| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsstatistik 2006

5 De enkelte affaldskilder og status for behandling i forhold til sigtelinierne år 2008

• 5.1 Affald fra husholdninger
• 5.2 Behandling af affald fra servicesektoren
• 5.3 Behandling af affald fra industrien
• 5.4 Behandling af affald fra bygge- og anlægsvirksomhed
• 5.5 Behandling af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker
• 5.6 Behandling af slam fra kommunale renseanlæg
• 5.7 Behandling af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

5.1 Affald fra husholdninger

Husholdningernes affald er sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen kan opdeles i enkelte fraktioner, så som f.eks. papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald. I tabel 5.1 er mængden af hhv. blandede og udsorterede fraktioner angivet i det omfang, de har kunnet registreres særskilt.

Det betyder f.eks., at den angivne mængde af papir og pap ikke udgør hele potentialet i husholdningsaffaldet, men alene den mængde, der er udsorteret til genanvendelse. Resten af papiret indgår i fraktionen ”diverse brændbart”.

Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2006 på ca. 3.326.624 tons og er dermed stort set uændret i forhold til 2005.

Det er fortsat fraktionen ”diverse brændbart”, som udgør den største andel af husholdningsaffaldet, nemlig 61 %. Haveaffald (grene, blade m.v.) tegner sig for ca. 18% af affaldet fra husholdningerne, mens de resterende fraktioner udgør mellem 1% og 7% af affaldet.

Tabel 5.1. Husholdningernes affaldsproduktion fordelt på fraktioner, angivet i tons

Kilde: ISAG indberetninger.*Der er sent i forløbet flyttet 28.761 tons fejlindberettet papir og pap udsorteret til genanvendelse fra service til husholdninger. Det bemærkes, at der kun er foretaget en konsekvensrettelse i tabel 5.1, 5.2, 5.3 og B2.

Det ses af tabel 5.1, at der fra 2005 til 2006 er sket nogle forskydninger mellem forskellige fraktioner af husholdningsaffald. Det, som mængdemæssigt har haft den største betydning er, at fraktionen diverse brændbart er reduceret med 1%, mens mængden af haveaffald er steget med 6%. Der er fra 2005 til 2005 sket et fald i mængden af udsorteret flasker og glas på ca. 14.000 tons, eller 3%, hvilket bl.a. kan hænge sammen med at glasemballager i disse år udskiftes med andre materialer.

5.1.1 Husholdningsaffald opgjort pr. indbygger og pr. husstand

Produktionen af husholdningsaffald er opgjort pr. indbygger og pr. husstand i tabel 5.2. I tabellen er mængden desuden opgjort på udvalgte affaldstyper og udsorterede affaldsfraktioner.

Husholdningernes totale affaldsproduktion opgjort pr. indbygger var i 2006 på 608 kg. Opgjort pr. husstand var husholdningernes affaldsproduktion på 1.311 kg i 2006.

Det fremgår af tabellen, at husholdningernes affald primært består af dagrenovation (52%), haveaffald (18%) og storskrald (22%). Det bemærkes, at mængden af storskrald, der har været stigende en årrække, udviser et fald fra 2005 til 2006, mens mængden af haveaffald fortsat stiger.

Tabel 5.2. Husholdningernes affaldsproduktion 2004 til 2006 opgjort pr. indbygger og pr. husstand, angivet i kg.

Kilde: ISAG indberetninger. Der er anvendt Danmarks Statistiks opgørelse for befolkningstal og antal husstande. *Der er sent i forløbet flyttet 28.761 tons fejlindberettet papir og pap udsorteret til genanvendelse fra service til husholdninger. Hele denne mængde er tilskrevet dagrenovation uanset, at en vis andel kan stamme fra storskrald.

Det bemærkes, at der kun er foretaget en konsekvensrettelse i tabel 5.1, 5.2, 5.3 og B2.

5.1.2 Behandling af dagrenovation

Dagrenovation fra husholdninger består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker, glas, organisk madaffald samt øvrigt restaffald. Dagrenovation indsamles normalt med faste intervaller ved husstanden hver eller hver anden uge.

