| Til bund | | Forside |

Miljøprojekt Nr. 1212, 2008

Driftsvilkår for komposteringsanlæg

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

• 1.1 Drift og registrering ved kompostering med henblik på reduktion af lugtemission.
  • 1.1.1 Baggrund og formål
• 1.2 Indhold af driftsjournal

1 Indledning

2 Screening af erfaringer

• 2.1 Screening af oplysninger fra anlæg
  • 2.1.1 Komposteringsmetode
  • 2.1.2 Lugtgener fra komposteringsanlæg
• 2.2 Screening fra amter
  • 2.2.1 Påtalte lugtgener - opfølgning fra amterne
  • 2.2.2 Opsamlingen på vilkår
• 2.3 Udannelsesinstitutioner

3 Litteratur- og erfaringsopsamling

• 3.1 Litteraturopsamling
  • 3.1.1 Baggrund
  • 3.1.2 Lugtemission ved kompostering
  • 3.1.3 Optimal kompostering
• 3.2 Erfaringsopsamling
  • 3.2.1 Baggrund
  • 3.2.2 Kompostering

4 Fuldskalaforsøg for vurdering af variation i lugtudbredelse over en mile

• 4.1 Design af fuldskalaforsøg med kompostering af spildevandsslam
• 4.2 Oplægning af mile og gennemførelse af forsøg med kompostering af spildevandsslam
• 4.3 Udtagning af lugtprøver samt monitering af mile
• 4.4 Analyse af lugtprøver
• 4.5 Resultater af termografi og lugtprøver
• 4.6 Variation i lugten over milen
  • 4.6.1 Usikkerheder
  • 4.6.2 Fastsættelse af punkt for udtagning af lugtprøver

5 Driftsvilkår for komposteringsanlæg

• 5.1 Indhold af driftsjournal
• 5.2 Daglige meteorologiske oplysninger som bør noteres for alle komposteringsanlæg
• 5.3 Oplysninger om indgangsmaterialer
• 5.4 Oplysninger om drift og logistik på anlægget
• 5.5 Opsamling af oplysninger
• 5.6 Kortlægning af lugt fra komposteringsanlæg

6 Litteraturliste

Bilag A Spørgeskema til komposteringsanlæg og amter

Bilag B Opsamling på vilkår fra amternes miljøgodkendelse

Bilag C Driftskontrolprogram

Bilag D Driftsjournal for forsøgsmile

Bilag E Prøvningsrapport for lugtanalyser

Forord

Der er fokus på lugt i forbindelse med drift af komposteringsanlæg fra både anlæg, myndigheder og naboer. Ved revision af lugtvejledningen er der således mange hensyn at tage, når der skal opstilles anbefalinger til lugtvilkår og drift af anlæg.

Nærværende projekt med anbefalinger til drift af komposteringsanlæg er igangsat for at samle op på viden omkring driftsforhold for optimering af komposterings-processen, for derigennem at kunne formulere konkrete anbefalinger til driften af anlæggene. Ligeledes var det vigtigt at komme med anbefalinger til, hvordan man opnår et repræsentativt udtryk for lugtemissionen for en mile, da det oftest vil være gennem udtagning af lugtprøver, at man får mål for et anlægs lugtbelastning af omgivelserne.

Det er søgt at få projektarbejdet til at tage udgangspunkt i den hverdag, som både anlæg og myndigheder har. Disse er derfor kontaktet som del af screeningsfasen. Der har været en god og positiv dialog med både anlæg og myndigheder samt uddannelsesinstitutioner, og interessen i at bidrage til projektet har været meget stor. En stor tak derfor, til alle bidragsyderne.

Odense Renovationsselskab, I/S FASAN og KomTek Miljø har stillet data til rådighed for opsamling af konkrete erfaringer med kompostering og lugt. Disse data har været af stor betydning for formulering af de konkrete anbefalinger. Tak til disse komposteringsanlæg for bidrag med både data og erfaringer. Odense Renovationsselskab har stillet mandskab, plads, indgangsmaterialer og maskiner til rådighed ved gennemførelse af fuldskalaforsøg med kompostering. Alle fra pladsen, der har været involverede i projektet, har vist stor interesse og engagement, hvilket har været af stor betydning for projektets gennemførelse.

I forbindelse med formulering af projekt, løbende erfaringsudveksling samt som aktiv del af fuldskalaforsøg medvirkede FORCE Techonolgy, ved Arne Oxbøl. Samarbejdet mellem Arne Oxbøl og Rambøll har været meget konstruktivt, hvilket har givet mulighed for at tilpasse den praktiske del af projektet, således at projektmidlerne blev udnyttet optimalt i forhold til undersøgelsernes omfang.

Miljøstyrelsen, ved Vibeke Vestergaard Nielsen, har sørget for, at projektet blev muligt og har med positiv og konstruktiv dialog igennem projektfasen været med til at forme projektet, der forhåbentligt kommer både anlæg, myndigheder og naboer til gavn.

Sammenfatning og konklusioner

• 1.1 Drift og registrering ved kompostering med henblik på reduktion af lugtemission.
  • 1.1.1 Baggrund og formål
• 1.2 Indhold af driftsjournal

1.1 Drift og registrering ved kompostering med henblik på reduktion af lugtemission.

I forbindelse med kompostering af organisk affald kan lugtgener mindskes ved at have fokus på kvalitet af indgangsmaterialer og driftsforholdene under komposteringen. Anbefalinger til optimering af komposteringsprocessen tager udgangspunkt i den praktiske drift af anlæg samt registrering af driftsforholdene, således at driften og dialogen mellem anlæg og myndigheder fokuserer på optimal kompostering og minimering af lugtgener.

1.1.1 Baggrund og formål

Kompostering af have- og parkaffald, organisk affald og spildevandsslam fra rensningsanlæg resulterer i emission af lugtholdige gasser, der kan give anledning til lugtgener i anlæggenes omgivelser. I forbindelse med revision af lugtvejledningen har Miljøstyrelsen ønsket et veldokumenteret grundlag for at fastsætte anbefalinger til driftsvilkår til disse komposteringsanlæg med henblik på at mindske lugtgenerne. Nærværende projekt blev igangsat for at samle erfaringer fra litteraturen, anlæg og myndigheder til at kunne formulere sådanne anbefalinger. Projektet er blevet gennemført som et litteraturstudie samt gennem opsamling af egne erfaringer med drift og lugtemission fra komposteringsanlæg. Der er gennemført screening af erfaringer fra anlæg, myndigheder og uddannelses-institutioner samt gennemført praktiske forsøg. Projektet er udmundet i konkrete anbefalinger til driftsvilkår for komposteringsanlæg.

Undersøgelsen

Projektet er opbygget af følgende aktiviteter:

• Screening af erfaringer fra anlæg, myndigheder og uddannelsesinstitutioner
• Litteraturstudie og erfaringsopsamling
• Design af fuldskalaforsøg med kompostering af spildevandsslam fra rensningsanlæg
• Gennemførelse af forsøg for vurdering af variation i lugtudbredelse over en mile
• Afrapportering

Screeningen har været gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor der er rettet henvendelse til komposteringsanlæg og myndigheder. Spørgsmålene til anlæggene fokuserer på drift, registrering i forbindelse med kompostering og lugtgener internt og eksternt. Til myndighederne har der været fokus på eventuelle krav til driftsvilkår og lugtvilkår, som er stillet til anlæg.

Litteraturstudiet har givet et overblik over umiddelbar tilgængelig litteratur omhandlende drift af anlæg og optimering af komposteringsprocessen. Erfaringsopsamlingen har givet informationer fra tre komposteringsanlæg for kompostering af spildevandsslam, der alle har gennemført forsøg med kompostering og udtagning af lugtprøver.

På baggrund af screeningen samt litteratur- og erfaringsopsamlingen blev et fuldskalaforsøg igangsat med kompostering af spildevandsslam fra rensningsanlæg. Formålet var at undersøge variationen af lugt over en mile for at kunne komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man kan opnå et repræsentativt udtryk for lugtemissionen.

Afrapporteringen har søgt at samle erfaringerne opnået igennem projektet med det formål at komme med dokumenterede anbefalinger til drift af komposteringsanlæg med henblik på minimering af lugtgener.

Hovedkonklusioner

Lugtgener kan forekomme fra alle typer af kompostering, men det er primært kompostering af spildevandsslam fra rensningsanlæg, der giver anledning til lugtklager fra naboer. Myndighedernes oplysninger til erfaringsindsamlingen i forbindelse med projektet viser, at myndighederne har modtaget klager på 6 anlæg ud af de 94 anlæg med have- og parkaffald, klager på 2 anlæg ud af 7 anlæg for kompostering af organisk dagrenovation og klager på 3 anlæg ud af 6 anlæg for kompostering af spildevandsslam. På baggrund af dette er der i projektet sat fokus på milekompostering af spildevandsslam fra rensningsanlæg.

Både litteraturen og komposteringsanlæggene kunne bekræfte, at de væsentligste driftsparametre for optimal kompostering og for minimal emission af lugt er:

• Håndtering og kvaliteten af indgangsmaterialer
• Forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N)
• Fugtighedsindhold og fri luftporevolumen
• Størrelse af mile
• Etablering af biofilter
• Milevending
• Anvendelse af additiver

Der skal tages højde for disse parametre ved kompostering. Gennem registrering af driftsparametrene i en driftsjournal er der for både anlæg og myndigheder mulighed for at følge op i forhold til minimering af lugtgener.

Ved dokumentation af lugt fra komposteringsanlæg med arealkilder skal man i hvert tilfælde vurdere, om der udtages prøve fra en homogen eller uhomogen kilde. Milevending giver anledning til forhøjet emission af lugt. Forsøg gennemført med en 2 uger gammel mile viser, at denne øgede emission er tidsbegrænset, da lugtemissionen var tilbage på basisniveau for før milevending efter 1-2 timer. Det er ikke muligt ud fra forsøget gennemført på en uhomogen kilde at give eksakte retningslinjer for, hvor mange prøver, der skal udtages over en mile for at få et repræsentativt udtryk for lugtemissionen.

Projektresultater

På baggrund af erfaringsopsamlingen fra både deltagelse i fuldskalaforsøg og drift af komposteringsanlæg og litteraturstudie, er der udarbejdet forslag til driftsvilkår rettet mod de tidligere nævnte driftsparametre til minimering af lugt. Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, er der angivet et interval for de styrende parametre. Desuden er der udarbejdet forslag til, hvilke parametre der skal registreres i en driftsjournal.

Tabel 1: Forslag til driftsvilkår. C/N = forholdet mellem kulstof og kvælstof. TS= tørstof.

