2 Sammenfatning og konklusioner

Sammensætning af olie og benzin

Formålet med dette projekt er at opstille en metode, hvorefter der kan udføres risikovurdering af olie- og benzinforureninger i henhold til Miljøstyrelsens vejledning.

Dette formål opfyldes gennem:

at sammenstille den viden, der findes omkring indholdet af stoffer i olieprodukter (gammel blyholdig benzin, nuværende 92-, 95- og 98 oktan blyfri benzin, dieselolie og fyringsolie)
at sammenstille viden omkring analyse af oliestoffer i vand og jord
at opstille profiler af de enkelte olieprodukter ud fra kendskabet til indholdet af stofferne i dem
at udpege modelstoffer, der kan repræsentere grupperne i profilerne til brug ved risikovurderingen.
at vurdere, om der i olieprodukter findes stoffer med en væsentlig miljømæssig konsekvens, der enten ikke analyseres for, som ikke er inkluderet i standardanalysen for olieprodukter, eller der ikke er fastsat kriterier for.

Selvom det er lykkedes at indsamle mange oplysninger omkring sammensætningen af benzin, dieselolie og fyringsolie på enkeltstof-niveau, er de dog primært fra USA, Canada og Sverige. Oplysninger om sammensætningen på enkeltkomponent-niveau af benzin, dieselolie eller fyringsolie i Danmark findes næsten ikke. Olieselskaberne i Danmark styrer deres produktion ud fra kemiske samleparametre eller fysiske parametre og opsamler derfor næsten ikke informationer om indhold af enkeltstoffer. Dette betyder, at de profiler, der er opstillet til brug i Danmark for de enkelte produkter, er baseret på sammensætningen af udenlandske produkter. Det vides ikke, om danske benzin- og olieprodukter adskiller sig væsentligt fra de nordamerikanske, hvorfra der foreligger flest data. Dette vurderes dog ikke at have nogen væsentlig betydning for opstillingen af profilerne, idet der bl.a. ikke ses væsentlige forskelle i forhold til f.eks. svensk benzin, hvorfra der foreligger analyse af hovedkomponenterne. For gammel blyholdig benzin, 92, 95 og 98 oktan blyfri benzin vurderes det, at der er tilstrækkelig information til, at profilerne for den enkelte benzin er baseret på en rimelig mængde information. Profilerne for dieselolie og fyringsolie er baseret på langt færre data og er dermed mere usikre.

Profilerne er konstrueret ved først at opdele indholdsstofferne i olieprodukterne i syv grupper efter deres kogepunkt. Denne opdeling følger stoffernes fordeling ved analyse af kulbrinter på gaschromatograf. Fem af grupperne er yderligere opdelt efter, om stofferne er parafiner og olefiner (gruppe A) eller aromater og NSO-forbindelser (gruppe B). Profilerne er opstillet ud fra kendskab til mængden af indholdsstoffer i de enkelte grupper.

For hver gruppe er valgt et indikatorstof, således at det tages i betragtning, hvilke stoffer der har mindst tilbageholdelse (mindst log K_ow) og størst fordampning (højest Henrys konstant). Der er ikke taget hensyn til nedbrydeligheden af stofferne, og stofferne er heller ikke udvalgt ud fra toksikologiske kriterier. Der er desuden taget hensyn til, at stofferne skal være typiske for benzin/diesel/fyringsolie. Det er valgt at lade indikatorstofferne være de samme for både benzin, diesel og fyringsolie, uanset at deres forekomst kan variere væsentligt mellem de forskellige produkter.

Ved risikovurderinger ved brug af JAGG regnes for hver gruppe for sig, repræsenteret ved det valgte indikatorstof. Bidragene fra de enkelte grupper summeres til sidst og sammenlignes med de relevante kvalitetskriterier for totalkulbrinter. Der er opstillet profiler for tre typiske situationer:

analyse med målt totalkulbrinte-koncentration
analyse med målt totalkulbrinte-koncentration opdelt i fraktioner
(C6-C10, C10-C25 og C25-C35)
analyse med målt totalkulbrinte-koncentration opdelt i fraktioner
(C6-C10, C10-C25 og C25-C35) samt BTEX.

