| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af øgede offentlige grønne indkøb

Sammenfattende artikel

Der er foretaget en vurdering af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved at det offentlige køber "grønt" for udvalgte produktgrupper. Vurderingen viser, at disse konsekvenser varierer fra produktgruppe til produktgruppe.  Det største potentiale for miljøgevinster ved at foretage "grønt" indkøb synes at være knyttet til produkter, hvor der endnu ikke er etableret miljømærker eller anden egentlig mærkning af "grønne" produkter - såsom biler og kabler/ledninger.

Baggrund og formål

Miljømærker er et af veletablerede midler til at fremme udviklingen af miljørigtige produkter og der er i dag defineret miljømærkekriterier og etableret miljømærker for en lang række produkter. Dette projekt blev igangsat for at undersøge, i hvilket omfang det er muligt at kvantificere de miljøeffekter og omkostninger, der er forbundet med virkemidler som miljømærker.

Begrundet ved, at det ikke ved igangsætningen af projektet var klart, i hvilket omfang de relevante oplysninger er tilgængelige og det dermed er muligt at foretage de ønskede vurderinger, har opgaven tilligemed haft til formål at afklare, i hvilket omfang, det er muligt at foretage de ønskede vurderinger.

Undersøgelsen

Undersøgelsen har omfattet 14 produktgrupper, hvoraf vurderingerne er gennemført fuldt ud for 10 grupper, mens 4 grupper er opgivet undervejs af forskellige årsager.

For de 10 produktgrupper, hvor vurderingerne er gennemført er

• defineret, hvad der kan forstås som "grønt" indkøb,
• estimeret omfanget af det offentliges indkøb,
• estimeret potentialet for yderligere "grønt" indkøb hos det offentlige sammenlignet med indkøbet i dag,
• estimeret de økonomiske konsekvenser af dette "grønne" indkøb, idet der er medtaget både omkostninger ved indkøb og driftsomkostninger,
• udpeget en eller flere miljøparametre, der kan bruges som indikator for miljøgevinsten ved "grønt" indkøb, for hver produktgruppe,
• estimeret den potentielle gevinst for hver af de udvalgte miljøparametre.

Resultaterne for disse grupper er summeret i tabel 1.

For de produktgrupper, hvor vurderingerne ikke blev gennemført, var årsagerne som følger:

Printere, kopimaskiner etc.: Det blev vurderet at resultaterne stort set ville svare til resultaterne for produktgruppen computere.

Rengøringsmidler: Det blev undervejs i forløbet erkendt at de valgte miljøparametre ikke var velegnede til at skelne mellem miljømærkede og ikke miljømærkede produkter.

Tekstiler og møbler: Det blev vurderet, at det ikke var muligt indenfor projektets rammer at gennemføre en vurdering for disse 2 produktgrupper.

Det understreges, at vurderingerne skal betragtes som en form for screeningsvurdering, der med sikkerhed vil undervurdere de samlede gevinster, der er knyttet til miljømærker og "grønne" indkøb.

Hovedkonklusioner
 Overordnet er det en konklusion, at den miljømæssige gennemslagskraft af miljømærkekriterierne i mange tilfælde tilsyneladende er meget stor ved, at de reelt sætter de miljømæssige standarder på markedet. Hertil kommer den værdi, der ligger i, at lovgivning kan bygge på de erfaringer, der er indhentet med miljømærkerne.

Omvendt synes miljømærket for nogle produktgrupper at lide under, at det ikke har en salgsværdi, der gør det eftertragtet af producenter. Interessant er at miljømærket i denne sammenhæng tilsyneladende befinder sig i konkurrence med energimærker, da producenterne satser på den form for mærkning, der giver mest salg.

Det største potentiale for miljøgevinster ved at foretage "grønt" indkøb synes at være knyttet til produkter, hvor der endnu ikke er etableret miljømærker eller anden officiel definition på "grønt" indkøb - såsom biler og kabler/ledninger.

