REACH vejledning for SPT-virksomheder

Bilag A Ordforklaring

Anvendelsesforhold Beskriver rammerne for sikker brug i eksponeringsscenariet, herunder:
·         de processer, hvori stoffet produceres, forarbejdes og/eller anvendes
·         arbejdstagernes aktiviteter i forbindelse med processerne og varighed og hyppighed af deres eksponering for stoffet
·         forbrugernes aktiviteter og varighed og hyppighed af deres eksponering for stoffet
·         varighed og hyppighed af emissioner af stoffet til de forskellige delmiljøer og spildevandsbehandlingsanlæg, samt fortynding i recipientmiljøet
Artikel En genstand med en særlig form, overflade eller design, der i højere grad end den kemiske sammensætning er bestemmende for dens funktion
CMR-stoffer Stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende (Carcinogene), skadelige for arveanlæg (Mutagene) eller skadelige for forplantningen (Reproduktionstoksiske)
DNEL Højest niveau, hvor der ikke forventes effekter på mennesker (Derived No Effect Level)
Distributør Enhver fysisk eller juridisk person etableret i Fællesskabet, herunder en detailhandler, der kun opbevarer og markedsfører et stof som sådan eller i et kemisk produkt for tredjeparter
Downstream-bruger Enhver fysisk eller juridisk person etableret i Fællesskabet, bortset fra producenten eller importøren, der anvender et stof som sådan eller i et kemisk produkt, som led i sine industrielle eller erhvervsmæssige aktiviteter
Downstream-bruger kemikaliesikkerhedsrapport
(DU-CSR)
Kemikaliesikkerhedsrapport, der udarbejdes af en downstream-bruger, hvis hans anvendelse ikke er omfattet af leverandørens eksponeringsscenarie, og han selv skal dokumentere over for Kemikalieagenturet, at anvendelsen er sikker (Downstream User Chemical Safety Report)
Eksisterende stoffer Stoffer, som allerede findes på markedet, og som skal indfases i REACH. Disse stoffer skal registreres 3½, 6 eller 11 år efter at REACH er trådt i kraft, alt efter deres egenskaber og hvilke mængder der produceres/importeres. Stofferne indgår som hovedregel i den europæiske fortegnelse over eksisterende kemiske stoffer (Einecs stoffer - European Inventory of Existing Commercial Chemical Substances)
Eksponering Mængden eller koncentrationen af kemisk stof som mennesker eller miljø udsættes for
Eksponeringsscenarie (ES) De forhold, herunder risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, der beskriver, hvordan stoffet fremstilles eller anvendes gennem sin livscyklus, og hvordan producenten eller importøren styrer eller anbefaler downstream-brugere at styre eksponeringen af mennesker og miljø. Sådanne eksponeringsscenarier kan alt efter omstændighederne omfatte én specifik proces eller anvendelse eller flere processer og anvendelser
Importør Enhver fysisk eller juridisk person i Fællesskabet, der er ansvarlig for import til EU
Identificeret anvendelse En anvendelse af et stof som sådan eller i et kemisk produkt eller en anvendelse af et kemisk produkt, der tilsigtes af en aktør i leverandørkæden, herunder hans egen anvendelse, eller som han er blevet underrettet skriftligt om af en direkte downstream-bruger
Indfasningsordning Ordning, der tillader eksisterende stoffer senere registrering under forudsætning af, at stofferne præregistreres
Kemikalieagenturet (Agenturet) Der etableres et nyt Europæisk Kemikalieagentur i Helsinki fra sommeren 2008. Agenturet skal bl.a. stå for den praktiske håndtering af registreringen, samt vurdering af testforslag og kontrol af om registreringerne lever op til kravene. Agenturet skal også stå for den praktiske administration af godkendelsesordningen og for udfærdigelse af vejledninger til industri og myndigheder mm. Link: http://echa.europa.eu/
(ECHA)
Kemikaliesikkerhedsvurdering (CSA) Producenter og importører skal udarbejde en kemikaliesikkerhedsvurdering, som dokumenteres i en kemikaliesikkerhedsrapport for stoffer der produceres/importeres i mængder over 10 ton/år. Denne vurdering udarbejdes efter nærmere retningslinier, men skal ikke godkendes af myndighederne. Vurderingen er virksomhedernes ansvar. En CSA kan udarbejdes for et enkelt kemisk stof, et kemisk produkt eller en stofgruppe og indeholder altid en farevurdering og forslag til klassificering. For klassificerede stoffer, eller stoffer som anses for særligt problematiske, skal rapporten også indeholde en eksponeringsvurdering med eksponeringsscenarie(r) og en risikovurdering af registrantens egen anvendelse samt alle identificerede anvendelser hos downstream brugerne. Herudover skal den indeholde anbefalinger om tiltag til håndtering af eventuelle identificerede risici.
