6 Perspektiver

Insekticidresistens hos væggelus i Danmark

6.1 Betydning for bekæmpelsesstrategier
6.2 Yderligere forskningsbehov
6.3 Anbefalinger mht. bekæmpelse af væggelus

6.1 Betydning for bekæmpelsesstrategier

Der er ingen tvivl om, at med de resistensniveauer mod pyrethroider, der er observeret her, vil det ikke være nogen god ide at bruge dem til bekæmpelse af væggelus. Hvis chlorpyrifos forsvinder helt ud af markedet, og der ikke kommer nye aktivstoffer til, hvilket der ikke er tegn på for nærværende, vil der sandsynligvis opstå store problemer med væggelusbekæmpelsen. Spørgsmålet er, hvilke nye muligheder man kunne tænke sig. I USA har man gjort sig mange tanker om det, fordi de i nogle områder har endnu større problemer med væggelus end dem, der er set her i Danmark. Nogle af de muligheder der nævnes, er damp- eller varmluftsbehandling, indkapsling af madrasser i væggelustætte hylstre, eller brug af diatomé-jord og silicaprodukter (Potter et al. 2007) som er kendt specielt fra bekæmpelse af lagerskadedyr. Under alle omstændigheder vil det dreje sig om mere komplicerede bekæmpelsesstrategier, som vil forudsætte et bedre kendskab til væggelusenes biologi og adfærd. Der vil sandsynligvis være et stort behov for metoder til lokalisering af aktive infestationer, således at man ved, hvor bekæmpelsen skal rettes hen, og hvornår infestationen i et givet område med sikkerhed er nedkæmpet.

6.2 Yderligere forskningsbehov

Det er vores vurdering, at der skal lægges op til helt nye strategier i forbindelse med væggelusbekæmpelsen. Meget tyder på at insekticider vil spille en væsentlig mindre rolle end de har gjort hidtil og derfor skal der satses på strategier, der bygger på et langt mere detaljeret kendskab til dyrenes biologi og fysiologi, end vi har i dag. Specifikt kan nævnes et meget stort behov for en dybere forståelse af deres kemiske kommunikation, hvad angår såvel feromoner, aggregeringsstimulerende stoffer, og stoffer der bruges til at finde frem og tilbage fra en vært. På sigt kan dette forhåbentligt føre til teknikker og teknologier, hvor man kan detektere selv få dyr og på den måde blive advaret i tide. I USA bliver der allerede brugt specialtrænede hunde til at opsnuse væggelus. Man kan også forestille sig muligheden af at kunne lokke væggelusene til bestemte områder (fælder og lignende), hvor man kan dræbe dem. Som nævnt tidligere er fysisk-virkende bekæmpelsesmetoder som varme, damp eller silicaprodukter også en mulighed, og specielt for den sidstnævnte er der behov og potentiale for yderligere forskning og udvikling i retning af effektive bekæmpelsesmetoder. Endelig er der den mulighed, at man kan finde eller udvikle nye effektive insektdræbende stoffer eller applikationsmetoder, der kan bruges i bekæmpelsen, men umiddelbart, på kort sigt, virker det ikke som en farbar vej.

6.3 Anbefalinger mht. bekæmpelse af væggelus

Følgende anbefalinger gælder generelt ved bekæmpelse af væggelus, med den forudsætning at der er effektive insekticider tilgængelige:

Find, hvor væggelusene er. Undersøg området meget omhyggeligt, helst med en kraftig lommelygte, for at finde spor efter væggelus. Undersøg især de steder, hvor beboerne sover. Se efter i revner og sprækker af enhver karakter, f.eks. i og under senge, ved fejelister, fodpaneler, bag billeder, i lyskontakter, bag løst tapet, i møbler tæt ved sovesteder osv. Selve sengen kan det være nødvendigt at skille ad.

En meget grundig rengøring, specielt støvsugning af hele området, hvor væggelusene findes, gør en senere behandling langt mere effektiv. Løsøre, der kan tåle frysning eller varm vask, kan få en sådan behandling. For at være sikker på, at kulden er nået helt ind i en tyk pose med tøj, regner man med 2 døgn i fryseren. Fryseren må ikke pakkes tæt, der skal være god plads til luftcirkulation. Støvsugerposen bør også en tur i fryseren for at dræbe væggelus, der er suget op. Tøj og lignende kan også behandles ved vask (60°C) eller i tørretumbler.

Selve behandlingen med insektmiddel foregår således i rene og ryddede områder. Der kan behandles med langtidsvirkende insektmidler, der enten pudres eller sprøjtes ind i sprækker og revner alle de steder, hvor væggelusene kan opholde sig. Dette gælder også møbler og ikke mindst senge. Dog således, at man ikke kan komme i kontakt med insektmiddel når man benytter møblerne eller sover i sengene. Generel fladesprøjtning af vægge og gulve er ikke tilrådelig. Det kan dog være nødvendigt at lave spærrebælter omkring sengen, således at væggelus, der søger efter føde, vil være tvunget til at passere hen over disse bælter.

Genbehandling efter 14 dage og en opfølgning, hvor beboerne informeres om, hvor og hvordan de skal holde øje med, om væggelusene dukker op igen.

Med udgangspunkt i nærværende undersøgelse må det konstateres, at så længe, der er mulighed for at anvende godkendte præparater med chlorpyrifos, vil det være et fornuftigt valg, da disse skønnes at være effektive de fleste steder. Næsten alle indsamlede væggelus, der blev afprøvet, udviste resistens over for de syntetiske pyrethroider, de blev testet med. Behandling med disse midler vil derfor kræve en meget grundig opfølgning for at sikre, at de virker tilstrækkeligt effektivt.

Meget tyder på, at det inden for en meget overskuelig tid kan blive vanskeligt at få effektive, godkendte præparater til bekæmpelse af væggelus i Danmark. Nærværende undersøgelse kan ikke præsentere en løsning på dette problem.