| Til bund | | Forside |

Miljøprojekt nr. 1242, 2008

Manual til kortlægning af producenter, importører og forhandlere

Indholdsfortegnelse

Forord

1 Oversigt

2 Afgrænsning af produkter, markedsområder og brancher

• 2.1 Hvad skal der formidles, til hvem og hvordan
• 2.2 Indledende screening med definering af produkttyper og markedsområder
• 2.3 Aktørernes organisering og kommunikation

3 Opstilling af virksomhedslister

• 3.1 Data fra registreringsordninger
• 3.2 Data fra Produktregistret
• 3.3 Data fra brancheforeninger
• 3.4 Indledende udtræk fra virksomhedsdatabaser
• 3.5 Vurdering af hvilke brancher der skal omfattes
• 3.6 Endeligt udtræk fra virksomhedsdatabaser

4 Videre databehandling

5 Kontrol af resultatet

Bilag A Datakilder

Bilag B Dokumentationsskema

Bilag C Eksempler for screeningsresultater for udvalgte produktgrupper

Bilag D Afprøvning på desinfektionsmidler og mindre dagligvarebutikker med egen import af specialprodukter (i separat dokument, dokumentet offentliggøres ikke)

Bilag E CVR registerets alfabetiske indgang til NACE kategorier (i separat dokument, dokumentet offentliggøres ikke)

Bilag F CVR registrets systematiske indgang til NACE kategorier (i separat dokument, dokumentet offentliggøres ikke)

Bilag G Alfabetisk liste over varer og serviceydelser i Kompass (i separat dokument, dokumentet offentliggøres ikke)

Bilag H Systematisk præsentation af erhvervsorganisationer med udgangspunkt i medlemsstrukturen for Dansk Arbejdsgiverforening. (i separat dokument, dokumentet offentliggøres ikke)

Bilag I Alfabetisk præsentation af erhvervsorganisationer (i separat dokument, dokumentet offentliggøres ikke)

Bilag J Branchebeskrivelser (i separat dokument, dokumentet offentliggøres ikke)

Forord

Regeringens handlingsplan for en styrket kemikalieindsats 2006-2009, anbefaler en mere målrettet kommunikation til virksomhederne.

Miljøstyrelsen har derfor udarbejdet denne manual. Formålet med manualen er at beskrive en metode til at identificere aktører beskæftiget med udvalgte produktgrupper for dermed effektivt at kunne sprede viden om nye regler og anden information til relevante aktører.

De enkelte handlinger, der skal foretages, er markeret med →. Baggrundsoplysninger om datakilder og overvejelser, som måske kun skal læses én eller to gange, er markeret med gråt.

Det forventes, at hele manualen læses igennem, før man går i gang.

Manualen består af en hoveddel og en række bilag, som mere indgående beskriver de enkelte datakilder, samt et dokumentationsskema som udfyldes elektronisk ved planlægningen af den enkelte informationskampagne.

Manualens metode har været afprøvet på to eksempler "Virksomheder der producerer eller importerer produkter indeholdende desinfektionsmidler" og "Mindre dagligvarebutikker med egen import af specialprodukter fra Afrika, Mellemøsten eller Fjernøsten". Denne afprøvning er flere gange i manualen refereret til som "metodeafprøvningen".

Flere steder i manualen er det benyttet at indsætte links til relevante Internet adresser.

Manualen er udviklet af Erik Hansen, Carsten Lassen og Claus Lübeck Christensen, COWI A/S.

1 Oversigt

Den følgende figur viser på oversigtsniveau de forskellige trin i den proces, som beskrives i den følgende manual. De blå felter er aktiviteter, som skal foretages, mens de røde felter repræsenterer datakilder. De stiplede linier markerer datakilder og aktiviteter, som eventuelt kan inddrages, men som ikke er en del af den faste procedure.

Fasthold den indsamlede information
Bilag 2 indeholder et skema som skal anvendes til at fastholde den indsamlede information og bruges til intern kommunikation mellem forskellige parter inden for Miljøstyrelsen. Skemaet vil også senere fungere som dokumentation for den information og de valg, der ligger til grund for den enkelte formidlingsindsats. To eksempler på udfyldte skemaer fra afprøvningen af denne manual (desinfektionsmidler og dagligvarebutikker med egen import) kan findes i bilag B.

2 Afgrænsning af produkter, markedsområder og brancher

• 2.1 Hvad skal der formidles, til hvem og hvordan
• 2.2 Indledende screening med definering af produkttyper og markedsområder
• 2.3 Aktørernes organisering og kommunikation

2.1 Hvad skal der formidles, til hvem og hvordan?

→  Afklar følgende tre spørgsmål:

• Hvad skal der formidles?
• Hvem er den primære målgruppe for informationen?
• Hvilket medie forventes det at bruge (normal post, e-post eller andet)?

Målgruppe i relation til produktkæden

→  Fastlæg hvilke led i produktkæden der skal dækkes af informationen: er det kun produktion og import, eller er det også forhandling af produkterne til slutbrugerne?

Hvor bredt skal der formidles?

→ Fastlæg om der skal sigtes mod:

• kun at formidle til dem, som informationen er relevant for med en risiko for ikke at henvende sig til alle (nettoliste);
• at henvende sig til alle som informationen potentielt kunne være relevant for med risiko for at henvende sig til mange som informationen ikke er rettet mod (bruttoliste);
• noget midt imellem - præcisér nærmere.

2.2 Indledende screening med definering af produkttyper og markedsområder

Næste trin i processen er en indledende screening, hvor relevante produkttyper og markedsområder opstilles. Formålet er at få indkredset relevante produktgrupper og aktører og dermed få nogle indgange til den efterfølgende dataindhentning.

Videnbase

Videnbasen i Miljøstyrelsen, som der i første omgang kan trækkes på, består af Miljøstyrelsens medarbejdere, styrelsens hjemmeside samt publicerede kortlægningsrapporter, miljøprojekter og arbejdsrapporter.

Brainstorm

→ Gennemfør en kort brainstorm med relevante personer fra især Kemikalieenheden og Pesticidenheden. Til brainstormen stilles følgende spørgsmål (listen kan udvides om fornødent):

• I hvilke produkttyper indgår stofferne?
• Hvor og af hvem bruges stofferne og de produkter, hvori de indgår?
• Hvem producerer, importerer og forhandler stofferne og de produkter, hvori de indgår?
• Findes der relevante rapporter (primært rapporter publiceret af Miljøstyrelsen)?
• Hvorledes er aktørerne organiserede og hvordan kan de tænkes at være kategoriserede i virksomhedsdatabaserne?
• Vil produkterne typisk skulle anmeldes til Produktregistret?
• Findes der andre registrerings- eller godkendelsesordninger, som omfatter relevante aktører?

→ Fyld resultaterne af denne brainstorm ind i dokumentationsskemaet.

Eksisterende kortlægningsrapporter og redegørelser

→ Suppler med relevant information hentet fra Miljøstyrelsens publikationer.

→ Fyld resultaterne af oversigtslæsningen ind i dokumentationsskemaet.

2.3 Aktørernes organisering og kommunikation

Brancheforeninger vil ofte være en god indgang til centrale aktører og har kendskab til relevante produktområder.

Brancheforeninger

→ Opstil en liste over relevante brancheorganisationer via Branchelink.dk, og orienter dig på deres hjemmeside, hvis de har en sådan.

→ Kontakt de mest relevante brancheforeninger telefonisk, oplys formål med informationskampagnen og navnet på Miljøstyrelsens sagsbehandler og stil følgende spørgsmål (listen kan udvides om fornødent):

• Har foreningen forslag til anvendelsesområder, produkttyper og aktører?
• I hvilket omfang organiserer brancheforeningen relevante aktører?
• Kan foreningen levere lister over relevante aktører, som er organiseret i foreningen (i dag er foreningernes medlemslister normalt tilgængelige via Internettet)?
• Finder der registrerings eller godkendelsesordninger for relevante produktgrupper?
• Har foreningen forslag til, hvordan andre aktører kan identificeres?

