International NGO-indsats for bæredygtig produktion og forbrug
BILAG C
WTO og miljømærkning – resultater
1.1 Den officielle danske holdning til mødet i Hong Kong
Fra Udenrigsministeriets websted er her gengivet den danske holdning i referatform:
“WTO MINISTERMØDET I HONGKONG 13.-18. DECEMBER 2005
Det lykkedes på WTO-ministermødet i Hongkong at nå et tilfredsstillende resultat, som holder Doha-runden på sporet. Man undgik efter hårde og intensive forhandlinger et sammenbrud som i Cancun og demonstrerede dermed fortsat global politisk vilje til at fastholde det multilaterale handelssystem.
Der blev sat en række vigtige tidsfrister for det videre arbejde i 2006. Det forekommer dog tvivlsomt, om målsætningen om et væsentligt næste skridt senest den 30. april 2006 – herunder fulde modaliteter på landbrug og industritold – vil kunne overholdes.
Sammenfatning
Set fra dansk side blev Hongkong-resultatet rent forhandlingsmæssigt tilfredsstillende, men ikke ideelt for så vidt angår EU's prioriteter. EU fik relativt lidt på særligt industritold og tjenesteydelser, selv om man med løftet om at udfase alle eksportsubsidier på landbrugsområdet senest i 2013 gav et substantielt og politisk vigtigt bidrag i Hongkong. Særligt Brasili-en, der fremover muligvis vil optræde som leder af både G20 samt en ny stor gruppe af udviklingslande G110 (= G20 + G90), fremstod uvillig til at medvirke til et ambitiøst resultat på industritold og tjenesteydelser.
På den positive side lykkedes det at opnå enighed om vigtige punkter i en udviklingspakke til de fattigste udviklingslande (LDC´erne), selv om særligt USA ikke kunne medvirke til 100% told- og kvotefri adgang for LDC´erne eller udfasning af støtten til bomuldssektoren i USA. Med støtte fra især Pakistan og Sri Lanka lykkedes det USA at begrænse den øgede LDC-markedsadgang til 97% af toldlinierne, således at følsomme produktkategorier på især landbrugs- og tekstilområdet vil kunne friholdes. De 97% er dog et væsentligt positivt resultat, som muligvis vil kunne komme på bordet igen og evt. blive forhøjet i det videre forhandlingsforløb.
Vedrørende den videre proces er det vigtigt at bemærke, at man allerede inden Hongkong-mødet var enige om, at de endelige betingelser for toldreduktioner på landbrug og industri-varer (fulde modaliteter) ikke skulle aftales i Hongkong. Til gengæld blev der i Hongkong udstukket konkrete datoer for fremlæggelse af markedsadgangstilbud og enighed om toldreduktionsmekanismer på såvel landbrug, industritold og tjenesteydelser.
Der var enighed om fortsat at forsøge at afslutte handelsrunden i 2006. Med henblik herpå vil der sandsynligvis skulle afholdes nyt ministermøde i første halvdel af 2006. Der bliver dog ikke nødvendigvis tale om en egentlig ministerkonference, idet man eksempelvis kunne beslutte at benytte den i juli 2004 anvendte model med deltagelse af ministre fra centrale medlemmer i forbindelse med et møde i WTO´s Generelle Råd. Spørgsmålet om format, tid og sted for næste ministermøde vil blive fastsat i WTOs Generelle Råd i Genève hurtigst muligt.
De enkelte forhandlingspunkter
Landbrug: Det væsentligste resultat – også for Hongkong-mødet i det hele taget – var beslutningen om at udfase alle eksportsubsidier ved udgangen af 2013. For EU var det vigtigt at få slået fast, at udfasningen forudsætter parallel afklaring vedrørende eksportstøtte fra USA, Australien m.fl., som vil skulle udfase deres eksportstøtteprogrammer, herunder visse stærkt kritiserede elementer i USA's fødevarebistand. Udover beslutningen om 2013-udfasning opfanger Hongkong-erklæringen de mindre fremskridt, der trods alt har været i forhandlingerne siden juli 2004. Det er værd at bemærke, at der ikke var substantielle land-brugsforhandlinger i Hongkong vedrørende markedsadgang eller intern støtte – hvilket der i øvrigt heller ikke var i Cancun. Men det blev besluttet, at de endelige rammer for bl.a. reduktion af hhv. told og støtte (”fulde modaliteter”) skal aftales senest den 30. april 2006.
NAMA (reduktion af tolden på industrivarer): Grundet den tætte sammenhæng mellem et resultat på landbrug og beskæring af toldsatser på industrivarer stod det allerede forud for Hongkong klart, at der næppe ville komme et substantielt resultat. Det var dog håbet, at man kunne nå til enighed om den metode, hvorefter toldsatserne skal beskæres. EU ønskede en såkaldt ”Swiss Formula” med to koefficienter (en for de udviklede og en for udviklingslandene), som ville sikre, at de højeste toldsatser beskæres mest. Det lykkedes kun delvist, for selv om der blev opnået enighed om, at en Swiss Formula skal være udgangspunktet, så efterlader detaljeringsgraden i beskrivelsen af reduktionsformelen en del uklarhed. Som for landbrug slås det fast, at fulde modaliteter skal på plads senest den 30. april.
