|
Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2006 5 Metalemballage
5.1 Beregning af potentialeDet samlede potentiale (den markedsførte mængde) i 2006 for metalemballage er opgjort i Emballageforsyningen i Danmark 2006 /1/ og fremgår af Tabel 5.1. Tabel 5.1 Metalemballageforsyning i Danmark for 2006. Tons
Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2006 /1/ Den samlede forsyning er opgjort til 42.375 tons, hvoraf stålemballage udgør 71 %. Af Tabel 5.2 fremgår opgørelsen af den indenlandske forsyning siden etableringen af statistikken i 2001. Tabel 5.2 Forsyningen af stål- og aluminiumsemballage i Danmark. Tons
Kilde: Emballageforsyningen i Danmark /1/ Tabel 5.3 Forsyning, indsamlet mængde og indsamlingseffektivitet. Tons
1) Indsamlet mængde via forbrændingsjern (8.232 tons) indgår for første gang i statistikken. Den store stigning i indsamlingseffektiviteten fra 2004 til 2005 skyldes primært et fald i opgørelsen af den samlede forsyning af aluminiumspotentialet (se Tabel 5.2). Derudover steg den indsamlede mængde fra 2004 til 2005 pga. en ændret anvendt emballageandel i mængden af kommune-/letjern. Ændringen i emballageandel i kommune-/letjernsfraktionen er sket på baggrund en sortering af kommune-/letjernsfraktionen gennemført i 2006. Både den indsamlede mængde og potentialet er steget fra 2005 til 2006. Dette resulterer i en stort set uændret indsamlingseffektivitet. 5.2 IndsamlingStål- og aluminiumsemballage indsamles ad følgende forskellige kanaler:
5.2.1 Emballage indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning)De genvindingsvirksomheder, som har indberettet til statistikken i 2006, modtog tilsammen 3.033 tons ståltromler og stålflasker mv. til genanvendelse (omsmeltning). De indberettede mængder fra virksomhederne vurderes at være tæt på 100 % ud fra virksomhedernes forventede markedsandel. For aluminiumsemballage er der indhentet oplysninger fra den danske oparbejder af aluminium og fra danske indsamlere. Der er indsamlet i alt 1.582 tons dansk aluminiumsemballage til omsmeltning i 2006. Den samlede mængde direkte indsamlet til genanvendelse udgør således i 2006 3.033 tons ståltromler og stålflasker mv. og 1.582 tons aluminiumsemballage. 5.2.2 Emballage indsamlet via kommune-/letjernDe danske genvindingsvirksomheder modtog i 2006 tilsammen 277.872 tons[28] kommune-/letjern. Denne mængde er ca. 63.000 tons større end den i 2005 registrerede mængde. Ud over mængderne fra danske genvindingsvirksomheder er der direkte eksporteret 8.062 tons af en formidler. Samlet er således indsamlet 285.934 tons kommune-/letjern i 2006, svarende til ca. 70.000 tons mere end i 2005. De opgivne mængder af kommune-/letjern vurderes at være tæt på 100 % af mængderne på det danske marked vurderet ud fra virksomhedernes markedsandel. 5.2.2.1 Sortering af containere med kommune-/letjernDa der ikke tidligere var gennemført analyser af indholdet af emballage i kommune-/letjernsfraktionen, blev der i forbindelse med udarbejdelsen af statistikken for metalemballage 2000 gennemført en sortering af 3 containere indeholdende kommune-/letjern (i alt 12.220 kg). På den baggrund blev der beregnet det procentuelle indhold af kasseret emballage. Resultatet af sorteringen af 3 containere i 2000 gav et emballageindhold på 2,82 %, hvoraf indholdet af aluminium blev vurderet til 10 %. Indholdet af kapsler og låg blev ikke vurderet. I forbindelse med udarbejdelsen af statistikken for metalemballage 