→ Send eventuelt de foreløbige resultater vedrørende anvendelsesområder, produkttyper og aktører til brancheforeningerne.

→ Revider listen over anvendelsesområder, produkttyper og aktører på grundlag af oplysningerne fra brancheforeningerne

3 Opstilling af virksomhedslister

• 3.1 Data fra registreringsordninger
• 3.2 Data fra Produktregistret
• 3.3 Data fra brancheforeninger
• 3.4 Indledende udtræk fra virksomhedsdatabaser
• 3.5 Vurdering af hvilke brancher der skal omfattes
• 3.6 Endeligt udtræk fra virksomhedsdatabaser

Ved opstilling af virksomhedslister kombineres virksomhedsinformationer fra brancheorganisationer, registreringsordninger og virksomhedsdatabaser med det formål at lave en lave en kampagneliste, der har hovedparten af de relevante virksomheder med, men samtidig ikke har en mængde virksomheder med, for hvem informationen ikke er relevant.

3.1 Data fra registreringsordninger

→ Undersøg om registreringsordninger dækker de relevante produktgrupper fx ved at se på hjemmesiden for ordningen eller ved henvendelse til sekretariatet.

For så vidt denne forudsætning er opfyldt vil alle virksomhederne skulle med på kampagnelisten.

→ Se om fuld kontaktinformation vedrørende registrerede virksomheder er tilgængelig på ordningen hjemmeside.

Hvis fuld kontaktinformation er tilgængelig:

→ Kopier/importer listerne til et Excel regneark.

Hvis fuld kontaktinformation ikke fremgår af de offentligt tilgængelige lister:

→ Ret henvendelse til den relevante myndighed/organisation for at bede om et udtræk med virksomhedernes navn. CVR nummer, adresse, e-mail (hvis den skal bruges) og telefonnummer.  Ved henvendelse oplyses formål med informationskampagnen og navnet på Miljøstyrelsens sagsbehandler. Det er mest hensigtsmæssigt at få en elektronisk liste, som kan importeres i Excel, men det er ikke sikkert at det er muligt. Kopier/importer listerne til et Excel regneark.

3.2 Data fra Produktregistret

I visse tilfælde, hvor det som skal formidles vedrører et specifikt stof, som er fareklassificeret, vil det kunne være relevant at få foretaget et udtræk fra Produktregistret.

→ Bestil via Miljøstyrelsens kontaktperson i Produktregistret et udtræk på alle virksomheder som markedsfører produkter indeholdende et specificeret CAS nr. (kemisk registreringsnummer). Udtrækket skal indeholde følgende oplysninger organiseret med én række per virksomhed: CVR nr.; Virksomhedsnavn, Adresse (post); Telefon; e-mail; branche.

→ Importer udtrækket i Excel.

3.3 Data fra brancheforeninger

→ Identificer i samråd med relevante brancheforeninger, hvilke medlemsvirksomheder det vil være relevant at sende informationen til (fx en særlig sektion inden for brancheforeningen).

→ Se om fuld kontaktinformation vedrørende de virksomheder som af brancheforeningen vurderes at være potentielle aktører er tilgængelig på foreningens hjemmeside.

Hvis fuld kontaktinformation er tilgængelig:

→ Kopier/importer listerne til et Excel regneark.

Hvis fuld kontaktinformation vedrørende virksomhederne ikke fremgår af offentligt tilgængelige lister:

→ Anmod brancheforeningen om at levere et udtræk med virksomhedernes navn, CVR nummer, adresse, e-mail (hvis den skal bruges) og telefonnummer.  Brancheforeningen har ingen pligt til at udlevere lister, og vil i nogle tilfælde foretrække selv at udsende informationen.

→ Kopier/importer listerne til et Excel regneark.

Hvis liste med komplet kontaktinformation ikke kan indhentes fra brancheforeningen eller hjemmesiden:

→ Importer eller indtast virksomhederne navne i Krak Markedsdata (se manual for Krak markeds data for detaljer om format mm.) og match navnene til virksomheder i databasen, hvorved fuld kontaktinformation bliver tilgængelig.

→ Gem listen i Krak Markeds data og lav samtidig et udtræk som gemmes i en EXCEL fil (se under Krak Markedsdata vedr. dataformat)

3.4 Indledende udtræk fra virksomhedsdatabaser

Ved søgningen anvendes grundlæggende to forskellige tilgange: en branchetilgang (fx med brug af NACE kategorier) og en produkttilgang med brug af søgeord for produkter og ydelser.

Produkttilgang i KompassOnline

Kompass Online har sin styrke i gode muligheder for søgning på produkter på business to business niveau. En søgning i Kompass er derfor kun relevant, hvis kampagnen også skal omfatte producenter og grossister.

→ Lav en søgning i Kompass online på [Produkter og serviceydelser] med en relevant produktkategori. Til søgningen sættes  þ  for alle leverandørtyper.

→ Vurder resultatet af søgningen kritisk. Klik de kategorier, der vurderes at være relevante, af og vælg [Søg], hvorved der genereres en liste i det format som er valgt. (Bemærk at kategorierne i Kompass ikke er identiske med NACE kategorierne).

→ Vælg format for download under [Format]. Det anbefales i første omgang at vælge følgende format (kan ændres hvis det viser sig hensigtsmæssigt): CVR nr, Firmanavn; Adresse (postal); Postnummer (postal); By (postal); Telefon; e-mail; Leverandørtype. Gem formatet så det kan bruges senere.

→ Download den genererede liste med [download] og vælg under downloadformat "Excelformat".

→ Gentag evt. alle 4 trin med andre relevante produktkategorier.

→ Saml alle søgeresultater til én virksomhedsliste i ét regneark i EXCEL.

→ Notér de brugte søgekriterier og resultater i dokumentationsskemaet.

→ Importér virksomhedslisten fra Kompass i Krak Markedsdata (se manual for Krak Markedsdata for detaljer). Undlad at importere virksomheder der ikke kan matches, men behold dem i EXCEL arket.

→ Lav et udtræk fra Krak Markedsdata (se under dette for detaljer) og analysér i EXCEL, hvilke NACE kategorier virksomhederne primært er opført under. Brug resultaterne, sammen med resultaterne af den tidligere brainstorm, ved opstilling af liste over relevante NACE kategorier.

Krak Markedsdata Online

Søgninger med en branchetilgang foretages med Krak Markedsdata Online.

→ Gå ind i Krak Markedsdata via [BRANCHE] > [faggruppe]. Indtast et faggruppenavn, som forventes at være dækkende. Undersøg listen med [Vis liste], hvor der under [vælg opstilling] afkrydses følgende oplysninger: Virksomhed, faggruppe (første) og Primær NACE. Noter hvilke primær NACE kategorier som optræder hyppigst og som vurderes at være mest relevante for den videre søgning.

→ Gå ind i Krak Markedsdata via [BRANCHE] > [Nace].  Vælg [p søg kun primær Nace] og identificér og vælg med et klik relevante brancher ved at åbne strukturen af NACE kategorier. Vælg [SØG].

→ Vælg [Filer] > [Gem søgning] og vælg et sigende filnavn.  Notér antallet af virksomheder for hver NACE kategori i dokumentationsskemaet.

→ Gentag de to trin med [ý søg kun primær Nace]. Notér også totalen (som ikke er identisk med summen af de enkelte NACE Kategorier) ind i dokumentationsskemaet.

→ Lav en kontrolsøgning på følgende måde: Udvid søgningen med [BRANCHE] > [Nace] > [indtast betegnelse]. Indtast en relevant betegnelse og se om resultatet af søgningen overlapper den eksisterende søgning på grundlag af NACE kategorier. Hvis den ikke gør, skal det overvejes at udvide med flere NACE kategorier.

→ Vælg en gruppe virksomheder og lave et udtræk med de samlede oplysninger om virksomhederne. Vurder om der eventuelt kan laves en indskrænkning af søgningen på grundlag af nogle af de viste oplysninger.

3.5 Vurdering af hvilke brancher der skal omfattes

→  Fremlæg resultaterne af det indledende udtræk for Miljøstyrelsens sagsbehandler. Til fremlæggelsen anvendes det udfyldte dokumentationsskema.

