|
Anbefalinger til sagsforløb ved in-situ oprensning af jordforurening 4 Slutmonitering
Formål Formålet med slutdokumentationen er at dokumentere, at oprensningsmålet er nået – eller, i modsat fald, at dokumentere i hvilket omfang det ikke blev nået. I forbindelse med slutdokumentationen redegøres for den fjernede forureningsmængde. Hvis der efterlades restforurening, skal slutdokumentationen ligeledes belyse omfanget og beliggenheden af restforureningen og danne grundlag for en risikovurdering. Forudgående aftaler Som tidligere nævnt er det uhyre vigtigt, at sagens parter på forhånd har aftalt hvor mange dokumentationsprøver, der skal udtages og prøvetagningsstederne for disse – og, at denne aftale i nødvendigt omfang er blevet revideret/opdateret under oprensningsforløbet. Som for den løbende monitering gælder det, at jo mere konkrete aftaler der er indgået, jo lettere forløber sagsafslutningen for alle parter. Selvfølgelig skal der dog være mulighed for at revidere de indgåede aftaler, hvis der er (gode) grunde hertil. I det følgende diskuteres betragtninger omkring:
Absolut minimumskrav Inden der gås i detaljer, skal det pointeres, at der, som en helt grundlæggende betragtning, ikke bør kunne accepteres et dokumentationsomfang, der er mindre end det miljømyndigheden ville have krævet for en opgravning under tilsvarende geologiske og forureningsmæssige forhold; f.eks. jf. (Miljøstyrelsen, 1998c - eksempel 4 i bilag 1). 4.1 PrøvetagningstidspunktTilbageslag Som nævnt i afsnit 2.6, er der typisk forskel på den oprensningseffekt, der måles ved moniteringen under den aktive drift af afværgeforanstaltningerne, og den effekt der måles efter ophør af driften. Dette forhold skyldes, at de aktive afværgetiltag oftest vil have den største effekt i de forholdsvist permeable jordlag i behandlingszonen, hvori den primære forureningsspredning ligeledes har fundet sted. Fra disse zoner er der over tid sket en sekundær forureningsspredning til mindre permeable zoner, hvorfra der, efter afværgens afslutning, forekommer en ”baglæns” migration af forureningskomponenter; det såkaldte tilbageslag. Betydende faktorer Omfanget og varigheden af dette tilbageslag vil afhænge af forureningskomponenterne og de geologiske forhold, samt ofte også af forureningens alder. En overvejende kompakt geologi, med få permeable zoner, vil derfor generelt give anledning til større og længerevarende tilbageslag end overvejende permeable geologier med forholdsvist få/små impermeable zoner. Jo mere mobile forureningskomponenter der er tale om (f.eks. olie- og benzin-komponenter), jo hurtigere vil et tilbageslag kunne observeres, mens forholdsvist immobile forureningskomponenter (f.eks. PAH’er og tungmetaller) vil give anledning til et langsommere og mere længerevarende tilbageslag. Med hensyn til forureningens alder, vil en ældet forurening generelt give anledning til et mere længerevarende tilbageslag. Fra forholdsvis homogene sandede aflejringer med mobile forureningskomponenter vil man altså generelt få de mindste tilbageslag. Anbefaling Som det fremgår af ovenstående, vil man i størstedelen af in-situ oprensninger af jordforurening kunne forvente et tilbageslag. Spørgsmålene er så, hvor stort det bliver og hvornår det topper. Derfor bør prøvetagningstidspunktet for slutmoniteringen udføres ”et stykke tid” efter ophøret af den aktive afværge, under hensyntagen til ovenstående faktorer. Ofte vil behovet for at vente med den endelige moniteringsrunde skulle vægtes mod et overordnet ønske om at få sagen afsluttet, hvorfor det er meget almindeligt, at slutmoniteringen udføres f.eks. 6 eller 12 måneder efter afværgens afslutning. Tidspunktet kan evt. vælges efter overslagsberegninger over stoffernes migrationshastigheder (diffusion og konvektion) imellem kilde og moniteringspunktet. Resultatbearbejdning Efterfølgende er det væsentligt, at resultaterne sammenlignes dels med resultaterne fra den moniteringsrunde, der er udført ved afslutningen af den aktive afværge, og dels med de aktuelle oprensningskriterier. Hvis der observeres et forholdsvist stort tilbageslag, ifht. runden ved afværgens afslutning, eller et tilbageslag, med koncentrationer tæt på oprensningskriterierne, kan der være behov for endnu én moniteringsrunde for at afklare om det bliver værre eller om slutniveauet for tilbageslaget er nået. En sådan ekstra moniteringsrunde kan ofte udføres som en reduceret moniteringsrunde, med fokus på at beskrive tilbageslaget i de områder, hvor risikoen er størst, og bør udføres efter endnu en ”hvileperiode”; f.eks. endnu 6 måneder. 