Tjenesteydelser: Efter intensive forhandlinger blev der opnået enighed om en tekst som med få nedjusteringer svarer til den, som var fremlagt i Genève. Der vil i 2006 skulle forhandles videre om mere liberalisering med fremlæggelse af nye tilbud senest 31. juli 2006. Det vil som hovedregel fortsat skulle ske gennem bilaterale forhandlinger. I forhold til ønsket om at få startet forhandlinger i de enkelte tjenesteydelsessektorer, der dækker interessante og potentielle markeder, f.eks. omkring søtransport, opretholdes muligheden herfor, men deltagelse i disse forhandlinger vil ikke være tvungen. Fra EU's side havde man ønsket en stærkere tekst på tjenesteydelser, men der var ikke støtte hertil fra de traditionelle venner, herunder USA, ligesom der var kraftigt pres fra udviklingslandene for en svagere tekst. Tilbage står, at forhandlingerne vil kunne fortsætte, samt at der er en deadline for fremlæggelse af nye tilbud.
TRIPs (intellektuel ejendomsret): Op til ministerkonferencen var der opnået enighed om to elementer: Ændringer i TRIPs aftalen, som giver udviklingslandene adgang til livsvigtig medicin samt en forlængelse af implementeringsfristen af TRIPs aftalens bestemmelse for de mindst udviklede lande frem til 2013. Forhandlingerne på konferencen resulterede ikke i mandater til nye forhandlinger på spørgsmålene om geografiske indikationer og forholdet mellem TRIPs aftalen og biodiversitetskonventionen, hvilket heller ikke var forventet.
Rules (antidumping): Ingen forhandlinger på ministerkonferencen. Vedtagelse af den kendte tekst fra Genève indeholdende en forpligtelse til at starte forhandlinger om specifikke elementer i en revision af anti-dumpingreglerne.
Udviklingspakken: Der blev inden konferencen talt meget om, at det var vigtigt, at der blev opnået enighed om en såkaldt udviklingspakke. Allerede forud for konferencen blev der opnået enighed om TRIPs aftalen og folkelig sundhed (se ovenfor). Et andet centralt element i udviklingspakken var ovennævnte spørgsmål om de mindst udviklede landes told- og kvotefri markedsadgang til de udviklede landes og de store udviklingslandes markeder. Både EU, USA og Japan gav derudover tilsagn om øget teknisk bistand, men en række endelige tilsagn om øget finansiel støtte blev skubbet til juli 2006. Udviklingsministeren bekræftede dog under Hongkong-konferencen, at Danmark – under forudsætning af at også andre øger deres tilsagn og at der etableres fornuftige organisatoriske rammer – er parat til at fordoble bistanden til det såkaldte ”Integrated Framework” (som hjælper LDC´erne med at integrere handel i udviklingsstrategier) til i alt 30 mio. kroner årligt.
Et andet stort udviklingsemne, hvor USA igen var under pres, var spørgsmålet om eliminering af subsidier til bomuldsproduktion. EU har i 2005 besluttet at reformere sin bomulds-støtte, og havde bl.a. derfor en god sag – dog især fordi USA med 4 mia. USD i årlig støtte til 25.000 amerikanske bomuldsbønder og 25% af verdensmarkedet er en langt større spiller på bomuld. Det korte af det lange er, at udviklingslandene, herunder de vestafrikanske bomuldsproducenter, fik visse indrømmelser, og de stillede sig tilfredse med disse indrømmelser, angiveligt fordi USA under hånden lovede dem en vis kompensation.”
1.2 Hong Kong – flop eller fjong?
Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med WTO’s 6. ministerkonference, december 2005, i Hong Kong
Hong Kong – flop eller fjong?
- Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse
med WTO’s 6. ministerkonference, december 2005.
Forhandlingerne i Doha-udviklingsrunden har overskredet den oprindelige deadline, 1. januar 2005, og en afslutning af runden er endnu ikke i sigte. Hvis mødet i Hong Kong skal bidrage til, at runden kan blive afsluttet i løbet af de næste par år, er der brug for nye udspil og initiativer.
Vi ser det især som EU’s opgave at spille ud. EU har haft en nøglerolle i WTO-forhandlingerne siden ministerkonferencen i Genève i 1998, men desværre har unionen på en række områder ikke bidraget specielt konstruktivt. EU har kort sagt moset på for at fremme liberaliseringer af handlen med produkter af interesse for EU’s eksportører uden, at man samtidig har udvist nævneværdig vilje til at reducere hverken sin egen toldbeskyttelse eller støtten til landbruget. – Og det på trods af, at liberaliseringer af handlen med landbrugsvarer vil være til gavn for EU’s egne borgere og virksomheder.
Vi vil opfordre til, at Danmark skærper og prioriterer sin handelspolitik og dermed linien i EU. Et helt centralt grundlag for forhandlingerne i runden er beslutningen på ministerkonferencen i Doha, 2001, om at placere udviklingslandenes ”behov og interesser i hjertet af” forhandlingerne. Også WTO’s forpligtelse til at tage hensyn til bæredygtig udvikling og miljøet bekræftedes i Doha.[1]
Folketinget har tilsluttet sig ambitionen om at gøre Doha-udviklingsrunden til en udviklings-runde, ligesom hensynet til miljøet altid har været vigtigt i den danske politik ift. WTO.[2] Hvis disse ambitioner skal indfries, er der brug for, at EU ændrer prioriteter og indtager nye holdninger.
Vi har følgende 5 konkrete bud på, hvad der er vigtigt at gøre for at fremme hensynene til miljø og udvikling i forhandlingerne.