→  Vurder hvilke NACE kategorier der skal indgå i udtrækket. Ved vurderingen skal der tages stilling til:

• Hvor bred er den enkelte NACE kategori i forhold til de virksomhedstyper der sigtes mod? Er der nogle af kategorierne, hvor relevante virksomhedstyper formentlig kun udgør en meget lille del, og/eller hvor de relevante virksomheder er omfattet af lister fra andre datakilder, skal det overvejes at udelade disse kategorier;
• Skal der inddrages sekundær NACE kategorier? For NACE kategorier, der omfatter netop de virksomhedstyper der sigtes mod, vil det være relevant også at inddrage sekundær NACE. For kategorier i relation til produktion inddrages i alle tilfælde også sekundær NACE;
• Skal der foretages en indskrænkning af visse af NACE kategorierne fx på grundlag af antallet af ansatte, navn på topledelse, eksport% eller andet?

3.6 Endeligt udtræk fra virksomhedsdatabaser

→ Lav det endelige udtræk fra KRAK markedsdata ved at åbne de gemte søgninger, eller ved at lave en ny søgning på grundlag af udvælgelsen af NACE kategorier beskrevet ovenfor.

→ Gem Excel filen under et sigende navn og gem ligeledes søgning i Krak Markedsdata med [Filer] > [Gem søgning].

→ Bestil et udtræk fra CVR på virksomheder med reklamebeskyttelsen inden for de samme NACE kategorier og specificer for hver kategori, hvorvidt om der også skal sekundær NACE med.

→ Angiv i dokumentationsskemaet, hvilke NACE kategorier der indgår i den endelige kampagneliste.

4 Videre databehandling

Den videre databehandling i EXCEL har til formål at samle alle lister til én liste, og frasortere virksomheder, som optræder på flere af listerne. Den sorterede liste skal bruges til at flette med det brev, som skal sendes ud til virksomhederne.

Organisering af data

→  Fjern Post adresselinie 2-5 fra udtrækket fra KRAK Markedsdata, så kun "Post adresselinie1" står tilbage.

→  Flyt rundt på kolonnerne i listerne fra Kompass og andre datakilder så de følger samme format, som udtræk fra KRAK Markedsdata: CVR nr; Virksomhedsnavn; Post adresselinie1; Post postnr; Post postdistrikt; Telefon; E-mail; Primær Nace nr;   Primær Nace betegnelse.

→  Kopier alle lister ind i ét regneark, så alle virksomheder står under hinanden. Kontrollér at samme type af oplysninger (fx firmanavn) står i samme kolonne.

→  Lav en sortering efter Post adresselinie1.

→  Gå listen igennem se efter om der er virksomheder som optræder to gange med samme adresse og virksomhedsnavn. Fjern i givet fald den række med færrest oplysninger.

→  Gem Excel filen, som skal bruges til at trykke labels og til at flette sammen med det brev, som skal sendes ud.

5 Kontrol af resultatet

Det er meget vanskeligt at vurdere, hvor dækkende en liste vil være, og man kan ikke beskrive en enkelt kontrolprocedure, som kan bruges ved alle søgninger.

En mulig kontrol vil bestå i at undersøge om virksomheder, som positivt vides at have relevante aktiviteter, er med på listerne.

Virksomheder identificeret via brancheforeninger

Hvis man ønsker en bred dækning bør hovedparten af de aktører, som er identificerede gennem brancheforeninger, også optræde på de branchespecifikke lister fra Krak Markedsdata.

Dette undersøges ved at flette listerne (som beskrevet i kapitel 4). Hvis det viser sig at en stor del ikke optræder på listerne fra Krak, vil næste skridt være at undersøge, hvorledes virksomhederne er kategoriserede i Krak.  Hvis mange af virksomhederne er kategoriserede under NACE kategorier, der ikke er omfattet af søgningen, bør det overvejes at udvide søgningen med nogle af disse kategorier. Da ikke alle virksomheder er medlemmer af brancheforeningerne, må det forventes, at der inden for de samme brancher vil kunne være andre aktører med relevante aktiviteter.

For meget specifikke produktområder, hvor der er et begrænset antal virksomheder, kan det overvejes at sende hele listen til den relevante brancheforening og få deres kommentar til listen. Metoden vurderes ikke at være brugbar, hvor der er tale om flere produktområder og lister med flere tusinde virksomheder.

Virksomheder identificeret via registreringsordninger

Samme procedure kan i princippet også bruges i relation til lister indhentet via registreringsordninger. I dette tilfælde er det dog ikke så entydigt, at virksomhederne også skal optræde på listerne fra Krak.

Hvis en godkendelsesordning dækker alle produkter inden for et produktområde, er man sikker på at have alle med, og der er ikke noget behov for at supplere med et branchesøgning, der vil resultere i en meget længere liste. Eksempelvis vil alle leverandører af midler til yverhygiejne være dækket af godkendelsesordningen. Disse virksomheder optræder i Krak under en lang række NACE kategorier, som illustreret ved afprøvningen for desinfektionsmidler, og et udtræk omfattende alle disse giver mere end 7000 virksomheder, mens kun 40 virksomheder optræder på Fødevarestyrelsens liste.

Der vil muligvis være registreringsordninger, hvor kun en del af de relevante produkter inden for produktgrupperne vil være omfattet af ordningerne, og i disse tilfælde vil det være relevant at lave en kontrol på samme måde som for virksomhedslister fra brancheforeninger.

Internet

Med en søgning på Internettet på produktgrupper vil man umiddelbart mest finde forhandlere og internetsøgning vil primært være en kontrolmulighed, hvis virksomhedslisterne også skal omfatte detailledet.

De Gule Sider

Hvis listen omfatter virksomheder i detailledet kan man evt. prøve at lave en søgning på de Gule Sider, og kontrollere om en række virksomheder, som vurderes at være relevante, er med på kampagnelisten

Udvidelse af listen

I det omfang man ved kontrollen bliver opmærksom på relevante virksomhedstyper, der ikke er med på listen, kan søgningen i databaserne udvides og den derved fremkomne liste flettes med den eksisterende liste.

Bilag A Datakilder

Hvilke datakilder skal benyttes

Datakilder, som kan benyttes, kan opdeles i lovbefalede registreringsordninger, brancheforeninger og virksomhedsdatabaser.

Direkte søgninger på Internettet kan være et supplement, fx i forbindelse med kontrol af udarbejdede lister, men det er generelt for tungt at udarbejde virksomhedslister på grundlag af Internetsøgninger.

Lovbefalede registreringsordninger

I visse tilfælde findes der lovbefalede registreringsordninger, som meget effektivt kan anvendes til at udarbejde lister over aktører med relation til bestemte produktområder. Inden man går videre med søgning i virksomhedsdatabaser, bør man undersøge i hvilket omfang lister kan udarbejdes på grundlag af relevante registreringsordninger. Eksempler på ordninger er nævnt i afsnit 0 i hovedrapportem.

Brancheforeninger

En overordnet beskrivelse af brancheforeninger er givet senere i dette bilag, men en systematisk præsentation af erhvervsorganisationer med udgangspunkt i medlemsstrukturen for Dansk Arbejdsgiverforening er vist i Bilag H (bilaget er ikke offentliggjort)

Virksomhedsdatabaser

Der findes en række virksomhedsdatabaser med oplysninger om virksomheder i Danmark.

I dette bilag er følgende virksomhedsdatabaser beskrevet:

• Det Centrale Virksomhedsregister (CVR);
• Krak, herunder Krak Markedsdata Online.
• Kompass;
• De Gule Sider;
• Eniro;
• KOB. ;

CVR, Kompass og Krak er nærmere beskrevet følgende bilag. CVR fordi det er basis for alle andre databaser; Krak og Kompass fordi de indgår i den beskrevne metode.

Ved afprøvningen blev det vurderet at Eniro og de Gule Sider ikke indeholdt væsentlig information, som ikke kunne findes i de øvrige databaser.  Der findes også andre virksomhedsdatabaser, herunder Greens  Erhvervsinformation, som allerede ved den indledende screening blev vurderet ikke at være anvendelige til dette formål, og som derfor ikke er nærmere beskrevet.

