bruger noget mere energi end en el-ovn, omkring 1 kWh/time (Miljøprojekt nr. 338, Miljøstyrelsen, 1996). 4.5.3 Hvad ved vi ikkeDer findes ikke et overblik over, hvor længe en ”gennemsnitsret” eller et ”gennemsnitsbrød” skal være i ovnen, inden det er færdigt. 4.5.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen er knyttet til energiforbruget til at vedligeholde varmen i ovnen. 4.5.5 AntagelserI beregningen er det antaget, at den gennemsnitlige stege/bagetid er en time. Det er også antaget, at varmen i ovnen vil være tilstrækkelig til at stege/bage med et godt resultat i seks minutter efter ovnen er slukket. 4.5.6 BeregningHvis ovnen kun er tændt i 54 minutter i stedet for 60 minutter, giver dette en besparelse på 0,06 kWh for hver gang ovnen bruges. Hvis ovnen bruges tre gange om ugen til madlavning eller brødbagning, giver dette en årlig besparelse på 156 gange 0,06 kWh, svarende til 10 kWh. 4.5.7 FormidlingDen gode adfærd er at udnytte eftervarmen i ovnen; den dårlige at lade maden stege videre indtil det øjeblik, hvor den skal serveres. Efter vores vurdering er besparelsen marginal, og effekten af at formidle de ovenstående facts er derfor tvivlsom. Rådet er dog reelt nok, og kan som sådan anbefales som element i en strategi og kampagne for bedre el-vaner. 4.6 Brug af skyllemiddel4.6.1 FormålFormålet er at vurdere udledningen af skyllemiddel til vandmiljøet. En udledning som groft set er unødvendig. Kan gøres på baggrund af årligt forbrug af skyllemiddel i Danmark. 4.6.2 Hvad ved viSkyllemidler består af 7 hovedingredienser:
(Kilde: (http://www.omo.com/dk/tips/efter_vask/skyllemiddel.php?id=1102) Ifølge Informationscenteret for Miljø og Sundhed indeholder skyllemidler op til 30% tensider. Ifølge www.forbrug.dk bruger vi ca. 10.000 tons skyllemiddel om året. Vi har været i butikkerne og se på forskellige mærker af skyllemiddel. Det gav følgende oplysninger:
Det ser umiddelbart ud til, at der er en sammenhæng mellem dosis og mængden af tensider. Mindste dosis på 20 ml var for 30% tensider og højeste dosis 35 ml var for 15% tensider. Vi regner derfor med dosis på 20 ml og indhold af 30% tensider (også fundet i flest skyllemiddelprodukter). Ifølge en test rapport af skyllemidlet Snuggle Fast Dry varierer prisen for skyllemiddel per vask mellem 24 øre og 77 øre. (Kilde:
http://www.forbrug.dk/fileadmin/testmetodikker/ 4.6.3 Hvad ved vi ikkeVi ved ikke præcist hvor meget skyllemiddel vi bruger i Danmark. Danmarks Statistik kan godt specificere, at der i 2004 blev produceret 26.069 tons skyllemiddel i detailpakninger. Men i udenrigshandelstatistikken er det ikke muligt at skelne skyllemiddel fra andre vaskemidler. Her er vaskemidler, flydende opvaskemidler, ikke flydende opvaskemidler, skyllemidler, rengøringsmidler samt håndrensemidler angivet som en samlet post, hvor der i 2004 var en nettoeksport af ca. 97.000 tons i detailpakninger. Hvis der for skyllemidler også forekommer en væsentlig eksport er de angivne tal fra www.forbrug.dk på 10.000 tons nok ikke helt ved siden af. Vi kan ikke sige noget om forbrugsmønsteret generelt mht. skyllemiddel. Nogen bruger det slet ikke, andre bruger det en gang i mellem, og nogle bruger det næsten ved hver vask. 4.6.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen knytter sig til udledningen af skyllemiddel til vores vandmiljø. Primært tensiderne har en skadelig effekt i vores vandmiljø, da de kræver ilt for at stofferne nedbrydes i miljøet. Tensider er overfladeaktive stoffer, der reducerer overfladespændingen og opløser fedt og snavs. Tensidernes funktion er at fjerne f.eks. fedtstoffer, proteiner og støv fra tøj eller overflader og at holde fedt og smuds opløst i vaskevandet, så det ikke sætter sig på tøjet og overfladen igen. Ved brug af skyllemidler ender tensiderne i kloakken og behandles efterfølgende i renseanlæg, hvor de fleste stoffer nedbrydes. Det er dog ikke alle stoffer, der nedbrydes fuldstændigt, og ca. 10% passerer urenset til vandmiljøet (søer, vandløb, fjorde og hav). Kationiske tensider, som skyllemidler indeholder en stor del af, er generelt giftige for vandmiljøet og har det yderlige problem, at de generelt ikke nedbrydes under aerobe forhold (dvs. iltfrie forhold). Kationiske tensider kan derved findes i slam i forbindelse med spildevandsbehandlingen i renseanlæg. (Kilde: Projektartikel: Nyt overblik kan gøre vaskemidler, rengøringsmidler og kosmetik sundere for mennesker og miljø, http://www.mst.dk/udgiv/NyViden/2001/87-7944-596-9.htm). 4.6.5 AntagelserVi antager, at det årlige forbrug af skyllemidler er 10.000 tons per år. Vi antager, at 30% af skyllemidlet består af tensider. Vi antager at dosis per gang er 20 ml. 4.6.6 BeregningÅrligt udledes 10.000 tons * 0,30 = 3000 tons tensider. Det svarer i gennemsnit til 3.000.000 kg / 5.410.000 mennesker i Danmark = 0,555 kg tensider per person. Hver gang der bruges skyllemidler hældes der således følgende mængde tensider ud i vandmiljøet: 20 ml * 0,30 = 6 ml Bruger du skyllemiddel til bare en vask om ugen kan du spare 0,77 kr. * 52 = 40 kr. om året. 4.6.7 FormidlingRent formidlingsmæssigt bruger vi ordet miljøfremmede stoffer. Det dækker selvfølgelig bredere end tensider, men er nemmere at forstå. Ved brug af skyllemiddel er der også andre miljøfremmede stoffer, men en del af skyllemidlet består af vand og vi ved ikke hvor meget. Vi kan derfor ikke tillade os at sige, at der hældes 20 ml miljøfremmede stoffer ud i miljøet hver gang der bruges skyllemiddel. Derfor er der udelukkende fokuseret på tensiderne, hvor vi ved hvor stort indholdet er. 4.7 Brusebad4.7.1 FormålFormålet er at beregne vand- og energibesparelsen ved at forkorte den tid, som vi bruger under bruseren med det varme vand løbende. 4.7.2 Hvad ved viVi ved, at vores vaner under den varme bruser er meget individuelle. Nogle kan nøjes med et par minutter under bruseren, mens andre måske bruger en halv time. 4.7.3 Hvad ved vi ikkeVi ved ikke, hvor meget vand, der i kommer ud af en gennemsnitsbruser per minut, og vi ved som nævnt heller ikke, hvor langt et gennemsnitsbad er. Beregningen er derfor baseret på meget grove antagelser. 4.7.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen er knyttet til både forbrug af vand og til den energi, der anvendes til at opvarme vandet. 4.7.5 AntagelserVi har antaget, at en gennemsnitsbruser bruger 10 liter vand per minut, og at et gennemsnitsbad tager 5 minutter. Dette giver et vandforbrug på 50 liter per brusebad, hvilket stemmer godt med de 40-55 liter, der angives i pjecen ”Gode spareråd til husbehov” fra FORCE Technology. Vi har også antaget, at man bruger to minutter til at sæbe sig ind, og den gode adfærd er i denne forbindelse at lukke for vandet. Endelig har vi antaget, at man tager brusebad på samme måde hver dag året rundt, og at temperaturen på det kolde vand er 8°C og det varme brugsvand er 37°C. Vandet opvarmes ved hjælp af naturgasfyr med en effektivitet på 85%. Naturgas har et energiindhold på 47 MJ/kg (40,2 MJ/Nm³) naturgas og forårsager emissioner på 60 g CO2, 0,13 g NOx og 0,01 g partikler per MJ, der indfyres. Emissionen dækker hele livscyklus for naturgassen. (Kilde: UMIP databasen, Naturgas ved fyring < 1MW). 4.7.6 BeregningVi har valgt at beregne to adfærdsændringer, nemlig at undlade at lade vandet løbe, mens man sæber sig ind (to minutter), og at undlade at tage luksusbade på 30 minutter og i stedet kun bruge 8 minutter. Der er altså tale om to forskellige målgrupper for formidling. Det kan også være relevant at foreslå, at vi alle bruger et minut mindre i badet hver dag, og der er derfor også lavet en beregning af dette. Beregning af vandbesparelse ved at slukke for vandet de to minutter, mens man sæber sig ind, fremkommer af: 2 min/dag * 10 liter/min * 365 dage/år = 7300 liter Til at opvarme et gram vand en grad bruges 1 cal (kalorie), der svarer til 4,186 J (Joule). Energibesparelsen i MJ (millioner Joule) ved at undgå at opvarme vandet fra 8°C til 37°C (fordi vandet ikke bruges), kan derfor beregnes på følgende måde for eksemplet med at lukke for vandet i to minutter, mens man sæber sig ind: 1 cal/grad * 2 min * 10.000 g/min * (37-8)grader * 365 dage/år / 0,85 * 4,186 J/cal / 1.000.000 J/MJ = 1043 MJ De afledte forbrug af naturgas og de tilhørende emissioner er angivet under antagelserne, ovenfor.
De økonomiske besparelser kan med en pris på naturgas på 5,61 kr./Nm³ og en vandpris på 33,50 kr./m³ beregnes til:
Hvis vi antager at alle personer i Danmark mellem 10 og 60 år bader hver dag (dvs. 3,68 millioner personer ifølge Danmarks Statistik), og at hver person bruger 130 liter vand pr. dag, så svarer et minuts bad per person til 3650 liter pr. person pr. år * 3,68 millioner personer / (130 liter/dag * 365 dage/år) = 283.077 personers årlige vandforbrug. 4.7.7 FormidlingDet ene eksempel vedrører ”almindelig god” adfærd og henvender sig dermed til en stor del af borgerne. Det kan overvejes, om tallet kan/skal opskaleres ved hjælp af et gæt på, hvor mange danskere, der dagligt undlader at slukke bruseren, mens de sæber sig ind. Et udokumenteret gæt er en million danskere, der kan ændre deres adfærd på denne måde, hvilket i givet fald vil give et meget stort besparelsespotentiale. Det andet eksempel vedrører ”luksusbaderen” og kan derfor illustrere konsekvensen af ikke at have omtanke for miljøet i den givne situation. Vi tør ikke gætte på, hvor mange der er luksusbadere, og om i de givet fald er det hver dag. Eksemplet illustrerer derfor en forholdsvis ekstrem situation, hvilket skal indgå i måden, eksemplet eventuelt formidles på. Det tredje eksempel er generelt, og kan eventuelt indgå i formidling af en anden type adfærd. I formidlingsovervejelserne bør det også indgå, at der er foretaget tilsvarende beregninger for ”Vandbesparende foranstaltninger”. Der er en del overlap mellem disse eksempler, f.eks. opnås en effekt i samme størrelsesorden ved at have vandbesparende foranstaltninger i sit brusehoved og slukke for vandet, mens man sæber sig ind. De to adfærdsændringer kan godt kombineres til en endnu større besparelse, men et sådant råd kan eventuelt opfattes som formynderisk. 4.8 Dosering af håndopvaskemiddel4.8.1 FormålFlere tons opvaskekemikalier ender hvert år unødigt i vores vandmiljø, simpelthen fordi folk typisk overdoserer opvaskemidlet. Beregningen foretages ved at finde en overdoseringsprocent, der ganges med det totale danske forbrug af opvaskemiddel. Herved kan der illustreres hvor mange tons, der årligt udledes unødvendigt. Der foretages et kvalificeret gæt på en overdoseringsprocent. Der fokuseres udelukkende på håndopvaskemiddel, da det er det, folk typisk overdoserer. Brug af opvaskemiddel til vaskemaskine er langt overvejende i tabletform, hvor der ikke er den store mulighed for fejldosering. 4.8.2 Hvad ved viIfølge Danmarks Statistik (Statistikbanken) solgte industrien i Danmark i 2004 13.572 tons flydende opvaskemidler i detailpakninger, dvs. til privat forbrug. Dette tal dækker nødvendigvis ikke kun over danskernes forbrug, idet der kan ske import til udlandet. Statistikken over udenrigshandlen er imidlertid ikke lige så detaljeret, så her opgøres der kun tal for det samlede forbrug af vaske- og rengøringsmidler, der således også dækker over rengøringsmidler, opvaskemidler, skyllemidler, rensemidler m.m. For gruppen af vaske- og rengøringsmidler som helhed sker der en netto eksport på 96.700 tons, hvorfor det kan antages, at der også for opvaskemidler forekommer en eller anden form for eksport, således at den brugte mængde i Danmark er mindre end den solgte mængde. Vi har dog ikke et præcist tal for, hvor mange tons vaskemidler, der bliver brugt til tøjvask hvert år. Ifølge Informationscenteret for Miljø og Sundhed bruger Danskerne en del opvaskemiddel, og det største forbrug går til opvask i hånden. I år 2000 blev der brugt ca. 4.000 ton alene til opvask i hånden. Håndopvaskemidler indeholder tensider (vaskeaktive stoffer), parfume, farvestof og vand. Opvaskemidler kan bestå af op til 40% tensider. (Kilde: http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=3607) Ifølge Informationscenteret for Miljø og Sundhed skal der ikke bruges mere end ca. 1/2 tsk. fuld (ca. 2 ml opvaskemiddel) til en balje vand på ca. 5 l. Med så små mængder opvaskemiddel, der reelt er brug for, kan det derfor være nemt at overdosere mængden. Densiteten af opvaskemiddel er ca. 1,05 kg/l (Kilde: http://ppmm.dk/upload/opvaskemiddel_uden_parfume.pdf (1,04 kg/l) og
http://www.forbrug.dk/test/testbasen/rengoering/haandopvaskemidler/ 4.8.3 Hvad ved vi ikkeVi ved ikke præcis hvor mange tons opvaskemidler, der bruges hvert år. Eller hvor meget der bruges af en typisk familie. Vi ved ikke hvor mange, der overdoserer brugen af opvaskemiddel eller hvor meget de overdoserer. Beregningerne er derfor baseret på grove antagelser. 4.8.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen knytter sig til unødig udledning af skadelige vaskeaktive stoffer (tensider) i vores vandmiljø. Håndopvaskemidler indeholder tensider (vaskeaktive stoffer), parfume, farvestof og vand. Det er især indholdet af tensider, der har betydning for miljøet. Opvaskemidler kan bestå af op til 40% tensider. Mange tensider er giftige for vandlevende dyr og planter. Tensiderne skylles ud med opvaskevandet, og selvom spildevandet renses, kan rensningsanlæggene ikke fjerne alle tensiderne helt. Der kan derfor blive udledt små mængder miljøbelastende tensider til naturen. 4.8.5 AntagelserEt bud på en typisk overdoseringsprocent, når der vaskes op i en vaskebalje kan være på mellem 10 og 100% Især de husstande, der har opvaskemaskine, hvor hovedparten af opvasken ellers bliver vasket op, vil måske have en tendens til overdosering af opvaskemidlet, når der vaskes op i hånden (såsom gryder, fade, vinglas, m.m.). Her er det ofte kun enkeltting, der vaskes op, hvorfor der nødvendigvis ikke vaskes op i vaskebalje, men blot tilsættes vaskemiddel til hver gryde der skal vaskes op. Her kan overdoseringsprocenten således let være på 100 - 200% (dvs. der bruges 2 eller 3 gange så meget opvaskemiddel som anbefalet). Selvfølgelig er det ikke alle, der overdoserer brugen af opvaskemiddel, men formentlig en stor del. Det er ikke urealistisk at sige, at der forekommer en gennemsnitlig overdosering på 25-50%. Rent formidlingsmæssigt er det dog langt mere enkelt at komme ud med et budskab, der hedder – ”hvis du nedsætter dit forbrug med blot 25%”, frem for det mere kringlede budskab omkring overdoseringsprocenter. I beregningerne anvender vi derfor en 25%'s reduktion. Ved at dividere årsforbruget af opvaskemiddel med antallet af husstande 2.632.921 (ifølge Post Danmark 1. oktober 2005) fås et gennemsnitligt forbrug per husstand, som selvfølgelig er et meget groft mål, da forbruget af opvaskemiddel vil afhænge af hvor mange der er i husstanden, og om der er opvaskemaskine eller ej. 4.8.6 BeregningI gennemsnit bruger hver husstand 4000 tons / 2.632.921 husstande = 1,5 kilo opvaskemiddel hvert år. Det svarer til 1,5 kg /1,05 kg/l = 1,4 liter Hvert år udledes således 40% * 4000 tons = 1600 tons miljøfremmede stoffer (tensider). Hvilket svarer til gennemsnitligt 600 g per husstand Bruger alle bare bruger 25% mindre opvaskemiddel kan vi spare miljøet for 4000 tons * 0,25 = 1000 tons opvaskemiddel eller 400 tons tensider hvert år. 1000 tons opvaskemiddel svarer til 1000 tons * 1000 kg/tons / 1,5 kilo per husstand = 658.230 husstandes årlige forbrug af opvaskemiddel. 4.8.7 FormidlingDer er som sagt formidlingsmæssigt valgt at anvende en 25%'s reduktion frem for det mere kringlede budskab omkring overdoseringsprocenter. 