Sammenfatning og konklusioner

Beslutningsstøttesystem til reduktion af pesticidforbrug

Efter i 2007 at have oplevet et år med særdeles kraftige angreb af den bladlusoverførte virussygdom havrerødsot, er der opstået et ønske om at udvikle et beslutningsstøttesystem til at støtte den enkelte landmands vurdering af behovet for at bekæmpe bladlus i efteråret. Der blev derfor i efteråret 2007 i dette projekt oprettet et registreringsnet, hvor planteavlskonsulenter i risikoområder bedømte angrebene af bladlus i 40 vinterhvede- og 20 vinterbygmarker. Der forekom relativt mange bladlus, og bekæmpelse blev derfor tilrådet i tidligt såede marker i risikoområder.

Ved bedømmelse af angreb af havrerødsot i de ubehandlede vinterbyg- og vinterhvedemarker i registreringsnettet i foråret 2008, blev det bekræftet, at bekæmpelsen i mange tilfælde var nødvendig ud fra en vurderet skadetærskel på 1 % angrebne planter i vinterbyg og 2 % i vinterhvede. De lave skadetærskler indebærer, at der skal relativt små angreb til, før behandlingerne er rentable.

Klimadata blev benyttet til at vise bladlusgraddage ifølge en engelsk model. Denne model antager, at 2. generation bladlus om efteråret forekommer ved 340 graddage (basis 3º C). I England anbefales sprøjtning på dette tidspunkt. Antallet af graddage bliver opsummeret ud fra fremspiringstidspunktet i den enkelte mark. Da modellen ikke er testet under danske forhold, er i stedet løbende vist udviklingen i bladlusgraddage i efteråret 2007 i forhold til ” normalt”, d.v.s i efterårene 1961-90 + 0,7 ºC (0,7 ºC er temperaturforøgelsen fra 1961-90 til 1995-2004). Ud fra markens fremspiringstidspunkt blev udviklingen i graddage vist.

Efteråret 2007 var, ifølge DMI, ikke væsentligt forskellig fra normalen, hvad angår temperatur. I september var temperaturen normal, og der var mere nedbør og sol end normalt. Oktober var køligere end normalt, men tør og solrig. November var lidt varmere end normalt. Vinteren (december-februar) var væsentligt varmere end normalt, med en middeltemperatur på hele 4,1 °C, hvilket er 3,6 °C over normalen for perioden 1961-1990. Det forholdsvist normale efterår har betydet, at bladlusaktiviteten ikke har været stor de første måneder efter såning af vintersæden, dvs. september-oktober.

Skadetærsklen for angreb af havrerødsot har i risikoområder været overskredet i 24 procent af vinterhvedemarkerne og 41 procent af vinterbygmarkerne. Varslingen har gjort det muligt at målrette sprøjtningen mod bladlus i efteråret til de marker, hvor der har været størst risiko for angreb. En målrettet varsling har således været med til at forbruget af plantebeskyttelsesmidler har været lavere, end hvis man på grund af mangel på viden havde været nødt til generelt at forsikre sig mod angreb ved at sprøjte alle marker systematisk mod bladlus i efteråret.

For at kunne identificere de problemstillinger, landmanden står overfor i beslutningsfasen, blev der i maj 2008 udført en interviewundersøgelse hos en række landmænd bosat i områder med hhv. høj og lav risiko for angreb af havrerødsot. Undersøgelsen viser, at landmændene generelt er gode til selv at kigge efter bladlus i deres marker, men også, at de samtidig med deres egne registreringer benytter sig af anden relevant information, inden de tager beslutning om bekæmpelse. Med anden relevant information menes dialog med planteavlskonsulenter, læsning af nyhedsbreve, fagblade mm. Denne information bygger i øvrigt også i stor udstrækning på resultaterne af varslingen.

Sammenfattende viser projektet, at varsling er en væsentlig del at landmændenes beslutningsgrundlag. Oftest tages en beslutning om bekæmpelse ud fra informationer fra flere informationskilder, egne erfaringer og registreringer i marken, samt beslutningsstøttemodeller som f.eks. Planteværn Online (PVO), forudsat de indeholder modeller for de pågældende skadevoldere. PVO indeholder endnu ikke nogen model, der kan forudsige behovet for at bekæmpe bladlus om efteråret i vintersæd.

En målrettet varsling er således med til at forbruget af plantebeskyttelsesmidler bliver lavere, end hvis man på grund af mangel på viden er nødt til generelt at forsikre sig mod angreb ved systematisk at sprøjte mod den pågældende skadegører.

Projektet har også haft til formål at undersøge, om udsendelse af SMS er en effektiv metode til at målrette udsendelsen af varslingsresultaterne i tid og rum, så landmanden kun får informationen, hvis han har den afgrøde, varslingen drejer sig om, og netop på det tidspunkt, hvor han har brug for at vide, om der er behov for bekæmpelse eller ej. Undersøgelsen viste, at varsling gennem SMS endnu har et beskedent omfang, men bekræfter, at der er et betydeligt potentiale for at varsle via SMS.

I princippet kan varslinger for bekæmpelse af skadevoldere udsendes af hvem som helst, herunder de firmaer, der sælger plantebeskyttelsesmidler og forskningsinstitutioner. Da det altid vil være nødvendigt med en vis grad af ekspertskøn, er det afgørende, at de personer, der skal foretage disse skøn, ikke har økonomisk eller karrieremæssig interesse i udfaldet af varslingen, og at de er nært relateret til praksis, praksisnære forsøg og kender landmændenes beslutningsadfærd.