Alle databaserne er grundlæggende baseret på oplysninger fra det Centrale Virksomhedsregister og oplysninger fra telefonselskaberne, evt. suppleret med oplysninger indhentet direkte fra virksomhederne.  Det betyder at databaserne følger kategoriseringen i CVR, den internationale såkaldte NACE kategorisering.

Information om, hvorvidt virksomhederne har import

Til målretning af informationskampagnen, og indsnævring af mængden af virksomheder der skal kontaktes, ville det være en stor fordel, hvis virksomheder der har importaktiviteter var registrerede. Virksomheder, der importerer fra lande uden for EU, skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og denne registrering vil fremgå af oplysningerne i CVR. Registreringen viser ikke om de faktisk importerer.

Der findes ifølge oplysninger fra Told og Skat ikke en tilsvarende registrering af virksomheder der importerer fra andre EU lande, og der er ikke nogen mulighed for at samkøre virksomhedsoplysninger fra CVR med oplysninger om import fra lande inden for EU. I mange tilfælde vil mindre virksomheders import fra lande uden for EU gå via en mellemhandler fx i Tyskland og vil derfor ikke være registreret som import fra lande uden for EU.

A.1 Lovbefalede registreringsordninger

Hvis der findes relevante registreringsordninger må det forventes at de kommer for dagens lys under brainstormen og kontakt til brancheforeningerne, men disse kan evt. suppleres med en kort Internetsøgning med søgekriteriet <registrering*> eller <godkendelse*> suppleret med relevante ord.

Nedenfor er nævnt tre registreringsordninger, men der findes formentlig flere for specifikke produktgrupper.

Produktregistret

Virksomheder, der producerer eller importerer kemiske stoffer og materialer, skal anmelde produkterne til Produktregistret, hvis produkterne skal klassificeres som farlige eller er optaget på Arbejdstilsynets grænseværdiliste eller, hvis de indeholder 1 % eller mere af et stof, der er klassificeret som sundheds- eller miljøfarlig eller optaget med en grænseværdi på Arbejdstilsynets grænseværdiliste. Der er en række undtagelser fra anmeldeordningen, som fremgår at Produktregistrets hjemmeside.  Udtræk fra produktregistret vil være meget relevant for grupper af kemiske produkter, for hvilke der typisk vil være anmeldepligt, eksempelvis malinger baseret på organiske opløsningsmidler.

Sammensatte produkter, som ikke er rene kemiske stoffer og materialer, vil generelt ikke være registrerede og lister fra Produktregistret vil således være af begrænset anvendelse for de fleste forbrugerprodukter.

Miljøstyrelsen kan rekvirere lister over virksomheder, som er registreret at markedsføre relevante produkter, og bruge disse lister til at sende information til virksomhederne.

Elektriske og elektroniske produkter - WEEE-system

Producenter og importører, som markedsfører elektriske og elektroniske produkter i Danmark, skal registreres i WEEE-systems producentregister, med nærmere oplysninger om produktkategorier og mærker. Virksomhederne er enten registreret individuelt eller via den kollektive ordning Elretur.

Individuelt registrerede virksomheder kan identificeres via WEEE systems hjemmeside "Registrerede virksomheder". Medlemmer af Elretur fremgår af Elreturs hjemmeside.  Fra begge registre vil der formentlig kunne rekvireres en fil med virksomhedsoplysninger, som kan importeres i Excel.

Danske producenter af komponenter til elektriske og elektroniske produkter vil ikke være opført i registret og skal altså identificeres på anden måde.

Fødevarestyrelsens godkendelse af desinfektionsmidler

Alle desinfektionsmidler som kan komme i kontakt med fødevarer, samt midler til pattedyp, yverhygiejne, og tilsætningsmidler til autoklavevand skal godkendes af Fødevarestyrelsen. Lister over godkendte produkter, med angivelse af producent navn kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside, og adresser på virksomheder, der har anmeldt produkterne, kan fås ved henvendelse til Fødevarestyrelsen.

A.2 Det Centrale Virksomhedsregister

Det Centrale Virksomhedsregister, CVR er den samlede indgang til information og data om alle virksomheder i Danmark. Dækningsgraden er derfor 100%. For alle virksomhedsformer (fx aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, interessentskaber) findes oplysninger om både selve virksomheden (også kaldet den juridiske enhed), og dens produktionsenheder (P-enheder, som også kan være butikker).

Disse oplysninger kan bl.a. bruges til at afgøre om eksempelvis butikker med samme koncept er organiseret som kæder (med én juridisk enhed, fx Føtex)eller er baseret på et franchise koncept, hvor butikkerne har forskellige ejere, som betaler for at bruge konceptet (fx 7/11 og McDonald's).

Alle danske virksomheder har et CVR-nummer. CVR-nummeret er et 8-cifret nummer, der er unikt for den enkelte virksomhed.  CVR numrene indgår også i de øvrige databaser, men fremgår typisk ikke af de umiddelbare oplysninger tilgængelige i internet-versioner.

Virksomhederne er brancheinddelt ud fra NACE kategoriseringen. Der er kun knyttet en primær NACE kategori til hver virksomhed. CVR indeholder ikke oplysninger om, hvilke produkter virksomhederne producerer eller forhandler eller hvorvidt virksomhederne er producenter, importører eller forhandlere, bortset fra den information der ligger i selve branchekategoriseringen.

A.3 Krak Markedsdata Online

Krak Markedsdata Online er baseret på oplysninger fra CVR suppleret med andre oplysninger om virksomhederne. Udover at være kategoriseret på primær NACE kategorier er der til mange af virksomhederne også knyttet sekundære NACE kategorier (som dækker dele af virksomhedernes aktiviteter) og produktinformationer. En søgning på primær NACE kategori vil kun få de virksomheder med, for hvem NACE kategorien repræsenterer virksomhedens primære aktivitet. Da mange virksomheder har mange forskellige aktiviteter, vil det for en bred søgning være en fordel også at kunne identificere virksomheder som har sekundære aktiviteter som er dækket af den relevante NACE kategori.

Da databasen samtidig indeholder bedre søgefaciliteter end CVR, kan bruges til at importere virksomhedslister fra andre datakilder og er prismæssig konkurrencedygtig foreslås det, at anvende dette værktøj.

Værktøjet har visse svagheder, mht. til kun al lave udtræk på de juridiske enheder (og dermed ikke have produktionsenheder med). Desuden kan der ikke laves udtræk af de reklamebeskyttede virksomheder (ca. 2%) som derfor supplerende skal indhentes fra CVR registret.

A.4 Kompass

Kompass Online har sin styrke i at have mange oplysninger om hvilke produkter og serviceydelser de enkelte virksomheder kan levere på business-to-business niveau. Databasen er således god til selektivt at udvælge producenter og grossister, der leverer bestemte produkter. Udtræk fra basen vurderes at være et godt supplement til udtræk fra Krak Markedsdata, og kan i tilfælde, hvor der ikke er en god overensstemmelse mellem branchekategorier og relevante aktører, evt. erstatte branchespecifikke søgninger, hvis der ikke ønskes en 100% dækning af alle potentielle aktører.

Udtræk fra Kompass kan bruges til at undersøge, under hvilke NACE kategorier virksomheder med relevante aktiviteter er registrerede, og dermed danne grundlag for en branchespecifik (NACE kategori specifik) søgning i Krak Markedsdata.

Det Centrale Virksomhedsregister

1 Navn / Kontaktoplysninger

Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, http://www.cvr.dk

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1780 København V,
Telefon 33 30 77 00, Fax 33 30 77 99, CVR-nr 10150817.

Email: cvrweb@eogs.dk

Kontaktperson for søgninger: Tina Ronæs Drejer: [tdr@eogs.dk]

Kontaktperson-tekniske spørgsmål: Nicolai Sondrup [nso@eogs.dk].

Miljøstyrelsen har allerede et CVR-Online abonnement. Miljøstyrelsens kontaktperson er John Egholm Jensen. Abonnementet kan i følge John Egholm bruges til at finde virksomhedsoplysninger på enkeltvirksomheder, men kan ikke bruges til brede søgninger på brancher.