1.2 Indhold af driftsjournal

For at få afdækket i hvilke situationer der opstår lugtgener, bør der føres daglige registreringer over:

• Meteorologiske forhold (de fleste lugtgener opstår i særlige vindretninger og under lavtryk).
• Indgangsmaterialer der tilføres anlægget (oplysningerne anvendes til beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at afhjælpe lugtgener).
• Logistikken på anlægget (anvendes dels til at afdække, om det er et særligt indgangsmateriale, der giver anledning til lugtgener, og dels til lokalisering af hvilken kompost, der skal tages ud, hvis der opdages en forurening af et særligt læs indgangsmaterialer, f.eks. forhøjet indhold af tungmetaller).
• Anlæggets drift (lugtgener opstår typisk ved håndtering af komposten).
• Temperatur og ilt samt ugentlig/månedlige registrering af tørstofindhold (ved kompostering af have- og parkaffald foretages dog ugentlige registreringer).

Oplysninger til driftsjournalen kan enten opsamles på papir i skemaer eller i elektroniske driftskontrolprogrammer.

Hovedparten af komposteringsanlæggene i Danmark vurderes at kunne fungere uden væsentlige lugtgener, såfremt ovenstående anbefalinger følges.

1 Indledning

I forbindelse med revision af Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4/1985: Begrænsning af lugtgener fra virksomheder (lugtvejledningen) er et af fokusområderne problematikken omkring lugt fra arealkilder.

I modsætning til punktkilder, dvs. afkast fra virksomheder, er der for arealkilder i vejledningen ikke anført retningslinjer for bestemmelse af lugtemission. For arealkilder som f.eks. kompostmiler findes der således ikke en standardiseret og valideret metode til fastsættelse af lugtvilkår og eftervisning af disse vilkårs overholdelse. For mile- og madraskomposteringsanlæg udgør arealkilderne oftest de største lugtkilder.

Da behandling af organisk affald er forbundet med udvikling af lugtende aerosoler og potentiel forekomst af lugtgener i omgivelserne, er sådanne anlæg samtidig oftest reguleret i forhold til lugtemissionen.

Lugtgener i forbindelse med komposteringsaktiviteter udmunder oftest i, at man fra anlæggets eller myndighedernes side igangsætter tiltag i form af enten lugtkortlægning eller regulering af drift for at minimere generne. Kortlægningen af lugten finder oftest sted ved udtagelse af lugtprøver fra anlæggets kilder og efterfølgende analyse ved lugtpanel, hvorimod driften reguleres gennem styring af oplagsstørrelser, håndteringsmetoder samt optimering af proces gennem styring af driftsparametrene.

De væsentligste driftsparametre for kompostering og emission af lugtende gasser er:

• Iltindhold (O₂ %)
• Tørstofindhold (TS %)
• Forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N) i kompostmassen
• Kvaliteten af det organiske materiale som komposteres (råvarerne)
• Luftporevolumen i komposten
• Dimensionen af mile/madras

Det er derfor disse parametre, der fokuseres på ved minimering af lugtemissionen fra arealkilder på komposteringsanlæg.

I foråret 2003 igangsatte Miljøstyrelsen et arbejde målrettet mod udarbejdelse af et udkast til et kapitel omkring arealkilder til lugtvejledningen. I rapporten ”Fastsættelse af vilkår for drift af virksomhed med store arealer, der indebærer risiko for lugt i omgivelserne” (Miljøstyrelsen 2003) blev arealkilder grundigt drøftet i relation til komposteringsanlæg. En af anbefalingerne i rapporten omhandler dokumentation af produktion og optimering af driftsparametre for at minimere lugtgener i forbindelse med kompostering.

Med udgangspunkt i ovenstående driftsparametre og føromtalte Miljøstyrelsesrapport blev nærværende projekt igangsat med henblik på at udforme nogle konkrete forslag til driftsvilkår for komposteringsanlæg med fokus på minimering af lugtgener.

For at afdække de praktiske erfaringer med hensyn til håndtering af lugt i forbindelse med kompostering samt myndighedsaspektet for miljøgodkendelser samt fastsættelse af vilkår til lugtemission, blev projektet indledt med en screeningsrunde. Screeningen blev foretaget ved indhentning af oplysninger fra spørgeskemaer sendt til både anlæg og myndigheder.

Sammenhængen mellem drift og lugtemission under kompostering er desuden undersøgt gennem litteratur i ind- og udland samt opsamling af egne erfaringer fra drift af komposteringsanlæg.

På baggrund af litteraturstudiet og erfaringsopsamlingen blev en ”opskrift” udarbejdet for oplægning og kompostering af mile med indgangsmaterialer af spildevandsslam fra rensningsanlæg, neddelt have- og parkaffald samt halm. Milen blev oplagt for efterfølgende at kunne belyse variationen i lugtudbredelsen fra en kompostmile.

Variationen i lugtemissionen fra en kilde vil være afgørende for, hvor repræsentativt et billede man kan få af lugtemissionen og dermed også bestemmelse af lugtbelastningen i omgivelserne.

Projektet omfattede ikke spørgsmålet om målemetoder, herunder spredningsberegninger for arealkilder, men fokuserer alene på opstilling af driftsvilkår, der giver muligheder for at minimere lugtemissionen fra komposteringsanlæg.

Projekterne er bidrag til Miljøstyrelsens revision af lugtvejledningen for begrænsning af lugt fra virksomheder.

2 Screening af erfaringer

• 2.1 Screening af oplysninger fra anlæg
  • 2.1.1 Komposteringsmetode
  • 2.1.2 Lugtgener fra komposteringsanlæg
• 2.2 Screening fra amter
  • 2.2.1 Påtalte lugtgener - opfølgning fra amterne
  • 2.2.2 Opsamlingen på vilkår
• 2.3 Udannelsesinstitutioner

I forbindelse med nærværende projekt blev miljøgodkendte komposteringsanlæg og amter kontaktet med henblik på at få afdækket, hvilke typer anlæg og hvilke indgangsmaterialer, der giver anledning til lugtgener/klager.

Der blev sendt spørgeskemaer til de komposteringsanlæg i Danmark, der stod opført på en liste over komposteringsanlæg indhentet fra ”Videncenter For Affald”.

Spørgeskemaerne var udformet med henblik på at få sammenhængende oplysninger om driftsforhold og lugtgener. Spørgsmålene tog udgangspunkt i ønsket om at følgende blev besvaret:

• Type af indgangsmateriale for kompostering

                     i.            Have- og parkaffald

                    ii.            Organisk dagrenovation

                    iii.            Spildevandsslam

• Type af komposteringsanlæg

                      i.            Madraskompostering

                     ii.            Milekompostering (beluftet eller ikke beluftet)

                    iii.            Lukkede anlæg

• Driftserfaringer

                    i.            Mængde der komposteres

                   ii.            Parametre der moniteres for i dag

                   iii.            Eksisterende driftsvilkår

                   iv.            Erfaringer med styring efter driftsparametre

                   v.            Registrerede lugtklager over anlæg

Spørgeskemaerne ses i bilag A.

Besvarelse viser en fordeling som følger:

Amternes besvarelser af spørgeskemaerne sammenholdt med listen over komposteringsanlæg i Danmark, viste, at kun halvdelen af de anlæg, der tidligere har komposteret organisk affald eller spildevandsslam, stadig gør det. Desuden viste undersøgelsen, at flere anlæg, der tidligere har komposteret have- og parkaffald, er lukkede.

Der er ikke fulgt op på baggrunden for, hvorfor at det forholder sig sådan.

Der er i alt modtaget svar fra 37 anlæg. Herudover har 8 anlæg svaret, at der ikke længere er kompostering.

Hovedparten af anlæg, som komposterer organisk affald og spildevandsslam, har svaret.

Der blev udsendt spørgeskemaer til alle amter (13 amter + Bornholms Regionskommune), og alle har svaret.

2.1 Screening af oplysninger fra anlæg

2.1.1 Komposteringsmetode

Alle anlæg, som komposterer organisk affald og spildevandsslam samt hovedparten af anlæg, som komposterer have-/parkaffald, anvender milekompostering.

Det fremgår af komposteringsanlæggenes besvarelser, at den drifts- og registreringspraksis, der anvendes på komposteringsanlæggene, er meget forskellige.

Alle anlæg, som komposterer organisk affald eller spildevandsslam, har udarbejdet en driftsjournal og følger en driftsinstruks. For have- og parkaffalds kompostering har mere end halvdelen af komposteringsanlæggene en driftsjournal og følger en driftsinstruks.

På den baggrund er der sat fokus på drift samt milekompostering i denne rapport. Anbefalinger fra denne rapport vil kunne indbygges i anlæggenes driftsinstrukser og/eller driftsjournaler.

2.1.2 Lugtgener fra komposteringsanlæg

Komposteringsanlæggene er blevet bedt om at svare på, om der har været lugtklager fra naboer indenfor de sidste 3 år. Disse klager kaldes i det efterfølgende ”eksterne lugtgener”. Anlæggene skulle samtidigt oplyse, hvor ofte der har været klager, og i hvilke situationer, der bliver klaget. Herudover blev der spurgt, om der er foretaget ændringer på komposteringsanlægget for at reducere lugtgener fra komposteringsprocessen.

Komposteringsanlæggene skulle også svare på, om personalet har været generet af lugt fra komposteringsprocessen indenfor de sidste 3 år. Disse gener kaldes i det efterfølgende ”interne lugtgener”. Besvarelsen af dette spørgsmål er behæftet med stor usikkerhed, idet driftspersonalet oftest vil have et andet forhold til lugt end de eksterne. Hvorvidt personalet oplever det som ”gene”, eller hvorvidt de bare erkender lugten, vil være meget individuelt. Spørgsmålet er medtaget, fordi driftspersonalets erfaringer med komposteringsprocessen hænger tæt sammen med lugten fra milerne. Det skulle oplyses, hvor ofte der har været klager, og i hvilke situationer de interne lugtgener opstod.

I det efterfølgende er anlæggenes besvarelser opstillet skematisk.

Tabel 2: Komposteringsanlæggenes besvarelser af hvorvidt der på anlæggene er registreret henholdsvis interne og eksterne lugtgener. Markeringer med fed angiver lugtgener.

Som det ses af ovenstående skema, kan der opstå lugtgener på alle typer komposteringsanlæg uanset hvilket materiale, der komposteres. Desuden kan det konstateres, at der er anlæg, hvor der er lugtgener både internt og eksternt samt anlæg, hvor lugtgenerne kun konstateres enten internt eller eksternt.

Kun for anlæg som komposterer rent have-/parkaffald findes anlæg, som hverken har interne eller eksterne lugtgener.

Fælles for alle udmeldinger om lugtgener er følgende:

• Lugtgener opstår i forbindelse med håndtering af miler, dvs. aflæsning, oplægning, vending eller sortering til/af milerne
• Lugtgenerne er betinget af særlige vejrsituationer som f.eks. høj luftfugtighed og særlige vindretninger.