4.2 AnalyseparametreI forlængelse af beskrivelsen i afsnit 3.1, hvor det primære formål med prøvetagningen var at sikre sig, at oprensningen forløb som planlagt, så er det primære formål nu, at dokumentere det opnåede oprensningsniveau ifht. oprensningsmålet. Dermed bør det altovervejende fokus ligge på de primære forureningskomponenter og eventuelle sekundære forureningskomponenter, og kun lidt (eller slet ikke) på indikatorparametre. Undtagelser fra dette kan dog forekomme; f.eks. med kemiske oxidationsmetoder, der kan ændre radikalt på naturlige kemiske miljøvariable (eks. pH), eller termiske metoder, hvor jordens efterfølgende temperatur kan være af interesse. Akkrediterede analyser I forlængelse af valget af analyseparametre, er det, som udgangspunkt, et krav, at de kemiske analyser udføres som akkrediterede analyser og ikke som feltanalyser. Dette skyldes, at Miljøstyrelsens kvalitetskriterier ofte er fastsat på baggrund af specifikke analysemetoder – og at kalibreringsprocedurer, tolkningsalgoritmer m.v. – er ude af hænderne på sagens interessenter, hvorved der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved en uvildighed i den basale tolkning af resultaterne. Geologiske forhold Da både den oprindelige forureningsfordeling, og in-situ metodens effektivitet, ofte vil være meget afhængig af de geologiske lag i behandlingsområdet (jf. figur 3.1 og afsnit 4.1), vil det ofte være af stor hjælp, hvis der – sammen med analyseresultaterne – foreligger en god beskrivelse af de geologiske forhold. Hvis vurderingen af oprensningsniveauet baseres, på et antal jordprøver udtaget fra miljøtekniske boringer, som stikprøver i et forholdsvist ukendt jordvolumen, bør boreprofilerne vedlægges afslutningsrapporten, påført feltobservationer og screenings-/PID-resultater. Dermed kan det sandsynliggøres, at de analyserede prøver er udtaget relevante steder, og det kan evt. vurderes om de højeste restkoncentrationer forekommer i forholdsvist permeable eller impermeable zoner. 4.3 Prøvetagningsmedier og prøveplaceringPrøvetagningsmedium De relevante prøvetagningsmedier vil være dikteret af oprensningsformålet. Er formålet således at nedbringe jordkoncentrationerne i behandlingsområdet til under et givent niveau (ofte jordkvalitetskriterierne), vil det primære prøvetagningsmedium selvfølgelig være jorden i behandlingszonen. Er formålet derimod, at sikre en risikonedbringelse i forhold til grundvand eller indeklima, vil det primære prøvetagningsmedium være grundvandet eller poreluften/indeklimaluften – og sekundært jorden i behandlingszonen. I forhold til risikonedbringelsen er jordkoncentrationen naturligvis relevant hvis der ikke kan konstateres koncentrationsfald i jorden, da der dermed heller ikke kan forventes et permanent fald i koncentrationen i de mobile faser, og dermed i risikoen. I forhold til tilbageslag, er det væsentligt at påpege, at dette i overvejende grad kan observeres i de mobile faser (poreluft og -vand) og kun i (meget) mindre grad i jorden. Prøveudtagning ifht. tilbageslag skal derfor primært forgå i de mobile faser. Prøveplacering I forhold til prøveplaceringen er det naturligvis væsentligt, ligesom for den løbende monitering, at få en god dækning af selve behandlingsområdet, evt. med fokus på et evt. hot-spot. Der bør ligeledes udtages dokumentationsprøver i behandlingsområdets randområder, dvs. bund- og kantprøver. I forhold til slutdokumentationen er det vigtigt, at der også udtages prøver i behandlingsområdet (horisontalt og vertikalt), hvor der ikke tidligere er moniteret, for i nogen grad at tage hensyn til geologiske rumlige variationer og spredningsveje, der potentielt ikke er blevet afklaret i forbindelse med de tidligere undersøgelser på lokaliteten. Dermed opnås en større sikkerhed for at oprensningen er udført tilfredsstillende. Det kan ligeledes være relevant at foretage en prøvetagning udenfor behandlingsområdet (både vertikalt og horisontalt), hvis der under oprensningen har kunnet ske en spredning af forureningen, f.eks. som følge af naturlig transport eller ”påtvunget” transport via injicerede eller ekstraherede væsker eller gasser. Restforurening Hvis der efterlades restforurening, bør der foretages en grundig karakterisering og afgrænsning af denne. Denne bør som minimum foretages på lige fod med den der skulle foretages for en tilsvarende gravesag. Eksempel I forbindelse med udførelsen af Miljøstyrelsen (2006a) blev det konstateret, at slutmoniteringen i flere sager blev udført sammen med den løbende monitering ved, at der blev udtaget prøver i konstaterede hot-spots frem til et tidspunkt i løbet af oprensningen, hvor der kunne konstateres et tilfredsstillende koncentrationsniveau i det enkelte moniteringspunkt. Derefter blev moniteringen i dette punkt indstillet og den fortsatte driftsmonitering blev udelukkende fortsat i de øvrige moniteringspunkter. Ved en sådan moniteringsstrategi ses der indirekte bort fra betydningen af de rumlige variationer i forureningssituationen der kan være betydelig indenfor ganske korte afstande (jf. afsnit 3.2 og 3.3), ligesom der kun moniteres i områder, hvor indsatsen har været koncentreret (hot-spots), og hvor oprensningseffekten dermed kan antages at have været størst. Set i lyset af ovenstående diskussion og anbefalinger er en sådan dokumentationsstrategi ikke retvisende. 