(Chemical Safety Assessment)
Kemikaliesikkerhedsrapport (CSR) Et dokument, der giver industrien et redskab til at demonstrere, at den kan anvende kemikalier på sikker vis. Producenter og importører skal udarbejde en kemikaliesikkerhedsvurdering, som dokumenteres i en kemikaliesikkerhedsrapport for de stoffer, der produceres/importeres i mængder over 10 ton/år. (Chemical Safety Report)
Kemisk produkt En blanding eller opløsning, der er sammensat af to eller flere stoffer
Kemisk stof Et grundstof og forbindelser heraf, naturligt eller industrielt fremstillet, indeholdende sådanne tilsætningsstoffer, som er nødvendige til bevarelse af stoffets stabilitet, og sådanne urenheder, som følger af fremstillingsprocessen, bortset fra opløsningsmidler, der kan udskilles, uden at det påvirker stoffets stabilitet eller ændrer dets sammensætning.
Leverandørkæde En række af virksomheder inden for EU, der kædes sammen via handel med et specifikt stof
Nye stoffer Stoffer, der ikke er eksisterende stoffer.
PBT-stoffer Stoffer, der er Persistente, Bioakkumulerbare og giftige (Toxic)
vPvB-stoffer Stoffer, der er meget persistente og meget bioakkumulerbare (very Persistent and very Bioakkumulerbare)
PNEC Forudsagt, højeste koncentration, hvor der ikke forventes effekter
Producent Enhver fysisk eller juridisk person etableret i Fællesskabet, der fremstiller et stof inden for Fællesskabet (definition)
Præregistrering Producenter og importører skal inden for perioden 1. juni 2008 til 1. december 2008 præregistrere kemiske stoffer, der produceres/importeres i mængder over 1 ton pr. producent/importør pr år. Ved præregistreringen indgiver registranten få oplysninger om stof, tonnage og planlagt registreringsfrist til Kemikalieagenturet.
Registrering Producenter og importører skal registrere kemiske stoffer og i den forbindelse levere en række oplysninger om stoffernes iboende egenskaber, om stoffernes anvendelse og om risici forbundet hermed. Tidsfristen for registrering og mængden af oplysninger, der skal leveres, afhænger især af hvor store mængder, der produceres/importeres.
Risikohåndteringsforanstaltninger De foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet i forbindelse med fremstilling, markedsføring og anvendelse af et stof som sådan, i et kemisk produkt eller i en artikel.
R50/53-klassificering Risikosætning (R-sætning):
Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet
Sikkerhedsdatablad (SDS) Sammenfatning af oplysninger om stoffers egenskaber og om sikker anvendelse af dem. De har traditionelt været et redskab til formidling af sikkerhedsoplysninger ned igennem leverandørkæden. REACH overtager de nuværende krav til sikkerhedsdatablade. Retningsliner for udarbejdelse af sikkerhedsdatablade er beskrevet i forordningens bilag II.
Personer, som er ansvarlige for markedsføringen af et stof, skal udarbejde sikkerhedsdatablade for stoffer og kemiske produkter, der er klassificerede eller er PBT-/ vPvB-stoffer. Sikkerhedsdatablade er (som i dag) påkrævet uanset mængde.
(Safety Data Sheet)
Skalering (scaling) Metode til vægtning af parametre, så de samlet set overholder det foreskrevne anvendelsesforhold.
Særligt farlige stoffer Denne vending bruges ofte om stoffer, der opfylder kriterier for at komme under godkendelsesordningen, dvs. CMR, PBT og vPvB-stoffer samt stoffer, der giver anledning til samme grad af bekymring.
Teknisk dossier (TD) De oplysninger, der altid skal medsendes ved en registrering.
Tilsigtet frigivelse Hvis frigivelse af et eller flere kemiske stoffer er tilsigtet i forbindelse medbrugen af en artikel (fx duftstof fra et duftviskelæder)
Tonnage Den mængde stoffet produceres eller importeres i pr. år
Udvidet sikkerhedsdatablad (ESDS) Et sikkerhedsdatablad vedhæftet et eller flere eksponeringsscenarier (Extended Safety Data Sheet)
(Q)SAR modeller Formler / modeller, der beskriver stoffers egenskaber ud fra deres kemiske struktur.

 



Version 1.0 Oktober 2008, © Miljøstyrelsen.