Dagrenovation anses for forbrændingsegnet, og må derfor ikke må deponeres. Dagrenovation skal således anvises til forbrænding, såfremt affaldet ikke genanvendes. Øer uden fast landforbindelse til et forbrændingsanlæg er undtaget denne anvisningspligt.

I figur 5.1 ses en oversigt over udviklingen i behandling af dagrenovation i perioden 1994 – 2006. For de tidligere år var emballageaffald en del af affaldstypen dagrenovation. For at gøre en sammenligning med de tidligere år mulig, er emballageaffald fra husstande i 2001, 2002, 2003, 2004, 2005 og 2006 på hhv. 107.000 tons, 117.000 tons, 85.000 tons, 84.000 tons, 96.000 og 85.000 tons medregnet i figur 5.1. De data, der ligger tilgrund for figuren, fremgår af bilag E, tabel E1.

Set over hele perioden fra 1994 til 2006 har tendensen været, at 75% - 80% af dagrenovationen forbrændes, ca. 16% genanvendes, mens de deponerede mængder er faldet fra 12% til mindre end 1%. I 2006 blev 17% af dagrenovationen genanvendt, mens 82% blev forbrændt og mindre end 1% blev deponeret.

Det fremgår af figuren, at sigtelinjen for 2008 er, at 80% af dagrenovationen forbrændes og 20% genanvendes. Selvom sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 er ved at blive nået, forbrændes og deponeres der fortsat for meget dagrenovation i forhold til sigtelinierne, mens der genanvendes for lidt.

Et af de initiativer, som kan medvirke til at sikre større genanvendelse af dagrenovationen, er kravet om, at kommunerne fra august 2006 skal udsortere plast- og metalemballageaffald fra husholdningerne til genanvendelse. Dette er, som hidtil typisk er sendt til forbrænding.

Figur 5.1. Behandling af dagrenovation (fra 2001 inklusive emballageaffald) fra husholdninger 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: Som tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Bemærk, at da emballageaffald er medregnet i figur 5.1 er tal for behandling af dagrenovation ikke identiske med tallene i tabel A2.

5.1.3 Behandling af storskrald

I 2006 producerede de danske husholdninger 741.000 tons storskrald. Det er 50.000 tons mindre end i 2005. Der har altså været tale om et mindre fald på 4%.

Mængden af storskrald er i perioden 1994 til 2006 steget med 22%. Stigningen i storskraldsmængderne skyldes dels en reel stigning, dets indførelsen af indsamlings- og afleveringsordninger for storskrald.

Af  figur 5.2 fremgår det hvordan behandlingen af storskrald fordeler sig på de tre behandlingsformer: deponering, forbrænding og genanvendelse i perioden 1994-2006. Det ses, at udviklingen er gået mod at en større andel af storskraldet går til forbrænding, mens en faldende andel deponeres. Figuren viser endvidere, at den andel som genanvendes i midten af 2000, ligger på samme niveau som i midten af 90-erne, og at genanvendelsesdelen er faldet siden 2002 Samtidig ses det, at en stigende mængde storskrald oplagres. De data der ligger til grund for figuren fremgår af bilag E, tabel E2.

I 2006 blev 55% af storskralden forbrændt, 21% deponeret, mens 10% blev genanvendt. De resterende 14% er midlertidig oplagring. Det drejer sig om forbrændingsegnet affald, der lagres indtil affaldet kan brændes med afsætning af energi/varme for øje^[6]. Det indebærer, at andelen til forbrænding reelt er større end 55%.

Sigtet med en deponeringsandel på maksimalt 25% er opfyldt, til gengæld er der fortsat langt til en genenavendelsesprocent på minimum 25%.

Figur 5.2. Behandling af storskrald fra husholdninger 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Hvis sigtelinierne for genanvendelse i år 2008 skal nås, skal der gøres en indsats for at udsortere og indsamle flere af fraktionerne i storskraldet særskilt. En række initiativer overfor f.eks. pap, elektriske og elektroniske produkter, er enten allerede iværksat eller ved at blive iværksat.

5.1.4 Behandling af haveaffald

Mængden af haveaffald, der blev indsamlet fra husholdningerne var i 2006 på 598.000 tons. Det er en stigning på 35.000 tons, eller 6% i forhold til 2005.

