| Til bund | | Forside |

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2008

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2007

Indholdsfortegnelse

Salg af bekæmpelsesmidler 2005, 2006 og 2007

LANDBRUGETS PESTICIDANVENDELSE

1 Indledning

2 Arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere

• 2.1 Arealanvendelse
• 2.2 Klimaforhold
• 2.3 Skadegørere

3 Pesticidsalg og behandlingshyppighed

• 3.1 Pesticidsalget i 2007
  • 3.1.1 Det samlede salg
  • 3.1.2 De enkelte grupper af midler
• 3.2 Behandlingshyppigheden i 2007
  • 3.2.1 Den samlede behandlingshyppighed
  • 3.2.2 De enkelte grupper af midler

Bilag 1: Mængde aktivstoffer solgt til landbrugsformål, 2007

Bilag 2: Teoretisk behandlede arealer i 2007 fordelt efter aktivstoffer og hovedafgrøder

• 2A: Ny metode
• 2B: Gammel metode

Bilag 3: Normaldoseringer for 2007 - Ny metode

Salg af bekæmpelsesmidler 2005, 2006 og 2007

I loven om kemiske stoffer og produkter er det i bilag 1 anført, hvad der skal godkendes efter lovens kapitel 7. For kemiske stoffer og produkter drejer det sig om følgende bekæmpelsesmidler:

1. Plantebeskyttelsesmidler

Bestemt til følgende formål:

• At beskytte planter eller planteprodukter mod skadegørere eller at forebygge sådanne skadegøreres angreb,
• At øve indflydelse på planters livsprocesser på anden måde end som ernæring (f.eks. som vækstregulerende midler),
• At bevare produkter, som stammer fra planter, der er uforarbejdede eller er forarbejdede ved simple metoder såsom formaling, tørring eller presning, og for hvilke der ikke findes særlige Fællesskabsbestemmelser om konserveringsmidler,
• At ødelægge uønskede planter, at ødelægge plantedele, eller at bremse eller forebygge uønsket vækst af planter.

2. Biocidmidler

Af de i loven nævnte grupper er følgende godkendte p.t.

• Træbeskyttelsesmidler
• Algemidler
• Midler mod slim i papirmasse
• Rottemidler
• Insektmidler
• Utøjsmidler
• Afskrækningsmidler

De statistiske oplysninger vedrører salg af bekæmpelsesmidler i 2005-2007. Anvendelsesgrupperne fra Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler har dannet grundlaget for inddelingen. Hver af disse anvendelsesgrupper udgør en enhed, for hvilken der er givet oplysninger om den mængdemæssige omsætning.

Statistikken er opdelt i 2 hovedafsnit. Afsnit 1 omfatter en total-opgørelse med 12 anvendelsesgrupper samt bekæmpelsesmidlernes enkelte virksomme stoffer. I afsnit 2 er landbrugets pesticidanvendelse og behandlingshyppigheden opgjort.

ANTAL GODKENDELSESINDEHAVERE

SALGET AF BEKÆMPELSESMIDLER

De samme tal kommer til udtryk i de følgende 12 anvendelsesgrupper.

Gruppe 1. Ukrudtsmidler (herbicider) inkl. nedvisningsmidler.
(Herbicides, incl. products for dessication)

Gruppe 2. Vækstregulerende midler, inkl. spiringshæmmende og væksthæmmende midler
(Plant growth regulators)

Gruppe 3. Algemidler og desinfektionsmidler til plantebeskyttelse.
(Algicides)

Gruppe 4. Midler mod slimdannende organismer i papirmasse.
(Slimicides for use in paperpulp)

Gruppe 5. Svampemidler (fungicider). (Fungicides)

Gruppe 6. Kombinerede svampe- og insektmidler. (Combined fungicides and insecticides)

Gruppe 7. Jorddesinfektionsmidler.
(Soil disinfectants)

Gruppe 8. Insektmidler (insekticider) inkl. mide- og sneglemidler.
(Insecticides, incl acaricides and molluscicides)

