5 Driftsvilkår for komposteringsanlæg

Driftsvilkår for komposteringsanlæg

5.1 Indhold af driftsjournal
5.2 Daglige meteorologiske oplysninger som bør noteres for alle komposteringsanlæg
5.3 Oplysninger om indgangsmaterialer
5.4 Oplysninger om drift og logistik på anlægget
5.5 Opsamling af oplysninger
5.6 Kortlægning af lugt fra komposteringsanlæg

Resultaterne fra litteratur- og erfaringsopsamlingen er sammenholdt med informationerne indhentet under screeningsfasen og fuldskalaforsøg samt supplerende informationer fra konkrete komposteringsanlæg til udformning af driftsvilkår for komposteringsanlæg.

Der er udarbejdet forslag til praktisk anvendelige driftsvilkår rettet mod minimering af lugt.

Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, er der angivet et interval for de styrende parametre. På baggrund af forslaget til driftsvilkår er der udarbejdet et tilsvarende forslag til registrering af driften i form af en driftsjournal.

For at lette anvendelse af forslagene og bevare oversigten over de forskellige driftsparametre med tilhørende aktiviteter, er forslaget opstillet i et skema.

Tabel 5: Forslag til driftsvilkår. C/N = forholdet mellem kulstof og kvælstof. TS= tørstof.

Aktivitet		Gode råd til håndtering	Effekt
Renholdelse af anlæg og maskiner.		Alle kørselsarealer og maskiner bør dagligt rengøres efter brug.	Forebygger ukontrolleret lugtemission.
Håndtering og anvendelse af have- og parkaffald.		Anvend så vidt muligt frisk neddelt have- og parkaffald. Hvis det ikke er frisk neddelt bør det opbevares i miler med en højde på max. 3 m og først anvendes efter 2 uger.	Forebygger at den biologiske proces opstartes før oplægning til kompostering.
Håndtering og anvendelse af spildevandsslam fra rensningsanlæg.		Kun aerob (beluftet) eller anaerob (udrådnet) stabiliseret spildevandsslam fra rensningsanlæg bør modtages og anvendes. Opblanding med strukturmateriale bør ske inden for 2 uger fra modtagelse.	Hvis spildevandsslammet ikke er stabilt, er der risiko for ukontrolleret lugtemission i forbindelse med oplægning til kompostering.
Håndtering og anvendelse af organisk dagrenovation.		Kun affald, der ikke er komprimeret og ikke er ældre end 2 uger, bør modtages. Opblandes med strukturmateriale inden for 2 dage fra modtagelse.	Reducerer risiko for at der ikke opstår anaerobe forhold ved håndtering og oplægning til kompostering.
Anvendelse af materialer og sammensætning med henblik på optimal kompostering.	Ved oplægning af miler med spildevandsslam fra rensningsanlæg og organisk dagrenovation skal der anvendes strukturmateriale og kulstofkilde, så følgende opnås: 20< C/N <30 Densitet < 700 kg/m³ 40< TS <50 Ved åben milekompostering bør der tages højde for forventet nedbør den kommende uge.		Optimerer komposteringsprocessen og minimerer lugtemission.
Blanding af materialer til kompostering og opsætning af mile.	Blanding bør foretages uden at komprimere kompostmassen. Der bør sikres, at der ikke forekommer klumper større end en tennisbold En mile bør etableres med en højde på 1,5 - 3 m og rumme 4-12 m³ per løbende meter.		Sikrer at der er tilstrækkelig luftporevolumen (porøsitet) til opretholdelse af aerobe forhold.
Vending af miler.	Miler bør vendes hver uge de første 4 uger af komposteringsprocessen. Miler bør vendes så mange gange og på en sådan måde, at alt materiale undergår kompostering med temperaturer >55° C i mindst 14 dage (kontrolleret kompostering). Milen bør vendes, når iltindholdet falder til under 15 %. Komprimering af miler ved vending bør undgås. Densitet på minimum 700 kg/m³ bør opretholdes.		Sikrer omfordeling og genskaber en struktur med tilstrækkelig luftporevolumen (porøsitet) til opretholdelse af aerobe forhold.
Anvendelse af biofilter.	Straks efter oplægning af mile og efter vending af miler inden for de første 3 uger bør der etableres et minimum 20 cm tykt biofilter på toppen af milen. Filteret bør bestå af sigterest mellem 10 og 45 mm fra tidligere kompostering. Sigteresten skal være fri for større urenheder og sten.		Reducerer lugtemission. Virker samtidig isolerende og reducerer fordampning.
Kraftig uventet nedbør.	Hvis komposten bliver for våd, bør der tilsættes tør strukturmateriale og foretages opblanding, så TS bliver > 35%.		Sikrer tilstrækkeligt luftporevolumen (porøsitet) til aerob kompostering.
Udtørring af kompost ved tørt og varmt vejr.	Hvis komposten bliver for tør, så TS bliver > 55%, bør der foretages vanding.		Sikrer at der er tilstrækkeligt vandindhold til mikrobiel aktivitet og nedbrydning af organisk materiale.
Afkøling og eftermodning af kompost.	Efter kompostering anbringes kompost til afkøling og eftermodning bedst i trapezmiler i en højde af indtil 4 m.		Sikrer at der opretholdes tilstrækkeligt frit luftporevolumen (porøsitet) til at afkøling og eftermodning sker under aerobe forhold.
Opbevaring af kompost.	Efter kompostering og sortering skal kompost opbevares tørt. Det kan ske i hal eller ved overdækning.		Sikrer at der opretholdes tilstrækkeligt frit luftporevolumen (porøsitet) til opretholdelse af aerobe forhold.
Monitering og registrering.	Udarbejd driftsjournal for hvert parti kompost indeholdende oplysninger om: · materialer og mængder · analyser i henhold til slambekendtgørelsen · temperaturmålinger · driftsjournaler for hver mile der indgår i partiet		Sikrer dokumentation for gennemført aerob komposteringsproces samt kvalitet af den producerede kompost. Sikrer mulighed for løbende at optimere driften af det enkelte anlæg. Giver mulighed for at dokumentere driften hvis der opstår lugtgener.
Uddannelse af driftsansvarlige og driftspersonel.	Uddannelse så der sikres tilstrækkelig viden om kompostering og løsning af problemer ved driftsforstyrrelser.		Kendskab og indsigt i komposteringsprocesser vil optimere driften og minimere lugtemission.