Figur 5.3. Behandling af haveaffald fra husholdninger 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Mængden af haveaffald er steget støt op gennem 1990’erne. Fra 1994 til 2006 har der således været tale om en stigning på 109%.

Denne stigning skal ikke ses som et udtryk for en reel stigning i mængden af haveaffald, men snarere som udtryk for husholdningernes stadig større muligheder for at aflevere haveaffaldet til kommunale behandlingsanlæg fremfor selv at kompostere affaldet.

Behandlingen af haveaffald i perioden 1994 til 2006 fremgår af figur 5.3. Det ses, at 99% af haveaffaldet blev genanvendt i 2006, og ca. 1% blev deponeret. Dermed er sigtet om minimum 95% genanvendelse af haveaffald opfyldt. Det vurderes, at det ikke er muligt at øge genanvendelsen yderligere. De data der ligger til grund for figuren fremgår af bilag E, tabel E3.

5.2 Behandling af affald fra servicesektoren

Mængden af affald fra servicesektoren (servicesektoren omfatter den erhvervsmæssige kilde: institutioner, handel og kontor) fremgår af tabel 5.3. Det ses af tabellen, at servicesektoren i 2006 producerede 1.945.475 tons affald, hvilket er 104.420 tons eller 6% mere end i 2005. Denne stigning kan primært tilskrives en stigning i fraktionerne ”diverse brændbart” og ”andet”. Disse fraktioner tegnede sig i 2006 for henholdsvis 46% og 26% af de mængder affald, der produceres i servicesektoren.

Som omtalt i kapitel 1, har der siden 2001 været en stor stigning i mængden af affald fra service, samtidigt med at affaldsmængderne fra industri faldt tilsvarende. Dette antyder at affald, der tidligere har været registreret som industriaffald, blev registreret som affald fra service, hvorfor udviklingen i affaldsmængder fra disse to kilder, har skullet tages med et vist forbehold. Det ser dog ud til, at affaldsmængderne fra industri og service har stabiliseret sig over de senere år, således at tallene antageligt giver et mere reelt billede af udviklingen.

Tabel 5.3. Affaldsproduktion fra service fordelt på fraktion, angivet i tons

Kilde: ISAG. *Der er sent i forløbet flyttet 28.761 tons fejlindberettet papir og pap udsorteret til genanvendelse fra service til husholdninger. Det bemærkes, at der kun er foretaget en konsekvensrettelse i tabel 5.1, 5.2, 5.3 og B2.

Det fremgår af tabel 5.3, at der i 2006 blev udsorteret 324.062 tons pap og papir til genanvendelse, hvilket svarer til 17% af de samlede mængder, mens der kun blev udsorteret 6.104 tons flasker og glas til genanvendelse, hvilket er 41% procent mindre end i 2005, og 58% mindre end i 2004. Dette fald kan hænge sammen med hænge sammen med at glasemballager i disse år udskiftes med andre materialer, samt eksport af brugte glasemballeger direkte fra virksomheden.

Af de 1.974.235 tons affald som servicesektoren producerede i 2006 blev 46% genanvendt, 45% blev forbrændt, mens 8% blev deponeret og 2% blev midlertidigt oplagret, jf. figur 5.4. De data, der ligger tilgrund for figuren, fremgår af bilag E, tabel E3.

Set over perioden 1994 til 2006 er andelen af affald, der genanvendes, steget 15 procentpoient, mens den andel af affaldet, der deponeres, er faldet tilsvarende. Som for storskrald deponeres en vis andel af affaldet midlertidigt med henblik på senere forbrænding, når der er ledig forbrændingskapacitet.^[7] Det vil sige, at forbrændningsandelen i virkeligheden er større end de 45%.

Figur 5.4. Behandling af affald fra Service 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

I forhold til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 om behandlingen i år 2008 blev der i 2006 stadig genanvendt for lidt og deponeret for meget af affaldet fra servicesektoren. For at opfylde sigtet i 2008 skal sorteringen og indsamlingen af affaldet forbedres, sådan at en større del af de genanvendelige materialer kan genanvendes.