I. Midler mod skadedyr på planter.
(Insecticides against pests on plants)

II. Midler mod fluer, møl, myrer og kornskadedyr m.v.
(Insecticides against flies, moths, ants, grain pests etc.)

Gruppe 9. Midler mod utøj på husdyr m.v.
(Products against pests on farm animals and pets)

Gruppe 10. Midler mod rotter, mus, mosegrise (gnavermidler) og muldvarpe.
(Rodenticides)

Gruppe 11. Midler til behandling af træværk.
(Products for the protection of wood and woodwork)

Gruppe 12. Afskrækningsmidler (repellanter).
(Repellants)

I. Midler mod myg og fluer.
(Products against mosquitoes and flies)

II. Midler mod vildtlevende pattedyr og fugle.
(Products against game and birds)

BEKÆMPELSESMIDLERNES VIRKSOMME STOFFER:

I den følgende liste over virksomme stoffer, som i 2005-2007 er indgået i bekæmpelsesmidler, er mængden angivet i kg.

En streg angiver, at der ikke har været godkendt noget bekæmpelsesmiddel med stoffet det pågældende år. En stjerne angiver at der er tale om salg under recept/kontrakt eller dispensationsordning.

Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler kan findes på internetadressen: "http://www.mst.dk".

LANDBRUGETS PESTICIDANVENDELSE

1 Indledning

Intensiteten i anvendelsen af bekæmpelsesmidler i dansk landbrug, "behandlingshyppigheden", opgøres hvert år af Miljøstyrelsen og publiceres sammen med den mængdebaserede bekæmpelsesmiddelstatistik. Opgørelsen, der gennemgås i de følgende afsnit, udgør en del af evalueringsgrundlaget for de af Folketinget vedtagne pesticidplaner, p.t. Pesticidplan 2004-2009.

Behandlingshyppigheden opgøres efter to metoder; den "gamle" (oprindelige) metode, der blev anvendt i forbindelse med Pesticidhandlingsplan I, og den "nye" metode, der er en opdateret udgave af denne. Beregningerne efter den metode giver resultater, der ligger lidt højere end den gamle metode, og derfor beregnes behandlingshyppigheden indtil videre efter begge metoder for at give mulighed for sammenligning med tidligere års resultater. Forskellene mellem de to opgørelsesmetoder er beskrevet i "Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998".

Opgørelsen baseres på salgstallene for aktivstoffer og produkter, i dette tilfælde for 2007, som hvert år indberettes af producenter/importører til Miljøstyrelsen. Vurderingen af anvendelsesmønstre for midlerne foretages i samarbejde med det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg.

Arealdata for de konventionelt dyrkede landbrugsarealer i 2007 stammer fra Danmarks Statistiks landbrugsstatistik, mens størrelsen af de økologisk dyrkede arealers er opgjort af Plantedirektoratet. Beskrivelserne af klimaforhold og skadegørere er i det væsentlige baseret på "Oversigt over Landsforsøgene 2007", der er udarbejdet af Landsudvalget for Planteproduktion.

2 Arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere

• 2.1 Arealanvendelse
• 2.2 Klimaforhold
• 2.3 Skadegørere

2.1 Arealanvendelse

Behandlingshyppigheden med pesticider i dansk landbrug beregnes med udgangspunkt i den del af landbrugsarealet, der aktivt anvendes til planteavl, dvs. omdriftsarealet. Omdriftsarealet defineres her som det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (197.000 ha i 2007), udyrkede brakarealer (184.000 ha i 2007) og diverse mindre arealer med gartneri-produkter og lignende.

Omdriftsarealets størrelse har gennem en længere årrække været nogenlunde uændret, ca. 2,26-2,28 mill. ha, og 2007 adskilte sig med 2,28 mill. ha ikke fra det sædvanlige mønster. Gruppeopdelingen af de afgrødetyper, der er omfattet af opgørelsen, fremgår af tabel 2.1.

