Bilag 1. Erfaringsopsamling fra Fyns Amt vedr. MTBE

Undersøgelsesprogram for grundvandsforurening

Som første skridt i udformningen af undersøgelsesprogrammet for MTBE (og andre benzin/dieselstoffer) er foretaget en gennemgang af registrerings- og forureningsundersøgelser fra Fyns Amt samt en række forureningsundersøgelser primært i Fyns Amt, men udført i regi af Oliebranchens Miljøpulje. Formålet med gennemgangen var dels at undersøge om den nuværende undersøgelsesform gav anledning til spørgsmål og overvejelser, som skulle besvares i den nye undersøgelsesstrategi, dels om der kunne fastlægges forskellige relevante sammenhænge mellem de specifikke forhold på en given lokalitet, herunder fremgangsmåden ved den udførte undersøgelse, og den konstaterede forurening. Mere specifikt undersøgtes bl.a.:

de mest typiske kilder til forureninger
evt. korrelation mellem tankantal, -størrelse samt -alder og forureningsfund
om geologien/hydrogeologien på lokaliteten kunne korreleres til fundstørrelsen
sammenhæng mellem filtersætning og fund
sammenhænge mellem forekomst af MTBE og forekomst af andre benzinkomponenter
om variationer i fund og koncentration kunne skyldes udformningen af undersøgelserne.

Frekvensen af fund af MTBE på de undersøgte lokaliteter er meget høj: 62 ud af 72 undersøgte servicestationer (86 %). Dette selvom ca. halvdelen (38) af undersøgelserne kun er begrænsede kortlægningsopgaver, hvor der som oftest kun er én filtersat boring i det sekundære magasin.

Til sammenligning blev ved undersøgelse af 609 servicestationer med erkendte lækager, i Texas, USA, fundet MTBE i 93 % af tilfældene (API, 1998).

På de 60 af stationerne i Fyns Amt er der målt i sekundært grundvand, og for disse er der på de 5 også målt i primært grundvand. På de 2 stationer er der kun målt i primært grundvand. Ud af de 60 stationer er der på:

de 17 målt mere end 1.000 mg/l (24 % ud af det totale antal stationer)
de 29 målt mere end 100 mg/l (40 % ud af det totale antal stationer)
de 36 målt mere end 30 mg/l (50 % ud af det totale antal stationer)
de 45 målt mere end 5 mg/l (63 % ud af det totale antal stationer)
de 49 målt mere end 2 mg/l (68 % ud af det totale antal stationer).

Af de 72 undersøgelser er de 38 som nævnt kortlægninger af et begrænset omfang. De øvrige undersøgelser er primært undersøgelser foretaget i OM programmet, og ofte er der først målt for MTBE som et led i afrapportering og opfølgning på en oprensning. Sidstnævnte undersøgelser kan derfor i denne sammenhæng primært bruges i en vurdering af faneudbredelser m.m.

Ud af de 38 begrænsede kortlægninger er de 30 udført direkte for Fyns Amt, og omfang og fremgangsmåde er således meget ensartet. De er derfor i det følgende anvendt som udgangspunkt for en nærmere vurdering af potentielle sammenhænge mellem tankrelaterede forhold m.m. og den konstaterede forurening.

Boringen i 5 ud af disse undersøgelser er dog placeret ved tanke, der ikke har indeholdt MTBE-holdig benzin, hvorfor de målte MTBE-indhold næppe er repræsentative for en undersøgelse af en kildenær grundvandsforurening med MTBE. Man kan ud af datamaterialet se, at MTBE er konstateret (>2 mg/l):

i 14 ud af 18 boringer (78 %), der er placeret i en afstand på mindre end 2 m fra en tank indeholdende MTBE-holdig benzin, og i 4 ud af 8 boringer (50 %), der er placeret mellem 2 og 8 m fra en relevant tank. Der er over 30 mg/l MTBE i 60 % af de boringer, der ligger tæt ved tankene og i alle 50 % af de boringer, der er placeret 2 til 8 m fra tankene
i 15 ud af 19 tilfælde (79 %), hvor de pågældende tanke er taget i brug før 1990, men til gengæld i 0 tilfælde, hvor tankene er taget i brug efter 1990.
i 10 ud af 15 tilfælde (67 %), hvor der er 3 tanke eller flere med MTBE-holdig benzin på den pågældende lokalitet.

På de ud af de 72 lokaliteter, hvor der ikke er fundet MTBE i grundvandet, har der ikke i undersøgelserne været andre indikationer af benzinforurening. Kun i ét enkelt tilfælde er der fundet benzen på en grund, hvor der ikke er fundet MTBE, og da kun i en koncentration tæt på detektionsgrænsen (0,2 mg/l benzen). MTBE findes i mange tilfælde (21), hvor ingen andre benzinstoffer optræder i grundvandet. Dette er formentlig betinget af stoffets høje opløselighed, svage binding til jorden og ringe nedbrydning.

I 10 ud af de 17 tilfælde, hvor der er målt mere end 1.000 mg/l MTBE, er der også målt mere end 1.000 mg/l benzen. Der er kun fundet 4 sager, hvor benzen er fundet i koncentrationer over 1.000 mg/l samtidig med, at MTBE-indholdet er under 1.000 mg/l (MTBE er fundet i alle fire tilfælde). Benzenindholdet er meget varierende, når MTBE-indholdet er under 1.000 mg/l.

Fig.1.A viser fordelingen af de konstaterede koncentrationer i de 38 sager, hvor der er konstateret indhold af MTBE over 30 mg/l.