5.3 Behandling af affald fra industrien

Affaldsproduktionen i industrien var i 2006 på 1.706.245 tons, hvilket er et fald på 148.514 tons, eller 8% i forhold til 2005. Som det er omtalt ovenfor, har der i en årrække været en vis usikkerhed knyttet til udviklingen i mængden af affald fra industrien. Det ser dog ud til, at affaldsmængderne fra industri har stabiliseret sig over de senere år, således at tallene antageligt giver et mere reelt billede af udviklingen.

En opdeling af industriens affald på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af tabel 5.5.

Jern og metal udsorteret til genanvendelse tegner sig for 25% af industreins affald. Fraktionerne diverse brændbart, papir og pap udsorteret til genanvendelse, samt farligt affald udgør hver især mellem 13% og 16% af den mængde affald, som industrien producerer. De resterende fraktioner tegner sig hver især for mellem 1% og 7% af mængderne.

Den mængdemæssige mest markante ændring, der er sket fra 2005 til 2006, er, at jern og metal udsorteret til genanvendelse er faldet med 65.391 tons eller 13%. De øvrige ændringer, der mængdemæssigt har haft betydning, er, at mængder af papir og pap og organisk affald udsorteret til genanvendelse, samt farligt affald er øget med i størrelsesordenen 40-45.000 tons.

Tabel 5.5. Affaldsproduktion fra industri opdelt på fraktion, angivet i tons.

Kilde: ISAG og (1) ISAG samt oplysninger fra genindvindigsindustrien og større skrothandlere

Behandlingen af affaldet fra industrien i perioden 1994 til 2006 fremgår af figur 5.5. De data, der ligger tilgrund for figuren, fremgår af bilag E, tabel E4.

Figur 5.5. Behandling af affald fra Industri 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, skal faldet i affaldsmængderne fra industri fra 2001 tages med et vist forbehold.

Set over perioden 1994 – 2006 er andelen af affald fra industrien som deponeres mere end halveret, andelen der genanvendes er øget med 16 procentpoint, mens andelen der forbrændes stort set ikke har ændret sig fra 1994 til 2006.

Set i forhold til sigtelinien for 2008 er målet om højst at deponere 15% af industriaffaldet ikke nået, hvorimod målet om 65% genanvendelse er opflyldt.

Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger af, hvilken branche affaldet kommer fra, virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at reducere eller genanvende affaldet er derfor afhængig af affaldsfraktion og branche.

For at opfylde sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 har Miljøstyrelsen udpeget nogle affaldstyper fra industrien, som der skal gøres en særlig indsats overfor. Det gælder blandt andet støberiaffald og shredderaffald, som skal flyttes fra deponi til genanvendelse, såfremt det viser sig at være miljømæssigt og økonomisk effektivt.

Fra 2001 har det været muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher.

Affaldsproduktionen i industrien opgjort på brancher og behandlingsform fremgår af tabel 5.6.

Tabel 5.6. Affaldsproduktion i industrien 2006 opgjort på brancher og behandlingsformer, angivet i tons.

Kilde: ISAG indberetning 2006. Tabellen inkluderer mængder af roejord indberettet af Danisco og jern og metal indberettet af større skrothandlere.

Som det ses af tabel 5.6 bidrager nærings- og nydelsesmiddelindustrien, jern- og metalindustrien, anden fremstillingsvirksomhed, papir og grafisk industri og forsyningsvirksomheder med ca 73% af industriens affaldsmængder i 2006. 62% af industriens affald blev oparbejdet i 2006, 19% blev forbrændt, mens 17% blev deponeret.

Det bemærkes, at der fortsat registreres affald under den erhvervsmæssige kilde ”Fremstilling m.v.” uanset, at affaldet fra og med 2001 har skullet registreres mere detaljeret på brancher. Det drejer sig dog kun om 2% af den samlede affaldsmængde fra industrien.

5.4 Behandling af affald fra bygge- og anlægsvirksomhed

Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren er fra 2005 til 2006 øget med ca. 443.000 tons eller 8 %. Der er i beregningerne taget højde for, at der i 2005 manglede en indberetning på ca. 400.000 tons bygge- og anlægsaffald fra ét anlæg.