Størrelsen af den konventionelt dyrkede del af omdriftsarealet, altså den del af arealet, hvor der (må) anvendes pesticider, beregnes ved at fratrække de økologisk dyrkede arealer. De økologiske arealer udgjorde i 2007 små 113.000 ha (primært vårsæd samt græs og kløver), og størrelsen af det konventionelt dyrkede omdriftsareal var dermed ca. 2,17 mill. ha i 2007.

Afgrødefordelingen inden for den konventionelle del af landbrugets planteavl i perioden 2004-2007 er vist i tabel 2.1 på næste side.

Der er siden sidste opgørelse foretaget en administrativ rettelse i form af en overflytning af triticale mv. (41.600 ha) til vintersæd (var fejlagtigt placeret under vårsæd). Dette får forskydningen fra vårsæd til vintersæd ift. 2006 til at se mere dramatisk ud end den egentlig er. Reelt er der kun tale om en mindre stigning i vinterkornarealet, men en anselig reduktion i arealerne med vårsået korn (mere end 80.000 ha). Der blev til gengæld dyrket betydeligt mere raps i 2007 end året før (55.000 ha). Øvrige forskydninger i sammensætningen af hovedafgrøderne er mere beskedne.

Tabel 2.1. Arealanvendelse i det konventionelle landbrug (planteavl), 2004-2007. Økologisk dyrkede arealer, udyrkede brakmarker og græsarealer uden for omdriften er ikke med i oversigten.

¹ Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
² Inkl. ærter til konserves

2.2 Klimaforhold

Klimaforholdene gennem vækstsæsonen har betydning for vurderingen af den forbrugsudvikling og de anvendelsesmønstre med pesticider, som fremgår af de efterfølgende statistiske opgørelser. Der gives derfor en kort, overordnet beskrivelse af forholdene i efteråret 2006 samt i 2007.

Efteråret 2006 var betydeligt varmere end normalt og bød med en gennemsnitstemperatur på 16,2 grader i september på en tangering af den hidtidige temperaturrekord for denne måned, mens oktober med 12,2 grader blev den varmeste, der nogensinde er registreret. Også november var med 8,1 grader betydeligt varmere end normalt (4,7 grader). September var tør og solrig, mens oktober var noget vådere end normalt.

Det for årstiden usædvanligt varme vejr fortsatte gennem vintermånederne med 7,0 grader i december mod normalt 1,6 grader, en januar måned med 5,0 grader mod normalt 0,0 og februar med 2,2 grader mod normalt 0,0. Efteråret og vinteren var samlet set både rekordvarm og betydeligt vådere end normalt idet der fra oktober 2006 til marts 2007 faldt 567 mm nedbør mod normalt 362 mm.

Foråret i 2007 var som helhed noget varmere end sædvanligt, ikke mindst marts med 6,2 grader mod normalt 2,1 og april med 9,3 grader mod normalt 5,7 grader. Begge måneder var tillige særdeles solrige og nedbørsfattige - i marts var der således 188 solskinstimer (mod normalt 110) og i april 259 timer (mod 162), og i april faldt der blot 10 mm nedbør mod normalt 41 mm. Efter en tør indledning faldt der en del nedbør i maj, og måneden endte med 72 mm mod normalt 48 mm. Temperatur og antal solskinstimer var tæt på det normale.

Juni var præget af mange byger, der på den ene side gav en betydeligt større mængde nedbør end normalt (123 mm mod 55 mm), men også et antal solskinstimer og en gennemsnitstemperatur lidt over det normale. Juli bød på en gennemsnitlig middeltemperatur (15,7 grader), lidt færre solskinstimer end normalt og betydeligt mere nedbør end gennemsnitligt (125 mm mod normalt 66 mm). Den sidste sommermåned, august, var stort set gennemsnitlig mht. solskin og nedbør, mens middeltemperaturen var en smule højere (1,1 grader) end sædvanligt.

De første efterårsmåneder bød på kun lidt over gennemsnitlige forhold i september, mens oktober var meget mere tør (33 mm mod 76 mm) end normalt og også noget mere solrig (122 timer mod normalt 87 timer). Gennemsnitstemperaturen var stort set som normalt.