1. De allerfattigste må ikke komme til at betale for en ny frihandelsaftale
Analyser viser, at der er reel risiko for, at lande i Afrika syd for Sahara kan gå hen at tabe på en ny WTO-aftale. En modelberegning baseret på det forslag, som EU fremlagde ved
starten af landbrugsforhandlingerne i Doha-udviklingsrunden viste eksempelvis, at landene i Afrika syd for Sahara sammenlagt ville stå til at tabe 280 millioner $.[3]
Fødevareøkonomisk Institut har også beregnet, at det kompromisforslag, som er fremsat i landbrugsforhandlingerne på kort sigt vil føre til tab på op mod 200 millioner $ for en gruppe lande i Afrika. Instituttets analyse viser imidlertid, at de globale velfærdsgevinster, hvoraf EU-landene vil høste en betydelig del, ligger i størrelsesordnen 100 milliarder $. Der er således, som instituttet peger på, rige muligheder for at kompensere de tabende lande.[4]
De afrikanske landes problemer skyldes udsigten til, at en ny aftale i WTO vil få prisen på importerede fødevarer til at stige. Samtidig kan det blive sværere for afrikanske lande at eksportere deres varer. I dag gælder en særlig lav told eller ingen told for en del af deres eksport til EU, men værdien af disse toldpræferencer vil blive udhulede, når en ny WTO-aftale reducerer det almindelige toldniveau.
Der findes næppe mirakelkure på de afrikanske landes problem, men det er helt igennem uholdbart og urimeligt, hvis fattige afrikanske lande skal betale prisen for en ny WTO-aftale, som i øvrigt vil gavne en meget bred kreds af lande. Men problemet må heller ikke hindre, at der kommer en ny aftale. Derfor bør Danmark:
- iværksætte og understøtte udarbejdelsen af analyser af effekterne for Afrika af de forskellige udspil i forhandlingerne.
- lægge særlig vægt på i forhandlingerne at reducere de rige landes subsidier til produktionen af landbrugsvarer som bomuld og sukker, idet netop disse subsidier gør konkurrencevilkårene vanskelige for mange afrikanske bønder.
- lægge særlig vægt på i forhandlingerne at få forpligtende aftaler om de afrikanske landes og de mindstudviklede landes adgang til markeder i rige lande som USA såvel som i andre lande.
- støtte, at der som led i Doha-udviklingsrunden indgås forpligtende aftaler om forøget bistand til udvikling af afrikansk landbrug og fødevareindustri, således at disse lande i højere grad bliver i stand til at brødføde sig selv og kan træde ud af rollen som leverandører af billige råvarer til de rige lande.
2. Dumpingen af landbrugsvarer må ophøre
I mange u-lande udgør landbruget livsgrundlaget for størstedelen af befolkningen; ofte den fattigste del. I de rige lande, er det kun få procentdele af befolkningen, der ernærer sig ved landbrug.
Alligevel tager de gældende handelsregler i WTO mest hensyn til de få på de manges bekostning. Kun når det gælder landbrugsvarer, er det fortsat tilladt at yde decideret eksportstøtte, ligesom en række andre handelsforvridende støtteformer er mulige. Disse muligheder udnyttes effektivt af de rige lande. Samlet set udgjorde værdien af den direkte og indirekte støtte til landbruget i EU 37 % af landbrugets indtægter i 2003. De tilsvarende tal for USA og Japan var ifølge OECD henholdsvis 18 % og 58 %.[5]
Denne støtte skaber unfair konkurrence for de mange bønder i u-landene – i Afrika er det ofte kvinder – der er afhængige af indtægter fra landbruget. Desværre arbejder EU aktivt i WTO-forhandlingerne for at kunne bevare så store dele af den konkurrenceforvridende landbrugsstøtte som muligt.
Danmark bør aktivt og åbent støtte ambitiøse mål for reduktion af den handelsforvridende landbrugsstøtte. Det vil fremme mere fair handelsvilkår, og samtidig fremme en omlægning af det europæiske landbrug i mere ekstensiv retning, og dermed reducere miljøbelastningen. Danmark må erkende, at den senere reform af EU’s landbrugspolitik ikke i nævneværdig grad bidrager til ovenstående. Danmark bør konkret arbejde for:
- en hastig aftrapning af eksportstøtte i de rige lande, således af denne form for støtte er helt væk i 2010. I den rammeaftale om WTO-forhandlingerne, som blev indgået i sommeren 2004, blev det aftalt, at alle former for eksportstøtte skal afskaffes, men afviklingshastighed og slutdato blev ikke aftalt.[6]
- at den handelsforvridende del af den øvrige landbrugsstøtte i de rige lande halveres inden 2012. Den såkaldte ”grønne boks”, der giver mulighed for ubegrænset støtte, må således omdefineres, så den kun muliggør støtte til natur- og miljøbeskyttelse samt egnsudvikling. I rammeaftalen blev det faktisk aftalt, at den hjemlige landbrugsstøtte skal reduceres substantielt, ligesom det blev aftalt at re-vurdere kriterierne for den grønne boks.
- arbejde for, at u-landene får mulighed for at reagere effektivt på dumping af landbrugsvarer via særtold eller andre forholdsregler. I rammeaftalen blev det aftalt, at der skal etableres en særlig sikkerhedsmekanisme for u-landene, men indholdet blev ikke fastlagt.
Som det fremgår, er ovennævnte forslag helt i tråd med ånd og bogstav i rammeaftalen fra sommeren 2004. EU’s aktuelle forhandlingsposition peger desværre ikke i den retning.