Tabel 5.7. Affald fra byggeri og anlæg opdelt på blandede og udsorterede fraktioner angivet i tons

Kilde: ISAG. *Det bemærkes, at der i 2005 manglede en indberetning på ca. 400.000 tons bygge- og anlægsaffald fra ét affaldsbehandlingsanlæg.

Som det ses i tabel 5.7, udgør beton samt jord og sten størstedelen af produktionen af affald fra byggeri og anlæg – tilsammen udgør disse to fraktioner i alt 60% af den samlede affaldmængde i 2006. Asfalt tegnede sig i 2006 for 16% af de samlede mængder. De resterende 24% af bygge- anlægsaffaldet fordeler sig på de øvrige affaldsfraktioner.

Det ses af figur 5.6, at andelen af bygge- anlægsaffald, der går til genenvandelse, er øget med 11 procentpoint fra 1994 til 2006, samtidigt med at affaldsmængderne er fordoblet. Tilsvarende er andelen af affaldet, der deponeres faldet med 11 procentpoint. Det ses også af figuren, at fordelingen på de enkelte behandlingsformer siden 1998 har været i overensstemmelse med sigtelinien for 2008 om 90% genanvendelse. De data der ligger til grund for figur 5.6 fremgår af bilag E, tabel E5.

Figur 5.6. Behandling af affald fra byggeri og anlæg 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: Se tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skyldes dels, at affald, der genanvendes ikke er pålagt affaldsafgift, som det er tilfældet med affald, der forbrændes eller deponeres. Dels at der i 1995 blev udstedt et cirkulære om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse^[8]. Desuden har Miljøministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald.

En stor del af affaldet fra bygge- og anlægssektoren oparbejdes af mobile knuseanlæg, der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver.

Det er ejeren af det mobile anlæg, der skal indberette de behandlede mængder til ISAG, men det sker, at mængderne også indberettes af bygherren. Miljøstyrelsen er opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering, og der lægges et stort arbejde i - i samarbejde med indberetterne - at kvalitetssikre data, så dobbeltregistrering undgås.

5.5 Behandling af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker varierer typisk fra år til år som følge af variationer i Danmarks import/eksport af elektricitet til og fra bl.a. Sverige og Norge. Importen/eksporten af el til og fra Sverige og Norge afhænger i høj grad af nedbørsmængderne i de pågældende lande – hvis der er meget nedbør, er der således meget vandkraftsproduceret el i Sverige og Norge, og den danske eksport er derfor tilsvarende mindre.

1996 var f.eks. et år, hvor eksporten af el var særligt stor, hvilket også afspejler sig i mængden af restprodukter det pågældende år, jf. figur 5.7. I år 2000 var der meget store nedbørsmængder i Sverige, hvilket resulterede i så meget billig vandkraftproduceret el på markedet, at kraftværkerne i både Danmark og Norge måtte lukke midlertidigt ned. De data, der ligger til grund for figur 5.6, fremgår af bilag E, tabel E6.

Mængden af restprodukter er faldet siden 1996. Faldet kan især tilskrives at kul over tid er fortrængt af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det ses da også af energistatistikken^[9], at en stadig mindre del af elproduktionen baseres på kul. Fortrængning af kul vil også fremover bevirke et fald i restprodukterne fra den kulbaserede energiproduktion, Samtidigt må der forventes en stigning i mængden af flyveaske og bundaske fra biobrændsler i takt med, at biobrændsler kommer til at tegne sig for en større del af energiproduktionen.

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var i år 2006 på ca. 1.314.000 tons, svarende til en stigning på 11% i forhold til 2005. Som det ses af figur 5.7 blev 98% af restprodukterne genanvendt og 2% deponeret. Stigningen i mængden af restprodukter kan bl.a. tilskrives en stigningende eksport af el til bl.a. Sverige, Norge og Tyskland^[10].

Figur 5.7. Behandling af restprodukter fra kulfyrede kraftværker 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i Affaldsmængderne.

5.6 Behandling af slam fra kommunale renseanlæg

I ISAG bliver der årligt indberettet den mængde spildevandslam fra kommunale rensningsanlæg, som tilføres behandlingsanlæg. For spildevandsslams vedkommende vil sige komposterings- og bioforgasningsanlæg, slamforbrændingsanlæg, og deponeringsanlæg. Spildevandsslam fra rensningsanlæg, som forbrændes i deciderede slamforbrændingsanlægeller lagres/mineraliseres på selve rensningsanlægget, eller som går direkte fra et rensningsanlæg til genanvendelse i jordbruget registreres derimod ikke i ISAG.