4.9 Dosering af vaskemiddel4.9.1 FormålFlere tons vaskekemikalier ender hvert år unødigt i vores vandmiljø, simpelthen fordi folk typisk overdoserer vaskemidlet. Beregningen foretages ved at finde en overdoseringsprocent, der ganges med det totale danske forbrug af vaskemiddel. Herved kan der illustreres hvor mange tons, der årligt udledes unødvendigt. Der foretages et kvalificeret gæt på en overdoseringsprocent. 4.9.2 Hvad ved viIfølge Danmarks Statistik (Statistikbanken) solgte industrien i Danmark i 2004 73.700 tons vaskemidler (herunder iblødsætnings- og forvaskemidler) i detailpakninger, dvs. til privat forbrug. Dette tal dækker nødvendigvis ikke kun over danskernes forbrug, idet der kan ske import til udlandet. Statistikken over udenrigshandlen er imidlertid ikke lige så detaljeret, så her opgøres der kun tal for det samlede forbrug af vaske- og rengøringsmidler, der således også dækker over rengøringsmidler, opvaskemidler, skyllemidler, rensemidler m.m. Vi har således ikke et præcist tal for, hvor mange tons vaskemidler, der bliver brugt til tøjvask hvert år. Ifølge Informationscenteret for miljø og sundhed udledes der ca. 25.000 tons vaskemidler årligt fra danske vaskemaskiner. http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=3538 Hvis man skal komme med et groft bud på hvor meget vaskemiddel danskerne bruger årligt, kan det beregnes på baggrund af antagelser om mængden af vasketøj per år og mængden af vaskepulver, der bruges per gang. Det bliver imidlertid meget usikre mængder, da der er stor forskel på brugen af vaskepulver afhængig af brugen af kompakt eller ikke-kompakt vaskepulver. Ifølge informationen på forskellige vaskemiddelpakninger kan anbefalet dosis af vaskemiddel variere mellem 50 og 90 g vaskemiddel per vask. Mængden varierer selvfølgelig afhængig af vandets hårdhedsgrad, og hvor meget tøj, der vaskes. Regnes der med 90 g vaskemiddel per vask svarer det til ca. 17.000 tons vaskemiddel per år. Denne beregning vil være i underkanten af det faktiske forbrug, da det således antages, at der kun vaskes når maskinen er helt fyldt op. (700/4 kg/person * 5,41 millioner personer * 90 g/vask / 5 kg/vask = 17.041 tons) Ifølge Miljøkontrollen bruger hver københavner 5 kg vaskemiddel om året på at vaske sit tøj. http://www.miljoe.kk.dk/e94a7672-8daf-4693-81ac-dab69ba3bb6e.W5Doc. Opskaleres dette til Danmarks befolkning bliver det til (5 kg/person * 5,41 millioner personer) ca. 27.000 tons vaskemiddel per år. Det er således ikke helt forkert at regne med et årligt forbrug af vaskepulver i Danmark på 25.000 tons. Vi ved ikke hvor stor en overdoseringsprocent, der typisk vil være i de danske husstande. Men vi ved, at vaskepulvermængden typisk angives i ml, og at der på diverse vaskepulvertyper står angivet, at der skal bruges alt mellem 60 og 130 ml vaskepulver. Med en doseringsske eller vaskebold er det således ikke urealistisk, at man kommer til at afmåle 10% for meget. 4.9.3 Hvad ved vi ikkeVi ved ikke præcis hvor mange tons vaskemidler til tøjvask, der bruges hvert år. Vi ved ikke hvor mange, der overdoserer brugen af vaskemiddel eller hvor meget de overdoserer. Beregningerne er derfor baseret på grove antagelser. Vi ved ikke præcist, hvor mange kilo tøj, der vaskes om året. Ifølge Energistyrelsen regner de med 700 kg vasketøj for en familie på fire personer. Omvendt skriver Informationscenteret for Miljø og Sundhed, at vi vasker 1100 kg vasketøj per husstand om året. 4.9.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen knytter sig til unødig udledning af skadelige vaskeaktive stoffer (tensider) i vores vandmiljø. Det er især indholdet af tensider, der har betydning for miljøet. Mange tensider er giftige for vandlevende dyr og planter. Tensiderne skylles ud med opvaskevandet, og selvom spildevandet renses, kan rensningsanlæggene ikke fjerne alle tensiderne helt. Der kan derfor blive udledt små mængder miljøbelastende tensider til naturen. 4.9.5 AntagelserVi antager, at en husstand på fire personer vasker 700 kg tøj om året. Vi antager, at der skal bruges 50-90g vaskepulver per vask, og at en maskinfuld vasketøj vejer 5 kg. Således antager vi, at alle vasker en fuld vaskemaskine af gangen, hvilket vil være en undervurdering. Der er ifølge Danmarks Statistik 5,41 millioner mennesker i Danmark pr. 1 januar 2005. 4.9.6 BeregningEn husstand på fire personer vil bruge 50-90 g per vask * 700 kg vasketøj per år / 5 kg per vask = 7-12,6 kg vaskepulver årligt. Dvs. rundt regnet 10 kilo vaskepulver årligt. Overdoserer man med 10% svarer det til 700 - 1260 g vaskepulver årligt. Dvs. i grove tal et kilo vaskepulver. Hvis vi antager, at alle husstande overdoserer deres vaskemiddel, så svarer de 25.000 tons vaskepulver til 110%'s forbrug. Dvs. at det reelle forbrug bør være 22.730 tons, og at overdoseringen udgør 2273 ton vaskepulver. Dette svarer til 2273 tons / 0,010 tons per år = 227.000 familiers (a 4 personer) årlige forbrug af vaskepulver. 4.10 Dryppende vandhaner4.10.1 FormålDe fleste danskere kender til dryppende vandhaner, og de har også en ide om, at det kan koste på vandregningen. Formålet er at beregne, hvad en dryppende vandhane kan koste i vandforbrug. 4.10.2 Hvad ved viVi ved, at en dråbe vand fylder mellem 33.8 og 63.4 mikroliter (German EJ, Hurst MA, Wood D. (1999). Reliability of drop size from multi-dose eye drop bottles: is it cause for concern? Eye. 1999;13 ( Pt 1):93-100. En gennemsnitsdråbe fylder altså omkring 50 mikroliter, eller med andre ord, en million dråber fylder 50 liter. Dette er i god overensstemmelse med en beregning, foretaget på http://www.onlineconversion.com/cooking_volume.htm, hvoraf det fremgår, at en million dryp svarer til 51,3 liter. Dansk Vand- og Spildevandsforening bekræfter, at en dråbe fylder mellem 1/15 og 1/20 milliliter (dvs. mellem 50 og 66 liter for 1 million dråber). 4.10.3 Hvad ved vi ikkeVi ved ikke, hvor mange vandhaner i Danmark, der rent faktisk drypper, og vi ved ikke, hvor ofte, der kommer et dryp. Det giver altså ikke mening at forsøge at beregne det totale vandspild per år i Danmark fra dryppende vandhaner. 4.10.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen knytter sig til et unødvendigt vandforbrug. 4.10.5 AntagelserVi har i vores beregninger antaget, at vandhanen drypper 30 gange i minuttet, døgnet rundt i et år. Dette karakteriseres mange steder som et langsomt dryp. 4.10.6 BeregningVandspildet per år fra en dryppende vandhane kan med de nævnte antagelser beregnes: Antal dryp per år = 30*60*24*365 = 15.768.000 Volumen = 15.768.000*50/1.000.000 = 788 liter. I runde tal koster en dryppende vandhane altså en kubikmeter vand per år. En kubikmeter vand koster omkring 33,50 kr. Man kan forholdsvist nemt selv udskifte den utætte pakning for en udgift, der er væsentligt mindre, så det er svært at finde en undskyldning for ikke at gøre noget. Ifølge hjemmesiden http://www.otv-olgod.dk/html/sparetips_vand.html siger de, at der kan spares 7 m³ pr. år ved langsomme dryp (dvs. 1 dråbe i sekundet). Denne oplysning er gennemgående på mange hjemmesider af lignende karakter, men er efter vores beregning altså forkert. Med 1 dryp i sekundet er vandspildet efter vores beregninger omkring 1,5 m³/år, altså en faktor 5 mindre. 4.10.7 FormidlingSelvom vores beregninger viser et væsentligt mindre vandspild end de tal, som man traditionelt angiver, er det måske alligevel relevant at formidle beregningen, både fordi der stadig er tale om et signifikant vandspild, og fordi det ”nye” tal bør kendes af en større offentlighed. Den gode adfærd er at gøre noget ved sine dryppende vandhaner, så de ikke drypper. Den dårlige adfærd er bare at lade dem dryppe. 4.11 Efterisolering af hus4.11.1 FormålFormålet er at vise hvor stor betydning efterisolering har for energiforbruget. Ejendomme, der er dårligt isoleret er store energislugere. Både miljømæssigt og økonomisk kan det derfor betale sig at efterisolere så meget som muligt. 4.11.2 Hvad ved vi75% af alle parcelhuse i Danmark er bygget før 1979, hvor de første væsentlige stramninger af isoleringskravene blev introduceret. Der er derfor et væsentligt potentiale for energibesparelser i Danmark. (Kilde: Energy savings in Danish residential building stock. H. Tommerup, S. Svendsen, DTU). 4.11.3 Hvad ved vi ikkeBesparelserne handler i hvert enkelt tilfælde om husets generelle stand og den eksisterende mængde isolering. Er husene af ældre dato (før sidst i 1970'erne, dvs. mere end 40 år gamle) vil der dog generelt være forholdsvis store energibesparelsespotentialer. Det har ikke været muligt indenfor projektets rammer at etablere en oversigt over tilstanden i den danske boligmasse med hensyn til potentiale for energibesparelser. Det er således ikke muligt at opskalere den potentielle besparelse, der fremgår af beregningseksemplet. 4.11.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen knytter sig til produktion af den varme, der bruges i huset. Miljøbelastningen afhænger af hvad varmekilden er (naturgas, olie, fjernvarme, m.m.). 4.11.5 AntagelserDer er ikke foretaget yderligere antagelser i forhold til originalkilden. 4.11.6 BeregningBeregning af effekten af efterisolering er komplekse beregninger, der kan foretages med computersimuleringer. Derfor er dette eksempel bygget på eksisterende beregninger/forsøg med efterisolering af parcelhuse/enfamilieshuse. Rockwool, Danfoss, DTU og et lokalt byggefirma har i 2004 beregnet energiforbrug og energiøkonomi for en gammel villa i Køge. Beregningen er efterfulgt af faktisk renovering af ejendommen, efterfulgt af målinger og sammentælling af udgifter og verifikation. (Kilde: Energirenovering af murermesterhus, Henrik Tommerup, BYG-DTU, R-102, 2004). Der er tale om et hus med fuld kælder (uopvarmet), stue og 1. sal og et opvarmet etageareal på 161 m². Husets oprindelige konstruktioner består af ydervægge af 30 cm uisolerede hulmure. Vinduer er traditionelle gamle småsprossede trævinduer. Skunk, skråvægge og loft er isoleret med gamle 50 mm isoleringsmåtter. De energibesparende tiltag, der er både udført og målt på, men også beregnet på, i projektet er:
Ud over en dokumentation af det målte energiforbrug og besparelser, har projektet lavet teoretiske, skønnede beregninger ved hjælp af bygningssimulering. Derved har det været muligt at sammenligne de forventede og de faktiske resultater, og der har vist sig at være større besparelser med de registrerede data end med de simulerede. De nævnte efterisoleringstiltag (inklusive nye vinduer) har medført, at nettovarmebehovet til rumopvarmning er blevet reduceret til det halve. Resultaterne er som følger (kan ses af http://www.rockwool.dk/sw57341.asp):
Eksemplet ovenfor kan også anvendes til beregninger, hvis varmekilden er naturgas, kedlens årsnyttevirkning sættes til 85% og husets opvarmede areal sættes til 120 m²: Energibesparelse = 120 m² * 161 kWh/m² * 3,6 MJ/kWh /0,85 = 81.825 MJ Med et energiindhold på 40,17 MJ/Nm³ naturgas og emissioner på 60 g CO2, 0,13 g NOx og 0,01 g partikler per MJ kan det sparede ressourceforbrug og emissioner opgøres til:
Den samlede udgift til renoveringen beløb sig til DKK 157.000 inkl. moms - Skal energirenoveringen finansieres vil regnestykket se sådan ud første år:
Et andet eksempel med efterisolering af et enfamilieshus viser tilsvarende, at varmebehovet kan reduceres til cirka det halve. I dette tilfælde med 46%. Huset er et arkitekttegnet standardhus fra 1966 med et opvarmet areal på 135 m² og et vinduesareal svarende til 30% af det opvarmede areal. (Kilde: Energy savings in Danish residential building stock. H. Tommerup, S. Svendsen, DTU). For at opnå en reduktion i varmebehovet på 46% er følgende tiltag gennemført:
Der kunne opnås en yderligere besparelse ved at opsætte mekanisk ventilation med varmegenvinding. I alt blev der opnået en 75% reduktion af varmebehovet ved alle fire tiltag. Også her er der foretaget en økonomisk analyse af om det kan betale sig at investere i disse energibesparende tiltag. Udgiften til alle fire tiltag ligger på ca. 300.000 kr., hvor besparelsen i energi er på ca. 10.000 kr., vel at mærke med en kWh-pris på 60 øre. Kigges der udelukkende på energibesparelsen er den simple tilbagebetalingstid 30 år, men energipriserne er steget væsentligt siden disse beregninger (formentlig mere end materialeudgifterne). Tiltagene vil derudover øge husets værdi og forbedre indeklimaet væsentligt. 4.11.7 FormidlingDet er svært at give et generelt tal for miljøbesparelser, idet potentialet som nævnt afhænger af den enkelte bygnings tilstand med hensyn til blandt andet isolering og vinduer. Det er muligt at komme med et generelt statement, såsom at man kan spare op til 50% på varmeregningen ved grundig efterisolering af sit hus. 4.12 Kassering af mobiltelefoner4.12.1 FormålFor mobiltelefoner er den primære problemstilling, at de ikke bliver afskaffet på den rigtige måde, dvs. som elektronikaffald, men i stedet ryger med husholdningsaffaldet. Der er primært tale om en ressourceproblemstilling, men forkert bortskaffelse kan også medføre udledning af tungmetaller. Beregnes som hvilke metaller (tungmetaller), samt totalvægt af affald (gennemsnitlig vægt af en mobiltelefon), der går tabt, når telefonen smides med husholdningsaffaldet frem for med elektronikaffaldet til oparbejdning på genbrugspladsen. 4.12.2 Hvad ved viRapporten ”Miljørigtig udvikling i produktfamiler – en håndbog”, Miljønyt nr. 67, Miljøstyrelsen, 2002 giver følgende info.
Miljøvurderingen foretaget i projektet omfatter ressourceudvinding, materialefremstilling, produktion, brug, bortskaffelse og transport. Udover selve mobiltelefonen er den elektroniske oplader, LiIon batteri samt manual og emballage medtaget. Der er primært anvendt data, som er tilgængelige i den til UMIP PC værktøjet hørende database, samt specifikke data for den undersøgte mobiltelefon. Ca. halvdelen af miljøpåvirkningen fra mobiltelefonen skyldes det energiforbrug, som en oplader trækker, hvis den bliver efterladt i en tændt stikkontakt (standby forbrug). Den oplader, der indgår i det beregnede scenario er en "rejseoplader", der ikke har så stort energiforbrug som en "standardoplader" med en større spole. Energiforbrug for opladeren på standby i tre år er 161 MJ. Mere specifikke data findes i ”Miljøvurdering af mobiltelefon, Miljørigtig udvikling af produktfamilier”, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28, 2003. Udvalgte data er (angivet for hele mobiltelefonens livscyklus):
Vægt af mobiltelefon er ikke angivet direkte (vægt af mobiltlf, oplader og batteri samlet er 256g – men kan ikke skille opladerens vægt ud). Gennemsnitlig vægt af en mobiltelefon i dag er sikkert mindre, men tallene vurderes at være repræsentative for mobiltelefoner, der bortskaffes i dag. Ifølge statistikbanken er forsyningen af mobiltelefoner i Danmark i 2004 1,22 millioner stk. 4.12.3 Hvad ved vi ikkeHvor mange mobiltelefoner, der rent faktisk bliver smidt forkert ud (dvs. ikke bliver afleveret som elektronikaffald) ved vi ikke. 4.12.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen knytter sig til emissioner af (tung)metaller, når mobiltelefoner ikke bliver afleveret til korrekt metaludnyttelse men i stedet bliver smidt ud med det almindelige affald. 4.12.5 AntagelserBygger på rapportens antagelser. Vurdering er foretaget for en GM410 mobiltelefon udviklet af Telital R&D Denmark A/S. Levetid 3 år. Rapporten er fra 2002, så beregningerne er foretaget for en i hvert fald 3 år gammel telefon. Men det betyder, at tallene ikke er helt urealistiske, da telefonen vil repræsentere den slags telefoner, der vil blive smidt ud i dag til fordel for nye modeller. 4.12.6 BeregningFølgende skema angiver mængde af (udvalgte) metaller i en mobiltelefon – per mobiltelefon og for 1,22 millioner stk. (dvs. svarende til alle mobiltelefoner i Danmark på et år).
