Opdateret 28/01/08 |
Indeklimakoncentrationer af rensevæske i boliger over et repræsentativt udsnit af danske renserier. Vurdering af effekten af renseribekendtgørelsen.Indledning og formålCOWI A/S og Eurofins Danmark A/S har gennemført en undersøgelse af koncentrationen af rensevæskedampe i lejligheder over renserier. Undersøgelsen er gennemført med det formål at vurdere effekten af renseribekendtgørelsen, som kom i 2003. DatamaterialetDer er foretaget måling af indeklimakoncentrationen af rensevæskedampe i sammenlagt 32 lejligheder over renserier. Heraf anvendte 26 renserier tetrachlorethylen, mens 6 anvendte kulbrinte-blandinger som rensevæske. Antallet af målesteder udgør ca. 20 % af det samlede antal renserier i Danmark og stammer for alle målesteders vedkommende fra renserier, som de kommunale myndigheder har vurderet lever op til renseribekendtgørelsen. Målingerne er foretaget som gennemsnitsmålinger over en periode på typisk 14 dage efter de retningslinjer, som Miljøstyrelsen har fastsat. På en del af de målesteder, hvor der blev fundet overskridelser af grænseværdien, blev sporgasmetoden til bestemmelse af flux mellem renseri og lejlighed anvendt. Det forholdsvis store antal målesteder gør, at datamaterialet med stor sandsynlighed er repræsentativt for alle danske renserier. Tetrachlorethylen-renserier26 målinger er foretaget i lejligheder over renserier, som anvender tetrachlorethylen. Disse målinger har vist en gennemsnitlig indeklimakoncentration af tetrachlorethylen på 0,30 mg/m³. I forhold til situationen før renseribekendtgørelsens ikrafttræden er der tale om en reduktion på mere end 90 %, idet den gennemsnitlige indeklimakoncentration i danske lejligheder blev målt til 3,3 mg/m³ i perioden umiddelbart før bekendtgørelse nr. 532 blev iværksat. Den meget betydelige reduktion i indeklimakoncentrationen i lejligheder over renserier, som undersøgelsen dokumenterer, kan tilskrives effekten af Bekendtgørelse nr. 532, da der ikke har været andre udefrakommende tiltag på området siden bekendtgørelsens ikrafttræden. Ved de 26 målesteder blev der konstateret overskridelser af kravværdien på 0,1 mg/m³ i alt 9 steder. Ved sporgasmålinger disse steder kunne det konstateres, at bidraget fra renseriet til lejligheden udgjorde mindre end kravværdien i 7 tilfælde. På den ene af de 2 lokaliteter, hvor der såvel ved indeklimamålinger som ved sporgasmålinger blev konstateret overskridelse af kravværdien, er der foretaget en byggeteknisk gennemgang. Bygningsgennemgangen viste, at årsagen til overskridelsen af kravene sandsynligvis skal findes i utætte etageadskillelser mellem renseri og lejlighed i renseriets birum. Den anden lokalitet lader sig ikke undersøge nærmere, da det pågældende renseri er ophørt. Kulbrinte-renserier og ud/indleveringstederMålinger i forbindelse med ved kulbrinte-renserier og ved ind- og udleveringssteder har ikke påvist koncentrationer over kravværdierne i bekendtgørelsen. Der er gennemført 3 målinger. Sink-effekterEn række tidligere undersøgelser har vist, at der i renseriejendomme kan være absorberet betydelige mængder rensevæskedampe i byggematerialer og inventar. Denne effekt kaldes sink-effekter. Målingerne viste betydelige sink-effekter på 4 af de 6 målesteder, hvor sporgasmetoden blev anvendt. Resultaterne bekræfter tidligere observationer af dette fænomen i ejendomme, som huser renserier. Når det sammenholdes med, at antallet af renserier tidligere har været betydeligt større end nu, kan der være et uopdaget antal lokaliteter i forbindelse med nedlagte renserier, hvor afdampning fra byggematerialer udgør et indeklimaproblem. Undersøgelsen dokumenterer i øvrigt at det er vigtigt at have den af Eurofins Miljø A/S udviklede sporgasmetode til rådighed ved vurdering af bidraget af rensevæske fra renseri til lejlighed.
|