Da ikke alt spildevandsslam, som nævnt, indberettes til ISAG, indhenter Miljøministeriet oplysninger om bl.a. mængder af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg. I henhold til EU’s slamdirektiv, skal medlemsstaterne hvert tredje år bl.a. indberette oplysninger om mængder af spildevandsslam til Kommisionen. Danmark har derfor indhentet oplysninger om spildevandsslam fra kommunerne. På grund af en omlægning til elektronisk indberetning af disse data fra de kommunale rensningsanlæg, foreligger der endnu ikke en opgørelse for 2005 over slammængder fra de kommunale rensningsanlæg. De seneste data vedrørende spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg er fra 2002, jf. Miljøstyrelsens slamstatistik^[11]. Disse oplysninger er derfor anvendt, som udtryk mængden af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg fra 2003 og frem. Dog er mængden af spildevandslam fra rensningsanlæg, som deponeres, baseret på ISAG data, da rensningsanlæggene indberetter disse data årligt, og da data omfatter den samlede mængde spildevandsslam, som deponeres.

Figur 5.8. Behandling af slam fra renseanlæg 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: som tabel 1.1 og 1.2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Data for 2004, 2005 og 2006 er slammængder i 2002 tal. Opgørelsesmetoden for slam til mineralisering er ændret for 2001 og frem. I mængden til genanvendelse indgår 45.600 tons slam med tørstofindhold på 20%, svarende til 607.922 tons i vådvægt, til langtidslager og i mængden til forbrænding indgår 221.730 tons til anden udnyttelse (Carbogrit og cement produktion).

Spildevandsslam fra rensningsanlæg er angivet i vådvægt. I gennensnit indeholder spildevandsslam opgjort i vådvægt ca. 10% tørstof. Der er imidlertid store variationer i tørstofindholdet, således indeholder slam til mineralisering kun ca. 1,5% tørstof, mens slam, der genanvendes i landbruget eller forbrændes, indeholder omkring 20% tørstof. For at få et nogenlunde ensartet tørstofindhold i de angivne mængder spildevandslam, er mængden af slam til mineralisering omregnet fra 1,5% tørstof (607.922 tons) til 20% tørstof (45.600 tons). De 45.600 tons indgår i andelen af spildevandsslam til genanvendelse, da det forventes, at slammet vil blive genanvendt efter en årrække.

Sigtelinjerne for behandling af slam fra kommunale rensningsanlæg, er 50% genanvendelse i jordbruget, 45% forbrænding (heraf 25% forbrænding med genanvendelse af asken i industrielle processer), og 5% deponering.

Figur 5.8 viser behandlingen af slam fra kommunle resningsanlæg, baseret på data fra 2002. Behandling af slam fordeler sig med 56% til genanvendelse, 43% til forbrænding og 2% til deponering. De data der ligger tilgrund for figur 5.6 fremgår af bilag E, tabel E7.

Baseret på de foreliggende data, er sigtelinjen for behandling af slam opfyldt. Mængden af slam der i 2002 blev anvendt i industrielle processer var ca. 220.000 tons.^[12] Det skal bemærkes, at det anlæg som i 2002 blev tilført spildevandsslam til carbogritproduktion er under afvikling. Det må derfor forventes at mængden at spildevandsslam til forbrænding med genanvendelse af asken i industrielle processer, vil være mindre i 2006 end det som 2002 tallene antyder.

Spildevandsslam genanvendes hovedsageligt som gødning på landbrugsjord. Der er i de seneste år stillet strengere krav til slammets indhold af visse miljøfremmede stoffer, når det skal udbringes på landbrugsjord. Dette forventes på kort sigt at få genanvendelsen til at falde. På længere sigt forventes det, at den generelle udfasningspolitik for miljøfremmede stoffer igen vil forbedre slammets kvalitet.