4.12.7 FormidlingDen gode adfærd er at aflevere den gamle mobiltelefon til genbrug. Den dårlige adfærd er at smide den i skraldespanden. 4.13 Kogning af vand4.13.1 FormålFormålet er at illustrere forskellen mellem at koge vand i en el-kedel frem for på komfuret. Eksempelvis når man skal sætte vand til pasta i kog eller lave te. 4.13.2 Hvad ved viIfølge brochuren ”Gode elvaner – vejen til en lavere elregning” fra Energicenter Aalborg, 2004, er energiforbrug ved kogning af 1 liter vand som angivet i tabellen nedenfor. Elforbruget er baseret på målinger.
Forbruget per år er beregnet på baggrund af kogning af 2 liter vand per dag, og en kWh-pris på 1,65 kr. 4.13.3 Hvad ved vi ikkeEnergiforbruget står angivet som cirkatal, og at det er målte værdier, men vi ved ikke hvor repræsentative tallene er. Vi ved ikke om alle husholdninger koger vand hver dag, og hvor meget de koger. 4.13.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen knytter sig til energiforbruget. 4.13.5 AntagelserBeregningerne er foretaget med en antagelse om, at der koges 2 liter vand per dag. Mange borgere/familier vil formodentlig have et lavere forbrug, men der vil også være husholdninger, der koger mere vand. En gennemsnitlig husstand bruger 5.000 kWh per år. Der er 2.632.921 stk. husstande i Danmark pr. 1. oktober 2005. 4.13.6 BeregningMan kan spare 139 – 80 kWh = 59 kWh om året eller 97 kr. på årsbasis ved at koge sit vand til pastaen i elkedlen frem for på komfuret. Hvis alle husstande gør det samme, så kan der i alt spares 2.632.921 * 59 kWh = 153.762.586 kWh, hvilket svarer til 30.753 husstandes årlige elforbrug. Det sparede elforbrug resulterer i følgende forbrug og udledninger:
Der er således en årlige besparelse på 153.762.586 kWh eller 118.000 tons CO2, hvis alle husstande koger deres vand i elkedlen frem for på komfuret. (Selvfølgelig under forudsætning af, at alle i dag koger deres vand på komfuret). 4.13.7 FormidlingDen gode adfærd er at koge sit vand i en elkedel. Den dårlige adfærd er at koge vand på komfuret. 4.14 Køb af bil4.14.1 FormålFor køb af benzindrevne biler er problemstillingen forskellen i brændstofforbrug afhængig af, hvilken bil man køber. Beregningen sker på baggrund af energimærkningen, der baseres på antal kilometer bilen kan køre pr. liter. Der beregnes ved typisk kørsel i et år, her 20.000 km blandet kørsel som eksempel. Resultatet angives i liter sparet benzin på årsbasis. Bilen opdeles i to grupper: Bil til familier med børn (stationcar), samt en mindre konebil. Vi kigger udelukkende på benzindrevne biler. 4.14.2 Hvad ved viInformationer om energimærkning kan findes på www.hvorlangtpaaliteren.dk Her står direkte brændstofforbrug i km/liter for hver enkel bilmodel, så det er et spørgsmål om at udvælge ”god” og ”dårlig” bil inden for hver af de to grupper (stationcar og konebil). Følgende lister er et udvalg af biler for at give et indtryk af hvor stor forskel, der kan være i brændstofforbrug. Hjemmesiden ”Hvorlangtpaaliteren.dk”'s beregnede priser for brændstofudgifter er baseret på en benzinpris på 8,75 kr./liter. Vi bruger i beregningerne en mere tidsvarende pris på 10 kr. per liter. Første liste er udvalgte stationcars for en række bilmærker. Der er udelukkende valgt stationcars og MPW (multi purpose wagons) med motorstørrelse 1,6 til 2,0 liter, og der er fravalgt stationcars med automatgear. Anden liste er udvalgte ”konebiler”, dvs. mindre biler. Der er valgt ”konebiler” med maksimal motorstørrelse på 1,4 liter. For begge lister gælder, at der udelukkende er valgt nye biler af årgang 2005 for at illustrere situationen ”Køb af ny bil”. Desuden gælder, at ældre modeller typisk kører kortere på literen end nyere modeller.
4.14.3 Hvad ved vi ikkeVi ved ikke, hvor opdateret hjemmesiden er. Men som det fremgår, så er alle de valgte bilmodeller af årgang 2005. 4.14.4 MiljøbelastningVi kigger i dette beregningseksempel udelukkende på den ekstra miljøbelastning det er, at købe biler, der kører kortere på literen. Dvs. der ses udelukkende på brug af benzin. Brug af benzin resulterer i udledninger af CO2, SO2, NOx, partikler m.m. I beregningerne regnes dog udelukkende på CO2 udledningen, da det er den eneste emissionsparameter, der er uafhængig af kørselsmønster og teknologi. Det giver derfor ikke mening, at beregne emissionerne af de andre emissionsparametre, da der er stor forskel i de emitterede mængder afhængig af teknologi og kørselsmønter (såsom antal koldstarter, bykørsel, landevejskørsel, motorvejskørsel, osv.). 4.14.5 AntagelserVi antager, at bilerne kører blandet kørsel, da det er denne form for kørsel km/l-tallet er på hjemmesiden er baseret på. Vi antager at bilerne kører 20.000 km pr. år, og benzinprisen er 10,- kr. pr. liter. Ifølge TEMA2000 emitteres 2609 g CO2/liter benzin. (Beregnet ud fra en brændværdi af benzinen på 36,2 MJ/liter). 4.14.6 BeregningStationcars For køb af stationcar ses, at brændstofforbruget varier mellem 11,0 km/l og 14,9 km/l. Det giver en forskel på 3,9 km/l. Ved kørsel på 20.000 km pr. år og 10 kr. per liter benzin kan der altså opnås en besparelse pr. år på: ((20.000 km/år * 10 kr./l) / 11 km/l) – ((20.000 km/år * 10 kr./l) / 14,9 km/l) = 4759 kr./år Indenfor samme motorstørrelse er variationen knap så stor. Her kan på tilsvarende vis opnås en besparelse på:
Hertil kommer så en årlig besparelse i ejerafgift på 2480 kr. mellem de to biler, der kører kortest og længst på literen. ”Konebiler” For køb af ”konebiler” ses, at brændstofforbruget varier mellem 13,3 km/l og 21,7 km/l. Det giver en forskel på 8,4 km/l. Ved kørsel på 20.000 km pr. år og 10 kr. per liter benzin kan der altså opnås en besparelse pr. år på: ((20.000 km/år * 10 kr./l) / 13,3 km/l) – ((20.000 km/år * 10 kr./l) / 21,7 km/l) = 5821 kr./år Indenfor samme motorstørrelse er variationen knap så stor. Her kan på tilsvarende vis opnås en besparelse på:
Hertil kommer så en årlig besparelse i ejerafgift på 2500 kr. mellem de to biler, der kører kortest og længst på literen. Listen over stationcar og ”konebiler” er absolut ikke komplet, men repræsenterer i begge tilfælde et repræsentativt udsnit. Der kan således godt være stationcar og ”konebiler”, der har enten lavere eller højere benzinforbrug end de angivne maximum og minimusintervaller. Det betyder blot at den beregnede besparelse er en minimumsbesparelse. 4.14.7 FormidlingDen gode adfærd er at vælge en bil, der har en god benzinøkonomi. Den dårlige adfærd er ikke at tænke på brændstofforbruget. Der findes tips til indkøb samt køreråd på www.hvorlangtpaaliteren.dk. De vigtigste af disse råd kan evt. bruges på hjemmesiden i forkortet form. 4.15 Køb af computer4.15.1 FormålFormålet med beregningen er at vise, hvor stor en energibesparelse, der kan opnås ved at købe en energieffektiv computer, frem for en computer der har et relativt højt energiforbrug. 4.15.2 Hvad ved viEn personlig computer (PC) med tilhørende skærm er blevet en del af de fleste borgeres hverdag, for mange både på arbejde og i hjemmet. Der sker en fortsat teknologisk udvikling på området, hvilket betyder at mange opgraderer deres udstyr for at få det fulde udbytte af mulighederne. Der er også en del familier, der anskaffer ”computer nummer 2”, så flere familiemedlemmer kan få dækket deres behov på samme tid. For blot få år siden var både PC og skærm store strømslugere, men specielt energimærkningsordninger som Energy Star og Energipilen har medført, at energiforbruget er blevet nedsat, selvom skærmene har fået større ydeevne. Årsagen til, at computerenhedens energiforbrug har kunnet nedsættes er først og fremmest, at den går ”i dvale”, når mus eller tastatur ikke bruges. I energimærkningsordningerne lægges der vægt på både drifts- og dvale- og standby-forbrug, og for at en computer kan betegnes som energieffektiv, skal den leve op til kriterier på alle tre områder.. Elsparefonden har på deres hjemmeside www.itsparel.dk lavet beregninger af energiforbruget for en stor del af computere, der er på det danske marked i oktober 2005. Langt de fleste produkter får prædikatet ”Energieffektiv”, men selv med dette prædikat er der relativt store forskelle i energiforbrug, idet nogenlunde sammenlignelige produkter ligger mellem 54 og 114 kWh i årligt energiforbrug. 4.15.3 Hvad ved vi ikkeComputerens energiforbrug afhænger blandt andet af, hvordan den bruges (f.eks. hvor mange timer er den tændt om dagen) og hvordan de energibesparende funktioner er indstillet (f.eks. hvor hurtigt går computeren i dvale, når den ikke bruges aktivt). Men det afhænger også af, hvad computeren bruges til. Grafikintensive programmer som spil er mere energikrævende end tekstbehandling, fordi mikroprocessorerne er langt mere belastet. Endelig spiller energieffektiviteten af de enkelte komponenter som harddisk (lagermedie) og processorkraft en rolle. Det er derfor behæftet med meget stor usikkerhed at gennemføre specialberegninger, der går ud over de testnormer, der anvendes i energimærkningsordningerne. 4.15.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen er primært knyttet til computerens energiforbrug. Der findes miljømærkekriterier for computere, som inddrager andre aspekter så som indhold af tungmetaller og bromerede flammehæmmere, men dette kan kun vanskeligt kvantificeres. 4.15.5 AntagelserEnergiforbruget afhænger naturligvis af, hvordan en PC og skærm bruges. Vi har valgt at anvende Elsparefondens beregninger, der er baseret på en typisk ”duty-cycle”, der dog ikke er specificeret nærmere. Da Elsparefondens beregninger er foretaget i samarbejde med industrien må det dog antages, at de giver et repræsentativt billede af en dansk borgers brugsmønster. Vi har antaget, at levetiden for en computer er fire år, hvorefter den skiftes ud fordi den er gået i stykker, eller fordi den ikke har tilstrækkelig kapacitet til at dække behovet. 4.15.6 BeregningBeregningen tager udgangspunkt i forskellen i årligt energiforbrug (60 kWh) mellem ”bedste” og ”dårligste” computer – om end begge betegnes som energieffektive. Fremstillingen af elektricitet medfører forbrug og udledninger af en række stoffer. Forbruget angiver den mængde stenkul, olie og naturgas, der skal til for at fremstille elektriciteten til computerens brug. Udledningerne angiver, hvor stor en mængde CO2, NOx, SO2, partikler og NMVOC, som fremstillingen af elektriciteten er årsag til. (Kilde: EnergiE2, Elkraft m.fl. Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme. Hovedrapport, Oktober 2000).
