1 Baggrund

Analyse af mulighederne for at opgøre pesticidforbruget i frugt og grønt

Miljøministeren har i forbindelse med beslutningsforslag B104 om fund af pesticidrester i dansk produceret frugt og grønt tilkendegivet, at der skulle iværksættes en analyse af, om det er muligt at opgøre pesticidforbruget i frugt og grønt.

Bekæmpelsesmiddelstatistikken indeholder en opgørelse over det samlede salg af bekæmpelsesmidler. Herudover indeholder statistikken en opgørelse af salget af aktivstoffer til landbruget samt en opgørelse af behandlingshyppigheden. Statistikken er baseret på registreringsindehavernes indberetning af det årlige salg af produkter og aktivstoffer.

Behandlingshyppigheden i landbruget opgøres på grundlag af det årlige salg af plantebeskyttelsesmidler til landbruget. Opgørelsen omfatter 11 afgrødetyper, der tegner sig for i størrelsesordenen 85 til 90 procent af det samlede forbrug. Opgørelsen af behandlingshyppigheden i landbruget er robust, fordi der er tale om relativt få afgrødetyper, og fordi landbruget tegner sig for langt størstedelen af salget.

Det såkaldte Kirsten Jensen-udvalg nåede i 2003 frem til, at der ikke findes et tilstrækkeligt grundlag for at opgøre behandlingshyppigheden indenfor gartneri og frugtavl (Kirsten Jensen Udvalget 2003).

Baggrunden for dette er, at produktionen af frugt og grønsager omfatter et stort antal forskellige kulturer (mere end 100), men kun tegner sig for i størrelsesordenen 5 – 8 procent af forbruget af plantebeskyttelsesmidler. Derfor vil en opgørelse af behandlingshyppigheden for frugt- og grønt afgrøder blive meget usikker, idet selv små forskydninger i andelen af de solgte mængder, der tildeles gartneri- og frugtområdet, vil have stor betydning for resultatet.

Kirsten Jensen-udvalget blev nedsat på grundlag af Bichel-udvalgets anbefalinger om, at gartneri og frugtavl skulle inddrages i en fremtidig strategi for reduktion af bekæmpelsesmidler, og anbefalede samtidig, at der skulle foretages en yderligere konsekvensvurdering, før der blev fastsat reduktionsmål.

Kirsten Jensen-udvalgets analyse viste, at det for frugt- og grønt erhvervene, i modsætning til landbruget, ikke var muligt at fastsætte konkrete reduktionsmål. Dette skyldes dels, at forbrugsstatistikkerne ikke er tilstrækkeligt detaljerede, dels at frugt og grønt afgrøder er højværdiafgrøder, hvor en fejlslagen bekæmpelse af skadevoldere vil kunne medføre betydelige tab. Udvalget pegede samtidigt på, at selvom det ikke var muligt at opstille præcise reduktionsmål, så var det muligt at opstille en række anbefalinger, som kan medvirke til at nedsætte pesticidanvendelsen. Det er disse anbefalinger, der danner grundlaget for de målsætninger, der i Pesticidplan 2004 – 2009 er opstillet for frugt og grønt