5.1 Indhold af driftsjournal

Erfaringer fra samarbejdet med en række virksomheder og myndigheder har vist, at såfremt naboer til komposteringsanlæg føler sig generet af lugt, vil der i en periode foregå meget kommunikation om driften af anlægget.

For at få afdækket i hvilke situationer, der opstår lugtgener, er det vigtigt at have daglige registreringer over:

Meteorologiske forhold (de fleste lugtgener opstå i særlige vindretninger og under lavtryk)
Indgangsmaterialer der tilføres anlægget (oplysningerne anvendes til beslutning om, hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes for at afhjælpe lugtgener)
Logistikken på anlægget (anvendes dels til at afdække om det er et særligt indgangsmateriale, der giver anledning til lugtgener og dels til lokalisering af hvilken kompost der skal tages ud, hvis der opdages en forurening af et særligt læs indgangsmaterialer)
Anlæggets drift (lugtgener opstår typisk ved håndtering af komposten)

5.2 Daglige meteorologiske oplysninger som bør noteres for alle komposteringsanlæg

Parameter	Bemærkning
Lufttryk	Mange lugtgener opstår under lavtryk
Luftfugtighed	Lugtgener opstår oftest ved tåge
Nedbørsmængde	Nedbørsmængden er vigtig i forhold til driften af anlægget
Fremherskende vindretning og vindstyrke	Vigtig af hensyn til spredningen af lugten af anlægget. Det sker at en klage over lugt fra et komposteringsanlæg stammer fra en helt anden lugtkilde

Ud over registreringen af lufttryk svarer forslaget til de daglige meteorologiske målinger til udvalgte krav til meteorologiske målinger i bekendtgørelse 650 ”Bekendtgørelse om deponering”.

5.3 Oplysninger om indgangsmaterialer

Dette skema er opdelt i de 3 typer af indgangsmaterialer til kompostering og skal læses, således at alle indgangsmaterialer, som indgår i henholdsvis kompostering af organisk madaffald¹ og spildevandsslam, bør analyseres i henhold til skemaet, således at have- og parkaffald f.eks. skal analyseres 4 gange årligt for C, N og TS, hvis det indgår i kompostering af organisk madaffald¹ eller slam.