4.15.7 FormidlingDen bedste adfærd er at købe en computer, der er miljømærket med det europæiske miljømærke Blomsten eller det nordiske miljømærke Svanen. Udbuddet af miljømærkede produkter er imidlertid meget beskedent. Den gode adfærd er at købe computere, der af Elsparefonden betegnes som energieffektive. Den dårlige adfærd er ikke at tage energihensyn i købssituationen. Vi vurderer dog, at eksemplet ikke er godt egnet til formidling. Det har ikke været muligt at kortlægge, om det er forskelle i produkternes tekniske specifikationer, der afspejles i energiforbruget, eller om det er generiske teknologiske forskelle. Det er således usikkert, om produkterne ud fra køberens synspunkt er sammenlignelige. Det skal også bemærkes, at Elsparefondens vurderinger af energieffektivitet er mekanistiske, forstået på den måde at hvis et produkt ikke lever op til et enkelt af kriterierne vedrørende drifts-, dvale og standby-forbrug, får det ikke prædikatet energieffektiv. Det samlede energiforbrug kan dog stadig være lavere i et produkt, der ikke er energieffektivt, end i et produkt, der er energieffektivt efter de anvendte kriterier. Endelig skal det bemærkes, at den økonomiske besparelse kun opnås, hvis to produkter koster lige meget i indkøbspris. Det er ikke muligt at afgøre, om dette rent faktisk er tilfældet. 4.16 Køb af køleskabe – frysere – kølefryseskabe4.16.1 FormålFormålet er at beregne energigevinsten ved at vælge et køleskab/fryser med en stor energieffektivitet og dermed og så lavt energiforbrug, frem for at vælge et køleskab/fryser med en lav energieffektivitet. 4.16.2 Hvad ved viEU har etableret en energimærkningsordning, hvor blandt andet køleskabe, frysere, køle/fryseskabe, kummefrysere m.v. skal mærkes med et symbol samt oplysninger om det årlige energiforbrug. Symbolet benævnes ”Energipilen”, og illustrerer hvor et givent apparat befinder sig på en skala fra A++ til G, hvor ”A+” (eller ”A++” for køleskabe) angiver at det tilhører gruppen af de mest energieffektive apparater, mens ”G” angiver, at apparatet er blandt de allermest energiforbrugende. Klassificeringen af køleskabe og frysere sker på baggrund af EU-Kommissionens direktiv 2003/66/EF af 3. juli 2003 med tilhørende internationale standarder for, hvordan energiforbruget måles. I klassificeringen tages der naturligt nok hensyn til størrelsen af køle- og/eller fryserummets størrelse, således at et apparat med et stort volumen bruger mere energi end et apparat med et lille volumen, selvom de har samme energimærkning. Det er lovpligtigt at mærke køleskabe, frysere osv. med den rigtige angivelse indenfor visse tolerancetærskler. Den standard, som energiforbruget beregnes efter, tillader op til 15% afvigelse på de fastsatte værdier. En fabrikant kan derfor godt tillade sig at angive energiklassen som ”A”, selv om den reelt skulle angives som ”B”, hvis bare den ikke afviger mere end 14,9% fra de værdier, der afgrænser kategori A. 4.16.3 Hvad ved vi ikkeDer er et meget stort udvalg af køleskabe, frysere og kombinationer heraf på det danske marked. Dette giver den enkelte husholdning mulighed for at finde en løsning, der bedst muligt dækker dens behov for kapacitet på både fryse- og køleområdet. Men dette betyder i relation til en beregning af besparelsen ved at vælge energirigtigt, at der vil være signifikante forskelle fra en husholdning til en anden, selvom de begge vælger den ”bedste” løsning. Der findes så vidt vides ikke offentligt tilgængelige statistikker for, hvilken størrelse køleskab eller fryser, som sælges i Danmark i dag. Det er heller ikke muligt at finde oplysninger om sammensætningen af apparatparken i Danmark. Det er derfor nødvendig at gennemføre beregningen ud fra eksempler, som kan tjene til at illustrere størrelsesordenen på en besparelse for den enkelte borger, mens det ikke er relevant at beregne det totale besparelsespotentiale i rammerne af dette projekt. 4.16.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen er i altovervejende grad knyttet til el-forbruget, og den primære regneenhed er derfor kilowatttimer. En mere detaljeret beregning af den miljømæssige besparelse kan fås, når man tager hensyn til det brændselsforbrug og de emissioner, der er knyttet til el-forbrug. Der findes mange opgørelser af dette, baseret på forskellige forudsætninger. Vi har i den nedenstående beregning anvendt de tal, som de danske elproducenter publicerede i år 2000. Tallene repræsenterer gennemsnitsbelastningen for en kilowatttime, der blev produceret og forbrugt i Danmark i 1997 [3], og kan således forstås umiddelbart af de fleste. Andre relevante muligheder er at bruge en korttids-marginal, hvor man antager, at der skal produceres en kilowatttime mindre på et kulkraftværk, eller en langtids-marginal, hvor man antager at fremtidens udbygning af el-sektorens leverancer i Danmark og Europa vil ske i form af naturgasbaserede combined cycle kraftværker. 4.16.5 AntagelserVi har i beregningerne anvendt de samme forudsætninger som Elsparefonden. Disse er ikke nærmere beskrevet, og vi har derfor foretaget en supplerende indsamling af produktoplysninger, der viser at Elsparefondens eksempler er realistiske. 4.16.6 BeregningElsparefonden har foretaget følgende beregninger (http://www.hvidevarepriser.dk/index.aspx?articleid=+1251+1251):
Til at illustrere spændvidden i mulige besparelser suppleres med følgende eksempler, der er fundet på Internettet i oktober 2005:
Det supplerende eksempel for kølefryseskabe viser, at besparelsen ved at vælge A++-mærkede apparater er konsistent. Forskellen mellem de to A++-mærkede apparater er beskeden, især når det tages i betragtning, at frysevolumen er næsten dobbelt så stort i det apparat, der bruger mest elektricitet. Det er også værd at bemærke, at der er stor forskel mellem A++ og A-mærkede kølefryseskabe af cirka samme størrelse, omkring 127 kWh/år eller 190 kroner/år. Endelig viser det supplerende eksempel, at Elsparefondens eksempel på et B-mærket produkt ikke er enestående, idet det supplerende eksempel viser et el-forbrug, der er 100 kWh større per år end eksemplet fra Elsparefonden. Som supplerende eksempel for køleskabe er der fundet et køleskab (Gram KS 22051G) med et volumen på 203 liter, der er mærket med A+. Dette apparat har et energiforbrug på 124 kWh/år, og ligger således midt imellem Elsparefondens eksempler på A++ og A-mærkede køleskabe med samme volumen. Det supplerende eksempel viser, at der er en signifikant gevinst med at vælge A++-mærkede køleskabe frem for A+-mærkede skabe, men det skal dog bemærkes, at det under alle omstændigheder kan betale sig både miljømæssigt og økonomisk at skifte et gammelt køleskab ud med et, der enten er A+ eller A++-mærket. Som supplerende eksempel for kummefrysere er fundet en kummefryser (Electrolux ECN2203) med et rumindhold på 203 liter, der er mærket med C. Dette apparat har et energiforbrug på 346 kWh/år, altså lidt mindre end Elsparefondens eksempel, men også med et mindre volumen. Elsparefondens beregning af et besparelsespotentiale på 202 kWh/år (303 kroner/år) er altså meget repræsentativt. De tre eksempler fra Elsparefonden kan konsekvensberegnes med hensyn til forbrug af brændsler og udledninger til luft:
4.16.7 FormidlingElsparefondens eksempler vurderes at være repræsentative for de enkelte produktgrupper. Den ”gode” adfærd er derfor at anskaffe hårde hvidevarer med så god en energimærkning som muligt (mindst A+), mens den ”dårlige” adfærd er at anskaffe produkter, der er mærket med A eller dårligere (B-G). En god adfærd vil naturligvis have størst betydning for de borgere, der på nuværende tidspunkt stadig har et gammelt (mere end cirka 10 år) apparat, der generelt har en energimærkning svarende til C eller dårligere. Borgerne kan på Elsparefondens hjemmeside (http://www.hvidevarepriser.dk/index.aspx?articleid=+1259) finde oplysninger om, hvor meget deres gamle apparater bruger i el. Det er også muligt at få et overblik over, hvor meget el nye apparater med A++-mærkning bruger om året. På denne måde kan hver enkelt borger beregne præcist, hvor stor en besparelse, de kan opnå i både miljømæssig og økonomisk henseende (en kilowatttime antages at koste 1,50 kroner). 4.17 Køb af mineralvand4.17.1 FormålFormålet med beregningen er at illustrere, hvor stort et forbrug af råvarer, hvor mange emissioner til luften og hvor store mængder affald, der fremkommer som følge af vores forbrug af mineralvand på plastflasker. 4.17.2 Hvad ved vi?Ifølge bryggeriforeningen er naturligt mineralvand vand, der er godkendt af fødevaremyndighederne som naturligt mineralvand. Der findes en liste over godkendte naturlige mineralvande i EU. Vandene skal stamme fra en underjordisk kilde, og de skal overholde regler om bl.a. udvinding og mikrobiologiske grænseværdier, der er fastsat i en dansk bekendtgørelse om naturligt mineralvand. Kildevand er ikke som naturligt mineralvand godkendt særskilt af fødevaremyndighederne. Kildevand skal ligesom naturligt mineralvand stamme fra en underjordisk kilde, og det skal overholde regler om bl.a. udvinding og mikrobiologiske grænseværdier, der er fastsat i en dansk bekendtgørelse om kildevand, samt kemiske grænseværdier, der er fastsat i et EU-direktiv om kvaliteten af drikkevand (www.bryggeriforeningen.dk). Der blev i 2004 solgt cirka 58 millioner liter mineralvand i Danmark. Omkring 40 millioner liter blev fremstillet i Danmark, mens omkring 18 millioner liter blev importeret fra andre lande. Her var landene i EU hovedeksportører, med over 15 millioner liter leveret til Danmark. Af enkeltlande var Frankrig hovedeksportør, med mere end 8 millioner liter (omkring 50% af den danske import), mens Italien og Belgien var de næststørste eksportører. I årene 2001-2003 brugte hver husstand i gennemsnit 137 kr. per år til indkøb af mineralvand. Der er vel at mærke ikke tale om udgifter til sodavand, men alene til mineralvand uden brus, sukker eller aromastoffer! 4.17.3 Hvad ved vi ikke?Statistikkerne kan ikke fortælle os om, hvordan de store mængder vand blev leveret til forbrugerne: Var det i 0,5 liter eller 1,5 liter plastflasker – eller var det i form af store vandbeholdere på 25 liter, som mange kender fra deres arbejdsplads? Noget af vandet er også leveret i glasflasker, men det er formodentlig en meget lille del af den samlede import, der kommer i glasflasker. 4.17.4 MiljøbelastningDet, at vi køber vand på flaske i stedet for at bruge vand fra hanen, belaster miljøet på to måder. Dels skal vandet transporteres fra kilden til forbrugeren, dels skal det emballeres i plast eller glas. Transporten fra de forskellige europæiske lande kan ske ved skibstransport, men det må antages, at langt den største del transporteres med store lastvognstog fra oprindelseslandet til et centrallager i Danmark, hvorfra det distribueres videre til et mellemlager eller eventuelt direkte til butikkerne. På de store linier er der tale om flere hundrede lastvognstog, der årligt kører gennem Europa for at levere drikkevand til danske husholdninger. Dette er naturligvis energiforbrugende, og udstødningen fra lastbilerne bidrager til de fleste typer af miljø- og sundhedseffekter som drivhuseffekten, forsuring, partikelforurening med mere. Med hensyn til emballage er det værd at bemærke sig, at plastemballagen hverken er genbrugelig (ingen genpåfyldning) eller genanvendelig (der sker ingen indsamling af denne type emballage). Glasflaskerne kan genanvendes ved omsmeltning, men der er ingen returordning med henblik på genpåfyldning. Plast fremstilles ud fra råolie og naturgas, og der er derfor tale om et væsentligt ressourceforbrug. Ganske vist ender langt de fleste plastflasker i vores affaldsforbrændingsanlæg, hvor de med deres energiindhold bidrager til produktion af el og varme, men mere end halvdelen af den samlede energi, der går til at fremstille flaskerne, kan ikke udnyttes. Den er nemlig brugt i produktionsprocessen og bidrager dermed også til både klima/drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning med mere. 4.17.5 AntagelserMed Frankrig som hovedeksportør – og Italien og Belgien som betydende eksportører – giver det et forholdsvis realistisk billede at antage, at al vores importerede vand kommer fra Frankrig. Kilderne er formodentlig spredt over Frankrig, men mindst en af de vigtigste producenter ligger i de franske alper. I vores beregning af energiforbrug har vi antaget, at al vandet, der importeres til Danmark, kommer fra Lyon, der ligger i nærheden af denne kilde. Afstanden til Aarhus er ca. 1400 kilometer, som køres med et fyldt læs. Lastbilerne skal naturligvis retur, men her har vi antaget, at de transporterer andre varer, der ikke har noget med den danske mineralvandsforsyning at gøre. Der sker også en videre distribution i Danmark, som vi har antaget sker over en gennemsnitsafstand på 150 kilometer. Distributionen vedrører naturligvis både importeret vand og vand, der er produceret i Danmark, men her regner vi med, at lastbilerne kører tomme tilbage til lageret. Al transport antages at ske med en lastvogn med en lastkapacitet på 22 ton. De flasker, som vandet distribueres i, er forskellige med hensyn til både den mængde, de indeholder, og hvor meget de vejer. Vi har antaget, at halvdelen distribueres i 1,5 liter flasker og den anden halvdel i 0,5 liter flasker. I runde tal svarer det til, at vi køber 19 millioner af de store flasker på 1,5 liter og 58 millioner flasker på 0,5 liter. Flaskernes vægt varierer betydeligt fra produkt til produkt. Nogle producenter har indset, at de kan spare penge (og miljøbelastning) ved at gøre flaskerne så lette som muligt, mens andre stadig leverer deres produkt i flasker med en betydelig godstykkelse og dermed også høj vægt. Vi har valgt at veje 10 flasker fra forskellige leverandører og bruge gennemsnittet til vores beregning. Flaskerne med 0,5 liter vejede mellem 21 og 27 g, med et gennemsnit på 23 gram, mens de store flasker (3 forskellige) vejede 44 gram i gennemsnit. Det materiale, som flaskerne er lavet af, har også betydning for miljøbelastningen. Da mineralvand på flasker først kom på markedet, var mange flasker lavet af PVC, som er et forholdsvis billigt materiale, men som ikke egner sig til at blive bortskaffet ved forbrænding. I dag er langt de fleste flasker lavet af PET (polyethylenterephthalat), som er en forholdsvis dyr kvalitetsplast, men som ikke giver problemer i forbrændingsprocessen. Skruelågene er fremstillet af PP (polypropylen) og udgør cirka 10% af den samlede vægt. Forskellene i miljøbelastning mellem PET og PP er forholdsvis små, og det er derfor antaget, at også skruelågene er fremstillet af PET. 4.17.6 Beregninger4.17.6.1 TransportDen samlede transportmængde opgøres på følgende måde: Transport ved import af vand = 18.000 ton * 1400 km = 25.200.000 ton*km Transport ved distribution af vand = 58.000 ton * 150 km = 8.700.00 ton*km Returtransport (tom) = 58.000 ton/25 ton * 150 km = 348.000 km 4.17.6.2 MaterialeforbrugSmå flasker: 58.000.000 * 23 gram = 1.334.000 kg Store flasker: 19.000.000 * 44 gram = 836.000 kg I alt 1334 ton + 836 ton = 2170 ton plast. Al materiale regnes som PET. Tal for produktion og forarbejdning af råvarer stammer fra den europæiske plastindustri (APME). Flaskerne, både store og små, forbrændes i danske affaldsforbrændingsanlæg. Her udnyttes plastens energiindhold til at producere el og varme. Hvis de ikke blev forbrændt, skulle en tilsvarende mængde energi være produceret ved hjælp af naturgas, og den sparede mængde energi er godskrevet flaskerne. 4.17.6.3 ResultaterDet samlede danske forbrug af mineralvand i flasker medfører hvert år følgende miljøbelastninger:
Affaldsmængderne er lig med materialeforbruget, dvs. 2170 ton ren plast, der hvert år havner i vores forbrændingsanlæg. Det fylder lige så meget, som det vand, der er emballeret, dvs. 58.000 kubikmeter, som kræver mere end 1000 fulde skraldebiler at få fjernet. De samlede emissioner af CO2, SO2, NOx og partikler fordelt mellem transport og brændstoffremstilling samt flaskeproduktion og -bortskaffelse er angivet herunder.
Den samlede udledning af CO2 m.m. kan omregnes til hvor stort et elektricitetsforbrug, der vil give den samme udledning. Til denne beregning antages, at en gennemsnitlig husstand bruger 5000 kWh om året.
4.17.6.4 UsikkerhederDet er en meget simpel beregning med udgangspunkt i meget firkantede antagelser, der foretages. Den største usikkerhed ligger formodentlig omkring bortskaffelsen af flaskerne, og hvordan det påvirker den danske forsyning af el og varme. Det valgte scenarie vurderes til at være til fordel for flaskerne, idet de energiteknologier, der erstattes gennem beregningerne, ikke er helt så effektive, som dem der anvendes i dagens Danmark. En anden, mere synlig, usikkerhed ligger i fordelingen mellem forbrug i små og store flasker. Vores valg af en ligelig fordeling betyder, at miljøet ikke belastes så meget som det ville være tilfældet, hvis en større andel blev leveret på små flasker. Hvis f.eks. 2/3 af salget sker i små flasker, bliver miljøbelastningen fra emballagerne cirka 10% større. En anden usikkerhed er transportforhold, herunder både distancer og transportformer. Der er ikke foretaget følsomhedsberegninger for andre scenarier, men det skønnes at størrelsesordenen af ændringer i det samlede resultat er mindre end 20%. Samlet vurderes det, at de beregnede tal ligger indenfor +/- 25% af den ”rigtige” værdi. Med de givne antagelser er det mest sandsynligt, at tallene er mindre end det ”rigtige”, specielt fordi der ikke er medtaget de mange mindre processer, der er en naturlig del af mineralvandets livsforløb. 4.17.7 FormidlingDen gode adfærd er at drikke vand fra hanen, gerne i afkølet form fra en flaske eller kande i køleskabet. Den dårlige adfærd er at købe mineralvand på flaske, fordi det medfører et stort ressourceforbrug, mange emissioner og store affaldsmængder. Det skal bemærkes, at der ikke er forskel på vandets sundhed, postevand er lige så godt som mineralvand på flaske med hensyn til kvalitet. Rent formidlingsmæssigt har vi valgt at bruge ordet kildevand, da de fleste almindelige danskere har den opfattelse, at mineralvand er vand med brus. Dette gør vi på trods af, at beregningerne kun dækker over mineralvand og ikke over kildevand. Talmæssigt er det lidt svært at formidle beregningen, da der er stor forskel på om det er en flaske produceret i Danmark eller en flaske, der er importeret, der købes. Forbruget er sandsynligvis også distribueret på en måde, så en mindre del af borgerne står for størstedelen af forbruget. Derfor giver det bedst mening, at formidle den samlede sum. 4.18 Køb af PC-skærm4.18.1 FormålFormålet med beregningen er at vise, hvor stor en energibesparelse, der kan opnås ved at købe en PC-skærm, der kan betegnes som energieffektiv. 4.18.2 Hvad ved viEn personlig computer (PC) med tilhørende skærm er blevet en del af de fleste borgeres hverdag, for mange både på arbejde og i hjemmet. Der sker en fortsat teknologisk udvikling på området, hvilket betyder at mange opgraderer deres udstyr for at få det fulde udbytte af mulighederne. Der er også en del familier, der anskaffer ”computer nummer 2”, så flere familiemedlemmer kan få dækket deres behov på samme tid. For blot få år siden var både PC og skærm store strømslugere, men specielt energimærkningsordninger som Energy Star og Energipilen har medført, at energiforbruget er blevet nedsat, selvom skærmene har fået større ydeevne. Årsagen til, at energiforbruget har kunnet nedsættes er dels, at skærmene bruger mindre energi, når de er tændt, og dels at de er udstyret med funktioner, der betyder at skærmene ”går i dvale”, når mus eller tastatur ikke bruges. I det samlede billede er den vigtigste ændring dog nok, at fladskærme (TFT-skærme), har overtaget en meget stor del af markedet fra de gammeldag CRT-skærme, der er mindre energieffektive. Det er dog ikke alle skærme, der er energieffektive. En søgning på Elsparefondens hjemmeside (www.it.sparel.dk) viser, at energiforbruget for skærme per år varierer mellem ca. 30 kWh og 154 kWh. Det store spænd skyldes til dels, at skærmene har forskellig størrelse (15”-19”) og forskellig teknologi (flad skærm (TFT) eller ”gammeldags skærm” (CRT), men der er også væsentlige forskelle, selvom man kun sammenligner skærme af samme størrelse og samme teknologiske principper. I den nedenstående tabel vises bedste og dårligste energieffektivitet for forskellige skærmtyper og –størrelser, som fundet på Elsparefondens hjemmeside i oktober, 2005:
4.18.3 Hvad ved vi ikkeDet er ikke forsøgt at finde informationer om, hvor mange PC-skærme, der årligt sælges – eller forventes solgt på det danske marked. 4.18.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen er primært knyttet til PC-skærmens energiforbrug. Der findes miljømærkekriterier for PC-skærme, som inddrager andre aspekter så som indhold af tungmetaller og bromerede flammehæmmere, men dette kan kun vanskeligt kvantificeres. 4.18.5 AntagelserEnergiforbruget afhænger naturligvis af, hvordan en PC og skærm bruges. Vi har valgt at anvende Elsparefondens beregninger, der er baseret på en typisk ”duty-cycle”, der dog ikke er specificeret nærmere. Da Elsparefondens beregninger er foretaget i samarbejde med industrien må det dog antages, at de giver et repræsentativt billede af en dansk borgers brugsmønster. Vi har antaget, at levetiden for en skærm er fire år, hvorefter den skiftes ud fordi den er gået i stykker, eller fordi den ikke har tilstrækkelige kapacitet til at dække behovet. 4.18.6 BeregningKerneberegningen – højeste/laveste årlige energiforbrug for udvalgte skærmstørrelser/typer - er vist ovenfor. Den grundlæggende beregning giver mulighed for at vise konsekvensen af en række valg, som den enkelte borger kan træffe i købssituationen. Fremstillingen af elektricitet medfører forbrug og udledninger af en række stoffer. Forbruget angiver den mængde stenkul, olie og naturgas, der skal til for at fremstille elektriciteten til skærmens brug. Udledningerne angiver, hvor stor en mængde CO2, NOx, SO2, partikler og NMVOC, som fremstillingen af elektriciteten er årsag til. (Kilde: EnergiE2, Elkraft m.fl. Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme. Hovedrapport, Oktober 2000).