2001 blev der yderligere (i 2002) gennemført en sortering af 5 containere indeholdende kommune-/letjern (i alt 21.900 kg). Der blev i alt udsorteret 595 kg, svarende til et indhold af emballage på 2,7 %. Indholdet af kapsler og låg blev ikke udsorteret, men mængden blev visuelt vurderet til 100 kg. I alt var der altså en emballagemængde på 695 kg svarende til 3,17 %. Resultatet af sorteringen af de 5 containere fremgår af Tabel 5.4. Tabel 5.4 Sortering af 5 containere med kommune-/letjern i 2002. Mængde i kg
Af Tabel 5.4 kan indholdet af stål- og aluminiumsdåser/spande beregnes til 2,1 %. Der er ikke gennemført sortering af kommune-/letjern i forbindelse med udarbejdelsen af statistik for metalemballage for 2002, 2003 eller 2004. I forbindelse med udarbejdelse af statistikken for 2005 blev der i efteråret 2006 gennemført en sortering af containere med kommune-/letjern. Sorteringen blev gennemført hos en stor genvindingsvirksomhed, og der blev udvalgt i alt fire containere til sortering. De fire containere kan ikke statistisk set betragtes som repræsentative for indsamlingen af kommune-/letjern i Danmark, men det er tilstræbt at sortere metalaffald indsamlet på en genbrugsplads i en kommune tæt på grænsen til Tyskland, en genbrugsplads i en kommune med stor afstand til grænsen til Tyskland og en genbrugsplads beliggende ved en større by. Der er sorteret på indholdet af en container fra Pandrup Kommune, en container fra Haderslev Kommune og to containere fra Odense Kommune. I Pandrup Kommune kan borgerne aflevere metalemballager i form af øl- og sodavandsdåser samt konservesdåser i ”glas”-containere opstillet forskellige steder i kommunen samt til storskraldsordningen (8 gange pr. år) og på genbrugspladsen. I Haderslev Kommune kan borgerne aflevere metalemballager i form af øldåser, konservesdåser og alubakker, til storskraldsordningen (en gang pr. måned) og på genbrugspladsen. I Odense Kommune kan borgerne aflevere metalemballager i form af øldåser, konservesdåser, til storskraldsordningen (to gange pr. år) og på genbrugspladsen. Sorteringen af de fire containere indeholdende kommune/-letjern er gennemført for hver container enkeltvis. Inden sortering blev containeren vejet og indholdet derefter tømt ud på jorden. Herefter blev den tomme container vejet, således at metalmængden kunne opgøres. Indholdet af containerne var typisk (ud over emballageaffald) fx cykler, radiatorer, køkkengrej, tørrestativer, paraplyer, grills, drømmesenge, pandeplader, værktøj, bildele, skriveborde, kontorstole. De største metalgenstande blev fjernet med kran. Herefter blev metalemballagerne udsorteret manuelt og vejet. Emballageaffaldet bestod i alt overvejende grad af salgsemballager i form af øl- og sodavandsdåser. Derudover var der et mindre antal konservesdåser og endelig nogle ganske få metaltønder med en vægt på mellem 5 og 18 kg pr. stk. Den samlede mængde kommune-/letjern i de 4 container udgjorde 15.260 kg. Heraf blev der registret 852 kg emballage, svarende til en emballageandel på 5,6 %. Resultatet af sorteringen af de fire containere fremgår af Tabel 5.5. Tabel 5.5 Resultat af sortering i 2006 af fire containere med kommune-/letjern