3. U-landene skal have bedre markedsadgang
Foruden dumpingen af de rige landes landbrugsvarer, hæmmes u-landenes udvikling af toldbarrierer i de rige lande. Mens det generelle toldniveau i de rige lande er relativt lavt, er der ofte høj told på den slags produkter, som u-landene rent faktisk kan producere, nemlig landbrugsvarer.
I rammeaftalen fra sommeren 2004 blev det aftalt, at der skal findes en formel for reduktion af tolden på landbrugsvarer, som fører til, at de højeste toldsatser reduceres mest. Samtidig blev det aftalt, at der skal være mulighed for i et (ikke nærmere specificeret omfang) at få undtaget følsomme produkter fra den formelbestemte reduktion.
I sommeren 2004 var der forsøg fra EU-side på at få undtaget mere end 80 forskellige varer, som i dag har høje toldsatser. Danmark bør arbejde for, at de rige lande ikke får mulighed for at undtage følsomme produkter.
Samtidig bør Danmark støtte, at der gives u-lande mulighed for at undtage specielle produkter fra den formelbestemte reduktion. Det fremgår af rammeaftalen, at der skal være mulighed for at få undtaget produkter af betydning for landenes selvforsyning af fødevarer, levevilkårene samt udvikling af landbruget.
Disse undtagelser for u-landene skal være reelle. Ellers kan det få alvorlige konsekvenser for store dele af den fattige landbefolkning. Det fremgår eksempelvis af en ny rapport fra organisationen Oxfam, at en række lande, herunder Indien og Kina, må reducere deres told på ris, medmindre denne afgrøde kan blive undtaget fra de formelbestemte reduktioner.[7]
Synspunktet bør være, at det overlades til u-landene selv at beslutte, om de vil reducere told på sådanne basisfødevarer – i det mindste så længe, som der eksisterer omfattende landbrugsstøtte og dermed dumping af fødevarer fra de rige lande. Ifølge Oxfams beregninger modtog de risproducerende amerikanske landbrug eksempelvis en støtte, som udgjorde 72 % af produktionsomkostningerne i 2003.
For u-landene er der desuden et meget stort potentiale i eksport af forarbejdede landbrugsvarer, og det er derfor helt afgørende, at markedsadgangen også omfatter disse. Danmark bør derfor arbejde for, at toldeskalering (dvs. når tolden stiger med forarbejdningsgraden) helt fjernes i forbindelse med Doha-udviklingsrunden, ligesom Danmark bør arbejde for, at der indgås forpligtende aftaler om støtte til kapacitetsopbygning, så u-landene kan leve op til sundhedsstandarder o.lign. i de rige lande.
4. Liberaliseringspresset på u-landene må lettes
EU’s tilgang til forhandlingerne i Doha-udviklingsrunden er grundlæggende urimelig. EU betragter liberalisering af handlen med landbrugsvarer som en indrømmelse og kræver modydelser i andre dele af WTO-forhandlingerne. Logikken savnes. Liberalisering af handlen med landbrugsvarer vil i vid udstrækning være i EU’s egen interesse. Skatteborgere kan slippe for at betale bistand til landbruget, og forbrugere kan få billigere fødevarer.
Men EU kræver som sagt modydelser. For EU er en forudsætning for en ny aftale på landbrugsområdet, at EU får bedre markedsadgang for industrivarer og tjenesteydelser. EU stiller blandt andet krav til en række meget fattige lande om liberalisering af handlen med basale tjenesteydelser, som for eksempel vandforsyning.
Det kan meget vel vise sig at være i mange landes interesse at skabe en mere fri handel med industrivarer og tjenesteydelser, men EU’s krav bør afpasses de mulige gevinster for andre lande. I den sammenhæng må erindres om, at det er et gammelt princip i det internationale handelssamarbejde, at de rige lande ikke kan kræve ligeså vidtgående liberaliseringer i u-landene, som dem, de selv forpligter sig til.[8]
Dette betyder konkret, at Danmark bør arbejde for:
- at EU dropper alle krav om øget markedsadgang for tjenesteydelser til de mindstudviklede lande samt til andre u-lande, som ikke selv har udsigt til nævneværdige gevinster fra en ny aftale på tjenesteydelsesområdet.
- at EU accepterer, at den formel, som skal anvendes til at reducere toldsatserne på industrivarer indrettes, således at de formelbestemte reduktioner bliver lavere for u-landene.
- at EU kommer til at arbejde for, at såkaldte ”sektorinitiativer”, som omfatter mere vidtgående harmonisering af toldsatserne på grupper af industrivarer, ikke kommer til at omfatte andre u-lande, end de der selv ser en interesse i at være med.
5. Miljøhensyn skal fremmes – ikke bekæmpes
Der er risiko for, at forhandlingerne i Doha-udviklingsrunden på forskellig vis kommer til at sætte begrænsninger for miljøbeskyttelsen i stedet for at fremme den. En række lande søger at få ændret miljøregler ved at få dem inddraget i forhandlingerne om afskaffelse af ikke-toldmæssige handelsbarrierer.
Ifølge en opgørelse fra Friends of the Earth er der indtil videre anmeldt 72 miljø- og sundhedsregler, som ønskes omfattet af forhandlingerne. Kemikalieregulering (herunder EU’s kommende REACH-system), miljømærkningsordninger og krav om mærkning af energiforbrug er eksempler på miljøregler, som på den måde sættes under pres.[9]
Danmark bør forsvare retten til at gennemføre enhver velbegrundet miljøregulering - også regulering baseret på forsigtighedsprincippet samt på livscyklusbetragtninger - hvis der stilles mindst samme krav til egne varer og tjenesteydelser som til importerede varer. Danmark bør også arbejde for, at de internationale miljøkonventioner ikke underordnes WTO’s regulering.
