1 Baggrund

Kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner

1.1 Myndighedsansvar
1.2 Kortlægning af jordforurening

I forbindelse med ændringen af Jordforureningsloven i maj 2006 tilkendegav den daværende miljøminister, at ministeren ville undersøge den kommunale indsats over for forurenet jord og legeredskaber i børneinstitutioner.

Den 23. august 2006 bad miljøministeren alle kommuner om at svare på en række spørgsmål om forurenet jord og legeredskaber, der var imprægneret med creosot eller arsen. På baggrund heraf, samt supplerende opfølgning hos de daværende amter, udarbejdede Miljøstyrelsen et notat om kommunernes indsats: ”Notat om kommunernes indsats i relation til forurenet jord og imprægnerede legeredskaber i børneinstitutioner, 30. januar 2007”.

Undersøgelsen havde følgende hovedkonklusioner:

Børneinstitutioner, der kortlægges efter jordforureningsloven sikres generelt således, at forureningen ikke længere udgør en aktuel risiko i forhold til arealanvendelsen.
I 2006 var der på landsplan i alt 223 børneinstitutioner, der var kortlagt som forurenede eller potentielt forurenet. På baggrund af ændrede kriterier i kortlægningen udgik 70 af disse institutioner af kortlægningen. Herefter var der kortlagt 139 børneinstitutioner på V2 niveau, men hvor forureningen ikke udgjorde en risiko for arealanvendelsen som børneinstitution. De resterende 14 børneinstitutioner var på grund af mistanke om forurening kortlagt på V1-niveau.
Materialet gav ikke mulighed for at vurdere antallet af de børneinstitutioner, der er beliggende i lettere forurenede områder, men viste at minimum 500 børneinstitutioner ligger i lettere forurenede områder.
Næsten alle kommuner havde taget initiativer til at sikre udskiftning af eksisterende legeredskaber, der er imprægneret med arsen eller creosot.

Ministeren fremsendte notatet til samtlige regioner og kommuner som bilag til et brev af 19. februar 2007. I brevet til regionerne anbefalede miljøministeren regionen så hurtigt som muligt at undersøge de børneinstitutioner, der alene er kort-lagt på grund af mistanke om forurening. I brevet til kommunerne opfordrede miljøministeren de kommuner, der ikke allerede systematisk havde undersøgt, om deres børneinstitutioner var lettere forurenet, om i samarbejde med regionerne at gøre en indsats. Samtidigt meddelte ministeren, at ministeren havde bedt Miljøstyrelsen om i 2009 at gennemføre en opfølgende undersøgelse af status omkring børneinstitutioner i lettere forurenede områder. På et møde den 18. januar 2008 med den nuværende miljøminister, KL (Kommunernes Landsforening) og Danske Regioner blev det aftalt at fremrykke den planlagte undersøgelse af jordforurening i børneinstitutioner til 2008 med det formål at udarbejde en status over regionernes og kommunernes hidtidige indsats og fremtidige planer for børneinstitutioner, hvor der er risiko for jordforurening.

Proces og udkast til spørgeskema blev efterfølgende diskuteret på et møde mellem Miljøstyrelsen, KL og Danske Regioner den 8. februar 2008. Den 5. maj 2008 blev der til alle kommuner og regioner udsendt et spørgeskema omkring jordforurening i børneinstitutioner.

Nærværende rapport præsenterer resultaterne af denne undersøgelse.

Undersøgelsen er gennemført som en web-baseret spørgeskemaundersøgelse. Denne fremgangsmåde er valgt for at sikre, at besvarelsen af spørgeskemaet samt den efterfølgende behandling foregår så smidigt og let som muligt.

1.1 Myndighedsansvar

Myndighedsansvaret i forhold til forurenet og lettere forurenet jord i børneinstitutioner ligger hos både regionerne og kommunerne.

Hvis en jordforurening ligger mellem jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet, er jorden lettere forurenet og der er de sundhedsmæssige effekter forholdsvis små. Udgangspunktet er, at myndighederne, når det gælder boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser yder rådgivning til brugerne af de lettere forurenede arealer og rydder op på stærkere forurenede arealer (forurening over afskæringskriteriet).