Resultatet i Tabel 5.5 dækker over meget store udsving afhængig af landsdel. Resultat af sorteringen af de to containere fra Odense Kommune ligger med 5,2 % emballage meget tæt på det gennemsnitlige emballageindhold i de fire containere, mens emballageindholdet i Pandrup kommune udgjorde 2,1 % mod 10,5 % i Haderslev Kommune. Der skal endvidere gøres opmærksom på, at andelen af stålemballage i Odense kommune udgjorde 4,1 %, i Pandrup Kommune 1,5 % og i Haderslev Kommune 6,2 %. Tilsvarende udgjorde aluminiumsemballagen i Odense kommune 1,7 %, i Pandrup Kommune 0,6 % og i Haderslev Kommune 4,3 %. I det følgende er det valgt at anvende den registrerede gennemsnitlige emballageandel på 5,6 % totalt, svarende til 3,7 % stålemballage og 1,9 % aluminiumsemballage. Dette medførte en stigning i andelen af emballage i kommune-/letjern i forhold til de foregående år, hvor emballageandelen var sat til 3,17 %. 5.2.2.2 Indholdet af emballage i kommune-/letjernPå baggrund af resultaterne fra den gennemførte sortering i 2006, kan emballageindholdet i kommune-/letjern beregnes til 15.955 tons (285.934 tons x 0,0558) fordelt således:
5.2.3 Emballage indsamlet til rekonditioneringStåltromler indsamles til rekonditionering. Der er indhentet data fra 5 danske virksomheder, som indsamler tromler til rekonditionering. Indberetterne har oplyst, at mængden af ståltromler, de indsamler til rekonditionering, er faldet væsentlig gennem de senere år - for nogle år siden (2001) var mængden 3-4 gange så høj. Indberetterne oplyser, at årsagen hertil er de stigende skrotpriser. Den høje pris på skrot bevirker, at en del virksomheder vælger at lægge deres ståltromler i ”jerncontaineren” i stedet for at aflevere dem til rekonditionering. Ud over indberetternes indsamling af ståltromler foretager (ifølge oplysninger fra indberettere) tyske opkøbere også indsamling af ståltromler hos større virksomheder i Danmark. Der foreligger ikke oplysninger om omfanget af de tyske opkøberes indsamlede mængder. Der blev i alt i 2006 indsamlet ca. 565 tons28 ståltromler til rekonditionering. 5.2.4 Emballage indsamlet via forbrændingsjernDer findes ingen opgørelser, der viser, hvor store mængder metalemballager, der frasorteres til genanvendelse fra forbrændingsslagge. Stålemballage frasorteres fra al slagge med magnetsortering, mens aluminiumsemballage fra en del af den danske slagge blev frasorteret ved hvirvelstrømsseparation i 2006. Mængden af slagge, hvorpå der er udført separation af aluminium, er anslået (ud fra oplysninger fra oparbejdere) til 84 % af den totale slaggemængde. 5.2.4.1 Stål- og hvidblikemballageAf Tabel 5.6 fremgår den samlede forsyning, den direkte indsamlede mængde til genanvendelse samt den mængde af stål- og hvidblikemballage, der tilføres forbrændingsanlæg og deponi. Tabel 5.6 Stålemballage 2006. Forsyning, genanvendelse og slutbehandling. Tons
Kilde: Indberetninger til statistikken og Emballageforsyningen i Danmark 2006 /1/ Af de 15.849 tons anslås, at 90 % tilføres forbrænding og 10 % deponi. Således tilføres 14.265 tons stål- og hvidblikemballage forbrændingsanlæg. Af denne mængde anslås 35 % at blive udsorteret fra forbrændingsslaggen til genanvendelse. De 35 % er baseret på resultaterne af en dansk /2/ og en norsk undersøgelse /3/. Den indsamlede mængde via forbrændingsanlæg udgør således 4.993 tons i 2006. 5.2.4.2 AluminiumsemballageAf Tabel 5.7 fremgår den samlede forsyning, den direkte indsamlede mængde til genanvendelse samt den mængde af aluminiumsemballage, der tilføres forbrændingsanlæg og deponi. Tabel 5.7 Aluminiumsemballage 2006. Forsyning, genanvendelse og slutbehandling. Tons
