| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af kemiske stoffer i hovedtelefoner og høreværn

1 Sammenfatning

Som et led i Miljøstyrelsens kortlægning af kemiske stoffer i en række forbrugerprodukter ønskes viden om hvilke stoffer, der indgår i hovedtelefoner og høreværn. Projektet Kortlægning af kemiske stoffer i hovedtelefoner og høreværn er udført i to faser, der henholdsvis omfatter kortlægning af markedet med fokus på indhentning af information fra producenter og leverandører og en beskrivelse, baseret på analyser og erfaringer, af hvilke materialer, der fortrinsvis anvendes til de pågældende produkter og hvilke additiver, der typisk kan tænkes anvendt. Projektet munder ud i en overordnet vurdering af de sundhedsmæssige risici ved brug af produkterne og en beskrivelse af hvilke yderligere analyser, der anbefales for at kunne gennemføre en vurdering efter retningslinjerne i EU’s Technical Guidance Document til risikovurdering af kemiske stoffer.

I projektets første fase blev der ved internetsøgninger fundet omkring 70 producenter af hovedtelefoner, der skønnet producerer væsentlig mere end 1.000 forskellige produkter. Produktgruppen blev inddelt i tre hovedtyper, nemlig ”Around-ear”, ”On-ear” og ”In-ear” hovedtelefoner, der foruden at være forskellige i udformning også kan tænkes at være karakteriseret ved, at det er forskellige materialer, der kommer i kontakt med huden. Der er ved kortlægningen ikke taget specielt hensyn til, at mange hovedtelefoner i dag også har en mikrofon (de såkaldte head-sets), idet der ikke er grund til at antage, at der er tale om, at det er andre materialetyper, der kommer i kontakt med huden. Ud fra forskellige statistiske oplysninger er antallet af solgte hovedtelefoner skønnet til at være i størrelsesordenen 500.000-1.000.000 stk. pr. år.

I den første fase blev der fundet 16 leverandører af høreværn, der blev inddelt i to overordnede typer, ”Around-ear” og ”In-ear”. Sidstnævnte gruppe inkluderer ikke engangs-ørepropper, der er blevet kortlagt tidligere. Antallet af forskellige produkter er væsentligt lavere end for hovedtelefoner, især for ”In-ear” produkter, hvor hver producent generelt kun markedsfører et enkelt produkt. Antallet af solgte høreværn til fritidsbrug er groft skønnet til 10.000 pr. år, mens antallet af høreværn til professionelt brug formodentligt er væsentligt højere.

Internet-søgninger og henvendelser til producenterne gav et godt overblik over hvilke materialer, der anvendes, men kun megen sparsom information om hvilke additiver, der tilsættes for at give præcis de materialeegenskaber, der er ønskede. Det er ikke overraskende, at producenterne ikke umiddelbart kan eller vil levere denne information, idet de fleste råvarer til produktion af plast- og gummibaserede komponenter vælges ud fra deres tekniske specifikationer, mens det er mindre væsentligt at vide i detaljer, hvordan de tekniske egenskaber er indarbejdet i materialerne. Det skal dog bemærkes, at mange producenter oplyser, at deres produkter overholder ROHS-direktivet, der blandt andet forbyder eller begrænser tilstedeværelsen af visse tungmetaller og flammehæmmere.

I projektets anden fase blev der gennemført FT-IR analyser af tyve produkter, 14 hovedtelefoner (6 ”Around-ear”, 4 ”On-ear” og 4 ”In-ear”) og seks høreværn (4 ”Around-ear” og 2 ”In-ear”). Analyserne sigtede først og fremmest på at identificere de primære materialer, mens de kun kan bruges til identifikation af additiver og fyldstoffer, der er til stede i større mængde. Additiver, der anvendes i små mængder, vil derfor ikke blive identificeret ved analysen, ligesom den heller ikke identificerer tilstedeværelsen af tungmetaller.

Den følgende tabel viser hvilke materialer, der på baggrund af producentinformationer og analyser vides at blive anvendt i hovedtelefoner og høreværn.

Projektets fremgangsmåde giver ikke en sikker viden om hvilke materialer, der er hyppigst anvendt, dertil er antallet af producentsvar og analyseresultater ikke tilstrækkeligt repræsentativt. Det virker dog sandsynligt, at PUR er et foretrukket materiale, både fordi det er fundet i en del produkter, og fordi det har de ønskede tekniske egenskaber med hensyn til brugerkomfort kombineret med (slid)styrke. Også silikone er et ofte anvendt materiale, specielt til In-ear produkter, hvor materialets smidighed gør det velegnet til at tilpasse sig ørets form. PVC blev ikke fundet i de analyserede hovedtelefoner, mens det blev fundet i tre ud af fire ”Around-ear” høreværn, enten blødgjort med ftalat eller modiferet med nitrilgummi og – måske - en uidentificeret blødgører.

Projektets analyser blev suppleret med en analyse af indholdet af kemiske stoffer i materialerne i et head-set (en hovedtelefon med mikrofon), foretaget for en producent. Denne analyse var primært rettet mod at identificere og kvantificere allergifremkaldende stoffer, men den gav også information om mængden af andre stoffer, herunder stoffer med velkendte effekter på sundheden. Med hensyn til risikoen for allergi konkluderes det i en vurdering, foretaget af et anerkendt institut, at der ikke kan forventes allergiske reaktioner ved brug af det pågældende produkt. I det nærværende projekt vurderes det endvidere, at mængden af identificerede stoffer med potentiale for at påvirke sundheden er så lille, at de med stor sandsynlighed ikke udgør en sundhedsmæssig risiko. Det skal dog understreges, at der i produktgrupperne som helhed sandsynligvis forekommer andre stoffer – og i andre mængder – ligesom en analyse af indholdet ikke giver mulighed for en sikker vurdering af eksponeringsniveauet. Dertil kræves en migrationsanalyse.

Med den viden, der er indhentet i projektets kortlægnings- og analysefase, kan der kun gennemføres en meget overordnet vurdering af de sundhedsmæssige risici. Der er draget analogi til andre kortlægningsprojekter, og denne peger på, at risikoen for at blive udsat for stoffer i skadelige mængder er meget lille. Som indikeret ovenfor er videngrundlaget dog mangelfuldt, og en mere sikker konklusion kræver derfor yderligere analyser af udvalgte produkter med en efterfølgende vurdering af fundne stoffer efter EU’s Technical Guidance Document (TGD) for risikovurdering af kemiske stoffer.

Der gives derfor afslutningsvis i rapporten et forslag til et projekt, der gennem analyser af produkter giver mulighed for en vurdering efter TGD. Det foreslåede analyseprogram fokuserer alene på hudeksponering, idet påvirkning via indånding og oral indtagelse af kemiske stoffer vurderes at være negligibel.

Analyserne foreslås primært at omfatte de stoffer og stofgrupper, hvor det på baggrund af tidligere kortlægningsprojekter skønnes, at der kan være et potentiale for en sundhedsmæssig påvirkning, dvs. blødgørere, metaller, organotin-forbindelser og bromerede flammehæmmere. Den skitserede fremgangsmåde giver dog også mulighed for at identificere og kvantificere migration af andre relevante stoffer. Analyseprogrammet giver dermed mulighed for at få en indikation af mulige sundhedsrisici, men det skal understreges, at der er tale om meget heterogene produktgrupper, og at vurderingen derfor sandsynligvis ikke vil kunne give meget håndfaste konklusioner.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2008, © Miljøstyrelsen.