2. Produkter / Markedsområder og dækningsgrad

CVR er den samlede indgang til information og data om alle virksomheder i Danmark. Dækningsgraden er derfor 100%. For alle virksomhedsformer (fx aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, interessentskaber) findes oplysninger om både selve virksomheden (også kaldet den juridiske enhed), og dens produktionsenheder (P-enheder).

Alle danske virksomheder har et CVR-nummer. CVR-nummeret er et 8-cifret nummer, der er unikt for den enkelte virksomhed.

Ud over et CVR-nummer får en virksomhed også tildelt ét såkaldt P-nummer (Produktionsenhedsnummer) for hver fysisk beliggenhed, hvor virksomheden driver virksomhed fra. P-nummeret er et 10-cifret entydigt nummer. Da virksomheden tildeles et P-nummer for hver fysisk beliggenhed, hvorfra der drives virksomhed, kan der således være tilknyttet flere P-numre til samme CVR-nummer. En produktionsenhed er en adresse, der ejes af en virksomhed; en adresse hvor virksomheden udfører aktiviteter.

De fleste virksomheder i Danmark har kun én adresse, men nogle har flere. Discountkæden Netto har fx ca. 350 p-enheder i Danmark - alle med hver deres P-nummer.

Til et CVR-nummer kan der være tilknyttet et eller flere SE-numre. SE-numre bruges af Skat til regnskabsmæssig opdeling af virksomheden.

Enkelte virksomheder - anslået 1-3% - i CVR vil være reklamebeskyttede.

Oplysninger om reklamebeskyttede virksomheder må ikke bruges til reklamehenvendelser. Oplysningerne må heller ikke bruges i forbindelse med andre henvendelser, med mindre man har specifik hjemmel i lov eller virksomheden har givet dig sit samtykke.  Oplysninger om reklamebeskyttede virksomheder må videregives fra Det Centrale Virksomhedsregister – samlet eller gruppevis - såfremt modtageren af oplysningerne skriftligt erklærer at ovenstående vil blive overholdt..

3. Anvendt kategorisering

I Danmark branchekodes efter princippet i "DB 03" (Dansk Branchekode 2003). DB 03 er tilpasset danske forhold, og er blevet til med udgangspunkt i EU's fælles branchefortegnelse "NACE rev. 1.1". Princippet for branchekodning i DB 03 følger derfor det internationalt vedtagne princip.

Den anvendte kategorisering fremgår af Internet siden http://branche.cvr.dk og er vedlagt som bilag til dette oplysningsskema. Der er vedlagt to versioner af kategorisering: én hvor brancherne er kategoriseret alfabetisk (identisk med søgefaciliteten på CVRs hjemmeside) og én hvor brancherne er kategoriseret efter NACE koder. Det skal bemærkes, at de enkelte NACE kategorier i den alfabetiske brancheopdeling er opdelt på flere brancher, men det er ikke muligt at søge mere specifikt end på niveau 3 i NACE kategoriseringen. Branchen "Desinfektionsmidler, engroshandel", som kan findes via den alfabetiske brancheoversigt, er således en undergruppe under "51.55.00 Engroshandel med kemiske produkter" og udtræk kan kun foretages på dette niveau.

Uddybende bemærkninger til kategorierne fremgår af internet siden http://branche.cvr.dk men kan også findes via links for hver branche i de to bilag.

4. Aktørdata

Standarddata omfatter virksomhedens navn og adresse og CVR-nummer. Der kan tillige være angivet telefonnummer, fax og e-mail adresse, men dette er ikke altid tilfældet.

Det Centrale Virksomhedsregister opdateres en gang i døgnet - hver dag, året rundt.

For visse typer af virksomheder - i særdeleshed aktieselskaber og anpartsselskaber - findes mere detaljeret information, herunder oplysninger om regnskaber etc.

5. Output-format og leveringstider

Ved online søgninger vil data kunne leveres med det samme. Oplysningerne fra CVR Online kan fx. leveres i Excel format.

6. Indsats

Indsatsen ved at foretage et udtræk fra CVR er meget begrænset. Indsatsen ligge primært i at  bestemme hvilke NACE kategorier der skal med.

7. Adgangskrav / afgifter

Fra den 1. juli 2006 har offentlige myndigheder i Danmark mulighed for at modtage data fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) uden betaling. Miljøstyrelsens abonnement kan i følge John Egholm bruges til at finde virksomhedsoplysninger på enkeltvirksomheder, men kan ikke bruges til brede søgninger på brancher. Der er planer om at give mulighed for branchesøgninger engang i fremtiden, men det kan ifølge John Egholm have lange udsigter.

For søgninger på brancheniveau hos CVR er prisen 1,35 kr for virksomhedsnavn og adresse og 3,65 kr pr. virksomhed, hvis der også skal være telefonnummer eller andre teleoplysninger med. For hver søgning er der desuden et leveringsgebyr på 750 kr.

Udtræk bliver leveret som en semikolonsepareret fil med fastlagt recordlayout via S-FTP. Specifikation af recordlayoutet aftales med CVR-kontoret.

Kraks Markedsdata Online

1. Navn / Kontaktoplysninger

Kraks Forlag AS
Virumgårdsvej 21
2830 Virum
Tlf: 45 95 65 00
Fax: 45 95 65 65
E-mail: info@krak.dk

http://www.krak.dk/Biz.aspx

http://www.krakmarkedsdata.dk/

2. Produkter / Markedsområder og dækningsgrad

Kraks produkter omfatter dels en internetbaseret søgeportal der er opdelt i brancheportalerne: Krak Teknik, KRAK Transport, KRAK Grafisk, KRAK Byg, KRAK Tekstil og KRAK Landbrug. Dækningsgraden af disse portaler er ikke kendt men er sandsynligvis begrænset.

Hertil kommer KrakMarkedsData, som anvendes til identifikation af virksomheder som led i markedsføringsindsats o.lign. Databasen bag KrakMarkedsData opdateres en gang ugentligt med bl.a. med data fra CVR-registret (det Centrale Virksomhedsregister), samtlige teleselskaber, www.krak.dk og Kraks egne korrekturskemaer. I kraft af at KrakMarkedsData bl.a. bygger på CVR-registret opfatter denne service alle i princippet alle produkter og virksomheder i Danmark. Ved udtræk frasorteres dog de virksomheder i CVR, der har ønsket reklameforbud. Den reelle dækningsgrad er således skønsmæssigt 97-99%.

Ved en søgning i KRAK er det ikke muligt at begrænse søgningen til de juridiske enheder og, så også nogle produktionssteder (P-numre i CVR) indgår og den samme virksomhed er hermed registrerer flere gange. Hertil kommer, at samme virksomhed kan være opført med forskellige data i de forskellige informationssystemer så samme virksomhed registreres flere gange ved at kombinere data fra telefonselskaberne med CVR-registeret. Fx har Krak registreret ca. 6600 frisører i Danmark mens CVR har registreret ca. 6400 frisører. I afprøvningen for desinfektionsmidler er KRAK markedsdata og CVR sammenlignet for en række brancher.

3. Anvendt kategorisering

Portalen Krak.dk/Biz (http://www.krak.dk/Biz.aspx) anvender ikke en bestemt kategorisering, men er en søgemaskine, der leder efter søgeordet i virksomhedsnavne og ledsagende tekst.

Portalen KrakMarkedsData anvender bl.a. kategoriseringen fra CVR-registret (Nace-kategorier), men også søgning ud fra faggrupper og fritekst. Hvilken søgeform, der er mest effektiv kan skifte fra emne til emne. Fx er frisører defineret som en faggruppe og søgningen derfor let at foretage, mens søgning efter frugt- og grønthandlere kun lykkes ud fra Nace-kategorier.

4. Aktørdata

Portalen Krak.dk/Biz angiver følgende oplysninger i det omfang de er tilgængelige for de enkelte virksomheder: Navn, adresse, tlf, fax, web site, email, Herudover kan der være data om antal ansatte og produkter, varemærker og agenturer.