En række miljørelaterede emner er på nuværende tidspunkt eksplicit inkluderet i forhandlingerne i Doha-udviklingsrunden. Det gælder ikke mindst forhandlingerne om reduktion af subsidier til landbrug, som i dag fremmer det intensive og miljøbelastende landbrug i de rige lande. Der forhandles også om strammere regler for støtte til fiskeri, hvilket kan være med til at begrænse den omfattende overfiskning, der foregår på verdens fiskebanker. Endelig forhandles om særlige reduktioner af handelsbarriererne for miljøvarer og tjenesteydelser.
Kun for så vidt angår sidstnævnte emner er EU blandt de mest ambitiøse lande. Danmark bør arbejde for, at EU også når det gælder afvikling af subsidier tilslutter sig de mest vidtgående forslag, idet der dog fortsat skal være mulighed at støtte miljøforbedrende foranstaltninger i landbrug og fiskeri, ligesom u-landene skal have mulighed for at anvende tilskudsordninger til at udvikle bæredygtigt landbrug og fiskeri.
Aftalen fra Doha om iværksættelsen af forhandlingerne i den nuværende runde åbner for, at yderligere miljøemner kan inddrages i forhandlingerne. Det fremgår således, at det kan være relevant at igangsætte forhandlinger vedrørende miljøreglers konsekvenser for u-landenes markedsadgang, miljømærkning og dele af TRIPs-aftalen.[10]
Danmark bør bruge dette som afsæt til at søge at få igangsat forhandlinger i WTO-regi om en forpligtende aftale om overførsel af renere teknologi til u-lande. Skrappere miljøregler i de rige lande kan gøre det vanskeligere for u-landene, der som oftest ikke er på forkant med udviklingen af miljøteknologi, at eksportere varer til de rige lande. Det betyder, at u-landene vil have en tendens til at modarbejde nye miljøkrav, medmindre de rige lande tager u-landenes bekymringer alvorligt. Den rigtige måde at gøre det på, er at etablere et effektivt system til overførsel af renere teknologi til u-lande.
På FN’s Konference om Miljø og Udvikling i 1992 blev det da også besluttet, at de rige lande skulle overføre ny miljøteknologi til u-lande på favorable vilkår.[11] Lignende beslutninger er truffet i en række andre sammenhænge, senest på Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i 2002.[12] Desværre er der endnu ikke tegn på, at rige lande vil leve op til deres løfter.
Danmark bør også arbejde for, at der igangsættes forhandlinger, som sikrer, at TRIPs-aftalen understøtter bestemmelserne i Biodiversitetskonventionen om u-landes og oprindelige folks rettigheder til egne ressourcer. Patentansøgere skal forpligtes til at redegøre for oprindelsen af genetiske materiale og kunne dokumentere samtykke og aftale om udbyttedeling med det land/folk, hvor materialet stammer fra. I dag er TRIPs-aftalen med til at muliggøre "biopirateri", hvor genetiske ressourcer udføres og udnyttes kommercielt uden samtykke fra oprindelseslandet.
***
Dette skrift er udgivet i maj 2005. Følgende organisationer, som samarbejder i og med 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling står bag de fremførte synspunkter og forslag, uden at hver enkelt organisation nødvendigvis vil kunne erklære sig enig i hver eneste detalje. Organisationerne er forskellige, og det er ikke alle, der har en mening om alt, hvad der er berørt i papiret. Tilsvarende vil nogle organisationer have tilføjelser og yderligere forslag, som de selv vil søge at fremme.
Arbejderbevægelsens Internationale Forum
Care Danmark
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk International Bosætningsservice
Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark
Det Økologiske Råd
FN-forbundet
Folkekirkens Nødhjælp
Kvindernes U-landsudvalg
Mellemfolkeligt Samvirke
Landsforeningen for Økosamfund
Natur og Ungdom
Nepenthes
Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/Økonet
Organisationen for Vedvarende Energi OVE
Sydafrika kontakt
U-landsforeningen Svalerne
U-landsorganisationen Ibis
WWF Verdensnaturfonden”
1.3 Miljø og WTO
Artikel af Pia Olsen til Miljøsk
Tekst:
”Miljø og WTO
Af Pia Olsen, Danmarks Naturfredningsforening
På WTO's 4. ministerkonference i Doha d. 9. - 14. november 2001 blev WTO-medlemmerne enige om at iværksætte en ny forhandlingsrunde med en bred dagsorden under betegnelsen Doha Development Agenda, DDA. Målet for Doha-runden var at opnå én samlet forhandlingsløsning for (stort set) alle forhandlingsemner - a single undertaking - før 1. januar 2005 med en midtvejsevaluering på WTO's 5. ministerkonference i Cancun d. 10. - 14. september 2003. På WTO's 5. ministerkonference i Cancun blev det klart, at slutdatoen for forhandlingerne ikke blev d. 1. januar 2005, da forhandlingerne brød sammen uden at opnå midtvejs resultater.
WTO's 6. ministerkonference afholdes i Hong Kong d. 13. - 18. december 2005. Hvis mødet i Hong Kong skal bidrage til, at runden kan afsluttes i løbet af de næste par år, er der brug for nye udspil og initiativer, især fra EU's side.