2.3 Skadegørere

I vintersæden blev der, trods udbredt ukrudtbehandling i efteråret 2006, gennemført mange genbehandlinger i foråret 2007. I vinterhvede var Septoria igen i 2007 den mest udbredte svampesygdom, dog med ret sen udvikling af angrebene, men der var også udbredt meldug og desuden mere brunrust end normalt, hvilket tillægges den milde vinter.

Også i vinterbyggen samt i rug og triticale var der mere rust end sædvanligt, mens angrebene af meldug var moderate i byg og triticale og mere udbredte i rug end normalt. Angrebene af bladlus og andre skadedyr var generelt uden væsentlig økonomisk betydning.

Vårbygafgrøderne var påvirket af usædvanligt kraftige angreb af bygrust, og også meldug var meget udbredt i modtagelige sorter. Bladlusangrebene var svage, mens kornbladbillen forekom i moderat omfang. Meldug var den væsentligste skadegører i havre, og angreb af kornbladbille var også kraftigere end normalt, mens bladlusangrebene var svage.

Der var ikke væsentlige ukrudtsproblemer i raps i 2007 og angreb af svampe (især knoldbægersvamp) indtrådte så sent, at de ikke fik væsentlig betydning for pesticidforbruget. Skulpegalmyg og rapsjordloppelarver var mere udbredte end normalt. I frøgræsserne forekom forskellige svampesygdomme ret udbredt, ikke mindst kronrust og andre rustsygdomme samt noget meldug.

Blandt rodfrugterne forekom der kraftige angreb af meldug i sukkerroer samt af Ramularia i modtagelige sorter. Insektangreb var derimod svage. Der var et betydeligt skimmeltryk i kartoffelafgrøderne samt en vis mængde vingede bladlus, der indebærer risiko for virussmitte.

3 Pesticidsalg og behandlingshyppighed

• 3.1 Pesticidsalget i 2007
  • 3.1.1 Det samlede salg
  • 3.1.2 De enkelte grupper af midler
• 3.2 Behandlingshyppigheden i 2007
  • 3.2.1 Den samlede behandlingshyppighed
  • 3.2.2 De enkelte grupper af midler

3.1 Pesticidsalget i 2007

3.1.1 Det samlede salg

Salget af pesticide aktivstoffer til direkte anvendelse i markafgrøder androg i 2007 3316 tons, hvilket er den største mængde siden 1998 og 3 % (godt 100 tons) højere end i 2006. Salget af herbicider, vækstregulerende midler og fungicider steg hver i mængde med mellem 4 % og 6 %, hvorimod salget af insekticider blev mere end halveret i forhold til 2006, dels fordi dimethoat ikke længere er godkendt som aktivstof til landbrugsanvendelse og dels på grund af, at en anselig mængde cypermethrin har ligget på lager fra 2006 til 2007. Ud over sprøjtemidlerne blev der i 2007 solgt små 39 tons fungicide og insekticide bejdsemidler.

I tabel 3.1 og tabel 3.2 gives en oversigt den overordnede udvikling i pesticidsalget gennem de seneste fire år, mens mængden af de enkelte aktivstoffer solgt til landbrugsformål i 2007 kan findes i Bilag 1.

Tabel 3.1. Salg af pesticider til markanvendelse i landbruget, 2004-2007.

* Bejdsemidler ikke medregnet.

Tabel 3.2. Salg af pesticider som bejdsemidler til udsæd i landbruget, 2004-2007.

Som det oftest gør sig gældende, var det også i 2007 et ret lille antal stoffer, der udgjorde størstedelen af det samlede forbrug. Ligeledes var det igen i 2007 glyphosat og prosulfocarb, der dominerede salget af herbicider, mens det vigtigste vækstregulerende middel igen var chlormequat-chlorid og det mest solgte fungicid var mancozeb.