4.18.7 FormidlingDen typiske valgsituation kan ikke beskrives. De fleste købere af PC-skærme har gjort sig nogle overvejelser, inden de går ind i butikken, men mange oplever sikkert, at de ændrer deres første indskydelse, når de får et lidt større overblik over produktudvalg og priser. Den gode adfærd er at vælge en skærm, der af Elsparefonden betegnes som energieffektiv, mens den dårlige adfærd er, ikke at inddrage overvejelser omkring energiforbrug i sit køb. Det er ikke muligt at opskalere besparelsen uden viden om markedets størrelse og om hvor mange borgere, der reelt står i en af de skitserede valgsituationer og dermed også kan tænkes at ændre adfærd. 4.19 Køb og brug af batterier4.19.1 FormålFormålet er at illustrere de sparede miljøpåvirkninger ved at bruge genopladelige batterier frem for engangsbatterier. Beregningen fokuserer på ressourcebesparelse og affaldsreduktion. Desuden koster det en lille smule energi at oplade sine genopladelige batterier. Besparelsen omregnes i kroner og øre. 4.19.2 Hvad ved viAlle familier bruger batterier. Batterier kan bruges til mange forskellige formål. Eksempelvis:
Hertil kommer alle de indbyggede batterier, der findes i genopladeligt værktøj, bærbare computere, mobiltelefoner, barbermaskiner, eltandbørster m.m. Der skelnes mellem primær batterier, der er engangsbatterier og sekundær batterier, der er genopladelige. Siden 1. januar 2000 er import og salg af batterier med mere end 0,0005% (w/w), dvs. 0,5 ppm kviksølv forbudt. (Kilde: Mass Flow Analysis of Mercury 2001, Environmental Project No. 926, Miljøstyrelsen, 2004). 4.19.2.1 Primær batterierDanskerne bruger 77 millioner primær batterier om året. Mere end halvdelen er alkaliske batterier. (Kilde: http://www.batteri.dk). Batteriforeningen anslår at 87% af disse batterier anvendes i husholdninger og i det offentlige, og resten af virksomheder. Med 2,63 millioner husstande (ifølge Post Danmark 1. oktober 2005) bruger hver husstand således i gennemsnit 25 batterier om året. Der er selvfølgelig stort udsving i bruget af batterier husstandene i mellem. Børnefamilier med meget batterikrævende legetøj, cykellygter og MP3 afspillere vil typisk være de husstande, der har det største forbrug af batterier. Disse tal dækker ikke over indbyggede batterier i diverse apparater. De mest almindelige primær batterier er alkaliske batterier eller alkaliske mangandioxid batterier (brunstensbatterier). Svanemærkede alkaliske primær batterier (ikke-genopladelige) har et gennemsnitligt indhold af kviksølv på 0,02 ppm, 0,5 ppm cadmium og 7 ppm bly, selvom miljømærkekravene til disse metaller er henholdsvis 0,1 ppm, 1,0 ppm og 10 ppm. De angivne tal dækker over en forekomst som urenhed i batterierne. Det gennemsnitlige metalindhold i alkaliske mangandioxid batterier er (vægt%). Men disse batterier kan ikke nødvendigvis leve op til miljømærkekriterierne for ”levetid” (holdbarhed).
Kilde: Baggrundsdokumentation til miljømærkning. Background document. Primary batteries. 2003-04-04. Primær kilden til ovenstående gennemsnitlige indhold i alkaliske mangandioxid batterier har vi ikke kunnet finde på nettet, dvs. tallene ikke er blevet bekræftet. I baggrundsdokumentet til miljømærkning står der at den tilladte grænse for kviksølv i batterier er 5 ppm, men ifølge lovgivningen (EU Direktiv 98/101/EG, 22 December 1998) er kravet 0,0005 w/w%, hvilket svarer til 0,5 ppm. Det giver imidlertid ikke mening, at der i baggrundsdokumentationen til miljømærkning er angivet et gennemsnitligt indhold i batterier, der ikke lever op til lovgivningen, så spørgsmålet er om der er en faktorfal / omregningsfejl fra w/w% til ppm. Vi har ikke kunnet finde andre tal for indholdet af metaller i batterier, der kan be- eller afkræfte dette. Ifølge www.umweltsbundesamt.de (http://www.umweltbundesamt.de/uba-info-daten-e/daten-e/battab1.htm) er der angivet værdier for indhold af jern, mangandioxid, carbon, zinc, sølv, nikkel, lithium, cadmium og kviksølv, men disse værdier er dels af ældre dato (1999), dvs. værdierne for kviksølv sandsynligvis er for høje, da lovgivningen om kviksølvsbegrænsning i batterier blev indført pr. 2000), og dels dækker disse værdier ikke over urenheder i batterier. 4.19.2.2 Sekundære batterierDe mest almindelige sekundære batterier (genopladelige) på markedet i dag (2003) er nikkel/cadmium, nikkel metal hydrid, lithium-ion og lithium-polymer. Ifølge Massestrømsanalysen for cadmium (Kilde: Massestrømsanalyse for cadmium, nr. 557, Miljøstyrelsen, 2000) blev der i 1996 solgt mellem 250.000 og 550.000 nikkel-cadmium batterier. Markedet af nikkel-cadmium batterier har dog været stærkt faldende pga. cadmiums farlighed og produktion af de mere miljøvenlige genopladelige batterier såsom nikkel-metalhydrid. Svanemærkede sekundære celler (genopladelige) har et gennemsnitligt indhold af kviksølv på 0,02 ppm, cadmium 2,2 ppm, bly 8,1 ppm og arsen 4 ppm. Disse tal dækker kun over nikkel metal hydrid batterier, hvor metallerne kun forekommer som urenheder i batterierne. Batterier, der kræver disse metaller for at kunne fungere kan ikke miljømærkes. Dvs. genopladelige nikkel/cadmium batterier ikke kan miljømærkes. Ifølge www.umweltsbundesamt.de (http://www.umweltbundesamt.de/uba-info-daten-e/daten-e/battab1.htm) er der 20 w/w% Cd i nikkel-cadmium batterier. Massestrømsanalysen for cadmium regner med et indhold på 18 w/w% Cd i nikkel-cadmium batterier (og 15 w/w%, når der tages hensyn til emballagens vægt). Kilde: Massestrømsanalyse for cadmium, nr. 557, Miljøstyrelsen, 2000. Ifølge kriteriedokumentet til genopladelige batterier (kilde: Ecolabelling of Rechargeable batteries and battery chargers) skal genopladelige batterier kunne levere 80% af maximum kapaciteten som beskrevet på batteriet efter 400 opladninger. Ifølge www.miljoeogsundhed.dk kan de genopladelige batterier genoplades mere end 500 gange (nogle producenter lover endda op til 2.000 gange). En hurtig søgning på Internettet viser, at producenterne skilter med at genopladelige batterier kan oplades mellem 500 og 1.000 gange. Ifølge Massestrømsanalysen for cadmium (Kilde: Massestrømsanalyse for cadmium, nr. 557, Miljøstyrelsen, 2000) varierer antallet af mulige opladninger af Ni-Cd batterier meget – fra mindre end 300 gange til 3000 gange afhængig af teknisk kvalitet, anvendelse, brugsmønster og ladeapparat. 4.19.2.3 Oplysninger om sammenligningerTænk+Test har i 2003 regnet på hvad der spares ved at bruge genopladelige batterier frem for engangsbatterier. Ifølge Tænk koster det 2 øre, at oplade et batteri. Sammenlignes fire engangsbatterier til 20 kr. med fire (af de billigste) genopladelige batterier til 70 kr. har de genopladelige batterier tjent sig ind allerede efter 14 timers brug af batterier, dvs. efter ca. 4 opladninger. Tænks test illustrerer desuden, at genopladelige batterier pr. opladning har lige så lang levetid som engangsbatterier. (Kilde: www.taenk.dk, tt37, 2003). 4.19.3 Hvad ved vi ikkeSom beskrevet er det ikke helt nemt at finde oplysninger om det typiske indhold af metaller i batterier. Vi ved ikke hvor mange genopladelige batterier, der sælges i Danmark i dag. 4.19.4 MiljøbelastningDet største miljøproblem ved brug af batterier er spredningen af metaller. Fokus har været på tungmetallerne bly, cadmium og kviksølv. I dag bruges kviksølv kun i specielle knap celler. Ellers forekommer tungmetaller kun som urenheder i batterierne. (Kilde: Baggrundsdokumentation til miljømærkning. Background document. Primary batteries. 2003-04-04). De vægtmæssigt dominerende metaller (jern, zink og mangan) er ikke så miljøbelastende som tungmetallerne, men de er alle en begrænset ressource ligesom det koster energi og giver store udledninger at producere dem. Ifølge Batteriforeningen (www.batteri.dk) er mere end 90% af samtlige “småbatterier” i dag miljøvenlige. Det vil sige, at hovedparten af de genopladelige batterier af nikkel-metalhydrid eller lithium-ion batterier frem for nikkel-cadmium batterier. Brugen af nikkel-cadmium batterier er stadig fremherskende i apparater med indbyggede batterier, dvs. værktøj, mobiltelefoner, mini-støvsugere, eltandbørster, barbermaskiner og lignende, hvorfor det af denne årsag er relevant at aflevere brugte apparater på genbrugsstation. (Kilde: Massestrømsanalyse for cadmium, nr. 557, Miljøstyrelsen, 2000) Batterier, der afleveres til genbrug, sorteres efter type. Tungmetalholdige batterier som Ni-Cd batterier og kviksølv-knapceller sendes til oparbejdning eller på specialdeponi, mens brunstensbatterier bliver deponeret på losseplads. 4.19.5 AntagelserBeregningerne foretages udelukkende på ”almindelige” løse batterier. Pris for 8 stk. AA batterier antages for 10 kr. (Billigste pris fundet i Fakta), men en stykpris på 4-5 kr. for batterier er ikke ualmindeligt. Pris for oplader plus 4 stk. genopladelige batterier: 150 kr. (Billigste pris fundet på kelkoo.com). Der antages som et konservativt skøn, at de genopladelige batterier kan genoplades 500 gange. Pris per opladning er 2 øre. Til sammenligning af tungmetalindhold i almindelige kontra genopladelige batterier bruges de angivne værdier fra miljømærkningen. Disse værdier for de genopladelige batterier dækker over nikkel-metalhydrid batterier og ikke over nikkel-cadmium batterier, hvor indholdet af tungmetallet cadmium selvfølgelig er væsentligt større. Vi mener dog stadig det er acceptabelt at lave sammenligningen på denne baggrund, da forbruget af nikkel-cadmium batterier er på vej ud. Langt størstedelen af genopladelige batterier er nikkel-metalhydrid batterier i dag. Et almindeligt AA batteri vejer mellem 18 og 24 g. Vi bruger 20 g i beregningen, og det antages at alle batterier er AA batterier, da det er det mest almindeligt brugte batteri, og da vi ikke kender forbrugsfordelingen de forskellige batterier imellem. (Kilde: Massestrømsanalyse for cadmium, nr. 557, Miljøstyrelsen, 2000 – tabel 3.4). 4.19.6 BeregningPris per AA batteri: 10 / 8 kr. = 1,25 kr. Pris per genopladeligt batteri (inklusiv oplader): 150 / 4 kr. = 37,5 kr. Et batteri kan holde til 500 opladninger (minimum) á 2 øre pr. batteri pr. opladning, dvs. 500 * 2 øre = 10 kr. Pris per opladning (elforbrug) for genopladelige batterier inklusiv indkøb af batteri og oplader: (37,5 kr. + 10 kr) / 500 = 0,095 kr. eller rundet op – 10 øre. Ved brug af 100 batterier om året er det en udgift på 100 * 1,25 kr. = 125 kr. Brug af genopladelige batterier vil tilsvarende koste 0,095 kr * 100 = 9,50 kr. for 100 opladninger. Der er således en årlig besparelse på 115,5 kr. Man kan argumentere for at prisen til opladeren af de genopladelige batterier helt skal holdes ude af beregningen, for det er ikke sikkert at det er nødvendigt at købe en ny oplader, når ens genopladelige batterier er udtjente. Men ved at indregne prisen for opladeren får vi en worst case beregning. Alle engangsbatterier til private husstande (87% af 77 millioner batterier) kan antages at blive smidt ud hvert år, og ender enten i affaldsspanden eller på specialdeponi, afhængig af hvad folk gør ved batterierne. Under alle omstændigheder er følgende ressourcer spildte (brugt).
Specielt for svanemærkede engangsbatterier gælder at tallene for cadmium, kviksølv og bly er væsentligt mindre (henholdsvis en faktor 15, 65 og 6). Vi har ingen tal til sammenligning for genopladelige batterier, og vi har heller ikke et tal for hvor mange genopladelige batterier, der sælges i Danmark. Men den væsentlige pointe er, at der kun skal bruges 1 genopladeligt batteri per 500 engangsbatterier, hvilket i sig selv vil reducere ressourceforbruget til batterier væsentligt. 4.19.7 FormidlingDen gode adfærd er at bruge genopladelige batterier frem for engangsbatterier. Følgende pointer bør fremhæves i en formidling: Når du køber batterier, så:
Når du skal af med dine brugte batterier, så:
Husk at brugte apparater med indbyggede batterier (elektronik) også skal afleveres på genbrugsstationen. 4.20 Løbende toiletter4.20.1 FormålFormålet er at beregne vandforbrug og økonomisk udgift ved løbende toiletcisterner. 4.20.2 Hvad ved viEt toilet, der løber, medfører erfaringsmæssigt et stort og unødigt vandforbrug og dermed også en stor udgift for den enkelte borger eller husholdning. 4.20.3 Hvad ved vi ikkeDet er vanskeligt at måle vandforbruget direkte, f.eks. ved at aflæse vandmåleren eller opsamle vandet. Både vandforsyningsselskaber, konsulenter og VVS-firmaer har dog igennem årene indhøstet en lang række erfaringer, ligesom mange enkelthusholdninger har fået en ubehagelig overraskelse, når de har fået deres vandregning efter at have haft et løbende toilet gennem længere tid. 4.20.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen er knyttet til et unødvendigt vandforbrug. 4.20.5 AntagelserDer er ikke foretaget nogen antagelser, andet end, at de tal, som opgives i forskellige kilder, er repræsentative. 4.20.6 BeregningDer er ikke foretaget egentlige beregninger. Skemaet nedenfor opsummerer forskellige kilders estimat af vandspildet.
