Sammensætning af olie og benzin

15 Forslag til forbedrende arbejder

Som det ses af kapitel 15, overestimerer beregningsmetoden tilsyneladende poreluftskoncentrationerne voldsomt i forhold til den sammenligning, som er foretaget (og de størrelsesordener, der almindeligvis måles). Ud fra stoffernes fysisk-kemiske egenskaber samt gældende sammenhænge mellem jordkoncentration, opløselighed og damptryk burde metoden give en rimelig overensstemmelse for friske spild under terræn, hvor fordampningen vil foregå langsommere end ved overfladespild. Endvidere giver en fraktionsopdelt totalolie-koncentration (især med specifik måling af BTEX) bedre resultater. Hovedårsagen til overestimeringen skyldes formentlig primært, at der i beregningerne tages udgangspunkt i en sammensætning svarende til frisk benzin. I en forurening med frisk benzin vil de flygtigste stoffer meget hurtigt fjernes netop på grund af fordampning, især hvis der er tale om overfladespild. Beregninger har i anden sammenhæng vist, at der sker en væsentlig reduktion af de flygtigste stoffer allerede i løbet af de første år. Hvis de benzinforureninger, der risikovurderes, er over 10 år gamle, vil sammensætningen i kilden være væsentligt ændret i forhold til det forudsatte profil, som er udarbejdet på grund af en frisk benzin. Igen ville denne problemstilling reduceres, såfremt der i stedet for totalkulbrinter blev analyseret for de relevante kulbrintefraktioner.En forbedring af modellen kunne måske foretages ved at indregne dette forhold i form af en tidsvariabel reduktionsfaktor for især de flygtigste stoffer, men dette vil kræve flere målrettede lokalitetsspecifikke undersøgelser.

Derudover har beregningsmetoden den ulempe for de flygtige stoffer, at den molbrøk, som gruppe 1 udgør i virkeligheden, ikke indregnes i beregningen af partialtrykket af de øvrige grupper, fordi andelen ikke måles. En forbedring af beregningerne kunne foretages ved at indregne en skønnet andel af gruppe 1, som i tilfælde af, at der f.eks. måles for de tre kogepunktsintervaller, kunne gøres afhængig af, hvor stor C6-C10 intervallet udgør i forhold til de andre intervaller, idet dette jo vil være et udtryk for, hvor frisk benzinen er.

Derudover kan input/parametrene til modellen gøres mere ”rigtige” ved at foretage konkrete målinger, dels af jordparametrene (bl.a. porøsitet, vandindhold), dels af det faktiske forureningsindhold. Vægtfordelingen kan tillige korrigeres via måling af fraktioner og eventuelle enkeltkomponenter i grundvandet eller eventuelt porevandet, som beskrevet til slut i afsnit 15.5. Endelig vil en yderligere korrektion kunne opnås på sigt ved udvikling af analysemetoder baseret på en opdeling af især alifaterne i flere delfraktioner sammenholdt med bestemmelsen af specifikke indikatorparametre – primært aromater. Dette vil kræve en metode, hvor der foretages en særskilt oprensning af alifater og aromater, således som det også er nævnt i kapitel 7.

 



Version 1.0 Marts 2008, © Miljøstyrelsen.