Fig.1.A. Procentvis fordeling af koncentrationer af MTBE i grundvand under 38 benzinstationer, hvor der er konstateret MTBE over 30 mg/l.

Fig.1.A. Procentvis fordeling af koncentrationer af MTBE i grundvand under 38 benzinstationer, hvor der er konstateret MTBE over 30 mg/l.

I kortlægningsundersøgelser (med kun én filtersat boring) er benzen-indholdet kun meget sjældent højere end MTBE-indholdet. Ved gennemgang af de egentlige forureningssager, hvor man bl.a. har søgt at foretage afgrænsning af forureningen, ses det dog, at der i flere tilfælde kan forekomme meget høje koncentrationer af BTEX (og typisk også totalkulbrinter) uden at MTBE-koncentrationen er særlig stor.

I disse tilfælde er der sandsynligvis tale om forureninger forårsaget af benzin-/olieprodukter uden indhold af MTBE. Ved samtidigt forekommende forureninger er udbredelsen af MTBE som oftest større end udbredelsen af de øvrige benzinkomponenter.

Mange forskellige mulige kilder nævnes i undersøgelserne, bl.a.:

utætheder i forbindelse med tank og rørføring
benzin/olieudskillere
uheld i forbindelse med påfyldning
overfladespild
dårlig afledning af overfladevand til kloak mm.

I de tilfælde hvor der er målt over 1.000 mg/l MTBE, er det næsten altid henført til en konkrete lækage (utætheder i rør, tank, olieudskiller eller stander). MTBE findes ofte i tilfælde, hvor der ikke i forbindelse med undersøgelsen er konstateret andre kilder til forurening end ”længerevarende mindre spild”. Det er i den forbindelse interessant at selv små spild af MTBE-holdig benzin kan føre til betydelig forurening af det underliggende grundvandsmagasin. Ved et antaget indhold af MTBE i benzin på ca. 10 % (oktan 98) kræves der kun et spild på ca. 1 l benzin for at forurene et grundvandsmagasin i en udstrækning på 100x100 m² til 5 meter under grundvandspejlet med en koncentration på 5 mg/l.

De øvre jordlag på de undersøgte lokaliteter varierer mellem sand, grus, sandet ler, moræneler med og uden sandstriber. Fundene af MTBE i det sekundære magasin gøres både i tilfælde, hvor filteret er overlejret af moræneler, og hvor der kun er fyld- og sandlag over filteret. Der er ikke tegn på, at der er mindre forekomster af MTBE i det øvre grundvand ved de mere afskærmende morænelerslag over filtrene end ved øvrige sammensætninger af det øvre lag. Tilsvarende er der ingen sammenhæng mellem MTBE-fund og jordart i det vandførende lag, uanset om boringen er placeret i umiddelbar nærhed af tanken eller 2 til 8 m fra denne.

I alle tilfælde hvor der er konstateret MTBE-koncentrationer større end 100 mg/l, og hvor fanen er afgrænset, har fanen strakt sig uden for skel, uanset om det sekundære grundvandsmagasin har bestået af et mere sammenhængende lag af smeltevandssand af varierende finhed eller af sandstriber i moræneleren. De overvejende antal tilfælde af forureninger er dog beskrevet for sammenhængende lag af smeltevandssand. I de sammenhængende magasiner har gradienten varieret mellem 2,5 og 3,75 ‰. Hvor meget fanen strækker sig ud over skel, afhænger selvfølgelig af, hvor tankene er placeret i forhold til denne (samt strømningsretningen). I det overvejende antal tilfælde, hvor faneudbredelsen er opgjort, strækker den sig i mellem 8 og 15 m uden for skel (fanegrænsen er her sat til ca. 5 mg/l). I det eneste tilfælde, hvor fanens længde er opgjort, estimeres den til ca. 75 m, hvoraf de 60 m er beliggende uden for skel. Udbredelsen er i dette tilfælde ikke sket i et tykkere (>2 m) sammenhængende sandlag, men i sandstriber med større eller mindre sammenhæng i en moræneler. Til sammenligning er ved førnævnte undersøgelse i Texas, USA foretaget i perioden 1995-1997 fundet en middelfanelængde for MTBE på 60 m med en 90 % konfidens-interval på 130 m (fanelængde estimeret ved 10 mg MTBE/l).

I 1997 udsendte Miljøstyrelsen en ny vejledning om boringskontrol på vandværker. I vejledningen er MTBE medtaget som et stof, vandværkerne bør analysere for, hvis der kan være risiko for forurening af boringer.

Fyns Amt opfordrede på dette grundlag vandværkerne i amtet til at analysere for MTBE, hvis der inden for deres indvindingsopland var placeret virksomheder, der potentielt kunne forurene grundvandet med MTBE. På den baggrund har Fyns Amt fået indberetning om MTBE-analyser i grundvand eller drikkevand fra 20 vandværker.

I 14 boringer på i alt 7 vandværker er der i Fyns Amts oversigt konstateret MTBE i grundvandet i koncentrationer mellem 0,1 mg/l og 56 mg/l. To af disse boringer har MTBE-indhold over 30 mg/l. Det forurenede grundvand kommer i alle tilfælde fra områder, hvor der er konstateret forurening med benzinstoffer. Derudover er der konstateret MTBE i drikkevandet på 2 af de 7 vandværker, der har konstateret MTBE i grundvandet. Koncentrationerne er mellem 0,6 og 9,4 mg/l.

Endelig har amtet analyseret for MTBE i 9 boringer, der indgår i det nationale overvågningsprogram, NOVA 2003. I denne forbindelse er der konstateret 1,4 mg/l MTBE i én af de 9 undersøgte boringer.