Med en pris på 33,50 kr./m³ er udgiften til et løbende toilet således 3.350 kr. per år, hvis blot vandet siver langsomt. Det kan ofte ikke konstateres med det blotte øje, om dette er tilfældet. Hvis vandoverfladen er urolig koster det omkring 16.000 kr. om året, og hvis vandet tapløber, kan det koste over 100.000 kr. om året. 4.20.7 FormidlingDen gode adfærd er at gøre noget ved ens toiletter, der løber. Rent økonomisk vil det også kunne betale sig. Den dårlige adfærd er ikke at gøre noget, og lade vandet løbe. Formidlingsmæssigt bør der peges på borgernes ansvar for at holde øje med vandforbruget. Den bedste/sikreste måde er at se, om vandmåleren bevæger sig, når der er lukket for vandet på alle tappesteder 4.21 Madpakker – brug af stanniol eller pergamentpapir4.21.1 FormålMange danskere laver madpakker hver dag. For at holde maden lækker emballeres den på forskellig vis, afhængig af hvem der pakker den ind og hvad den består af. 4.21.2 Hvad ved viDer er mange forskellige måder at pakke sin madpakke ind på. De mest anvendte materialer er formodentlig pergamentpapir, aluminiumsfolie, plastposer og madkasser af metal eller plast, der i praksis kombineres på mange forskellige måder. 4.21.3 Hvad ved vi ikkeVi ved ikke hvor mange madpakker der laves, og derfor er det vanskeligt at finde ud af den samlede besparelse i Danmark. 4.21.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen er knyttet til forbrug af råvarer, der skal produceres, forarbejdes og bortskaffes. Dette medfører blandt andet et forbrug af fossile brændsler og udledninger af stoffer som CO2, NOx og partikler til luften. 4.21.5 AntagelserVi har i vores beregninger antaget: Den ene madpakke pakkes ind i 0,3*0,6 meter stanniol = 0,18 m² = 5,6 gram. Den anden madpakke pakkes ind i 0,3*0,7 meter papir = 0,21 m² = 8,0 gram. Begge madpakker antages at blive pakket ind i en frysepose eller en madkasse. Dette antages at være det samme for begge løsninger og udelades derfor i beregningen. Al emballage bortskaffes ved forbrænding i Danmark. Her udnyttes emballagens energiindhold til at producere el og varme. Hvis det ikke blev forbrændt, skulle en tilsvarende mængde energi være produceret ved hjælp af naturgas, og den sparede mængde energi er godskrevet emballagen. Alle beregninger er foretaget vha. GaBi 4 som er det LCA værktøj, der anbefales af Miljøstyrelsen. Tal for produktion og forarbejdning af råvarer til stanniolen stammer fra den europæiske brancheforening for aluminiumsproducenter (EAA), mens tal for produktion og forarbejdning af papir stammer fra den danske UMIP database. Stanniol og papir bortskaffes ved forbrænding i Danmark. Her udnyttes energiindholdet til at producere el og varme. Hvis de ikke blev forbrændt, skulle en tilsvarende mængde energi være produceret ved hjælp af naturgas, og den sparede mængde energi er godskrevet. Endelig er det antaget, at den nedre brændværdi for benzin er 36,2 MJ pr. liter. 4.21.6 BeregningBeregningerne er baseret på et års forbrug for én person defineret som 200 madpakker. Forbrug af netto energi samt ikke fornyelige ressourcer og træ ses af nedenstående tabel. Det negative forbrug af naturgas skyldes, at vi har antaget at den energi, som produceres når stanniol og papir forbrændes i Danmark, erstatter energi baseret på naturgas. Tabellen angiver desuden den samlede udledning af CO2, SO2, NOx og partikler for de to løsninger.
Forskellen i energiforbrug mellem de to løsninger svarer således til følgende antal liter benzin: (186 – 30) MJ/år / 36,2 MJ/liter = 4,3 liter benzin per år. Hvis man pakker sin madpakke ind i stanniol frem for papir i et år resulterer det således i en ekstra udledning af CO2 på ca. 10,5 kg. 4.21.7 FormidlingDen gode adfærd er at bruge pergamentpapir til at pakke sin mad ind. Den dårlige adfærd er at bruge stanniol. Det skal understreges, at der vil være store variationer for den enkelte borger, afhængig af hvilken løsning han/hun normalt bruger – og selvfølgelig hvor stor madpakken er. 4.22 Optøning af frostvarer4.22.1 FormålFormålet med beregningen er at illustrere, hvad det koster ekstra i energi, hvis man glemmer at planlægge madlavningen og derfor må tø sine frostvarer op i mikrobølgeovnen frem for at tø frostvarerne op i køleskabet. Vi kan ikke beregne hvilken energi, der spares ved at tø frostvarer op i køleskabet. Sammenligningen går derfor på at tø frostvarer op i mikrobølgeovnen med at lægge det på køkkenbordet. Men man kan pointere, at man sparer lidt energi ved at lægge frostvarerne i køleskabet til optøning. 4.22.2 Hvad ved viI brugsanvisninger for mikrobølgeovne anbefales optøning ved 150 W. (Kilder: http://ny.an-gruppen.dk/brochure/Em_sl30.pdf, http://www.blomberg.dk/Files/Filer/BR_Filer/ 4.22.3 Hvad ved vi ikkeVi kan ikke sige noget om forskellen i energiforbrug ved optøning af forskellige varer. Vi bliver nødt til at foretage beregningen på et kvalificeret gæt på optøningstiden. Vi ved ikke hvor mange gange man typisk vil tø mad op på et år. Der foretages et skøn. 4.22.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen knytter sig til det unødige energiforbrug, når mikrobølgeovnen bruges til optøning. 4.22.5 AntagelserVi antager, at det vil tage ca. 10 minutter at tø en frossen madvare op i en mikrobølgeovn. Mikrobølgeovnen tør op ved en effekt på 150 W. Vi antager, at man maksimalt 100 gange om året tør frosne madvarer op i mikrobølgeovnen. 4.22.6 Beregning150 W * 1/6 time * 100 gange/år = 2,5 kWh/år Der bruges således 2,5 kWh på årsbasis ved optøning af frosne madvarer i mikrobølgeovnen. 4.22.7 FormidlingDen gode adfærd er at tø sine frosne madvarer op i køleskabet. Den dårlige adfærd er at gøre det i en mikrobølgeovn. Eksemplet er dog i petitesseafdelingen, og vil sandsynligvis ikke give den store a-ha oplevelse ved formidling. Vi foreslår derfor at eksemplet får en lav prioritet. Hvis det vælges, er tallet 2,5 kWh det, der kan formidles. Den sparede udgift er 4 kroner per år, med de givne forudsætninger. 4.23 Opvarmning af bolig4.23.1 FormålFormålet er at illustrere, hvor stor betydning det har, at fyre for meget. Der angives tal for hvor meget energi man kan spare ved at sænke sin rumtemperatur en grad. 4.23.2 Hvad ved viDet er en normalt accepteret tommelfingerregel, at hver gang man sænker rumtemperaturen én grad, så kan der spares 5% på varmeregningen. (Kilder: Naturgas Midt-Nord, DONG ”Den lille røde – Privat”, www.dr.dk/forbrug m.m.). Ifølge SBI rapport 2005:09 ”Husholdningers energi- og vandforbrug – Afhængighed af socio-økonomiske baggrundsvariable” følger varmeforbruget følgende formel som en tommelfingerregel:
For et parcelhus på 130 m² svarer det til 18.336 kWh. En anden kilde angiver et gennemsnitligt energiforbrug til opvarmning i Danmark på 150 kWh/m² per år, hvilket svarer til 19.500 kWh for et parcelhus på 120 m². (Kilde: Schmidt A, et al. LCA Documents, Comparative Life Cycle Assessment of Three Insulation Materals: Stone Wool, Flax and Paper Wool, Final Report, August 2003. Det kan generelt ikke anbefales at slukke helt for varmen, når man eksempelvis tager på ferie. Der bliver nødt til at være et vist niveau af varme for at frostsikre. Men det vil helt sikkert give en besparelse at skrue ned for varmen (frostsikringsniveau), når man tager på ferie. Det kan tage et halvt døgn før temperaturen er oppe igen, så der skal ikke skrues helt ned for varmen for kortere perioder. Varmeforbruget bliver ikke større jo flere radiatorer, der er i drift i samme rum. Varmen fordeles blot på flere radiatorer. Tværtimod kan man minimere varmetab fra rør ved at have ens radiatorindstillinger for alle radiatorer. Specielt for fjernvarme gælder, at en ensartet indstilling af termostaterne sikrer en god afkøling af fjernvarmevandet. Hvis vinduerne åbnes mens der er tændt for radiatorerne betyder det et varmetab. Dette varmetab kan minimeres ved at lukke for radiatorerne, mens der luftes ud (5-10 min). Herefter skrues op på samme varmeniveau som før. En situation, der har stor betydning for varmeforbruget er den, hvor vinduerne står på klem hele tiden eller en længere periode for at skabe bedre luft i boligen. Termostaterne er typisk placeret under vinduerne, hvor den kolde luft kontinuerligt passerer forbi, hvorved termostaterne kompenserer ved at skrue op for varmeforbruget. En enkelt kilde angiver, at der kan spares ca. 10% på elforbruget til varmen ved at sænke temperaturen 5-6 grader om natten, og i dagtimerne når der ikke er nogen hjemme. (Kilde: Den økologiske produktionsskole, http://www.ecopro.dk/grspare.htm#VARME). En anden kilde angiver nogenlunde det samme: Man kan spare ca. 10% på elforbruget til varme ved at sænke temperaturen 3-4 grader om natten, og i dagtimerne når der ikke er nogen hjemme. Men kilden
beskriver, at dette kræver natsænkningsautomatik eller at der installeres et kontaktur og en centralt placeret termostat. Kilden angiver også, at temperaturen ikke bør sænkes mere, da der ellers skal bruges
for meget energi til at genopvarme vægge og møbler. (Kilde: ”Gode elvaner – vejen til en lavere elregning”, Energicenter Aalborg, januar 2004.
http://www.aalborg.dk/serviceomraader/ 4.23.3 Hvad ved vi ikkeVi ved generelt ikke hvad forskellig adfærd, som at lukke på radiatoren, når der luftes ud eller at lukke ned for varmen, når man tager på ferie betyder på varmeregningen. Vi ved at det generelt medfører en besparelse, men ikke hvor stor den er. 4.23.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen er knyttet til det ekstra varmeforbrug. 4.23.5 AntagelserVi foretager en beregning på, hvad der kan spares på årsbasis på varmeregningen for et 130 m² parcelhus. Det antages at der fyres med naturgas med en effektivitet på 85%. Naturgas har et energiindhold på 47 MJ/kg (40,2 MJ/Nm³) naturgas og forårsager emissioner på 60 g CO2, 0,13 g NOx og 0,01 g partikler per MJ, der indfyres. Emissionen dækker hele livscyklus for naturgassen. (Kilde: UMIP databasen, Naturgas ved fyring < 1MW). Varmeforbruget per m² fra SBI rapporten anvendes. Dvs. 18.336 kWh for et parcelhus på 130 m². Tilsvarende beregnes for 80 m² etagebolig. Der går 3,6 MJ per kWh. 4.23.6 BeregningMiljøbesparelse ved at sænke rumtemperaturen en grad:
De økonomiske besparelser kan med en pris på naturgas på 5,61 kr./Nm³ beregnes til henholdsvis ca. 540 kr. og 200 kr. per år for parcelhus og etagebolig. 4.23.7 FormidlingDen gode adfærd er ikke at have for meget varme på. 20 grader er nok. Den gode adfærd er desuden at skrue ned for varmen, når man tager på ferie, at slukke for radiatorerne, når der luftes ud, samt at have alle radiatorerne i samme rum stående på samme niveau. Den dårlige adfærd er at have alt for meget varme på, og at have vinduer stående på klem frem for at lufte kraftigt ud i en kortere periode. 4.24 Standby energiforbrug (AV udstyr)4.24.1 FormålVores energiforbrugende apparater i hjemmet bruger en del energi på årsbasis ved bare at stå på standby. Der illustreres hvor meget det bliver på årsbasis for de typiske produkter AV udstyr produkter (TV, DVD, radio). Beregningen er foretaget på baggrund af typiske produkter. Der er beregnet, hvor meget man sparer, hvis man slukker på kontakten på væggen, sammenlignet med hvis man kun slukker på fjernbetjeningen. Beregningen foretages pr. husstand, og opskaleres til Danmarks befolkning. 4.24.2 Hvad ved viElselskaberne i Danmark har målt/beregnet typisk standby forbrug for typiske apparater, der findes i danske hjem. Der skelnes mellem nye apparater og gennemsnitlige apparater. Typisk har ældre apparater et langt større standby forbrug end nye apparater. Standby forbruget for diverse apparater kan findes på hjemmesiden www.sluknu.dk. Tallene fra denne hjemmeside anvendes i vores scenarier. Forbruget er omregnet i kroner og øre og er baseret på et kWh-pris på 1,64 kr. per kWh. 4.24.3 Hvad ved vi ikkeVi ved ikke, hvilke forudsætninger, der ligger bag beregningerne på hjemmesiden. Eksempelvis hvad det gennemsnitlige standby forbrug angivet på hjemmesiden dækker over. Formentlig er det en blanding af flere forskellige modeller af forskellige årgange, men det er ikke nærmere angivet. Desuden ved vi ikke hvilket brugsmønster, der ligger bag det beregnede standby forbrug. Men vi går ud fra, at der er tale om repræsentative antagelser, om hvor lang tid apparaterne står på standby hver dag, når forbruget står angivet som årligt standby forbrug. 4.24.4 MiljøbelastningEt større elforbrug medfører en øget forurening pga. øget elproduktion. Produktion af el bidrager til både klima/drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning med mere. 4.24.5 AntagelserEn kWh koster 1,64 kr. Vi antager, at en typisk husstand har følgende AV udstyr:
For beregningens skyld antager vi, at alle husstande i Danmark har et TV, en dvd-afspiller og et hi-fi anlæg stående derhjemme. En typisk husstand bruger ca. 5.000 kWh pr. år. 4.24.6 BeregningFølgende standby forbrug er opgivet for de angivne apparater:
Per 1. oktober 2005 er der ifølge Post Danmark i alt 2.632.921 husstande i Danmark. (http://www.postdanmark.dk/contentfull.dk?content=/cms/da-dk/erhverv/adresseloese/antal_husstande.htm&menufile=/cms/da-dk/menufiles/erhverv.xml&lang=dk) Hvis det antages, at samtlige husstande i Danmark har disse tre apparater stående på standby hele året svarer det således til et årligt elforbrug på: 79 kr. / 1,64 kr. pr. kWh * 2.632.921 husstande = 126.829.731 kWh pr. år for nye apparater 200 kr. / 1,64 kr. pr. kWh * 2.632.921 husstande = 321.087.927 kWh pr. år for nye apparater Hvilket svarer til henholdsvis: 126.829.731 kWh / 5000 kWh = 25.366 husstandes årlige elforbrug 321.087.927 kWh / 5000 kWh = 64.218 husstandes årlige elforbrug I beregningen er som sagt antaget, at hjemmesiden har taget højde for, at apparaterne også er i brug nogle timer om dagen, hvorfor standby forbruget således udgør mindre end 24 timer pr. dag. Hvis der ikke er taget højde for dette i tallene angivet på hjemmesiden, vil vores beregninger være overvurderet, svarende til ca. 10-25%. (Hvis TV er tændt 6 timer om dagen er det 25% af tiden, hvor det ikke står på standby. For dvd og hi-fi-anlæg vil det sandsynligvis være det samme eller noget mindre.) Forbruget af elektriciteten medfører et forbrug af ressourcer, samt diverse emissioner ved fremstillingen af elektriciteten. (Kilde: Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, Hovedrapport Oktober 2000). Disse er opsummeret i tabellen nedenfor, hvor der er angivet forbrug og emissioner, som standby forbruget af de nævnte AV apparater er skyld i.