Andre projektresultater

Resultaterne fra de undersøgte produktgrupper kan sammenfattes som følger:

• "Grønne" produkter kan være dyrere i indkøb end andre produkter, men dette varierer med produktgruppen.
• For produkter med et energiforbrug i driftsfasen vil et krav om indkøb af "grønne" produkter normalt medføre en energibesparelse, der igen resulterer i en økonomisk besparelse ved driften. Denne besparelse vil jævnligt - men ikke altid - opveje de evt. meromkostninger, der er knyttet til indkøbet af "grønne" produkter.
  
• Der kan i varierende grad være tale om andre miljøgevinster, fx reduceret forbrug af farlige stoffer. De faktiske gevinster er forskellige fra produktgruppe til produktgruppe (jf. tabel 1). Som eksempler på disse gevinster kan nævnes:
  Kabler og ledninger: 50 - 380 tons phthalater
  Dieselbiler: 60 tons partikler
  Maling: 12 tons VOC (flygtige kulstofforbindelser)
  Lyskilder/en-soklede: 11 kg kviksølv

Der er som følge af miljømærker og anden indsats rettet mod at forbedre produkters miljøegenskaber såvel som naturlig produktudvikling i de senere år allerede opnået eller i gang med at blive opnået betydelige miljøgevinster indenfor en række af de vurderede produktgrupper. Her skal peges på:

• Kølemøbler - CFC, HFC og andre kemiske forbindelser der påvirker det stratosfæriske ozonlag eller bidrager til drivhus effekten er i dag stort set forsvundet fra almindelige køleskabe og frysere til husholdningsbrug.
• Tryksager - forbruget af alkoholer og afvaskemidler ved fremstilling af tryksager er væsentligt reduceret i forhold til tidligere.
• Computere - de traditionelle billedrørsskærme som bl.a. indeholder blyglas og har et stort energiforbrug er i disse år ved at forsvinde til fordel for fladskærme. Dette medfører store besparelser i brugen af bly og elektricitet. Den samme udvikling er i øvrigt i gang for fjernsyn.
• Computere, køleskabe, lyskilder - Brug af bly, cadmium, kviksølv, chrom(6), og de bromerede flammehæmmere PBB og PBDE skal fra 1. juli 2006 ophøre i elektrisk og elektronisk udstyr til husholdningsbrug, der sælges i EU som følge af EU's RoHS direktiv.

Denne udvikling begrænser naturligvis de gevinster, der kan opnås i fremtiden som følge af krav om indkøb af "grønne" produkter inden for de nævnte produktområder.

Som det fremgår af de kontante projektresultater nævnt ovenfor, er det muligt at kvantificere de miljøeffekter og omkostninger, der er forbundet med virkemidler som miljømærker. Det kan dog være nødvendigt i processen at foretage skøn, som kan være behæftet med væsentlig usikkerhed.

Den største indsats og usikkerhed er typisk knyttet til at estimere mængdeoplysninger. Derimod er det normalt relativt enkelt at fremskaffe de relevante økonomiske data. Oplysninger om miljøparametre kan også være vanskelige at fremskaffe, idet det ikke kan forventes, at leverandører og producenter vil investere en stor indsats i at undersøge forhold, som de ikke selv har en fordel af at undersøge.

Tabel 1. Meromkostninger og miljøkonsekvenser af kun at købe "grønt" i den offentlige sektor i Danmark

1.  Tal i parentes angiver den årlige gevinst, når alle produkter er udskiftet til "grønne" produkter, mens det første tal angiver gevinsten for de der udskiftes årligt.

2.  Ingen gevinster mht. andre tungmetaller eller PBB eller PBDE. Gevinst mht. støj, som dog ikke kan kvantificeres.

3.  Alle kølemidler og opskumningsmidler, der påvirker ozonlaget eller drivhus effekten er stort set udskiftet.

4.  Ekskl. bilafgifter. Beregninger omfatter kun personbiler.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2008, © Miljøstyrelsen.