Med henvisning til dette bør der udvikles en række anbefalinger til den daglige drift, som kan indarbejdes i de enkelte anlægs driftsinstrukser, således at lugtgener minimeres.

Af de klagesager, som Miljøstyrelsen behandler vedr. kompostering, omfatter hovedparten kompostering med spildevandsslam. Af ovenstående tabel 1 fremgår ligeledes, at der forholdsmæssigt er flest klager, når der komposteres med organisk affald og spildevandsslam.

Med baggrund i ovenstående og da driftsprocesser så som aflæsning, oplægning, vending, sortering i princippet er ens for alle typer kompostering blev der efter screeningen valgt i projektet at fokusere på lugt/drift fra anlæg, der komposterer spildevandsslam.

2.2 Screening fra amter

2.2.1 Påtalte lugtgener - opfølgning fra amterne

Ved kontakt til amterne som led i spørgeskemaundersøgelsen, er der spurgt til antallet af komposteringsanlæg i amtet, lugtgener indenfor de sidste 3 år i forbindelse med anlæggene samt hvilke lugtvilkår, der er stillet til anlæggene. Der er modtaget besvarelse fra alle amter.

Fra amterne er der oplyst, at der er påtalt eksterne lugtgener (udenfor anlæggene) fra 6 anlæg med have-/park affald, 2 anlæg med organisk affald og 3 anlæg med spildevandsslam.

Der er påtalt forholdsmæssigt færre lugtgener fra komposteringsanlæg med ren have- og parkaffald end fra anlæg, der også anvender organisk dagrenovation og spildevandsslam.

På 3 komposteringsanlæg, der komposterer spildevandslam, er der gennemført kontrolmåling som del af en lugtkortlægning.

2.2.2 Opsamlingen på vilkår

Af spørgeskemaerne fremgår det, at amterne i miljøgodkendelserne generelt stiller de samme vilkår om lugt. Vilkårene kan deles op i følgende ”kategorier”:

• vilkår med konkrete lugtgrænser i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om lugt fra virksomheder samt kontrol/dokumentation
• vilkår med ”bløde” formuleringer om, at anlægget/aktiviteten ikke må give anledning til væsentlig lugt
• vilkår til driften

Flere amter har til spørgeskemaet vedlagt udpluk eller hele miljøgodkendelser, hvor vilkårene fremgår. Vilkårene er sammenfattet i bilag b.

2.3 Udannelsesinstitutioner

Der har været rettet henvendelse til uddannelsesinstitutioner Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og KVL (den Kgl. Veterinære- og Landbohøjskole) med forespørgsel om deres erfaring med reduktion af lugt og kompostering. Desuden er der foretaget en screening på Internettet for at undersøge om andre uddannelsesinstitutioner arbejder med lugtproblematikken fra komposteringsanlæg.

Aalborg Universitet og KVL har bidraget med erfaringer med lugt og komposteringsanlæg. Andre uddannelsesinstitutioner, der har været kontaktet, har haft erfaringer med andre problemstillinger, der ikke er relevante i denne her sammenhæng.

Aalborg Universitet har primært erfaring med håndtering af luftemissionen fra komposteringsprocessen (Poulsen, T.G. 2005). Fra åbne arealkilder kræver det forholdsvis store investeringer, hvis luftemissionen skal opsamles og behandles. Dette er således ikke en reel løsning for mange anlæg.

Et af problemerne med emission af lugt under milevending er, at den er en ændring i forhold til basisemissionen og opfattes derfor som en variation i intensitet i omgivelserne. Denne lugtændring er ifølge Tjalfe Poulsen fra Aalborg Universitet, det, der hyppigst giver anledning til lugtklager.

Såfremt man ikke kan behandle eller kontrollere luften, der emitteres, specielt for situationen under milevending, så bør der primært fokuseres på gunstige vejrforhold ved vending, iltindhold i komposten samt C/N forhold i milen (Poulsen, T.G. 2005).

Jacob Møller fra KVL arbejder med kompostering herunder procesoptimering og kompostkvalitet. En af de vigtige parametre er også her andelen af letnedbrydeligt kulstof i indgangsmaterialer for kompostering.

Jacob Møller gør opmærksom på muligheden for at anvende en mere fintfølende analysemetode til måling af kulstof i indgangsmaterialerne, f.eks. van Soest-metoden. Ved denne metode kan man på et tidligt tidspunkt, i forbindelse med oplægning af milen, foretage en måling/beregning af C/N forholdet og få taget højde for det let nedbrydelige kulstof, der indgår i beregning af C/N forholdet.

Ligeledes anbefaler Jacob Møller en nærmere undersøgelse af iltindholdet i milen for at kunne optimere og styre komposteringsprossen, så den foregår aerob. Det er Jacobs Møllers erfaring, at beluftning og iltforhold ofte bygger på tommelfingerregler og ikke er videnskabelig underbygget.

3 Litteratur- og erfaringsopsamling

• 3.1 Litteraturopsamling
  • 3.1.1 Baggrund
  • 3.1.2 Lugtemission ved kompostering
  • 3.1.3 Optimal kompostering
• 3.2 Erfaringsopsamling
  • 3.2.1 Baggrund
  • 3.2.2 Kompostering

Den mikrobielle aktivitet ved kompostering og deraf følgende emission af luftformige gasser, er i høj grad afhængig af iltforhold, kulstof/kvælstof indhold (C/N forhold) og fugtighedsindhold i milen. Disse forhold vil derfor blive nærmere belyst i projektet.

For at undersøge sammenhængen mellem driftsparametre og lugtemission under kompostering er der foretaget en opsamling af umiddelbar tilgængelig litteratur ligesom egne erfaringer fra drift af komposteringsanlæg og forsøg gennemført for kompostering af spildevandsslam fra rensningsanlæg er inddraget.

3.1 Litteraturopsamling

3.1.1 Baggrund

Det er en almindelig opfattelse, at kun bestemte affaldstyper så som organisk dagrenovation, spildevandsslam fra rensningsanlæg, husdyrgødning og fødevareaffald kan give anledning til lugt fra komposteringsanlæg. Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet alle typer organisk affald har potentiale til at emittere lugt under nedbrydning. Selv tilsyneladende harmløst affald som have- og parkaffald kan forårsage lugtproblemer, hvis det ikke håndteres korrekt. Lugt kan opstå lige fra modtagelse af affaldet på komposteringsanlægget til selve komposteringen. (Roberts, D. & Sellwood, D. 1992).

Kompostering består primært af aerob mikrobiel nedbrydning af affaldet, men kan også bestå af anaerob nedbrydning, hvis håndtering ikke er optimal, og der opstår iltfattige forhold. Det er hovedsagelig frigivelse af gasser fra utilsigtet anaerob nedbrydning, der forårsager lugtproblemer på og omkring komposteringsanlæg.

En række lugtgivende forbindelser er almindeligvis forekommende ved kompostering af organisk affald. (Goldstein, N. 2002. Haug, R. T. 1993). For hvert af stofferne er kortlagt den menneskelige detektionsgrænse angivet i mikrogram/m³. En lav værdi (lav koncentration) betyder, at lugt erkendes let af mennesker. En høj værdi betyder, at der skal mere stof (større koncentration) til at erkende lugten. Forbindelserne med tilhørende detektionsgrænser, lugtkarakteristika og opståen fremgår af figur 1.

Figur 1: Lugtende forbindelser der almindeligvis kan forekomme ved kompostering, med tilhørende detektionsgrænser, lugtkarakteristika og situationer hvor de opstår

Komposteringsprocessen består af en thermofil fase med primær nedbrydning af organisk materiale, hvor temperaturen kan komme op på 70^oC, en mesofil fase med sekundær nedbrydning og en afkølings- og modningsfase (figur 2). Ved optimal kompostering af materialer med et højt indhold kvælstof i forhold til kulstof (C/N forhold på < 30) vil den primære nedbrydningsfase foregå i de første 3 uger. Den efterfølgende sekundære nedbrydning vil finde sted de efterfølgende 5 uger. Afkølings- og modningsfasen forløber over yderligere 8-12 uger (Haug, R. T. 1993).

Klik her for at se figuren.

Figur 2: Skitseret komposteringsforløb ved 15<C/N <30 for kompostering af spildevandslam. Udarbejdet på baggrund af konferencemateriale fra ukendt kilde.

3.1.2 Lugtemission ved kompostering

Det er hovedsagelig i den primære nedbrydningsfase ved høje temperaturer, der er risiko for, at der opstår anaerobe forhold i komposteringsprocessen og dermed høj lugtemission.

Emission af lugt gennem de forskellige faser af komposteringsprocessen fremgår af figur 3.

Figur 3: Lugtemission gennem forskellige faser af komposteringsprocesser. (Frit oversat efter Roberts, D. & Sellwood, D. 1992).

Ved kompostering i miler finder hovedparten af emissionen af lugt sted i starten af den primære thermofile nedbrydningsfase (Iacoboni, M. D. et al 1984; Haug, R. T. 1993). Den målte emission per arealenhed som funktion af tid fremgår af figur 4.

Figur 4: Lugt Emission per m² (SOER= surface odour emission rate) som funktion af tid i et milekompostering forløb. Lugtprøver er taget før milevending. Der er komposteret udrådnet spildevandsslam fra rensningsanlæg opblandet med sigterest fra kompost og med neddelt have- og parkaffald eller risskaller. Milerne er naturligt ventileret og har en højde på 0,7 til 1,1 m. (Iacoboni et al 1984).

Det fremgår af figur 4, at lugtemissionen per kvadratmeter efter 10 dage er faldet til et niveau, så man ikke vil forvente lugtgener fra milen.

3.1.3 Optimal kompostering

De væsentligste driftsparametre for optimal kompostering og for minimal emission af lugt er:

• Håndtering og kvalitet af materialer
• Forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N)
• Fugtighedsindhold og fri luftporevolumen
• Størrelse og håndtering af mile
• Etablering af biofilter
• Milevending
• Anvendelse af additiver

3.1.3.1 Håndtering og kvalitet af materialer

Ved modtagelse og opbevaring af organiske materialer til kompostering skal det sikres, at der ikke påbegyndes nedbrydning, idet det vil forårsage lugtemissioner. Neddeling af have- og parkaffald som strukturmateriale og kulstofkilde skal derfor foretages få dage inden opblanding og oplægning af materialer til kompostering. (Roberts, D. & Sellwood, D. 1992).

Tilsvarende gør sig gældende for spildevandsslam fra rensningsanlæg. Ved modtagelse og opbevaring skal det sikres, at spildevandsslammet er stabiliseret. Da dette ikke har et luftporevolumen, der kan sikre opretholdelse af aerob tilstand, vil der hurtig opstå anaerob nedbrydning med deraf følgende emission af meget lugtende gasser.