EU har haft en nøglerolle i WTO forhandlingerne siden ministerkonferencen i Geneve 1998, men desværre har unionen på en række områder ikke bidraget specielt konstruktivt. EU har kort sagt moset på for at fremme liberaliseringer af handlen med produkter af interesse for EU's egne eksportører uden, at man samtidig har udvist nævneværdig vilje til at reducere sin egen toldbeskyttelse eller støtte til landbruget. Og dette på trods af, at liberaliseringer af handlen med landbrugsvarer vil være til gavn for EU's egne borgere og virksomheder. Denne ensidige fokusering har også umuliggjort EU's krav på miljøområdet. Det er svært at komme igennem med krav her, eftersom EU ikke har vist sig villig til indrømmelser på andre områder.
1.4 Miljøhensyn skal fremmes - ikke bekæmpes
Derfor er der også en risiko for, at forhandlingerne i Doha-udviklingsrunden på forskellig vis kommer til at sætte begrænsninger på miljøbeskyttelsen i stedet for at fremme den. En række lande forsøger nemlig at få ændret miljøregler ved at inddrage dem i forhandlingerne om afskaffelse af ikke-toldmæssige handelsbarrierer.
Ifølge en opgørelse fra Friends of the Earth er der indtil videre anmeldt 72 miljø- og sundhedsregler, som ønskes omfattet af forhandlingerne. Kemikalieregulering (herunder EU's kommende REACH-system), miljømærkningsordninger og krav om mærkning af energiforbrug er eksempler på miljøregler, som på den måde sættes under pres.
Danmark bør forsvare rette til at gennemføre enhver begrundet miljøregulering, også regulering baseret på forsigtighedsprincippet, samt livscyklusbetragtninger, hvis der stilles mindst samme krav til egne varer og tjenesteydelser som til importerede varer. Danmark bør også arbejde for, at de internationale miljøkonventioner ikke underordnes WTO's regulering.
1.5 Handel og miljø på WTO dagsordenen
Handel og miljø er på WTO dagsordenen, men da EU har været hovedfortaleren for området, så har det ikke haft den store bevågenhed. EU har nemlig brugt hovedparten af kræfterne på at bibeholde kravene til landbrugsstøtten, indenfor det niveau som EU allerede i dag har.
Men på WTO's 4. ministerkonference i Doha i november 2001 lykkedes det EU at få sat handel og miljø på dagsordenen i denne forhandlingsrunde. Som del af den overordnede målsætning for den nye runde indeholder ministererklæringen i pkt. 6 en bestemmelse om, at handel, miljø og bæredygtig udvikling skal understøtte hinanden. I overensstemmelse hermed skal WTO-komiteerne for hhv. handel og miljø (CTE), samt handel og udvikling (CTD) fungere som fora for drøftelser om miljø- og udviklingsaspekterne af forhandlingerne, omfattet af Doha-runden, med henblik på at opnå, at målsætningen om bæredygtig udvikling bliver afspejlet i forhandlingsresultaterne, jf. erklæringens pkt. 51.
Forhandlingsemnerne er indeholdt i pkt. 31, hvor WTO parterne igangsætter forhandlinger om:
1. Forholdet mellem eksisterende WTO-regler og handelsbestemmelserne i multilaterale miljøaftaler (MEA'er),
2. Procedurer for informationsudveksling og opnåelse af observatørstatus mellem MEA-sekretariater og relevante WTO-komiteer samt
3. liberalisering af handelen med miljøvarer og -tjenesteydelser gennem reduktion af told og ikke-told-barrierer for miljøprodukter
Hertil kommer bestemmelsen i pkt. 31 vedrørende forhandlinger om forbedring af WTO's regler for fiskerisubsidier, hvorved det bemærkes, at emnet indgår i forhandlingerne om WTO's (subsidie-) regler i henhold til ministererklæringens pkt. 28.
På listen over yderligere emner, som CTE i henhold til pkt. 32 især skal rette opmærksomheden på er:
1. Miljøbestemmelsernes effekt på markedsadgangen for især udviklingslandene, herunder særligt LDCerne
2. miljørelevante bestemmelser i WTO-aftalen om handelsrelateretede intellektuelle ejendomsrettigheder
3. miljømærkningsbestemmelser
Arbejdet med disse emner søger at klargøre det eventuelle behov for at præcisere relevante WTO-bestemmelser. WTO's 6. ministerkonference kan beslutte at igangsætte egentlige forhandlinger på området. Art. 33 anerkender udviklingslandenes, og herunder især de mindst udviklede lande, behov for teknisk bistand på området.
Foreløbig status for forhandlingerne / drøftelserne på miljøområdet i DDA runden
Et kort overblik over forhandlingerne viser, at der ikke er den store fremdrift i forhandlingerne. Indtil videre er der sket nedenstående i forhandlingerne.
Forholdet mellem miljøkonventionerne og WTO's regler er fortsat uafklaret. En lang række internationale miljøkonventioner åbner mulighed for eller forpligter de deltagende lande til at indføre forskellige former for handelsrestriktioner. Problemet i den sammenhæng er, at det ikke er klart om sådanne handelsrestriktioner vil være i strid med WTO-reglerne. EU har i Doha-runden spillet ud med et forslag om, at de to regelsæt for så vidt bør betragtes som ligeværdige, men strid om handelsrestriktioner i medfør af miljøkonventioner bør først og fremmest afklares inden for de rammer, som konventionerne udstikker. Dette forslag har ikke haft den store opbakning i WTO kredsen. En bred kreds af lande incl. USA ønsker i stedet at få en systematisk gennemgang af reglerne i vigtige miljøkonventioner for at få afklaret, om de strider mod WTO reglerne, men ser som udgangspunkt ikke noget behov for at afklare WTO-reglerne på dette punkt.