I Danmark benyttes meget ofte afskæringen på C6 og C35 ved analysen af totalkulbrinter. Den nedre grænse skyldes, at der i Danmark som regel benyttes pentan (C5) som ekstraktionsmiddel, og den øvre grænse skyldes, at de normale olieprodukter sjældent indeholder stoffer med et højere kogepunkt end C35. Denne rapport viser, at de stoffer, der ligger før C6, og som derfor ikke kommer med i analysen af totalkulbrinter, i benziner udgør en meget stor andel (28-34 % (vægt/vægt) af den totale mængde af fundne stoffer). Man skal derfor være klar over, at der i benziner er en stor andel, der ikke kommer med ved analysen af totalkulbrinter. I profilerne er der taget hensyn til denne gruppe af stoffer ved at inkludere en gruppe for de stoffer. Med hensyn til vigtigheden af denne gruppe kræver det en detaljeret gennemgang af hvert enkelt stof og en vurdering af, om de er så flygtige, at de kun er et potentielt problem ved påtankning på selve servicestationen, eller om de vil forblive sammen med resten af olieproduktet ved en eventuel forurening. De stoffer, der er påvist i denne gruppe, vurderes ikke umiddelbart at være sundhedsskadelige bortset fra 1,3-butadien.

Afskæringen ved C35 er ikke så betydningsfuld (kvantitativt), idet de stoffer, der er fundet med højere kogepunkt end C35, ikke udgør en stor andel (i benzinerne 0,00013-0,00044 % (vægt/vægt), i dieselolie 0,0012 % (vægt/vægt) og i fyringsolie 0,00014 % (vægt/vægt), alt i forhold til summen fra C6-C35). Der er en ny analysemetode under overvejelse, som udbreder det samlede kulstofinterval til at række helt op til C40. Denne ændring vil, som det fremgår ovenfor, ikke have nogen væsentlig betydning for anvendelsen af det skitserede profil fremover. Slet ikke i betragtning af den usikkerhed, der i sagens natur i øvrigt vil være tilknyttet risikovurderinger af denne art. Såfremt analysemetoden ændres, foreslås det derfor, at profilerne opretholdes som beskrevet, idet det så fremover blot anføres, at gruppe 6 går frem til og med C40, og gruppe 7 omfatter komponenter større end C40.

Gennemgangen af oliestoffer afslørede, at gruppe 1 (mindre end C6) udelukkende bestod af parafiner og olefiner. Derimod fandtes der kun aromater og NSO-forbindelser i gruppe 6 (C20-C25) og gruppe 7 (større end C25). Om dette skyldes en tilfældighed eller, at benzin/-dieselolie/fyringsolie f.eks. aldrig indeholder parafiner og olefiner med større kogepunkt end C20, er ikke afklaret.

Gennemgangen i denne rapport af stofferne i de forskellige olieprodukter afslører, at der er fundet 1,3-butadien i benzinerne (ca. 0,01 % (vægt/vægt)). Dette er et meget flygtigt og kræftfremkaldende stof, som er for flygtigt til at blive målt med den normale GC-FID analyse. Det vurderes dog, at dette stof på baggrund af sin flygtighed yderst sjældent vil være relevant i forbindelse med en jord- eller grundvandsforurening.

Metoden, der er udviklet til at risikovurdere benzin-, dieselolie- og fyringsolieforurenede grunde ud fra totalkulbrinte-koncentrationer, er blevet testet på to eksempler. Det ene eksempel omhandler beregning af risikoen for grundvandsforureningen fra en dieselolie-forurening, og det andet omhandler beregning af risikoen for indeklima fra en benzinforurening. Eksemplernes resultater er sammenlignet med målinger fra to sager med benzinforurening. Der var god overensstemmelse mellem de målte og de beregnede værdier, når det gælder vurdering af grundvand, men ikke når det gælder poreluft.

Sidstnævnte vurderes at skyldes, at der ved beregningen tages udgangspunkt i frisk benzin, hvorved der ikke tages højde for, at netop indholdet af de flygtigste komponenter vil reduceres hurtigt i kildeområdet og derfor som regel vil være væsentligt mindre end her antaget allerede få år efter, at spildet er sket. Endvidere tager beregningsmetoden ikke hensyn til, at en gruppe af meget flygtige stoffer, hvis de er til stede, vil reducere den faktiske andel af de mindre flygtige stoffer i poreluften. Det er muligt rent teoretisk at indregne dette i beregningerne, men da tilstedeværelsen af den flygtigste gruppe 1 og variationen af denne ikke er veldokumenteret i jordforureningssammenhæng, er det vanskeligt at komme med rimelige estimater til brug i beregningerne uden yderligere undersøgelser.

Det er generelt opfattelsen, at fremgangsmåden for porelufts vedkommende vil give et konservativt estimat. Den vil derfor med fordel kunne forbedres og valideres, f.eks. ved konkrete målinger af relevante parametre i den enkelte sag. Forslag hertil er givet i kapitel 16. Det skal dog huskes, at måling af de flygtigste stoffer normalt heller ikke indgår i målingen af poreluftkoncentrationer, hvilket også vil have betydning i forhold til en vurdering af, hvor retvisende beregningerne er.