KrakMarkedsData giver mulighed for udtræk af bl.a. følgende data: CVR. nr., firmanavn, adresse, telefon nr., fax nr., e-mail adresse, antal ansatte, faggruppe, web adresse, primær NACE kategori, sekundær NACE kategori, selskabstype, etableringsår, bestyrelse, direktion & funktionschefer.

5. Output-format og leveringstider

Begge portaler er online service.  Portalen Krak.dk/Biz giver kun mulighed for copy-paste aktivitet med efterfølgende redigering, samt ud print af firmaprofiler en for en. Denne portal virker generelt ikke egnede for større søgninger.

KrakMarkedsData giver mulighed for større søgninger, der kan sorteres og udskrives eller downloades i excel-format.

6. Indsats

Indsatsen ved Krak består i at identificere søgeord og gennemføre søgninger samt redigere output. Der kan være tale om tidsforbrug fra ca. 1 time til flere dage afhængig af søgningens omfang.

7.  Adgangskrav / afgifter

Portalen Krak.dk/Biz giver gratis adgang. KrakMarkedsData koster kr. 7635 (excl. moms) årligt som enkeltbruger version enten som Cd-ROM version med kvartalvise opdateringer eller som online version. Man har så frit adgang til at lave søgninger et år.

KOMPASS Online

1.  Navn / Kontaktoplysninger

KOMPASS Online, http://www.kompassonline.dk/

Hovedkontor

Kompass Danmark A/S
Tobaksvejen 21
2860 Søborg

Tel: +45 45 46 09 10 (gratis hotline)
Fax: +45 45 46 09 12
E-mail: kompass@kompass.dk
Hjemmeside: www.kompass.dk


Salg og support
Ina Sørensen
Tel: +45 45 46 09 24

2. Produkter / Markedsområder og dækningsgrad

Kompass er en vigtig kilder til informationer på et B2B (business to business) niveau. Den danske database, Kompass Online (www.kompassonline.dk) indeholder data om ca. 33.000 danske virksomheder. Kompass er fokuseret på produkter og serviceydelser til virksomheder og dækker her meget bredt og detaljeret.

Den danske database skal ikke forveksles med den internationale database på www.kompass.com.

Kompass bygger i Danmark på CVR, i det Kompass dog kun medtager virksomheder med 5 ansatte og derover (mindre særligt interessante virksomheder kan dog være med). Herudover er kun medtaget hovedselskabet (den juridiske enhed) og virksomheder med reel fysisk aktivitet (holdingselskaber og skuffeselskaber frasorteres således). Dermed reduceres antallet af virksomheder fra de ca. 570.000 indeholdt i CVR.

I kraft af at Kompass bygger på CVR vil dækningsgraden være 100% for de virksomheder, der er omfattet af Kompass. Basisdata fra CVR opdateres hver måned, mens øvrige data opdateres årligt. Denne opdatering sker ved at eksisterende oplysninger udsendes til kontrol hos virksomhederne.

Kompass udgives også i bogform. Denne version indeholder dog kun data for ca. 14.000 virksomheder, hvor der foreligger kontrollerede data udover basisdata. Bogudgaven indstilles fra og med 2007 på grund af for lille efterspørgsel.

3. Anvendt kategorisering

Den anvendte kategorisering fremgår af internet siden http://www.kompassonline.dk/ (produkter og serviceydelser). En kopi af kategoriseringen hentet fra bogversionen er vedlagt som bilag til dette oplysningsskema.

Da Kompass vedrører Business til Business niveauet er der ingen tilgang til virksomheder i detailledet. Man vil således ikke kunne søge på <købmænd> eller <byggemarkeder>.

4. Aktørdata

Standarddata omfatter følgende information firmanavn, adresse, tlf., fax, e-mail, web, grundlæggelsesår, firmatype (agentur, grossist, producent, service, underleverandør), SE/CVR. nr., kontaktpersoner (direktion og ledelse), antal ansatte, omsætning, finanstal, eksportområder, moderselskab/datterselskab, ejerforhold, aktivitetsområder efter KOMPASS klassifikationen, se også 7. Ved søgning i Kompass kan der specifikt søges på virksomheder registreret som importør, producent etc.

Kompass har især sin styrke, hvis der ønskes flere data om den enkelte virksomhed. Det er nemt at tilpasse output-data.

5. Output-format og leveringstider

Ydelsen er online og data kan downloades i bl.a. Excel format. Ved mere end 500 adresser fremsendes søgeresultatet dog som fil via e-mail.

Der kan herudover aftales specialsøgninger, hvor outputtet kan leveres helt efter kundens ønske.

6. Indsats

Indsatsen ved Kompass består i at identificere søgeord og gennemføre søgninger samt redigere output. Der kan være tale om tidsforbrug fra ca. 1 time til flere dage afhængig af søgningens omfang.

7. Adgangskrav / afgifter

Der kan opnås online adgang til Kompass i versionerne: Basic, Mailing og Marketing. De tilgængelige funktioner afhænger af den valgte version. (se tabellen). Det vurderes, at Mailing-versionen opfylder behovet hos Miljøstyrelsen.

Ønskes flerbrugeradgang er dette også muligt. Prisen for flerbrugeradgang via IP-adresser fås ved henvendelse til Kompass Danmark A/S, tlf. 45 46 09 10.

Priserne er pr. år og ekskl. moms.

KOB

1.  Navn / Kontaktoplysninger

KOB, http://www.kob.dk/

KOB

Gammel Mønt 4

1117 Kbh. K

Tlf.: 70 10 01 07

E-mail: kob@experian.dk

2.  Produkter / Markedsområder og dækningsgrad

KOB's online web-løsning hedder WEB-DIRECT, og omfatter data fra 1991 frem til dags dato om ca. 630.000 danske virksomheder, data om 940.000 personer i virksomheder, regnskabstal for de seneste 5 år og data om firmaers struktur og ejerforhold. Det er muligt at udvælge virksomheder ud fra 100 forskellige kriterier, og programmet eksporterer data til flere formater. Der er mulighed for visning af søgninger på kort.

De 100 forskellige kriterier giver mulighed for meget specifikke virksomhedssøgninger. Udvælgelse af virksomheder kan f.eks. ske ved hjælp af en hierarkisk opbygget brancheoversigt, der giver mulighed for at vælge overordnede branchegrupper eller enkelte branchekoder  Det er f.eks. også muligt at udvælge virksomheder på baggrund af oplysninger om f.eks. selskabsform, hvornår virksomheden er oprettet, virksomhedens økonomiske status mv.

Databasen, der ligger til grund for programmet, opdateres dagligt med ca. 2.500 opdateringer. Nye virksomhedsdata opdateres dagligt via CVR registret. Visse data opdateres løbende i forbindelse med udsendelse af spørgeskemaer til virksomheder, f.eks. oplysninger om ansatte, årsregnskaber o. lign. Den samlede virksomhedsdatabase omfatter 100% af virksomhederne i Danmark, Færøerne og Grønland.

3. Anvendt kategorisering

Der branchekodes efter gældende dansk branchenomenklatur DB03. De første 4 cifre i DB03 svarer til NACE rev. 1.1, mens de to sidste cifre er danske underopdelinger. En komplet oversigt over DB03 kan downloades fra Danmarks Statistiks hjemmeside ved at følge nedenstående link.

http://www.danmarks-statistik.dk/

Udover DB03 anvendes desuden JB-Branchekoder, som er KOB A/S’s egne branchekoder, der ifølge KOB er mere præcise end NACE-koderne. Oplysningerne er erhvervet gennem købet af JB Business Information A/S. Der er JB-Branchekoder på ca. 50.000 af Danmarks væsentligste selskaber indenfor Handel, Bygge & anlæg, Transport og Industri. En oversigt over JBB-Branchekoderne kan downloades via nedenstående link:

https://www.kob.dk/

4.  Aktørdata

Standarddata i WEB-DIRECT omfatter firmanavn, adresse, postnr. og by, kommune, telefonnummer, faxnummer, KOB nummer, CVR nummer, firmatype, etableringsår, antal ansatte, NACE-branchekoder tilpasset danske forhold ved DB (Dansk Branchekode), direktion og bestyrelse, funktionschefer, moder og datterselskaber, hjemmeside, e-mail adresse. Der er mulighed for at vælge oplysninger om en række økonomiske nøgletal samt f.eks. pressenyt, hvorved der gives adgang til en liste med artikler hvori virksomhedens navn optræder.