Efter Jordforureningsloven skal regionerne i prioriteret rækkefølge undersøge de steder, hvor der erfaringsmæssigt kan være så forurenet, at der er behov for oprydning, og herefter rydde op, hvor der er behov.

Kommunerne har en rådgivningsforpligtelse og et ansvar som driftsherrer af institutioner. Dette indebærer, at regionerne skal varetage den overordnede kort-lægning og videre indsats (f.eks. rådgivning, oprydning og afskæring) i forhold til forurenet jord over afskæringskriteriet, og at kommunerne skal rådgive om nødvendige forholdsregler ved lettere forurenet jord samt samarbejde med regionerne om kortlægningen af forurenet jord.

Inden for rammerne af jordforureningslovens §§ 17, stk. 1 og §68, stk.4, har såvel regioner som kommuner ved sidste ændring af loven fået en hjemmel, som muliggør, at de efter eget valg kan foretage en særlig indsats.

Der er således i jordforureningsloven hjemmel til, at regioner og kommuner kan afholde udgifter til at udføre særlige indsatser. Dette er for regionerne f.eks. muligheden for i særlige tilfælde at rydde op på lettere forurenede børneinstitutioner, og for kommunerne at undersøge og rydde op på både forurenede og lettere forurenede arealer både over og under afskæringskriteriet – herunder også børneinstitutioner, hvis kommunerne prioriterer dette.

1.2 Kortlægning af jordforurening

Regionerne (tidligere amterne) skal i henhold til Jordforureningsloven kortlægge jordforurening i samarbejde med kommunerne. Denne kortlægning er en systematisk indsamling af viden om mulige kilder til jordforurening. Med udgangspunkt i denne viden undersøger regionerne, hvilke arealer, der rent faktisk er forurenede.

Denne kortlægningsproces kan beskrives som en fortløbende indsamling af viden om forureningskilder, der erfaringsmæssigt kan indebære, at jorden er forurenet. Kortlægningsprocessen må gentages over årene for at fange evt. nye kilder til forurening.

Historisk har kortlægningen siden starten af 1980’erne udviklet sig fra at omfatte relativt få kilder til jordforurening, til i dag hvor kortlægningen omfatter alle kilder til jordforurening, bortset fra jordbrugsmæssigspredning af slam, gødning, pesticider m.v.

Sideløbende med udvidelsen i antallet af kilder til kortlægning kom der i 2007 en lovændring, som ændrede kriterierne for kortlægning. Hvor det tidligere var jordkvalitetskriterierne, der var kriterier for kortlægning, blev det nu afskæringskriterierne. Samtidig blev såvel jordkvalitetskriterier som afskæringskriterier for tjærestoffer hævet. Det betød, at arealer, der tidligere var kortlagt på grund af koncentrationer, som lå under det nye afskæringskriterium, skulle udtages af kortlægningen.

I loven kom der et nyt begreb, ’områdeklassificering’, som fik virkning fra 1. januar 2008.

Nedenfor er skitseret, hvorledes kortlægningen og kilderne hertil har udviklet sig siden starten af 1980’erne.

1.2.1 Kemikalieaffaldsdepotloven

I starten af 1980’erne påbegyndte Miljøstyrelsen i samarbejde med de daværende amter og kommuner en kortlægning af Danmarks kemikalieaffaldsdepoter. Kortlægningen gav anledning til, at der frem til 1990 blev registreret 2.096 kemikalieaffaldsdepoter.

1.2.2 Affaldsdepotloven

I 1990 blev affaldsdepotloven vedtaget som afløser for kemikalieaffaldsdepotloven. Med affaldsdepotloven skete der en udvidelse af de arealer, der skulle registreres som forurenede i henhold til loven. Denne udvidelse betød, at også olie-affaldsdepoter og gamle kommunale lossepladser skulle registreres som kemikalieaffaldsdepoter/affaldsdepoter.

I tidens løb er viden om hvilke aktiviteter, der kan forårsage forurening blevet større. Som følge heraf er stadigt flere aktivitetstyper blevet omfattet af kortlægningen.

