Acceptkriterier i Danmark og EU

Forord

I forbindelse med miljø- og beredskabsbehandlingen af risikovirksomheder i Danmark har Beredskabsstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen fundet det relevant at undersøge anvendelsen af acceptkriterier for risiko for tredjepart i de øvrige EU-lande og foretage en sammenligning med Danmark. En arbejdsgruppe har indhentet oplysninger herom fra en række EU-lande. Denne rapport beskriver resultatet af gennemgangen af disse oplysninger og en sammenligning med situationen i Danmark. Rapporten indeholder afslutningsvis nogle synspunkter om, hvordan disse erfaringer fra andre lande kan anvendes i Danmark og rapporten kan dermed udgøre et supplement til hidtidige udmeldinger på området.

Rapporten er rettet mod risikomyndighederne i kommunerne og Miljøministeriets miljøcentre, ligesom den kan have interesse for risikovirksomhederne.

Risikomyndigheder har behov for risikoacceptkriterier som kan anvendes i følgende situationer:

  • I forbindelse med revision af miljøgodkendelse af eksisterende risikovirksomheder;
  • i forbindelse med planer (kommune- og/eller lokalplaner) om at ændre arealanvendelser i nærheden af eksisterende risikovirksomheder;
  • i forbindelse med VVM-behandling/miljøgodkendelse af udvidelser/ændringer af eksisterende risikovirksomheder og
  • i forbindelse med etablering af nye risikovirksomheder.

Risikoacceptkriterier skal både tage hånd om beskyttelse af folks liv og helbred og beskyttelse af miljøressourcer og naturområder.

Et vigtigt datagrundlag fremgår af ”Miljøprojekt 112” (Taylor m.fl., 1989), hvor der blev samlet metoder og grundlag for risikovurdering af risikovirksomheder i Danmark. De fleste af Miljøprojekt 112’s overvejelser er stadig aktuelle. Denne rapport kan derfor opfattes som en aktualisering af Miljøprojekt 112’s grundlag, baseret på udviklingen og de erfaringer der er gjort i både Danmark og en række andre europæiske lande siden 1989.

Rapporten er opbygget på følgende måde:

I kapitel 1 gennemgås de relevante begreber som anvendes i risikovurderinger og der gives en kort beskrivelse af to forskellige typer af risikoanalysemetoder, den kvantitative og den kvalitative type. Sidst i rapporten findes en ordliste, som indeholder korte beskrivelser af disse og andre relevante begreber i rapporten.

Kapitel 2 beskriver tidligere danske studier, herunder Miljøprojekt 112 samt en enkelt senere rapport, som afspejler udviklingen i praksis af risikoaccept og risikoanalyse i Danmark.

Kapitel 3 beskriver risikoaccept og risikoanalyse i EU, baseret på dokumenter udarbejdet af Europakommissionen og særligt indhentede oplysninger fra udvalgte lande (Finland, Flandern, Frankrig, Nederlandene, Island, Storbritannien og Tyskland).

I kapitel 4 diskuteres og sammenlignes de informationer som er samlet i kapitlerne 2 og 3 med henblik på at danne et indtryk af den aktuelle status indenfor forskellige problemområder. Sidst i kapitlet drages en række konklusioner på de områder hvor gennemgangen peger på konsensus, og der angives nogle mulige løsninger hvor gennemgangen ikke har vist et entydigt svar, fx med hensyn til håndtering af miljøskader.

Rapporten indeholder afslutningsvis i kapitel 5 nogle synspunkter om, hvordan disser erfaringer kan anvendes i Danmark. Disse konklusioner består i en opsummering af en række generelle krav til risikoacceptkriterier og vurderingsmetoder, og forslag til hvordan risikoacceptkriterier i Danmark kan udformes samt hvordan vurderingsmetoderne kan se ud.

En ordliste, som kort forklarer de vigtigste begreber som er anvendt i denne rapport, findes i kapitel 6. Ordlisten indeholder også de engelske oversættelser af begreberne.

Rapporten er udarbejdet af Nijs Jan Duijm (DTU Management, konsulent og skribent) i perioden november 2007 til april 2008.

En arbejdsgruppe bestående af:

  • Allan Thomsen (Beredskabsstyrelsen)
  • Anne Christine Bryderup (Beredskabsstyrelsen)
  • Gert Johansen (By- og Landskabsstyrelsen)
  • Nanna Rørbech (Miljøstyrelsen)
  • Anders Skou (Miljøstyrelsen) og
  • Axel Bendtsen (Miljøstyrelsen, koordinator)

har fungeret som følgegruppe.

Rapportens konklusioner tegner ikke nødvendigvis Beredskabsstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen eller Miljøstyrelsen.

 



Version 1.0 September 2008, © Miljøstyrelsen.