Straks efter modtagelse af spildevandsslam fra rensningsanlæg eller andet organisk affald med lavt eller meget ringe frit porevolumen bør der ske opblanding med strukturmateriale og kulstofkilde til det rette C/N forhold, fri porevolumen og fugtindhold (Goldstein, N. 2002).

3.1.3.2 Forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N )

Ved C/N forhold større end 30 vil mikroorganismerne i komposteringsprocessen ikke have tilstrækkelig adgang til kvælstof for en optimal kompostering. Kvælstof vil være en begrænsende faktor for den biologiske aktivitet og dermed nedbrydning af organisk materiale. Ved C/N forhold for biologisk nedbrydelige materialer mindre end 15 vil der ske emission af kvælstofforbindelser og især ammoniak, hvilket kan resultere i lugtgener (Haug, R. T. 1993).

Ved beregning af kulstofindholdet skal der tages hensyn til nedbrydeligheden af kulstoffet i indgangsmaterialerne. Indhold af uorganisk kulstof er ikke tilgængeligt for mikroorganismer, ligesom lignin kulstof heller ikke er umiddelbart tilgængelig for mikrobiel udnyttelse ved nedbrydning af organisk materiale (Haug, R. T. 1993). Det betyder, at det er den nedbrydelige del af kulstoffet, der bør anvendes ved beregning af C/N forhold.

For have- og parkaffald og halm, som typisk anvendes som kulstofkilde og strukturmateriale til opretholdelse af tilstrækkeligt luftporevolumen og dermed iltindhold, udgør den bionedbrydelige del af kulstoffet ca. 70% (Haug, R. T. 1993). Ved beregning af C/N forholdet i forbindelse med etablering af kompostmiler skal der som følge heraf regnes med et C/N forhold på 25, såfremt emission af ammoniak skal minimeres og tab af kvælstof begrænses (Haug, R. T. 1993).

Bestemmelse af C/N forholdet kræver kendskab til den kemiske sammensætning af materialer, der kan anvendes til kompostering. Total Kjeldahl kvælstof kan bestemmes af alle laboratorier, hvorimod bestemmelse af total organisk kulstof (TOC) kan være problematisk idet det kræver en vis rutine. Haug, R.T. (1993) angiver i komposthåndbogen, at bestemmelse af TOC kan ske ved brug af en sammenhæng mellem indhold af aske og kulstof angivet ved følgende formel: % kulstof = Glødetab/1,8.

3.1.3.3 Fugtighedsindhold og fri luftporevolumen

Fugtighed er en forudsætning for, at mikrobiel aktivitet kan finde sted. Mangel på fugtighed kan udgøre en alvorlig begrænsning for kompostering af organisk materiale. Fugtindholdet skal generelt være så højt som muligt uden at gennemvæde kompostmassen og fjerne den nødvendige fri porevolumen.

Ved oplæg af materialer til kompostering skal indholdet udtrykt som tørstof (TS) være ca. 40% for at opnå bedst mulige betingelser for den mikrobielle nedbrydning og skal opretholdes på højest 50% i den intensive termofile fase af komposteringsprocessen (Gage, J. 2003) (Haug, R. T. 1993).

Frit luftvolumen er nødvendigt for at sikre tilstrækkeligt iltindhold for aerob nedbrydning af organisk materiale. Det fri luftporevolumen skal opretholdes under hele komposteringsforløbet for at sikre den mikrobielle nedbrydning under aerobe forhold og dermed minimere emission af luftformige stoffer.

Ved kompostering af organisk dagrenovation og spildevandsslam fra rensningsanlæg er optimalt indhold af fugt fundet ved TS 43% med et frit luftporevolumen på mere end 30% (Haug, R. T. 1993).

3.1.3.4 Størrelse og håndtering af mile

Ved kompostering i miler ses det tydeligt, at damp og ventilation af gasser foregår i toppen af milen. Dette ses også efter milevending, selv om der foretages hyppig vending af miler. Det er energigradienten, der giver bevægelse i luftstrømmen og dermed den nødvendige ilttilførsel til den mikrobielle nedbrydningsproces. Ved opretholdelse af tilstrækkelig porøsitet (luftporevolumen) er denne skorstenseffekt tilstrækkelig til at sikre aerobe forhold under komposteringsforløbet, såfremt milen ikke er højere end 3 m (Haug, R. T. 1993).

Ved forsøg er der fundet en sammenhæng med forholdet mellem overflade af mile/volumen og emission af lugt. Det gælder generelt, at jo lavere forholdet mellem overflade/volumen er, des lavere er lugtemissionen (Hay, J. C. et al 1985).

3.1.3.5 Etablering af biofilter

I forbindelse med oplægning af materialer til kompostering kan der anvendes sigterest fra tidligere produceret kompost som biofilter til reduktion af emission af lugt. Sigterest af størrelsen 10-45 mm vil ikke indeholde store grenstykker eller sten, men vil være biologisk aktiv pga. stort indhold af bakterier. Ved at dække overfladen med et lag sigterest kan der absorberes en stor del af lugtende gasser, tabet af fugtindhold reduceres, og komposten isoleres. Den mikrobielle aktivitet i biofiltret vil nedbryde de stoffer, der absorberes (Gage, J. 2003).

3.1.3.6 Milevending

Vending af kompostmiler skal sikre, at det yderste materiale bliver omplaceret, så det kan præsenteres for en optimal mikrobiel nedbrydning inde i milen. Vending af miler sikrer samtidig, at luftporevolumenet opretholdes, så den naturlige ventilation, der forekommer på grund af skorstenseffekten, kan sikre tilstrækkelig ilt til en aerob nedbrydning (Haug, R. T. 1993).

Ved forsøg gennemført i Belgien med kompostering af have- og parkaffald er det observeret, at ugentlig vending af miler medfører mindst lugtemission. (Defoer, N.; Langenhove, H. Van 2001).

Ved vending af miler blotlægges eventuelle anaerobe områder, og der sker en stor frigivelse af gasser. Der er målt høje spidsværdier umiddelbart efter milevending, men værdierne er vendt tilbage til niveauet før vending ½ til 1 time efter (figur 5). Mens spidsværdierne for lugtemission er fundet ved milevending, stammer hovedparten af den samlede lugtemission fra milerne mellem vendingerne. Det er estimeret, at 10-15% af den totale emission af lugt stammer fra milevending uafhængig af vendefrekvens (Haug, R. T. 1993).

Figur 5: Emisson per m² (SOER= surface odour emission rate) før og efter milevending. I mile 1 var spildevandsslam fra rensningsanlæg opblandet med recirkuleret kompost, mile 2 risskaller og mile 3 med neddelt have- og parkaffald (Iacoboni, M.D. et al.1984).

3.1.3.7 Anvendelse af additiver

Det er undersøgt om brug af additiver indeholdende enzymer og bakterielle kulturer havde effekt på emission af lugt ved kompostering. Der har ikke umiddelbart været muligt at finde aktuelle referencer. Hay, H.C et al beskriver i 1985 undersøgelser med anvendelse af additiver. Der blev ikke fundet målbare reduktioner af lugtemission ved anvendelse af additiver.

3.2 Erfaringsopsamling

3.2.1 Baggrund

For at sammenholde oplysningerne fra litteraturstudiet med praktiske erfaringer fra kompostering af spildevandsslam fra rensningsanlæg, er der gennemført erfaringsopsamling fra 3 komposteringsanlæg.

I/S Fasan, Odense Renovationsselskab A/S og KomTek Miljø A/S har stillet analyser og erfaringer til rådighed. Alle anlæggene har gennemført fuldskalaforsøg med målinger og beregninger af aktuelle lugtemissioner ved kompostering af spildevandsslam fra rensningsanlæg.

3.2.2 Kompostering

På I/S FASANs komposteringsanlæg på Fakse Losseplads komposteres årligt ca. 5.000 tons spildevandsslam fra rensningsanlæg, hvor der på Odense Renovationsselskabs anlæg på Odense Nord Miljøcenter komposteres ca. 20.000 tons spildevandsslam fra rensningsanlæg årligt. Begge anlæg komposterer i åbne miler. På KomTek Miljø A/S’s anlæg ved Holsted komposteres årligt ca. 20.000 tons spildevandsslam fra rensningsanlæg. Anlægget milekomposterer i lukkede haller med ventilation.

For alle anlæggene gælder, at den intensive kompostering forløber over 8 uger. Typisk oplægges 1 mile om ugen. Milerne vendes oftest hver uge de første 4 uger, hvorefter de efterfølgende vendes hver anden uge, inden de lægges sammen i større miler.

Efter 8 ugers kompostering flyttes komposten til afkøling og eftermodning i yderligere ca. 8-16 uger. Når komposten er eftermodnet, foretages sortering. Den sorterede kompost flyttes til lager for afsætning, og sigteresten recirkuleres ved anvendelse som biofilter på miler eller som strukturmateriale ved oplægning af miler.

Et typisk temperaturforløb under de 8 ugers intensive kompostering fremgår af figur 6. Forløbet er anderledes end som skitseret i figur 1, da milerne vendes, således at der tilføres ilt til processen, og denne ”opstarter igen”.

Figur 6: Temperaturforløb for typisk mile oplag på Odense Nord Miljøcenter. Oktober 1997. De to kurver angiver temperaturen som fulgt i to temperaturloggere indsat i en dybde af ca. 0,75 m i den samme mile.

Som beskrevet i litteraturopsamlingen er de væsentligste driftsparametre for kompostering og for minimal emission af lugt:

• Håndtering og kvaliteten af materialer
• Forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N)
• Fugtighedsindhold og fri luftporevolumen
• Størrelse af mile
• Etablering af biofilter
• Milevending
• Anvendelse af additiver

Drifts- og forsøgserfaringerne er beskrevet kort i nedenstående for hver af disse driftsparametre. Informationerne danner baggrund for de konkrete anbefalinger til driftsvilkår, der er angivet i kapitel 8.

3.2.2.1 Håndtering og kvaliteten af materiale

Ved gennemførelse af fuldskalaforsøgene er der for alle anlæggene foretaget adskillige målinger af lugtemissionen fra oplag af have- og parkaffald, der benyttes som kulstofkilde og strukturmateriale. Målingerne er udført på såvel frisk affald som på affald, der var flere uger gammelt. Målingerne er udført inden neddeling, umiddelbart efter neddeling og efter mere end 1 uge efter neddeling. Alle prøverne er udtaget af Rambøll ved hjælp af udstyr til udtagning af lugtprøver fra aktive arealkilder.

