1 Introduktion

Kortlægning og sundhedsmæssigvurdering af mulige sundhedsskadelige komponenter i spraymidler til tekstilimprægnering

1.1 Baggrund
1.2 Formål

1.1 Baggrund

Der findes en lang række forskellige imprægneringsmidler, der sælges direkte til forbrugerne som midler til efterbehandling af forskellige typer tekstiler, oftest for at opnå en vand- og smudsafvisende effekt. Der har jævnligt været rapporteret forgiftningstilfælde i forbindelse med anvendelsen af disse produkter. I en sag fra 2005 blev 10 mennesker således syge inden for to måneder som følge af anvendelsen af et bestemt produkt.

Hovedparten af produkterne sælges i sprayform. Under anvendelse vil forbrugerne derfor være eksponeret for aerosoler af de kemiske indholdsstoffer. Derfor er det relevant at vurdere, om der kan være en sundhedsmæssig risiko ved indånding af stofferne.

Den kemiske sammensætning af imprægneringsmidlerne er forskellig. Produkterne kan fx være baseret på emulsioner af voks eller paraffin, på polysiloxaner eller fluorforbindelser. I produkterne indgår endvidere forskellige opløsningsmidler og drivgasser, der i sig selv kan være problematiske. Inden for de seneste år er der kommet flere såkaldt nanoteknologiske imprægneringsmidler på markedet. Hverken den kemiske sammensætning eller den nanoteknologiske karakter af produkterne er oplyst.

En eventuel sundhedsmæssig risiko ved brugen af produkterne formodes at afhænge både af de kemiske indholdsstoffer og af størrelsen af de aerosoler, der dannes af sprayprodukterne. Produkter, der anvender en pumpemekanisme, leverer typisk aerosoler med en størrelse omkring 100 µm, hvorimod drivgasbaserede sprayflasker også leverer aerosoler under 10 µm. Ultrafine aerosoler (< 100 nm) udgør potentielt en særlig helbredsrisiko pga. deres ekstremt lille størrelse. Der er i den videnskabelige litteratur eksempler på, at ultrafine partikler, der ikke er skadelige som større aggregater, har toksiske effekter alene på grund af størrelsen. Det er dog uklart, om dette gælder alle typer af ultrafine partikler. Ultrafine partikler har samtidig en stor kapacitet mht. sorption af andre stoffer pga. det forholdsvis store specifikke overfladeareal (overfladeareal pr. volumen eller masseenhed). Endvidere kan partiklernes størrelse muligvis påvirke eksponeringen/biotilgængeligheden, da meget små partikler hypotetisk kan trænge længere ind i de fingrenede alveoler.

Eftersom antallet af aerosoler og evt. aerosolernes specifikke overfladeareal kan have betydning for den sundhedsmæssige effekt, er det vigtigt at kende størrelsesfordelingen og aerosolkoncentrationen (antal pr. volumen) frem for blot en masse pr. volumen koncentration, når den potentielle sundhedseffekt skal vurderes.

Generelt skal det understreges, at der fortsat er en vis usikkerhed om, hvorvidt ultrafine aerosoler altid udgør en sundhedsmæssig risiko, eller om toksiciteten forudsætter bestemte fysiske og/eller kemiske karakteristika, herunder evnen til at sorbere toksiske stoffer.

På baggrund af ovenstående har Miljøstyrelsen iværksat projektet Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af mulige sundhedsskadelige komponenter i spraymidler til tekstilimprægnering.

1.2 Formål

Projektet har følgende formål:

1. Ud fra eksisterende viden (bl.a. videnskabelig litteratur) såvidt muligt at undersøge, om der er sundhedsrisici enten på grund af produkternes kemiske indholdsstoffer eller på grund af størrelsen af de aerosoler, der dannes under brugen.

2. At identificere mulige problematiske indholdsstoffer i denne type produkter.

3. At undersøge størrelsesfordelingen af de aerosoler, forbrugeren udsættes for under anvendelse af sprayprodukter til tekstilimprægnering.

4. At kortlægge, hvilke sprayprodukter til tekstilimprægnering der findes på det danske marked, samt undersøge disse for indhold af problematiske stoffer og type af aerosoldannende mekanisme.