5. Output-format og leveringstider

Der eksporteres til filtyperne txt eller csv, der kan importeres i langt de fleste programmer – herunder MS Office programmer så som Excel, Word og Outlook.

6. Indsats

Indsatsen ved KOB's WEB-DIRECT består i at identificere hvilke NACE kategorier der skal med i søgningen. Afhængigt af størrelsen på outputtet, kan det ligeledes overvejes, om oplysninger som virksomhedens omsætning og eventuelt antallet af ansatte skal inkluderes som kriterium. Indsatsen kan være relativt begrænset, fra ca. 1 time til flere dage afhængig af søgningens omfang.

7. Adgangskrav / afgifter

Der findes 4 versioner af WEB-DIRECT:

• WEB-DIRECT Opslag
• WEB-DIRECT Mail
• WEB-DIRECT Light
• WEB-DIRECT Professionel

I de tilfælde, der er behov for oplysninger om oplysninger om virksomheders import og eksportområder, er det nødvendigt med versionen WEB-DIRECT Light. Desuden er der mod betaling mulighed for bestilling af en række ekstra-moduler. Alle priser nedenfor er ekskl. moms.

WEB-DIRECT Opslag

WEB-DIRECT Opslag er en light-version af WEB-DIRECT. WEB-DIRECT hjælper med segmenteringen og giver adgang til at udvælge danske virksomheder. Denne version omfatter angivelse af branchekoder.

Pris: 7.900 kroner pr. år (5.900 kroner pr. år ved 3 år)

WEB-DIRECT Mail

WEB-DIRECT Mail har samme grunddata som WEB-DIRECT Opslag. Med Mail-versionen er det dog muligt at foretage brevfletninger og masseudskrifter samt at eksportere udvalgte informationerne til Excel eller CRM- eller ERP-system. Samtidig kan WEB-DIRECT Mail versionen bruges til kreditvurdering.

Pris fra 11.900 kroner pr. år. (8.900 kroner pr. år ved 3 år)

WEB-DIRECT Light

WEB-DIRECT Light giver mulighed for udvidede oplysninger om bl.a. brancher, ejerforhold, virksomheders import- og eksportområder. Desuden giver WEB-DIRECT adgang til udvidede regnskabsoplysninger.

Pris fra 16.900 kroner pr. år. (12.900 kroner pr. år ved 3 år)

WEB-DIRECT Professionel

Den samlede løsning med alle mulighederne fra de andre løsninger. Programmet giver bl.a. overblik over kreditoplysninger, og giver adgang til komplette regnskabstal og eksport af udvalgte data.

Pris fra 33.900 kroner pr. år. (25.900 kroner pr. år ved 3 år).

Eniro

1.  Navn / Kontaktoplysninger

Eniro, http://firma.eniro.dk/

Eniro Danmark A/S
Sydmarken 44 A
2860 Søborg

Telefon 88 38 38 00
Telefax 88 38 38 10

http://www.eniro.dk/kontaktos/

2.  Produkter / Markedsområder og dækningsgrad

Eniro er en søgetjeneste, der i princippet dækker alle brancher og alle produkter. Eniro Danmark A/S står udover søgetjenesten også bag trykte og elektroniske informationstjenester som fx Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og Kommunal Håndbogen. Oplysninger hos Eniro leveres via telefonselskaberne.

Data i Eniro opdateres minimum 1 gang om ugen.

3. Anvendt kategorisering

Den anvendte kategorisering fremgår af Internet siden http://firma.eniro.dk/ (tryk faggrupper).

4.  Aktørdata

Standard data der er tilgængelige omfatter firmanavn, adresse, telefon, evt. hjemmeside. Hertil kan komme uddybende tekst om den enkelte virksomhed.

5. Output-format og leveringstider

Eniro er et online værktøj. Data hentes ved copy-paste til fx Word-dokument med efterfølgende redigering.

6. Indsats

Indsatsen varierer med søgningens omfang. Der må dog påregnes en relativ stor indsats til redigering af søgeresultatet. Eniro virker ikke velegnet til større søgninger.

7.  Adgangskrav / afgifter

Gratis online service.

De Gule Sider

1.  Navn / Kontaktoplysninger

De Gule Sider, http://www.degulesider.dk/

De Gule Sider A/S
Rødovrevej 241
2610 Rødovre
Tlf.: 70 10 36 36
Fax: 70 11 36 36

i samarbejde med NNMarkedsdata, http://www.nnmarkedsdata.dk/

Øster Parkvej 15
8270 Højbjerg
Tlf: 70 10 13 16
Fax: 70 11 13 16

Email: info@nnmarkedsdata.dk

NNMarkedsdata er en del af firmaet De Gule Sider A/S. En anden underafdeling er firmaet Fagbog Danmark, http://www.fagbogdanmark.dk/

2.  Produkter / Markedsområder og dækningsgrad

De Gule Sider^® dækker de informationer om virksomheder og personer, der er tilgængelige i telefonbøger og lignende informationsmidler, herunder den internetbaserede udgave af de gule sider. Dækningen omfatter alle produkter og markedsområder og dækningsgraden er skønsmæssigt omkring 50% af det samlede antal virksomheder, da de gule sider kun omhandler virksomheder som bevidst ønsker reklame. Der er i øvrigt ingen mekanisme for automatisk opdatering og De Gule Sider kan sagtens omfatte virksomheder, som ikke længere er aktive. De Gule Sider vil typisk være svage hvad angår mindre virksomheder, som ikke er interesseret i reklameværdien i at optræde på De Gule Sider.

Special søgninger henvises til NNMarkedsdata [Mathiasen 2006]. Deres data bygger på flere kilder herunder CVR og De Gule Sider. Dækningsgraden for denne virksomhed er derfor reelt 100%.

Data fra CVR opdateres ugentligt. Data fra andre datakilder med andre intervaller. I kraft af at NNMarkedsdata kombinerer data fra CVR med data fra andre registre, er disse data reelt af højere kvalitet end CVR i sig selv, hvad angår telefonnumre osv.

3. Anvendt kategorisering

I De Gule Sider anvendes den kategorisering som fremgår af Internet siden http://www.degulesider.dk/ (firmaer) der er vedlagt som bilag til dette oplysningsskema. Denne kategorisering er en lidt forenklet version af det søgeregister, der findes i en almindelig telefonbog (fagbog).

NNMarkedsdata anvender både kategoriseringen fra CVR og kategoriseringen fra De Gule Sider.

4.  Aktørdata

Standarddata hos De Gule Sider omfatter virksomhedens navn, adresse og telefonnummer. Der kan tillige være angivet faxnummer, e-mail adresse og Internet adresse, men dette er ikke altid tilfældet.

Det samme er tilfældet for NNMarkedsdata. Kontant rummer databasen ca. 570.000 adresser, heraf vil ca. 67.000 adresser være forsynet med e-mail adresse, ca. 106.000 adresser være forsynet med fax nummer og ca. 69.000 med web-adresse.

For NNMarkedsdata kan der fx tillige søges på antal ansatte samt om virksomheden er registreret som fremstillingsvirksomhed eller agentur.

Data om andre aktiviteter end hovedbeskæftigelsen kan forekomme, men kan ikke påregnes - det afhænger af om virksomheden har ønsket at orientere herom.

Der kan sagtens indføres afgrænsning/forfining af eksisterende søgninger fx ved at bruge ekstra søgekriterier.

5. Output-format og leveringstider

Ved små søgninger er det muligt manuelt at kopiere data fra internetsiden http://www.degulesider.dk/ til en Word-fil eller andet.

Ved større søgninger via NNmarkedsdata kan resultatet leveres efter aftale, fx som en Word el. Excel fil. Leveringstider vil være et par dage.

