Driftsvilkår for komposteringsanlæg

Bilag B Opsamling på vilkår fra amternes miljøgodkendelse

Miljøstyrelsens projekt om kompostering

Eksempler fra amterne på stillede vilkår til anlæg med kompostering:

Vilkårstype Konkrete eksempler
Vilkår om lugtgrænser ·         Komposteringsaktiviteterne må ikke give anledning til væsentlige lugtgener uden for virksomhedens område.
Ved væsentlige lugtgener forstås lugtbidrag på mere end 5 LE/m³ ved nærmeste enkeltliggende bolig, 10 LE/m³ ved boligområder og 10 LE/m³ ved anden industri.


·         Det samlede lugtbidrag for virksomheden må ikke overskride 10 LE/m³ ved nærmeste, enkeltlliggende bolig og 5 LE/m³ ved nærmeste boligområde.

Subjektive vilkår ·         Komposteringspladen må ikke medføre væsentlige lugtgener udenfor pladsen.


·         Komposteringsanlægget må ikke give anledning til lugt, støv og aerosoler, der efter amtets vurdering er til gene for omgivelserne.


·         Der må ikke kunne registreres lugtgener fra udendørs miler ved eller udenfor virksomhedens skel.
Driftsvilkår ·         Der må på pladsen opbevares og behandles maksimalt xxx tons pr. år.


·         Modtaget have-parkmateriale skal løbende spredes over madrasen.
·         Der må alene komposteres rent have- og parkaffald på komposteringsanlægget.


·         Der må maksimalt vendes miler 4 timer pr. dag.
·         Der må maksimalt vendes 1/3 del af samtlige miler pr. dag, således at alle miler er vendt på minimum 3 dage.


·         I tørre perioder skal området befugtes for at hindre støvgener.


·         Der skal tages hensyn til vindstyrke og vindretning, når milerne omstikkes, således at naboer generes mindst muligt af lugt.
·         Der skal tages hensyn til vindstyrke og vindretning i forbindelse med aflæsning af tilkørt have- og parkaffald, ved vending af milerne, sigtning af den modnede kompost samt ved kørsel på grusbefæstede arealer – således at naboer generes mindst muligt af støvgener.


·         Indkomne læs der lugter, skal spredes i et hensigtsmæssigt lag på madras umiddelbart efter modtagelsen. Hvis et læs lugter uacceptabelt skal det afvises.


·         Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med konstatering af uacceptabel lugtgener til enhver tid forlange afhjælpende foranstaltninger iværksat f.eks. afdækning med ren træflis, samt en redegørelse for årsagen til genen.
Tiltag til fjernelse af genen skal iværksættes straks og være afhjulpet indenfor en tidsfrist fastsat af tilsynsmyndigheden.


·         Der skal foretages rundering omkring anlægget så ofte, at der er kendskab til lugtforholdene og således at evt. problemer kan imødegås.
Bemærkninger skal noteres i en journal som altid skal forefindes på anlægget. I journalen skal noteres tidspunkt, registreringspunkt, vindretning og observationer.


·         Første omstikning skal som udgangspunkt foretages i januar måned i en periode på ca. 10 arbejdsdage.


·         I forbindelse med første og øvrige omtikninger af en madras skal madrassen være så grundig gennemvædet, at lugtafgivelsen begrænses mindst muligt.


·         Hvis der via den gennemførte egenkontrol konstateres uhensigtsmæssig temperatur, lufttilførsel, lufttilførsel eller fugtighed i oplagret have-/parkaffald inkl. træstød samt i kompostmiler, skal det straks sikres, at der ikke opstår anaerobe zoner.


·         Iltforhold i bunden og det indre af anlæggets slamkompostoplag skal kontrolleres 2 gange pr. uge, fordelt over ugen, ved f.eks. temperatur- eller iltmåling.


·         Lugt fra komposteringsanlægget skal begrænses ved at følge komposteringsprocessen tæt, således at der sikres aerobe forhold under komposteringsproceseen


Særlige vilkår til anlæg hvor komposteringsprocessen foregår i hal


·         Udendørs miler skal straks returneres til komposteringshal, såfremt materialet giver anledning til lugtgener ved eller udenfor skel.


·         Der skal til enhver tid holdes undertryk i forkomposteringshallen, og luftindtag i forkomposteringshallens sider skal være udformet, så de automatisk vil være lukket, såfremt undertrykket i forkomposterings-hallen måtte forsvinde.


·         Al luft fra forkomposteringshallen skal behandles i skrubberanlægget, før det udledes til atmosfæren.


·         Fraførsel af slam fra forkomposteringshallen skal ske gennem en luftsluse, der sikrer mod luftudslip fra forkompostreringshallen.


·         Transport af materiale ind i forkomposteringshallen må kun ske gennem port, der er skærmet af et ”skørt” i forhold til kompostrringshallen. Portaktiviteten må ikke give anledning til lugtgener. Porten skal om nødvendigt udformes som en luftsluse.