Kilde: Indberetninger til statistikken og Emballageforsyningen i Danmark 2006 /1/ Af de 5.381 tons anslås 90 % at tilføres forbrænding og 10 % at tilføres deponi. Således tilføres 4.843 tons aluminium til forbrændingsanlæg. I 2004 begyndte man at udsortere aluminium fra slaggen fra de danske forbrændingsanlæg i større omfang. Aluminium stammer enten fra aluminiumsemballage eller fra andre aluminiumsgenstande (gryder, pander, beslag osv.). I forbrændingsanlæg vil aluminium til dels oxidere og til dels smelte. Tynde aluminiumsfolier vil hovedsageligt forbrænde, mens tykkere emner oxiderer delvist på overfladen af emnet og smelter til klumper eller kommer hele ud afhængig af, hvor meget emnerne er blevet opvarmet. Aluminium udsorteres ved hvirvelstrømsseparation (eddy-current). Sorteringen blev først etableret på en størrelsesfraktion over ca. 8-10 mm, men bliver i stigende grad også udført på en fraktion mindre end 8 mm, da det er rentabelt med de nuværende priser på aluminium. Det er ikke muligt at vurdere, hvor den udseparerede aluminium stammer fra, da en væsentlig del er smeltet til klumper. Fra oparbejdere af slagge er indhentet oplysninger, der viser, at der i 2006 blev udsorteret 4.230 tons aluminium fra den danske slagge til genanvendelse. Det tilsvarende tal for 2005 var 2.879 tons. De kontaktede oparbejdere er ifølge branchen vurderet til at bidrage med hovedparten af udvindingen af aluminium i 2006. Kun en del af det udvundne aluminium vil stamme fra emballage. Det har ikke været muligt at skaffe oplysninger om emballageandelen fra oparbejdere. Den emballage, der vil kunne passere et forbrændingsanlæg i en form, som efterfølgende kan frasepareres[29], forventes hovedsageligt at kunne findes under vareposition 76.12.90.98[30] hos Danmarks Statistik. Væsentlige poster udgøres af beholdere til hunde- og kattemad, hårplejemidler og fiskekonserves. Disse emballagetyper har en vis godstykkelse og kan formodentlig udsorteres som helt eller delvist sammensmeltede klumper. Da det præcise tal ikke har kunnet estimeres, er mængden sat til 0 ton. 5.2.5 Totalt indsamlet emballagemængdeI 2006 er der i alt indsamlet 19.177 tons stålemballage bestående af 3.033 tons indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning), 10.587 tons stålemballage indsamlet via kommune-/letjern, 565 tons til genbrug via rekonditionering og 4.993 tons via forbrændingsjern. Endvidere er der i alt indsamlet 6.960 tons aluminiumemballage bestående af 1.582 tons direkte indsamlet til genanvendelse (omsmeltning) og 5.378 tons indsamlet via kommune-/letjern. Den samlede indsamlede emballagemængde udgør således 26.137 tons (indsamlet 19.177 tons stålemballage og 6.960 tons aluminiumemballage). 5.3 Indsamling fordelt på materiale- og emballagetypeAf Tabel 5.8 fremgår den indsamlede mængde metalemballage fordelt på materiale- og emballagetype. Tabel 5.8 Indsamling af metalemballage fordelt på materiale- og emballagetype 2006. Tons
Kilde: indberetninger til statistikken /4/ Af Tabel 5.9 fremgår den genanvendte mængde metalemballage i 2006 opgjort i tons og i procent af potentialet. Tabel 5.9 Metalemballage genanvendt 2006. Tons
Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2006 /1/, samt indberetninger til statistikken /4/ Indsamlingsprocenten af stålemballage for 2006 er 63,9 % og 5,8 % højere end i 2005 og for aluminiumsemballage er 56,4 % og knapt 10 % lavere end i 2005. Samlet udgør indsamlingsprocenten for metalemballage 61,6 % i 2006 mod 59,8 i 2005. 5.4 Data til EU-indberetningFølgende data indgår i indberetningen til EU-kommissionen for 2006. Tabel 5.10 Data til EU-indberetning for 2006. Tons