4.4 AnalyseantalJordprøver Som for den løbende monitering (afsnit 3.3) vil det nødvendige analyseantal primært være bestemt af størrelsen af behandlingsområdet samt af de geologiske forhold; herunder specielt jordens inhomogenitet. Jo større behandlingsområde og jo mere inhomogen jordmatricen er, jo flere prøver er påkrævet for at opnå en given grad af sikkerhed for at oprensningsresultatet er tilfredsstillende (se nedenfor). Dertil kommer et antal analyser til karakterisering og afgrænsning af en eventuel restforurening; som absolut minimum én i centrum af restforureningen samt tre analyser i planen og to i dybden. Mobile faser I forbindelse med undersøgelse for tilbageslag og til brug for en risikovurdering ifht. grundvand og inde- eller udeklima bør der, som nævnt i afsnit 4.3, foretages kemiske analyser af de mobile faser (porevand og -luft). Igen skal analyseantallet afspejle størrelsen af behandlingsområdet, graden af geologisk inhomogenitet, samt om der er efterladt restforurening på ejendommen – og udstrækningen af denne. Absolut minimum Det er utroligt svært at opstille nogle generelt gyldige retningslinjer for hvor mange kemiske analyser der vil udgøre et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag, men som nævnt i afsnit 3.3, vil man allerede efter de indledende miljøtekniske undersøgelser have en fornemmelse for det prøveantal, der er nødvendigt i forbindelse med en karakterisering af oprensningen. Som nævnt i indledningen til kapitlet, bør et absolut minimum af dokumentation dog være, at oprensningen skal dokumenteres mindst lige så godt som en opgravning under tilsvarende forureningsmæssige og geologiske forhold; f.eks. jf. (Miljøstyrelsen, 1998c - eksempel 4 i bilag 1). Dette skyldes, at man ved en opgravning, har mulighed for visuelt at se geologiske variationer, spredningsveje, misfarvninger osv. mens man ved en in-situ oprensning, i langt højere grad skal ”gætte” sig til den rumlige situation ud fra udførte boringer og kemiske analyser. Dertil kommer at man ved en opgravning ”kun” skal analysere kant- og bundprøver, mens man ved en in-situ oprensning også skal dokumentere oprensningen i selve behandlingszonen. Derved skal prøvetagningen ved en in-situ oprensning skulle repræsentere et større jordvolumen. Da dokumentationen ved en in-situ oprensning foretages ud fra et antal stikprøver fra det oprensede jordvolumen er det essentielt, at der udtages et tilstrækkeligt antal stikprøver til, at der er opnået en god repræsentation af dette volumen. I den henseende er det ikke kun antallet af prøver der er vigtigt, men i lige så høj grad, at man har en berettiget forventning om, at prøverne er udtaget de rigtige steder, jf. afsnit 4.3. 4.5 RapporteringFormål Som afslutning på oprensningsforløbet udarbejdes en afslutningsrapport, hvis formål er at give et samlet overblik over oprensningsforløbet. Opsummering af forløb Rapporten bør indeholde en opsummering af/henvisning til de undersøgelsesdata der beskriver den oprindelige forureningssituation, og en præsentation af oprensningsformålet og de indgåede aftaler, herunder aftaler om monitering og slutdokumentation. Desuden bør der henvises til relevante tidligere moniteringsrapporter og der gives en sammenfatning af de tiltag der er udført siden den sidste moniteringsrapport og resultaterne af slutdokumentationen. Moniteringsresultater – samlet oversigt Der foretages en sammenstilling af resultaterne fra det gennemførte moniteringsprogram (løbende og afsluttende monitering). Samtlige prøvetagningspunkter, og deres placering ifht. behandlingsområdet, bygninger, installationer m.v., bør fremgå tydeligt af én eller flere målfaste situationsplaner. Tolkning og vurdering Der foretages en tolkning og vurdering af resultaterne fra slutmoniteringen ifht. oprensningsmålet og de indgåede aftaler. Herunder opstilles et massebudget, og der redegøres for forudsætninger og antagelser for en detaljeret beregning af de forureningsmængder, der hhv. er fjernet og som evt. efterlades i behandlingsområdet. På baggrund heraf dokumenteres det, at de opstillede oprensningskriterier er opfyldt (hvis det er tilfældet). Hvis der efterlades restforurening på ejendommen, foretages en grundig beskrivelse af denne (herunder indtegning på en målfast situationsplan), og der udarbejdes en risikovurdering i forhold til grundvand (de aktuelle indvindingsinteresser og ressourcen), samt ifht. recipienter og arealanvendelse, herunder inde- og udeklima. Der foretages ligeledes en vurdering og beskrivelse af risikoen for tilbageslag. Anbefalinger Rapporten afsluttes med anbefalinger til sagens afslutning eller til en fortsat monitering af tilbageslag. Rapporten sendes til miljømyndighedens kommentar eller godkendelse.
|