·         Der skal konstant opretholdes et svagt luftundertryk i alle områder af komposteringsanlægget hvor der håndteres komposterbare materialer og frasorteret affald.
Porte, døre mv. skal holdes lukket.

Vilkår om kontrol- og dokumentation ·         Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden ved målinger skal dokumentere, at vilkåret for lugt er overholdt.
Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen.
Målingen skal udføres af et målefirma, som er accepteret af tilsynsmyndigheden.


·         Hvis tilsynsmyndigheden forlanger det, skal virksomheden dokumentere, at lugtvilkåret er overholdt.
·         Der skal udføres en kontrol gennem fire målinger af lugtemissionen med minimum to måneders mellemrum i løbet af anlæggets første driftsår. Ved hver måling skal der udtages tre prøver jævnt fordelt over to timer ved maksimal belastning fra afkastet.
Resultatet af målingen fremsendes kommenteret til amtet straks, de foreligger, senest 2 måneder efter måledagen.
Driftsforholdene og andre relevante forhold i relation til målingerne skal beskrives ved førstegangskontrollen og øvrige målinger og beregninger. Der fremsendes endvidere en redegørelse ved eventuelle vilkårsoverskridelser.
·         Ved en måling forstås det måleprogram, som er nødvendigt for at fastslå, om et vilkår er overholdt. Antallet af målinger, målingernes varighed og tilhørende analyseprogram fastlægges efter aftale med amtet.
Alle målinger skal udføres efter standardiserede metoder af autoriseret/akkrediteret laboratorium efter aftale med amtet.
·         Lugtmålinger skal udføres som angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985: ”begrænsning af lugtgener fra virksomheder” eller den til enhver  tid gældende vejledning.
Måle- og/eller beregningspunkter fastlægges efter aftale med amtet.
·         Beregningerne af lugtbidraget i omgivelserne skal udføres med OML-metoden, idet der korrigeres for 1 minuts midlingstid ved multiplikation med kvardratrod 60. Grænseværdien for lugt anses for overholdt, når den højeste 99 % fraktil er mindre end eller lig med grænseværdien.


·         Der skal udarbejdes en driftsinstruks for komposteringsanlægget, der som minimum beskriver:
- procedure for afhjælpning af gener som lugt, støv, skadedyr og lignende samt arbejdsgange
-optimering af omsætningsprocessen på anlæggene f.eks ved at fokusere på milernes iltindhold, fugtindhold og temperatur
- princip for opgørelse af affaldsmængderne på anlægget og procedurer til overholdelse af vilkår
- procedurer der sikrer at visuel kontrol gennemføres samt om modtagekontrol gennemføres


·         Driftsinstruksen skal revideres en gang årligt med implementering af ny viden og erfaringer. Tilsynsmyndigheden skal have adgang til driftsinstruktionen.


·         Der skal føres journal over:
- affaldsmængder og –typer
- affaldskilder
- mængder af afsat kompost
- den afsatte komposts anvendelse
- mængden af afsat sigterest
- mængden af lagret kompost
- de lørdage, der foregår drift på pladsen

Mængden af modtaget affald, afsat kompost, sigterest samt kompost skal opgøres månedsvist.
Det skal hver uge fremgå af driftsjournalen: Måling af temperatur i hver kompostmile samtidig med måling af udetemperaturen.
Det skal af driftsjournalen fremgå, hvor tit komposten på milerne er blevet vendt i løbet af komposteringsperioden.


·         Det skal af journalen fremgå (anlæg med dagrenovation/spildevandsslam):
- dokumentation for at spildevandsslammet overholder bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, p.t. bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003
- dokumentation for at produktet overholder bekendtgørelse om anvendelse af affald til jrodbrugsformål, p.t. bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003, bilag 2 og 3
- mængde producerede færdigvarer
- affaldsmængder til henholdsvis genanvendelse (eksternt), forbrænding, deponering eller specialbehendling
- omsætning af miljøfremmede stoffer

Driftsjournalen skal forevises amtet på forlangende og opbevares i 5 år.


·         Journalen skal være tilgængelig for amtet ved tilsyn


·         Virksomheden skal opbevare journalen sammen med virksomhedsgodkendelsen.


·         Virksomheden skal have en ”lugtpatrulje”. Der tre gange om dagen på hverdage skal foretage registreringer jf. en driftsjournal.


·         Der skal årligt fremsendes en årsrapport til amtet, som beskriver de miljømæssige forhold det forgangne år, samle årets målinger i tabeller/kurveform samt konkluderer på virksomhedens miljømæssige standard og redegør for det kommende års miljøforbedrende tiltag. Denne afrapportering kan ske i form af det grønne regnskab.

Vilkår om information ·         Tilsynsmyndigheden og naboer skal informeres hvis der opstår unormale driftsforhold, der kan give anledning til gener for naboer. Der skal samtidigt informeres om hvilke tiltag, der vil blive iværksat for at afhjælpe genen, samt oplysninger om, hvornår genen forventes afhjulpet.

 



Version 1.0 December 2007, © Miljøstyrelsen.