Det har været forudsat, at amterne i kortlægningen tog udgangspunkt i de aktivitetstyper/brancher, der erfaringsmæssigt kunne give anledning til jordforurening. Den indledende historiske kortlægning af de kemikalieaffaldsdepoter/ affaldsdepoter, der dengang var omfattet af lovene, var i de fleste amter enten afsluttet eller i en afsluttende fase.

1.2.3 Jordforureningsloven

Efter kemikalieaffaldsdepotloven og affaldsdepotloven kunne alene forureninger, der var forårsaget af spild, nedgravning m.v. på selve arealet registreres. Med jordforureningsloven blev området udvidet til også at omfatte nyere forureninger og forureninger, der skyldes diffus forurening fra trafik m.m. Herudover indførte loven blandt andet 2 kortlægningsniveauer: Vidensniveau 1 (V1) (kortlægning ved mistanke om forurening) og vidensniveau 2 (V2) (kortlægning ved viden om forurening). Ved den seneste landsdækkende opgørelse fra 2006 var der i alt kortlagt / registreret 24.000 grunde.

Ved den systematiske kortlægning af punktkilder frem til vidensniveau 1 (V1) tager regionerne udgangspunkt i en brancheliste. Branchelisten fremgår af appendiks 1 og 2 til Miljøstyrelsens vejledning om kortlægning af forurenede arealer nr. 8, 2000. Hvis regionerne har anden faktisk viden om aktiviteter, der kan være kilde til jordforurening, som ikke er med på listerne i vejledningens appendiks 1 og 2, inddrages disse oplysninger i forbindelse med kortlægningsprocessen. Regionerne tilrettelægger selv tempoet og rækkefølgen i kortlægningen frem til vidensniveau 1 (V1).

Listen i appendiks 2 i Miljøstyrelsens vejledning indeholder de aktivitetstyper, regionen bør tage med i kortlægningsarbejdet frem til V1. Appendiks 1 i vejledningen opregner de aktiviteter eller brancher, hvor den erfaringsmæssige forureningshyppighed er så høj, at en ca. driftsperiode ofte vil være tilstrækkeligt til at afgøre, om arealet skal kortlægges på V1. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af, om arealet skal kortlægges.

Når arealerne med mulige forurenede punktkilder er identificeret, foretages der, som led i V1-kortlægningen, en historisk gennemgang. I denne historiske gennemgang undersøges tidligere arealanvendelse, og den aktuelle arealanvendelse noteres. For eksempel en virksomhed, en bolig, børneinstitution, offentlig legeplads m.v.

Kommunerne skal i henhold til jordforureningsloven bl.a. fastlægge de arealer, der anvendes til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Kommunen skal videregive disse oplysninger til regionen.

Hvis der er sammenfald mellem kommunernes oplysninger om at arealet anvendes til børneinstitution og regionernes V1-kortlægning, iværksætter regionerne en videre indsats.

Regionerne igangsætter tillige en videre indsats, hvis kommunerne konstaterer en jordforurening over afskæringskriterierne på et areal, der anvendes til børne-institution og informerer regionerne om dette.

I kortlægningsarbejdet supplerer regionerne den systematiske branchegennemgang med en geografisk tilgang. Prioriteringen af et geografisk område kan eksempelvis afhænge af, om der er særlige drikkevandsinteresser i området eller evt. en konkret indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen.

Med henvisning til Miljøstyrelsens vejledning om kortlægning, tager regionernes kortlægningsproces således ikke udgangspunkt i en systematisk gennemgang af børneinstitutioner, med henblik på at konstatere jordforurening, men tager i stedet udgangspunkt i en systematisk gennemgang af brancher suppleret med geografisk afgrænsede områder.

Den anvendte model opfanger derfor ikke de børneinstitutioner, der er beliggende på arealer, hvor der ikke er oplysninger om aktiviteter, der kan have medført forurening, men hvor der alligevel faktisk er en jordforurening. Det kan være situationer, hvor mulige punktkilder ikke fremgår af kommunens arkiver eller hvor der er en diffus forurening, der ligger over afskæringskriteriet.