Målingerne viser følgende lugtemissioner målt på lager i en højde af 2,5 m:

• Ikke neddelt:             ca. 25-35 LE/s per tons
• Frisk neddelt:            ca. 10-50 LE/s per tons
• Neddelt over 1 uge    ca.  1-10 LE/s per tons

Lugtværdierne er angivet per tons for at gøre tallene sammenlignelige for de forskellige anlæg. Værdierne angiver den relative forskel mellem de forskellige fraktioner. Datamaterialet er for spinkelt i forhold til at tale om ”sande værdier”. Lugten på have/park lagrene er afhængig af andelen af løv og græs. Lugtværdierne er højest forår og sommer og mindst efterår og vinter.

3.2.2.2 Forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N)

På alle tre anlæg blandes spildevandsslam fra rensningsanlæg med neddelt have- og parkaffald og halm som kulstofkilder og strukturmateriale ved oplægning i mile. Anlæggene tilstræber at blande, således at der opnås et C/N forhold på 20 - 25 i kompostmassen, der skal oplægges i mile til kompostering.

Anlæggene har alle elektroniske driftskontrolprogrammer med tilhørende beregningsmodul for oplægning af mile. Såfremt der foreligger aktuelle analyseresultater for kulstof, kvælstof og tørstofindhold for indgangsmaterialerne, anvendes disse til beregning af C/N ved oplægningen, alternativt anvendes erfaringstal. Det spildevandsslam, der modtages til kompostering, er af en mere homogen natur end det have- og parkaffald, der tilsættes, hvorfor erfaringstal for have- og parkaffald er behæftet med større usikkerhed.

3.2.2.3 Fugtighedsindhold og fri luftporevolumen

På anlæggene på Fakse Losseplads og Odense Nord Miljøcenter er tørstofindholdet i kompostmassen efter blanding og ved udlægning i mile beregnet til mellem 43 -51% TS. Der foretages ikke rutinemæssige opfølgninger på fugtindhold og luftporevolumen. Der tages dog højde for bidraget fra den forventede nedbør i komposteringsperioden i forbindelse med oplægningen. Det er anlæggenes erfaring, at det ustadige danske vejr gør det vanskeligt at regulere med hensyn til vandindhold, og milerne vandes meget sjældent.

3.2.2.4 Størrelse af mile

Komposteringen i to fuldskalaforsøg på Fakse Losseplads og Odense Nord Miljøcenter er foregået i miler med et tværsnitareal på ca. 5m² med højde på godt 2 m. Ved et fuldskalaforsøg på Odense Nord Miljøcenter er der desuden gennemført forsøg med oplægning af mile med et tværsnitsareal på 12m² i en højde af 3 m.

I løbet af komposteringsprocessen er der foretaget måling af lugtemissionen ved hjælp af Rambølls vindhætte til udtagning af lugtprøver fra arealkilder. Ved samtidig udtagning af lugtprøve til bestemmelse for lugtkoncentration og måling af emissionshastigheden er der foretaget beregning af den fundne emission i lugtenheder per sekund (LE/s). Værdierne er herefter omregnet til lugtenheder per sekund per tons kompostmasse udlagt i mile.

De fundne emissioner af lugt per tons kompostmasse fremgår af figur 7. Lugtværdierne giver et billede af de relative forskelle i lugt fra de forskellige miler. De viste værdier er før milevending.

Figur 7: Lugtemission ved kompostering i mile på 2 m’s højde og tværsnitsareal på 5 m³ på Fakse Losseplads i 2005 (Fakse 05/L), Odense Nord Miljøcenter i 2002 (Odense 02/L), Odense Nord Miljøcenter i 2005 (Odense 05/L) og i mile på 3 m´s højde og tværsnitsareal på 12 m² på Odense Nord Miljøcenter i 2005 (Odense 05/S).

Som det fremgår af diagrammet, forekommer der markant emission af lugt i løbet af de første 2-3 uger af komposteringsforløbet i forhold til resten af forløbet. En del af forskellen på lugtemissionen for de forskellige miler skyldes anvendelse af biofilter på milerne.

3.2.2.5 Etablering af biofilter

Ved forsøgene Odense 05/S, Odense 05/L er der etableret 0,2 m biofilter på toppen af milerne ved oplægning og umiddelbart efter milevending de to første gange, dvs. at der er anvendt biofilter de 3 første uger af komposteringsforløbet. Biofilteret bestod af sigterest 15-45 mm fra tidligere kompostering.

Ved forsøget Odense 02/L er der kun etableret biofilter ved oplægning af mile.

Ved forsøget Fakse 05/L er der etableret biofilter efter vending 1. uge og 2. uge.

Som det fremgår af figur 7 ved sammenligning af kurverne for lugtemissionen fra Odense 02/L og Odense 05/L, er der en betydelig effekt ved anvendelse af biofilter de 3 første uger af komposteringsforløbet.

3.2.2.6 Milevending

Milevending foretages hver uge de første 4 uger af komposteringsperioden. Herefter vendes milerne hver anden uge. Milevending foretages på alle anlæg med milevender, der sikrer 95 % omfordeling af kompostmaterialet. Derved sikres det, at materiale, der har udgjort yderlaget i en periode, også opnår et komposteringsforløb i selve milen.

Ved alle forsøgene er der under milevending registreret værdier for lugtemissionen, der er godt 2 gange højere end værdierne før milevending. Prøverne ved forsøgene er i alle tilfælde taget lige umiddelbart efter milevending og repræsenterer den højeste emission. Omkring 1 time efter milevending er værdierne faldet til niveauet før milevending.

3.2.2.7 Anvendelse af additiver

Ved de udførte forsøg er der ikke anvendt additiver i form af enzymer eller bakterielle kulturer.

4 Fuldskalaforsøg for vurdering af variation i lugtudbredelse over en mile

• 4.1 Design af fuldskalaforsøg med kompostering af spildevandsslam
• 4.2 Oplægning af mile og gennemførelse af forsøg med kompostering af spildevandsslam
• 4.3 Udtagning af lugtprøver samt monitering af mile
• 4.4 Analyse af lugtprøver
• 4.5 Resultater af termografi og lugtprøver
• 4.6 Variation i lugten over milen
  • 4.6.1 Usikkerheder
  • 4.6.2 Fastsættelse af punkt for udtagning af lugtprøver

Bestemmelse af lugtemissionen fra et komposteringsanlæg eller en enkelt kilde kan foretages ved udtagning af lugtprøver. Praksis er efterfølgende, at lugtprøverne koncentrationsbestemmes af et lugtpanel på et akkrediteret laboratorium. Ved at sammenholde koncentrationen af den enkelte prøve med den lufthastighed hvormed lugten er afgivet ved kilden, får man således en værdi for lugtemissionen over tiden. Ved hjælp af en spredningsmodel kan man efterfølgende få et tal for lugtens styrke i omgivelserne.

Med udgangspunkt i screening, litteraturstudie og erfaringsopsamling blev et fuldskalaforsøg med kompostering af spildevandsslam, neddelt have- og parkaffald og halm sat i gang. Formålet med forsøget var at belyse variationen i udbredelse af lugt over en kompostmile før og umiddelbart efter milevending, således at der efterfølgende kunne formuleres konkrete anbefalinger til, hvordan man opnår et repræsentativt udtryk for lugtemissionen fra en kompostmile.

Projektet forholder sig således ikke til metodevalg for udtagning af lugtprøver eller til usikkerheder forbundet med udtagning af prøver samt analyse af disse.

4.1 Design af fuldskalaforsøg med kompostering af spildevandsslam

Fuldskalaforsøget fandt sted på Odense Nord Miljøcenter. Komposteringsanlægget drives af Odense Renovationsselskab A/S, der stillede plads, maskiner og arbejdskraft til rådighed til den praktiske gennemførelse af forsøget.

Med udgangspunkt i erfaringsopsamling fra tidligere fuldskalaforsøg med milekompostering, samt litteraturstudiet for optimale driftsparametre, blev der udarbejdet en opskrift for sammensætningen af milen. Opskriften var resultatet af en beregning af indgangsmaterialernes forventede C/N forhold, tørstofprocent og den forventede nedbør i komposteringsperioden. Ligeledes blev der taget højde for, at der blev anvendt nok have- og parkaffald til opnåelse af en porøsitet, der kunne sikre et tilstrækkeligt iltindhold under komposteringen gennem passende luftporevolumen.

I de tilfælde, hvor der ikke eksisterede aktuelle analysedata, blev der anvendt erfaringsdata for tilsvarende indgangsmaterialer. Beregningen blev foretaget i Rambølls driftskontrolprogram for komposteringsanlæg (bilag C), der beregner mængden af de enkelte indgangsmaterialer ud fra oplysninger om driftsparametre og indgangsmaterialer.

Milen blev etableret den 15. juni 2005 med en sammensætning, som fremgår af nedenstående tabel 3

Klik her for at se tabellen.

Tabel 3: Indgangsmaterialer til mile oplagt på Odense Nord Komposteringsanlæg. Der er regnet med omkring 10 mm nedbør for perioden.

4.2 Oplægning af mile og gennemførelse af forsøg med kompostering af spildevandsslam

For at opnå god porøsitet, tilstrækkelig blanding og en homogen mile blev indgangsmaterialerne oplagt af flere trin. Der blev opbygget to små miler, der efterfølgende blev lagt sammen til én mile. For hver af de små miler blev halmen først lagt ud (figur 8) og vendt med milevender (figur 9). Herefter blev først spildevandsslam fra rensningsanlæg (figur 10) og derefter neddelt have- og parkaffald (figur 11), lagt oven på hver af milerne, der blev gennemkørt med milevender 2 gange (figur 12) for at opnå en tilstrækkelig opblanding af indgangsmaterialerne. De to små miler blev lagt sammen med frontlæsser (figur 13), og den store mile blev gennemkørt 2 gange. Herved var der opnået en homogen opblanding af indgangsmaterialerne (figur 14).

Samme homogene opblanding kan opnås ved at oplægge indgangsmaterialerne trinvis i én mile, såfremt man har milevender med kapacitet til at opblande indgangsmaterialerne tilstrækkeligt.

Det blev kontrolleret, at milen var tilstrækkeligt homogen. Biofilter blev slutteligt etableret på den færdige mile (figur 15). Biofilteret bestod af minimum 20 cm neddelt sigterest (15 mm-40 mm) fra tilsvarende kompostering.

Alle indgåede mængder blev vejet i forbindelse med oplægning, og mængderne registreret i driftskontrolprogrammet.