UNEP og en række sekretariater har haft observatørstatus i CTE i de senere år, men der er fortsat tale om midlertidige arrangementer. EU´s ønske om at sikre en mere permanent repræsentation af MEA-sekretariaterne i CTE blev konkret fremlagt som delelement til forhandlingerne i Cancun, men blev på grund af forhandlingssammenbruddet selv sagt ikke indfriet.
Der er fortsat uenighed om, hvad der kan betegnes som en "miljøvare", og det gør forhandlingerne træge. EU arbejder fortsat for den brede definition, og med særlig vægt på at sikre inddragelse af produkter, som er af eksportmæssig interesse for udviklingslandene. Efter Cancun har arbejdet i CTE i høj grad været fokuseret på dette forhandlingsemne og komiteens formand har med baggrund i de indleverede bidrag fra en bred kreds af medlemslande tilrettelagt arbejdet komiteen, henimod at CTE på dette punkt kan levere et oplæg til ministrenes drøftelser i Hong Kong.
Mange af de tilskudsordninger, der findes, har direkte eller indirekte betydelige negative konsekvenser for miljøet. I øjeblikket er alene fiskeri omfattet af Doha-forhandlingerne om miljøskadelige subsidier. Her medfører fiskerisubsidierne en opretholdelse af en stor fiskeflåde, som er ved at drive rovdrift på verdens fiskeriressourcer. Reglerne for fiskerisubsidier er da også et af de miljøemner, der forhandles. Men landene er meget delt på spørgsmålet, nogle lande ønsker et forbud mod de fleste subsidier og andre lande som har benyttet subsidier i mange år og ønsker at fastholde dem. EU står i en mellemposition ved i overensstemmelse med sin reformerede fiskeripolitik at sondere mellem på den ene side subsidier, som er til skade for bæredygtige fiskeribestande og derfor snarest bør forbydes, og på den anden side subsidier, som fremmer bæredygtighed ved fx at reducere fiskerikapaciteten og derfor bør tillades. Forhandlingerne på dette punkt finder sted i WTO´s subsidiekomite, der har indtil videre ikke været afrapporteret herom i CTE.
Spørgsmålet om de miljørelevante dele af TRIPS-aftalen er endnu ikke et af forhandlingsemnerne under DOHA-runden, men forholdet mellem TRIPS og biodiversitetskonventionen drøftes særskilt i TRIPS rådet, hvor EU har lagt diskussionsoplæg på bordet mhp. at sikre dokumentation for oprindelsesland og beskyttelse af traditionel viden. Emnet har ikke været genstand for drøftelse i CTE.
Disse drøftelser er fortsat ikke rigtig kommet i gang. EU har foreslået, at man i WTO fastholder en bred tilgang til mærkningsbestemmelserne under drøftelserne i TBT-komiteen.
1.6 Vores anbefalinger til forhandlingerne
Miljø og handel skal højere op på WTO dagsordenen, især fordi det allerede nu sniges ind ad bagdøren i forhandlingerne om forhandlingerne om afskaffelse af ikke-toldmæssige handelsbarrierer. Derfor skal Danmark arbejde for at fremme forhandlingerne indeholdt i pkt. 31 af Doha-erklæringen med henblik på at sikre, at handel, miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling understøtter hinanden uden at pålægge udviklingslandene unødvendige handlingshindringer. Med udgangspunkt i de samme hensyn bør der fra dansk side arbejdes for, at der på WTO's 6. ministerkonference igangsættes forhandlinger om emnerne, anført under pkt. 32.
Mere konkret ønsker vi:
- at forhandlingerne i forhold til en afklaring af forholdet mellem WTO-reglerne og de multilaterale miljøaftaler (MEA'er) ikke fører til etableringen af et hierarki, hvor WTO's regler opnår forrang i forhold til de multilaterale miljøkonventioner. WTO bør respektere anvendelsen af ikke-protektionistiske handelsskridt i overensstemmelse med bestemmelser i multilaterale miljøaftaler.
- at samarbejdet mellem WTO og MEA'erne fremmes bl.a. ved at UNEP og MEA sekretariaterne får permanent observatørstatus i CTE og andre relevante WTO-organer
- at markedsadgangen forbedres for miljøvenlige varer og tjenesteydelser, herunder for produkter der efter deres anvendelsesformål må betegnes som miljøprodukter, og for produkter der på baggrund af miljømærker / livscyklus analyser kan dokumenteres at være mindre miljøbelastende end de fleste tilsvarende produkter, når dette på ubureaukratisk måde kan ske på basis af objektive og kontrollerbare miljøkriterier.
- at der i WTO vedtages regler som forbyder fiskerisubsidier, der er til skade for fiskebestandes bæredygtighed eller som er handelsforvridende. For at begrænse mulighederne for at omgå reglerne bør der aftales en positivliste over tilladte subsidier
- at sikre, at TRIPs-aftalen understøtter bestemmelserne i Biodiversitetskonventionen om u-landes og oprindelige folks rettigheder til egne ressourcer. Patentansøgere skal forpligtes til at redegøre for oprindelsen af genetiske materiale og kunne dokumentere samtykke og aftale om udbyttedeling med det land/folk, hvor materialet stammer fra.