Blandt insekticiderne var det i 2007 imidlertid ikke længere dimethoat, der var det dominerende middel idet dette middel ikke mere må anvendes på friland i landbruget. Der er nu ikke længere noget enkeltstof, der rent mængdemæssigt er klart dominerende, men tau-fluvalinat var i 2007 det mest solgte blandt de tilbageværende midler.

Stigningen på 100 tons i forbruget af herbicider fra 2006 til 2007 kan stort set forklares ved mersalget af glyphosat, mens den lille stigning i salget af vækstregulerende midler (8 tons) skyldes en kombination af et stort mersalg af ethephon med en betydelig nedgang i salget af chlormequat-chlorid. Salget af fungicider steg med ca. 20 tons i forhold til 2006, hvilket især skyldes forøget salg af aktivstofferne boscalid, mancozeb og propamocarb.

Mængden af solgte insekticider blev som tidligere nævnt mere end halveret fra 2006 til 2007, hvilket sandsynligvis skyldes en kombination af forbudet mod anvendelse af dimethoat i markafgrøder og en formodet betydelig mængde af cypermethrin, der har ligget på lager fra 2006 til 2007.

Der henvises i øvrigt til den mere detaljerede beskrivelse af de enkelte midler i nedenstående afsnit 3.1.2.

3.1.2 De enkelte grupper af midler

Der blev i 2007 solgt pesticider til anvendelse på friland i landbruget baseret på i alt 76 forskellige aktivstoffer, og derudover blev der solgt bejdsemidler med i alt 8 forskellige aktivstoffer, hvoraf kun et var identisk med et middel til markudbringning. Til sammenligning var antallet i 2006 af aktivstoffer til markanvendelse kun 73. I lighed med tidligere år var flertallet af aktivstoffer herbicider (41), mens der var 22 fungicider, 8 insekticider og 5 vækstregulerende midler.

Mængdemæssigt udgjorde salget af herbicider 2578 tons aktivstoffer svarende til 78 %, mens der blev solgt 557 tons fungicider (små 17 %), 148 tons vækstregulerende midler (godt 4 %) og kun knap 28 tons insekticider (1 %). Det er stort set samme fordeling som i 2006.

Salget af herbicidet glyphosat, der primært benyttes til bekæmpelse af kvik og andet græsukrudt, satte i 2007 endnu engang rekord med en mængde aktivstof på 1137 tons. Dette svarer til 44 % af salget af herbicider og 34 % af det samlede pesticidsalg. Glyphosat har været på markedet i Danmark siden 1975 og forbruget har, med få undtagelser, været jævnt stigende gennem årene.

En oversigt over udviklingen i salget af glyphosat (angivet som tons aktivstof) gennem de sidste 10 år er vist i nedenstående skema (for perioden t.o.m. 2002 dækker den angivne tonnage summen af glyphosat og glyphosat-trimesium).

Glyphosat hører til græsukrudtsmidlerne, som er den mængdemæssigt største gruppe inden for herbiciderne (52 % af den samlede mængde i 2007). I lighed med tidligere år var pendimethalin også i 2007 det næstmest vigtige stof til bekæmpelse af græsukrudt. Det tegnede sig for godt 6 % af herbicidmængden, mens nr. 3, propyzamid, med godt 40 tons a.s. udgjorde 1,6 %.

Det mængdemæssigt næststørste herbicid var igen i 2007 prosulfocarb, der med 594 tons a.s. tegnede sig for 23 % af herbicidforbruget, mens det tredjestørste var MCPA med 256 tons svarende til 10 %. Med andre ord tegnede de tre vigtigste stoffer sig for 85 % af den samlede solgte mængde herbicider i 2007, mens de øvrige 38 stoffer til sammen kun udgjorde 15 %.

Blandt andre mængdemæssigt vigtige midler kan nævnes bromoxynil, ionynil og metamitron, mens de såkaldte minimidler (i alt 12 stoffer), der er arealmæssigt betydende, til sammen kun udgør 0,3 % af salget.