Parameter	Have/park	Organisk madaffald¹	Slam
Kulstof, C	2 gange årligt	4 gange årligt	4 gange årligt
Kvælstof, N	2 gange årligt	4 gange årligt	4 gange årligt
Tørstof i %	2 gange årligt	4 gange årligt	4 gange årligt
Tungmetaller	-	I hht. bekendtgørelse nr. 623 (miljøstyrelsen 2003)	I hht. bekendtgørelse nr. 623 (miljøstyrelsen 2003)
Miljøfremmede stoffer	-	I hht. bekendtgørelse nr. 623 (miljøstyrelsen 2003)	I hht. bekendtgørelse nr. 623 (miljøstyrelsen 2003)

¹Punkt D i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 623 (miljøstyrelsen 2003)

5.4 Oplysninger om drift og logistik på anlægget

Det er vigtigt at registrere oplysninger om driften på komposteringsanlægget i tilfælde af, at der opstår lugtgener. Registreringen bør foretages for kompostering af alle typer materiale.

Dato og placering ved	Bemærkninger
Modtagelse, håndtering og opbevaring af indgangsmaterialer	Materiale fra en leverandør kan hurtigt lokaliseres hvis det giver anledning til lugtgener. Dokumenterer alderen på indgangsmaterialet
Neddeling af have- og parkaffald	Lugtgener opstår typisk i forbindelse med disse handlinger, det er derfor vigtigt at få afdækket hvornår generne opstår, for at finde den optimale løsning på problemstillingen.
Oplægning af miler
Vending af miler
Sortering af kompost
Afhjælpende handlinger	Hvis der f.eks. er tilført en mile ekstra tørstof eller ekstra biofilter øverst på milen
Afvigelse fra daglige rutiner	Hvis en mile ikke er vendt pga. nedbrud af maskine, særlige vejrforhold eller lignende

Omfanget af de oplysninger, der registreres omkring driften af komposteringsanlægget afhænger af, hvilke indgangsmaterialer, der komposteres og hvilken metode, der anvendes. Nedenstående anbefalinger til registreringer samt frekvensen af disse skal vurderes ud fra driften og stabiliteten i driften på det enkelte anlæg.

Parameter der undersøges og registreres	Have/park	Organisk madaffald¹ og spildevandsslam	Bemærkninger
Kvalitet af indgangsmateriale	Registreres ved modtagelse	Registreres ved modtagelse	Sikre at der ikke tilføres indgangsmaterialer der ikke har en acceptabel kvalitet. Dette gælder mht. lugt, indhold af fremmedlegemer (f.eks. plastik) eller tørstofindhold.
Homogenitet i milen	I forbindelse med vending	I forbindelse med vending	Lugtgener opstår typisk ved at klumper af organisk materiale bliver anaerobe
Temperatur i milen	Ugentlig registrering	Daglige registreringer	Viser om komposteringen forløber som forventet og om komposten bliver hygiejniseret
Fugtighed i komposten	Månedlig registrering	Ugentlige registreringer	Nødvendig for at sikre at der finder en passende omsætning sted. Viser om milen samler eller bruger vand
Iltindhold i milen		Dagligt/Ugentligt	Viser om der er tilstrækkeligt ilt i milen til at opretholde aerob kompostering eller om der er ved at opstå anaerobe forhold
Kuldioxid i milen		Dagligt/Ugentligt
Methan i milen		Dagligt/Ugentligt
Lugtgener internt	Når det forekommer	Når det forekommer	I hvilke tilfælde opstår der generende lugtforhold for personalet på pladsen
Klage over lugt fra naboer	Når det forekommer	Når det forekommer	Noter hvem der har henvendt sig og hvad der efterfølgende sker i sagen.

¹Punkt D i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 623 (miljøstyrelsen 2003)

5.5 Opsamling af oplysninger

Oplysninger til driftsjournalen kan enten opsamles på papir i skemaer eller i elektroniske driftskontrolprogrammer. Der er vedlagt et eksempel på udskrifter af rapporterne fra en elektronisk driftsjournal i bilag C.

5.6 Kortlægning af lugt fra komposteringsanlæg

Repræsentativiteten for den enkelte mile skal søges gennem omhyggelig udvælgelse af udtagningspunkter, og antallet af prøver, der udtages vil være afhængig af, hvorvidt kilden er homogen eller uhomogen. Ved kilder med lav emissionshastighed vurderes en visuel bedømmelse at være tilstrækkelig til bedømmelse af prøvetagningspunkter.