- at bilateral og multilateral faglig bistand til kapacitetsopbygning og teknologioverførsel forøges til fordel for u-landenes bæredygtige udvikling gennem bindende aftaler.
- at der aftales regler og/eller retningslinier om miljømærkning, som er proportionelle, effektive og ikke-diskriminerende til fremme for en bæredygtig udvikling”
1.7 To indlæg til 92-gruppens nyhedsbrev fra WTO-konferencen i Hong Kong
16-12-2005:
Tekst:
”Danmarks Udenrigsminister på talerstolen
Af Pia Olsen, Danmarks Naturfredningsforening
Udenrigsminister Per Stig Møller talte i dag til hele forsamlingen af delegerede. Fra talerstolen understregede han, at Doha runden er en udviklingsrunde og ministeren fremhævede EU’s tilbud om en udviklingspakke og bragte også spørgsmålet om kompensation til de fattige lande - som risikerer at tabe på runden - op. Udenrigsministeren nævnte også det internationale samfunds forpligtigelser i forhold til 2015-målene. Det er positivt at ministeren inddrager 2015 målene og Danmark bør efterfølgende presse på for at sikre, at WTO runden understøtter 2015 målene - og ikke indirekte undergraver dem. Udenrigsministeren huskede også nogle af de ellers "glemte" emner som miljø, fiskeri, subsidier og arbejdstagerrettigheder. Danmark har en forpligtigelse til at skubbe på i EU kredsen og sikre fremskridt i forhandlingerne, så disse emner kommer ud af WTO-mørket.
Udenrigsministeren var langt fra skarp nok, da han talte om afskaffelse af landbrugssubsidier. Folketinget har ellers vedtaget, at Danmark ønsker et ambitiøst tempo i afviklingen af støtten. Ej heller nævnte han muligheden for en dato for den endelige udfasning af eksport subsidierne. Folketingets vedtagelse er ellers klar; Danmark skal arbejde for en total udfasning af eksportsubsidier senest fem år efter Doha rundens ikrafttræden. Eftersom de videre forhandlinger står og falder med et EU udspil til en udfasningsdato, burde Danmark gå forrest.”
17-12-2005:
Tekst:
”Miljøområdet
Af Pia Olsen, Danmarks Naturfredningsforening
Miljø og handel hænger tæt sammen, og derfor besluttede man også i sin tid i Doha, at miljø skulle være en del af runden. Fremskridtene på miljøområdet er dog svære at spore i det nuværende forslag til slutdokument. Måske er det største fremskridt, at der ikke sker tilbageskridt - men det kan vi ikke nøjes med. Der er to væsentlige miljøemner til forhandling, nemlig forholdet til de internationale miljøaftaler og en særlig toldreduktion på miljøvarer.
Det første emne er så betændt grundet USAs evige modstand, at det forhandler man ikke om i Hong Kong, hvornår man skal komme rigtig i gang på dette område er uvist. Toldreduktion på miljøvarer, såsom vindmøller, er derimod blevet diskuteret, og der var næsten opnået enighed mellem EU, Indien, USA, Mexico og Canada. Alle de centrale aktører på området – troede man. For Egypten samt flere af verdens fattigste lande, som ikke var taget med på råd, endte med at afvise teksten. Og det eneste synlige resultat i teksten er, at man opfordrer til at afslutte forhandlingerne på miljøvarer hurtigt.
Det er for tyndt, og Danmark som er en af verdens største eksportører af miljøvarer - vi eksporterede for 20 mia. kr. sidste år - bør sætte tommeskruer på EU, så forhandlingerne kan afsluttes på miljøvarer inden for de kommende 4 måneder.”
Fodnoter
[1] WTO: Ministerial Declaration. Adopted on 14 November 2001. Artikel 2 og 6.
[2] Se eksempelvis folketingsvedtagelse V12 af 6.11.2003 og V4 af 25.10.2001 samt Folketingets dagsorden af 24.1.1995 vedrørende handelspolitik.
[3] United Nations Economic Commission for Africa: Economic Report on Africa 2004- Unlocking Africa’s Trade Potential.
[4] Danish Research Institute of Food Economics: Note on the Harbinson Draft on Modalities in the WTO Agriculture Negotiations. March 2003. Endvidere Danish Research Institute of Food Economics: Policy Note on the Harbinson Draft in an African Perspective. May 2003
[5] OECD: OECD Agricultural Policies 2004 - At a Glance.
[6] WTO: Doha Work Programme. Decision Adopted by the General Council on 1 august 2004. WT/L/579.
[7] Oxfam International: Kicking down the door – How upcoming WTO talks threaten farmers in poor countries. Oxfam Briefing Paper # 72, April 2005.
[8] Princippet om ”less than full reciprocity” findes i GATT-aftalen, og det bekræftes i WTO: Ministerial Declaration. Adopted on 14 November 2001. Artikel 16.
[9] Friends of the Earth international: Summary of analysis of notifications of non-tariff barriers in Non-agricultural Market Access (NAMA) negotiations of the World Trade Organization, April 2005.
[10] WTO: Ministerial Declaration. Adopted on 14 November 2001. Artikel 32.
[11] United Nations: Agenda 21: Programme of Action for Sustainable Development. United Nations Conference on Environment and Development (UNCED), 3-14 June 1992. Kapitel 34.
[12] United Nations: Plan of Implementation of the World Summit on sustainable Development 26 August – 4 September 2002. Artikel 105 og 106 mv.
Version 1.0 Juli 2008, © Miljøstyrelsen.