5.5 DatakvalitetStatistikken for metalemballage 2006 baserer sig på data indsamlet fra:
Metalemballage tilføres for en meget stor del til indsamlings-/ genvindingsvirksomhederne blandet med andre produkter af jern og metal, oftest i den fraktion, der kaldes kommune-/letjern. Indsamlings-/genvindingsvirksomhederne har ikke oplysninger om, hvor stor andelen af emballage er i fraktionen kommune-/letjern. Der er derfor i 2006 gennemført en sortering af i alt godt 15 tons kommune-/letjern. Mængden svarer til 0,5 promille af den indsamlede mængde i 2006 på ca. 286.000 tons. Resultatet af sorteringen med hensyn til indholdet af metalemballage i de godt 15 tons kommune-/letjern fra fire containere er i statistikken anvendt på de 286.000 tons kommune-/letjern. Der er til disse resultater knyttet en stor usikkerhed. Der er ikke gennemført nogen undersøgelse af, om de fire valgte containere med kommune-/letjern er repræsentative for indsamling af kommune-/letjern i Danmark. En sådan undersøgelse vil være ganske omfattende. Ud over at modtage emballage i fraktionen kommune-/letjern modtager indsamlings-/genvindingsvirksomhederne også større partier af kasseret metalemballage, primært i form af ståltromler og stålflasker. Der føres ikke speciel statistik over de modtagne mængder, men det er her muligt for indsamlings-/genvindingsvirksomhederne at skønne de indsamlede mængder. Dette skøn er selvsagt behæftet med en vis usikkerhed. Metalemballageandelen i forbrændingsjern til genanvendelse er baseret på to undersøgelser, begge behæftet med væsentlige usikkerheder. For 2006 er indhentet data for den totalt udvundne aluminiumsmængde fra slagge. Mængden udgør ca. 4.230 tons. Den udsorterede mængde aluminium er i 2006 så stor at mængden af aluminiumsemballage må forventes at være større 0 tons. Det har ikke været muligt at bestemme aluminiumsemballageandelen i slaggen, hvorfor mængden er sat til 0 ton. Statistikken for metalemballage 2006 er følgelig behæftet med en ikke ubetydelig usikkerhed. Det er ikke muligt at vurdere usikkerhedens størrelse. 5.6 Referencer/1/ Emballageforsyningen i Danmark 2006. Miljøstyrelsen, 2008. /2/ Genanvendelseseffektivitet af hvidblik- og stålemballager, Miljøprojekt nr. 731, Miljøstyrelsen 2002. /3/ Håndtering af metallemballasje, slutrapport 1998, Oslo Kommune - Renholdsverket, Norsk MetallGjenvinning (MEPEX CONSULT AS). /4/ Indberetningsskemaer 2006 udsendt i 2007 til indsamlere og oparbejdningsvirksomheder af metalemballageaffald. /5/ Verificering af aluminiumsemballagemængden på det danske marked, Arbejdsrapport nr. 22, Miljøstyrelsen 2002. [27] Faldet i mængden af aluminiumsemballage skyldes en fejlregistrering af import af tomme aluminiumsemballager fra Polen for de foregående år [28] I følge indberetninger til statistikken /4/ [29] Ifølge Arbejdsrapport nr. 22, 2002 fra Miljøstyrelsen /5/ [30] ”Beholdere af aluminium med et rumindhold under 50 l, undtagen tuber, tabletrør og beholdere af den art, der anvendes til aerosoler” [31] Aluminiumsmængden udsorteret fra forbrændingsjern er for 2006 fastlagt til maksimalt at kunne udgøre ca. 4.230 tons. Mængden er i metalemballagestatistikken sat til 0 ton, da det ikke har været muligt at skaffe oplysninger vedrørende emballageandelen i udsorteret aluminium
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||