Det ses, at det at have et almindeligt TV, en dvd-afspiller og et hi-fi-anlæg stående på standby i et helt år, resulterer pga. det ekstra energiforbrug i en årlig udledning af CO2 på mellem 37 og 153 kg afhængig af om apparaterne er nye eller gennemsnitlige. Det svarer til 36,947 kg * 2.632.921 husstande = ca. 97.000 tons CO2, hvis alle husstande i Danmark har de nævnte apparater stående på standby et helt år. Tallet er ca. 400.000 tons for gennemsnitlige apparater. 4.24.7 FormidlingIfølge hjemmesiden www.sluknu.dk er de største energislugere tv, video, hi-fi, dvd, parabolmodtager, pc, printer og telefax. Disse apparater står tilsammen for mere end 85 % af boligens totale standbyforbrug. Den gode adfærd er at slukke på stikkontakten på væggen. Den dårlige adfærd er kun at slukke på fjernbetjeningen. 4.25 Standby energiforbrug (IT udstyr)4.25.1 FormålVores energiforbrugende apparater i hjemmet bruger en del energi på årsbasis ved bare at stå på standby. I eksemplet illustreres det, hvor meget det bliver på årsbasis for de typiske IT produkter PC, skærm og printer. Beregningen er foretaget på baggrund af typiske produkter. Der er beregnet, hvor meget man sparer, hvis man slukker på kontakten på væggen, sammenlignet med hvis man kun slukker på apparaterne. Beregningen foretages pr. husstand, og opskaleres til Danmarks befolkning. 4.25.2 Hvad ved viElselskaberne i Danmark har beregnet typisk standby forbrug for typiske apparater, der findes i danske hjem. Der skelnes mellem nye apparater og gennemsnitlige apparater. Typisk har ældre apparater et langt større standby forbrug end nye apparater. Standby forbruget for diverse apparater kan findes på hjemmesiden www.sluknu.dk. Tallene fra denne hjemmeside anvendes i vores scenarier. Forbruget er omregnet i kroner og øre og er baseret på et kWh-pris på 1,64 kr. per kWh. 4.25.3 Hvad ved vi ikkeVi ved ikke hvilke forudsætninger, der ligger bag beregningerne på hjemmesiden. Eksempelvis hvad det gennemsnitlige standby forbrug angivet på hjemmesiden dækker over. Formentlig er det en blanding af flere forskellige modeller af forskellige årgange, men det er ikke nærmere angivet. Desuden ved vi ikke hvilket brugsmønster, der ligger bag det beregnede standby forbrug. Men vi går ud fra, at der er lavet repræsentative antagelser om, hvor lang tid apparaterne står på standby hver dag, når forbruget står angivet som årligt standby forbrug. 4.25.4 MiljøbelastningEt større elforbrug medfører en øget forurening pga. øget elproduktion. Produktion af el bidrager til både klima/drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning med mere. 4.25.5 AntagelserEn kWh koster 1,64 kr. Vi antager, at en typisk husstand har følgende IT udstyr:
For beregningens skyld antager vi, at alle husstande i Danmark har ovenstående apparater stående. En typisk husstand bruger ca. 5.000 kWh pr. år. 4.25.6 BeregningFølgende standby forbrug er opgivet for de angivne apparater:
Per 1. oktober 2005 er der ifølge Post Danmark i alt 2.632.921 husstande i Danmark. (http://www.postdanmark.dk/contentfull.dk?content=/cms/da-dk/erhverv/adresseloese/antal_husstande.htm&menufile=/cms/da-dk/menufiles/erhverv.xml&lang=dk) Hvis det antages, at samtlige husstande i Danmark har disse apparater stående på standby hele året svarer det således til et årligt elforbrug på: 120 kr. / 1,64 kr. pr. kWh * 2.632.921 husstande = 192.652.756 kWh pr. år for nye apparater 164 kr. / 1,64 kr. pr. kWh * 2.632.921 husstande = 263.292.100 kWh pr. år for nye apparater Hvilket svarer til henholdsvis: 192.652.756 kWh / 5000 kWh = 38.530 husstandes årlige elforbrug 263.292.100 kWh / 5000 kWh = 52.658 husstandes årlige elforbrug I beregningen er som sagt antaget, at hjemmesiden har taget højde for, at apparaterne også er i brug nogle timer om dagen, hvorfor standby forbruget således udgør mindre end 24 timer pr. dag. Hvis der ikke er taget højde for dette i tallene angivet på hjemmesiden, vil vores beregninger være en smule overvurderet, svarende til ca. 5-12%. (Hvis computer og skærm er tændt 3 timer om dagen er det 12,5% af tiden, hvor det ikke står på standby. En printer er typisk tændt en del mindre.) Forbruget af elektriciteten medfører et forbrug af ressourcer, samt diverse emissioner ved fremstillingen af elektriciteten. (Kilde: Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, Hovedrapport Oktober 2000). Disse er opsummeret i tabellen nedenfor, hvor der er angivet forbrug og emissioner, som standby forbruget af de nævnte IT apparater er skyld i.
Det ses, at det at have en PC, fladskærm, modem og inkjet printer stående på standby i et helt år, resulterer pga. det ekstra energiforbrug i en årlig udledning af CO2 på mellem 56 og 126 kg afhængig af om apparaterne er nye eller gennemsnitlige. Det svarer til 56,122 kg * 2.632.921 husstande = ca. 145.000 tons CO2, hvis alle husstande i Danmark har de nævnte apparater stående på standby et helt år. Tallet er ca. 330.000 tons for gennemsnitlige apparater. 4.25.7 FormidlingIfølge hjemmesiden www.sluknu.dk er de største energislugere tv, video, hi-fi, dvd, parabolmodtager, pc, printer og telefax. Disse apparater står tilsammen for mere end 85 % af boligens totale standbyforbrug. Den gode adfærd er at slukke på stikkontakten på væggen. 4.26 Transport til bageren4.26.1 FormålFormålet er at illustrere hvor meget det koster i brændstofforbrug (og i forurening som f.eks. med NOx) at tage bilen en kort tur til bageren om søndagen frem for at cykle. 4.26.2 Hvad ved viVha. TEMA 2000 programmet kan vi regne på energiforbrug og emissioner ved transport. Det er muligt i programmet selv at definere forskellige betingelser såsom koldstart, afstand, belægning mv. 4.26.3 Hvad ved vi ikkeDer findes ikke et overblik over, hvor mange borgere, der vælger at bruge bilen til småture i stedet for at cykle eller gå. Vi ved heller ikke, hvor lange disse småture i givet fald er. 4.26.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen er knyttet til energiforbruget ved at køre i bil, og de tilhørende emissioner i form af f.eks. CO2 og NOx. 4.26.5 AntagelserAlle beregninger baseres på TEMA 2000. TEMA står for Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger, og er Trafikministeriets beregningsmodel for transportmidlers emissioner. Der tages ikke hensyn til produktionen af bil og cykel. Der ses udelukkende på bilens brændstofforbrug og emissioner ved kørsel. Derudover gælder følgende forudsætninger:
Endelig er det antaget, at den nedre brændværdi for benzinen er 36,2 MJ pr. liter. 4.26.6 BeregningTEMA-modellen giver følgende tal: Det samlede energiforbrug for turen på 2 gange 1,5 kilometer er 12,3 MJ svarende til 0,34 liter benzin. Emissionerne fra turen til bageren er angivet i tabellen nedenfor.
4.26.7 FormidlingDen gode adfærd er at tage cyklen eller gå til bageren. Den dårlige adfærd er at bruge bilen til sådanne aktiviteter, også selvom det kun er en kort tur. 4.27 Transport til og fra arbejde4.27.1 FormålFormålet med beregningen er at illustrere, hvor stor en ekstra miljøbelastning det medfører at tage bilen på arbejde frem for at bruge bussen eller toget. Til beregningerne anvendes TEMA databasen. Der beregnes energiforbrug og emissioner ved transport for afstandene 10, 20 og 30 km til arbejde. 4.27.2 Hvad ved viVha. TEMA 2000 programmet kan vi regne på energiforbrug og emissioner ved transport. Det er muligt i programmet selv at definere forskellige betingelser såsom koldstart, afstand, belægning mv. 4.27.3 Hvad ved vi ikkeVi mangler et præcist kendskab til folks kørselsvaner, herunder hvilke transportafstande der er typiske, hvilke valgmuligheder, der findes, osv. 4.27.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen er knyttet til energiforbruget ved persontransport, og de tilhørende emissioner i form af f.eks. CO2 og NOx. 4.27.5 AntagelserAlle beregninger er baseret på TEMA 2000. TEMA står for Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger, og er Trafikministeriets beregningsmodel for transportmidlers emissioner. Der tages ikke hensyn til produktionen af bil, bus og tog. Der ses udelukkende på brændstofforbrug og emissioner ved kørsel. Derudover gælder nedenstående forudsætninger:
For bilen gælder følgende:
Endelig er det antaget at den nedre brændværdi for benzinen er 36,2 MJ pr. liter. For bussen gælder følgende:
Endelig er det antaget at den nedre brændværdi for dieselen er 35,7 MJ pr. liter. For toget gælder følgende
4.27.6 BeregningDet samlede energiforbrug fra transporten (10, 20 eller 30 km's kørsel) er angivet i tabellen nedenfor i MJ. Det skal bemærkes, at der er tale om forskellige energikilder (biler: benzin, busser: diesel og tog: elektricitet (baseret på kul, olie og naturgas), og det er derfor svært at illustrere forskelle i brændstofforbrug som følge af de forskellige transportformer.
Emissionerne fra transporten er angivet i tabellen nedenfor. Tallene illustrerer emissionerne per person med bil, bus eller tog, for 10, 20 eller 30 km's kørsel.
For at beregne hvor stor forskellen er for de enkelte afstande trækkes værdierne fra hinanden. De følgende tabeller illustrerer således forskellen mellem at køre i bil eller bus, samt forskellen mellem at køre i bil eller tog, for de angivne afstande. Tallene dækker over energiforbrug og emissioner per person for de angivne afstande. Kører man to personer i bilen bliver tallene for bil halveret, mens det i praksis ikke betyder ret meget, hvis der er en ekstra person i bussen eller toget. Bemærk, at tallene dækker over kørsel per tur (til eller fra arbejde), og skal således ganges med to for at illustrere besparelsen per dag.
De negative tal for NOx og SO2 illustrerer, at for disse parametre er det bedre at tage bilen frem for bussen (for NOx), og bedre at tage bilen frem for toget (for SO2). I de to tabeller nedenfor er alle tallene ganget med 2 * 220 for at illustrere besparelsen ved at tage bussen eller toget frem for bilen, til og fra arbejde hver dag i et år (220 arbejdsdage).
4.27.7 FormidlingDen gode adfærd er at tage bussen eller toget på arbejde. Den dårlige adfærd er at tage bilen på arbejde – især hvis der kun sidder en person i bilen. Det understreges, at eksemplerne viser, at der ikke er tale om en entydig gevinst, idet udledningen af kvælstofilter (NOx) er højere, når man tager bussen end når man kører den samme distance i bil. Kvælstofilter er et centralt element i byers luftkvalitet (jo mindre, jo bedre), og der forskes derfor meget i, hvordan man kan nedsætte udledningen af NOx specielt fra dieselmotorer. Nyere motormodeller (EURO III og EURO IV) end dem, der er forudsat i vores beregninger, har en væsentlig lavere udledning af NOx, og dette afspejles i mange trafikselskabers krav til de busselskaber, der kører byruter. 4.28 Tørring af tøj4.28.1 FormålFormålet er at illustrere hvor meget energi, der kan spares ved at lufttørre sit vasketøj frem for at tørre det i en tørretumbler. Der foretages en simpel beregning af hvor meget energi, der bruges til at tørre en maskinfuld tøj. Beregningen foretages per vask og kan evt. opskaleres til hvor meget det bliver per år. Omregnes også til kroner og øre. 4.28.2 Hvad ved viTænk + Test har i december 2003 foretaget test af tørretumblere (Kilde: www.taenk.dk – T+T nr. 40, 2003). Beregningen er foretaget på baggrund af tal om danskernes vaskevaner fra Energistyrelsen. Heraf fremgår det, at en familie på fire personer har omkring 700 kilo tøj, der skal tørres hvert år. 700 kg tøj om året svarer til 2,7 maskinfulde tøj (á 5 kg) hver uge. De 10 testede tørretumbler i testen har et energiforbrug på mellem 0,74 og 0,90 kWh/kg tøj. Energimærkningen af disse tumblere er C eller D (nogle er dog målt til E). Der er ikke umiddelbart nogen forskel mellem kondens tørretumbler og aftrækstumbler. Dog ligger der i selve energimærkningen, at en C-mærket kondenstumbler må bruge 0,3 kWh mere end en C-mærket aftrækstumbler til at tørre 5 kg tøj. Tidligere tests (T+T nr. 22, 2002 og T+T nr. 13, 2001) giver følgende værdier:
Alt i alt ligger gennemsnittet på de C og D mærkede tørretumblere på 0,79 kWh/kilo tøj. En søgning efter tørretumblere på www.hvidevarepriser.dk i dag giver et elforbrug på mellem 0,35 og 0,4 kWh/kg tøj for A mærkede tørretumblere. En tørretumbler har typisk kapacitet til at tørre 5 eller 6 kg tøj. 4.28.3 Hvad ved vi ikkeVi ved ikke hvor meget af vasketøjet, der rent faktisk bliver tørret i en tørretumbler. 4.28.4 MiljøbelastningVed at tørre sit tøj i en tørretumbler frem for at hænge det op og lufttørre bruges et unødigt energiforbrug. Produktion af energi medfører udledning af en række forureninger, såsom CO2, NOx, m.m. 4.28.5 AntagelserVi antager, at en kWh koster 1,63 kr. Vi bruger den gennemsnitlige værdi for de C og D mærkede tørretumblere på 0,79 kWh/kg tøj. Til sammenligning bruger en A-mærket tørretumbler i dag 0,4 kWh/kg tøj. Antager at alle personer har 700/4 = 175 kg vasketøj om året, der skal tørres. Dette er selvfølgelig en meget firkantet antagelse, da ældre mennesker typisk har meget mindre vasketøj end en lille baby, der skider og gylper konstant, genererer. Til den sidste beregning antages det, at en femtedel af det tøj, der vaskes, tørres i en tørretumbler. Det stemmer nogenlunde overens med, at det udelukkende er sengetøj, undertøj og håndklæder der tørres i en tørretumbler. Antager at en husstands gennemsnitlige årsforbrug af el er 5000 kWh. 4.28.6 BeregningDet koster 0,79 kWh/kg tøj * 5 kg * 1,63 kr./kWh = 6,44 kr. at tørre en maskinfuld tøj (dvs. 5 kg) i en C eller D mærket tørretumbler. Til sammenligning koster det 0,4 kWh/kg tøj * 5 kg * 1,63 kr./kWh = 3,26 kr. at tørre en maskinfuld tøj (dvs. 5 kg) i en A mærket tørretumbler. Dvs. stort set halv pris. Tørrer familien alt sit tøj i tørretumbleren kan det løbe op i 700 kg/år * 0,79 kWh/kg * 1,63 kr./kWh = 900 kr. per år, at tørre sin tøj i tørretumbler frem for at lufttørre tøjet. For brug af en A-mærket tørretumbler er prisen ca. det halve. Hvis hele Danmarks befolkning tørrer en femtedel af deres tøj i en tørretumbler frem for at hænge det op bruges et energiforbrug på: 1/5 * 175 kg tøj/dansker * 5,41 millioner danskere * 0,79 kWh/kg tøj = 149,6 mil. kWh Dette svarer til 149,6 millioner kWh / 5000 kWh/år = 29.917 husstandes årlige elforbrug. Her er således antaget at alt tøj tørres i en C mærket tørretumbler. Tørring af vasketøj i en tørretumbler ”koster” følgende i forbrug og udledninger. Forbruget angiver den mængde stenkul, olie og naturgas, der skal til for at fremstille elektriciteten til tørretumbleren. Udledningerne angiver, hvor stor en mængde CO2, NOx, SO2, partikler og NMVOC, som fremstillingen af elektriciteten er årsag til. Her er antaget at alt tøj tørres i en C mærket tørretumbler. (Kilde: Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme, Hovedrapport Oktober 2000).
4.28.7 FormidlingDen gode adfærd er at hænge sit vasketøj til tørre. Den dårlige adfærd er at tørre alt sit tøj i en tørretumbler. 4.29 Vandbesparende foranstaltninger4.29.1 FormålFormålet med beregningen er at vise, hvor meget vand, der kan spares ved at begrænse gennemstrømningen ved hjælp af en perlator, der blander luft i vandet, og/eller en modstand (vandbegrænser), der begrænser, hvor meget vand der kan trænge gennem hanen. En væsentlig del af besparelsen vil være på varmt vand, og der gives derfor også et groft overslag over, hvor meget energi, der spares. 4.29.2 Hvad ved viHver dansker bruger i gennemsnit 160-200 liter vand per dag, hvis man ikke har vandbesparende foranstaltninger (FORCE Technology (2005): Gode spareråd til husbehov, Pjece). Af dette bruges 40-55 liter til brusebad, 15 liter til personlig hygiejne, 10 liter til madlavning og 20-30 liter til opvask/rengøring. Dette forbrug kan reduceres til omkring 125 liter vand per dag, hvoraf omkring 35 liter går til brusebadet, 10 liter til personlig hygiejne som håndvask, og omkring 25 liter samlet til madlavning og opvask. En perlator kan spare op til 25% af vandforbruget, mens en kombination af perlator og modstand kan spare op til 40%. Det fremgår dog ikke af kilden, EnergiDanmark (http://www.nrgi.dk/sw1129.asp), om det er på det totale vandforbrug, eller for den enkelte vandhane (det enkelte tappested). 4.29.3 Hvad ved vi ikkeDet daglige forbrug varierer fra person til person, men vi ved ikke, hvor stor spredningen er. Vi kender heller ikke den præcise fordeling på forskellige aktiviteter. Dette har betydning, fordi vandbesparende foranstaltninger ikke altid er relevante i forbindelse med madlavning (hvis der skal bruges en liter vand i en opskrift, kan man ikke nøjes med halvdelen), mens de vandbesparende foranstaltninger udnyttes fuldt ud når hænderne vaskes eller når tallerknerne skylles. Energien til at opvarme vandet kommer I Danmark hovedsagelig fra tre kilder, nemlig naturgasfyr, oliefyr og fjernvarme. Vi har i beregningerne antaget, at energien kommer fra et naturgasfyr med en effektivitet på 85%. 4.29.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen er knyttet til både forbrug af vand og til den energi, der anvendes til at opvarme vandet. 4.29.5 AntagelserVi har antaget, at procentsatserne for vandbesparende foranstaltninger vedrører det enkelte tappested, og at der er installeret både perlator og modstand. Vi har også antaget, at der er tre relevante tappesteder i hver husholdning, nemlig køkkenvask, håndvask og bruser. Endelig har vi antaget, at det er relevant, at der bruges vandbesparende foranstaltninger med hensyn til halvdelen af forbruget ved madlavning og opvask, dvs. 15 liter. Miljøstyrelsen har fået foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 1800 personer mellem 15 og 74 år. Spørgeskemaundersøgelsen omhandlede miljøansvarlighed generelt. Ifølge denne undersøgelse har 50% af de adspurgte i øjeblikket en eller flere vandbesparende vandhaner i deres hjem. 61% af de adspurgte har en eller flere vandbesparende brusere i deres hjem. Hvis denne undersøgelse antages at være repræsentativ, så vil det sige, at 50% af husstandene i Danmark ikke har vandbesparende vandhaner i deres hjem, og at 39% ikke har vandbesparende brusere i deres hjem. (Kilde: Zapera, explora, Miljøansvarlighed, Befolkningen 15-74 år, 25. -28. oktober 2005). 4.29.6 BeregningNedenstående tabel viser, hvor meget vand, der kan spares per person per dag og per år med de givne forudsætninger.