Endelig er der i stadig større grad alternative metoder til anvendelse af slam under udvikling, som f.eks. forgasning. Efter forbrænding af slammet kan den uorganiske del anvendes i industrielle processer. I figur 17 er denne mængde medregnet som forbrænding, da der er tale om nyttiggørelse og ikke genanvendelse.

5.7 Behandling af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg

Restprodukterne fra affaldsforbrænding (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) udgør en betydelig affaldsfraktion, men er, som tidligere nævnt, ikke medregnet i opgørelserne over den samlede affaldsproduktion, da affaldet i så fald ville blive talt med 2 gange.

Mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingen afhænger af den mængde affald, der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør typisk hhv. ca. 20% og 5% af den indfyrede affaldsmængde.

Slagger fra affaldsforbrændingen må genanvendes, jf. bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge og anlægsarbejder, forudsat visse krav til slaggens indhold og udvaskning af miljøbelastende stoffer er opfyldt. Med henblik på at begrænse indholdet af miljøbelastende stoffer i slaggen og hindre dannelse af skadelige stoffer under forbrændingen må visse affaldsfraktion ikke anvises til forbrænding. Det gælder ikke-genanvendeligt PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter.

Restprodukterne kan ikke genanvendes, hvis de indeholder for store mængder tungmetaller med risiko for udvaskning til jorden, samt grundvand og overfladevand. De må så i stedet deponeres.

Figur 5.9. Behandling af restprodukter fra affaldsforbrænding 1994-2006 (excl. eksporteret mængde restprodukter) med sigtelinier for 2008

Kilde: Se tabel 1.1 og 2.2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2006. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne.

Figur 5.9 viser mængden af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg i perioden 1994 – 2006 angivet i tons, samt hvilken behandling affaldet har fået. Figuren omfatter den producerede mængde restprodukter, der er genanvendt eller deponeret i Danmark. De data, der ligger tilgrund for figur 5.6, fremgår af bilag E, tabel E8.

Langt den største del af restprodukterne genanvendes – genanvendelsesprocenten var i 2006 meget tæt på 100%, idet mindre en 0,5% blev deponeret. Inddrages den mængde restprodukter, som eksporteres til genanvendelse eller deponering, var genanvendelsesprocenten i 2006 i størrelsesordenen 85%.

Tabel 5.8 viser behandlingen af den samlede mængde restprodukterne fra affaldsforbrænding, og inkluderer derfor den mængde restprodukter som eksporteres.

Det ses af tabel 5.8, at affaldsforbrændingsanlæggene i alt producerede 588.094 tons restpodukter i 2006. Heraf blev 92.428 tons deponeret. Det fremgår at tabellen, at det helt overvejende er flyveaske og røggsarensningsprodukter som deponeres. 112.648 tons flyveaske og røggsarensningsprodukter blev i 2006 ekporteret til deponering i udlandet – dette tal inkluderer i størrelsesordenen 20.000 tons, som er fraført et dansk deponi. Ud af den samlede mængde restprodukter fra affaldsforbrænding i 2006, blev knapt 500.000 tons genanvendt og knapt 100.000 deponeret i ind og udland. Det svarer til at ca. 85% af de, der blev produceret i 2006 blev genanvendt, mens 15% blev deponeret. Sigtelinjen om 85% genanvendelse af restprodukter fra affaldsforbrændingen er således opfyldt.

Det fremgår af tabel 5.8, at mængden af restprodukter, der er eksporteret til deponering, er steget fra 21.103 tons i 1996 til 112.648 tons i 2006

Tabel 5.8. Slagger, flyveaske og røggasrensningprodukter fraført affaldsforbrændingsanlæg og lager 1996 - 2006, angivet i tons.

Klik her for at se Tabel 5.8

[6] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000.

[7] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000.

[8] Cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995.

[9] Den seneste energistatistik kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk

[10] Energistyrelsens månedlige elstatistk. Findes på www.ens.dk

[11] ”Spildevandsslam fra kommunale og private rensningsanlæg i 2002.” Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5. 2004. Tallene kommer fra slamstatistikkens bilag 4.4. For deponering af slam er der anvendt ISAG tal for år 2006.

[12] Der foreligger endnu ingen opgørelse for 2004. Tallet er ”andet m.m.” fra slamstatistikkens bilag 4.4.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2008, © Miljøstyrelsen.