Salget af vækstregulerende midler i 2007 blev med 148 tons øget en smule i forhold til året før (140 tons). Trods et fald på mere end 30 tons i forhold til 2006 er chlormequat med 89 tons a.s. fortsat det vigtigste vækstregulerende middel (60 %), men gruppens samlede mængdemæssige stigning skyldes et nærmest eksplosivt mersalg af ethephon - fra små 12 tons i 2006 til op i mod 53 tons i 2007 (35 %).

Forbruget af fungicider steg med små 4 % fra 2006 til 2007. Mancozeb udgjorde med 329 tons 59 % af de i alt ca. 557 tons fungicider, der blev solgt i 2007, mens det mængdemæssigt næstvigtigste stof blandt de 12 fungicider, epoxiconazol, kun havde et forbrug på 41 tons (7 %). Ingen andre aktivstoffer tegnede sig for mere end 5 % af det samlede salg inden for denne gruppe.

Inden for gruppen af insekticider skete der i 2007 en forandring, der havde stor betydning for det samlede salg. Aktivstoffet dimethoat, der i 2006 tegnede sig for mere end 60 % af salget, måtte ikke mere anvendes til landbrugsformål, og insekticidsalget i 2007 dykkede derfor med omkring 30 tons i forhold til året før og endte på i underkanten af 28 tons. En anden faktor, der havde indflydelse på salget i 2007 var, at der i 2006 var et stort mersalg af cypermethrin, der antageligt ikke blev forbrugt i salgsåret, men har ligget på lager vinteren over og først er taget i anvendelse i 2007. Det vigtigste aktivstof blandt insekticiderne i 2007 var tau-fluvalinat (9,5 tons - 34 %), mens pyrethroidgruppen samlet tegnede sig for 50 % af salget.

De mængdemæssigt vigtigste bejdsemidler i 2007 var fungiciderne bitertanol, pencycuron og imazalil med salg på hhv. 14,5 tons, 9,4 tons og 6,8 tons svarende til hhv. 39 %, 25 % og 18 % af det samlede salg af bejdsemidler. Igen var imidacloprid det eneste insekticide bejdsemiddel, der blev solgt i 2007 til anvendelse i danske afgrøder. Den solgte mængde steg fra 1,8 tons i 2006 til næsten 2,8 tons i 2007.

3.2 Behandlingshyppigheden i 2007

3.2.1 Den samlede behandlingshyppighed

Frekvensen eller intensiteten i landbrugets anvendelse af pesticider opgøres hvert år i form af den såkaldte behandlingshyppighed, der udgør en del af grundlaget for evalueringen af den gældende pesticidplan. Opgørelsen foretages både efter en "gammel" og en "ny" metode.

Den "gamle" metode, som er baseret på dosering af de enkelte produkter, blev udviklet i 1985 og blev benyttet ved evalueringen af Pesticidhandlingsplan I, mens den "nye metode" er en revideret udgave, der første gang blev benyttet til at opgøre pesticidanvendelsen i 1998. Den ny metode, som er baseret på en fastsat normaldosering for hvert aktivstof (se bilag 3), blev indført for at tage højde for nye aktivstoffer og andre ændringer i landbrugets praksis mht. pesticidanvendelse, som var sket siden behandlingshyppighedsbegrebet blev introduceret. Opgørelsen efter gammel metode opretholdes indtil videre da målet for reduktion af behandlingshyppigheden i Pesticidplan 2004-2009 refererer til den gamle metode.

I tabellerne 3.3 og 3.4 angives behandlingshyppigheden for 2004-2007 opgjort efter hhv. den nye og den gamle beregningsmetode. Desuden er den samlede behandlingshyppigheds fordeling på hovedafgrøder blevet estimeret og præsenteres i henholdsvis tabel 3.5 (ny metode) og tabel 3.6 (gammel metode).

Størrelsen af arealerne, der (teoretisk) er blevet behandlet med den solgte mængde af hvert aktivstof, fremgår af Bilag 2A og 2B (hhv. ny og gammel metode).

Tabel 3.3. Behandlingshyppighed i 2004-2007 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter ny metode.

Tabel 3.4. Behandlingshyppighed i 2004-2007 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter gammel metode.