Med de givne forudsætninger kan hver dansker således i bedste fald spare omkring 11 kubikmeter vand om året. Udover at tære på vores sparsomme vandressourcer betyder dette med en pris på 33,50 kr./m³ (30-35 kr./m³) en økonomisk gevinst på omkring 390 kr., vel at mærke per person i husstanden. Hvis hele vandbesparelsen er på varmt brugsvand, kan energibesparelsen ved at undgå at opvarme 11 m³ vand fra 8°C til 37°C i et naturgasfyr med en effektivitet på 85% beregnes til (1 cal*11.680.000 g*(37-8)/0,85) = 398,5 milloner cal/år idet 1 cal (kalorie) er den mængde varme, der skal til for at opvarme 1 gram vand 1 grad. De 375 millioner kalorier svarer til 1668 MJ (1 cal = 4,186 J). Med et energiindhold på 47 MJ/kg naturgas (40,2 MJ/Nm³) og emissioner på 60 g CO2, 0,13 g NOx og 0,01 g partikler per MJ (Kilde: UMIP databasen, Naturgas ved fyring < 1MW) kan det sparede ressourceforbrug og emissioner opgøres til:
De økonomiske besparelser kan med en pris på naturgas på 5,61 kr./Nm³ og en vandpris på 33,50 kr./m³ beregnes til:
Disse tal kan opskaleres til besparelse for hele Danmarks befolkning. Zapera finder i deres spørgeundersøgelse frem til følgende andele af den danske befolkning på 5.411.405 personer, der ikke har en eller flere af de nedenstående vandbesparende foranstaltninger installeret i deres husholdning: Vandhaner: 50% Med disse andele samt beregningen af, hvor meget de enkelte foranstaltninger kan spare per person per år, kan den mulige samlede besparelse i Danmark beregnes:
Danmarks Statistik opgiver det samlede danske vandforbrug fra både industri og husholdninger til 630 millioner kubikmeter i 2003. Med installation af simple vandbesparende foranstaltninger i de husholdninger, der ikke allerede har gjort dette, kan der spares næsten 5% af det samlede vandforbrug. Hvis man sammenligner med husholdningernes vandforbrug alene (245 millioner kubikmeter), svarer besparelsen til ca. 11% af det samlede forbrug). Dertil kommer, at der kan spares yderligere ved at installere vandbesparende toiletter i de hjem (omkring 36%), hvor dette ikke allerede er gjort. Den mulige besparelse ved dette er ikke beregnet. Den økonomiske besparelse som følge af et reduceret vandforbrug – næsten en milliard kroner - er beregnet ud fra den forudsætning, at prisen på vand vil være uændret. Dette er sandsynligvis en sandhed med visse modifikationer, idet den samlede udgift til at producere vandet og efterfølgende lede det væk og rense det, fordeles på den leverede mængde. Det betyder, at prisen per kubikmeter med stor sandsynlighed vil stige, hvis den leverede mængde falder. Den beregnede besparelse må derfor regnes som et absolut maksimum. Hvad svarer 27.257.247 kubikmeter vand til? Der er mange muligheder for sammenligning. En mulighed er at sammenligne danskernes væskeforbrug. Det hedder sig, at vi alle skal drikke 2 l vand hver dag. De 27 millioner kubikmeter vand svarer således til alle danskeres væskeforbrug i: (27.257.247 m³ * 1000 liter/m³) / (5,41 millioner danskere * 2 liter/dag * 365 dage/år) = 6,9 år Tilsvarende kan besparelsen på energiforbrug beregnes. Også i dette tilfælde er forudsætningerne forholdsvis firkantede, idet udgangspunktet er, at alt det vand, der spares, vil være varmet op til 37°C, når det kommer ud af hanen eller bruseren. En del af vandet vil i praksis være fra den kolde hane, f.eks. i forbindelse med rengøring af grøntsager. Noget af vandet fra den varme hane vil også være koldt, fordi hanen skal løbe lidt, inden der kommer vand frem fra varmtvandsbeholderen. Denne tapning betyder imidlertid, at der løber koldt vand (8°C) ind i beholderen, som efterfølgende skal varmes op, og besparelsen i denne forbindelse er derfor reel nok. Med de givne forudsætninger kan energibesparelsen beregnes: 27.257.247 m³ * 1.000.000 g/m³ * (37-8)/0,85 = 9,30 * 1014 cal, hvor 0,85 er effektiviteten i et naturgasfyr. 1 cal (kalorie) svarer til 4,186 J, og 1 million (106) cal svarer til 4,186 MJ. En normal kubikmeter naturgas indeholder 40,2 MJ, og de 9,30 * 1014 cal svarer derfor til 9,30 * 108 * 4,186 MJ = 38,93 * 108 MJ, hvilket svarer til 9,69 * 107 Nm³ naturgas Med emissioner på 60 g CO2, 0,13 g NOx og 0,01 g partikler per MJ (Kilde: UMIP databasen, Naturgas ved fyring < 1MW) kan de sparede emissioner opgøres til:
Med en pris på 5,61 kr/Nm³ betyder det, at de danske husholdninger kan spare omkring 543 millioner kroner på varmeregningen. 4.29.7 FormidlingDen gode adfærd er at installere vandbesparende foranstaltninger på de tappesteder, der traditionelt er de vigtigste i en almindelig husholdning. De tal, der er fremkommet under Beregninger, giver et typisk billede af mulighederne for de husholdninger, der ikke tager særlige hensyn til deres forbrug af vand. Det skal dog også bemærkes, at vandbesparende foranstaltninger for mange også er et irritationsmoment, f.eks. når man skal fylde en el-kedel eller en spand med vand, alene af den grund at det tager længere tid. Nogle vil også være irriterede over, at det er svært at få skyllet håret under bruseren Tallene for vandforbrug er behæftet med en forholdsvis stor usikkerhed. Vandforbruget per person er faldet signifikant de seneste år, både som følge af ændrede vaner og fordi mange husholdninger har indført relevante vandbesparende foranstaltninger. Tallene for energiforbrug er typiske for en husholdning med naturgasfyr. Tallene kan være lidt for høje, fordi ikke al vand, der spares, vil være opvarmet. Endvidere er det muligt at få naturgasfyr, der har en højere effektivitet end 85%. Det reelle tal kan derfor være op til 25% lavere. For husholdninger med oliefyr vil der være et andet billede med hensyn til ressourceforbrug (olie i stedet for naturgas) og emissioner, og dette vil også være tilfældet for de husholdninger, der har fjernvarmeforsyning. Der er ikke foretaget en beregning af besparelsespotentialet i disse tilfælde. 4.30 Vandforbrug ved tandbørstning4.30.1 FormålFormålet er at illustrere hvor meget vand, der kan spares ved at slukke for vandhanen, mens man børster tænder. Der beregnes udelukkende på vandforbrug på baggrund af antagelser om, hvor lang tid en tandbørstning varer, og hvor meget vand der kommer ud pr. minut. Forbrug beregnes per gang/per år. 4.30.2 Hvad ved viIfølge TRE-FOR betyder tandbørstning med løbende vandhane 5.000 – 7.000 liter vand per person per år. (Kilde: http://www.tre-for.dk/default.aspx?m=2&i=575). 4.30.3 Hvad ved vi ikkeVi ved ikke præcist hvor meget vand, der kommer ud af en vandhane per minut. Beregningen er derfor foretaget på grove antagelser og egne målinger. Vi ved ikke hvor lang tid en gennemsnitlig tandbørstning varer, eller om vandhanen er tændt al den tid, der børstes tænder, så tiden vandhanen løber er baseret på grove antagelser. 4.30.4 MiljøbelastningMiljøbelastningen knytter sig til det unødige vandforbrug, når vandhanen blot står og løber uden vandet bliver brugt til noget. 4.30.5 AntagelserVi antager, at der kommer ca. 2,5 - 5 liter vand ud af en vandhane per minut. Ved 2,5 liter per minut, så løber vandhanen med en lille tyk stråle, hvorimod 5 liter per minut svarer til at vandhanen løber kraftigt med tyk stråle, men der er ikke skruet helt op for vandet. Vi antager, at en tandbørstning varer 2, hhv. 3 minutter, og at der børstes tænder 2 gange om dagen. Vi antager, at vandhanen løber konstant i hele perioden, hvor der børstes tænder, og at vandhanen løber med koldt vand, så der ikke bruges energi til opvarmning af vandet. En kubikmeter vand koster 33,50 kr. om året. 4.30.6 BeregningNår vandet løber i vandhanen under tandbørstningen 2 gange om dagen, 365 dage om året, bliver det til følgende mængder per år per person (beregnet for de to yderpunkter): 2 gange/dag * 2,5 l/min * 2 min/gang * 365 dage/år = 3.650 liter/år. For 3 minutters tandbørstning og 5 l/min bliver tallet 10.950 liter/år Dvs. man i runde tal kan spare mellem 4 og 11 m³ vand per person om året ved at slukke for vandet, mens man børster tænder. Det bliver til mellem ca. 130 – 370 kr. på årsbasis per person. 4.30.7 FormidlingDen gode adfærd er at slukke for vandet, mens du børster tænder. Den dårlige adfærd er at lade vandet løbe. 4.31 Vask af tøj4.31.1 FormålDer er stadig en del, der vasker tøj ved højere temperatur end nødvendigt. Formålet er at illustrere den energibesparelse, der kan opnås ved at vaske tøjet ved en lavere temperatur, 40 grader i stedet for 60, og 60 grader i stedet for 90. 4.31.2 Hvad ved viEn A-mærket vaskemaskine bruger ca. 0,19 kWh/kg tøj ved 60°C (www.asko.dk), dvs. 0,95 kWh per vask (ved vask af 5 kg tøj). Nøjagtig samme værdi skal svanemærkede vaskemaskiner leve op til (Kilde: Swan labelling of washing machines, version 4.0, 18 March 2004 – 17 June 2009). Vaskemaskiner med det europæiske energimærke Blomsten skal leve op til et energiforbrug på 0,17 kWh/kg tøj ved 60°C, dvs. 0,85 kWh per vask (ved vask af 5 kg tøj). (Kilde: Kommisionens beslutning af 17. december 1999 om miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til vaskemaskiner, 21.1.2000). Ifølge www.hvidevarepriser.dk er følgende energiforbrug listet for i alt 177 A-mærkede vaskemaskiner på markedet i dag. De større maskiner der vasker mere end 6 kg tøj er sorteret fra.
Det er forholdsvist nemt at finde værdier for energiforbrug for vask ved 60°C, da det er dette energiforbrug, der som standard bliver opgivet eller målt for vaskemaskiner. For 40 og 90°C har vi fundet følgende andre oplysninger. Ifølge http://www.natlex.dk/elenergi.html koster vask af en maskinfuld tøj følgende energiforbrug:
The National Energy Foundation i England har beregnet energieffektiviteten af vaskemaskiner, og om det kan betale sig at købe A-mærkede vaskemaskiner. Artiklen er fra 2004, men der er ikke angivet årstal for værdierne. (Kilde: http://www.nef.org.uk/energyadvice/washing.htm). De oplyser følgende tal for elforbrug ved vask ved forskellige temperaturer og for forskellig energimærkning. Der er ikke nærmere specificeret hvor stor en vask er, men det antages at den er omkring 5-5,5 kg.
Sammenlignes de ovenstående tal ses, at der er god overensstemmelse med forbrugstallene for 60°C de forskellige kilder i mellem, når man går ud fra, at de miljømærkede vaskemaskiner skal kunne leve op til hvad der svarer til en A-mærkning. Værdierne for 40°C er der større spredning i mellem. De ligger på henholdsvis 0,40 og 0,56 kWh per vask. Der er ikke fundet andre værdier for vask ved 90°C. 4.31.3 Hvad ved vi ikkeVi ved ikke præcist, hvor mange kilo tøj, der vaskes om året. Ifølge Energistyrelsen regner de med 700 kg vasketøj for en familie på fire personer. Omvendt skriver Informationscenteret for Miljø og Sundhed, at vi vasker 1100 kg vasketøj per husstand om året. For de angivne energiforbrugstal ved vask ved forskellig temperatur og i vaskemaskiner med forskellig energimærkning, ved vi ikke præcis hvor mange kilo en vask er. Vi har antaget, at der er den sammen mængde som i de andre kilder, nemlig 5 kg. Ved denne vægt per vask stemmer tallene overens ved 60°C. Vi ved ikke hvordan fordelingen er mellem vask ved 40, 60 og 90°C i de enkelte husstande. 4.31.4 MiljøbelastningVask af tøj i en vaskemaskine medfører et energiforbrug, der medfører udledning af en række forureninger, såsom CO2, NOx, m.m. 4.31.5 AntagelserTil beregningerne er anvendt tallene fra The National Energy Foundation i England, for at bruge tal, der stammer fra samme kilde til beregningerne. Andre kilder bekræfter, at disse tal er repræsentative. Det antages, at en kWh koster 1,63 kr. Det antages, at en gennemsnitlig husstand med 4 personer vasker 700 kg tøj på et år. Det antages, at der vaskes 5 kg vasketøj ved hver vask. Der er 2.632.921 husstande pr. 1. oktober 2005 ifølge Post Danmark, men vi ved ikke om alle husstande har en vaskemaskine, men vi må gå ud fra, at alle husstande vasker i en vaskemaskine. 4.31.6 BeregningEn vask ved 40, 60 og 90°C ”koster” følgende i forbrug og udledninger. Forbruget angiver den mængde stenkul, olie og naturgas, der skal til for at fremstille elektriciteten til brug af vaskemaskinen. Udledningerne angiver, hvor stor en mængde CO2, NOx, SO2, partikler og NMVOC, som fremstillingen af elektriciteten er årsag til. (Kilde: EnergiE2, Elkraft m.fl. Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme. Hovedrapport, Oktober 2000). Beregningerne er foretaget for vask i en A-mærket og en C-mærket vaskemaskine.
Prisen per vask kan på baggrund af kWh-prisen på 1,63 kr. udregnes til:
4.31.6.1 Beregningen af forskelleForskellen mellem en 60 graders vask og 40 graders vask, samt en 90 graders vask og en 60 graders vask er beregnet i nedenstående tabel på baggrund af tallene ovenfor.
Der kan således spares 1,99 – 1,53 kr. = 46 øre ved at vaske på 60°C i steder for 90°C i en A-mærket vaskemaskine, og tilsvarende 59 øre i en C-mærket vaskemaskine. Det bliver til henholdsvis 64 kr. og 82 kr. på årsbasis. Hvis alle husstande bare en gang vaskede deres tøj ved 60°C i stedet for ved 90°C, så ville det spare følgende mængde CO2 udledning, hvis vi antager, at tøjet er vasket i en C-mærket vaskemaskine. 276 g CO2 * 2.632.921 husstande = 727 tons CO2
4.31.7 FormidlingDe ovenstående tal giver et direkte tal for tre situationer. Tal vedrørende lavere temperaturer knytter sig til den daglige adfærd, mens forskellen mellem A- og C-mærkede maskiner er knyttet til køb af vaskemaskinen. God adfærd er:
Fodnoter [1] COD står for Chemical Oxygen Demand [2] Samme værdi for nitrifikationshæmning (EC20-værdi) er anvendt til disse tre malingstyper, hvorfor mængden af vand bliver den samme. [3] EnergiE2, Elkraft, m.fl. Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme. Hovedrapport. Oktober 2000. [4] http://www.ask-alex.dk/artikler/artikel.php?id=4741 [5] Pontoppidan O, Hansen P-I (2000). Idekatalog til renere teknologier på fjerkræslagterier. Miljøprojekt Nr. 574, Miljøstyrelsen. [6] http://www.otv-olgod.dk/html/sparetips_vand.html [7] http://www.vandmiljo.dk/RAAD.HTM
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