Figur 8: Der oplægges 1 halmballe pr. 6 m i to rækker

Figur 9: Halmen køres igennem af milevender så der bliver to ”små” halmmiler

Figur 10: 1,5 m³ spildevandsslam fra rensningsanlæg lægges i halmmilerne pr 2 m mile

Figur 11: 4 m³ neddelt have-/parkaffald lægges over pr. 2 m

Figur 12: Milerne køres 2 gange igennem med milevender

Figur 13: De to ”små miler” lægges sammen

Figur 14: Den oplagte mile

Figur 15: Toppen af milen dækkes med 1 m³ sigterest pr 2 m

Milen blev oplagt over 70 meter. Den var ca. 4,5 m bred og ca. 2 m høj. Der er således oplagt 4,2 m³ per løbende meter, hvilket erfaringsmæssigt er i underkanten af, hvad der normalt dimensioneres med på komposteringsanlæg. Dette skyldes, at den milevender, der blev anvendt til homogenisering og opblanding, ikke var monteret med en ”skæreklinge”, således at det forholdsvis friske halm kunne deles under blandingen. Massen blev derfor ”sej” og måtte oplægges over 70 meter i stedet for de planlagte 50 meter. Under normal drift på anlægget anvendes en anden milevender, der kan håndtere gennemkørsel af 4,5 – 5 m³ per løbende meter.

Anvendelse af den pågældende milevender forsagede, at milen var mere kompakt end ønsket.

I løbet af komposteringsforløbet blev der kontinuerligt registreret temperatur i milen. Temperaturerne blev registret i anlæggets driftskontrolprogram, hvor dataene anvendes til en løbende overvågning af komposteringsforløbet.

Efter 1 uges kompostering blev milen vendt ved hjælp af milevender, og et nyt biofilter blev etableret på toppen af milen. Biofilteret indgår som en del af indgangsmaterialerne og medregnes som sådan i driftskontrolprogrammet.

Efter 2 ugers kompostering har milen overstået syrefasen, som giver anledning til frigivelse og omdannelse af de organiske kulstofforbindelser. Milen forventes på det tidspunkt stadig at være meget aktiv og lugtemissionen høj. Samtidig forventes milen at blive mere og mere homogen efterhånden, som komposteringsprocessen forløber, og milen bliver vendt.

For at belyse udbredelsen af lugt over milen blev der derfor efter 2 ugers kompostering udtaget en række lugtprøver og termografiske bestemmelser af overfladetemperaturerne.

4.3 Udtagning af lugtprøver samt monitering af mile

Den 29. juni 2005 (2 uger efter at milen var blevet oplagt) blev der udtaget 10 lugtprøver fra situationen ”før milevending” (F-situation) og 10 lugtprøver fra situationen ”under milevending” (U-situation), fra milen etableret på Odense Nord Miljøcenter. Milens dimensioner var på pågældende tidspunkt væsentlig mindsket som resultat af komposteringsprocessen.

I forbindelse med udtagning af lugtprøverne blev der ligeledes foretaget monitering af PID (måling af ioniserbare stoffer), O₂, NH₃, CO₂, H₂S og CH₃ i såvel milen som i den emitterede luft fra milen. Dette blev gjort ved at forbinde måleinstrumenterne (henholdsvis fotoioniseringsdetektor, gasmåler og gas-tech rør) til studs, hvorfra lugtprøver også blev udtaget (figur 19).

Dette blev gjort for overordnet at kunne vurdere lugtemissionen i forhold til komposteringsprocessen. Ligeledes blev der for hver af situationerne udtaget termografiske målinger for at få et billede af milens varmeemission. De termografiske målinger blev gennemført af FORCE Technology. Forud for termograferingen blev der udlagt en metalramme på 1x1 meter. Rammen dækkede arealet for udtagning af lugtprøve, sådan at den gennemsnitlige temperatur for emissionsarealet var direkte sammenlignelig med lugtemissionen fra det pågældende areal.

Arbejdsgangen ved prøvetagning var som følgende:

1. 10 prøvesteder afmærkes i milen med 4 meters mellemrum (figur 16)

Figur 16: Afmærkning til udtagning af lugtprøver

Termografibilleder tages for hver afmærkning for situationen før milevending (figur 17)

Figur 17: Termografiske billeder udtages af FORCE Technology

1. Der udtages lugtprøver i samme punkter, som der er taget termografibilleder for situationen før milevending. Der foretages gas-måling i afstrømningsluften og i milen (figur 18)

Figur 18: Udtagning af lugtprøver samt monitering af milen

1. Milen vendes med portal milevender
2. Termografibilleder tages for hver afmærkning for situationen under-milevending umiddelbart, før der udtages lugtprøve
3. Der udtages lugtprøver i samme punkter, som der er taget termografibilleder for situationen under-milevending. Der foretages gas-måling i afstrømningsluften og i milen. Prøvetagningen finder sted over 2 timer, fra milen er vendt.

Alle lugtprøverne blev udtaget ved hjælp af Rambølls vindhætte. Metoden har adskillige gange været anvendt til udtagning af lugtprøver fra åbne arealkilder. Vindhætten slutter tæt til komposten ved hjælp af påhæftet dug. Anordningen sikrer, at al luft fra måleområdet bortledes gennem skorstenen. En teflonslange forbindelse via et hul i den fungerende skorsten til en Tedlarpose, der er indeholdt i en hermetisk lukket beholder tilknyttet en pumpe. Det er således muligt at opsamle en lugtprøve fra milen ved at lave undertryk i beholderen (figur 19).

Figur 19. Udtagning af lugtprøve ved hjælp af vindhætte.

For at kunne beregne lugtemissionen fra det enkelte prøvepunkt indsamles luftstrømsmålinger ved anvendelse af et anemometer med en nedre detektionsgrænse på 0,05 m/sek. Anemometret blev holdt ved prøveudtagningspunktet, og målingen blev derefter aflæst direkte på apparatet. Lugtprøverne blev sendt til analyse i tedlarposerne (figur 19).

4.4 Analyse af lugtprøver

De 20 lugtprøver blev testet dagen efter udtagelse hos FORCE Technology. Alle lugtprøverne blev analyseret med et lugtsensorsystem DOSS, (Danish Odour Sensor System). Systemet kaldes populært for ”den elektroniske næse”. Seks af prøverne blev efterfølgende analyseret ved akkrediteret metode ved hjælp af olfaktometri (bilag E), henholdsvis 3 af prøverne fra F-situationen og 3 fra U-situationen.

Princippet i anvendelsen af et elektronisk lugtsensorsystem er, at signalet fra systemets sensorer sammenstilles med den faktiske lugtværdi bestemt ved et lugtpanel. Sammenhængen mellem DOSS’en og lugtpanelbestemmelsen udtrykkes så i en kalibreringsfunktion, der anvendes til at omregne nye signaler fra det elektroniske lugtsensorsystem til lugtenheder per kubikmeter.

Sammenhængen mellem de faktiske og beregnede værdier afbilledes i en kurve (figur 20).

Figur 20. Sammenhængen mellem olfaktometri og beregnede DOSS-resultater, i LE/m³ (FORCE, 2005. Bilag e)

Anvendeligheden af systemet på aktuelle prøver udtrykkes i korrelationskoefficienten, R der ved fuld korrelation har værdien 1. I dette tilfælde er R tæt på 0,97, hvorfor anvendeligheden af DOSS’en er særdeles god på de undersøgte prøver.

DOSS’en er væsentlig billigere og hurtigere at anvende til koncentrations-bestemmelse end et lugtpanel. Ved anvendelse af et lugtpanel kan der maksimalt bedømmes 8-10 prøver pr. formiddags eller eftermiddagspanel, mens der ikke er den tilsvarende begrænsning ved den elektroniske næse Det er derfor muligt at udtage og analysere flere prøver end ved olfaktometrimetoden.

Ved at bruge DOSS’en sammen med den traditionelle olfactometriske bestemmelse ved anvendelse af lugtpanel har det således været muligt at få et bredere billede af variationen af lugten over milen.

Anvendelse af et elektronisk lugtsensorsystem forudsætter dog, at prøverne alle har nogenlunde samme sammensætning. Systemet kan f.eks. ikke bruge en kalibreringsfunktion fra chokoladelugt til at måle lugt fra kompost. I det aktuelle tilfælde er alle prøverne taget fra samme kompostmile henholdsvis før og efter vending. Det må således forventes, at alle prøverne indeholder samme stoftyper, evt. i varierende kombinationer. Lugtpanelernes karakterisering af lugten støtter også den antagelse, at der er tale om samme lugttype (bilag e).

4.5 Resultater af termografi og lugtprøver

Tabel 3 angiver resultater fra lugtprøverne udtaget for situationen før og umiddelbart efter (0-2 timer) milevending. I alle tilfælde er resultaterne for LE/m³ anvendt korrigeret med en følsomhedsfaktor i henhold til vejledning nr. 4, 1985 (Miljøstyrelsen, 1985).

Klik her for at se tabellen.

Tabel 4: Lugtemission fra lugtprøver udtaget for situationen før milevending (1F – 10F) og  umiddelbart efter milevending (1U – 10U) for en 2 uger gammel mile oplagt med indgangsmaterialer af neddelt have/park, spildevandsslam fra rensningsanlæg og halm.

Emissionsresultaterne er fremkommet ved at sammenholde lugtkoncentrationen bestemt i laboratoriet for de enkelte prøver (LE/m³) med luftstrømsmålingerne (m/s) foretaget på milen samtidig med udtagning af de enkelte lugtprøver.

Prøverne for situationen før milevending (1F – 10F) repræsenterer basissituationen for en 2 uger gammel mile. Situationen under-milevending repræsenterer situationen under/efter milevending dog med et tidsmæssigt aspekt, da prøverne blev taget med ca. 15 minutters mellemrum over en periode på ca. 2 timer. Prøve 1U repræsenterer således situationen under^[1]/lige efter milevending, hvor de efterfølgende prøver angiver situationen i de efterfølgende timer efter milevending.

Gas- og temperaturmålingerne foretaget omkring ½ meter inde i milen viser en høj koncentration af ilt for både situationen før og umiddelbart efter milevending. Den gennemsnitlige iltkoncentration er for F-situationen 20,8 % O₂, hvor der for U-situationen er et gennemsnitlige iltindhold på 20,9%.

Ved måling af gasser i milen samt i emissionsluften, blev der ikke registreret tilstedeværelse af H₂S, CH₃ og PID (ioniserbare stoffer f.eks. merkaptaner) samt CO₂ bortset fra tre prøver for F-situationen, hvor der var CO₂ i emissionsluften. Der er på baggrund af registreringerne af de nævnte gasser således ikke forhold, der giver anledning til at forvente anaerobe forhold.

Ammoniakemissionen var for F-situationen på gennemsnitlig 0,009 ml NH₃/s/m² og 0,006 ml NH₃/s/m² for U-situationen. Emission af ammoniak er uhensigtsmæssig både i forhold til tab af næringsstoffer og i forhold til lugt. Det forekommer dog ofte i begyndelsen af komposteringsperioden (1-3 uger). En koncentration som registreret i nærværende forsøg vurderes ikke at være af væsentlig betydning for lugten fra milen.