Det ses, at behandlingshyppigheden beregnet efter ny metode stort set har været uændret gennem de sidste tre år efter ellers at være steget med omkring 20 % fra 2002 til 2005. Det er det betydelige fald i brugen af insekticider, der har bevirket, at den samlede behandlingshyppighed ikke har ændret sig fra 2006 til 2007 idet der har været en stigning på næsten 8 % i anvendelsen af herbicider samt små stigninger inden for både vækstregulatorer og fungicider. Den laveste behandlingshyppighed beregnet efter ny metode var 2,07 i 2000.

Behandlingshyppigheden beregnet efter gammel metode (evalueringsgrundlag for Pesticidplan 2004 - 2009) er derimod steget med godt 5 % ift. 2006 og har med sine 2,40 ikke været højere siden 1997 (2,45). Den laveste værdi - 2,00 - blev opnået i 2000. Det samlede resultat for den gamle opgørelse bygger på de samme gruppevise tendenser som for den nye metode, men ender med en samlet stigning i behandlingshyppigheden fordi faldet i anvendelsen af insekticider ikke slår så kraftigt igennem som ved ny metode. Det skyldes især forskellen i dosering mellem ny og gammel metode for et af de stoffer, hvis forbrug har ændret sig mest markant fra 2006 til 2007 (cypermethrin).

Behandlingshyppigheden beregnet efter ny metode er altid højere end beregnet efter gammel metode. Siden den ny metode blev introduceret i 1998 har forskellen varieret mellem 0,06 og 0,24 enheder med et gennemsnit på 0,14. Dette svarer til gennemsnitligt 6,3 % (ift. gammel metode).

Tabel 3.5. Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 2007 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider - ny opgørelsesform.

Klik her for at se Tabel 3.5

Tabel 3.6. Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 2007 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider - gammel opgørelsesform.

Klik her for at se Tabel 3.6

I følge Pesticidplan 2004 – 2009 skal behandlingshyppigheden også opgøres som løbende gennemsnit over tre år for at udligne de udsving i forbruget, der forekommer hvert år som følge af lagerforskydninger, klimatiske forhold, den aktuelle forekomst af sygdomme og skadedyr eller andet, som, hvis man betragter et enkelt år isoleret, kan overskygge den generelle udviklingstendens.

De seneste tre løbende 3-års gennemsnit er vist i tabel 3.7 og 3.8. Det fremgår ved sammenligning af tabel 3.7 og 3.8 med henholdsvis tabel 3.3 og 3.4, at udviklingen i de løbende gennemsnit både er lidt mindre og mere jævn end når man sammenligner på basis af de enkelte år inden for en periode.

Tabel 3.7. Behandlingshyppighed beregnet efter ny metode opgjort som 3-årigt løbende gennemsnit.

Tabel 3.8. Behandlingshyppighed beregnet efter gammel metode som 3-årigt løbende gennemsnit.

3.2.2 De enkelte grupper af midler

Den følgende gennemgang af status og udviklingstendenser for de enkelte grupper af midler og specifikke aktivstoffer er baseret på beregningerne udført efter den nye metode.

Af de 76 aktivstoffer, der i 2007 blev solgt til landbrugsformål (bejdsemidler ikke medregnet), var 41 af stofferne herbicider. Men mens 78 % af den solgte mængde aktivstoffer i 2007 udgjordes af herbicider tegnede denne gruppe sig for en noget mindre andel af det teoretisk behandlede areal, nemlig 62 %, svarende til en behandlingshyppighed på 1,56 ud af i alt 2,51.

Midler til bekæmpelse af kvik og andet græsukrudt tegnede sig i 2007 for 35 % af herbicidbehandlingerne, mens de såkaldte minimidler (sulfonylurea midler) tegnede sig for 22,5 %. Men mens græsmidlerne samtidig dominerer herbicidgruppen mængdemæssigt (over 50 % af den solgte mængde) udgør minimidlerne kun 0,3 %.