6. Indsats

Indsatsen ved NNMarkedsdata består i at definere søgeord og outputformat.

Ved brug af De Gule Sider bruges der herudover tid til søgninger og redigering af output. Der kan være tale om tidsforbrug fra ca. 1 time til flere dage afhængig af søgningens omfang.

7.  Adgangskrav / afgifter

Små søgninger kan udføres gratis online via internetsiden http://www.degulesider.dk/. Der er ikke mulighed for at lave lister som kan importeres i et regneark, men oplysningerne for hver virksomhed skal hentes manuelt.

For større søgninger (500 - 10.000 adresser), der foretages via NNmarkedsdata gælder typisk følgende regler:

Opstartsafgift: 1500 kr. pr. søgning

Afgift pr. adresse: 2,5 kr

Minimums afgift: ca. 3500 kr.

Priser kan forhandles ved større opgaver eller mere permanent samarbejde.

Reference:

Mathiasen 2006. Personlig kommunikation med Nicolaj Mathiasen, NNMarkedsdata, November 2006

Brancheforeninger

1.  Navn / Kontaktoplysninger

I Danmark findes en lang række brancheforeninger og andre erhvervsorganisationer.

I bilag H (ikke offentliggjort) er givet en systematisk præsentation med udgangspunkt i medlemsstrukturen for Dansk Arbejdsgiverforening. Der er i dette bilag kun givet kontaktoplysninger i begrænset omfang.

I bilag I (ikke offentliggjort) er givet en alfabetisk præsentation hentet fra telefonbogen (http://www.fagbogdanmark.dk/Fakta/ERV_O_MA.asp). Denne præsentation indeholder kontaktoplysninger.

2.  Produkter / Markedsområder og dækningsgrad

Der findes erhvervsorganisationer for (formodentlig) alle produktområder. Disse organisationer vil typisk dække en stor del af de relevante aktører inden for de pågældende områder, men sjældent eller aldrig alle.

Ifølge paraplyorganisationen Dansk Erhverv er der ikke noget samlet overblik over hvor stor en del af aktørerne inden for de enkelte brancher, som de enkelte foreninger dækker og det vil variere betydeligt (Dansk Erhverv 2007. Personlig kommunikation med konsulent Mette Herget, marts 2007.).

Som eksempler er dækningsgrader for en række organisationer angiven i nedenstående tabel. Brancheforeningerne omfatter ofte de større virksomheder og repræsenteres således i mange tilfælde en større del af omsætningen end af det samlede antal aktører. Plastindustrien i Danmark omfatter således ca. 64% af virksomhederne inden for branchen, men disse virksomheder repræsenterer ca. 80% af omsætningen. Inden for den enkelte brancheforeninger vil dækningen for de enkelte aktørgrupper kunne variere, som eksemplificeret med Guldsmedebranchens  Leverandørforening der repræsenter ca. 95% af producenterne mod 80% af grossisterne. Der vil derfor i forbindelse med den enkelte kampagne være behov for at indhente oplysninger om, i hvilket omfang de enkelte brancheforeninger dækker virksomhederne inden for branchen.

3. Anvendt kategorisering

Ikke relevant

4.  Aktørdata

Typisk vil erhvervsorganisationer ligge inde med alle relevante kontakt data på medlemsvirksomheder herunder firmanavn, postadresse, telefonnummer, fax, e-mail, web-adresse og kontaktpersoner.

5. Output-format og leveringstider

Kan ikke oplyses generelt, da dette vil afhænge af den enkelte organisation og dens villighed til at assistere.

6. Indsats

Vil variere.

7.  Adgangskrav / afgifter

Erhvervsorganisationernes formål er at repræsentere og servicere egne medlemmer. Det kan forventes, at de i visse tilfælde vil hjælpe med at foretage udtræk af deres medlemskartoteker. Dette gælder imidlertid ikke alle organisationer. Det kan tillige forventes, at de gerne vil assistere med at viderebringe information fra Miljøstyrelsen til egne medlemmer. Den enkelte erhvervsorganisation fastsætter selv sin politik på disse områder.

Der vil næppe skulle betales afgift, men der kan være brug for en indsats til at overtale erhvervsorganisationerne til samarbejde.

Produktregistret

1.  Navn / Kontaktoplysninger

Produktregistret, http://www.at.dk/sw11023.asp

Arbejdstilsynet, Produktregistret, Postboks 850, 2100 København Ø.

Telefon  70 12 12 88.

Email: pd@at.dk

Miljøstyrelsens kontaktperson til produktregistreret er Lona Olsen.

2.  Produkter / Markedsområder og dækningsgrad

Registret indeholder oplysninger om ca. 38.000 kemiske produkter, der er anmeldt af danske og udenlandske virksomheder. Endvidere indeholder registret oplysninger om ca. 140.000 kemiske stoffer. Registeret ejes af Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet i fællesskab.

I denne sammenhæng er relevant at registeret indeholder oplysninger om de virksomheder, der har anmeldt import eller produktion af kemiske stoffer. Ifølge At-vejledning C.0.13 om anmeldelse af stoffer og materialer, skal der ske anmeldelse af anmeldepligtige produkter, som årligt fremstilles eller importeres til erhvervsmæssig brug i mængder på 100 kg eller derover.

Den kontante definition af de produkter, der skal anmeldes er givet i At-vejledning C.0.13 om anmeldelse af stoffer og materialer (http://www.at.dk/sw11050.asp).

I de tilfælde, hvor der ønskes at identificere importører og producenter af specifikke farlige stoffer kan Produktregisteret derfor være en brugbar indgangsvej. Det må dog forventes, at man herigennem hovedsageligt vil finde frem til virksomheder, der har "orden i sagerne", mens andre virksomheder ikke nødvendigvis anmelder til Produktregisteret.

3. Anvendt kategorisering

Den kategorisering, der i denne sammenhæng skal anvendes til at identificere relevante virksomheder vil være stoffets CAS-nr. evt. kombineret med stoffets/produktets funktion, som skal beskrives i henhold til Produktregistrets kode for funktion (http://www.at.dk/sw11043.asp). Disse koder er vedlagt som bilag.

Funktionskoderne kan i visse tilfælde også bruges til søgning. Det gælder i de tilfælde, hvor koderne er meget veldefinerede. Spørgsmålet bør i hvert enkelt tilfælde diskuteres med Miljøstyrelsens kontaktperson til produktregisteret (se pkt. 1).

4.  Aktørdata

Navn, adresse, tlf.nr. og CVR-nr. for virksomheden.

5. Output-format og leveringstider

Søgninger skal foretages af Produktregistret og kan leveres i Excel format. Leveringstiden vil afhænge af arbejdsbelastningen i Produktregistret.

6. Indsats

Varierende. Indsatsen ligger primært hos Produktregistret.

7.  Adgangskrav / afgifter

Miljøstyrelsen er medejer af Produktregisteret og har gratis adgang til de oplysninger, der ligger i registeret. Der er dog strenge krav om fortrolighed, der skal overholdes. Reglerne om adgang til de registrerede oplysninger fremgår af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 466 af 14. september 1981 om registret for stoffer og materialer (http://www.at.dk/sw4869.asp).

Det er bekræftet af Lona Olsen, Miljøstyrelsen, at der kan trækkes på data om virksomheder.

Bilag B Rapporteringsskema

Bilag C Eksempler på screeningsresultater for udvalgte produktgrupper

I det følgende er lavet eksempler på en indledende screening for 50 produktområder, hvad angår anvendelsesområder, produkttyper og aktører. Screeningen er lavet af COWI og skal tages som et første bud, som skal suppleres med en brainstorm blandt Miljøstyrelsens medarbejdere i forbindelse med planlægningen af en faktisk informationskampagne.

For alle kategorier er det, med mindre andet specifikt fremgår af kategorien,  antaget, at en informationskampagne skal rette sig mod de virksomheder der markedsfører produkterne, dvs. producenter og importører. Betegnelsen (NACE) er benyttet for NACE kategorier (branchekategorier), der forventes at dække de centrale aktører.

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Juli 2008 • © Miljøstyrelsen.