Moniteringsresultaterne på gasserne indikerer, at den initielle syrefase med emission af lugtende gasser, er overstået. I syrefasen omsættes de lettest fordøjelige dele af indgangsmaterialet med resulterende frigivelse af ofte ildelugtende organiske syrer.

Temperaturen i milen er registreret kontinuerligt ved hjælp af 4 temperaturloggere indsat i milen. Figur 21 viser temperaturforløbet for milen over et 8 ugers komposteringsforløb.

Figur 21. Temperaturforløbet fra 4 temperaturloggere indsat 0,75 m i forsøgsmile under de 8 ugers kompostering af mile oplagt på Odense Nord Miljøcenter den 15. juni 2005. De voldsomme temperaturfald angiver, at loggerne er fjernet fra milen i forbindelse med milevending.

Ved færdig kompostering er det opgjort, at temperaturen i milen for hele perioden har været > 70°C i 118 timer, > 65°C i 361 timer og > 55°C i 1016 timer. Den færdige kompost kan således klassificeres, som kontrolleret komposteret.

Temperaturforløbet viser, at milens temperatur i lang tid har ligget højt i hele komposteringsforløbet. Det var forventet, at milen efter omkring 4 ugers kompostering ville aftage i temperatur (jf. afsnit 4). Milen er ikke fulgt nøjere fra forsøgets side, da der udelukkende blev udtaget lugt- og gasprøver efter 2 ugers kompostering. Man har fra anlæggets side ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor temperaturen ligger så forholdsvist højt igennem forløbet. Det tyder dog på, at der har været ”klumper” af organisk stof, der ved vendingerne er blevet blotlagt til omsætning.

Temperaturforløbet for uge 2 (figur 21) vidner om, at milen endnu ikke er homogen.

4.6 Variation i lugten over milen

Figur 22 og 23 angiver resultaterne som bestemt ved DOSS for begge driftssituationer. For situationen før milevending er resultaterne afbilledet, således at punkterne indgår i den rækkefølge, de er taget i, fra den ene ende af milen til den anden (figur 22). Resultaterne fra situationen umiddelbart efter milevending er tidsafhængige og indgår i grafen som sådan (figur 23). Det er således muligt at få et billede af, hvorledes lugtemissionen aftager over tid efter milevending.

Klik her for at se figuren.

Figur 22: Resultater for lugtemissionen for situationen før milevending (F-situationen) vist i den rækkefølge de er udtaget i, hen over milen.

Klik her for at se figuren.

Figur 23: Resultater for lugtemissionen for situationen umiddelbart efter milevending (U-situationen) som funktion af tiden fra milevending.

Emissionsresultaterne fra situationen umiddelbart efter milevending ligger generelt højere end resultaterne fra situationen før milevending.

Det er som ventet og i overensstemmelse med driftserfaringer, da der ved vending frigives lugtende stoffer til omgivelserne. Eventuelle anaerobe zoner i milen vil ved vending blive eksponeret til luften, hvilket kan give anledning til frigivelse af lugtende stoffer. Resultaterne viser dog, at denne ”peak” emission (spidsværdi), som man typisk får ved milevending, ikke er langvarig. Allerede 30 minutter efter vending er emissionen faldet til omtrent niveau, som forekommer for milen før milevending (figur 22 og 23). Efter to timer viser resultaterne, at lugtemissionen er faldet til værdi som før milevending (F10 » U10). Dette svarer også til det, der er observeret på andre komposteringsanlæg, hvor man oplever høje lugtemissioner i forbindelse med milevending, der forholdsvis hurtigt aftager efterfølgende (afsnit 4).

4.6.1 Usikkerheder

Den usikkerhed, der er tilknyttet emissionstallene, som repræsentative for milens emission stammer fra usikkerheden på luftstrømsmålingerne, valg af udtagningssted, metode for udtagning af lugtprøve og koncentrationsbestemmelsen i laboratoriet ved lugtpanel. I dette tilfælde er der ligeledes usikkerheden ved at DOSS’en er kalibreret i forhold til lugtpaneletsbestemmelser. De 10 resultater, der således er angivet ved DOSS’en er således en funktion af kalibreringen, som igen er usikker, idet man kun har de tre målinger fra henholdsvis før-situationen og under-situationen.

Resultaterne fra forsøget viser en forholdsvis stor spredning på resultaterne. Da der for resultaterne fra situationen umiddelbart efter milevending er en tidsmæssig variation, siger spredningen af resultaterne ikke umiddelbart noget om variationen hen over milen for denne situation.

Da lugtprøverne er indsamlet fra en 2 uger gammel mile er forventningerne, at milen endnu ikke er homogen, og det vil således heller ikke være forventet, at emissionen over milen er ensartet. Det kan dog give et problem i forhold til den konkrete vurdering af lugtemissionen fra milen. Problemet har længe været erkendt, og tommelfingerreglen har været, at der ved bestemmelse af lugtemission fra arealkilder skal udtages prøver svarende til 1% af kildens areal.

Resultaterne af nærværende undersøgelse kan ikke bekræfte denne ”tommelfingerregel” som værende nok til at give et reelt billede af milens emission, hvis den er så uhomogen som den pågældende mile.

Skal man have repræsentative prøver fra en mile, som i forsøget, er et prøveantal på 10 alt andet lige, være mere repræsentativt end et prøveantal på 3 (se på henholdsvis DOSS og panelresultaterne). For de fleste anlæg vil det ud fra en praktisk og økonomisk vinkel ikke være realistisk at udtage så mange prøver, da milerne kun vil udgøre en del af de uhomogene kilder, der forefindes på et komposteringsanlæg.

På baggrund af ovenstående resultater er det ikke muligt at udtale sig om, hvor stor usikkerhed, der vil blive begået ved en kortlægning af lugtemissionen fra aktive kompostmiler, såfremt der kun udtages få prøver.

Lugtemissionerne fra milen er dog i alle tilfælde meget lave og viser, at den pågældende mile efter 2 uger komposterer uden en lugtafgivelse, som må forventes at give anledning til lugtgener.

Oplag af have- og parkaffald og neddelt have- og parkaffald bidrager væsentligt til den samlede emission på slamkomposteringsanlæg (afsnit med erfaringsopsamling). Lugtbidraget fra de uhomogene kilder, så som 1-3 uger gamle miler, er således kun en del af anlæggets samlede lugtbidrag, og en variation over milen med en lugtemission som i det pågældende forsøg vil ikke formodes at have væsentlig betydning for anlæggets samlede emission. Såfremt emissionsværdien fra milen havde været meget større, vil dette naturligvis kunne påvirke det samlede emissionsbidrag væsentligt.

Det har ikke været inden for denne opgaves rammer at undersøge variationen i lugtkoncentrationen på andre tidspunkter i komposteringsprocessen eller fra andre kilder på komposteringsanlæg. Det må som allerede nævnt formodes, at i takt med at komposten antager en mere homogen form, vil også lugtemissionen være mere ensartet hen over milen.

4.6.2 Fastsættelse af punkt for udtagning af lugtprøver

Vejledning om begrænsning af lugtgener fra virksomheder nr. 4, 1985 anbefaler ikke udtagning af lugtprøver fra arealkilder. Flere virksomheder har dog konkret krav til dokumentation for overholdelse af specifikke lugtgrænser (jf. afsnit 3). For flere komposteringsanlæg er det således nødvendigt at få udtaget og bestemt lugtprøver fra arealkilder for at beregne anlæggets samlede emission samt foretage en beregning af lugtens spredning i omgivelserne. I de fleste tilfælde vil der være begrænsede økonomiske midler til at få udtaget lugtprøver. Det vil således være væsentligt at udvælge udtagningspunkterne, så man får så repræsentativt et billede som muligt fra de enkelte kilder, på trods af at der kun tages få prøver.

Termografisk bestemmelse af udtagningspunkter har tidligere været anvendt i forbindelse med udtagning af lugtprøver. Ved hjælp af termografi kan områder med høj varmeafgivelse bestemmes. Dette har, i tidligere undersøgelser gennemført for Odense Renovationsselskab i 2004, vist sammenhæng mellem høj temperatur og høj lugtemission. I nærværende forsøg har det ikke været muligt at finde denne sammenhæng mellem middeltemperatur som bestemt ved termografi af 1 m² og lugtkoncentration eller lugtemission (bestemt som lugtkoncentrationen sammenholdt med emissionshastigheden).

For temperaturen bestemt i 10 punkter ned over milen for F-situationen findes der ved hjælp af termografi en gennemsnitstemperatur på 23,5 med SD 2,2 (standard variation). Temperaturen varierer således i dette tilfælde ikke så meget som emissionen.

En mere simpel måde at bestemme udtagningspunkter fra en uhomogen kilde er ved visuel inspektion af kilden. Det vil oftest være forholdsvis nemt at bestemme områder med megen aktivitet og områder med begrænset aktivitet, ved rent visuel inspektion. For en uhomogen kilde med områder med aktive og mindre aktive områder, vil det således være nødvendigt at vurdere, hvor mange prøver, der skal udtages, således at begge emissionsområder er repræsenteret i det, der afslutningsvist vil blive anvendt som en ”gennemsnitlig mileemission”.

Dette visuelle princip har været anvendt i flere tilfælde ved udtagning af lugtprøver fra aktive arealkilder og vurderes at give et godt billede af milens samlede emission. Dette er vurderet på baggrund af flere forsøg med udtagning af lugt fra ensartede kilder, hvor emissionen fra disse ligger i samme størrelsesorden ved de forskellige forsøg.

På baggrund af ovenstående forsøg og betragtninger kan det således antages, at lugtvariationen over en 2 uger gammel mile er forholdsvis stor, og at det derfor kan være vanskeligt at udtage en repræsentativ prøve. Lugtemissionen fra en mile tilsvarende den, der er oplagt i nærværende forsøg med hensyntagen til C/N forhold, luftporevolumen, iltindhold og tørstofindhold, er dog forholdsvis begrænset og vurderes ikke at give anledning til lugtgener efter 2 ugers kompostering.

Der bør dog i hvert enkelt tilfælde ved udtagning af lugtprøver foretages en konkret vurdering af, hvorvidt den pågældende kilde er homogen eller af mere uhomogen karakter. Fra homogene prøver bør der som minimum udtages prøver dækkende 1 % af emissionsarealet, hvor man fra mere uhomogene kilder bør udtage flere prøver. Udtagning af repræsentative prøver bedømmes visuelt, og antallet af prøver fastsættes på baggrund af denne bedømmelse.

Anvendelse af termografi kan ikke umiddelbart anvendes til udvælgelse af udtagningspunkter med henholdsvis høj og lav emission for en mile med lave emissionhastigheder som i nærværende forsøg. Andre forsøg har dog vist, at for kilder med høj emissionshastighed kan termografi være et nyttigt instrument til fastsættelse af udtagningspunkter.