Arealmæssigt vigtige enkeltstoffer i 2007 var glyphosat (små 27 % af det herbicidbehandlede areal), prosulfocarb (6,3 %), tribenuron-methyl (6,3 %), diflufenican (6,1 %) og fluroxypyr (5,7 %). Ingen af de øvrige stoffer tegnede sig for mere end 5 % af det teoretisk behandlede areal.

Den gennemsnitlige markdosering for alle herbicider var i 2007 på knap 0,77 kg aktivstof (a.s.)/ha, mens den for græsmidler var noget højere, 1,14 kg a.s./ha. Gennemsnitsdoseringen for minimidler var kun 0,010 kg a.s./ha.

De vækstregulerende midler tegnede sig i 2007 for godt 4 % af de samlede pesticidbehandlede arealer. I modsætning til tidligere år var det i 2007 ikke chlormequat-chlorid, der var det arealmæssigt vigtigste enkeltstof, men derimod ethephon med ca. 120.000 ha svarende til 50 % af behandlingerne.

Chlormequat-chlorid stod for 37 % (90.000 ha). Den samlede behandlingshyppighed for de vækstregulerende midler steg fra 0,08 i 2006 til 0,11 i 2007.

Arealet behandler med fungicider steg med ca. 25.000 ha ift. 2006 til i alt 1,18 mill. ha. i 2007. Dette svarer til 22 % af de samlede, pesticidbehandlede arealer og giver en behandlingshyppighed på 0,54 for fungicider i 2007. Gennemsnitsdoseringen var næsten uændret på 0,48 kg a.s./ha.

Arealmæssigt var epoxiconazol igen i 2007 det vigtigste enkeltstof med ca. 328.000 ha svarende til små 28 % af behandlingerne, mens 220.000 ha blev behandlet med mancozeb (små 19 %). Yderligere tegnede azoxystrobin, fluazinam, propiconazol, prothioconazol og tebuconazol sig hver for mellem 5,4 % og 7,4 % af det samlede fungicidbehandlede areal.

Størrelsen af det insekticidbehandlede areal faldt markant ift. 2006, hvor det på den anden side var steget voldsomt ift. 2005. I 2007 blev ca. 650.000 ha behandlet med insekticider svarende til 12 % af de samlede behandlinger. Behandlingshyppigheden faldt med 36 %, fra 0,47 til 0,30, fra 2006 til 2007, hvilket som nævnt primært skyldes en kombination af, at dimethoat ikke længere er godkendt til landbrugsafgrøder og et formodet betydeligt overvintrende lager af cypermethrin indkøbt i 2006. Gennemsnitsdoseringen for insekticider var i 2007 på 0,043 kg a.s./ha mod 0,055 kg a.s./ha i 2006.

Som det har været tilfældet gennem en lang årrække, var det igen i 2007 de syntetiske pyrethroider, der dominerede anvendelsen af insekticider. Pyrethroiderne tegnede sig for mere end 82 % af det samlede insekticid-behandlede areal. Det arealmæssigt vigtigste enkeltstof var alpha-cypermethrin (236.000 ha ≈ 36 %) fulgt af tau-fluvalinat med 161.000 ha (≈ 25 %), lambda-cyhalothrin med 89.000 ha (≈ små 14 %) og thiacloprid (78.000 a ≈ 12 %).

Bilag 1

Mængde aktivstoffer solgt til landbrugsformål, 2007

Bilag 2

Teoretisk behandlede arealer i 2007 fordelt efter aktivstoffer og hovedafgrøder

2A: Ny metode

Bilag 2.A: Teoretisk antal behandlede hektarer i 2007 - ny opgørelsesform

Klik her for at se tabel til Bilag 2A

2B: Gammel metode

Bilag 2.B: Teoretisk antal behandlede hektarer i 2007 - gammel opgørelsesform

Klik her for at se tabel til Bilag 2B

Bilag 3

Normaldoseringer for 2007 - ny metode

Bilag 3. Normaldoseringer 2007 (g aktivstof pr. ha)

Klik her for at se tabel til Bilag 3

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 August 2008 • © Miljøstyrelsen.