Temperaturen er et udtryk for den mikrobielle aktivitet, idet der ved nedbrydning af organisk materiale frigives energi. Termografi kan derfor anvendes til udpegning af repræsentative områder for den aktuelle biologiske aktivitet.

5 Driftsvilkår for komposteringsanlæg

• 5.1 Indhold af driftsjournal
• 5.2 Daglige meteorologiske oplysninger som bør noteres for alle komposteringsanlæg
• 5.3 Oplysninger om indgangsmaterialer
• 5.4 Oplysninger om drift og logistik på anlægget
• 5.5 Opsamling af oplysninger
• 5.6 Kortlægning af lugt fra komposteringsanlæg

Resultaterne fra litteratur- og erfaringsopsamlingen er sammenholdt med informationerne indhentet under screeningsfasen og fuldskalaforsøg samt supplerende informationer fra konkrete komposteringsanlæg til udformning af driftsvilkår for komposteringsanlæg.

Der er udarbejdet forslag til praktisk anvendelige driftsvilkår rettet mod minimering af lugt.

Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, er der angivet et interval for de styrende parametre. På baggrund af forslaget til driftsvilkår er der udarbejdet et tilsvarende forslag til registrering af driften i form af en driftsjournal.

For at lette anvendelse af forslagene og bevare oversigten over de forskellige driftsparametre med tilhørende aktiviteter, er forslaget opstillet i et skema.

Tabel 5: Forslag til driftsvilkår. C/N = forholdet mellem kulstof og kvælstof. TS= tørstof.

5.1 Indhold af driftsjournal

Erfaringer fra samarbejdet med en række virksomheder og myndigheder har vist, at såfremt naboer til komposteringsanlæg føler sig generet af lugt, vil der i en periode foregå meget kommunikation om driften af anlægget.

For at få afdækket i hvilke situationer, der opstår lugtgener, er det vigtigt at have daglige registreringer over:

• Meteorologiske forhold (de fleste lugtgener opstå i særlige vindretninger og under lavtryk)
• Indgangsmaterialer der tilføres anlægget (oplysningerne anvendes til beslutning om, hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes for at afhjælpe lugtgener)
• Logistikken på anlægget (anvendes dels til at afdække om det er et særligt indgangsmateriale, der giver anledning til lugtgener og dels til lokalisering af hvilken kompost der skal tages ud, hvis der opdages en forurening af et særligt læs indgangsmaterialer)
• Anlæggets drift (lugtgener opstår typisk ved håndtering af komposten)

5.2 Daglige meteorologiske oplysninger som bør noteres for alle komposteringsanlæg

Ud over registreringen af lufttryk svarer forslaget til de daglige meteorologiske målinger til udvalgte krav til meteorologiske målinger i bekendtgørelse 650 ”Bekendtgørelse om deponering”.

5.3 Oplysninger om indgangsmaterialer

Dette skema er opdelt i de 3 typer af indgangsmaterialer til kompostering og skal læses, således at alle indgangsmaterialer, som indgår i henholdsvis kompostering af organisk madaffald¹ og spildevandsslam, bør analyseres i henhold til skemaet, således at have- og parkaffald f.eks. skal analyseres 4 gange årligt for C, N og TS, hvis det indgår i kompostering af organisk madaffald¹ eller slam.

¹Punkt D i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 623 (miljøstyrelsen 2003)

5.4 Oplysninger om drift og logistik på anlægget

Det er vigtigt at registrere oplysninger om driften på komposteringsanlægget i tilfælde af, at der opstår lugtgener. Registreringen bør foretages for kompostering af alle typer materiale.

Omfanget af de oplysninger, der registreres omkring driften af komposteringsanlægget afhænger af, hvilke indgangsmaterialer, der komposteres og hvilken metode, der anvendes. Nedenstående anbefalinger til registreringer samt frekvensen af disse skal vurderes ud fra driften og stabiliteten i driften på det enkelte anlæg.

¹Punkt D i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 623 (miljøstyrelsen 2003)

5.5 Opsamling af oplysninger

Oplysninger til driftsjournalen kan enten opsamles på papir i skemaer eller i elektroniske driftskontrolprogrammer. Der er vedlagt et eksempel på udskrifter af rapporterne fra en elektronisk driftsjournal i bilag C.

5.6 Kortlægning af lugt fra komposteringsanlæg

Repræsentativiteten for den enkelte mile skal søges gennem omhyggelig udvælgelse af udtagningspunkter, og antallet af prøver, der udtages vil være afhængig af, hvorvidt kilden er homogen eller uhomogen. Ved kilder med lav emissionshastighed vurderes en visuel bedømmelse at være tilstrækkelig til bedømmelse af prøvetagningspunkter.

6 Litteraturliste

Defoer, N. & Van Langenhove, H. 2001. Odor Emissions Control In YardTrimmings Composting. Biocycle February 2001. pp 82-83

EU-arbejdsdokument. Working document on sludge 3^DR. Brusel, 27. april 2000.

Gage, J. Checklist for odor management at compost facilities. Biocycle May 2003 pp 42-47

Goldstein, N. Getting to know the odour compounds. Biocycle July 2002. pp 42-44

Haug, R. T. The practical handbook of compost engineering. Lewis Publishers. 1993. pp 42-50, 213-215, 249-258, 281-285, 314, 545-564

Hay, J. C. Caballero, R. C. , Livingston, J. R. and Howard, R. W. T. et al 1985. Biocycle October og November/December 1985

Iacoboni, M. D. & Livingston, J.R., and LeBrun, T.J. Windrow and Static Pile Composting of Municipal Sewage Sludges, report to the Municipal Environmental Research Laboratory, U.S. EPA, Report No. EPA-600/2-84-122. (Juli 1984). Haug, R. T. The practical handbook of compost engineering. Lewis Publishers. 1993. pp. 562.

Miljøstyrelsen.. Begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Vejledning nr. 4/1985.

Miljøstyrelsen. Genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000.

Miljøstyrelsen, 2003. Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål nr. 623 af 30. juni 2003.

Miljøstyrelsen, 2005. Fastsættelse af vilkår for drift af virksomhed med store arealkilder, der indebærer risiko for lugt i omgivelserne. FORCE Technology, 2005.

Møller, J. Den Kgl. Veterinære- og Landbohøjskole. Personlig kommunikation. August 2005.

Poulsen, T. Aalborg Universitet. Personlig kommunikation. August 2005..

Roberts, D., Sellwood, D. 1992. Assessing odour from composting facilities. Institute of Waste Management Proceedings. UK. March 1997.

Bilag A Spørgeskema til komposterings-anlæg og amter

Komposteringsanlæg

Komposteringsmetode

Hvad komposteres

Registreringer af materialer til kompostering

Registreringer i komposteringsforløbet

Driftsjournal

Hvis det er muligt vil vi gerne have en kopi af anlæggets driftsjournal eller have oplyst hvilke metoder, fremgangsmåder eller program, der normalt anvendes til dokumentation og optimering af komposteringsprocessen.

Driftsinstruks

Angiv evt. dato for sidste opdatering

Myndighedsbehandling

Anlægget er miljøgodkendt

Vi vil gerne have kopi af eventuelle lugtvilkår i godkendelsen

Lugt indenfor de sidste 3 år

Må vi kontakte jeres anlæg, hvis vi har supplerende spørgsmål om anlæggets indretning og drift

Spørgeskema til amt

Spørgeskema om komposteringsanlæg

Hvor mange komposteringsanlæg er der i amtet som komposterer

Hvilke typer anlæg har givet anledning til lugtgener eller påtaler de sidste 2 – 3 år

Er der meddelt lugtvilkår til komposteringsanlæg eller andre virksomheder de sidste 2 – 3 år

1. Anvendes normalt konkrete lugtgrænser

5LE           10LE             15LE             20LE

1. Anvendes formuleringer

væsentlig/uvæsentligt

1. Opstillede driftsvilkår

Vi vil meget gerne have konkrete eksempler på de formulerede vilkår

Hvordan skal overholdelse af vilkårene dokumenteres?

Også her vil vi gerne have konkrete eksempler

Komposteringsanlæg som har fået foretaget lugtmålinger de sidste 3 år

Komposteringsanlæg som har fået gennemført beregning af lugtspredning de sidste 3 år

Bilag B Opsamling på vilkår fra amternes miljøgodkendelse

Miljøstyrelsens projekt om kompostering

Eksempler fra amterne på stillede vilkår til anlæg med kompostering:

Bilag C Uddrag af Rambølls driftskontrol-program

I nedenstående skema er de tre råvarer halm, have/park og biomasse, samt en sammenlagt mile, indsat.

Klik her for at se figuren.

1.1 Mileudformning

Klik her for at se figuren.

1.2 Driftsjournal for mile

I rapporten vises:

-          Affaldsprodukter

-          Råvaremængde anvendt i milen

-          De loggede temperaturer vises grafisk

-          Generelle oplysninger i forbindelse med temperaturlogningerne

-          Hygiejniseringsgrad

Ved driftsrapport over sammenlagte miler benyttes " Driftsjournal for parti"

Klik her for at se figuren.

1.3 Driftsjournal for parti og produkt

Denne rapport viser:

-          Hvilke miler der indgår i den parti eller produkt

-          Analyser for hver mile der indgår

-          Indhold af NPK og TOC/Glødetab (hvis TOC-analyse ikke findes søges efter glødetab)

-          Indhold af tungmetaller

-          Slutkoncentration

-          Hvor det anvendes

Klik her for at se figuren.

1.4 Driftsjournal for mile

I rapporten vises:

-          Affaldsprodukter

-          Råvaremængde anvendt i milen

-          De loggede temperaturer vises grafisk

-          Generelle oplysninger i forbindelse med temperaturlogningerne

-          Hygiejniseringsgrad

Ved driftsrapport over sammenlagte miler benyttes " Driftsjournal for parti"

Klik her for at se figuren.

Milen er ikke afsluttet.

1.5 Driftsjournal for parti og produkt

Denne rapport viser:

-          Hvilke miler der indgår i den parti eller produkt

-          Analyser for hver mile der indgår

-          Indhold af NPK og TOC/Glødetab (hvis TOC-analyse ikke findes søges efter glødetab)

-          Indhold af tungmetaller

-          Slutkoncentration

-          Hvor det anvendes

Klik her for at se figuren.

Bilag D Driftsjournal for forsøgsmile

Klik her for at se figuren.

Bilag E Prøvningsrapport for lugtanalyser

Klik her for at se figuren.

Fodnoter

^[1] Af sikkerhedsmæssige grunde blev der ikke udtaget lugtprøver medens milevenderen kørte. Prøve 1U blev udtaget lige efter, at milevenderen stoppede.

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 December 2007 • © Miljøstyrelsen.